1997 LSF 9 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKIBSREGISTRERING OG SØLOVEN (FORENKLING AF ANMELDELSESPLIGT, OM SKORSTENSMÆRKER OG KONTORFLAG OG REGISTRERING AF ANPARTSSELSKABER UDEN BESTYRELSE)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199712K00009@1997-12-03/da
Indhold
§ 1
I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 272 af 11. april 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 5 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Erhvervsministeren fastsætter regler om, hvilke oplysninger Skibsregistret af egen drift skal indhente i andre offentlige registre.«
2. § 15, stk. 1, affattes således:
»De i Skibsregistret optagne rederier, der ønsker at benytte særlige skorstensmærker eller kontorflag, kan indgive anmeldelse til Patentdirektoratet, som fører et register over de anmeldte skorstensmærker og kontorflag. Erhvervsministeren fastsætter regler om ansøgning, registrering, sletning m.v. af skorstensmærker og kontorflag samt regler om gebyrer for indlevering af ansøgninger og for udskrifter af registret.«
§ 2
I søloven, lov nr. 170 af 16. marts 1994, som ændret ved lov nr. 205 af 29. marts 1995, lov nr. 394 af 22. maj 1996 og lov nr. 14 af 13. januar 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, indsættes efter litra e som nyt litra:
»f. anpartsselskaber, der ikke har valgt en bestyrelse, når mindst to tredjedele af direktionen er danske statsborgere, der er bosat her i riget,».
Litra f bliver herefter litra g.
2. I § 1, stk. 3, ændres »litra f« til: »litra g«.
3. I § 103, stk. 2, ændres »litra a, e og f« til: »litra a, e, f og g«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1998.
Stk. 2. De rederier, der før denne lovs ikrafttræden har registreret skorstensmærker og kontorflag, bevarer fortsat deres eneret til disse.
§ 4
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, der følger af de særlige grønlandske forhold.
Stk. 3. § 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, der følger af de særlige færøske forhold.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 272 af 11. april 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 5 indsættes som stk. 7:
» Stk. 7. Erhvervsministeren fastsætter regler om, hvilke oplysninger Skibsregistret af egen drift skal indhente i andre offentlige registre.«
2. § 15, stk. 1, affattes således:
»De i Skibsregistret optagne rederier, der ønsker at benytte særlige skorstensmærker eller kontorflag, kan indgive anmeldelse til Patentdirektoratet, som fører et register over de anmeldte skorstensmærker og kontorflag. Erhvervsministeren fastsætter regler om ansøgning, registrering, sletning m.v. af skorstensmærker og kontorflag samt regler om gebyrer for indlevering af ansøgninger og for udskrifter af registret.«
§ 2
I søloven, lov nr. 170 af 16. marts 1994, som ændret ved lov nr. 205 af 29. marts 1995, lov nr. 394 af 22. maj 1996 og lov nr. 14 af 13. januar 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, indsættes efter litra e som nyt litra:
»f. anpartsselskaber, der ikke har valgt en bestyrelse, når mindst to trediedele af direktionen er danske statsborgere, der er bosat her i riget,»
Litra f bliver herefter litra g.
2. I § 1, stk. 3, ændres » litra f » til: »litra g«.
3. I § 103, stk. 2, ændres » litra a, e og f » til: »litra a, e, f og g«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1998.
Stk. 2. De rederier, der før denne lovs ikrafttræden har registreret skorstensmærker og kontorflag, bevarer fortsat deres eneret til disse.
§ 4
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, der følger af de særlige grønlandske forhold.
Stk. 3. § 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, der følger af de særlige færøske forhold.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1) Efter skibsregistreringsloven har rederier en særskilt anmeldelsespligt til Skibsregistret, som også omfatter visse af de oplysninger, som allerede er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register.
Oplysninger om aktie- og anpartsselskabers tegningsregel og om bestyrelsens og direktionens sammensætning skal i dag anmeldes til såvel Skibsregistret som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Forslaget medfører, at Skibsregistret af egen drift tilvejebringer de for registreringen nødvendige oplysninger, som allerede findes i andre centrale offentlige registre, ved øget brug af on-line adgang hertil. Der tænkes først og fremmest på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registre. Der sigtes således mod, at man, hvor det kan gennemføres, ikke skal anmelde de oplysninger til Skibsregistret, som allerede er registreret i et andet centralt offentligt register.
Forslaget medfører således, at de samme oplysninger ikke meddeles til forskellige offentlige myndigheder.
2) Det er i dag muligt for rederier at anmelde skorstensmærker og kontorflag til Skibsregistret. Ved optagelsen i dette særlige register opnås eneret til benyttelse af de anmeldte mærker og flag.
Det er formålet med forslaget at overføre dette særlige register til Patentdirektoratet, som registrerer bl.a. varemærker.
I de sidste 9 år er der kun anmeldt to skorstensmærker og kontorflag. Der er ikke noget væsentligt behov for at opretholde denne meget specielle detailregulering i Skibsregistrets regi.
Allerede registrerede skorstensmærker og kontorflag vil fortsat bevare deres gyldighed, idet det eksisterende register overføres til Patentdirektoratet. Overførslen sker gebyrfrit.
3) Efter anpartsselskabsloven stilles der ikke krav om, at anpartsselskaber skal vælge en bestyrelse. Bestemmelsen i Sølovens § 1 har medført, at der skulle vælges en bestyrelse, såfremt et selskab skulle registreres som ejer af et skib. For at undgå denne administrative belastning af erhvervslivet, sidestilles direktionen i anpartsselskaber med en bestyrelse, når det gælder kravet om nationalitet og bopæl.
Erhvervsøkonomiske, miljømæssige, statsfinansielle og administrative konsekvenser
Forslaget vil give mulighed for en begrænsning af rederiernes oplysningspligt til det offentlige.
Det skønnes, at forslaget om on-line adgang til andre registre vil medføre en merudgift på ca. 200.000 kr. om året for betaling for brug af on-line adgangen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Såfremt der også bliver mulighed for at trække på oplysninger fra andre registre, vil der kunne blive tale om mindre merudgifter. Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige eller administrative konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Forslaget har ingen EU-retlige aspekter.
Høring
Forslaget har været sendt i høring hos:
Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes Rederiforening, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for mindre skibe, Hotel- Restaurant- & Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Danmarks Fiskeriforening, Skibsværftsforeningen, Skibs- og Bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Dansk Navigatørforeningen, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Maskinmestrenes Forening, Specialarbejderforbundet i Danmark, Sømændenes Forbund i Danmark, Metal-Søfart, Dansk Sø-Restaurationsforening, Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet, Fiskernes Forbund, Søsportens Brancheforening, Dansk Sejlunion, Finansrådet, Statsministeriet, Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Skatteministeriet, Forsvarsministeriet, Trafikministeriet, Fødevareministeriet og Sølovsudvalget.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget giver mulighed for, at begrænse rederiernes anmeldelsespligt, således at oplysninger, der allerede er anmeldt til et offentligt register, ikke påny skal anmeldes til Skibsregistret.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerer imidlertid ikke oplysninger om bestyrelsesmedlemmer og direktørers nationalitet. Det vil derfor ikke være muligt for Skibsregistret ud fra de oplysninger, der kan trækkes fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, at kontrollere om nationalitetskravene i søloven til et aktieselskab eller et anpartsselskab er opfyldt. Det vil derfor fortsat være nødvendigt, at rederierne indsender enkelte specifikke oplysninger til Skibsregistret.
Til nr. 2
Forslaget indebærer, at kompetencen til at registrere skorstensmærker og kontorflag flyttes fra Skibsregistret til Patentdirektoratet, idet der er tale om beskyttelse af immaterialrettigheder på linie med varemærker.
Til § 2
Til nr. 1
Med forslaget bliver det muligt for anpartsselskaber uden bestyrelse at få et skib registreret i Skibsregistret, idet direktionen nationalitets- og bopælsmæssigt sidestilles med en bestyrelse.
Til nr. 2 og 3
Ændringen er en konsekvens af ændringen i nr. 1.
Skriftlig fremsættelse (8. oktober 1997)
Erhvervsministeren (Jan Trøjborg):
Hermed har jeg den ære for det høje Folketing at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om skibsregistrering og søloven. (Forenkling af anmeldelsespligt, om skorstensmærker og kontorflag og registrering af anpartsselskaber uden bestyrelse).
(Lovforslag nr. L 9).
Forslaget er et led i regelforenklingsarbejdet og regeringens bestræbelser på at lette de administrative byrder for erhvervslivet.
Forslaget indeholder 3 elementer:
For det første foretages en begrænsning af selskabers anmeldelsespligt til Skibsregistret.
Efter forslaget skal Skibsregistret selv indhente oplysninger om fx. selskabers bestyrelse og tegningsregel i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor oplysningerne allerede er registrerede.
For det andet overflyttes registrering af skorstensmærker og kontorflag fra Skibsregistret til Patentdirektoratet.
Baggrunden herfor er, at der ved registreringen sker en beskyttelse af privatretlige interesser på linie med registreringen af varemærker.
Endeligt ophæves Sølovens særkrav om, at anpartsselskaber, der ejer et registreret skib, skal have en bestyrelse.
Baggrunden herfor er, at anpartsselskabslovgivningens tidligere krav om, at visse anpartsselskaber skulle have en bestyrelse, nu er ophævet.
Med disse bemærkninger og idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 272 af 11. april 1997 foretages følgende ændringer:
1. I § 5 indsættes som stk. 7:
» Stk. 7. Erhvervsministeren fastsætter regler om, hvilke oplysninger Skibsregistret af egen drift skal indhente i andre offentlige registre.«
§ 5. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om skibet og dets ejer.
Stk. 2. Anmeldelsen skal være ledsaget af de fornødne bevisligheder for, at anmelderen er ejer af skibet, og det skal, bortset fra anmeldelse af skibe under bygning, godtgøres, at betingelserne efter § 1, er opfyldt.
Stk. 3. Skibets byggeår og byggested, art og type skal angives. Ved begæring om endelig registrering skal tillige dets navn og hjemsted i en dansk havn anføres.
Stk. 4. Et skibs navn kan kun registreres, hvis det tydeligt adskiller sig fra andre registrerede skibsnavne.
Stk. 5. Skibsregistrator skal nægte registrering af skibsnavne, der griber ind i et af et andet rederi benyttet særpræget navngivningssystem.
Stk. 6. Anmeldelse af navn kan finde sted, når der foretages registrering af skib under bygning efter § 4, eller såfremt betingelserne for foretagelse af sådan registrering er opfyldt.
2. § 15, stk. 1, affattes således:
»De i Skibsregistret optagne rederier, der ønsker at benytte særlige skorstensmærker eller kontorflag, kan gøre anmeldelse herom til Patentdirektoratet, som fører et register over de anmeldte skorstensmærker og kontorflag. Erhvervsministeren fastsætter regler om ansøgning, registrering udslettelse m.v. af skorstensmærker og kontorflag samt regler om gebyrer for indlevering af ansøgninger og for udskrifter af registret.«
§ 15. De i skibsregistret optagne rederier, der ønsker at benytte særlige skorstensmærker eller kontorflag, kan gøre anmeldelse herom til skibsregistrator som fører et særligt register over de anmeldte skorstensmærker og kontorflag.
Stk. 2. Samtlige de i registret indførte mærker og flag skal tydeligt adskille sig fra hverandre.
Stk. 3. Ved optagelsen i registret opnås eneret til benyttelse af de anmeldte mærker og flag.
§ 2
I søloven, lov nr. 170 af af 16. marts 1994, som ændret ved lov nr. 205 af 29. marts 1995, lov nr. 394 af 22. maj 1996 og lov nr. 14 af 13. januar 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, indsættes efter litra e som nyt litra:
»f. anpartsselskaber, der ikke har valgt en bestyrelse, når mindst to trediedele af direktionen er danske statsborgere, der er bosat her i riget,»
Litra f bliver herefter litra g.
2. I § 1, stk. 3, ændres » litra f » til: »litra g«.
§ 1. For at et skib kan anses som dansk og sejle under dansk flag, må dets ejer være dansk.
Stk. 2. Som dansk ejer anses
a. danske statsborgere,
b. danske statsinstitutioner og kommuner,
c. stiftelser og foreninger, hvis ledelse udelukkende består af danske statsborgere, der er bosat her i riget,
d. partrederier, hvoraf mindst to trediedele ejes af danske statsborgere, og hvis bestyrende reder er dansk og har bopæl her i riget,
e. aktieselskaber og andre selskaber med begrænset ansvar, der har valgt en bestyrelse, når mindst to trediedele af denne består af danske statsborgere, der er bosat her i riget,
f. andre selskaber, hvori mindst to trediedele af deltagerne er danske statsborgere, der er bosat her i riget.
Stk. 3. Såfremt stiftelser, foreninger eller selskaber er deltagere i partrederier eller de i stk. 2, litra f, nævnte selskaber, må hver deltager opfylde betingelserne for at kunne anses som dansk ejer.
3. I § 103, stk. 2, ændres » litra a, e og f » til: »litra a, e og g«.
§ 103. For et skib, som ejes af partredere, skal der vælges en bestyrende reder.
Stk. 2. Som bestyrende reder kan vælges en person, et aktieselskab eller et ansvarligt selskab, der opfylder de i § 1, stk.2, henholdvis litra a, e og f, fastsatte betingelser.