1997 LSF 13 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SELSKABSSKATTELOVEN, KILDESKATTELOVEN, FONDSBESKATNINGSLOVEN OG VIRKSOMHEDSSKATTELOVEN (SKATTEFRIT DATTERSELSKABSUDBYTTE M.V.)

GældendeVersion 1997-12-03

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199712K00013@1997-12-03/da

Indhold

Indledning

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober 1996, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, ændres § 65 A, stk. 2' til: § 65 A, stk. 1'.

2. § 2, stk. 5, 2. pkt., affattes således:

»Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.«

3. I § 3, stk. 1, nr. 5, ændres statsanerkendte rekonvalescent- og børnehjem' til: statsanerkendte rekonvalescenthjem, døgninstitutioner for børn og unge og offentligt godkendte opholdssteder for børn og unge'.

4. § 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., affattes således:

»Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.«

5. § 17, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

6. I § 32, stk. 5, ændres stk. 3' til: stk. 4'.

§ 2

I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, foretages følgende ændring:

1. § 65, stk. 5, 2. pkt., affattes således:

§ 3

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 30. september 1996, som senest ændret ved § 10 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændring:

1. § 10, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Dette gælder dog kun, hvis fonden eller foreningen ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.«

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 25. januar 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven bortset fra konvertible obligationer og andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver.«

2. I § 2, stk. 4, ændres »jf. dog stk. 6« til: »jf. dog stk. 5«.

3. § 3, stk. 4, 1.-4. pkt., affattes således:

»Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum eller den ved indkomstårets begyndelse fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, og tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. Skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i afskrivningsloven, medregnes til den i afskrivningslovens § 13, jf. § 2, stk. 2, omhandlede saldoværdi ved indkomstårets begyndelse. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I i afskrivningsloven, medregnes til den i afskrivningslovens § 2, stk. 2, nævnte saldoværdi ved indkomstårets begyndelse. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afskrivningslovens afsnit II, medregnes til den uafskrevne del af det i lovens § 8 nævnte afskrivningsberettigede beløb ved indkomstårets begyndelse.«

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 2, 4 og 5, § 2 og § 3 har virkning fra og med den 1. januar 1998.

Stk. 3. § 4, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 1998.

Stk. 4. § 4, nr. 3, har virkning fra og med indkomståret 1997.

Stk. 5. Moderselskaber som nævnt i de hidtil gældende regler i selskabsskattelovens § 2, stk. 5, som har fået indeholdt udbytteskat af udbytte, der er vedtaget i perioden 1. januar 1992 til og med 31. december 1997, af aktier i et her i landet hjemmehørende selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF, og som har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab i en sammenhængende periode på mindst to år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge, kan få tilbagebetalt den indeholdte udbytteskat. Krav om tilbagebetaling skal fremsættes skriftligt over for Told- og Skattestyrelsen senest den 31. december 1998. Kravet skal være ledsaget af dokumentation for, at moderselskabet opfylder betingelserne i 1. pkt. sammenholdt med direktiv 90/435/EØF for at modtage skattefrit datterselskabsudbytte.

Stk. 6. Moderselskaber som nævnt i de hidtil gældende regler i selskabsskattelovens § 13, stk. 3, og § 17, stk. 2, kan få genoptaget skatteansættelsen for indkomstår, hvori indgår udbytte, der er vedtaget i perioden 1. januar 1992 til og med 31. december 1997, af aktier i et datterselskab, hvori moderselskabet har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i en sammenhængende periode på mindst to år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det er en betingelse, at såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF. Anmodning om genoptagelse skal fremsættes over for den kommunale skattemyndighed senest den 31. december 1998. Anmodningen skal være ledsaget af dokumentation for, at moderselskabet opfylder betingelserne i 1. og 2. pkt. sammenholdt med direktiv 90/435/EØF for at modtage skattefrit datterselskabsudbytte.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober 1996, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, ændres »§ 65 A, stk. 2« til: »§ 65 A, stk. 1«.

2. § 2, stk. 5, 2. pkt., affattes således:

»Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet - i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.«.

3. I § 3, stk. 1, nr. 5, ændres »statsanerkendte rekonvalescent- og børnehjem« til: »stats-anerkendte rekonvalescenthjem, døgninstitutioner for børn og unge og offentligt godkendte opholdssteder for børn og unge«.

4. § 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., affattes således:

»Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet - i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.«.

5. § 17, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

6. I § 32, stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

§ 2

I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, foretages følgende ændring:

1. § 65, stk. 5, 2. pkt., affattes således:

§ 3

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 30. september 1996, som senest ændret ved § 10 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændring:

1. § 10, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 25. januar 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk.2, affattes således:

» Stk. 2. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven bortset fra konvertible obligationer og andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver.«.

2. I § 2, stk. 4, ændres »jf. dog stk. 6« til: »jf. dog stk. 5«.

3. § 3, stk. 4, 1.-4. pkt., affattes således:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 2, 4 og 5, § 2 og § 3 har virkning fra og med 1. januar 1998.

Stk. 3. § 4, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 1998.

Stk. 4. § 4, nr. 3, har virkning fra og med indkomståret 1997.

Stk. 6. Moderselskaber som nævnt i de hidtil gældende regler i selskabsskattelovens § 13, stk. 3, og § 17, stk. 2, kan få genoptaget skatteansættelsen for indkomstår, hvori indgår udbytte, der er vedtaget i perioden 1. januar 1992 til og med 31. december 1997, af aktier i et datterselskab, hvori moderselskabet har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i en sammenhængende periode på mindst to år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det er en betingelse, at såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF. Anmodning om genoptagelse skal fremsættes overfor den kommunale skattemyndighed senest den 31. december 1998. Anmodningen skal være ledsaget af dokumentation for, at moderselskabet opfylder betingelserne i 1. og 2. pkt. sammenholdt med direktiv 90/435/EØF for at modtage skattefrit datterselskabsudbytte.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

EF-Domstolen har den 17. oktober 1996 afsagt dom i den såkaldte Denkavit-sag (C-283/94, C-291/94 og C-292/94) vedrørende fortolkningen af moder-/datterselskabsdirektivet (direktiv 90/435/ EØF). Dommen er offentliggjort i Skat Udland 1996, 369. Domstolens dom er en besvarelse af spørgsmål, som en tysk domstol har forelagt EF-Domstolen til præjudiciel afgørelse i medfør af EØF-traktatens artikel 177. Selv om dommen ikke vedrører de danske regler om beskatning af datterselskabsudbytter, er Danmark alligevel EU-retligt forpligtet til at følge de retningslinier for anvendelse af EU-retten, som fastlægges af EF-Domstolen. Dommen gør det derfor nødvendigt at ændre de danske regler om skattefrit datterselskabsudbytte, der i vidt omfang svarer til de tyske regler.

Efter de gældende danske regler er det en betingelse for, at et moderselskab i en anden EU-medlemsstat skattefrit kan modtage udbytte fra et dansk datterselskab og for, at et dansk moderselskab/-fond skattefrit kan modtage udbytte fra et dansk eller udenlandsk datterselskab, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages.

Af moder-/datterselskabsdirektivets art. 3, stk. 2, fremgår, at medlemsstaterne kan opstille et krav om, at moderselskabet skal besidde mindst 25 pct. af aktierne i datterselskabet i mindst to år, for at direktivets lempelige regler om beskatning af udlodninger finder anvendelse. Ved Denkavit-dommen fastslog EF-Domstolen, at medlemsstaterne ikke kan kræve, at moder-/datterselskabsforholdet har bestået i en bestemt periode forud for udlodningstidspunktet, når blot moderselskabet opretholder 25 pct.'-besiddelsen i en sammenhængende periode på mindst to år.

Det foreslås at ændre reglerne således, at et moderselskab i en anden EU-medlemsstat skattefrit kan modtage udbytte fra et dansk datterselskab og således, at et dansk moderselskab/-fond skattefrit kan modtage udbytte fra et dansk eller udenlandsk datterselskab, når det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet - i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det følger heraf, at moderselskabet skal eje mindst 25 pct. af aktiekapitalen på det tidspunkt, hvor udbyttet modtages (vedtages på selskabets generalforsamling).

Lovforslaget går endvidere ud på at fastsætte nærmere regler for tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat til begrænset skattepligtige moderselskaber samt genoptagelse af skatteansættelsen for fuldt skattepligtige moderselskaber i tilfælde, hvor der i strid med moder-/datterselskabsdirektivet, jf. Denkavit-dommen, er indeholdt udbytteskat eller beregnet skat af udbyttet.

Herudover har lovforslaget til formål at ændre udtrykket »statsanerkendte børnehjem« i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, således at dette punkt bringes i overensstemmelse med betegnelsen på de institutionsformer for børn og unge, som har afløst de statsanerkendte børnehjem. Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af ændringer på Socialministeriets område.

Efter de gældende regler i selskabsskatteloven er en række institutioner fuldstændig fritaget for skattepligt. Det er en fællesbetingelse for skattefriheden, at der er tale om selvejende institutioner, og at institutionernes indtægter udelukkende kan anvendes til institutionens formål, d.v.s. til den aktivitet, der betinger skattefriheden. Under disse betingelser er også »statsanerkendte børnehjem« fritaget for skattepligt. Udtrykket »statsanerkendte børnehjem« er imidlertid forældet, idet børnehjem er blevet afløst af andre institutionsformer for børn og unge, og fordi godkendelseskompetencen på dette område er overgået fra socialministeren til ikke-statslige myndigheder.

Lovforslaget indeholder endelig diverse præciseringer og konsekvensrettelser.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget vil ikke have nævneværdige administrative konsekvenser.

Provenumæssige konsekvenser

Den foreslåede lempelse i ejertidskravet for skattefrie datterselskabsudbytter vil medføre et provenutab. Der foreligger ikke statistiske oplysninger, der gør det muligt at skønne over provenutabet, men det vurderes at være af begrænset størrelse. Denne vurdering skyldes, at virksomhederne i vidt omfang må antages at have tilpasset handelstidspunkter og udbyttepolitik med henblik på at minimere udbyttebeskatningen, således at de ændrede regler kun vil få betydning i forbindelse med forholdsvis få aktiehandler. Provenutabet vil muligvis være i størrelsesordenen en halv snes millioner kr. årligt.

De foreslåede lempelser skal have virkning for udbytte, der vedtages den 1. januar 1998 eller senere. Som følge af de foreslåede regler om genoptagelse af skatteansættelserne for danske moderselskaber og tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat til udenlandske moderselskaber vedrørende udbytter, der er vedtaget i perioden 1. januar 1992 til og med 31. december 1997, vil der yderligere fremkomme et engangsprovenutab i finansåret 1998. Det anslås til i størrelsesordenen 50 mill. kr., hvoraf kommunernes andel udgør ca. 7 mill. kr.

Herudover indeholder lovforslaget forskellige konsekvensrettelser m.v. af gældende regler, som skønnes at være uden provenumæssig virkning.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om ændring af ejertidskravet for skattefrie datterselskabsudbytter indebærer en lempeligere beskatning ved investering i datterselskaber. Hertil kommer administrative lettelser som følge af, at de skattemæssige regler om datterselskabsudbytter bliver enklere og dermed mere overskuelige.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

EU-retlige konsekvenser

Med forslaget bringes de danske regler om skattefrie datterselskabsudbytter i overensstemmelse med moder-/datterselskabsdirektivet (90/435/EØF). Der henledes til de indledende bemærkninger.

Forslaget skønnes i øvrigt ikke at have EU-retlige konsekvenser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1

Ved lov nr. 218 af 10. april 1991 blev kildeskattelovens § 65 A, stk. 1, ophævet, hvorefter stk. 2-3 blev stk. 1-2. Som konsekvens heraf skal henvisningen i selskabsskattelovens § 2, stk. 2, til det tidligere stk. 2 i kildeskattelovens § 65 A ændres til stk. 1.

Til § 1, nr. 2, 4 og 5, § 2 og § 3

Ifølge moder-/datterselskabsdirektivets artikel 3, stk. 2, kan medlemsstaterne undlade at anvende direktivet på selskaber i en medlemsstat, der ikke i en sammenhængende periode på mindst to år besidder en kapitalandel, der giver ret til betegnelsen moderselskab, eller på selskaber, i hvilke et selskab i en anden medlemsstat ikke i en sammenhængende periode på mindst to år besidder sådan kapitalandel. EF-Domstolen har ved Denkavit-dommen fastslået, at det ikke kan kræves, at den fastsatte minimumsperiode for besiddelse af kapitalandelen skal være tilbagelagt på udbytteudlodningstidspunktet, når blot kravet til periodens varighed opfyldes efterfølgende.

Det er derfor ikke i overensstemmelse med direktivet, når bestemmelserne i selskabsskattelovens § 2, stk. 5, og kildeskattelovens § 65, stk. 5, gør skattefriheden for det udbyttemodtagende udenlandske selskab betinget af, at dette har opretholdt minimumsbesiddelsen i det udbyttegivende danske selskab i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages.

Det er heller ikke i overensstemmelse med direktivet, når bestemmelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, og § 17, stk. 2, opstiller samme betingelser for skattefriheden henholdsvis skattenedsættelsen for det udbyttemodtagende danske selskab.

Det vil heller ikke være i overensstemmelse med direktivet alene at opretholde den del af de gældende bestemmelser, hvor skattefriheden gøres betinget af, at moderselskabet har opretholdt minimumsbesiddelsen i datterselskabet i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget.

Det foreslås, at udbyttet skal være skattefrit, når moderselskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i en sammenhængende periode på mindst et år. Som det er tilfældet efter de gældende regler, skal den foreslåede ændring gælde for moderselskaber i andre EU-medlemsstater, der modtager udbytte fra danske datterselskaber, samt for danske moderselskaber, uanset om det udbyttegivende selskab er hjemmehørende i Danmark, i en anden EU-medlemsstat eller i et tredjeland.

Det foreslås derfor at ændre bestemmelserne i selskabsskattelovens § 2, stk. 5, § 13, stk. 1, nr. 2, og § 17, stk. 2, kildeskattelovens § 65, stk. 5, og fondsbeskatningslovens § 10, stk. 1, således, at det skal være en betingelse for skattefrihed henholdsvis skattenedsættelse for udbytte fra et datterselskab, at moderselskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Ejertidskravet på et år skal forstås som 12 måneder og ikke et indkomstår.

Herefter vil et moderselskab i en anden EU-medlemsstat være omfattet af skattefriheden efter selskabsskattelovens § 2, stk. 5, og kildeskattelovens § 65, stk. 5, når det ejer 25 pct. af aktierne i en sammenhængende periode på et år.

Tilsvarende vil et dansk moderselskab/-fond, når samme betingelser er opfyldt, være omfattet af reglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, § 13, stk. 3, § 17, stk. 2, kildeskattelovens § 65, stk. 4, og fondsbeskatningslovens § 10, stk. 1 og 2.

De foreslåede ændringer medfører ingen ændring i beskatningen efter ligningslovens § 16 B om beskatning af afståelsessummer ved salg til det udstedende selskab.

Udbytte vil efter de foreslåede regler være skattefrit, når moderselskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i en sammenhængende periode på mindst et år. Moderselskabet skal eje mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet på udbytteudlodningstidspunktet, det vil sige det tidspunkt, hvor udbyttet modtages (vedtages på selskabets generalforsamling). Kravet til periodens varighed behøver imidlertid ikke være opfyldt på udbytteudlodningstidspunktet, men kan opfyldes efterfølgende. Der kan f.eks. være tale om, at udbyttet modtages dagen efter, at moderselskabet har erhvervet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet.

Har moderselskabet ikke besiddet mindst 25 pct. af aktierne i mindst et år på udlodningstidspunktet, skal det være en betingelse for at undgå indeholdelse af udbytteskat, at moderselskabet afgiver en erklæring om, at det vil opretholde en besiddelse på mindst 25 pct. i en sammenhængende periode på mindst et år.

Ifølge kildeskattebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 768 af 19. september 1995) skal et dansk datterselskab af et dansk moderselskab eller af et moderselskab i en anden EU-medlemsstat ikke indeholde udbytteskat af udbytte til moderselskabet. Det er dog en betingelse, at der til datterselskabet eller den, der på dettes vegne formidler udbetaling af udbyttet, afgives skriftlig erklæring fra moderselskabets generalforsamlings valgte revisor om, at moderselskabet i hele den forløbne del af indkomståret eller i en samlet periode på mindst 24 måneder frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages, har opfyldt betingelserne i selskabsskattelovens § 2, stk. 5, henholdsvis § 13, stk. 1, nr. 2. Går erklæringen ud på, at moderselskabet har opfyldt betingelserne i den forløbne del af indkomståret, skal moderselskabet tillige skriftligt påtage sig pligt til at betale udbytteskatten, hvis betingelserne ikke opfyldes i den resterende del af indkomståret. Tilsvarende bestemmelser gælder med hensyn til opfyldelsen af betingelserne i fondsbeskatningslovens § 10, stk. 1.

Den gældende ordning, hvorefter datterselskabet kan udbetale udbytte uden indeholdelse af udbytteskat, opretholdes, men reglerne i kildeskattebekendtgørelsen vil blive justeret i overensstemmelse med de i dette lovforslag foreslåede regler. Har moderselskabet på udbytteudlodningstidspunktet ikke ejet aktierne i en sammenhængende periode på mindst et år, skal moderselskabet skriftligt påtage sig pligt til at betale udbytteskatten, hvis betingelserne ikke efterfølgende opfyldes, det vil sige, hvis aktierne sælges, inden der er gået et år fra erhvervelsestidspunktet, eller hvis kapitalandelen inden et år bringes ned under de krævede 25 pct.

Til § 1, nr. 3

Der foreslås en ajourføring af begrebet »statsanerkendte børnehjem« under hensyn til, at statsanerkendte børnehjem er blevet afløst af andre institutionsformer for børn og unge. Forslaget er således alene en konsekvens af ændringer på Socialministeriets område.

De statsanerkendte børnehjem er med bistandslovens indførelse den 1. april 1976 afløst af andre institutionstyper for børn og unge. Efter Socialministeriets regler er de statsanerkendte børnehjem erstattet dels af døgninstitutioner for børn og unge efter bistandslovens § 96 dels af godkendte opholdssteder for børn og unge efter bistandslovens § 66, såfremt de drives som selvejende institutioner.

Efter bistandslovens § 96, stk. 2, kan døgninstitutioner for børn og unge oprettes og drives af en eller flere amtskommuner, af kommuner eller som selvejende institutioner, med hvilken amtsrådet indgår overenskomst (fra 1. juli 1998 er en aftale tilstrækkelig, jf. lov nr. 454 af 10. juni 1997, § 51). Ved overenskomsten sikrer amtsrådet sig, at institutionen er til rådighed for det offentlige, mod at amtsrådet betaler institutionen de herved forbundne omkostninger til institutionens drift. I henhold til § 96, stk. 3, har Socialministeriet fastsat vejledende regler om den selvejende institutions ledelse og drift, jf. Socialministeriets cirkulære nr. 154 af 17. december 1986 om bistandslovens bestemmelser om institutioner under amtskommunerne. Ifølge cirkulæret bør institutionen udarbejde en vedtægt af et nærmere bestemt indhold, bl.a. om institutionens ledelse og ledelsens dispositionsret, om institutionens hæftelse og ophør, om dens formål og om midlernes anvendelse.

Det bemærkes, at amtskommunalt og kommunalt drevne døgninstitutioner for børn og unge er undtaget for skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2.

Efter bistandslovens § 66, stk. 1, skal opholdssteder for børn og unge være godkendt som egnede af den stedlige kommunalbestyrelse eller af anden offentlig myndighed efter reglerne herom. Fra den 1. juli 1998 er kompetencen til at godkende opholdssteder med mere end 4 personer overgået til amtskommunen, jf. lov nr. 454 af 10. juni 1997, § 49.

Godkendte opholdssteder for børn og unge dækker over en række indbyrdes forskellige anbringelsesmuligheder. Det er dog kun opholdssteder med fast budget, der kan organiseres som selvejende institutioner. Det er en forudsætning for godkendelse, at den selvejende institution opfylder Socialministeriets vejledende regler for en sådan godkendelse, jf. Socialministeriets vejledning nr. 11 af 15. december 1992, hvoraf bl.a. fremgår, at der bør oprettes en vedtægt indeholdende regler bl.a. om ledelsens opgaver og dispositionsret, institutionens hæftelse og ophør, institutionens formål og om midlernes anvendelse.

Den foreslåede konsekvensændring tager således sigte dels på døgninstitutioner for børn og unge, der drives som selvejende institutioner, jf. bistandslovens § 96, der med virkning fra den 1. juli 1998 er overført til lov nr. 454 af 10. juni 1997 om social service, § 51, dels på godkendte opholdssteder for børn og unge, der drives som selvejende institutioner, jf. bistandslovens § 66, der ligeledes med virkning fra den 1. juli 1998 er overført til lov nr. 454 af 10. juni 1997, §§ 49 og 50.

Forslaget er i overensstemmelse med en rapport om samspilsproblemerne mellem skatte- og socialmyndighederne med hensyn til opholdssteder for børn og unge efter bistandslovens § 66, der bl.a. har anbefalet, at der sker en revidering af skattefrihedsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, for så vidt angår udtrykket »statsanerkendte børnehjem«.

Til § 1, nr. 6

Ved lov nr. 487 af 12. juni 1996 blev der i selskabsskattelovens § 32 indsat et nyt stk. 2, hvorefter stk. 2-10 blev stk. 3-11. Som konsekvens heraf skal henvisningen i § 32, stk. 5, til det tidligere stk. 3 ændres til stk. 4.

Til § 4

Til nr. 1

Efter de til og med indkomståret 1997 gældende regler kan fortjeneste og tab ved afståelse af konvertible obligationer samt retten til at tegne konvertible obligationer beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Fortjeneste og tab ved afståelse af konvertible obligationer kan endvidere være omfattet af reglerne i kursgevinstloven.

Ved lov nr. 439 af 10. juni 1997 (kursgevinstloven) og § 1, nr. 1, i lov nr. 440 af 10. juni 1997 (Konsekvensændringer m.v. i anledning af lovrevision af kursgevinstloven) er reglerne om beskatning af fortjeneste og tab ved afståelse af konvertible obligationer ændret for at skabe klare og mere enkle regler. Herefter sker beskatning af fortjeneste og tab på konvertible obligationer altid efter aktieavancebeskatningslovens regler. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 1998.

Ændringen betyder ikke, at den skattemæssige behandling af renter af konvertible obligationer ændres. Disse renter vil fortsat skulle behandles efter reglerne om renter.

Efter de gældende regler i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, kan aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven bortset fra andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver.

Konvertible obligationer kan indgå i virksomhedsordningen, sålænge de ikke er konverteret til aktier. Hvis de konverteres til aktier, kan aktierne ikke indgå i virksomhedsordningen, og et beløb svarende til aktiernes værdi anses for overført til den skattepligtige i hæverækkefølgen.

Den foreslåede ændring af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, indebærer, at konvertible obligationer fortsat kan indgå i virksomhedsordningen, sålænge de ikke er konverteret til aktier.

Til nr. 2

Ved lov nr. 1217 af 27. december 1996 blev det dagældende stk. 4 i virksomhedsskattelovens § 2 ophævet, hvorefter stk. 5-7 blev stk. 4-6. Som konsekvens heraf skal henvisningen i det nugældende stk. 4 til stk. 6 ændres til stk. 5.

Til nr. 3

Der er tale om en tydeliggørelse af, med hvilken værdi aktiver, der indskydes i virksomheden, indgår i opgørelsen af indskudskontoen. Det tydeliggøres således, at aktiverne indgår med værdien ved begyndelsen af det indkomstår, hvor virksomhedsordningen første gang anvendes, hvilket for andre aktiver end fast ejendom er lig med værdien ved udgangen af det forudgående indkomstår. Praksis er i overensstemmelse med den foreslåede tydeliggørelse.

Til § 5

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 2, 5 og 6

De foreslåede ændringer vedrørende skattefrie datterselskabsudbytter, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, 4 og 5, samt §§ 2 og 3, skal have virkning fra og med 1. januar 1998. Det vil sige, at de skal have virkning for udbytte, der vedtages den 1. januar 1998 eller senere.

I § 5, stk. 5 og 6, foreslås regler om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat henholdsvis genoptagelse af skatteansættelser for de tilfælde, hvor moderselskaber i strid med moder-/datterselskabsdirektivet har fået indeholdt udbytteskat eller beregnet skat af udbytte, der er vedtaget i perioden 1. januar 1992 til og med den 31. december 1997, fra hvilket tidspunkt de foreslåede regler finder anvendelse, jf. stk. 2.

Da udbytte efter de gældende regler er skattefrit, når moderselskabet har ejet 25 pct. af aktiekapitalen i hele det indkomstår, hvor udbyttet er modtaget, og rent faktisk også kan udbetales uden indeholdelse af udbytteskat i løbet af året, når blot aktierne har været ejet i hele den forløbne del af året, antages der at blive tale om et ret beskedent antal tilbagebetalingssager.

De tilfælde, der ses at ville være tale om, er tilfælde, hvor moderselskabet ikke har ejet kapitalandelen fra 1. dag i indkomståret, modtager udbytte i det pågældende indkomstår, og efterfølgende besidder aktierne i to år fra erhvervelsen. Der kan endvidere være tale om tilfælde, hvor aktierne er erhvervet før det aktuelle indkomstårs begyndelse, men ikke ejes ved indkomstårets udløb, og hvor to års perioden ikke er udløbet på udbytteudlodningstidspunktet, men gør det inden afståelsen af aktierne eller nedbringelse af kapitalandelen til under 25 pct.

Herudover medfører moder-/datterselskabsdirektivet nogle yderligere begrænsninger for, i hvilket omfang, der vil skulle ske tilbagebetaling.

Moder-/datterselskabsdirektivet skal således kun anvendes på tilfælde, hvor såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat« i art. 2 i direktiv 90/435/EØF (i Danmark aktie- og anpartsselskaber). Direktivet omfatter endvidere kun grænseoverskridende udbytter indenfor EU. Der kan således blive tale om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat (stk. 5) til et moderselskab i en anden EU-medlemsstat, der har modtaget udbytte fra et dansk datterselskab, ligesom der kan blive tale om genoptagelse af skatteansættelsen (stk. 6) for et dansk moderselskab, hvor udbytte modtaget fra et datterselskab i en anden EU-medlemsstat med urette er medregnet ved indkomstopgørelsen.

Eventuelle tilbagebetalingsbeløb forrentes efter de herom almindeligt gældende regler. For fuldt skattepligtige moderselskaber, hvor udbytte med urette er medregnet til den skattepligtige indkomst, skal der ved genoptagelse ske en nedsættelse af selskabets skatteansættelse på dette punkt, og et tilbagebetalingsbeløb vil skulle forrentes efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 30, stk. 4. For begrænset skattepligtige selskaber er udbytteskatten en endelig skat, og der foretages derfor ikke selvangivelse og skatteansættelse vedrørende udbytteindtægter for disse. Ved tilbagebetaling til begrænset skattepligtige moderselskaber fra andre EU-medlemsstater vil forrentning derfor skulle ske efter reglerne i cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb.

Krav om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat skal fremsættes skriftligt overfor Told- og Skattestyrelsen senest den 31. december 1998.

Anmodning om genoptagelse indgives til den kommunale skattemyndighed senest den 31. december 1998. Det forudsættes, at Told- og Skattestyrelsen udsteder et cirkulære med de nærmere betingelser for genoptagelse.

Da myndighederne ikke på forhånd er i besiddelse af de oplysninger, der er nødvendige for at bedømme de rejste krav, skal selskaberne medsende dokumentation for, at selskabet opfylder betingelserne i den foreslåede § 5, stk. 5 eller 6, sammenholdt med direktiv 90/435/EØF for at modtage skattefrit datterselskabsudbytte.

Til stk. 3

Det foreslås, at den ændrede affattelse af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, skal have virkning fra og med indkomståret 1998, ligesom de ændrede regler i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven.

Til stk. 4

Virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, fik sin nuværende affattelse ved lov nr.1219 af 27. december 1996 (Ændringer som følge af afskaffelse af formueskatten m.v.), der har virkning fra og med indkomståret 1997. Det foreslås, at præciseringen af bestemmelsen, jf. lovforslagets § 4, nr. 3, skal have virkning fra og med indkomståret 1997.

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 1997)

Skatteministeren (Carsten Koch):

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, fondsbeskatningsloven og virksomhedsskatteloven. (Skattefrit datterselskabsudbytte m.v.).

(Lovforslag nr. L 13).

Lovforslaget går ud på at ændre reglerne om skattefrit datterselskabsudbytte. Forslaget er foranlediget af en dom af 17. oktober 1996 fra EF-Domstolen om fortolkning af ejertidskravet i moder-/datterselskabsdirektivet. Med forslaget bringes de danske regler i overensstemmelse med moder-/datterselskabsdirektivet som fortolket ved EF-Domstolens dom i den såkaldte Denkavit-sag.

Af moder-/datterselskabsdirektivets art. 3, stk. 2, fremgår, at medlemsstaterne kan opstille et krav om, at moderselskabet skal besidde mindst 25 pct. af aktierne i datterselskabet i mindst to år, for at direktivets lempeligere regler om beskatning af udlodninger finder anvendelse. Ved Denkavit-dommen fastslog EF-Domstolen, at medlemsstaterne ikke kan kræve, at den fastsatte minimumsperiode for besiddelse af kapitalandelen skal være tilbagelagt på udbytteudlodningstidspunktet, når blot kravet til periodens varighed opfyldes efterfølgende.

Efter de gældende danske regler er det en betingelse for, at udbytte er skattefrit, at moderselskabet har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages.

Det foreslås at ændre reglerne således, at udbytte er skattefrit, når moderselskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. De nye regler skal have virkning fra og med 1. januar 1998.

Perioden på et år er valgt for ikke ved den tilpasning, der følger af EF-Domstolens dom, at skærpe betydeligt på et punkt, som EU-retten ikke tvinger os til.

Lovforslaget går endvidere ud på at fastsætte nærmere regler for tilbagebetaling/genoptagelse i tilfælde, hvor der i strid med moder-/datterselskabsdirektivet er indeholdt udbytteskat eller beregnet skat af udbyttet.

Lovforslaget indeholder ud over ændringerne vedrørende skattefrit datterselskabsudbytte diverse præciseringer og konsekvensrettelser.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne i lovforslaget, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets hurtige og velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

1. I § 2, stk. 2, ændres »§ 65 A, stk. 2« til: »§ 65 A, stk. 1«.

2. § 2, stk. 5, 2. pkt., affattes således:

§ 2. - - -

Stk. 2. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b) og f), omfatter alene indtægter fra de der nævnte indkomstkilder. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c), er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat eller den skat, der skal betales i henhold til kildeskattelovens § 65 A, stk. 2. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra e), er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 B erlagte skat. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra g), er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat.

- - -

Stk. 5. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c, omfatter ikke udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages. Det er endvidere en betingelse, at såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.

- - -

3. I § 3, stk. 1, nr. 5, ændres »statsanerkendte rekonvalescent- og børnehjem« til: »statsanerkendte rekonvalescenthjem, døgninstitutioner for børn og unge og offentligt godkendte opholdssteder for børn og unge«.

§ 3. Undtaget fra skattepligten er:

- - -

5) Skoler, hospitaler, sygehuse, statsanerkendte rekonvalescent- og børnehjem, biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer, alt for så vidt de er selvejende institutioner, og indtægterne udelukkende kan anvendes til den pågældende institutions formål.

- - -

4. § 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., affattes således:

§ 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

- - -

2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, og 3 a-5 og 5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, for så vidt disse er hjemmehørende her i landet. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

- - -

5. § 17, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

§ 17. - - -

Stk. 2. Såfremt der i den skattepligtige indkomst for et af de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, 3 a -5 og 5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. indgår udbytte fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, og som ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, eller stk. 3, nedsættes det udbyttemodtagende selskabs - moderselskabets - skat med den del, der svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som det udbyttegivende selskab - datterselskabet - har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages.

- - -

§ 2

I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, foretages følgende ændring:

1. § 65, stk. 5, 2. pkt., affattes således:

§ 65. - - -

Stk. 5. Der indeholdes ikke udbytteskat i udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages. Det er endvidere en betingelse, at såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.

- - -

§ 3

1. § 10, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

§ 10. Til den skattepligtige indkomst for de af denne lov omfattede fonde og foreninger medregnes ikke udbytte af aktier eller andele i selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, for så vidt disse er hjemmehørende her i landet. Dette gælder dog kun, hvis fonden eller foreningen har ejet mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages.

- - -

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 25. januar 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk.2, affattes således:

» Stk. 2. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven bortset fra konvertible obligationer og andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver.«.

§ 1. - - -

Stk. 2. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven bortset fra andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver.

- - -

2. I § 2, stk. 4, ændres »jf. dog stk. 6« til: »jf. dog stk. 5«.

§ 2. - - -

Stk. 4. Beløb, der overføres mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, skal bogføres særskilt for hver post med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen finder sted, jf. dog stk. 6.

- - -

3. § 3, stk. 4, 1.-4. pkt., affattes således:

§ 3. - - -

Stk. 4. Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum eller den ved indkomstårets udgang fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. Skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i afskrivningsloven, medregnes til den i lovens § 13, jf. § 2, stk. 5, omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I i nævnte lov, medregnes til den i lovens § 2, stk. 5, nævnte saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i nævnte lovs afsnit II, medregnes til den uafskrevne del af det i lovens § 8 nævnte afskrivningsberettigede beløb. Negativ saldo kan ikke fradrages. Andre løsøregenstande medregnes til handelsværdien. Dog medregnes varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, til værdien opgjort efter reglerne i disse love. Øvrige aktiver medregnes til anskaffelsessummen med fradrag af skattemæssige afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, anvendes denne. Driftsmidler, der hidtil udelukkende har været anvendt privat, og som skal anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt, anses for indskudt til handelsværdien. Virksomhedens gæld fragår til kursværdien.

- - -

Versioner

1997-12-03