1997 LSF 24 FORSLAG TIL LOV OM AFHOLDELSE AF VEJLEDENDE FOLKEAFSTEMNING OM DANMARKS UDLÆNDINGEPOLITIK
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199712K00024@1997-12-17/da
Indhold
§ 1. Der afholdes en vejledende folkeafstemning tirsdag den 18. november 1997 om Danmarks udlændingepolitik.
Stk. 2. Ved folkeafstemningen stemmes der »ja« eller »nej« til følgende spørgsmål:
1) Skal valgret og valgbarhed ved kommunale valg for andre udenlandske statsborgere end EUborgere og norske og islandske statsborgere afskaffes?
2) Skal opholdstilladelser til flygtninge være midlertidige og kun tildeles med en klar understregning af, at de pågældende er forpligtet til at vende tilbage til deres hjemland, så snart FN vurderer, at forholdene tillader det?
3) Skal udenlandske statsborgere, der har afsonet fængselsstraf på mere end 30 dages fængsel i Danmark, udvises straks efter strafafsoningen?
4) Skal det offentlige ophøre med at finansiere modersmålsundervisning for herboende udlændinge?
5) Skal betingelserne for opnåelse af dansk statsborgerskab skærpes, herunder ved skærpede krav til ansøgernes straffeattest, skærpede krav til danskkundskaber og skærpede krav til økonomisk uafhængighed af offentlige ydelser?
§ 2. Berettiget til at deltage i afstemningen er enhver, der på afstemningsdagen opfylder betingelserne for valgret til Folketinget, og som er optaget på de valglister, der er omtalt i stk. 2.
Stk. 2. Det påhviler kommunalbestyrelsen at udarbejde en valgliste over kommunens vælgere og at udsende valgkort efter reglerne i kapitel 4 i lov om valg til Folketinget.
Stk. 3 . Bekendtgørelse om afstemningen sker i overensstemmelse med reglerne i § 21 i lov om valg til Folketinget.
§ 3. Bestemmelserne i §§ 97103 og §§ 105107 i lov om valg til Folketinget finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemningen.
§ 4. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2 . Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger Lovforslaget er i revideret form en genfremsættelse af tidligere lovforslag, senest lovforslag nr. L 37, folketingsåret 1996-97 (Folketingstidende 1996-97, forhandlingerne side 1581, 4045, 4147, Tillæg A, side 1214, 1216, samt Tillæg B, side 305).
Lovforslaget har til formål at sikre, at den danske befolkning aktivt inddrages i beslutninger om udformningen af den fremtidige udlændingepolitik.
Dette opnås ved afholdelse af en vejledende folkeafstemning, der foreslås afholdt i forbindelse med førstkommende valg til kommunalbestyrelser og amtsråd.
De i lovforslagets § 1, stk. 2, anførte afstemningstemaer dækker et bredt spektrum af de problemer, Danmark er blevet påført som følge af en lang årrækkes lovgivning på udlændingeområdet, en årrække, hvor den politiske debat på udlændingeområdet har båret præg af tabuforestillinger og mangel på realitetssans.
Når der i lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 3, nævnes fængselsstraf, menes egentlig fængsel i straffelovens forstand. Iflg. denne lovs § 33 idømmes fængsel på livstid eller på tid, ikke under 30 dage og ikke over 16 år. Den mildere straf hæfte, som iflg. straffelovens § 44 idømmes fra 7 dage til 6 måneder, anvendes ved lovovertrædelser af mindre alvorlig karakter og er således ikke foreslået anvendt som afstemningstema.
Fremskridtspartiet har gennem årene gang på gang påpeget, at udlændingepolitikken må ændres. Fremskridtspartiet har talløse gange gjort opmærksom på, at en hovedløs fortsættelse af den hidtidige udlændingepolitik vil føre til en udgiftseksplosion og en utrolig dårlig ressourcestyring inden for så centrale områder som social og sundhedsvæsen, undervisning m.v.
Det politiske flertal, som har tegnet de sidste mange års udlændinge og flygtningepolitik, har lagt en tidsindstillet bombe under dansk økonomi. Al kritik, der er rejst af Fremskridtspartiet eller andre, er blevet afvist med henvisning til, at kritikken var udtryk for et uacceptabelt »menneskesyn«.
Der påhviler det politiske flertal et umådeligt ansvar og et yderst vanskeligt forklaringsproblem i forhold til befolkningen. Det gælder i forhold til den enkelte dansker, herunder også ældre og svage grupper, der vil blive nødsaget til at lide endog meget betydelige afsavn til fordel for flygtninge, og det gælder i forhold til kommuner og amter, der løber risiko for, at udgiftseksplosionen vælter den kommunale planlægning og økonomi i årene, der kommer.
Fremskridtspartiet har tidligere fremsat lovforslag om folkeafstemning om udlændingepolitikken. Senest har Fremskridtspartiet som nævnt ovenfor i folketingsåret 199697 fremsat lovforslag nr. L 37 (forslag til lov om afholdelse af vejledende folkeafstemning om Danmarks udlændingepolitik).
Trods den massive afvisning af tidligere fremsatte lovforslag har forslagsstillerne valgt at genfremsætte forslaget. Dels er forslaget revideret i forhold til de debatter, der har været om forslaget, og dels finder forslagsstillerne, at udviklingen i bl.a. antallet af udlændinge i Danmark nødvendiggør genfremsættelse af forslaget.
Der er ikke tvivl om, at en folkeafstemning om disse centrale emner vil engagere befolkningen og medvirke til en tiltrængt, alvorlig og saglig folkelig debat og stillingtagen, der kan give regeringen og Folketinget et bedre og mere sikkert beslutningsgrundlag for den kommende tids lovgivning.
Afstemningstemaerne er udvalgt således, at de dækker et bredt spektrum af de problemer, Danmark er blevet påført som følge af skiftende regeringers og folketingsflertals lovgivning på udlændingeområdet. Der opnås gennem sammensætning af afstemningstemaerne en alsidighed, der vil være fremmende for en saglig og relevant debat om disse yderst væsentlige temaer.
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at en folkelig debat om disse væsentlige temaer er både nødvendig, gavnlig og i sig selv rummer en styrkelse af demokratiet.
Det repræsentative demokrati har i øvrigt klart svigtet netop på udlændingepolitikkens område, idet hverken den siddende regering eller de tidligere regeringspartier nogen sinde er gået til valg på grundlag af den udlændingepolitik, disse partier faktisk har ført.
Det repræsentative demokrati kan kun virke hensigtsmæssigt, hvis politikerne har evne og vilje til effektivt at varetage befolkningens interesser og i meget vidt omfang repræsentere befolkningens fælles interesser. En vejledende folkeafstemning letter i høj grad politikernes muligheder herfor. Det vil være et værdigt og helt naturligt skridt at spørge befolkningen til råds om så centrale emner. Ved at gennemføre en folkeafstemning med en forudgående oplysningskampagne sikres, at alle væsentlige synspunkter inddrages i debatten. Desuden vil afstemning og debat op til de kommunale valg være et værdifuldt fingerpeg for kommunalpolitikerne, der skal forvalte en stor del af opgaverne på flygtninge og udlændingeområdet i den kommende fireårige valgperiode.
Vedtagelsen af dette lovforslag vil være et vigtigt tiltag i demokratisk retning på lovgivningsområder, der alt for længe har været domineret af mangel på realisme, mangel på konsekvensberegninger og mangel på ressourcestyring.
Forslagsstillerne er parat til under udvalgsarbejdet at drøfte, om der er behov for at udvide kredsen af afstemningstemaer eller foretage ændringer i lovforslaget.
Skriftlig fremsættelse
Tom Behnke (FP):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til lov om afholdelse af vejledende folkeafstemning om Danmarks udlændingepolitik.
(Lovforslag nr. L 24).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Efter 2. behandling den 17. december 1997
§ 1. Der afholdes en vejledende folkeafstemning i 1998 om Danmarks udlændingepolitik. Folkeafstemningen afholdes på samme dato som afholdelsen af folkeafstemningen om Amsterdamtraktaten.
Stk. 2. Ved folkeafstemningen om Danmarks udlændingepolitik, jf. stk. 1, 1. pkt., stemmes der »ja« eller »nej« til følgende spørgsmål:
1) Skal valgret og valgbarhed ved kommunale valg for andre udenlandske statsborgere end EUborgere og norske og islandske statsborgere afskaffes?
2) Skal opholdstilladelser til flygtninge være midlertidige og kun tildeles med en klar understregning af, at de pågældende er forpligtet til at vende tilbage til deres hjemland, så snart FN vurderer, at forholdene tillader det?
3) Skal udenlandske statsborgere, der har afsonet fængselsstraf på mere end 30 dages fængsel i Danmark, udvises straks efter strafafsoningen?
4) Skal det offentlige ophøre med at finansiere modersmålsundervisning for herboende udlændinge?
5) Skal betingelserne for opnåelse af dansk statsborgerskab skærpes, herunder ved skærpede krav til ansøgernes straffeattest, skærpede krav til danskkundskaber og skærpede krav til økonomisk uafhængighed af offentlige ydelser?
§ 2. Berettiget til at deltage i afstemningen om Danmarks udlændingepolitik, jf. § 1, stk. 1, 1. pkt., er enhver, der på afstemningsdagen opfylder betingelserne for valgret til Folketinget, og som er optaget på de valglister, der er omtalt i stk. 2.
Stk. 2. Det påhviler kommunalbestyrelsen at udarbejde en valgliste over kommunens vælgere og at udsende valgkort efter reglerne i kapitel 4 i lov om valg til Folketinget.
Stk. 3 . Bekendtgørelse om afstemningen om Danmarks udlændingepolitik, jf. § 1, stk. 1, 1. pkt., sker i overensstemmelse med reglerne i § 21 i lov om valg til Folketinget.
§ 3. Bestemmelserne i §§ 97103 og §§ 105107 i lov om valg til Folketinget finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemningen om Danmarks udlændingepolitik, jf. § 1, stk. 1, 1. pkt.
§ 4. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2 . Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.