1997 LSF 40 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF MOMSLOVEN OG LOV OM FREMSKYNDET TILBAGEBETALING AF VISSE AFGIFTER (AFKORTNING AF KREDITTIDEN FOR LANDBRUG OG FISKERI M.V.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199712K00040@1997-12-03/da
Indhold
§ 1
I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 23. juli 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 47, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 62, stk. 10« til: »§ 62, stk. 9«.
2. I § 62, stk. 1, ændres »kvartalet som afgiftsperiode skal uanset § 57« til: »kvartalet eller halvåret som afgiftsperiode skal uanset §§ 57 og 68«.
3. § 62, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-13 bliver herefter stk. 3-12.
4. I § 62, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »1, 3 og 4« til: »1 og 3«.
5. I § 62, stk. 7 , der bliver stk. 6, ændres »1, 3, 4 og 6« til: »1, 3 og 5«.
6. I § 62 , stk. 8 , der bliver stk. 7, ændres »1, 3, 4 eller 6« til: »1, 3 eller 5«.
7. I § 62 , stk. 9 , der bliver stk. 8, ændres »1, 3 og 6« til: »1 og 5«.
8. I § 62 , stk. 10, der bliver stk. 9, ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.
9. I § 62 , stk. 11, der bliver stk. 10, ændres »stk. 9 og 10« til: »stk. 8 og 9« og »stk. 10« til: »stk. 9«.
10. I § 62 , stk. 12, der bliver stk. 11, ændres »1, 3 og 6« til: »1 og 5«.
11. I § 62 , stk. 13, der bliver stk. 12, ændres i 1. pkt. »§ 57, stk. 1, eller § 68, stk. 1,» til: »§ 57, stk. 1,», og 2. pkt. ophæves.
12. § 63, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
13. I § 66, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Virksomheden registreres med kvartalet som afgiftsperiode.«
14. I § 67, 2. pkt., udgår », jf. § 68, stk. 2«.
15. § 68 affattes således:
»§ 68. For virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri m.v., og hvis samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 500.000 kr. årligt, er afgiftsperioderne første og anden halvdel af kalenderåret. Virksomheden kan uanset 1. pkt. anmode de statslige told- og skattemyndigheder om fortsat at anvende kvartalet som afgiftsperiode. Anvendelsen af halvåret som afgiftsperiode er betinget af, at virksomheden ikke er registreret efter § 47, stk. 3, 2. pkt.
Stk. 2. Ændring af virksomhedens afgiftsperiode sker på grundlag af virksomhedens afgiftspligtige leverancer i det seneste hele afsluttede kalenderår og har virkning fra og med den 1. juli i det følgende kalenderår. Virksomhedens afgiftsperiode kan kun ændres fra kvartalet til halvåret, hvis virksomheden for afgiftsperioderne i hele det senest afsluttede kalenderår har angivet og indbetalt afgiften efter loven rettidigt.«
16. I § 81 udgår i stk. 1, nr. 2, »§ 68, stk. 1, 1. pkt.,».
17. I § 81 , stk. 1, nr. 3, ændres »stk. 1, 2 eller 3« til: »stk. 1 eller 2«.
18. I § 81, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 62, stk. 10« til: »§ 62, stk. 9«.
§ 2
I lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 568 af 20. juni 1994, som ændret ved § 2 i lov nr. 417 af 14. juni 1995 og § 9 i lov nr. 1102 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 2, 1. pkt., udgår », og hvis afgiftsperiode efter merværdiafgiftsloven er kvartalet«.
2. § 2, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
3. § 2, stk. 4, ophæves.
4. § 5, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
5. § 5 a affattes således:
» § 5 a. Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.«
§ 3
Stk. 1 . Loven træder i kraft den 1. januar 1998, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. § 1, nr. 3, har virkning for afgiftsperioder, der påbegyndes fra og med den 1. januar 1998.
Stk. 3. Ophævelsen af momslovens § 62, stk. 13, 2. pkt., i § 1, nr. 11, har virkning fra og med den 1. april 1998.
Stk. 4. § 1, nr. 12, har virkning fra og med den 1. september 1998.
Stk. 5 . Momslovens § 68 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, har virkning for afgiftsperioder, der påbegyndes fra og med den 1. januar 1998. For virksomheder, der benytter første og anden halvdel af regnskabsåret som afgiftsperioder efter momslovens § 68, stk. 2, 2. pkt., omfatter den sidste afgiftsperiode inden lovens ikrafttræden perioden fra afgiftsperiodens begyndelse til og med den 31. december 1997. Virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer efter de seneste 2 modtagne momsangivelser med angivelsesfrist fra den 20. december 1996 til den 20. november 1997 efter momslovens § 68, stk. 1, ikke overstiger 500.000 kr., skal fra den 1. januar 1998 anvende kalenderhalvåret som afgiftsperiode efter momslovens § 68, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15. Hvis virksomhedens afgiftspligtige leverancer har oversteget denne grænseværdi, eller hvis virksomheden ikke har afgivet to momsangivelser efter momslovens § 68, stk. 1, inden lovens ikrafttræden, skal virksomheden fra den 1. januar 1998 anvende kvartalet som afgiftsperiode.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 23. juli 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 47, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 62, stk. 10« til: »§ 62, stk. 9«.
2. § 62, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-13 bliver herefter stk. 3-12.
3. I § 62, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »1, 3 og 4« til: »1 og 3«.
4. I § 62, stk. 7 , der bliver stk. 6, ændres »1, 3, 4 og 6« til: »1, 3 og 5«.
5. I § 62 , stk. 8 , der bliver stk. 7, ændres »1, 3, 4 eller 6« til : »1, 3 eller 5«.
6. I § 62 , stk. 9 , der bliver stk. 8, ændres »1, 3 og 6« til: »1 og 5«.
7. I § 62 , stk. 10, der bliver stk. 9, ændres »stk. 6« til : »stk. 5«.
8. I § 62 , stk. 11, der bliver stk. 10, ændres »stk. 9 og 10« til: »stk. 8 og 9« og »stk. 10« til: »stk. 9«.
9. I § 62 , stk. 12, der bliver stk. 11, ændres »1, 3 og 6« til: »1 og 5«.
10. I § 62 , stk. 13, der bliver stk. 12, ændres i 1. pkt. »§ 57, stk. 1, eller § 68, stk. 1,» til: »§ 57, stk. 1,» og 2. pkt. ophæves.
11. § 63, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
12. Kapitel 16 ophæves.
13. I § 81 udgår i stk. 1, nr. 2, : »§ 67, 2. pkt., § 68, stk. 1, 1. pkt.,».
14. I § 81 , stk. 1, nr. 3, ændres »stk. 1, 2 eller 3« til: »stk. 1 eller 2«.
15. I § 81, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 62, stk. 10« til: »§ 62, stk. 9«.
§ 2
I lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 568 af 20. juni 1994, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 417 af 14. juni 1995 og senest ved § 2 i lov nr. 1220 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
2. § 2, stk. 4, ophæves.
3. § 5, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4 . Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.
4. § 5 a affattes således:
» § 5 a. Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.«.
§ 3
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af 24. september 1996, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 450 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:
1. § 11, stk. 3, 1. pkt. , affattes således:
»Afgiften af motorbrændstof, der udelukkende anvendes til afgiftspligtig virksomhed efter merværdiafgiftsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl, tilbagebetales efter stk. 2.«.
§ 4
I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 450 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:
1. § 10, stk. 3, 1. pkt. , affattes således:
»Afgiften af gas, der udelukkende anvendes som motorbrændstof til afgiftspligtig virksomhed efter merværdiafgiftsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl, tilbagebetales efter stk. 2.«.
§ 5
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 24. september 1996, som ændret ved § 1 og § 2 i lov nr. 1220 af 27. december 1996 og § 6 i lov nr. 444 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:
1. I § 9, stk. 2, 4. pkt. , ændres »§ 66, stk. 1, i merværdiafgiftsloven« til: »§ 11, stk. 3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«.
§ 6
Stk. 1 . Loven træder i kraft den 1. januar 1998, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. § 1, nr. 2, har virkning for afgiftsperioder, der påbegyndes fra og med den 1. januar 1998.
Stk. 3. Ophævelsen af momslovens § 62, stk. 13, 2. pkt., i § 1, nr. 10, har virkning fra og med den 1. april 1998.
Stk. 4. § 1, nr. 11, har virkning fra og med den 1. september 1998.
Stk. 5 . Ophævelsen af de særlige angivelses- og betalingsfrister i § 1, nr. 12, har virkning for afgiftsperioder, der påbegyndes fra og med den 1. januar 1998. Virksomheder, der benytter andet regnskabsår end kalenderåret, og hvis sidste afgiftsperiode inden lovens ikrafttræden derfor ikke udløber den 31. december 1997, overføres til at anvende kvartalet som afgiftsperiode fra og med den 1. januar 1998. For disse virksomheder omfatter den sidste afgiftsperiode inden lovens ikrafttræden perioden fra afgiftsperiodens begyndelse til og med den 31. december 1997.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Det foreslås at ophæve de specielle regler for afregning af moms, der gælder for virksomheder omfattet af det særlige register for landbrug og fiskeri m.v. Registeret omfatter virksomheder med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug og pelsdyravl. Ophævelsen af denne særordning vil styrke målsætningen om større enkelhed i skatte- og afgiftssystemet og give et merprovenu til statskassen uden at forhøje de generelle skatte- og afgiftssatser. Samtidig foreslås registeret for landbrug og fiskeri m.v. nedlagt, da der med ophævelsen af de særlige momsafregningsregler for disse erhverv ikke længere er tilstrækkeligt grundlag for at opretholde dette register. Der gælder udover de specielle afregningsregler enkelte særlige bestemmelser for virksomheder, der er omfattet af registeret. Disse særlige bestemmelser vil som udgangspunkt bliver videreført for de pågældende virksomheder.
Efter gældende regler har de ca. 100.000 landbrugsvirksomheder og andre virksomheder, der er registreret i det særlige register for landbrug og fiskeri m.v., halvåret som afgiftsperiode. Afgiften skal angives senest den 20. i den tredje kalendermåned efter afgiftsperiodens udløb, og afgiften skal indbetales i 2 rater. Den ene halvdel af den skyldige afgift skal indbetales senest den 10. i den sjette måned efter afgiftsperiodens udløb, mens den anden halvdel skal indbetales den 10. i den niende måned efter afgiftsperiodens udløb. Landbrugsvirksomheder m.v. har således en væsentlig længere kredit end tilsvarende byerhverv, dvs. virksomheder registreret i det almindelige momsregister, der har kvartalet som afgiftsperiode med sidste indbetalingsfrist den 10. i den anden måned efter afgiftsperiodens udløb.
Landbrugserhvervet m.v. har herved en kredittid for afregning af moms, som er 210 dage længere end byerhvervene. Den gennemsnitlige kredittid er på 295 dage for landbruget m.v. mod gennemsnitligt 85 dage for byerhverv.
Forslaget indebærer, at momslovens almindelige afregningsregler også kommer til at omfatte landbrug m.v. Landbrug m.v. skal således anvende kvartalet som afgiftsperiode og skal angive og indbetale afgiften senest 1 måned og 10 dage efter udløbet af hver afgiftsperiode efter reglerne i momslovens kapitel 15. Forslaget indebærer også, at landbrugsvirksomheder m.v. vil blive omfattet af lovens almindelige regler om forkortet afregning for virksomheder i restance.
Den foreslåede nedsættelse af kredittiden indebærer, at der ikke længere er behov for den særlige regel i loven om samtidig afregning for en tidligere afgiftsperiode, når indehaveren af en registreret virksomhed dør, og der udstedes proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer.
Forslaget om ophævelse af det særlige register for landbrug og fiskeri m.v. indebærer nogle konsekvensændringer i lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter. Efter denne lov kan virksomheder, der kan få tilbagebetaling efter en række energiafgiftslove, få afgiften tilbagebetalt månedsvis. Tilbagebetaling vil ellers ske i forbindelse med momsafregningen. Det er en betingelse, at det samlede tilbagebetalingsbeløb årligt udgør mindst 30.000 kr. For virksomheder optaget i det særlige register for landbrug og fiskeri har grænsen dog kun været 15.000 kr. Da de særlig lange momsafregningsregler for landbrug og fiskeri nu foreslås ophævet, er der ikke længere grundlag for at opretholde en særlig bagatelgrænse for disse virksomheder. Der er tilsvarende ikke grundlag for at opretholde de særlige regler om tilladelse til kvartalsvis tilbagebetaling af vandafgift for disse virksomheder, da en sådan tilbagebetaling automatisk vil ske ved overgangen til kvartalsvis momsafregning. Ligesom for energiafgifterne sker tilbagebetaling af vandafgift i forbindelse med momsafregningen.
Herudover er der foreslået enkelte redaktionelle ændringer til loven om fremskyndet tilbagebetaling.
Forslaget indebærer ligeledes nogle konsekvensændringer i mineralolieafgiftsloven, naturgasafgiftsloven og kuldioxidafgiftsloven, der alle indeholder henvisninger til virksomheder omfattet af det særlige register for landbrug og fiskeri m.v. Henvisningen benyttes ved afgrænsningen af de aktiviteter, der berettiger til godtgørelse af afgift af motorbrændstof. Denne henvisning erstattes af en opregning af de godtgørelsesberettigede aktiviteter i den omhandlede lovgivning. Der sker ikke herved nogen ændring af de godtgørelsesberettigede aktiviteter.
Provenumæssige konsekvenser
I følgende oversigt er vist de nuværende angivelsesdatoer og betalingsdatoer for det store flertal af virksomheder i de primære erhverv, der bruger kalenderhalvåret som afgifts- eller optjeningsperiode:
--------------------------------------------------------------------- Optjeningsperiode Nuværende Nuværende Forslag Forslag angivel- betalings- angivel- betalings- sesdato dato sesdato dato --------------------------------------------------------------------- januar kvartal 20. september 10. december/ 10. maj 10. maj 10. marts --------------------------------------------------------------------- april kvartal 20. september 10. december/ 10. august 10. august 10. marts --------------------------------------------------------------------- juli kvartal 20. marts 10. juni/ 10. novem- 10 november 10. september ber --------------------------------------------------------------------- oktober kvartal 20. marts 10. juni/ 10. febru- 10. februar 10. september ar ---------------------------------------------------------------------
En del af landerhvervene angiver samtidig med momsen også energi- og miljøafgifter.
Mens de lange optjeningsperioder og angivelses- og betalingsfrister giver landbrugserhvervet en likviditetsgevinst vedrørende selve momsen giver de modsat også et likviditetstab vedrørende godtgørelsen af energiafgifter, der forsinkes.
For visse virksomheder i visse optjeningsperioder vil summen af indkøbsmomsen og energiafgiftsgodtgørelserne overstige salgsmomsen. Sådanne virksomheder med negative angivelser har mulighed for at angive straks efter halvårets udløb og skal have udbetalt det negative afgiftstilsvar senest 3 uger efter angivelsen, med mindre der iværksættes særlige kontrolforanstaltninger. I praksis angives der dog med en vis forsinkelse efter halvårets udløb, således at der kan regnes med en forsinkelse på ca. 50 dage fra udløb af halvår til udbetaling i gennemsnit.
Provenuvirkningerne af forslaget, der er usikre på grund af varierende resultat i landbruget er baseret på følgende forudsætninger for 1998:
--------------------------------------------------------------------- Moms energiafgift netto kredittid ------------------------------------------------- Vedr. mill. kr. mill. kr. mill. kr. dage --------------------------------------------------------------------- 1. halvår betaling 2000 -500 1500 295 --------------------------------------------------------------------- 1. halvår udbetaling -500 -100 -600 140 --------------------------------------------------------------------- 2. halvår betaling 2500 -500 2000 295 --------------------------------------------------------------------- 2. halvår udbetaling -500 -100 -600 140 --------------------------------------------------------------------- I alt 3500 -1200 2300 --------------------------------------------------------------------
Ved uændrede regler ville der i 1998 blive bogført indtægter vedrørende moms mv. optjent i anden halvår 1997 samt første halvår 1998, mens moms mv. optjent i andet halvår 1998 efter de gamle regler først ville blive bogført til indtægt i 1999. I forhold hertil bevirker de nye regler, at der i 1998 yderligere vil blive bogført indtægter vedrørende 3. kvartal 1998. således at der i alt angives og bogføres indtægter vedrørende 5 kvartaler. I 1999 og årene frem vil der igen alene blive bogført indtægter vedrørende 4 kvartaler.
Momstilsvaret vedrørende andet halvår er større end momstilsvaret vedrørende første halvår jf. at høsten finder sted her, hvilket giver anledning til et større salg/mindre indkøb af foder udefra.
Det er med usikkerhed skønnet, at momstilsvaret vedrørende 3. kvartal udgør godt halvdelen af momstilsvaret for andet halvår og provenugevinsten for momskontoen er på denne baggrund opgjort til 1,1 mia. kr en gang for alle. Samtidig fremrykkes der imidlertid godtgørelser vedrørende energiafgifter mv. for ca. 300 mill. kr, der tabes en gang for alle på de respektive energiafgiftskonti. Af de 300 mill. kr vil ca 150 mill. kr vedrøre olieafgift, ca 130 mill. kr elafgift og resten ca 20 mill. kr, CO2 afgift, kulafgift, gasafgift og vandafgift. Netto vindes der således 800 mill. kr i bogførte indtægter i finansåret 1998 en gang for alle.
Herudover påvirkes statens betalinger. I 1998 ville der ved uændrede regler blive betalt afgiftstilsvar optjent i andet halvår 1997, anden rate af positivt optjent afgiftstilsvar fra første halvår 1997 og første rate af positiv optjent afgiftstilsvar fra første halvår 1998.
Ved forslaget vil der yderligere i 1998 blive betalt afgiftstilsvaret fra 3. kvartal 1998 på netto 800 mill. kr samt hele afgiftstilsvaret optjent i første halvår af 1998. Udover ekstraindtægten vil der således blive betalt 750 mill. kr en gang for alle svarende til at anden rate af positivt afgifttilsvar for første halvår 1998 også vil blive nået at blive bogført som indtægt.
Samlet set forbedres betalingerne således med 1.550 mill. kr en gang for alle, heraf moms 2.100 mill. kr og energiafgifter mv. 550 mill. kr.
Den realøkonomiske virkning af forslag måles på virkningen på den gennemsnitlige likviditet. Likviditetsvirkningerne af forslaget vil være varierende over året, men i gennemsnit forbedres statens likviditet med 210 dage/ 360 dage af det positive afgiftstilsvar fra landbruget på i alt 3,5 mia. kr, hvilket svarer til 2.040 mill. kr.. ( De 210 dage er reduktionen i den gennemsnitlige kredittid fra 295 dage som nu til 85 dage som foreslået).
Forslaget bevirker dog også, at virksomheder, der skal have afgift tilbage, må vente kortere tid herpå. Statens tab i gennemsnitlig lividitet fra de virksomheder, der skal have afgifttilsvar tilbage vil udgøre 45 dage/360 dage af et års negative tilsvar på ca 1,2 mia. kr svarende til 150 mill. kr.
Netto vinder staten således en gang for alle gennemsnitlig likviditet for 1,9 mia. kr.
Ved en rente på 8 pct. vil statens årlige rentegevinst være på 150 mill. kr. før skat.
I 1998 vil rentegevinsten alene være på 50 mill. kr.
Ved normalisering af momskredittiderne for landbruget vil risikoen for tab på uerholdelige momsdebitorer endvidere reduceres. Det er vanskeligt at vurdere betydningen heraf.
Hvis risikoen for tab udgør f.eks. 1 pct. af det gennemsnitlige udestående, vil tabene på sigt blive reduceret med ca 20 mill. kr årligt. Tabsrisikoen varierer med konjunkturen, og der er på grund af usikkerheden ikke indregnet nogen effekt i provenuoverslaget.
Endelig vil engangsbetalingsgevinsten i 1998 på 2,1 mia. kr vedrørende moms give anledning til, at Danmarks EU bidrag i 1999 en gang for alle vil stige med ca 90 mill. kr.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
De erhvervsøkonomiske konsekvenser opgøres ved virkningen på den gennemsnitlige likviditet. Statens gevinst på ca 1,9 mia. kr en gang for alle vil svare til erhvervenes tab.
Det er ikke videre sandsynligt, at landbrugserhvervene har overvæltet likviditetsfordelene ved den lange kredittid i lavere priser, og normaliseringen af kredittiderne vil derfor medføre et endeligt tab for de primære erhverv.
Ved en rente på 8 pct. vil reduktionen i erhvervenes rentefordel være på 150 mill. kr årligt. I det omfang reduktionen af likviditeten vil blive dækket ind ved højere lån, vil lånerentesatsen kunne være højere end de ca 8 pct., der repræsenterer renten på risikofrie og administrationsbillige lån.
De 150 mill. kr vil med en vis usikkerhed kunne fordeles med 95 mill. kr for et egentlige landbrug, 10 mill. kr for gartnerier, 10 mill. kr for maskinstationer, anlægsgartnere, landbrugsservice mv., 5 mill. kr vedrørende skovbrug og endelig 30 mill. kr vedrørende fiskeri og dambrug.
Miljømæssige konsekvenser
Reduktionen i forsinkelsen af godtgørelsen af energiafgifterne mv. svarer til en lettelse af den gennemsnitlige likviditet på ca 600 mill. kr en gang for alle. Ved en rente på 8 pct. svarer det til en reduktion i likviditetstabet i erhvervene på henved 50 mill. kr årligt vedrørende især det primære landbrugs energiforbrug. Det svarer til omkring 15 kr/ton CO2.
Ved en elasticitet på omkring 0,3 ville en tilsvarende nedsættelse af CO2 afgiften medføre en stigning i energiforbruget på omkring 2 pct. i landbruget eller henved 0,1 mill. ton CO2.
Det skal dog bemærkes, at landbruget tidligere på grund af den ekstra lange forsinkelse i godtgørelsen har været hårdere belastet med energiafgifter end andre erhverv.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes at medføre et årligt merarbejde i ToldSkat på 33 årsværk svarende til en årlig merudgift på 11,5 mio. kr. Hertil kommer engangsudgifter på 0,7 mio. kr. i 1997 til edbudvikling og information.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-9, 11 og 13-15
Ændringerne er en konsekvens af ændringen i nr. 12. Ændringen i nr. 2 indebærer, at de særlige regler om kreditafkortning for landbrug m.v. ophæves, da disse virksomheder efter forslaget vil være underlagt samme kreditregler som andre momsregistrerede virksomheder. Det foreslås i nr. 11, at bestemmelsen i momslovens § 63, stk. 3, om adgangen til modregning i uforfaldne krav ophæves, da denne særregel ikke længere vil have praktisk betydning , når den lange afregningsfrist for landbrug m.v. ophæves.
Til nr. 10
Efter de gældende regler i momslovens § 62, stk. 13, skal der ske hurtigere afregning af afgiften, når indehaveren af en registreret virksomhed dør, og der udstedes proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer. Arvingerne eller bobestyrelsen skal således senest 30 dage efter bekendtgørelsen af proklama foretage afgiftsangivelse for den løbende afgiftsperiode fra periodens start og indtil dødsdagen. På grund af den lange angivelsesfrist på 2 måneder og 20 dage for landbrugsvirksomheder m.v. vil angivelsesfristen for det forudgående halvår i visse tilfælde ikke være udløbet, når boet skal angive for det løbende halvår. Det er derfor bestemt, at afgiften for den tidligere periode skal angives senest samtidig med angivelsen for den løbende periode. Med den foreslåede nedsættelse af kredittiden vil der ikke længere være behov for den særlige bestemmelse om samtidig afregning.
Til nr. 12
Det foreslås, at de særlige bestemmelser i momslovens kapitel 16 (§§ 66-68) vedrørende landbrug og fiskeri m.v. ophæves.
Efter momslovens § 66 skal visse virksomheder registreres i det særlige register for landbrug og fiskeri m.v. Det drejer sig om virksomheder, der alene har registreringspligtig virksomhed med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl. Drives der herudover anden virksomhed, kan også denne virksomhed medtages under registreringen, hvis omsætningen i denne del af virksomheden ikke overstiger 20.000 kr. årligt eller i øvrigt er af mindre omfang og alene vedrører levering af tjenesteydelser med tilknytning til landbruget m.v. Baggrunden for det særlige register er de særlige afregningsregler, der gælder for disse virksomheder. Da disse særlige afregningsregler foreslås ophævet, er der ikke længere tilstrækkeligt grundlag for at opretholde et særskilt register. Registret foreslås derfor nedlagt. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
I momslovens § 67 bestemmes det, at virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri m.v., kan føre regnskab på grundlag af periodiske opgørelser fra leverandører og aftagere. Bestemmelsen foreslås ophævet som en konsekvens af nedlæggelsen af det særlige register for landbrug og fiskeri m.v., men det er ikke hermed hensigten at ændre på de pågældende erhvervs adgang til som hidtil at føre regnskabet på grundlag af periodiske opgørelser. Efter momslovens § 55 skal registrerede virksomheder føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse. Skatteministeren kan efter bestemmelsen fastsætte de nærmere regler for regnskabsføringen. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelsen om merværdiafgiftsloven (momsloven). Bekendtgørelsen indeholder bl.a. særlige bestemmelser for landbrug og fiskeri m.v. om periodiske opgørelser. Det er hensigten at opretholde disse særlige regler, der efter den foreslåede ophævelse af momslovens § 67 vil have hjemmel i lovens § 55.
Momslovens § 68 fastsætter de særlige regler for landbrugsvirksomheders m.v. afregning af afgift. Der er redegjort for de gældende regler i de almindelige bemærkninger, hvortil der henvises. Forslaget indebærer, at landbrugsvirksomheder og andre virksomheder, der er registreret i det særlige register for landbrug og fiskeri m.v., skal afregne moms efter samme regler som byerhverv. Disse afregningsregler er fastsat i momslovens kapitel 15 om afregning af afgiften. Landbrug og fiskeri m.v. skal således anvende kvartalet som afgiftsperiode og skal angive og indbetale afgiften senest 1 måned og 10 dage efter udløbet af hver afgiftsperiode.
Til § 2
Til nr. 1-2
Forslagene er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af de særlige afregningsregler for landbrug og fiskeri m.v. og nedlæggelse af det særlige register for disse virksomheder.
Efter § 2 i lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter kan virksomheder, der kan få tilbagebetalt olieafgift, elafgift, kulafgift, gasafgift og kuldioxidafgift, få disse afgifter tilbagebetalt månedsvis. Efter de normale regler tilbagebetales disse afgifter i forbindelse med momsafregningen, dvs. kvartalsvis for byerhverv og halvårsvis for landbrug og fiskeri m.v. Den månedsvise tilbagebetaling gælder efter bestemmelsens stk. 2 kun for virksomheder, hvis samlede tilbagebetalingsbeløb udgør mindst 30.000 kr. årligt. Der er dog fastsat en lavere beløbsgrænse på 15.000 kr. for de virksomheder, der er optaget i det særlige register for landbrug og fiskeri m.v. Da der med den foreslåede ophævelse af de særlige momsafregningsregler for disse virksomheder vil gælde samme afregningsregler som for andre virksomheder, er der heller ikke grundlag for at opretholde den særlige beløbsgrænse for månedsvis tilbagebetaling, der har været knyttet til den særlige momsafregning.
Lovens § 2 indeholder tilsvarende i stk. 4 en særregel for tilbagebetaling af vandafgift til virksomheder optaget i registret for landbrug og fiskeri m.v. Efter bestemmelsen kan disse virksomheder efter anmodning få tilbagebetalt afgift efter lov om ledningsført vand kvartalsvis, når afgiftsbeløbet udgør mindst 4.000 kr. Reglen er begrundet i den lange momsafregningsfrist for disse virksomheder, der betyder, at virksomhederne har skullet vente længere end andre virksomheder på tilbagebetalingen, som sker i forbindelse med momsafregningen. Da virksomhederne efter forslaget skal afregne moms efter samme frister som andre virksomheder (byerhverv), bortfalder baggrunden for denne særregel. Den kvartalsvise tilbagebetaling vil automatisk ske gennem momsafregningen.
Til nr. 3
Ved ændringer i straffeloven er der indføjet nogle generelle bestemmelser om juridiske personers strafansvar. Det foreslås derfor, at bestemmelsen herom i lov om fremskyndet tilbagebetaling henviser til straffelovens bestemmelser.
Til nr. 4
Det foreslås, at skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter loven. Den gældende lov indeholder ikke en tilsvarende udtrykkelig bestemmelse. Med forslaget bringes loven på dette punkt i overensstemmelse med tilsvarende regler i skattelovgivningen. I bestemmelsens 2. pkt. bemyndiges skatteministeren til at fastsætte regler om klageadgangen, herunder begrænsninger i denne. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 5 a, og der er alene tale om en redaktionel ændring.
Til § 3
Efter den gældende bestemmelse i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, ydes der tilbagebetaling af afgiften af motorbrændstof, der udelukkende anvendes til virksomhed omfattet af momslovens § 66, stk. 1, vedrørende det særlige register for landbrug, fiskeri m.v. Dette gælder dog ikke motorbrændstof anvendt i registrerede motorkøretøjer. Det afgørende for, om der kan ydes godtgørelse efter bestemmelsen, er, hvilken aktivitet der er tale om (f.eks. mark- og skovarbejde), og ikke om virksomheden er momsregistreret som landbrugsvirksomhed m.v.
Som en konsekvens af ophævelsen af bestemmelserne om det særlige momsregister foreslås det at omformulere ovennævnte bestemmelse, således at de aktiviteter, der giver mulighed for godtgørelse, nævnes direkte i lovbestemmelsen. Det er ikke hensigten at ændre praksis vedrørende afgrænsningen af de godtgørelsesberettigede aktiviteter.
Til § 4
Forslaget svarer til forslaget under § 3, idet naturgasafgiftsloven indeholder samme bestemmelse som mineralolieafgiftsloven vedrørende godtgørelse for motorbrændstof anvendt til landbrugsvirksomhed m.v.
Til § 5
Ændringen af henvisningen er en konsekvens af ophævelsen af bestemmelserne om det særlige momsregister, jf. bemærkningerne til § 3.
Til § 6
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1998, dog med særlige overgangsregler i stk. 2-5.
Det foreslås i stk. 2, at den i § 1, nr. 2, foreslåede ophævelse af momslovens § 62, stk. 3, har virkning for afgiftsperioder, der påbegyndes fra og med den 1. januar 1998. Efter § 62, stk. 3, skal landbrugsvirksomheder m.v., der er i restance med betaling af afgift efter bestemmelsens stk. 1, indsende angivelse og indbetale afgift senest den 15. i den tredje kalendermåned efter afgiftsperiodens udløb. Som følge af den foreslåede ophævelse af momslovens særlige afregningsregler for landbrugsvirksomheder m.v. er der ikke grundlag for at opretholde de særlige regler i lovens § 62, stk. 3. Disse virksomheder vil således blive omfattet af samme regler om forkortet afregning som andre virksomheder i restance, jf. lovens § 62, stk. 1. Det betyder, at også disse virksomheder skal anvende kalendermåneden som afgiftsperiode og indsende angivelse samt indbetale afgiften senest 15 dage efter månedens udløb. Bestemmelsen i § 62, stk. 3, finder sidste gang anvendelse på afgiften for den afgiftsperiode, der udløber den 31. december 1997. Virksomheder på forkortet afregning efter § 62, stk. 3, overføres herefter med forslaget til almindelig kvartalsafregning fra og med den 1. januar 1998 og vil som ovenfor nævnt blive omfattet af de samme regler om forkortet afregning som andre virksomheder i restance efter lovens § 62, stk. 1.
Det foreslås i stk. 3, at den i § 1, nr. 10, foreslåede ophævelse af momslovens § 62, stk. 13, 2. pkt., om samtidig angivelse i tilfælde af dødsfald først skal have virkning fra den 1. april 1998, da den nugældende lange afregningsfrist for 2. halvår 1997 først udløber den 20. marts 1998.
I stk. 4 foreslås det, at den i § 1, nr. 11, foreslåede ophævelse af momslovens § 63, stk. 3, 2. pkt., har virkning fra og med den 1. september 1998. Efter § 63, stk. 3, 2. pkt., kan der ske modregning i uforfaldne krav. Som det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 11, har denne særlige modregningsadgang ikke længere betydning, når den lange afregningsfrist for landbrug m.v. ophæves. Da 2. og sidste rate af momsbetalingen efter de gældende afregningsregler først forfalder den 1. september 1998, kan bestemmelsen først ophæves med virkning fra denne dato.
Landbrugsvirksomheder m.v. har fra ikrafttrædelsesbestemmelsen kvartalet som afgiftsperiode. For visse landbrugsvirksomheder m.v. vil ikrafttrædelsesdatoen falde midt i en løbende afgiftsperiode. Det gælder virksomheder, der benytter et andet regnskabsår end kalenderåret. For disse virksomheder foreslås det derfor i stk. 5, at den sidste afgiftsperiode inden lovens ikrafttræden afkortes til periode fra afgiftsperiodens start til og med den 31. december 1997. Afgiften for denne sidste periode skal ligesom afgiften for andre afsluttede afgiftsperioder afregnes efter de hidtil gældende frister i momslovens § 68. Det indebærer, at angivelsesfristen er den 20. marts 1998 med seneste indbetalingsfrist for 1. rate den 10. juni 1998 og for 2. rate den 10. september 1998.
Skriftlig fremsættelse (23. oktober 1997)
Skatteministeren (Carsten Koch):
Hermed tillader jeg mig at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af forskellige afgiftslove. (Afkortning af kredittiden for landbrug og fiskeri m.v.).
(Lovforslag nr. L 40).
Med lovforslaget ophæves de specielle regler for afregning af moms, der gælder for virksomheder omfattet af det særlige register for landbrug, fiskeri og andre landerhverv. Forslaget indebærer, at momslovens almindelige afregningsregler også kommer til at omfatte disse virksomheder. Landbrug m.v. skal således anvende kvartalet som afgiftsperiode og skal angive og indbetale afgiften senest 1 måned og 10 dage efter udløbet af hver afgiftsperiode.
Ophævelsen af denne særordning vil styrke målsætningen om større enkelhed i skatte- og afgiftssystemet og give et merprovenu til statskassen uden at forhøje de generelle skatte- og afgiftssatser. Det særlige register nedlægges samtidig hermed. Der gælder enkelte andre særlige bestemmelser for virksomheder, der er omfattet af registeret. Disse vil som udgangspunkt bliver videreført på anden vis.
Efter gældende regler har de ca. 100.000 landbrugsvirksomheder og andre virksomheder, der er registreret i det særlige register for landbrug og fiskeri m.v., halvåret som afgiftsperiode. Afgiften skal indbetales i 2 rater, hvor den sidste først skal betales 250 dage efter afgiftsperiodens udløb. Landbrugsvirksomheder m.v. har således en væsentlig længere kredit end tilsvarende byerhverv, dvs. virksomheder registreret i det almindelige momsregister, der har kvartalet som afgiftsperiode med sidste indbetalingsfrist den 10. i den anden måned efter afgiftsperiodens udløb.
Landbrugserhvervet m.v. har herved en kredittid for afregning af moms, som er 210 dage længere end byerhvervene. Den gennemsnitlige kredittid er på 295 dage for landbruget m.v. mod gennemsnitligt 85 dage for byerhverv.
Forslaget om ophævelse af det særlige register for landbrug og fiskeri m.v. indebærer nogle mindre konsekvensændringer i lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, da alle virksomheder fremover skal opfylde samme krav for at blive omfattet af disse regler.
Forslaget indebærer ligeledes nogle konsekvensændringer i mineralolieafgiftsloven, naturgasafgiftsloven og kuldioxidafgiftsloven, der alle indeholder henvisninger til virksomheder omfattet af det særlige register for landbrug og fiskeri m.v. Henvisningen benyttes ved afgrænsningen af de aktiviteter, der berettiger til godtgørelse af afgift af motorbrændstof. Denne henvisning erstattes af en opregning af de godtgørelsesberettigede aktiviteter i den omhandlede lovgivning. Der sker ikke herved nogen ændring af de godtgørelsesberettigede aktiviteter.
Jeg skal i øvrigt henvise til bemærkningerne til lovforslaget og anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 23. juli 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 47, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 62, stk. 10« til: »§ 62, stk. 9«.
§ 47. - - -
Stk. 2-4. - - -
Stk. 5. Anmeldelse til registrering skal ske senest 8 dage inden påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed, jf. dog § 62, stk. 10. Ændringer i en virksomheds registreringsforhold skal meddeles til de statslige told og skattemyndigheder senest 8 dage efter ændringen.
2. § 62, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-13 bliver herefter stk. 3-12.
3. I § 62, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »1, 3 og 4« til: »1 og 3«.
4. I § 62, stk. 7 , der bliver stk. 6, ændres »1, 3, 4 og 6« til: »1, 3 og 5«.
5. I § 62 , stk. 8 , der bliver stk. 7, ændres »1, 3, 4 eller 6« til : »1, 3 eller 5«.
6. I § 62 , stk. 9 , der bliver stk. 8, ændres »1, 3 og 6« til: »1 og 5«.
7. I § 62 , stk. 10, der bliver stk. 9, ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.
8. I § 62 , stk. 11, der bliver stk. 10, ændres »stk. 9 og 10« til: »stk. 8 og 9« og »stk. 10« til: »stk. 9«.
9. I § 62 , stk. 12, der bliver stk. 11, ændres »1, 3 og 6« til: »1 og 5«.
10. I § 62 , stk. 13, der bliver stk. 12, ændres i 1. pkt. »§ 57, stk. 1, eller § 68, stk. 1,» til: »§ 57, stk. 1,» og 2. pkt. ophæves.
§ 62. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri m.v., skal uanset § 68 indsende angivelse og indbetale afgift senest den 15. i den tredje kalendermåned efter afgiftsperioden, når betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Stk. 4. Virksomheder, der indfører varer fra steder uden for EU, skal uanset § 61 betale afgiften kontant ved varens angivelse til fortoldning, når betingelserne efter stk. 1 er opfyldt.
Stk. 5. De statslige told og skattemyndigheder kan fritage en virksomhed for forkortet afgiftsperiode m.v., hvis der er indgået en betalingsordning, som virksomheden overholder, eller hvis der i øvrigt ikke på baggrund af virksomhedens forhold vurderes at være behov for at pålægge virksomheden forkortet afgiftsperiode m.v.
Stk. 6. De statslige told og skattemyndigheder kan pålægge virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende forkortet afgiftsperiode m.v. efter reglerne i stk. 1, 3 og 4. Krav om forkortet afgiftsperiode m.v. pålægges efter reglerne i kildeskattelovens § 56, stk. 4.
Stk. 7. Virksomheder kan i stedet for at anvende forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3, 4 og 6 vælge at stille sikkerhed efter reglerne i kildeskattelovens § 56, stk. 5. Hvis der efter sikkerhedsstillelsen opstår en ny restance, pålægges virksomheden forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3, 4 og 6.
Stk. 8. Virksomheder, der efter stk. 1, 3, 4 og 6 er pålagt forkortet afgiftsperiode m.v., kan anvende sædvanlig afgiftsperiode m.v., når virksomheden i en 12månedersperiode rettidigt har indbetalt afgiften og virksomheden ikke er i restance med afgift eller vedrørende andre registreringsforhold.
Stk. 9. De statslige told og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed, der ikke overholder kravene om forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3 og 6, at stille sikkerhed efter reglerne i kildeskattelovens § 56 A, stk. 1. Virksomheder, der stiller sikkerhed, skal uanset stk. 1, 3 og 6 ikke anvende forkortet afgiftsperiode m.v.
Stk. 10. De statslige told og skattemyndigheder kan i stedet for at stille krav om forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 6 pålægge virksomheder, der anmeldes til registrering, at stille sikkerhed efter reglerne i kildeskattelovens § 56 A, stk. 2. Når virksomheden pålægges at stille sikkerhed, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt. Et pålæg om sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden senest 14 dage efter, at virksomheden anmeldes til registrering.
Stk. 11. Krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 9 og 10 meddeles virksomheden ved anbefalet brev. Ved krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 10 skal meddelelsen indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres, hvorefter det vil være strafbart at drive virksomheden efter bestemmelsen i § 81, stk. 3, 2. pkt. Krav om sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden i den seneste 12månedersperiode har indbetalt afgift rettidigt og virksomheden ikke er i restance med afgift eller vedrørende andre registreringsforhold.
Stk. 12. Der skal betales et gebyr på 65 kr. pr. afgiftsperiode for virksomheder, der er overført til forkortet afgiftsperiode efter stk. 1, 3 og 6.
Stk. 13. Dør indehavere af en registreret virksomhed, og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama foretage angivelse efter § 57, stk. 1, eller § 68, stk. 1, for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen. Afgiften for en tidligere afgiftsperiode skal, når angivelsesfristen for denne periode endnu ikke er udløbet og afgiften ikke forinden er angivet, angives samtidig med angivelsen efter 1. pkt.
11. § 63, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
§ 63 . - - -
Stk. 2 . - - -
Stk. 3. Udbetaling sker kun, såfremt afgiftsangivelse vedrørende tidligere afgiftsperioder er modtaget. Krav på afgift og eventuelle renter for disse perioder modregnes ved udbetalingen, selv om afgiftskravet ikke er forfaldent.
12. Kapitel 16 ophæves.
§ 66 . Såfremt den, der i henhold til § 47, stk. 1, skal anmelde sin virksomhed til registrering, alene har registreringspligtig virksomhed med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl, registreres virksomheden i et særligt register for landbrug og fiskeri m.v.
Stk. 2. Har den pågældende foruden landbrug og fiskeri m.v. anden virksomhed med afsætning af varer og ydelser, sker registrering af virksomhederne under eet i det særlige register, såfremt omsætningen af andet end varer fra landbruget og fiskeriet m.v. ikke overstiger 20.000 kr. årligt. Det samme gælder, hvis sådan omsætning i øvrigt er af mindre omfang og alene vedrører levering af tjenesteydelser med benyttelse af det til landbruget og fiskeriet hørende materiel eller levering af naturprodukter fra ejendommens område.
Stk. 3. Føres der særskilt regnskab for virksomheden med landbrug og fiskeri m.v., kan denne registreres for sig i det særlige register.
§ 67 . Virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri m.v., kan føre regnskab på grundlag af periodiske opgørelser fra leverandører og aftagere. Opgørelserne må kun omfatte indkøb eller afsætning, der vedrører en enkelt af virksomhedens afgiftsperioder, jf. § 68, stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for indholdet af opgørelserne.
§ 68 . Virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri m.v., skal senest den 20. i den tredje kalendermåned efter udløbet af hver afgiftsperiode til de statslige told og skattemyndigheder angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.
Stk. 2. Afgiftsperioderne er første og anden halvdel af kalenderåret. For virksomheder, der fører driftsregnskab og benytter andet regnskabsår end kalenderåret, er afgiftsperioderne dog første og anden halvdel af regnskabsåret.
Stk. 3. Af afgiften for en afgiftsperiode forfalder halvdelen til betaling den 1. i den sjette kalendermåned og halvdelen til betaling den 1. i den niende kalendermåned efter afgiftsperiodens udløb. Beløbene skal indbetales senest 10 dage efter, at de er forfaldne til betaling.
Stk. 4. Udgør afgiften for en afgiftsperiode under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.
Stk. 5. Bestemmelserne i § 57 og § 59, stk. 1, finder ikke anvendelse på virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri m.v.
13. I § 81 udgår i stk. 1, nr. 2, : »§ 67, 2. pkt., § 68, stk. 1, 1. pkt.,».
14. I § 81 , stk. 1, nr. 3, ændres »stk. 1, 2 eller 3« til: »stk. 1 eller 2«.
15. I § 81, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 62, stk. 10« til: »§ 62, stk. 9«.
§ 81 . Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen eller kontrollen med udbetalinger efter § 45, § 53, stk. 2, § 63 og § 72,
2) overtræder § 8, stk. 1, 4. pkt., § 23, stk. 4, 2. pkt., § 30, stk. 2, § 38, stk. 3, 3. pkt., § 43, stk. 3, nr. 1, 4 eller 5, § 47, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. og 2. pkt., stk. 3, 1. pkt., eller stk. 5, § 48, 1. pkt., § 52, stk. 1, 1., 2. eller 4. pkt., stk. 2, 3, 5 eller 6, § 53, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, 1. pkt., § 56, stk. 3, 2. pkt., § 57, stk. 1, 1. pkt., § 62, stk. 13, § 64, stk. 2, 1. pkt., § 65, stk. 1, § 67, 2. pkt., § 68, stk. 1, 1. pkt., § 70, stk. 2, § 72, stk. 3 eller 4, § 74, stk. 2 eller 4, § 75, stk. 1, 2, 3 eller 4, eller § 76, stk. 5, 2. pkt.,
3) overtræder angivelsesfristen i § 62, stk. 1, 2 eller 3,
4) undlader at foretage anmeldelse efter § 65, stk. 3, 1. pkt., eller overtræder anmeldelsesfristen i § 65, stk. 3, 2. pkt.,
5) undlader at efterkomme et påbud efter § 29, stk. 1, eller § 38, stk. 3, 1. pkt.,
6) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer eller ydelser, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter denne lov, eller forsøger herpå.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til uberettiget at opnå udbetalinger efter § 45, § 53, stk. 2, § 63 og § 72, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år straffes ligeledes den, der forsætligt eller groft uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed, uanset at virksomheden er nægtet registrering efter § 62, stk. 10, eller § 62 a, stk. 5.
Stk. 4 . - - -
§ 2
I lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 568 af 20. juni 1994, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 417 af 14. juni 1995 og senest ved § 2 i lov nr. 1220 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
2. § 2, stk. 4, ophæves.
§ 2. - - -
Stk. 2. Månedsvis tilbagebetaling efter stk. 1 kan kun gives til virksomheder, hvis samlede afgiftsbeløb efter de nævnte love udgør mindst 30.000 kr. årlig, og hvis afgiftsperiode efter merværdiafgiftsloven er kvartalet. Virksomheder, der er optaget i det register for landbrug og fiskeri m.v., der er nævnt i merværdiafgiftslovens § 66, stk. 1, kan dog få tilladelse til månedsvis tilbagebetaling af de nævnte afgifter, såfremt det samlede afgiftsbeløb udgør mindst 15.000 kr. årlig.
Stk. 3. - - -
Stk. 4. Virksomheder, der er optaget i det register for landbrug og fiskeri m.v., der er nævnt i merværdiafgiftslovens § 66, stk. 1, og som kan få tilbagebetalt afgift efter lov om afgift af ledningsført vand, kan efter anmodning få tilbagebetalt den nævnte afgift kvartalsvis, såfremt afgiftsbeløbet udgør mindst 4.000 kr. årligt. Der kan ikke ske kvartalsvis tilbagebetaling af beløb under 1.000 kr., men tilbagebetalingen kan omfatte flere kvartaler under eet.
3. § 5, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4 . Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.
§ 5. - - -
Stk. 2-3 . - - -
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar.
Stk. 5. - - -
4. § 5 a affattes således:
» § 5 a. Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.«.
§ 5 a . Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.
Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af Told og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 3
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af 24. september 1996, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 450 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:
1. § 11, stk. 3, 1. pkt. , affattes således:
»Afgiften af motorbrændstof, der udelukkende anvendes til afgiftspligtig virksomhed efter merværdiafgiftsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl, tilbagebetales efter stk. 2.«.
§ 11 . - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3 . Afgiften af motorbrændstof, der udelukkende anvendes til virksomhed omfattet af merværdiafgiftslovens § 66, stk. 1, refunderes efter stk. 2. Der ydes ligeledes afgiftsgodtgørelse for transport fra ejendommens område af egne produkter hidrørende fra den nævnte virksomhed. Afgift af motorbrændstof anvendt i registrerede motorkøretøjer refunderes ikke.
Stk. 4 -5. - - -
§ 4
I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 450 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:
1. § 10, stk. 3, 1. pkt. , affattes således:
»Afgiften af gas, der udelukkende anvendes som motorbrændstof til afgiftspligtig virksomhed efter merværdiafgiftsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl, tilbagebetales efter stk. 2.«.
§ 10. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Afgiften af gas, der udelukkende anvendes som motorbrændstof til virksomhed omfattet af merværdiafgiftslovens § 66, stk. 1, tilbagebetales efter stk. 2. Der sker ligeledes tilbagebetaling af afgift for transport fra ejendommens område af egne produkter hidrørende fra den i 1. pkt. nævnte virksomhed. Afgift af gas, der anvendes som motorbrændstof i registrerede motorkøretøjer, tilbagebetales ikke.
Stk. 4-14. - - -
§ 5
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 24. september 1996, som ændret ved § 1 og § 2 i lov nr. 1220 af 27. december 1996 og § 6 i lov nr. 444 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:
1. I § 9, stk. 2, 4. pkt. , ændres »§ 66, stk. 1, i merværdiafgiftsloven« til: »§ 11, stk. 3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«.
§ 9 . - - -
Stk. 2. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan dog få 75 pct. af afgiften efter nærværende lov tilbagebetalt af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, nr. 17 og nr. 1013, der anvendes som nævnt i nr. 114 i bilaget til denne lov, og af varer omfattet af § 2, der anvendes som nævnt i nr. 1535 i bilaget til denne lov. For de i nr. 1535 i bilaget til denne lov nævnte anvendelser kan afgiftspligtige varer anvendt til ventilation i forbindelse med de omtalte anvendelser medregnes som en del af den anvendelse, der er omfattet af bilaget. For de i nr. 235 i bilaget nævnte anvendelser ydes den forhøjede tilbagebetaling på betingelse af, at forbruget vedrører en årlig produktion på mindst 10 t. Tilbagebetalingen ydes efter et fradrag pr. kg fuelolie, der er anvendt til varmefremstilling, bortset fra olie vedrørende aktiviteter omfattet af § 66, stk. 1, i merværdiafgiftsloven. Fradraget er 3 øre pr. kg fuelolie.
Stk. 3-19. - - -
Efter 2. behandling den 14. november 1997
§ 1
I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 23. juli 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 47, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 62, stk. 10« til: »§ 62, stk. 9«.
2. I § 62, stk. 1, ændres »kvartalet som afgiftsperiode skal uanset § 57« til: »kvartalet eller halvåret som afgiftsperiode skal uanset §§ 57 og 68«.
3. § 62, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-13 bliver herefter stk. 3-12.
4. I § 62, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »1, 3 og 4« til: »1 og 3«.
5. I § 62, stk. 7 , der bliver stk. 6, ændres »1, 3, 4 og 6« til: »1, 3 og 5«.
6. I § 62 , stk. 8 , der bliver stk. 7, ændres »1, 3, 4 eller 6« til: »1, 3 eller 5«.
7. I § 62 , stk. 9 , der bliver stk. 8, ændres »1, 3 og 6« til: »1 og 5«.
8. I § 62 , stk. 10, der bliver stk. 9, ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.
9. I § 62 , stk. 11, der bliver stk. 10, ændres »stk. 9 og 10« til: »stk. 8 og 9« og »stk. 10« til: »stk. 9«.
10. I § 62 , stk. 12, der bliver stk. 11, ændres »1, 3 og 6« til: »1 og 5«.
11. I § 62 , stk. 13, der bliver stk. 12, ændres i 1. pkt. »§ 57, stk. 1, eller § 68, stk. 1,» til: »§ 57, stk. 1,» og 2. pkt. ophæves.
12. § 63, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
13. I § 66, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Virksomheden registreres med kvartalet som afgiftsperiode.«
14. I § 67, 2. pkt., udgår », jf. § 68, stk. 2«.
15. § 68 affattes således:
»§ 68. For virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri m.v., og hvis samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 500.000 kr. årligt, er afgiftsperioderne første og anden halvdel af kalenderåret. Virksomheden kan uanset 1. pkt. anmode de statslige told- og skattemyndigheder om fortsat at anvende kvartalet som afgiftsperiode. Anvendelsen af halvåret som afgiftsperiode er betinget af, at virksomheden ikke er registreret efter § 47, stk. 3, 2. pkt.
Stk. 2. Ændring af virksomhedens afgiftsperiode sker på grundlag af virksomhedens afgiftspligtige leverancer i det seneste hele afsluttede kalenderår og har virkning fra og med den 1. juli i det følgende kalenderår. Virksomhedens afgiftsperiode kan kun ændres fra kvartalet til halvåret, hvis virksomheden for afgiftsperioderne i hele det senest afsluttede kalenderår har angivet og indbetalt afgiften efter loven rettidigt.«
16. I § 81 udgår i stk. 1, nr. 2, »§ 68, stk. 1, 1. pkt.,».
17. I § 81 , stk. 1, nr. 3, ændres »stk. 1, 2 eller 3« til: »stk. 1 eller 2«.
18. I § 81, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 62, stk. 10« til: »§ 62, stk. 9«.
§ 2
I lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 568 af 20. juni 1994, som ændret ved § 2 i lov nr. 417 af 14. juni 1995 og § 9 i lov nr. 1102 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 2, 1. pkt., udgår, », og hvis afgiftsperiode efter merværdiafgiftsloven er kvartalet«.
2. § 2, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
3. § 2, stk. 4, ophæves.
4. § 5, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
5. § 5 a affattes således:
» § 5 a. Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.«
§ 3
Stk. 1 . Loven træder i kraft den 1. januar 1998, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. § 1, nr. 3, har virkning for afgiftsperioder, der påbegyndes fra og med den 1. januar 1998.
Stk. 3. Ophævelsen af momslovens § 62, stk. 13, 2. pkt., i § 1, nr. 11, har virkning fra og med den 1. april 1998.
Stk. 4. § 1, nr. 12, har virkning fra og med den 1. september 1998.
Stk. 5 . Momslovens § 68 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, har virkning for afgiftsperioder, der påbegyndes fra og med den 1. januar 1998. For virksomheder, der benytter første og anden halvdel af regnskabsåret som afgiftsperioder efter momslovens § 68, stk. 2, 2. pkt., omfatter den sidste afgiftsperiode inden lovens ikrafttræden perioden fra afgiftsperiodens begyndelse til og med den 31. december 1997. Virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer efter de seneste 2 modtagne momsangivelser med angivelsesfrist fra den 20. december 1996 til den 20. november 1997 efter momslovens § 68, stk. 1, ikke overstiger 500.000 kr., skal fra den 1. januar 1998 anvende kalenderhalvåret som afgiftsperiode efter momslovens § 68, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15. Hvis virksomhedens afgiftspligtige leverancer har oversteget denne grænseværdi, eller hvis virksomheden ikke har afgivet to momsangivelser efter momslovens § 68, stk. 1, inden lovens ikrafttræden, skal virksomheden fra den 1. januar 1998 anvende kvartalet som afgiftsperiode.