1997 LSF 50 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED (TV-RETTIGHEDER TIL VIGTIGE BEGIVENHEDER OG FORBUD MOD PIRATDEKODERE M.V.)(* 1)

GældendeVersion 1997-12-30

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199712K00050@1997-12-30/da

Indhold

Indledning

§ 1

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 29. januar 1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 399 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1 . I § 63, stk. 8, ændres »Procesbevillingsnævnet« til: »Fogedretten«.

2. I § 75 indsættes som stk. 1 og 2:

»Kulturministeren fastsætter regler om, at fjernsynsforetagenders enerettigheder til begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse ikke må udnyttes på en sådan måde, at en betydelig del af befolkningen forhindres i at kunne følge sådanne begivenheder via direkte eller tidsforskudt transmission på gratis fjernsyn.

Stk. 2. Fjernsynsforetagender, der hører under dansk myndighed, må ikke udnytte enerettigheder til begivenheder, som af et andet EU-land eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med, er erklæret for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse, på en sådan måde, at en betydelig del af befolkningen i det pågældende land er forhindret i at følge begivenhederne på gratis fjernsyn. Udnyttelsen af enerettighederne skal ske i overensstemmelse med det pågældende lands regler om hel eller delvis transmission og om samtidig eller forskudt transmission af begivenhederne.«

Stk. 1 bliver herefter stk. 3.

3 . Efter § 75 indsættes:

»§ 75 a. Det er ikke tilladt i erhvervsmæssigt øjemed at fremstille, importere, omsætte, besidde eller ændre dekodere eller andet dekodningsudstyr, hvis formål det er at give uautoriseret adgang til indholdet af en kodet radio- eller tv-udsendelse. Annoncering eller anden form for reklame for sådant udstyr er ikke tilladt.«

4. I § 76, stk. 1, nr. 6, udgår ordet »eller«, og i § 76, stk. 1, nr. 7, ændres »nr. 2.« til: »nr. 2 eller«.

5. I § 76, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:

»8) overtræder § 75, stk. 2.«

6. I § 76, stk. 2, ændres »og § 73, stk. 8« til: », § 73, stk. 8, og § 75, stk. 1«.

7. Efter § 76 indsættes:

»§ 76 a. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 75 a.

Stk. 2. § 76, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2. § 75, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, omfatter aftaler om udnyttelse af enerettigheder indgået efter 30. juli 1997, som vedrører begivenheder, der finder sted efter 1. januar 1998.

Stk. 3. § 75, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, omfatter aftaler om udnyttelse af enerettigheder indgået efter 30. juli 1997, som vedrører begivenheder, der finder sted, efter at det pågældende andet EU-land eller det land, som Fællesskabet har indgået aftale med, har gennemført bestemmelser svarende til bestemmelser fastsat efter denne lovs § 75, stk. 1.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 29. januar 1997 som ændret ved § 1 i lov nr. 399 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1 . I § 63, stk. 8, ændres »Procesbevillingsnævnet« til »Fogedretten«.

2. I § 75 indsættes som nye stykker 1 og 2 :

» Stk. 1. Kulturministeren fastsætter regler om, at fjernsynsforetagenders enerettigheder til begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse ikke må udnyttes på en sådan måde, at en betydelig del af befolkningen forhindres i at kunne følge sådanne begivenheder via direkte eller tidsforskudt transmission på gratis fjernsyn.

Stk. 1 bliver herefter stk. 3.

3 . Efter § 75 indsættes:

4. Efter § 76 indsættes:

»§ 76 a. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 75 a.

Stk. 2. § 76, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2. § 75, stk. 1, omfatter aftaler om udnyttelse af enerettigheder indgået efter 30. juli 1997, og som vedrører begivenheder, der finder sted efter 1. januar 1998.

Stk. 3. § 75, stk. 2, omfatter aftaler om udnyttelse af enerettigheder indgået efter 30. juli 1997, og som vedrører begivenheder, der finder sted, efter at det pågældende andet EU-land eller det land, som Fællesskabet har indgået aftale med, har gennemført bestemmelser svarende til bestemmelser fastsat efter denne lovs § 75, stk. 1.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 29. januar 1997, er senest blevet ændret ved § 1 i lov nr. 399 af 10. juni 1997 (Folketingstidende 1996-97, Forhandlingerne sp. 5697, 6838, 7904, 8096; Tillæg A sp. 5694; Tillæg B sp. 1273; Tillæg C sp. 558).

Lovforslagets hovedpunkter er nye bestemmelser om tv-rettigheder til vigtige begivenheder og om forbud mod piratdekodere.

Bestemmelserne om tv-rettigheder til vigtige begivenheder fastsætter, at betalings-tv-stationer og tv-stationer, der kun kan modtages af en begrænset del af befolkningen, ikke må sende sådanne begivenheder med eneret. Formålet er at sikre, at alle seere har mulighed for at følge begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse i tv uden at skulle betale ekstra for det. Det drejer sig særligt om store sportsbegivenheder som f.eks. OL samt VM og EM i fodbold.

Priserne på tv-rettighederne til disse begivenheder er steget eksplosivt inden for de seneste år. Konkurrencen på markedet har medført en risiko for, at kun tv-stationer, som finansieres ved hjælp af direkte brugerbetaling, får råd til at vise begivenhederne. Derved mister en stor del af befolkningen muligheden for at se disse begivenheder i fjernsynet.

De vigtige begivenheder kan være både nationale og internationale, og tv-rettighederne til dem handles internationalt. For at gøre ordningen så effektiv som muligt er det derfor nødvendigt, at EU-landene anerkender hinandens bestemmelser om, hvilke begivenheder der er omfattet. EF-direktivet om »tv uden grænser« indeholder i sin ændrede udgave (Parlamentets og Rådets direktiv nr. 97/36/EF af 30. juni 1997) regler om en sådan gensidig anerkendelse, og lovforslaget gennemfører disse regler.

Det ændrede direktiv, som skal være gennemført i national lovgivning senest den 30. december 1998, giver ikke anledning til andre ændringer af gældende danske regler. Direktivet fastsætter regler for, i hvilket land en tv-station er hjemmehørende, for beskyttelse af mindreårige og for reklamer, sponsorering og teleshopping i tv.

Endvidere indeholder lovforslaget et forslag om forbud mod erhvervsmæssig omsætning m.v. af såkaldte piratdekodere og andet udstyr, som har til formål uberettiget at give adgang til kodede radio- og tv-programmer. Der findes ikke på nuværende tidspunkt i dansk lovgivning et direkte forbud mod sådant udstyr. Salg af piratdekoderkort og lignende udstyr er til stor skade for navnlig de radio- og tv-stationer, som baserer deres drift på abonnementsindtægter fra lyttere og seere.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at få økonomiske eller administrative konsekvenser for staten eller kommunerne.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at få væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36/EF af 30. juni 1997 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed, jf. ovenfor. Direktivet er optrykt som bilag 2.

Høring over lovforslaget

Udkastet til dette lovforslag har været udsendt til høring hos relevante institutioner, organisationer og ministerier samt hos Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1

ad § 63, stk. 8.

§ 63, stk. 8, blev indsat i loven ved lov nr. 1208 af 27. december 1996 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (friere økonomiske rammer for DR og TV 2, networking m.v.). I henhold til lovens § 62, stk. 2, har kulturministeren mulighed for at fastsætte regler om pålæg af en kontrolafgift ved overtrædelse af pligten til at give Danmarks Radio meddelelse om opstilling af radio- og fjernsynsapparater. Bestemmelserne i lovens § 63, stk. 4-8, om indsigelser vedrørende denne kontrolafgift har til formål at sikre, at der kan ske domstolsprøvelse af kravet om afgift. Ved en fejl blev Procesbevillingsnævnet tillagt kompetence i forbindelse med denne domstolsprøvelse, som rettelig henhører under fogedretten. Den foreslåede bestemmelse retter op på denne fejl.

Til nr. 2

ad § 75, stk. 1.

Bestemmelsen giver kulturministeren hjemmel til at fastsætte regler for tv-stationers udnyttelse af enerettigheder til udsendelse af vigtige begivenheder i tv. Forslaget gennemfører en ny bestemmelse i EF-direktivet om »tv uden grænser« (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 97/36/EF af 30. juni 1997).

Den foreslåede hjemmel skal anvendes til i bekendtgørelsesform at opstille en liste over begivenheder, som tv-stationer, der ikke kan modtages af en betydelig del af befolkningen, og betalings-tv-stationer ikke kan sende med eneret.

Listen kan indeholde både nationale og internationale begivenheder. De skal ifølge direktivet være af væsentlig samfundsmæssig interesse og i særklasse. Desuden skal begivenhederne være organiseret af en organisation eller person, som har ret til at sælge de rettigheder, der knytter sig til begivenhederne.

Det betyder i praksis, at listen skal være af begrænset omfang, og at den skal kunne ændres med mellemrum. Det medfører endvidere, at listen - i hvert fald på nuværende tidspunkt - kun vil bestå af sportsbegivenheder. Andre begivenheder, som »lægger gaderne øde«, når de sendes i tv - f.eks. kongelige bryllupper - er almindeligvis af en sådan karakter, at de ikke vil blive solgt med eneret til en tv-station.

Foruden begivenhedernes navne skal det fremgå af listen, om begivenhederne skal kunne transmitteres i deres fulde udstrækning eller kun i uddrag. Det vil f.eks. være af betydning i forhold til transmission af meget omfattende begivenheder som OL samt VM og EM i fodbold.

Desuden skal det fremgå af listen, om begivenhederne skal kunne transmitteres direkte eller forskudt. Visse begivenheder vil det være naturligt at sende direkte - som f.eks. en fodboldlandskamp spillet en aften i Parken. Andre begivenheder, som f.eks. finder sted på den anden side af jordkloden, kan det være mere naturligt at transmittere tidsforskudt, fordi de foregår om natten, dansk tid.

Forslagets hovedformål er at sikre, at en betydelig del af befolkningen har mulighed for at følge de vigtige begivenheder på gratis tv, dvs. uden at skulle betale ekstra for det. Tv-kanaler, som ikke kan modtages af en betydelig del af befolkningen, eller som er finansieret som betalings-tv, vil være udelukket fra at sende de omtalte begivenheder med eneret. Derfor er det nødvendigt at definere, hvad en »betydelig del« af befolkningen er, og hvordan »gratis« tv skal forstås.

Kun tv-stationer, som sender deres program ud ved hjælp af de landsdækkende jordbaserede sendernet - som DR og TV 2 - kan modtages af hele befolkningen. Tv-stationer, som sender ved hjælp af satellit eller kabel, kan kun modtages i husstande, der er tilsluttet et fællesantenneanlæg eller har egen parabolantenne. Det skønnes, at godt 60 pct. af husstandene i dag er tilsluttet fællesantenneanlæg, og at ca. 10 pct. har egen parabolantenne.

Det vil sige, at omkring 30 pct. af befolkningen ikke umiddelbart vil have mulighed for at følge en begivenhed sendt i satellit- og/eller kabel-tv. Efter Kulturministeriets opfattelse er det så stor en andel, at lovforslagets formål kun kan opfyldes af DR (dog ikke DR2) og TV 2 i den nuværende situation.

Det skal bemærkes, at denne situation vil ændre sig i fremtiden. Dels kan det forventes, at flere husstande vil tilslutte sig fællesantenneanlæg eller anskaffe sig egne parabolantenner, dels kan der på længere sigt komme flere landsdækkende jordbaserede kanaler end DR og TV 2, hvis den såkaldt 3. tv-kanal bliver digitaliseret. Endelig kan den teknologiske udvikling forventes at gøre det muligt at sprede programmer på nye måder.

Kulturministeriet vil følge udviklingen med henblik på eventuelle ændringer i afgrænsningen af, hvilke tv-stationer der kan anses for umiddelbart at kunne modtages af en betydelig del af befolkningen.

Det skal bemærkes, at lokal-tv-stationerne ikke kan anses for at opfylde lovforslagets formål ved hjælp af networkingsamarbejde.

»Gratis« tv er defineret i direktivet som »tv-udsendelse på en offentlig eller kommerciel kanal af programmer, der er tilgængelige for offentligheden uden betaling ud over de former for finansiering af tv, der er almindeligt anvendt i hver medlemsstat (såsom licensafgift og/eller abonnementsafgift til et kabelselskab.«

Det vil sige, at licens og betaling for at være tilsluttet et fællesantenneanlæg eller andre kabelanlæg ikke skal anses for at være ekstra betaling. Det gælder også, selv om de fleste satellit-kanaler faktisk opkræver et mindre beløb i betaling for hver husstand, der er tilsluttet de fællesantenneanlæg, som fordeler deres program. Disse beløb indgår i den afgift, husstandene betaler for at være tilsluttet fællesantenneanlægget, sådan som det f.eks. er tilfældet med afgiften til TV 3.

Husstande med egen parabolantenne skal betale beløbene direkte til programleverandørerne - f.eks. TV 3. I praksis sker betalingen gennem det firma, der har leveret det nødvendige dekodningsudstyr. Her kan man altså sige, at der er tale om »ekstra betaling«. Det vil imidlertid ikke være rimeligt at definere den samme satellit-kanal som »gratis«, når den modtages ved hjælp af et fællesantenneanlæg, og som »betalings-tv«, når den modtages ved hjælp af egen parabolantenne.

Derfor foreslås det, at begrebet »gratis tv« omfatter alle kanaler, som modtageren ikke betaler særskilt for med over 25 kr. pr. måned. Det er det beløb, som anvendes i bekendtgørelsen om fællesantenneanlæg til at angive, hvilke betalingsprogrammer, brugerne skal have mulighed for at fravælge i en programpakke.

Kravet til listen over vigtige begivenheder om, at den skal være kort, klar og gennemskuelig, er begrundet i hensynet til den ligelige konkurrence på tv-markedet og i hensynet til rettighedshaverne. Det er vigtigt, at den nye ordning for visning af vigtige begivenheder i tv ikke griber mere ind i rettighedshavernes frie aftaleret og i konkurrencen på tv-markedet end nødvendigt.

Grundlaget for udformningen af listen, der som nævnt på nuværende tidspunkt alene vil omfatte sportsbegivenheder, vil være en række overordnede kriterier. Begivenheden skal være af væsentlig samfundsmæssig interesse og ikke kun af interesse for dem, der normalt følger den pågældende sportsgren i tv. Endvidere skal begivenheden almindeligvis følges af mange seere.

Endelig vil der blive lagt vægt på, at begivenheden tilhører en sportsgren, som traditionelt er centralt placeret i dansk idrætskultur. Det vil bl.a. sige, at begivenhedens betydning for seerne ikke står og falder med en sportsstjernes enkeltstående toppræstation.

De nævnte kriterier har til formål at gøre ordningen så klar og gennemskuelig som muligt. De skal ikke på forhånd fastlåse listens indhold, og det vil også fremover være nødvendigt at tage stilling i hvert enkelt konkret tilfælde.

Det kan ikke udelukkes, at den indskrænkning af aftaleretten, der er tale om, kan gøre det vanskeligt for de involverede parter at blive enige om prisen på tv-rettighederne til en begivenhed, som er opført på listen. Eventuelle problemer i forbindelse med prisfastsættelse må i givet fald løses af Konkurrencerådet.

Konkurrencerådet kan i sådanne tilfælde komme med en udtalelse efter konkurrenceloven om prisansættelse ud fra forholdene i et konkurrencebaseret marked. Eventuelle aftaler mellem de involverede parter, der medfører konkurrencebegrænsninger på markedet, vil være forbudt ifølge den ny konkurrencelov, som træder i kraft 1. januar 1998. Konkurrencerådet vil endvidere kunne gribe ind over for misbrug af en eventuel dominerende stilling .

Det skal bemærkes, at en udtalelse fra Konkurrencerådet ikke kan anses for en afgørelse, og den vil derfor ikke kunne garantere, at tv-rettighederne til den omhandlede begivenhed bliver solgt til enten DR eller TV 2.

Ordningen medfører ikke, at DR og TV 2 får eneret til at sende en begivenhed, der er opført på listen. Hvis enerettighederne tilhører f.eks. en betalings-tv-station, kan stationen selv sende begivenheden, forudsat at også DR eller TV 2 får mulighed for det. Det indebærer, at betalings-tv-stationen kan transmittere begivenheden direkte, hvis DR eller TV 2 vælger at sende den tidsforskudt.

Af hensyn til tv-stationernes uafhængighed medfører ordningen heller ikke, at DR og TV 2 får pligt til at sende de omtalte begivenheder. Som en naturlig følge heraf vil eneretten til en begivenhed, som ingen af de to stationer ønsker at sende, kunne udnyttes af f.eks. en satellit- eller kabel-tv-station eller en betalings-tv-station. I sådanne tilfælde vil det påhvile DR og TV 2 at frafalde deres ret til at sende begivenheden i så god tid, at rettighedshaveren kan træffe andre foranstaltninger. De nærmere regler herom vil kunne fastsættes i bekendtgørelsen efter hovedlinjerne i den eksisterende aftale mellem Team Danmark og DR og TV 2 med hensyn til tv-stationernes udnyttelse af fortrinsret til danske idrætsbegivenheder.

De begivenheder, der optager danskerne så meget, at de kan siges at være af væsentlig samfundsmæssig interesse, vil i sagens natur ikke være de samme i al fremtid. Derfor skal listen kunne ændres, så det til stadighed er sikret, at den kun indeholder relevante begivenheder.

I den forbindelse skal der tages hensyn til, at arrangørerne af de omfattede begivenheder og tv-stationerne skal bruge tid på at planlægge og gennemføre deres markedsførings- og salgsarbejde. For at sikre, at de behørige hensyn faktisk bliver taget, vil Kulturministeriet gennemføre eventuelle ændringer af listen i samarbejde med de berørte parter.

Det er hensigten på denne baggrund at fastsætte den danske liste i en bekendtgørelse. Der foreslås følgende liste, som er blevet til efter drøftelse med idrætsorganisationerne og tv-stationerne:

- OL, sommer- og vinterlege: Legene i deres helhed.

- VM og EM i fodbold (herrer): Alle kampe med dansk deltagelse samt semifinaler og finaler.

- VM og EM i håndbold (herrer og damer): Alle kampe med dansk deltagelse samt semifinaler og finaler.

- Danmarks VM- og EM-kvalifikationskampe i fodbold (herrer).

- Danmarks VM- og EM-kvalifikationskampe i håndhold (damer).

Det foreslås, at alle de omtalte begivenheder skal kunne sendes på DR eller TV 2 i deres fulde længde. Det skønnes at være bedst i overensstemmelse med lovforslagets formål, at listen er kort, men at DR og TV 2 til gengæld får mulighed for at sende alt og ikke kun uddrag.

På samme måde er det hensigten i bekendtgørelsen at fastslå, at DR og TV 2 inden for visse rammer selv kan bestemme, om de vil sende den enkelte begivenhed direkte eller tidsforskudt. Ved afgørelsen af dette spørgsmål skal DR og TV 2 imidlertid lægge vægt på objektive kriterier. Begivenhederne på listen skal som udgangspunkt sendes direkte, medmindre hensynet til seerne gør det nødvendigt eller hensigtsmæssigt at sende med tidsforskydning. Det kan f.eks. være, fordi begivenheden finder sted om natten dansk tid, eller fordi flere begivenheder finder sted på samme tid, som under OL. Det kan også være, fordi en direkte transmission ville gøre det nødvendigt at flytte f.eks. børneprogrammer eller nyhedsudsendelser. En tidsforskudt transmission bør som hovedregel sendes inden for et døgn efter, at begivenheden har fundet sted.

ad § 75, stk. 2.

EF-direktivet om »tv uden grænser« pålægger medlemslandene at respektere hinandens lister over vigtige begivenheder og de dertil knyttede bestemmelser om direkte eller forskudt transmission m.v. Handelen med tv-rettigheder til vigtige begivenheder er international, og landenes gensidige anerkendelse af ordningerne er nødvendig for at sikre alle seere mulighed for at følge begivenhederne i tv uden at skulle betale ekstra for det.

Det forudsættes, at den gensidige anerkendelse foruden listerne også omfatter landenes definition på en »betydelig« del af befolkningen. Det betyder i praksis, at en begivenhed på den danske liste - uanset hvem der ejer tv-rettighederne - kun kan vises i Danmark, hvis DR eller TV 2 har fået den tilbudt.

Det skal bemærkes, at også lande, som ikke selv ønsker at indføre en liste, skal anerkende andre landes lister.

I bestemmelsen nævnes, at ordningen gælder for såvel EU-landene som andre lande, Fællesskabet har indgået aftale med. Det drejer sig her om de EFTA-lande, som er omfattet af EØS-aftalen (Norge, Island og Lichtenstein). Der er endnu ikke indgået en sådan aftale, men Europa-Kommissionen har oplyst, at parterne vil tage de nødvendige proceduremæssige skridt med henblik på at lade de tre lande være omfattet af det reviderede direktiv.

Danske satellit- og kabel-tv-stationer, der overtræder bestemmelserne, kan efter loven om radio- og fjernsynsvirksomhed fratages deres sendetilladelse. For DR's og TV 2's vedkommende er det de respektive bestyrelser, som har ansvaret for, at lovens regler overholdes.

Europa-Kommissionen får ifølge direktivet til opgave at kontrollere, at de nationale ordninger er i overensstemmelse med fællesskabsretten, og at de bliver offentliggjort i EF-Tidende. Formålet er at gøre ordningen så gennemskuelig som muligt for rettighedshavere, tv-stationer og andre involverede og at sikre, at de enkelte ordninger ikke er mere omfattende end påkrævet - altså at der reelt er tale om foranstaltninger, som beskytter »væsentlige nationale interesser«.

Kommissionen skal udføre denne kontrol inden for tre måneder, hvorefter ordningerne offentliggøres i EF-Tidende, så alle kan holde sig ajour med gældende regler inden for EU-landene. Proceduren er den samme for ændringer i landenes lister. Desuden offentliggør Kommissionen mindst en gang om året en konsolideret liste over de ordninger, der gælder i alle landene.

Til nr. 3

ad § 75 a.

Bestemmelsen har til formål at tilvejebringe et forbud mod erhvervsmæssig omsætning m.v. af såkaldte piratdekodere og piratdekoderkort m.v.. Der findes på nuværende tidspunkt ikke i dansk lovgivning et direkte forbud mod omsætning af piratdekodere og -kort. Markedsføringsloven giver i et vist omfang mulighed for at gribe ind overfor markedsføring og salg af sådanne dekodere og dekoderkort, men loven giver ikke et tilstrækkeligt sikkert retligt grundlag for at stoppe denne form for piratvirksomhed.

Piratdekodere og -kort gør det muligt uberettiget at omgå kodningen af kodede radio- og tv-udsendelser, f.eks. med det formål at unddrage sig betalingsforpligtelsen over for det radio- eller tv-foretagende, der har udsendt programmet, og som oftest baserer sin virksomhed på indtægter fra salg eller udlejning af dekodere med tilhørende programkort. Ved piratvirksomheden unddrages også andre rettighedshavere indtægter, idet vederlaget til disse i almindelighed beregnes som en andel af radio/tv-foretagendets abonnementsindtægter.

Piratdekodning er også til skade for forbrugerne. De forbrugere, som erhverver lovlige programkort, betaler en forholdsmæssig høj pris på grund af de manglende indtægter fra dem, der i stedet har anskaffet et piratkort. På den anden side risikerer forbrugere, der - eventuelt i god tro - har erhvervet piratkort, at disse kun fungerer i en kort periode, fordi koden ændres af radio/tv-foretagendet for at forhindre piratvirksomheden.

Europa-Kommissionen har for nylig fremlagt et direktivforslag om retlig beskyttelse af tjenester, der er baseret på eller består af såkaldte conditional access-systemer (dekodere, programkort, set-top-bokse m.v.). Dette direktivforslag omfatter bl.a. kodede radio- og tv-udsendelser. Direktivet kan imidlertid tidligst forventes vedtaget i efteråret 1998. På denne baggrund finder Kulturministeriet det rigtigst allerede på nuværende tidspunkt at gennemføre et forbud mod radio/tv-piratdekodere og -kort i dansk lovgivning med henblik på at gøre det muligt at gribe ind over for den stigende omsætning af især piratdekoderkort.

Der er gennemført tilsvarende lovgivning i Sverige i 1993 og i Norge i 1995. Indenfor EU er det omkring halvdelen af medlemslandene, der har en særlig lovgivning på dette område.

Den foreslåede bestemmelse omfatter alle kodede radio- og tv-udsendelser, d.v.s. ikke alene udsendelser som af radio- og tv-foretagendet er kodet med henblik på betaling, men også kodning af f.eks. ophavsretsmæssige årsager.

Det er alene den erhvervsmæssige omsætning m.v. af piratdekoderkort m.v., der er omfattet af forslaget. Privat brug - d.v.s. eget, personligt brug - af piratdekoderkort er således fortsat ikke ulovlig.

Et forbud mod privat brug af piratdekoderkort vil efter ministeriets opfattelse være for indgribende i forhold til de interesser, der her er tale om. Det er først og fremmest de pågældende radio- og tv-foretagenders eget ansvar at sikre, at det ikke er muligt at opnå uautoriseret adgang til de kodede udsendelser. Dette kan f.eks. ske ved at anvende tilstrækkeligt sikre kodningssystemer. Dertil kommer, at et forbud mod privat brug af piratkort vil være vanskeligt at håndhæve i praksis.

Selvom privat brug af piratdekoderkort m.v. ikke er omfattet af lovforslaget, kan anvendelse af et sådant kort imidlertid stride mod anden lovgivning. F.eks. vil det være en krænkelse af ophavsretsloven, såfremt et fællesantenneanlæg ved hjælp af et piratdekoderkort uberettiget dekoder en kodet radio/tv-udsendelse og fordeler programmet ukodet til de tilsluttede husstande uden samtykke fra de involverede rettighedshavere.

Det forhold, at det foreslåede forbud alene omfatter den erhvervsmæssige omsætning m.v. af piratdekoderudstyr m.v., medfører, at f.eks. de pirataktiviteter, som finder sted i hacker-miljøer og lignende, ikke rammes af forbudet. Baggrunden er, at sådanne aktiviteter, der bl.a. kan dreje sig om at »knække koden« i radio/tv-kodningssystemer, i almindelighed ikke foretages i erhvervsmæssigt øjemed. Dette samme kan siges at gælde, såfremt privatpersoner på f.eks. Internettet giver oplysninger om, hvorledes kodningen kan omgås.

Kulturministeriet er opmærksom på dette forhold, men finder, at et forbud mod den erhvervsmæssige omsætning m.v. af piratdekodere og piratdekoderkort m.v. på det nuværende grundlag må anses for at være tilstrækkeligt for at stoppe langt den største og mest alvorlige del af piratvirksomheden.

Lovforslaget omfatter ikke alene egentlige piratdekodere og piratdekoderkort, men også andet udstyr, hvis formål det er at give uberettiget adgang til en kodet udsendelse. Det kan f.eks. være edb-programmel og lignende, som alene eller evt. sammen med andre anordninger kan anvendes til uautoriseret dekodning eller eftergørelse af autoriserede dekoderkort. Salg af »blanke« dekoderkort sammen med oplysninger om, hvorledes et sådant kort kan gøres funktionsdygtigt med henblik på uautoriseret adgang til indholdet af en kodet radio- eller tv-udsendelse, vil således være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Omsætning m.v. af almindeligt satellitmodtageudstyr og lignende er ikke omfattet af lovforslaget.

De handlinger for så vidt angår piratdekodningsudstyr, som forbydes, er erhvervsmæssig fremstilling, import, omsætning, besiddelse og ændring. Med omsætning menes ikke alene salg, udlån og udlejning, men også installation af piratdekodere, programkort og andet udstyr. Med ændring tænkes der f.eks. på opgradering, omprogrammering eller omkodning af eksisterende programkort. Også annoncering og anden form for reklame for piratdekodere og -udstyr er omfattet af lovforslaget.

Udtrykket en kodet radio- og tv-udsendelse betyder en udsendelse, hvis signal i form af lyd og/eller billeder er forvrænget med det formål at begrænse adgangen til indholdet af de pågældende udsendelser til en nærmere bestemt modtagerkreds, f.eks. modtagere, der har lejet eller købt en autoriseret dekoder med tilhørende programkort og tegnet abonnement hos det pågældende radio/tv-foretagende eller et såkaldt dekoderselskab. Udtrykket kodning er i denne sammenhæng synonymt med kryptering.

Til nr. 4

ad § 76 a.

Det foreslås, at overtrædelse af forbudet mod erhvervsmæssig omsætning af piratdekodere m.v. kan straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 6 måneder. Den udvidede strafferamme i forhold til lovens § 76, stk. 1, skal ses i lyset af, at der er tale om aktiviteter, som er til stor skade for blandt andet de pågældende radio/tv-foretagender og andre rettighedshavere. Den foreslåede strafferamme, der svarer til strafferammen i den svenske ordning, indebærer i henhold til straffeloven, at også forsøg kan straffes. De subjektive betingelser for at ifalde strafansvar er forsæt eller grov uagtsomhed.

I øvrigt finder retsplejelovens regler om ransagning, beslaglæggelse m.v. anvendelse under politiets efterforskning af piratdekodersager.

Omsætning m.v. af piratdekodere m.v. medfører normalt et økonomisk tab for radio/tv-foretagendet eller dekoderselskabet, der derved går glip af abonnementsindtægter og lignende indtægter. Også andre rettighedshavere såsom ophavsmænd og udøvende kunstnere kan lide tab ved piratvirksomheden.

Sådanne tab som følge af overtrædelse af lovens § 75 a kan kræves erstattet i henhold til de almindelige erstatningsregler af den eller de forurettede gennem et civilt søgsmål. Dette følger af dansk rets almindelige regler, og det er derfor ikke fundet nødvendigt at indsætte en udtrykkelig bestemmelse herom i lovforslaget.

Til § 2

ad stk.1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1998.

ad stk. 2 og 3.

Ifølge direktivet om »tv uden grænser« træder bestemmelsen om medlemslandenes gensidige anerkendelse af hinandens lister i kraft på dagen for direktivets offentliggørelse i EF-Tidende. Det skete den 30. juli 1997. Direktivet skal imidlertid først være gennemført i national lovgivning senest 18 måneder efter vedtagelsen, dvs. den 30. december 1998. Nærværende lovforslag vil gennemføre ordningen pr. 1. januar 1998. Den danske liste får effekt med bekendtgørelsens ikrafttræden og bliver bindende for andre EU-lande med listens offentliggørelse i EF-Tidende, jf. bemærkningerne til § 75, stk. 2.

Det betyder i praksis, at bestemmelsen i § 75, stk. 1, omfatter aftaler om tv-rettigheder indgået efter 30. juli 1997 for begivenheder, der finder sted efter denne lovs og den tilhørende bekendtgørelses ikrafttræden. Derimod omfatter bestemmelsen ikke begivenheder, der finder sted mellem 30. juli 1997 og bekendtgørelsens ikrafttræden, uanset hvornår en eventuel aftale er indgået.

Det skal bemærkes, at hverken lovforslaget eller direktivet omfatter aftaler indgået før 30. juli 1997, uanset deres varighed. Ved fornyelse af sådanne aftaler gælder de nye regler imidlertid.

Begrundelsen for, at bestemmelsen vedrører aftaler indgået før lovens ikrafttræden, er ønsket om at begrænse spekulation i rettighederne mest muligt.

De samme vilkår gør sig gældende i forhold til ordningerne i andre EU-lande og i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med. Det vil sige, at bestemmelsen omfatter aftaler indgået efter 30. juli 1997 for begivenheder, der finder sted efter gennemførelsen af direktivet i de pågældende landes nationale lovgivning. Landenes lister med tilhørende bestemmelser om direkte eller forskudt transmission m.m. vil blive offentliggjort i EF-Tidende.

Skriftlig fremsættelse (29. oktober 1997)

Kulturministeren (Ebbe Lundgaard):

Jeg skal hermed fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Tv-rettigheder til vigtige begivenheder og forbud mod piratdekodere m.v.).

(Lovforslag nr. L 50).

Hovedpunkterne i det foreliggende lovforslag er indførelse af nye bestemmelser om tv-rettigheder til vigtige begivenheder og om forbud mod piratdekodere og lignende udstyr.

Forslaget om tv-rettigheder gennemfører en ny bestemmelse i EF-direktivet om »tv uden grænser«, som blev vedtaget den 30. juni 1997. Der foreslås indført en hjemmel til i bekendtgørelsesform at opstille en liste over begivenheder, som tv-stationer, der ikke kan modtages af en betydelig del af befolkningen, og betalings-tv-stationer ikke kan sende med eneret.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at hele den danske befolkning har mulighed for i tv at følge begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse uden at skulle betale ekstra for det. Dette formål kan på nuværende tidspunkt kun opfyldes af Danmarks Radio og TV 2.

Regeringen foreslår, at listen omfatter store sportsbegivenheder som f.eks. OL samt VM og EM i fodbold. Med denne afgrænsning omfatter listen kun begivenheder, som traditionelt er centralt placeret i dansk idrætskultur.

Baggrunden for lovforslaget er, at priserne på tv-rettigheder til disse begivenheder er steget eksplosivt indenfor de seneste år. Konkurrencen på markedet har medført en risiko for, at kun tv-stationer, som finansieres ved hjælp af brugerbetaling, får råd til at vise begivenhederne. Dette vil medføre, at en stor del af befolkningen bliver afskåret fra at følge disse særlige begivenheder på tv.

Lovforslaget indeholder i overensstemmelse med direktivet endvidere en bestemmelse om, at medlemsstaterne skal respektere hinandens lister.

Endelig indeholder lovforslaget et forslag om forbud mod erhvervsmæssig omsætning m.v. af såkaldte piratdekodere og andet udstyr, som har til formål uberettiget at give adgang til kodede radio- og tv-programmer.

Der findes ikke på nuværende tidspunkt i dansk lovgivning et direkte forbud mod sådant udstyr.

Salg af piratdekoderkort og lignende udstyr er til stor skade for navnlig de radio- og tv-stationer, som baserer deres drift på abonnementsindtægter fra lyttere og seere.

Europa-Kommissionen har for nylig fremlagt et direktivforslag på dette område, men direktivforslaget kan tidligst forventes vedtaget i efteråret 1998. Regeringen finder det på denne baggrund rigtigst allerede nu at gennemføre et forbud mod radio/tv-piratdekodere og -kort i dansk lovgivning med henblik på at gøre det muligt at gribe ind over for den stigende omsætning af især piratdekoderkort.

Lovforslaget omfatter alene forbud mod erhvervsmæssig omsætning m.v. af piratdekodningsudstyr. Et sådant forbud må efter regeringens opfattelse anses for at være tilstrækkeligt til at stoppe langt den største og mest alvorlige del af piratvirksomheden.

Det foreslås, at de nye regler skal træde i kraft 1. januar 1998.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, skal jeg anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling.

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 29. januar 1997 som ændret ved § 1 i lov nr. 399 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1 . I § 63, stk. 8, ændres »Procesbevillingsnævnet« til »Fogedretten«.

§ 63. Ubetalte afgifter og gebyrer efter §§ 61 og 62, stk. 2, kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken). Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 3. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den afgiftspligtige, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 4. Hypotekbankens afgørelser vedrørende lønindeholdelse og modregning i overskydende skat kan indbringes for finansministeren.

Stk. 5. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om indsigelser vedr. kontrolafgift, jf. § 62, stk. 2, som skyldneren fremsætter over for Hypotekbanken om dels kravets berettigelse, dels berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om en gennemført modregning. Begæringen fremsættes over for Hypotekbanken, som indbringer indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.

Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.

Stk. 7. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse eller modregning.

Stk. 8. Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten sagen. Procesbevillingsnævnet kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelse om lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse behandles. Begæring herom skal i så fald indleveres til fogedretten inden 4 uger efter tilladelsens meddelelse. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.

2. I § 75 indsættes som nye stykker 1 og 2 :

Stk. 1 bliver herefter stk. 3.

§ 75. For at sikre almenhedens ret til information kan kulturministeren fastsætte regler om visse begrænsninger i fjernsynsforetagenders udnyttelse af enerettigheder til spredning af fjernsynsoptagelser fra større begivenheder, således at andre fjernsynsforetagender under nærmere angivne vilkår vil kunne bringe korte nyhedsindslag om begivenhederne.

3 . Efter § 75 indsættes:

4. Efter § 76 indsættes:

»§ 76 a. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 75 a.

Stk. 2. § 76, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2. § 75, stk. 1, omfatter aftaler om udnyttelse af enerettigheder indgået efter 30. juli 1997, og som vedrører begivenheder, der finder sted efter 1. januar 1998.

Bilag 2

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDETS DIREKTIV 97/36/EF

af 30. juni 1997

om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love

og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse

af tv-spredningsvirksomhed

Efter 2. behandling den 16. december 1997

§ 1

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 29. januar 1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 399 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1 . I § 63, stk. 8, ændres »Procesbevillingsnævnet« til: »Fogedretten«.

2. I § 75 indsættes som stk. 1 og 2:

Stk. 1 bliver herefter stk. 3.

3 . Efter § 75 indsættes:

4. I § 76, stk. 1, nr. 6, udgår ordet »eller«, og i § 76, stk. 1, nr. 7, ændres »nr. 2.« til: »nr. 2 eller«.

5. I § 76, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:

»8) overtræder § 75, stk. 2.«

6. I § 76, stk. 2, ændres »og § 73, stk. 8« til: », § 73, stk. 8, og § 75, stk. 1«.

7. Efter § 76 indsættes:

»§ 76 a. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 75 a.

Stk. 2. § 76, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Versioner

1997-12-30