Gelex

1997 LSF 53 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (OVERFLYTNING AF DIMITTENDER, ADMINISTRATIONSBIDRAG, TILSYN M.V.)

GældendeVersion 1997-12-30
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199712K00053@1997-12-30/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 13. januar 1997, som ændret ved lov nr. 377 af 10. juni 1997 og § 2 i lov nr. 803 af 24. oktober 1997, foretages følgende ændringer:

1 . I § 42 udgår », jf. § 94,».

2. I § 42 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om overflytning fra en kasse til en anden, herunder om overflytning af medlemmer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til optagelse i henhold til § 41, stk.1, nr. 3, litra b.«

3. I § 44 udgår », jf. § 94«.

4. § 75 h, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Et medlem optjener endvidere ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt

1) dagpenge fra kommunen i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn,

2) voksenuddannelsesstøtte i henhold til lov om støtte til voksenuddannelse eller

3) ydelser, der efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, kan sidestilles med de i stk. 1 og de under nr. 1 og 2 nævnte ydelser.«

5. I § 76, stk. 5, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Beløbets størrelse skal fremgå af kontingentopkrævningen. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler herom.«

6. § 85 b, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. For overtrædelser efter stk. 2 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

7. Overskriften til kapitel 13 affattes således:

»Tilbagebetaling og sanktioner«.

8. § 86, stk. 11, affattes således:

»Stk. 11. For overtrædelser efter stk. 10 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

9. Efter § 86 indsættes:

» § 86 a. Har et medlem givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget dagpenge efter artiklen, skal beløb, som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.

Stk. 2. Krav mod et medlem på tilbagebetaling af dagpenge, jf. stk. 1, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Hypotekbanken. Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse efter stk. 2, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 4. § 86, stk. 11 og 12, finder tilsvarende anvendelse.«

10. Efter § 87 indsættes i kapitel 13:

» § 87 a. Gør et medlem sig skyldig i svigagtigt forhold i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at den pågældende slettes som medlem af kassen eller helt eller delvis udelukkes fra ret til ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, i et bestemt tidsrum.

Stk. 2. Gør et medlem sig skyldig i anden forseelse i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at medlemmet udelukkes fra retten til ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, i et bestemt tidsrum, som ikke kan overstige 1 år.

Stk. 3. Et medlem, som slettes af kassen efter stk. 1, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-3.«

11. I § 88, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Direktøren kan i forbindelse med tilsynet ændre en arbejdsløshedskasses afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter denne lov eller pålægge kassen at træffe afgørelse om disse forhold. Kassens afgørelser kan ændres såvel til gunst som til ugunst for medlemmerne.«

12. Efter § 91 indsættes:

»§ 91 a. Hvis det skønnes nødvendigt for at indhente de i § 91, stk. 1, nævnte oplysninger, kan Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen til enhver tid uden retskendelse foretage eftersyn i lokaler m.v., der benyttes af en virksomhed, og efterse virksomhedens registreringer om ansattes løn- og arbejdsforhold, uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-medier. Materiale af betydning for videre kontrol skal efter anmodning udleveres eller indsendes til direktoratet.

Stk. 2. Direktoratet skal forevise legitimation, inden eftersynet begynder.

Stk. 3. Virksomhedens indehavere og ansatte skal være direktoratet behjælpelige ved eftersynet.

Stk. 4. Personer, der er beskæftiget i virksomheden ved eftersynet, har pligt til efter anmodning at oplyse navn, adresse og fødselsdato, ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår.

Stk. 5. Politiet yder direktoratet bistand. Arbejdsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.«

13. § 94 ophæves.

14. § 97 g, § 97 i og § 97 k ophæves.

15. I § 99, stk. 8, ændres »§ 85 b og § 86, stk. 9-13« til: »§ 85 b, § 86, stk. 9-13, og § 86 a, stk. 2«.

16. I § 100, stk. 1 og stk. 5, ændres »§ 84, stk. 7« til: »§ 84, stk. 8«.

17. I § 101, stk. 1, indsættes efter »§ 91«: »eller § 91 a«.

18. § 101, stk. 2, og § 102, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For overtrædelser efter stk. 1 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 13. januar 1997, som ændret ved lov nr. 377 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1 . I § 42 udgår: »,jf. § 94,».

2. I § 42 indsættes som stk. 2 :

» Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om overflytning fra en kasse til en anden, herunder om overflytning af medlemmer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til optagelse i henhold til § 41, stk.1, nr. 3, litra b.«.

3. I § 44 udgår: », jf. § 94«.

4. I § 75 b, stk. 6, nr. 1, og § 75 l, nr. 1, ændres »frasiger sig« til: »er frakendt«.

5. § 75 h, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Et medlem optjener endvidere ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt

1) dagpenge fra kommunen i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn,

2) voksenuddannelsesstøtte i henhold til lov om støtte til voksenuddannelse, eller

3) ydelser der, efter regler fastsat af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen, kan sidestilles med de i stk. 1 og de under nr. 1 og 2, nævnte ydelser.«.

6. I § 76, stk. 5, indsættes som 2. og 3. pkt. :

»Beløbets størrelse skal fremgå af kontingentopkrævningen. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler herom.«.

7. § 85 b, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3 . For overtrædelser efter stk. 2, kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

8. Overskriften til kapitel 13 affattes således:

»Tilbagebetaling og sanktioner«.

9. § 86, stk. 11, affattes således:

» Stk. 11. For overtrædelser efter stk. 10, kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

10. Efter § 86 indsættes:

Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse efter stk. 2, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 4. § 86, stk. 11 og 12, finder tilsvarende anvendelse.«.

11. Efter § 87 indsættes i kapitel 13:

» § 87 a. Gør et medlem sig skyldig i svigagtigt forhold i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen eller helt eller delvis udelukkes fra ret til ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, i et bestemt tidsrum.

Stk. 2. Gør et medlem sig skyldig i anden forseelse i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at medlemmet udelukkes fra retten til ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, i et bestemt tidsrum, som ikke kan overstige 1 år.

Stk. 3. Et medlem, som slettes af kassen efter stk. 1, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-3.«.

12. I § 88, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt. :

»Direktøren kan i forbindelse med tilsynet ændre en arbejdsløshedskasses afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter denne lov eller pålægge kassen at træffe afgørelse om disse forhold. Kassens afgørelser kan ændres såvel til gunst som til ugunst for medlemmerne.«.

13. Efter § 91 indsættes:

Stk. 4. Personer, der er beskæftiget i virksomheden ved eftersynet, har pligt til efter anmodning at oplyse navn, adresse og fødselsdato, samt ansættelsesperiode, løn- og ansættelsesvilkår.

Stk. 5. Polititet yder direktoratet bistand. Arbejdsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.«.

14. § 94 ophæves.

15. § 97 g, § 97 i og § 97 k ophæves.

16. I § 99, stk. 8, ændres »§ 85 b og § 86, stk. 9-13« til: »§ 85 b, § 86, stk. 9-13 og § 86 a, stk. 2«.

17. I § 100, stk. 1 og stk. 5 , ændres »§ 84, stk. 7« til: »§ 84, stk. 8«.

18. I § 101, stk. 1, indsættes efter »§ 91«: »eller § 91 a«.

19. § 101, stk. 2, og § 102 , stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. For overtrædelser efter stk. 1, kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Folketingstidende 1969-70, FF. sp. 3222, 3605 og 4473, tillæg A sp. 2369, tillæg B sp. 673, tillæg C sp. 321) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 27 af 13. januar 1997 og senest ændret ved lov nr. 377 af 10. juni 1997.

Det bemærkes, at der den 9. oktober 1997 er fremsat lovforslag nr. L 23, bl.a. om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Lovforslaget indeholder ændringer på følgende områder:

1) Overflytning af dimittender

2) Ret til optjening af feriedagpenge på grundlag af forskellige ydelser

3) Pligt til særskilt angivelse af administrationsbidrag på kontingentopkrævningen

4) Tilbagebetaling af dagpenge modtaget med urette under ophold i et andet EØS-land

5) Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens kompetence til at træffe afgørelser i tilsynssager

6) Kompetence for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen til at foretage uanmeldte eftersyn i virksomheder.

Lovforslaget indeholder derudover enkelte tekniske ændringer.

1. Overflytning af dimittender

Efter lovens § 42 skal medlemmer, som tager erhvervsarbejde uden for kassens faglige område, lade sig overflytte til anden kasse eller udtræde af kassen.

Overflytning kan som hovedregel ikke finde sted under ledighed. Dog har ledige medlemmer, der på grund af erhvervsarbejde uden for den hidtidige kasses faglige område er overflyttet til anden kasse, i visse tilfælde ret til tilbageflytning til den oprindelige kasse. Endvidere har et ledigt nyuddannet medlem, der opfylder lovens betingelser for blive optaget som dimittend i en anden kasse, ret til at blive overflyttet og erhverve rettigheder som dimittend. Det vil bl.a. sige, at dagpengene udbetales med et beløb, der svarer til 82 pct. af højeste dagpenge, og at medlemmet begynder forfra i dagpengeperioden.

Efter lovforslaget får medlemmer, der overflyttes som dimittender, ret til at fortsætte i den hidtidige dagpengeperiode med bevarelse af individuel dagpengesats.

Der henvises til de specielle bemærkninger.

2. Ret til optjening af feriedagpenge på grundlag af forskellige ydelser

Efter de gældende regler optjenes ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser til et medlem.

Endvidere optjenes der ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvori et medlem har fået udbetalt sygedagpenge fra kommunen, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn, samt perioder med voksenuddannelsesstøtte i henhold til lov om støtte til voksenuddannelse.

Det foreslås at udvide retten til optjening af feriedagpenge til ydelser, der kan sidestilles med ydelser, der allerede er nævnt i loven.

3. Pligt til særskilt angivelse af administrationsbidrag på kontingentopkrævningen

§ 1, nr. 6, er en opfølgning på folketingsbeslutning af 15. maj 1997 om øget gennemskuelighed af arbejdsløshedskassernes administrationsomkostninger. I folketingsbeslutningen pålægges regeringen »inden udgangen af 1997 at tage de nødvendige initiativer, således at det med virkning fra 1. januar 1998 skal fremgå af kontingentopkrævningen til arbejdsløshedskassen, hvor meget der betales for administration af kassen«.

Det bemærkes, at arbejdsløshedskassernes administrationsomkostninger er staten uvedkommende, idet kasserne selv skal afholde udgifterne til administration. Det er den af medlemmerne valgte ledelse, der fastsætter administrationsbidragets størrelse i den enkelte kasse, og det er overladt til den enkelte kasse selv at bestemme kassens struktur, herunder antallet af afdelinger, serviceniveau, huslejeudgifter, lønniveau m.v. En kasses udgifter til administration bestemmes herudover af en række faktorer, som kassen ikke har indflydelse på, såsom ledighedens størrelse og ledighedens sammensætning, fx om der typisk er tale om mange kortvarige beskæftigelsesforhold eller lange sammenhængende ledighedsperioder. Administrationsbidragets størrelse siger derfor ikke, som beslutningsforslaget forudsatte, noget om, hvor effektiv administrationen er i den enkelte arbejdsløshedskasse.

Om baggrunden for folketingsbeslutningen i øvrigt henvises til beslutningsforslag nr. B 82 - forslag til folketingsbeslutning om øget gennemskuelighed af arbejdsløshedskassernes administrationsomkostninger fremsat den 18. december 1996 af V, KF, FP og DF, samt til Folketingstidende 1996-97 sp. 3388 og sp. 7069.

4. Tilbagebetaling af dagpenge modtaget med urette under ophold i et EØS-land

Efter § 86 kan dagpenge m.v. udbetalt med urette kræves tilbagebetalt, og beløbet kan inddrives via Hypotekbanken. Efter § 87 kan et medlem, der gør sig skyldig i et svigagtigt forhold eller i anden forseelse over for kassen ikendes en sanktion.

§ 86 og § 87 omfatter imidlertid efter sin ordlyd kun forseelser begået mod danske arbejdsløshedskasser.

Et medlem af en dansk arbejdsløshedskasse kan ved arbejdssøgning i et andet EØS-land få udbetalt danske dagpenge i op til 3 måneder efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Dagpengene udbetales af arbejdsløshedsforsikringsmyndigheden i arbejdssøgningslandet.

Ved forslaget præciseres det, at danske dagpenge udbetalt med urette under ophold i et andet EØS-land skal tilbagebetales efter regler svarende til § 86, og at medlemmet kan ikendes en sanktion efter regler svarende til § 87.

5. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens kompetence til at træffe afgørelser i tilsynssager

De anerkendte arbejdsløshedskasser træffer som første instans afgørelser om medlemmernes rettigheder og forpligtelser efter loven, herunder om medlemmernes ret til ydelser, tilbagebetaling af fejludbetalte ydelser og sanktioner for forseelser over for kassen. På enkelte områder er det dog Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, der er første instans, fx i sager om svig.

Direktoratets tilsyn med kasserne efter lovens § 88 omfatter bl.a. vurdering af, om kassernes afgørelser er lovlige og korrekte. Folketingets Ombudsmand har i en konkret sag udtalt, at direktoratet ifølge det såkaldte legalitetsprincip ikke uden sikker hjemmel kan træffe bindende afgørelser i forhold til medlemmerne om tilbagebetaling og ikendelse af sanktion.

Det foreslås derfor præciseret i loven, at direktoratet som tilsynsmyndighed - i overensstemmelse med hidtidig praksis - på alle sagsområder kan ændre kassernes afgørelser i forhold til det enkelte medlem. Ændringen kan ske såvel til gunst som til ugunst for medlemmet.

6. Kompetence for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen til at foretage uanmeldte eftersyn i virksomheder

Som en følge af aftalen om finansloven for 1996 mellem regeringen og Det Konservative Folkeparti blev der i 1996 oprettet en særlig tilsynsenhed i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

Med oprettelsen af den særlige tilsynsenhed er der sket en væsentlig udvidelse af direktoratets tilsynsaktiviteter, som ud over det særlige rådighedstilsyn bl.a. omfatter aktiviteter rettet mod sort arbejde, herunder ved deltagelse i de af Told & Skat foranstaltede uanmeldte eftersyn i virksomheder.

Erfaringerne herfra viser, at bekæmpelsen af sort arbejde forudsætter, at der er mulighed for at kontrollere hvilke personer, der er beskæftiget i en virksomhed. Kontrollen kan kun gennemføres ved uanmeldte eftersyn i virksomhederne.

Med henblik på intensivering af indsatsen mod sort arbejde er der behov for, at direktoratet sideløbende med det hidtidige samarbejde med bl.a. Told & Skat, får adgang til på eget initiativ at planlægge og gennemføre eftersyn i virksomheder, samt til at foretage opfølgning på tidligere eftersyn, hvor der er konstateret dagpengemisbrug som følge af sort arbejde.

Det foreslås derfor, at der skabes hjemmel i arbejdsløshedsforsikringsloven til, at Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen uden retskendelse selv kan foretage uanmeldt eftersyn i virksomhederne med henblik på effektiv bekæmpelse af overtrædelse af dagpengereglerne i forbindelse med sort arbejde.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget vil ikke have erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget i § 1, nr. 13, vil kun i meget begrænset omfang betyde en øget administrativ byrde for erhvervet.

Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget vil formentlig kun få økonomiske konsekvenser i begrænset omfang. Forslaget i § 1, nr. 5, vil kunne medføre begrænsede merudgifter. Forslaget i § 1, nr. 13, må forventes at kunne medføre en mindre besparelse.

Administrative konsekvenser

Forslaget i § 1, nr. 6, om kontingentopkrævning medfører en administrativ merbelastning af arbejdsløshedskasserne. Lovforslaget forventes i øvrigt kun at have ubetydelige administrative konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1, 2, 3 og 14

Et nyuddannet medlem, der har gennemført en uddannelse inden for en anden kasses faglige område, kan vælge mellem at blive i sin hidtidige kasse med bevarelse af sine hidtidige rettigheder, herunder sin individuelle dagpengesats, eller at lade sig overflytte til den anden kasse som dimittend med erhvervelse af dimittendrettigheder.

Som noget nyt foreslås det, at direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte regler om, at medlemmer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til optagelse efter § 41, stk.1, nr. 3, litra b, i en anden kasse end den hidtidige, og som ønsker at blive overflyttet til den anden kasse, kan vælge mellem at lade sig overflytte som dimittend med dimittendrettigheder eller at lade sig overflytte med bevarelse af sine hidtidige rettigheder, det vil sige, at medlemmet fortsætter i sin hidtidige dagpengeperiode og bevarer sin individuelle dagpengesats.

Det foreslås endvidere at flytte bemyndigelsesbestemmelsen i § 94 til § 42, hvorved overflytningsbestemmelserne samles i een paragraf.

Til nr. 4

Der er tale om en redaktionel ændring, hvorved der skabes sproglig overensstemmelse med lov om social pension.

Til nr. 5

Angivelsen af hvilke ydelser, der kan danne grundlag for optjening af ferie med feriedagpenge, er udtømmende. Dette har vist sig at være uhensigtsmæssigt, idet der ikke er mulighed for at give medlemmer ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvori et medlem har fået udbetalt en anden ydelse, selv om den kan sidestilles med de i loven nævnte ydelser.

Det foreslås derfor, at direktøren for arbejdsløshedsforskringen får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at ret til ferie med feriedagpenge tilsvarende kan optjenes i perioder, hvor et medlem har fået udbetalt ydelser, der kan sidestilles med de i loven nævnte ydelser.

Som et eksempel på en ydelse, der kan ligestilles med de i loven nævnte ydelser, men som ikke kan give grundlag for ret til ferie med feriedagpenge, kan nævnes kursusgodtgørelse, der udbetales til medlemmer, der deltager i kurser på søfartsskoler efter lov om søfartsuddannelser. Kursusgodtgørelsen administreres og udbetales af Søfartsstyrelsen, efter de samme retningslinier, som gælder for kursusgodtgørelse til deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser.

Som et andet eksempel kan nævnes den støtte, AF i henhold til § 88 a i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1256 af 19. december 1996 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats kan udbetale til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationer.

Til nr. 6

Arbejdsløshedskassekontingentet er sammensat af medlemsbidraget til staten, eventuelle udgifter til finansiering af kassens bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og et evt. medlemsbidrag til dækning af kassens administrationsudgifter.

Efter de gældende regler er der ikke krav om, at kontingentets enkelte elementer specificeres på kontingentopkrævningen. Medlemsbidraget til staten - og lønmodtagerkassernes bidrag til ATP - er fastsat i henhold til arbejdsløshedsforsikringsloven og ens i alle kasser for henholdsvis lønmodtagere og selvstændige. Forskelle i arbejdsløshedskassekontingent til de forskellige kasser skyldes derfor altid forskelle i administrationsbidraget. Forslaget betyder, at et eventuelt administrationsbidrags størrelse altid direkte skal fremgå af opkrævningen.

I de tilfælde, hvor medlemmet ikke modtager en egentlig opkrævning, fx hvor medlemsbidraget bliver trukket i lønnen eller modregnet i dagpenge eller andre ydelser fra kassen, vil det ved regler, der fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen, blive bestemt, at kassen på anden måde skal orientere medlemmet om administrationsbidragets størrelse. Dette kan fx enten ske ved en årlig orientering eller på modregningserklæringen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7, 9 og 19

Forslagene er en konsekvens af lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven, der fastsætter regler om strafansvar for juridiske personer. Det blev ved lovens vedtagelse forudsat, at nye bestemmelser om hjemmel til strafansvar for juridiske personer affattes efter en standardformulering, og at allerede gældende bestemmelser herom ændres i overensstemmelse med standardformuleringen ved førstkommende lejlighed.

Til nr. 8

Lovforslaget er en konsekvensændring som følge af de i nr. 10 og 11 foreslåede ændringer.

Til nr. 10

Ved forslaget præciseres det, at danske dagpenge udbetalt med urette under ophold i et andet EØS-land skal tilbagebetales efter regler svarende til § 86. Afgørelse træffes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.

Endvidere gives der hjemmel til at inddrive det med urette udbetalte beløb via Hypotekbanken ved udpantning og ved lønindeholdelse. Inddrivelse via Hypotekbanken kan ske, både når et medlem har handlet uagtsomt og i tilfælde, hvor der foreligger svig.

Der henvises i øvrigt til de almindeliger bemærkninger.

Til nr. 11

Ved forslaget præciseres hjemlen til at ikende medlemmet en sanktion ved uberettiget modtagelse af dagpenge under ophold i et andet EØS-land.

Forslaget finder anvendelse, når medlemmet har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold eller i anden forseelse over for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen eller over for den udenlandske myndighed.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Ved ændringen præciseres det, at direktøren for arbejdsløshedsforsikringen som tilsynsmyndighed kan ændre arbejdsløshedskassernes afgørelser om det enkelte medlems rettigheder og pligter efter loven, herunder om tilbagebetaling af ydelser og ikendelse af sanktion. Ændring af kassens afgørelse kan foretages til gunst eller ugunst for medlemmet.

Når direktøren som tilsynsmyndighed kan ændre en kasseafgørelse til ugunst for medlemmet følger det af almindelige forvaltningsretlige regler, at en afgørelse også kan ændres til ugunst for medlemmet, hvis medlemmet indbringer afgørelsen for direktøren som klageinstans efter lovens § 98.

Direktørens afgørelse om ændring af en kasseafgørelse vil altid kunne påklages til Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. lovens § 99.

Ved ændringen præciseres det også, at direktøren kan pålægge kassen at træffe (ny) afgørelse over for et medlem, fx fordi der ved tilsynet er fremkommet oplysninger, der kan have betydning for medlemmets retsstilling.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Ved Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens tilsynsindsats mod sort arbejde er der behov for ved uanmeldt besøg i virksomheder at kunne registrere, hvem der er beskæftiget i virksomheden og de pågældendes tilknytning i øvrigt til virksomheden.

Med henblik på at effektivisere den fortsatte bekæmpelse af sort arbejde foreslås det, at der skabes hjemmel i arbejdsløshedsforsikringsloven til, at direktoratet uden retskendelse kan foretage uanmeldt eftersyn i virksomhedernes lokaler og øvrige områder. Forslaget svarer til de regler, der gælder for andre myndigheders adgang til at foretage eftersyn uden retskendelse, herunder fx de statslige told- og skattemyndigheder, Arbejdstilsynet og tilsynsmyndighederne ifølge lov om levnedsmidler.

Eftersyn i en virksomhed kan navnlig blive aktuelt i tilfælde, hvor der er fremkommet oplysninger eller er opstået mistanke om, at dagpengereglerne kan være overtrådt i forbindelse med udførelse af sort arbejde, typisk på baggrund af oplysninger fra anden offentlig myndighed om konstaterede uregelmæssigheder i en eller flere bestemte virksomheder eller i en branche som helhed.

Direktoratets adgang til at foretage eftersyn er begrænset til lokaliteter, der benyttes af en virksomhed. Ved eftersynet kan direktoratet indhente og kontrollere de oplysninger, som arbejdsgiveren i medfør af lovens § 91, stk. 1, skal afgive til brug for administrationen af forsikringssystemet, fx om hvilke lønmodtagere, der er beskæftigede, og hvilken løn, der er udbetalt inden for et nærmere angivet tidsrum. Direktoratet kan herunder gennemgå materiale i form af lønregnskaber, vagtplaner, forretningsbøger, korrespondance m.v., som formodes at indeholde relevante oplysninger om de ansattes identitet og beskæftigelsesomfang. Til brug for nærmere undersøgelse kan direktoratet forlange, at materialet udleveres eller efterfølgende indsendes til direktoratet.

For at effektivisere eftersynet og kontrollen skal arbejdsgivere og ansatte være direktoratet behjælpelige ved eftersynet. Personer, der på tidspunktet for eftersynet udfører arbejde i virksomheden, er pligtige til efter direktoratets anmodning at identificere sig samt give oplysninger om ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår.

Det foreslås endelig, at politiet evt. yder bistand ved eftersynet, fx for at overvinde fysiske hindringer for gennemførelse af kontrollen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Der er tale om en ophævelse af en række bestemmelser i afsnit III a, om midlertidige aktiveringsordninger for ledige. Bestemmelserne har ikke længere indholdsmæssig betydning, da ordningen om aktivitetsydelse er udløbet.

Til nr. 16

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslaget i nr. 10.

Til nr. 17

Forslaget er en konsekvensændring som følge af en tidligere ændring af lovens § 84.

Til nr. 18

Efter § 101, stk. 1, straffes en arbejdsgiver med bøde for tilsidesættelse af oplysningspligten efter § 91.

Som konsekvens af lovforslagets nr. 13 foreslås, at straffebestemmelsen udvides til at omfatte tilsidesættelse af arbejdsgivernes pligter i forbindelse med Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens kontroleftersyn i virksomhederne.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Skriftlig fremsættelse (30. oktober 1997)

Arbejdsministeren (Jytte Andersen):

Jeg tillader mig hermed at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Overflytning af dimittender, administrationsbidrag, tilsyn m.v.).

(Lovforslag nr. L 53).

Det bemærkes, at der den 9. oktober 1997 er fremsat lovforslag nr. L 23, bl.a. om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Nærværende lovforslag indeholder ændringer på følgende områder:

- Ledige medlemmer, som opfylder betingelserne for at blive optaget som dimittend i en anden kasse, får ret til at vælge at forblive i den nuværende kasse eller lade sig overflytte til den anden kasse med ret til at fortsætte i den hidtidige dagpengeperiode og med bevarelse af individuel sats.

- Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen bemyndiges til at fastsættelse regler om optjening af feriedagpenge på grundlag af ydelser, der umiddelbart kan sammenlignes med de i loven nævnte ydelser.

- Arbejdsløshedskasserne får pligt til særskilt at angive administrationsbidraget på kontingentopkrævningen.

- Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens kompentence til at træffe afgørelser i tilsynssager præciseres.

- Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens kompetence til at kræve tilbagebetaling af dagpenge modtaget med urette i et andet EØS-land præciseres, således at medlemmer der modtager dagpenge med urette i udlandet ligestilles med medlemmer, der uberettiget modtager dagpenge i Danmark.

- Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen gives kompentence til at foretage uanmeldte eftersyn i virksomhederne mhp. bekæmpelse af dagpengemisbrug ifm. sort arbejde.

Lovforslaget indeholder derudover enkelte tekniske ændriger.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg på regeringens vegne anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget.

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 13. januar 1997, som ændret ved lov nr. 377 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1 . I § 42 udgår: »,jf. § 94,».

2. I § 42 indsættes som stk. 2 :

» Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om overflytning fra en kasse til en anden, herunder om overflytning af medlemmer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til optagelse i henhold til § 41, stk.1, nr. 3, litra b.«.

§ 42. Medlemmer, som tager erhvervsarbejde uden for kassens faglige område, skal lade sig overflytte til anden kasse, jf. § 94, eller udtræde af kassen.

3. I § 44 udgår: », jf. § 94«.

§ 44 . Uanset bestemmelsen i § 42 kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen tillade, at et medlem, som tager lønarbejde uden for kassens faglige område, bevarer medlemskab i denne, såfremt der ikke findes en anden kasse, hvortil medlemmet kan overflyttes, jf. § 94.

4. I § 75 b, stk. 6, nr. 1, og § 75 l, nr. 1, ændres »frasiger sig« til: »er frakendt«.

§ 75 b.

Stk. 1. stk. 5.

Stk. 6. Medlemmer, der modtager ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage efterløn. Dog kan efterløn ydes til medlemmer, der

1) frasiger sig invaliditetsydelse eller

2) modtager invaliditetsydelse på grund af hørehandicap.

Stk. 7. stk. 9.

§ 75 l. Medlemmer, der modtager ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage overgangsydelse. Dog kan overgangsydelse ydes til medlemmer, der

1) frasiger sig invaliditetsydelse eller

2) modtager invaliditetsydelse på grund af hørehandicap.

5. § 75 h, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Et medlem optjener endvidere ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt

1) dagpenge fra kommunen i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn,

2) voksenuddannelsesstøtte i henhold til lov om støtte til voksenuddannelse, eller

3) ydelser der, efter regler fastsat af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen, kan sidestilles med de i stk. 1 og de under nr. 1 og 2, nævnte ydelser.«.

§ 75 h.

Stk. 1.

Stk. 2 . Et medlem optjener endvidere ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt

1) dagpenge fra kommunen i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn, eller

2) voksenuddannelsesstøtte i henhold til lov om støtte til voksenuddannelse.

Stk. 3. stk. 8.

6. I § 76, stk. 5, indsættes som 2. og 3. pkt. :

»Beløbets størrelse skal fremgå af kontingentopkrævningen. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler herom.«.

§ 76.

Stk. 1. stk. 4.

Stk. 5. Til dækning af administrationsudgifter kan kassen fastsætte et særligt medlemsbidrag.

Stk. 6. stk. 8.

7. § 85 b, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3 . For overtrædelser efter stk. 2, kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

§ 85 b.

Stk. 1. stk. 2.

Stk. 3. For overtrædelser efter stk. 2, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 4.

8. Overskriften til kapitel 13 affattes således:

»Tilbagebetaling og sanktioner«.

»Forseelser mod kassen«

9. § 86, stk. 11, affattes således:

» Stk. 11. For overtrædelser efter stk. 10, kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

10. Efter § 86 indsættes:

» § 86 a. Har et medlem givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget dagpenge efter artiklen, skal beløb, som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.

Stk. 2. Krav mod et medlem på tilbagebetaling af dagpenge, jf. stk. 1, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Hypotekbanken. Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse efter stk. 2, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 4. § 86, stk. 11 og 12, finder tilsvarende anvendelse.«.

§ 86. Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge, overgangsydelse, delefterløn eller efterløn, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget dagpenge, overgangsydelse, delefterløn eller efterløn, skal dagpenge-, overgangsydelses-, delefterløns- eller efterlønsbeløbet, som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.

Stk. 2. Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 kan ske ved hel eller delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge, overgangsydelse, delefterløn eller efterløn samt i andre krav, medlemmet har mod kassen. Modregning kan også ske, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse.

Stk. 3. Er dagpenge-, overgangsydelses-, delefterløns- eller efterlønsbeløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, ikke tilbagebetalt inden en frist, som kassen har fastsat, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen.

Stk. 4. I tilfælde, hvor der er udbetalt dagpenge, overgangsydelse, delefterløn eller efterløn med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. Kassen kan bestemme, at dagpenge-, overgangsydelses-, delefterløns- eller efterlønsbeløb, som kassen herefter ikke får refunderet, endeligt skal afholdes af vedkommende tillidsmand eller afdeling af kassen, såfremt den fejlagtige udbetaling kan tilregnes tillidsmanden eller afdelingen.

Stk. 5. Skyldes en kasses fejlagtige udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden kasse, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at denne kasse skal være ansvarlig for fejludbetalingen.

Stk. 6. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte regler om administrationen af stk. 4, 1. pkt., og stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan herunder bestemme, at kassen skal have krav på refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 7. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om kassernes inddrivelse af dagpenge-, overgangsydelses-, delefterløns- eller efterlønsbeløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1, herunder om at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, hvis disse regler ikke overholdes.

Stk. 8. Beløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1, kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 9. Krav mod et medlem på tilbagebetaling af dagpenge, overgangsydelse, delefterløn eller efterløn, jf. stk. 1, hvor den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold jf. stk. 4, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Hypotekbanken. Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse efter stk. 8 og stk. 9, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 11. For overtrædelser efter stk. 10, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 12. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 13. Stk. 1-12 finder tilsvarende anvendelse på andre ydelser, som er udbetalt af en kasse, bortset fra kursusgodtgørelse, og som er udbetalt med urette. Herunder kan der efter stk. 9 ske udpantning og indeholdelse i løn m.v., hvor den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold, jf. stk. 4, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn.

11. Efter § 87 indsættes i kapitel 13:

» § 87 a. Gør et medlem sig skyldig i svigagtigt forhold i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen eller helt eller delvis udelukkes fra ret til ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, i et bestemt tidsrum.

Stk. 2. Gør et medlem sig skyldig i anden forseelse i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at medlemmet udelukkes fra retten til ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, i et bestemt tidsrum, som ikke kan overstige 1 år.

Stk. 3. Et medlem, som slettes af kassen efter stk. 1, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-3.«.

§ 87. Gør et medlem sig skyldig i svigagtigt forhold over for kassen, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, eller helt eller delvis udelukkes fra ret til ydelser fra kassen bortset fra kursusgodtgørelse i et bestemt tidsrum.

Stk. 2. Finder kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, skal kassen forelægge sagen for direktøren for arbejdsløshedsforsikringen med indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter stk. 1. Kassen skal stille udbetalingen af ydelser fra kassen bortset fra kursusgodtgørelse til medlemmet i bero i overensstemmelse med indstillingen.

Stk. 3. Gør et medlem sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan dennes ledelse bestemme, at medlemmet udelukkes fra retten til ydelser fra kassen bortset fra kursusgodtgørelse i et bestemt tidsrum, som ikke kan overstige 1 år.

Stk. 4. Bliver en kasse bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, eller i øvrigt mod bedre vidende har modtaget sådanne ydelser, skal kassen standse udbetalingerne fra konstateringstidspunktet.

Stk. 5. Et medlem, som slettes af kassen efter stk. 1 eller efter § 86, stk. 3, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 6. Hvis et medlem ikke har givet kassen oplysning om opnået beskæftigelse, kan kassens ledelse udelukke medlemmet fra ret til dagpenge.

Stk. 7. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan pålægge arbejdsløshedskassen at indgive politianmeldelse vedrørende et medlem, der har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold over for kassen.

Stk. 8. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.

12. I § 88, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt. :

»Direktøren kan i forbindelse med tilsynet ændre en arbejdsløshedskasses afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter denne lov eller pålægge kassen at træffe afgørelse om disse forhold. Kassens afgørelser kan ændres såvel til gunst som til ugunst for medlemmerne.«.

§ 88. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fører tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser, er kasserne behjælpelig med oplysning og vejledning og yder bistand ved oprettelse af nye kasser.

Stk. 2. 7 .

13. Efter § 91 indsættes:

»§ 91 a. Hvis det skønnes nødvendigt for at indhente de i § 91, stk. 1, nævnte oplysninger, kan Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen til enhver tid uden retskendelse foretage eftersyn i lokaler m.v., der benyttes af en virksomhed, og efterse virksomhedens registreringer om ansattes løn- og arbejdsforhold, uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-medier. Materiale af betydning for videre kontrol skal efter anmodning udleveres eller indsendes til direktoratet.

Stk. 2. Direktoratet skal forevise legitimation, inden eftersynet begynder.

Stk. 3. Virksomhedens indehavere og ansatte skal være direktoratet behjælpelige ved eftersynet.

Stk. 4. Personer, der er beskæftiget i virksomheden ved eftersynet, har pligt til efter anmodning at oplyse navn, adresse og fødselsdato, samt ansættelsesperiode, løn- og ansættelsesvilkår.

Stk. 5. Polititet yder direktoratet bistand. Arbejdsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.«.

§ 91. En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af forsikringssystemet, herunder om

1) hvilke lønmodtagere han har beskæftiget i et nærmere angivet tidsrum og disses beskæftigelsesperioder inden for dette tidsrum,

2) hvorvidt han har beskæftiget bestemte medlemmer af en kasse inden for et nærmere angivet tidsrum,

3) hvilken løn der er udbetalt til bestemte medlemmer af en kasse inden for et nærmere angivet tidsrum,

4) årsagen til et medlems arbejdsophør og

5) udbetaling af dagpengegodtgørelse i henhold til § 84.

Stk. 2. De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan indhentes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen, et arbejdsformidlingskontor og for så vidt angår egne medlemmer vedkommende arbejdsløshedskasse.

Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om administrationen af reglerne i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Efter forhandling med vedkommende arbejdsgiverorganisation kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen pålægge arbejdsgiverne inden for bestemte arbejdsområder hver uge at give arbejdsformidlingskontoret oplysning om den løn, som arbejdsgiveren har udbetalt til kassens medlemmer i ugens løb, samt om medlemmernes arbejdsperioder inden for ugen.

Stk. 5. Pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter skal på begæring af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen give oplysninger om bestemte dagpenge-, overgangsydelses-, delefterløns- og efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang, pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er i besiddelse af de ønskede oplysninger.

Stk. 6. Arbejdsmarkedets Ankenævn kan til brug for behandlingen af sager indhente oplysninger efter reglerne i stk. 1 og 5.

Stk. 7 . Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan til brug ved administrationen af denne lov indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomstforhold i elektronisk form, bl.a. med henblik på registersamkøring i kontroløjemed. Oplysningerne kan videregives til en arbejdsløshedskasse for så vidt angår vedkommende arbejdsløshedskasses egne medlemmer. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan videregives. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f finder anvendelse.

Stk. 8. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler for, hvilket dokumentationsmateriale der skal foreligge i forbindelse med kassernes administration af bestemmelserne i denne lov. Der kan herunder fastsættes regler om, at udbetaling af dagpenge ikke må finde sted, forinden der er tilvejebragt den fornødne dokumentation.

14. § 94 ophæves.

§ 94 . Efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætter direktøren for arbejdsløshedsforsikringen regler for overflytning af medlemmer fra en kasse til en anden.

15. § 97 g, § 97 i og § 97 k ophæves.

§ 97 g. Et ledigt dagpengeberettiget medlem kan i en periode på op til 52 uger modtage en aktivitetsydelse, når medlemmet udfører frivilligt, ulønnet arbejde i udlandet for humanitære og kirkelige organisationer, der er godkendt efter ligningslovens § 12, stk. 3, eller som af arbejdsministeren godkendes som ligestillet hermed.

Stk. 2. Medlemmet har i perioden ret til en aktivitetsydelse svarende til 80 pct. af højeste dagpenge efter § 47 eller § 70.

Stk. 3. Perioder, hvor et medlem udfører frivilligt, ulønnet arbejde i udlandet, medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 53.

Stk. 4. Reglerne for fradrag i dagpenge finder anvendelse.

Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler om administrationen af aktivitetsydelsen, herunder om pligt for medlemmet og organisationen til at give oplysninger til brug herfor.

§ 97 i. Kassernes udbetalinger efter § 97 g er omfattet af reglerne i § 79.

§ 97 k. En kasses afgørelse i spørgsmål om aktivitetsydelse efter § 97 g er omfattet af reglerne i § 98, stk. 1.

16. I § 99, stk. 8, ændres »§ 85 b og § 86, stk. 9-13« til: »§ 85 b, § 86, stk. 9-13 og § 86 a, stk. 2«.

§ 99.

Stk. 1 stk. 7.

Stk. 8. Hypotekbankens afgørelser efter § 85 b og § 86, stk. 9-13, kan indbringes for finansministeren.

17. I § 100, stk. 1 og stk. 5 , ændres »§ 84, stk. 7« til: »§ 84, stk. 8«.

§ 100. Arbejdsmarkedets Ankenævn behandler konkrete klagesager i det omfang, det er fastsat i lovgivningen. Ankenævnet behandler tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse, jf. § 84, stk. 7.

Stk. 2. stk. 4 .

Stk. 5. Ved behandling af tvivlsspørgsmål, jf. § 84, stk. 7, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte medlemmer.

Stk. 6. stk. 10.

18. I § 101, stk. 1, indsættes efter »§ 91«: »eller § 91 a«.

19. § 101, stk. 2, og § 102, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. For overtrædelser efter stk. 1, kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

§ 101. Forsømmer en arbejdsgiver at opfylde de pligter, som påhviler ham efter § 91, straffes han med bøde.

Stk. 2. Er overtrædelsen i stk. 1 begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 102. Forsømmer en arbejdsgiver sin pligt til at betale dagpengegodtgørelse efter § 84 eller de pligter, som påhviler ham efter § 90 a, straffes han med bøde.

Stk. 2. Er overtrædelsen i stk. 1 begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller af et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Efter 2. behandling den 12. december 1997

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 13. januar 1997, som ændret ved lov nr. 377 af 10. juni 1997 og § 2 i lov nr. 803 af 24. oktober 1997, foretages følgende ændringer:

1 . I § 42 udgår », jf. § 94,».

2. I § 42 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om overflytning fra en kasse til en anden, herunder om overflytning af medlemmer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til optagelse i henhold til § 41, stk.1, nr. 3, litra b.«

3. I § 44 udgår », jf. § 94«.

4. § 75 h, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Et medlem optjener endvidere ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt

1) dagpenge fra kommunen i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn,

2) voksenuddannelsesstøtte i henhold til lov om støtte til voksenuddannelse eller

3) ydelser, der efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, kan sidestilles med de i stk. 1 og de under nr. 1 og 2 nævnte ydelser.«

5. I § 76, stk. 5, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Beløbets størrelse skal fremgå af kontingentopkrævningen. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler herom.«

6. § 85 b, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. For overtrædelser efter stk. 2 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

7. Overskriften til kapitel 13 affattes således:

»Tilbagebetaling og sanktioner«.

8. § 86, stk. 11, affattes således:

»Stk. 11. For overtrædelser efter stk. 10 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

9. Efter § 86 indsættes:

» § 86 a. Har et medlem givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget dagpenge efter artiklen, skal beløb, som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.

Stk. 2. Krav mod et medlem på tilbagebetaling af dagpenge, jf. stk. 1, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Hypotekbanken. Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse efter stk. 2, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 4. § 86, stk. 11 og 12, finder tilsvarende anvendelse.«

10. Efter § 87 indsættes i kapitel 13:

» § 87 a. Gør et medlem sig skyldig i svigagtigt forhold i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at den pågældende slettes som medlem af kassen eller helt eller delvis udelukkes fra ret til ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, i et bestemt tidsrum.

Stk. 2. Gør et medlem sig skyldig i anden forseelse i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at medlemmet udelukkes fra retten til ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, i et bestemt tidsrum, som ikke kan overstige 1 år.

Stk. 3. Et medlem, som slettes af kassen efter stk. 1, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-3.«

11. I § 88, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Direktøren kan i forbindelse med tilsynet ændre en arbejdsløshedskasses afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter denne lov eller pålægge kassen at træffe afgørelse om disse forhold. Kassens afgørelser kan ændres såvel til gunst som til ugunst for medlemmerne.«

12. Efter § 91 indsættes:

»§ 91 a. Hvis det skønnes nødvendigt for at indhente de i § 91, stk. 1, nævnte oplysninger, kan Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen til enhver tid uden retskendelse foretage eftersyn i lokaler m.v., der benyttes af en virksomhed, og efterse virksomhedens registreringer om ansattes løn- og arbejdsforhold, uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-medier. Materiale af betydning for videre kontrol skal efter anmodning udleveres eller indsendes til direktoratet.

Stk. 2. Direktoratet skal forevise legitimation, inden eftersynet begynder.

Stk. 3. Virksomhedens indehavere og ansatte skal være direktoratet behjælpelige ved eftersynet.

Stk. 4. Personer, der er beskæftiget i virksomheden ved eftersynet, har pligt til efter anmodning at oplyse navn, adresse og fødselsdato, ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår.

Stk. 5. Politiet yder direktoratet bistand. Arbejdsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.«

13. § 94 ophæves.

14. § 97 g, § 97 i og § 97 k ophæves.

15. I § 99, stk. 8, ændres »§ 85 b og § 86, stk. 9-13« til: »§ 85 b, § 86, stk. 9-13, og § 86 a, stk. 2«.

16. I § 100, stk. 1 og stk. 5, ændres »§ 84, stk. 7« til: »§ 84, stk. 8«.

17. I § 101, stk. 1, indsættes efter »§ 91«: »eller § 91 a«.

18. § 101, stk. 2, og § 102, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For overtrædelser efter stk. 1 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Versioner

  1. 1997-12-30