Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199712K00058@1997-11-06/da

Indhold

1. Indledning

§ 1. Der afholdes en vejledende folkeafstemning torsdag den 28. maj 1998 om Danmarks udlændingepolitik.

Stk. 2. Ved folkeafstemningen stemmes der »ja« eller »nej« til følgende spørgsmål:

Skal Danmark omdannes til et multietnisk samfund?

§ 2. Berettiget til at deltage i afstemningen er enhver, der på afstemningsdagen opfylder betingelserne for valgret til Folketinget, og som er optaget på de valglister, der er omtalt i stk. 2.

Stk. 2. Det påhviler kommunalbestyrelsen at udarbejde en valgliste over kommunens vælgere og at udsende valgkort efter reglerne i kapitel 4 i lov om valg til Folketinget.

Stk. 3. Bekendtgørelsen om afstemningen sker i overensstemmelse med reglerne i § 21 i lov om valg til Folketinget.

§ 3. Bestemmelserne i §§ 97-103 og §§ 105-107 i lov om valg til Folketinget finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemningen.

§ 4. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Bemærkninger til lovforslaget

Hensigten med lovforslaget er at inddrage befolkningen i den fremtidige udlændingepolitik, da meget tyder på, at der er en overordentlig stor forskel på den politik, der føres fra Christiansborg, og den politik, den danske befolkning ønsker med hensyn til indvandrere og flygtninge. Det er således forslagsstillernes ønske at sikre en større overensstemmelse mellem befolkningen og politikerne på dette vigtige område.

Danmark har i århundreder haft en relativ homogen befolkning med en helt ubetydelig indvandring til landet. Den danske befolkning er hverken historisk eller kulturelt vant til en massiv indvandring til landet i lighed med den indvandring, der for tiden finder sted og ad åre vil ændre Danmark til et multietnisk samfund.

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at danskerne aldrig er blevet hørt tilstrækkeligt i dette for befolkningen så vigtige spørgsmål. Det er forslagsstillernes opfattelse, at der består et ikke ubetydeligt demokratisk underskud i spørgsmålet om indvandringen til landet, og at Folketinget i den forbindelse som en naturlighed bør undersøge, om der er overensstemmelse mellem den førte udlændingepolitik og den politik, befolkningen ønsker ført på området.

Resultatet af den hidtidige udlændingepolitik er med tiden blevet afsløret for befolkningen. Dette er sket ved en holdningsændring hos flere af meningsdannerne, og det har med tiden åbnet mulighed for en mere fordomsfri debat. Debatten har ellers været præget af mange tabuer og politisk korrekthed, der ikke tillod skeptikere at fremføre deres synspunktet uden at risikere at blive affejet som racister eller fremmedfjendske.

Der bør forud for afstemningen etableres en intensiv oplysningskampagne fra partiernes side, der kan sikre, at den enkelte borger afgiver sin stemme ud fra faktuelle oplysninger og kendskab til, hvad de politiske partier vil bruge folkeafstemningens resultat til.

De politiske partier bør forud for afstemningen i en oplysningskampagne redegøre for partiernes holdning til, om Danmark skal fortsætte udviklingen henimod et multietnisk samfund eller ej, ligesom følgende emner bør belyses:

Asylpolitik

Vælgerne bør have mulighed for at gøre sig bekendt med problematikken om, hvorvidt asyl i Danmark skal betyde permanent opholdstilladelse, eller om flygtninge skal hjemsendes, når der er etableret fred i hjemlandet.

Indfødsrets erhvervelse

Oplysningskampagnen bør endvidere indeholde spørgsmålet om tildelingen af dansk statsborgerskab, som efter Dansk Folkepartis opfattelse gives til alt for mange udlændinge hvert år, og i den forbindelse indeholde spørgsmålet om karenstid ved grov kriminalitet, og om statsborgerskab skal kunne erhverves på trods af afgivelse af urigtige oplysninger.

Udlændinges kriminalitet

Dansk Folkepartis undersøgelse af udlændinges omkostninger for Danmark dokumenterer en langt større hyppighed af grov kriminalitet blandt indvandrere og flygtninge end blandt den øvrige befolkning. De økonomiske beregninger, som er udarbejdet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, viser, at der er tale om en udgift på ca. 1 mia. kr. om året til politi, retsvæsen, fængsler m.m. Oplysningskampagnen bør derfor indeholde elementer fra dette debattema, der tager sigte på at belyse, om retsfølelsen i befolkningen kan holde til, at grupper af fremmede, der er her som asylansøgere, viser kriminel adfærd og derved mangel på respekt for det land, der huser dem.

Indvandringens økonomiske konsekvenser

Dansk Folkepartis egen undersøgelse af udlændingeudgifterne har dokumenteret en årlig udgift på 29,8 mia. kr. Dette enorme beløb betales af skatteyderne, og skatteyderne har derfor et oplagt krav på at vide, hvad udgifterne går til, og hvor store beløb der er tale om.

Dansk Folkeparti ønsker således at få en afstemning, der kan afsløre, om den førte udlændingepolitik i de seneste år har været ført i overensstemmelse med befolkningens ønsker til udviklingen af Danmark eller ej. Folkestyret bliver langsomt undergravet, hvis befolkningen ikke bliver hørt i vitale spørgsmål, og hvis det viser sig, at udgifterne til den førte politik er helt ude af trit med befolkningens ønsker.

Skriftlig fremsættelse

Pia Kjærsgaard (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig hermed at fremsætte:

Forslag til lov om afholdelse af vejledende folkeafstemning om Danmarks omdannelse til et multietnisk samfund.

(Lovforslag nr. L 58).

Jeg henviser til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Versioner

1. 1997-11-06