1997 LSF 60 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SENIORYDELSE (FLEKSJOB M.V.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199712K00060@1997-12-30/da
Indhold
§ 1
I lov nr. 376 af 10. juni 1997 om seniorydelse foretages følgende ændringer:
1. I § 1 ændres »en individuelt beskyttet enkeltplads (50/50-stilling), jf. §§ 91-95« til: »et fleksjob, jf. §§ 49 a-49 c«.
2. § 2, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) som ved overgangen er ansat i et fleksjob, eller som modtager ledighedsydelse efter § 49 d i lov om social bistand, og«.
3. § 2, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Medlemmet skal ved overgangen til ordningen have været beskæftiget svarende til sammenlagt 52 uger med fuld sædvanlig arbejdstid for fuldtidsforsikrede og 34 uger for deltidsforsikrede inden for de seneste 3 år, heraf mindst 13 uger umiddelbart før overgangen. Beskæftigelseskravet kan opfyldes ved sammenlægning af ordinær beskæftigelse og beskæftigelse i et fleksjob. Ved opgørelsen af perioden på 13 uger sidestilles en periode med ledighedsydelse med beskæftigelse i et fleksjob. Kun beskæftigelse i medlemsperioder kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet.«
4. § 4 affattes således:
»§ 4. Medlemmer, der er udtrådt af seniorydelsesordningen, kan ikke på ny overgå til ordningen. Dog kan et medlem, der udtræder af seniorydelsesordningen på grund af tilbagevenden til et fleksjob, een gang genindtræde i ordningen. Medlemmet skal ved genindtrædelsen være ansat i et fleksjob eller modtage ledighedsydelse samt have bopæl her i riget, bortset fra Færøerne eller Grønland.«
5. I § 14, stk. 2, indsættes efter »(deltidsforsikrede),»: »§ 75 h (feriedagpenge),».
6. § 17 affattes således:
»§ 17. Personer i en 50/50-stilling eller et fleksjob, der i forbindelse med overgangen til en 50/50-stilling efter det fyldte 50. år er udtrådt af arbejdsløshedskassen før 1. oktober 1997, kan genindtræde i den arbejdsløshedskasse, under hvis faglige område personen hører i kraft af beskæftigelsen i 50/50-stillingen eller fleksjobbet.
Stk. 2. Personer, der genindtræder efter stk. 1, kan medregne perioder med beskæftigelse i en 50/50-stilling eller et fleksjob til opfyldelse af kravene i § 2, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, hvis de efterbetaler medlemsbidrag, jf. § 76 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., for den periode, der ønskes medregnet.
Stk. 3. Personer, der vil gøre brug af bestemmelserne i stk. 1 og 2, skal genindtræde i arbejdsløshedskassen senest den 30. september 1998.
Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1998.
Oprindeligt fremsat forslag
I lov nr. 376 af 10. juni 1997 om seniorydelse foretages følgende ændringer:
§ 1
1. I § 1 ændres »en individuelt beskyttet enkeltplads (50/50-stilling), jf. §§ 91 - 95« til: »et fleksjob, jf. §§ 49 a - 49 c«.
2. § 2, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) som ved overgangen er ansat i et fleksjob, eller som modtager ledighedsydelse efter § 49 d i lov om social bistand, og«.
3. I § 2, stk. 2, og to steder i § 4, ændres »en 50/50-stilling« til: »et fleksjob«.
4. I § 3, nr. 1, ændres »frasiger sig« til: »er frakendt«.
5. I § 14, stk. 2, indsættes efter »(deltidsforsikrede),»: »§75 h (feriedagpenge),».
6. § 17 affattes således:
»§ 17. Personer i en 50/50-stilling eller et fleksjob, der i forbindelse med overgangen til en 50/50-stilling efter det fyldte 50. år er udtrådt af arbejdsløshedskassen før 1. oktober 1997, kan genindtræde i den arbejdsløshedskasse, under hvis faglige område personen hører i kraft af beskæftigelsen i 50/50-stillingen eller fleksjobbet.
Stk. 2. Personer, der genindtræder efter stk. 1, kan medregne perioder med beskæftigelse i en 50/50-stilling eller et fleksjob til opfyldelse af kravene i § 2, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, hvis de efterbetaler medlemsbidrag, jf. § 76 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., for den periode, der ønskes medregnet.
Stk. 3. Personer, der vil gøre brug af bestemmelserne i stk. 1 og 2, skal genindtræde i arbejdsløshedskassen senest 30. september 1998.
Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.«
§ 2
Lovens ikrafttræden fastsættes af arbejdsministeren.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov nr. 376 af 10. juni 1997 om seniorydelse (Folketingstidende 1996-97, FF sp. 4435, 7073 og 7666, tillæg A sp. 3389, tillæg B sp. 873, tillæg C sp. 474) trådte i kraft 1. oktober 1997.
Seniorydelsen er tiltænkt personer, der forlader en individuelt beskyttet enkeltplads - en 50/50-stilling, jf. §§ 91 - 95 i lov om social bistand.
Ved lov nr. 459 af 10. juni 1997 om ændring af lov om social bistand og lov om dagpenge ved sygdom og fødsel (Regler om fleksjob m.v.) blev bl.a. betegnelsen for beskyttede enkeltpladser for personer, der ikke får pension - 50/50-stillinger - ændret til fleksjob, jf. lov om social bistand, afsnit III A, fleksjob m.v., §§ 49 a - 49 d. Lovens ikrafttræden fastsættes af socialministeren. Det forventes, at loven træder i kraft den 1. januar 1998. Der er dels tale om en ændring af betegnelsen for stillingen, dels tale om en ændring af det kommunale tilskud til arbejdsgiveren, idet tilskuddet kan være på 1/3, 1/2 eller 2/3 af lønnen afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne, jf. § 49 b i lov om social bistand.
Samtidig med ændring af 50/50-stillinger til fleksjob indføres der en ledighedsydelse mellem to fleksjob, jf. § 49 d i lov om social bistand. Betingelsen for at modtage en ledighedsydelse er, at fleksjobpersonen har været ansat i et fleksjob i 12 sammenhængende måneder, at han er uforskyldt ledig, at han opfylder betingelserne for at få et nyt fleksjob, og at han ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i et fleksjob. Ydelsen, der udbetales af kommunen, er på 82 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge. Ydelsen kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til, hvad pågældende i de forudgående 3 måneder i gennemsnit har modtaget i løn eller sygedagpenge. Ledighedsydelsen hører hjemme i Socialministeriets regi.
Økonomiske konsekvenser
Med ændringen af 50/50-stillinger til fleksjob udvides kredsen af personer, der vil kunne gøre brug af seniorydelsen. Det samme gør sig gældende med forslaget om, at overgang til seniorydelse også vil kunne ske under udbetaling af ledighedsydelse mellem to fleksjob. Hertil kommer, at der forventes en gradvis udvidelse af antallet af personer i fleksjob. Det betyder, at personkredsen, der kan gøre brug af seniorydelsen, i forhold til ved seniorydelsens indførelse ikke alene er større, men tillige øges over tid, hvilket formentlig medfører stigende brug af seniorydelsen. Med betydelig usikkerhed kan merudgifterne til seniorydelse skønnes til ca. 1 mill. kr. i 1999, 2 1/2 mill. kr. i 2000 og 4 mill. kr. i 2001. Merudgifterne i 1998 skønnes at være helt ubetydelige.
Kommunaløkonomiske konsekvenser
Indførelsen af fleksjob med forskellige løntilskudsprocenter vil give adgang til en bredere målgruppe for fleksjobbene og dermed også for overgang til seniorydelse. Det vil betyde øgede besparelser for kommunen, idet alternativet til seniorydelse for denne persongruppe vil være enten kontanthjælp eller en social pension.
Eventuelle justeringer som følge af lovens vedtagelse vil indgå i de kommende forhandlinger i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT).
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Lovforslaget vil ikke få erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke at medføre øgede administrative konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1, 3 og 6
Forslagene er en følge af ændringen af lov om social bistand, hvorefter betegnelsen for beskyttede enkeltpladser for personer, der ikke får pension - 50/50-stillinger - ændres til fleksjob.
Til nr. 2
Med forslaget udvides muligheden for overgang til seniorydelse fra et fleksjob til også at kunne finde sted i en periode mellem to fleksjob, hvor der udbetales en ledighedsydelse efter lov om social bistand.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Der er tale om en redaktionel ændring, hvorved der skabes sproglig overensstemmelse med lov om social pension.
Til nr. 5
Forslaget skal sikre, at den udbetalte seniorydelse ikke giver ret til feriedagpenge.
Til § 2
Det foreslås, at lovens ikrafttræden fastsættes af arbejdsministeren samtidig med, at socialministeren fastsætter ikrafttræden af ændringen af lov om social bistand.
Skriftlig fremsættelse
Arbejdsministeren (Jytte Andersen):
Jeg tillader mig hermed at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om seniorydelse. (Fleksjob m.v.).
(Lovforslag nr. L 60).
Lovforslaget indeholder først og fremmest ændringer, der er konsekvens af lov nr. 459 af 10. juni 1997 om ændring af lov om social bistand og lov om dagpenge ved sygdom og fødsel (Regler om fleksjob m.v.), hvorefter betegnelsen for beskyttede enkeltpladser for personer, der ikke får pension - 50/50-stillinger - blev ændret til fleksjob.
Endvidere foreslås det, at muligheden for overgang til seniorydelse udvides til også at kunne finde sted i en periode mellem to fleksjob, hvor der udbetales ledighedsydelse efter lov om social bistand.
Endelig er der tale om enkelte redaktionelle ændringer.
Det foreslås, at arbejdsministeren fastsætter ikrafttrædelsen, således at dette sker samtidig med, at socialministeren sætter ændringen af bistandsloven i kraft. Ikrafttrædelsen forventes at blive 1. januar 1998.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg på regeringens vegne anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.
Efter 2. behandling den 12. december 1997