1997 LSF 64 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT VED UDSTYKNING M.M. (FORHØJELSE AF UDSTYKNINGSAFGIFTEN)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199712K00064@1997-12-17/da
Indhold
§ 1
I lov nr. 139 af 7. marts 1990 om afgift ved udstykning m.m. foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk.1, 1. pkt., ændres »4.000« til: »5.000«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. For udstykningssager, som er indkommet til Kort- og Matrikelstyrelsen inden lovens ikrafttræden, svares udstykningsafgift efter de hidtidige bestemmelser.
Stk. 3. I de sønderjyske områder, hvor matrikulært arbejde udføres af de statslige landinspektørkontorer, og i Københavns og Frederiksberg Kommuner, hvor matrikulært arbejde udføres af henholdsvis Stadskonduktøren og Stadslandinspektøren, svares udstykningsafgift efter de hidtidige bestemmelser, hvis udstykningen er rekvireret hos matrikelmyndigheden inden lovens ikrafttræden.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 139 af 7. marts 1990 om afgift ved udstykning m.m. foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk.1, 1.pkt., ændres »4000« til: »5000«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. For udstykningssager, som er indkommet til Kort- og Matrikelstyrelsen inden lovens ikrafttræden, svares udstykningsafgift efter de hidtidige bestemmelser.
Stk. 3. I de sønderjyske områder, hvor matrikulært arbejde udføres af de statslige landinspektørkontorer, og i Københavns og Frederiksberg kommuner, hvor matrikulært arbejde udføres af henholdsvis Stadskonduktøren og Stadslandinspektøren, svares udstykningsafgift efter de hidtidige bestemmelser, hvis udstykningen er rekvireret hos matrikelmyndigheden inden lovens ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Når der foretages udstykning eller matrikulering efter reglerne i lov nr. 137 af 7. marts 1990 om udstykning og anden registrering i matriklen, skal der betales en afgift på 4000 kr. til staten for hver ny ejendom, der oprettes. Det foreslås, at udstykningsafgiften forhøjes fra 4000 kr. til 5000 kr.
Udstykningsafgiften blev indført i 1965 (lov nr. 183 af 26. maj 1965) med det formål, at afgiften skulle dække en del af Matrikeldirektoratets - nu Kort- og Matrikelstyrelsens - omkostninger ved ekspedition af udstykningssager.
Ved udstykningsreformen, der omfattede lov nr. 137 af 7. marts 1990 om udstykning og anden registrering i matriklen, lov nr. 138 af 7. marts 1990 om konsekvensændringer i andre love og lov nr. 139 af 7. marts 1990 om afgift ved udstykning m.m., blev afgiftssystemet ændret, idet gebyr for matrikelmyndighedens ekspedition blev adskilt fra afgiftssystemet. Udstykningsafgiften blev fastsat til 4000 kr. for hver nyoprettet ejendom. Samtidig blev loven om afgift ved udstykning m.m. landsdækkende. Den tidligere afgiftslov gjaldt ikke for Københavns og Frederiksberg kommuner.
Gebyrer for Kort- og Matrikelstyrelsens ekspedition af udstykninger m.v. fastlægges administrativt i medfør af § 47 i lov nr. 137 af 7. marts 1990 om udstykning og anden registrering i matriklen. Gebyrerne justeres årligt i overensstemmelse med prisudviklingen og er senest fastlagt i bekendtgørelse nr. 965 af 14. november 1996 om matrikulære afgifter og gebyrer m.v. Udstykningsgebyret er for tiden 1360 kr. ekskl. moms for hver ny ejendom, der oprettes.
Den nuværende udstykningsafgift på 4000 kr. er ikke ændret, siden udstykningsafgiftsloven trådte i kraft den 1. april 1991. I perioden 1. april 1991 til 1. juli 1997 er nettoprisindekset steget med 12,7 pct. En regulering af udstykningsafgiften er således begrundet i denne prisudvikling og må samtidig ses i lyset af den aktuelle konjunktursituation.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Beregning af udstykningsafgiften sker i edb-matrikelsystemet i forbindelse med sagsbehandlingen af ansøgninger om matrikulære ændringer. Forslaget forventes derfor ikke at medføre administrative konsekvenser af betydning.
Lovforslaget forventes at ville medføre en forøgelse af statens indtægter på ca. 10 mio. kr. årligt. Merindtægten er beregnet på grundlag af det skønnede aktivitetsniveau for udstykninger i 1998. På baggrund af den normale ekspeditionstid i Kort- og Matrikelstyrelsen for udstykningssager skønnes den forhøjede udstykningsafgift med en vis usikkerhed at medføre en merindtægt på 9,2 mio. kr. i 1998, stigende til 10 mio. kr. i hvert af de følgende år.
Statens merindtægter ved forhøjet udstykningsafgift.
--------------------------------------------------------------------- 1998-priser, mio. kr 1998 1999 2000 2001 --------------------------------------------------------------------- Merindtægt 9,2 10 10 10 ---------------------------------------------------------------------
Københavns og Frederiksberg kommuner er ikke medregnet. I disse kommuner tilfalder udstykningsafgiften kommunen, idet der kun oprettes ganske få nye ejendomme hvert år i de to kommuner.
Lovforslaget har i øvrigt ingen administrative konsekvenser for staten og kommunerne.
Lovforslaget har ingen væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser og indeholder ikke miljøretlige eller EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Den foreslåede forhøjelse af udstykningsafgiften skønnes årligt at give den ovennævnte merindtægt til staten på ca. 10 mio. kr., beregnet på grundlag af et anslået antal afgiftspligtige nye ejendomme på 10.000.
Til § 2
Efter forslaget skal den forhøjede afgift gælde for udstykningssager, der indkommer til Kort- og Matrikelstyrelsen den dag, loven træder i kraft eller senere. For de områder, hvor matrikulært arbejde udføres af de statslige landinspektørkontorer, og i Københavns og Frederiksberg kommuner vil den forhøjede afgift gælde for udstykningssager, der rekvireres den dag, loven træder i kraft eller senere.
Skriftlig fremsættelse (14. november 1997)
Boligministeren (Ole Løvig Simonsen):
Jeg tillader mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om afgift ved udstykning m.m. (Forhøjelse af udstykningsafgiften).
(Lovforslag nr. L 64).
Når der foretages udstykning eller matrikulering efter reglerne i lov nr. 137 af 7. marts 1990 om udstykning og anden registrering i matriklen, skal der betales en afgift på 4000 kr. til staten for hver ejendom, der oprettes. Ved nærværende forslag, foreslås afgiften forhøjet med 1000 kr. til 5000 kr.
Den nuværende udstykningsafgift på 4000 kr. er ikke ændret, siden udstykningsafgiftsloven trådte i kraft den 1. april 1991. I perioden 1. april 1991 til 1. juli 1997 er nettoprisindekset steget med 12,7 pct. En regulering af udstykningsafgiften er således begrundet i denne prisudvikling og må samtidig ses i lyset af den aktuelle konjunktursituation.
Lovforslaget forventes at ville medføre en forøgelse af statens indtægter på ca. 10. mio. kr. årligt. Merindtægten er beregnet på grundlag af det skønnede aktivitetsniveau for udstykninger i 1998. På baggrund af den normale ekspeditionstid i Kort- og Matrikelstyrelsen for udstykningssager skønnes den forhøjede udstykningsafgift med en vis usikkerhed at medføre en merindtægt på 9,2 mio. kr. i 1998, stigende til 10 mio. kr. i hvert af de følgende år.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for stat eller kommuner, ligesom det ikke har væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser, og det indeholder ikke miljøretlige eller EU-retlige aspekter.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, som ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
1. I § 1, stk.1, 1.pkt., ændres »4000« til: »5000«.
§ 1. Ved udstykning og matrikulering betales en afgift på 4000 kr. for hver samlet fast ejendom, der oprettes. Afgiften tilfalder staten, i Københavns og Frederiksberg Kommuner dog kommunen.
Stk. 2. Afgift efter stk. 1 betales ikke, såfremt den nye samlede faste ejendom
1) er under 100 m2 og ikke er bebygget eller bestemt til bebyggelse,
2) er bestemt til udelukkende anvendelse som friareal i overensstemmelse med byggelovgivningen,
3) er registreret i matriklen som privat fællesvej eller
4) er oprettet som følge af ekspropriation, ejendomsdom eller hævdserhvervelse.
Stk. 3. Afgift efter denne lov skal betales, selv om der i anden lovgivning er hjemlet fritagelse for afgifter til det offentlige.