1997 LSF 67 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE (TILSKUD TIL RENERE PRODUKTER M.V.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199712K00067@1997-11-14/da
Indhold
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 625 af 15. juli 1997, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 53 indsættes :
»§ 53 a. Miljø- og energiministeren kan for at sikre en effektiv bortskaffelse af affald hidrørende fra materialer, produkter eller varer, herunder emballage, anvende de i § 53, stk. 1, nævnte gebyrer til tilskud til indsamling og bortskaffelse af affald hidrørende fra materialer, produkter eller varer, herunder emballage og til dækning af udgifter til administration af disse gebyrer og tilskud, herunder kontrol, information, evaluering m.v.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan henlægge administrationen af tilskud efter stk. 1 til private organisationer, foreninger o.lign. Miljø- og energiministeren kan foretage kvartalsvis forudbetaling til dækning af udgifter til tilskud, administration, kontrol, information, evaluering m.v.
§ 53 b. Enhver, der frembringer eller bortskaffer, herunder indsamler, forarbejder eller forbrænder, materialer, produkter eller varer, herunder emballage, skal efter anmodning meddele Miljø- og Energiministeriet enhver oplysning, der er af væsentlig betydning for administrationen af § 53 a.«
2. § 54 affattes således :
»§ 54. Tilskud kan gives til udrednings- og udviklingsprojekter samt til formidlings- og informationsvirksomhed. Tilskud kan gives til projekter, der har til formål at nedsætte miljøbelastningen i forbindelse med udvikling, produktion, afsætning eller anvendelse af produkter eller i forbindelse med håndtering af det affald, der opstår i hele produktets livscyklus. Nedsættelsen af miljøbelastningen skal ske gennem fremme af renere teknologi eller genanvendelse. Der kan gives tilskud til udredning om og udvikling af metoder, værktøjer, processer, produktionsudstyr og produkter, herunder transport- og serviceydelser. Det er en betingelse for tilskud, at projekterne har nyhedsværdi.
Stk. 2. Der kan gives tilskud op til 25 pct. af projektomkostningerne til udviklingsaktiviteter på prækonkurrencestadiet.
Stk. 3. Der kan gives tilskud op til 50 pct. af projektomkostningerne til industriel forskning.
Stk. 4. Tilskud efter stk. 2 og 3 kan øges med 10 pct, hvis tilskuddet gives til små og mellemstore virksomheder.
Stk. 5. Der kan gives tilskud op til 100 pct. af projektomkostningerne til projekter, hvis resultat kommer en bredere kreds af virksomheder, den offentlige sektor eller samfundet i øvrigt til gode. Tilskud må ikke udgøre statsstøtte i den i EF-traktatens artikel 92, stk. 1 nævnte betydning.
Stk. 6. Tilskud kan gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder.«
3. Efter § 54 indsættes :
»§ 54 a. Der kan endvidere gives tilskud til de i §§ 54 b, c og d anførte projekter i henhold til de af Europa-Kommissionens til enhver tid gældende meddelelser om de minimis støtteordninger. Tilskud efter §§ 54 b, c og d kan ikke gives til projekter inden for transport-, landbrugs- og fiskerisektorerne, samt stål-, skibsbygnings- og kulindustrien. Der kan ikke ydes tilskud til eksportfremmende projekter.
Stk. 2. Tilskud der gives til foreninger, organisationer og offentlige myndigheder er ikke underlagt de beløbsmæssige grænser fastsat i de i stk. 1 nævnte meddelelser, medmindre tilskuddene gives til virksomheder drevet af disse.
§ 54 b. Der kan gives tilskud til projekter, der har til formål at gennemføre produktudvikling baseret på livscyklusanalyse, miljøbevidst indkøbspolitik eller miljøledelse. Tilskud kan bl.a. gives til vidensopbygning, bistand til faglig rådgivning fra eksterne konsulenter, proces- og produktudviklingsaktiviteter med miljømæssige aspekter, medarbejderuddannelse og organisationsudvikling, formidling og dokumentation.
Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå tilskud, at tilskudsmodtageren ansætter en eller flere nye medarbejdere i et tidsrum svarende til mindst et halvt årsværk til sikring af projektets gennemførelse, eller at tilskudsmodtagerens medarbejdere gennemfører efteruddannelsesforløb til sikring af projektets gennemførelse. Det er endvidere en betingelse, at tilskudsmodtageren har etableret eller etablerer et tilfredsstillende miljøledelsessystem.
Stk. 3. Der kan gives tilskud op til 50 pct. af projektomkostningerne.
Stk. 4. Tilskud kan gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder.
§ 54 c. Der kan gives tilskud til meromkostninger i forbindelse med tildeling af det europæiske eller det nordiske miljømærke.
Stk. 2. Der kan gives tilskud op til 50 pct. af meromkostningerne per tildelt miljømærke. Meromkostningerne kan bl.a. bestå i udgifter til fremskaffelse af nødvendig dokumentation, lønomkostninger eller konsulentydelser. Miljø- og energiministeren kan dog fastsætte en beløbsmæssig maksimumsgrænse for tilskud.
Stk. 3. Tilskud kan gives til små og mellemstore virksomheder, der som de første inden for en produktgruppe tildeles de i stk. 1 nævnte miljømærker. Miljø- og energiministeren beslutter, hvilke produktgrupper der kan gives tilskud til efter stk. 1, og fastsætter antallet af tilskudsmodtagere samt tidsfrister for ansøgning om tilskud.
§ 54 d. Der kan gives tilskud til affaldsprojekter, der har til formål at begrænse problemerne i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Tilskud kan gives til udrednings- og udviklingsprojekter samt til formidlings- og informationsprojekter.
Stk. 2. Tilskud kan gives til udvikling af processer, metoder, produktionsudstyr og produkter indenfor affaldsområdet. Tilskud kan gives såvel til almennyttige projekter som til virksomhedens egne projekter. Det er en betingelse for tilskud, at projekterne har nyhedsværdi.
Stk. 3. Tilskud kan gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder.«
4. § 55 affattes således :
»§ 55. Tilskud op til 25 pct. kan gives til anlægsinvesteringer til produktionsformål inden for genanvendelse.
Stk. 2. Tilskud op til 30 pct. kan gives til anlægsinvesteringer til indsamlingsordninger for alle affaldstyper.
Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 og 2 kan øges med 10 pct, hvis tilskuddet gives til små og mellemstore virksomheder.
Stk. 4. Det er en betingelse for tilskud til anlægsinvesteringer efter stk. 1 og 2, at ansøgeren kan sandsynliggøre, at investeringen medfører en varigt øget genanvendelse af produkter, materialer eller spildprodukter, hvorved miljøbelastningen nedsættes væsentligt, eller hvorved der finder en hensigtsmæssig udnyttelse sted af de pågældende produkter, materialer eller spildprodukter. Der kan ikke gives tilskud efter stk. 1 til anlæg, som i væsentlig grad vil påvirke konkurrenceforholdene til ugunst for eksisterende virksomheder.
Stk. 5. Tilskud kan gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder.«
5. I § 55 a ophæves stk. 2, og i stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »efter stk. 2« til : »efter § 56, stk. 3«
6. I § 55 a ændres i stk. 1 »Ministeren« til : »Miljø- og energiministeren«, og i stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »Ministeren har« til : »Der er«
7. § 55 c ophæves.
8. § 56 affattes således :
» § 56. Miljø- og energiministeren nedsætter et eller flere råd, der prioriterer indsatsen for tilskud i henhold til §§ 54-55 samt rådgiver miljø- og energiministeren om miljøindsatsen for produkter og den tekniske udvikling inden for affaldsområdet. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvilke myndigheder og organisationer der indstiller medlemmer til det eller de nedsatte råd samt om rådets eller rådenes virksomhed.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren træffer afgørelse i sager om tilskud i henhold til §§ 54-55. Miljø- og energiministeren kan bemyndige de i stk. 1 nævnte råd til helt eller delvist at udøve denne beføjelse og kan i den forbindelse fastsætte, at rådenes afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter §§ 53 a-55 a, herunder om behandling af ansøgninger, ansøgningers form og indhold, tidsfrister, vilkår for ydelse af tilskud, udbetaling af tilskud, bortfald af afgivne tilsagn, tilbagebetaling af tilskud og renter heraf, patentrettigheder, regnskaber, revision samt tilsyn og kontrol m.v. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om, at ansøgere efter §§ 53 a og 55 a har pligt til for egen regning at foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer og affaldsstoffer.«
9. Efter § 56 indsættes :
» § 56 a. Enhver, der modtager tilskud efter §§ 54-55, er forpligtet til at oplyse, såfremt vilkår for tilskud ikke overholdes, og skal endvidere efter anmodning herom meddele Miljø- og Energiministeriet enhver oplysning, der har betydning for modtagelsen af tilskud.«
10. I § 57 indsættes som stk. 2 - 4 :
» Stk. 2. Der kan gives tilsagn om tilskud efter §§ 54-55 udover finansåret.
Stk. 3. For tilskud efter dette kapitel, kan der stilles krav om, at tilskud anvises til en konto i et pengeinstitut.
Stk. 4 . Op til 20 pct. af tilskud efter dette kapitel kan tilbageholdes og anvendes til modregning med virksomheders eventuelle restancer til det offentlige.«
11. § 110, stk. 1, nr. 11, affattes således :
»afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger efter §§ 53 b, 55 b eller 56 a eller«
12. § 110, stk. 1, nr. 12, affattes således :
»undlader at efterkomme godkendelsesmyndighedens eller klageinstansens afgørelse om at etablere sikkerhedsstillelse efter § 39 a.«
13. I § 110, stk. 3, ændres »§ 55 a« til : »§ 56, stk. 3«
§ 2
Stk. 1 . Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af miljø- og energiministeren.
Stk. 2. Regler, der er udstedt efter § 53, § 55 a og § 56, stk. 2 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 625 af 15. juli 1997, opretholdes, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
Lovforslaget tager overordnet sigte på at tilpasse de eksisterende regler om tilskud til renere teknologi og genanvendelse til Miljøstyrelsens nye tilskudsprogram »Program for renere produkter m.v.«. Det indebærer en udvidelse af de eksisterende tilskudsmuligheder inden for renere teknologi og affalds- og genanvendelsesområdet i en produktorienteret retning.
Lovforslaget skal endvidere ses i sammenhæng med den generelle styrkelse af den produktorienterede miljøindsats, der blev lagt op til i Miljøstyrelsens debatoplæg »En styrket produktorienteret miljøindsats« fra november 1996. Samtidig indebærer lovforslaget uændrede tilskudsmuligheder for at understøtte initiativerne på affalds- og genanvendelsesområdet, herunder bl.a. de initiativer der lægges op til i Miljøstyrelsens debatoplæg »Erhvervsaffald og udvalgte affaldsstrømme« fra juni 1997. Udvikling af substitutionsmuligheder for uønskede kemiske stoffer jf. Regeringens kemikaliestrategi fra maj 1997 er tillige omfattet af forslagets tilskudsmuligheder.
Miljøstyrelsens tilskudsprogram »Program for renere produkter m.v.« har til formål at samle og styrke den produktrettede indsats og afløser de nuværende tilskudsprogrammer, der relaterer sig til følgende prioriteringsplaner:
- Handlingsplan for affald- og genanvendelse 1993-97,
- Handlingsplan for renere teknologi 1993-97 og
- Program for rådgivning om miljøspørgsmål og arbejdsmiljø i mindre virksomheder 1994-97.
Program for renere produkter m.v. angiver rammerne for tilskud i de kommende 5 år. Heri er resultatmål, succeskriterier samt evalueringsplaner for tilskuddene fastlagt.
Baggrunden for en øget produktorientering af tilskudsmulighederne er, at en stadig større del af vores miljøproblemer stammer fra brug og bortskaffelse af produkter, og i mindre grad direkte fra produktionsprocessen. Der er derfor et markant behov for at flytte fokus fra selve produktionsprocessen over imod samlede forbedringer af produkternes miljøegenskaber set i et vugge til grav perspektiv. Samtidig er der fremover et behov for at supplere denne forebyggende produktindsats med udvikling og forbedring af systemer og teknikker til håndtering af affald.
Finansministeriet er i maj 1996 kommet med en række anbefalinger til administration af tilskudsordninger i rapporten »Forvaltning af tilskud«. Rapportens anbefalinger har bl.a. til formål at skabe en ensartet tilskudsforvaltning i de enkelte ministerier. Lovforslaget tager således også sigte på at tilpasse tilskudsordningerne til Finansministeriets anbefalinger.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Nye tilskudsmuligheder.
Lovforslaget indebærer tre ændringer i forhold til de eksisterende muligheder for tilskud:
a) Øget fokus på fremme af renere produkter samtidig med en øget integration af affalds- og genanvendelsesområdet.
b) Mulighed for at yde tilskud til opbygning af kompetence inden for produktudvikling, miljøbevidst indkøb og miljøledelse i virksomheder og det offentlige.
c) Mulighed for at yde tilskud til meromkostningerne ved ansøgning om miljømærker for de første små og mellemstore virksomheder inden for en produktgruppe, der opnår enten det europæiske eller det nordiske miljømærke.
Ad a. Øget fokus på renere produkter.
Det foreslås at ændre formuleringen af § 54 med det formål at styrke prioriteringen af initiativer til fremme af renere produkter i tilskudsordningen for renere teknologi og genanvendelse således, at renere produkter i stigende grad udvikles og afsættes på markedet.
Forslaget til ændring af § 54 øger fokus på udvikling og afsætning af renere produkter set i et livscyclusperspektiv.
Inddragelse af miljøaspektet er først i de senere år begyndt at vinde indpas i virksomhedernes produktudvikling. Derfor er der i høj grad brug for at indsamle og formidle viden, metoder og værktøjer til virksomheder, der skal udvikle og producere de renere produkter. Udvikling og spredning af værktøjer skal endvidere tilpasses de enkelte brancher, virksomhedstyper og andre aktører for at kunne dække eksisterende behov. Fokus rettes ikke blot på produktudviklere og producenter, men også på de aktører, der har indirekte indflydelse på, hvilke produkter, der bliver udviklet og produceret - for eksempel den finansielle sektor eller ved fastlæggelsen af produktstandarder.
En øget efterspørgsel og afsætning af renere produkter vil i sidste ende kunne bidrage til at reducere miljøbelastningen. Det er afgørende for afsætningen af renere produkter, at produkternes miljøegenskaber bliver en del af markeds- og konkurrencebetingelserne på lige fod med pris, kvalitet, funktion etc. Det er derfor vigtigt, at der også kan ydes tilskud til projekter, der har til formål at forbedre rammebetingelserne for udvikling og afsætning af renere produkter.
Forslaget indebærer derfor også, at der ydes tilskud til projekter, som samlet kan muliggøre en mere kvalificeret og konsekvent inddragelse af miljøspørgsmål i handelssektoren samt hos de professionelle indkøbere og forbrugerne. Det kan f.eks. være projekter, der udvikler eller spreder anvendelsen af generelle vurderingsværktøjer, informationssystemer eller administrative procedurer.
Ved lovforslaget styrkes tillige affalds- og genanvendelsesområdet i samspillet med renere produkter. Således vil affaldsminimerings- og genanvendelsesaspektet løbende blive integreret i tilskuddene til produktområdet, idet disse aspekter indgår som centrale elementer i forebyggelsen af miljøproblemerne i produkternes livscyklus.
Lovændringerne påvirker ikke mulighederne for at gennemføre projekter, der direkte vedrører affalds- og genanvendelsesprojekter. Indsatsen på dette område er i hovedsagen baseret på den eksisterende tilskudsmodel, hvilket er begrundet i, at der fortsat er behov for at fokusere særligt på affaldsfasen fra allerede eksisterende produkter samt på den eksisterende affaldsbehandling med henblik på at opnå stadigt mere miljømæssigt forsvarlige løsninger på området.
Det foreslås således, at der fortsat lægges vægt på at sikre udviklingen af genanvendelsesmuligheder og en miljømæssig forsvarlig affaldshåndtering, samt at genanvendelsen og affaldshåndteringen indarbejdes som en integreret del i vurderingen af et produkts livscyklus for derved at nedsætte miljøbelastningen.
Tilskuddene vil løbende blive koordineret med eksisterende og kommende tilskudsordninger, der relaterer sig til udvikling, produktion og afsætning af renere produkter. Særligt i forhold til de energirelaterede udviklingsprogrammer, herunder den foreslåede tilskudsordning vedrørende produktrettede energibesparelser, vil der blive lagt op til et løbende samarbejde om koordinering og samfinansiering af projekterne.
Ad b. Tilskud til kompetenceopbygning inden for produktudvikling, miljøbevidst indkøb og miljøledelse
Det foreslås at yde tilskud til kompetenceopbygningsprojekter vedrørende produktudvikling, miljøbevidst indkøbspolitik og miljøledelse. Det foreslås at udvide tilskudsmulighederne i forhold til det eksisterende Program for rådgivning om miljøspørgsmål og arbejdsmiljø i mindre virksomheder således, at der nu kan gennemføres miljømæssig efteruddannelse af virksomhedens medarbejdere. Der kan fortsat ansættes medarbejdere med en miljømæssig kompetence. Kredsen af tilskudsmodtagere er udvidet fra mindre virksomheder til virksomheder, organisationer og institutioner samt offentlige myndigheder.
Formålet er at sikre en effektiv spredning til et stort antal virksomheder, organisationer og institutioner af nye resultater og erfaringer fra produktindsatsen, og den gennemførte indsats omkring renere teknologi og affald- og genanvendelse. Fremtidens varemarked vil stille krav om en markant forbedring af produkternes miljøegenskaber, og virksomheder skal derfor på den ene side kunne udnytte den nyeste viden og de nyeste metoder og på den anden siden honorere de stigende krav fra kunderne om renere produkter og miljøledelse.
Tilskudsordningen vil blive evalueret med henblik på at vurdere den opnåede miljøeffekt, spredningseffekten og kompetenceopbygningen i virksomheder, organisationer og institutioner.
Ad c. Tilskud til meromkostninger ved ansøgningsprocessen om det europæiske eller det nordiske miljømærke.
Det foreslås, at der gives mulighed for tilskud til meromkostningerne ved ansøgningen for de første små og mellemstore virksomheder, der får tildelt enten det europæiske eller det nordiske miljømærke inden for en produktgruppe.
Formålet med tilskud er at øge udbredelsen af miljømærkede produkter på markedet ved at lette indkøringsfasen for de miljømærkede produkter samt at øge interessen for at få tildelt et miljømærke. Gennem disse tilskud vil små og mellemstore virksomheder få forbedrede muligheder for at få tildelt miljømærker. Den miljømæssige gevinst ved renere produkter skal opnås gennem en ændring i forbruget fra traditionelle produkter til renere produkter. Miljømærker som Det nordiske miljømærke »Svanen« og EU's miljømærke »Blomsten« gives til renere produkter. Evalueringen af effekten af tilskuddet varetages i sammenhæng med evalueringer af miljømærkeordningerne.
2.2. Administrative bestemmelser.
Udover ændringerne i tilskudsmulighederne, er der foretaget en tilpasning af tilskudsprocenterne i overensstemmelse med Fællesskabets statsstøtteregler. Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om den administrative kompetence. I forhold til de eksisterende tilskudsmuligheder på området har miljø- og energiministeren nedsat Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi, der hidtil har truffet afgørelse i sager vedrørende tilskud efter §§ 54 og 55. Ministeren forventer at revidere dette råds sammensætning og navn således, at rådet i højere grad kommer til at afspejle produktorienteringen af indsatsen. Der sigtes bl.a. mod en inddragelse af repræsentanter fra handels- og servicesektoren. Det foreslås i forlængelse heraf at give ministeren bemyndigelse til at ændre rådets kompetence således, at der sker en styrkelse af rådets rådgivende, overordnet prioriterende og strategiorienterede arbejde og en nedtoning af arbejdet omkring bevillingen af specifikke projekter. Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Der foreslås endvidere i §§ 53 a, 53 b, 55 a, 56, stk. 3, 56 a og 57, stk. 2-4, en række ændringer som følge af anbefalingerne i Finansministeriets rapport »Forvaltning af tilskud« fra maj 1996 vedrørende god tilskudsforvaltning.
Disse ændringer vedrører bl.a. præcisering af hjemmelsgrundlaget vedrørende tilskudsordninger efter § 53, præciseringer og udvidelser af adgangen til at fastsætte admistrative regler vedr. tilskudsordningerne, herunder regler om sagsbehandling, tilbagebetaling af tilskud, tilsyn og kontrol m.v. Derudover foreslås det, at tilskud kan anvises til konto i et pengeinstitut, og der sker en præcisering af adgangen til at kræve oplysninger m.v.
3. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser
Det vurderes, at lovforslaget vil have en positiv miljømæssig effekt. For det første fordi implementering af miljøledelse vil reducere miljøbelastningen fra produktionen af produkter samt sikre en mere miljøforsvarlig affaldshåndtering på virksomheder og institutioner m.v. samt øge genanvendelsen af affald fra blandt andet produktionsprocessen. For det andet fordi arbejdet med produkters miljøbelastning i livscyklusperspektiv i designfasen i et stort antal virksomheder vil medføre frembringelse af flere renere produkter på markedet. For det tredje fordi øget information om miljøbelastningen fra produktion og produkter gør det lettere for professionelle indkøbere og almindelige forbrugere at efterspørge renere produkter, hvorved skabes en øget omsætning af disse produkter. For det fjerde fordi en styrket miljøbevidst indkøbspolitik i både det offentlige og det private vil ændre forbruget og give et øget incitament til erhvervslivet til i højere grad at producere og markedsføre renere produkter. Endelig vil der være en positiv miljømæssig effekt, fordi flere miljømærker på markedet vil give forbrugerne mulighed for at vælge renere produkter.
4. Lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser
Formålet med lovforslaget er at bidrage til, at renere produkter kommer til at udgøre en større andel af udbudet af produkter på markedet. Forslaget vurderes at få overvejende positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, fordi arbejdet med renere produkter generelt vurderes at stille virksomhederne bedre i konkurrencen på markedet. Ligeledes vurderes den øgede genanvendelse samt bedre håndtering af affald at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet der vil ske besparelse af ressourcer og dermed penge. En del af den positive effekt vil være afledt fra de øgede muligheder for kommunale initiativer på området.
Erfaringer fra Program for rådgivning om miljø- og arbejdsmiljøspørgsmål i mindre virksomheder viser, at arbejdet med miljøledelse ofte kan styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Dertil kommer, at arbejdet med produktudvikling giver renere produkter og stiller dermed virksomhederne bedre i konkurrencen på markedet - både nationalt og internationalt. Endelig vil indragelsen af miljøaspektet i professionelle indkøb øge efterspørgslen for renere produkter, hvilket forventeligt vil stille de danske virksomheder bedre, særligt i forhold til konkurrencen fra fjernøstlige produkter.
Konkurrenceevnen vurderes at blive forbedret på både det nationale og på det internationale marked. Lovforslagets positive erhvervsøkonomiske konsekvenser kan modificeres af en faldende omsætning af produkter fra virksomheder, der ikke arbejder systematisk med miljøforhold.
Derudover kommer positive beskæftigelsesmæssige konsekvenser, da forslaget omfatter ansættelse af miljømedarbejdere i virksomheder, institutioner og organisationer. Erfaringer fra Program for rådgivning om miljø- og arbejdsmiljøspørgsmål i mindre virksomheder viser, at denne type programmer medfører længerevarende beskæftigelse i den overvejende del af virksomhederne. Dertil kommer, at en øget omsætning af renere produkter kan have en beskæftigelseseffekt i virksomheder, der systematisk arbejder med miljøforhold.
Bestemmelserne i §§ 53 a, 53 b, 55 a, 56, stk. 3, 56 a og 57, stk. 2-4, (se omtalen ovf. i afsnit 2.2) vil kun give anledning til mindre ændringer i praksis.
5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Programmet finansieres via den eksisterende bevilling til renere teknologi på konto 23.23.11.10., og giver således ikke anledning til merudgifter for staten.
I h.t. forslag til finanslov for 1998 afholdes generelle basisudgifter til administration af tilskud over konto 23.21.01. Miljøstyrelsen ved en overførsel fra de respektive tilskudsbevillinger til denne konto. Det er anført, at de generelle basisudgifter til administration af renere teknologi-ordningen mv. på årsbasis forventes at udgøre i alt 1,0 mill. kr. I konsekvens af lovændringen forventes merudgifter herudover på i størrelsesordnen 0,2 mill. kr. Der vil på forslag til tillægsbevillingslov for 1998 kunne foretages en regulering af overførslen til konto 23.21.01. på baggrund af en vurdering af de forventede faktiske merudgifter til administration af ordningen. Derudover kan af konto 23.23.11.10. afholdes øvrige udgifter til administration, herunder til information om og evaluering af ordningen, jf. anmærkningerne til kontoen.
Lovforslaget medfører ikke administrative eller økonomiske merudgifter for amter og kommuner.
6. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget og Program for renere produkter m.v. har været i høring hos 110 parter. Høringen har omfattet myndigheder, organisationer og institutioner inden for affalds-, renere teknologi- og produktområdet samt deltagerne i en række af rundbordssamtaler om produktpolitik, som Miljøstyrelsen gennemførte i 1996. Deltagerne i rundbordsamtalerne var parter, der har indflydelse på forskellige faser af produkternes miljøbelastning fra vugge til grav for eksempel: produktion, finansiering, distribution, afsætning, forbrug eller bortskaffelse.
7. Forholdet til EU-retten
Efter lovforslagets bestemmelser kan der både ydes tilskud, der er omfattet af EF-Traktatens statsstøtteregler og tilskud, der er omfattet af EUs de minimis regler.
Lovforslaget indeholder statsstøtteelementer, og vil derfor blive notificeret overfor Europa-Kommissionen efter Traktatens regler om statsstøtte i art. 93, stk. 3. Lovforslaget vil først kunne træde i kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger.
De eksisterende bekendtgørelser på området er blevet notificeret overfor Europa-Kommissionen. Nye bekendtgørelser der udstedes med hjemmel i reglerne i lovens kap. 7, herunder ændringer i eksisterende bekendtgørelser, vil ligeledes blive notificeret i overensstemmelse med Traktatens regler herom.
Dette gælder dog ikke de bekendtgørelser, som ministeren efter § 56, stk. 1 bemyndiges til at udstede. De vil primært omhandle sammensætningen og kompetencen for et af ministeren nedsat råd. Disse bekendtgørelser er ikke en del af det tidligere notificerede lovgrundlag og berører ikke materielt Traktatens statsstøtteregler, hvorfor de ikke vil blive notificerede overfor Europa-Kommissionen.
Støtteintensiteten er tilpasset de af Europa-Kommissionen fastsatte rammebestemmelser for forskning og udvikling samt rammebestemmelserne for miljøbeskyttelse.
Tilskud efter §§ 54 a, b, c og d ydes efter de minimis reglerne, hvorefter en medlemsstat kan yde statsstøtte uden, at medlemsstaten skal indhente Europa-Kommissionens godkendelse i medfør af Traktatens artikel 93, stk. 3.
Reglerne omfatter - udover tilskud til andre renere teknologi- og genanvendelsesprojekter - også tilskud til projekter om emballage og emballageaffald. Der er derfor krav om i direktiv 94/62/EØF om emballage og emballageaffald, at udkast til reglerne skal notificeres, således at Kommissionen kan gennemgå dem i lyset af de eksisterende bestemmelser. Notifikationsproceduren gennemføres efter reglerne i direktiv 83/189/EØF om en informationsprocedure.
Lovforslaget og udkast til de bekendtgørelser, der udmønter tilskudsordningerne på dette - snævrere - område, vil blive notificeret til Europa-Kommissionen i overensstemmelse hermed. Danmark har tidligere meddelt Kommissionen, at tilskudsordningerne og de derom fastsatte regler er et led i den danske gennemførelse af målsætningerne for forebyggelse af emballageaffald m.v. Lovforslaget og de dertil knyttede bekendtgørelser (om emballage og emballageaffald) vil træde i kraft, når notifikationsproceduren er afsluttet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslagets bestemmelser i § 53 a og § 53 b er baseret på anbefalingerne i Finansministeriets rapport »Forvaltning af tilskud« fra maj 1996 vedrørende god tilskudsforvaltning.
I § 53 a, stk. 1, foreslås det, at ministeren får en eksplicit hjemmel til at anvende de i § 53, stk. 1, nævnte gebyrer til etablering af tilskudsordninger på affaldsområdet. Der er alene tale om en præcisering og tydeliggørelse af den eksisterende hjemmel i § 53, stk. 5, hvorefter ministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyrets anvendelse. Præciseringen er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinierne i ovennævnte rapport.
Ministerens hjemmel til at udstede nærmere regler vedrørende ydelse af tilskud efter den nye § 53 a placeres af lovtekniske årsager i § 56, stk. 3, jf. nedenfor. Hjemmelen til at fastsætte nærmere regler for de efter § 53 og § 53 a etablerede ordninger vil således fremover være den eksisterende hjemmel i § 53 og den nye i § 56, stk. 3.
Det er iøvrigt forudsat, at gebyr opkrævet efter § 53 anvendes til tilskud efter § 53 a, stk. 1 på samme materiale-, produkt- og varegruppe, herunder emballagegruppe. Dvs. gebyr opkrævet på for eksempel en produktgruppe skal anvendes til tilskud på samme produktgruppe. Dette er i overensstemmelse med hidtidig praksis.
I forslagets § 53 a, stk. 2, foretages endvidere en præcisering af hjemmelen til at henlægge administrationen af tilskud efter stk. 1 til private organisationer, foreninger m.v.
Hjemmelen til ekstern delegation eksisterer i den nuværende § 53, stk. 2, 2. pkt., der kom ind i miljøbeskyttelsesloven ved lov nr. 378 af 18. maj 1994 om ændring af miljøbeskyttelsesloven. Baggrunden var bl.a. et ønske om, at der ved administration af ordninger etableret efter § 53 kunne trækkes på ressourcerne i relevante brancheorganisationer m.v.
Da hjemmelen til at anvende gebyrerne til etablering af tilskudsordninger nu præciseres i § 53 a, er det fundet hensigtsmæssigt ligeledes at præcisere hjemmelen til ekstern delegation direkte i § 53 a, således at adgangen til ekstern delegation af den i § 53 a, stk. 1, præciserede hjemmel tillige fremgår af § 53 a. Bestemmelsens stk. 2 er affattet i overensstemmelse hermed.
Bestemmelsen i § 53 a, stk. 2, 2. pkt., har til formål at lette administrationen af tilskudsordningerne for de pågældende private ved at muliggøre kvartalsvis forudbetaling af tilskud til administration, tilsyn og kontrol m.v.
I § 53 b gives Miljø- og Energiministeriet adgang til at forlange oplysninger fra såvel detailhandlere og lignende, der er tilknyttet den enkelte indsamlingsordning, som indsamleren, transportøren samt de, der modtager materialer, produkter eller varer, herunder emballage, til genanvendelse, når det er af væsentlig betydning for administrationen af ordningen. Der er bl.a. tænkt på de situationer, hvor der på baggrund af oplysninger fra ansøgeren kan være begrundet tvivl om, hvorvidt betingelserne for tilskud er opfyldt, og tilfælde hvor tilbagebetaling af tilskud kan komme på tale.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 54, stk. 1. har der været ydet tilskud til projekter, der har taget sigte på at fremme genanvendelsen og indførelsen af renere teknologi, samt på at begrænse problemerne i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Rammerne for tilskud har været udfyldt af handlingsplaner og programmer.
Tilskuddene til renere teknologi har oprindeligt taget udgangspunkt i tilskud til udvikling af mindre miljøbelastende produktionsprocesser. Princippet om renere teknologi omfatter dog ikke alene produktionsprocessen, men også forebyggelse af miljøproblemer i de senere led i af vare- og materialekredsløbet. Begrebet omfatter herved også produkter og materialer, samt de vidensmæssige og organisatoriske forhold, der i bred forstand betinger udviklingen af renere teknologi. Denne præcisering af renere teknologi princippet er beskrevet uddybende i bemærkningerne om renere teknologi i ændring af lov om miljøbeskyttelse, jf. L 484 af 24. juni 1992. Tilskuddene til renere teknologi har under de to seneste handlingsplaner for renere teknologi afspejlet dette brede renere teknologi begreb, og der er således i stigende omfang blevet lagt vægt på tilskud til produkt- og materialesiden, herunder at skabe de rammer, som betinger udviklingen af renere teknologi.
Med det nye program for renere produkter m.v. påregnes produktorienteringen af tilskuddene til renere teknologi at blive gennemført konsekvent. Hovedsigtet med tilskuddene vil herved være at fremme produkter, der er mindre miljøbelastende set i et livscyklusperspektiv - med andre ord at fremme renere produkter. Genanvendelsesaspektet og forebyggelsen af affaldsproblemer vil i den forbindelse blive integreret som centrale elementer ved tilskuddene til udvikling af renere produkter.
Den foreslåede ændring af § 54, stk. 1. indebærer en ændring af hovedsigtet med tilskuddene således, at formålet med tilskuddene er at yde tilskud til nedbringelse af miljøbelastningen fra samtlige dele af produkternes livscyklus, herunder udvikling, produktion, afsætning, anvendelse og håndtering i affaldsfasen. Midlet til nedbringelse af produkternes miljøbelastning vil fortsat ske gennem forebyggelse af problemerne gennem fremme af renere teknologi, samt ved fremme af genanvendelse.
De eksisterende muligheder for tilskud på genanvendelsesområdet berøres ikke af ændringen. Hvad angår tilskud til affaldsprojekter, der ikke involverer genanvendelse, foreslås det at udskille disse fra § 54 og flytte dem til § 54 d. Dette skyldes et ønske om at samle de ordninger, der er omfattet af EUs de minimis regler. Samlet set videreføres hermed de eksisterende tilskudsmuligheder på affalds- og genanvendelsesområdet. Det vil således stadig være muligt at yde tilskud til affalds- og genanvendelsesprojekter, der ikke er direkte produktrelaterede, f.eks. udvikling af indsamlings-, sorterings- og behandlingssystemer for affald med henblik på at nedbringe affaldets miljøbelastning.
Efter de gældende bestemmelser i § 54, stk. 1, har det hidtil været muligt at yde tilskud til udrednings- og udviklingsprojekter samt til formidlings- og informationsvirksomhed. Dette har hidtil udover egentlige teknikudviklingsprojekter omfattet tilskud til eksempelvis kortlægninger, metodeudvikling, managementværktøjer, servicekoncepter, produktsammenligninger, miljøvejledninger, informationskampagner m.v. Dette videreføres uændret.
Efter de gældende bestemmelser i § 54, stk. 2 og 3, kan der ydes tilskud til udvikling af processer, metoder, produktionsudstyr og produkter. Det foreslås, at det præciseres, at der ligeledes kan ydes tilskud til værktøjer, som eksempelvis produktudviklingsværktøjer.
Det forslås endvidere at præcisere, at begrebet produkter i denne sammenhæng forstås bredt og omfatter også immaterielle produkter, for eksempel serviceydelser og -systemer og transportydelser og -systemer.
De generelle betingelser for at få tilskud vil fortsætte uændret. Det indebærer, at udrednings- og udviklingsprojekter skal have nyhedsværdi og være nyudviklinger af teknikker, systemer, viden, metoder m.m. Projekter inden for formidlings- og informationsvirksomhed skal alene have nyhedsværdi i forhold til målgruppen. Dertil kommer, at der ikke skal kunne ydes tilskud til projekter, som kan blive gennemført uden offentligt tilskud. Det skal på den anden side understreges, at hensigten med tilskudsordningen ikke er at støtte projekter, der på længere sigt er underskudsgivende, men at fremme projekter, der medvirker til varige løsninger uden yderligere tilskud. Tilskud vil være betinget af, at der som led i projektet foretages en hensigtsmæssig formidling af de indhøstede resultater til interesserede virksomheder, organisationer og myndigheder.
Efter de gældende bestemmelser i § 54, stk. 2 og 3, kan der ydes tilskud op til 100 pct. til projekter, hvis resultater kommer en bredere kreds af virksomheder, den offentlige sektor eller samfundet i øvrigt til gode. Der kan endvidere ydes tilskud op til 75 pct. til projekter, hvis resultat alene tilhører den eller de ansøgende virksomheder.
Tilskudsordningen er underlagt Europa-Kommissionens meddelelser om statsstøtte. Siden 1985, hvor tilskudsordningen for genanvendelse og mindre forurenende teknologi blev anmeldt og godkendt ved Europa-Kommissionen, er der sket en ændring af rammebestemmelserne for ydelse af statsstøtte til forskning og udvikling.
Det foreslås derfor, at § 54 ændres således, at stk. 2 - 5 er i overensstemmelse med den ændrede praksis i Europa-Kommissionen.
Ændringen vil indebære, at den maksimale tilskudssats for tilskud til virksomhedsspecifikke, tekniske udviklingsprojekter nedsættes til 25 pct. og 50 pct. for henholdsvis projekter på prækonkurrencestadiet og projekter vedrørende industriel forskning. Forskellen på tilskuddene efter stk. 2 og stk. 3 vedrører primært det tekniske udviklingsstadie for de pågældende produktionsprocesser og produkter. I hovedtræk betyder dette, at jo tættere produktionsprocessen og produktet er på det kommercielle stadie, hvor virksomheden kan realisere en økonomisk gevinst, jo lavere er tilskudssatsen. Rubriceringen af projekter efter stk. 2 eller stk. 3 beror på en konkret vurdering af projektet.
Tilskuddene efter § 54, stk. 2, vedrørende udviklingsaktiviteter på prækonkurrencestadiet kan tillige omfatte tilskud til de første demonstrationsprojekter og pilotprojekter på betingelse af, at resultatet af disse projekter kun anvendes som demonstrationsmodeller og ikke direkte bliver omdannet eller udnyttet umiddelbart til industriel anvendelse eller kommerciel udnyttelse.
Efter Europa-Kommissionens rammebestemmelser for forskning og udvikling kan der tillægges 10 procentpoint for tilskud givet til små og mellemstore virksomheder. Definitionen af små og mellemstore virksomheder (SMV) er den af Europa-Kommissionen til enhver tid gældende definition. I rammebestemmelser om SMV forstås en SMV p.t. som virksomheder, som har under 250 ansatte og enten en årlig omsætning på ikke over 40 mill. ECU eller en årlig samlet balance på ikke over 27 mill. ECU og som opfylder kriteriet om uafhængighed. De 3 kriterier skal alle være opfyldt. Uafhængighedskriteriet er baseret på, at en stor virksomhed ikke må eje 25 pct. eller derover af SMVs kapital eller stemmerettigheder. I enkelte tilfælde, opregnet i rammebestemmelserne for SMV, hvor en virksomhed ikke reelt kontrollerer en SMV med over 25 pct., kan tærsklen på 25 pct. overskrides.
Det foreslås, at muligheden for at forhøje tilskudssatsen for SMV indføjes i § 54, stk. 4.
Det foreslås, at der efter § 54, stk. 5, kan ydes tilskud indtil 100 pct. til projekter, der ikke udgør statsstøtte i den i EF-traktatens artikel 92, stk. 1 nævnte betydning, og hvis resultat kommer en bredere kreds af virksomheder, den offentlige sektor eller samfundet i øvrigt til gode.
For samtlige af de i lovforslaget omhandlede tilskudsordninger gælder, at tilskud til offentlige myndigheders forvaltningsopgaver ikke udgør statsstøtte. Sådanne tilskud omfattes derfor ikke af begrænsningerne i EU's statsstøtteregler. Tilsvarende gælder for tilskud til foreninger og organisationer, med mindre tilskuddet tilgodeser virksomheder eller på anden måde kan fordreje konkurrencen. Tilskud til offentlige myndigheder, foreninger og organisationer er derfor undtaget begrænsningerne i § 54, stk. 3-5, med mindre tilskuddet ydes til disses erhvervsmæssige virksomhed. Såfremt tilskuddet ydes til virksomheder, der helt eller delvis drives af ovenstående myndigheder, foreninger eller organisation, kan tilskuddet udgøre statsstøtte, og er derfor underlagt begrænsningerne i § 54, stk. 3-5. Afgrænsningen mellem tilskud til erhvervsmæssig virksomhed og tilskud til anden aktivitet afhænger bl.a. af, om tilskuddet vil kunne påvirke private virksomheders konkurrencesituation. Det forudsættes, at der ved tildeling af tilskud foretages en konkret vurdering heraf.
Tilskuddets størrelse fastsættes i øvrigt under hensyn til andre tilskudsmuligheder og ansøgerens egen økonomiske eller anden interesse i projektet samt den økonomiske risiko ved dets gennemførelse.
Tilskud kan gives til virksomheder, selskaber, foreninger og organisationer og offentlige myndigheder i overensstemmelse med de hidtidige tilskudsbestemmelser. Bestemmelsen omfatter således bl.a. enkeltmandsvirksomheder, anpartsselskaber, aktieselskaber, interessentskaber, fælleskommunale selskaber, selskaber oprettet i henhold til § 60 i lov om kommunernes styrelse m.v.
Til nr. 3
Det fremgår af § 54 a, at tilskud efter §§ 54 b, c og d er underlagt reglerne om de minimis støtteordningen i Kommissionens meddelelser herom jf. seneste meddelelse fra Kommissionen af 6. marts 1996 om de minimis støtteordninger, EFT 1996 C 68/9. Det maksimale samlede tilskudsbeløb, som en tilskudsmodtager kan modtage, er af Europa-Kommissionen på nuværende tidspunkt fastsat til 100.000 ECU over en periode på 3 år, der begynder ved udbetalingen af den første de minimis støtte. Dette maksimumsbeløb omfatter alene støtte, der ydes som de minimisstøtte, og berører ikke tilskudsmodtagerens mulighed for at opnå anden støtte, der ydes tilskudsmodtageren i henhold til ordninger, der er godkendt af Europa-Kommissionen.
Det er ikke muligt under de minimisordningen at give tilskud til følgende sektorer: Transport, landbrug og fiskeri samt skibsbygnings-, kul og stålindustri, da disse sektorer er undergivet særlige regler om statsstøtte. Den nærmere afgrænsning af sektorerne afhænger af Kommissionens praksis, herunder af de af Kommissionens udstedte meddelelser. I overensstemmelse hermed er disse områder undtaget i lovforslaget.
Endvidere kan der ikke gives tilskud til eksportstøtte. Tilskud til f.eks. produktudvikling ved deltagelse i udstillinger og messer, igangsættelse af undersøgelser og konsulentbistand i forbindelse med introduktion af et nyt eller eksisterende produkt på et nyt geografisk marked er i denne sammenhæng ikke at regne for eksportstøtte.
Efter § 54 b foreslås det at yde tilskud til projekter vedrørende miljøledelse, produktudvikling baseret på livscyklusanalyse og miljøbevidst indkøbspolitik.
Formålet med dette tilskud er at styrke virksomhedernes miljømæssige kompetence således, at der sikres en effektiv og koordineret spredning til et stort antal virksomheder, organisationer og institutioner af nye resultater og erfaringer fra produktindsatsen samt indsatsen på affaldshåndteringsområdet. Dette skal ske gennem tilskud til miljøprojekter, der enten omfatter ansættelse af medarbejdere med miljømæssige kompetencer eller gennemførelse af miljømæssig efteruddannelse af virksomhedens medarbejdere.
Tilskuddene efter § 54 b skal ligeledes i høj grad ses i en erhvervspolitisk sammenhæng, hvor det forventes, at fremtidens varemarked vil stille krav om en markant forbedring af produkternes miljøegenskaber. Virksomheder skal derfor på den ene side kunne udnytte den nyeste viden og de nyeste metoder og på den anden siden honorere de stigende krav fra kunderne om renere produkter og miljøledelse.
Efterspørgsel efter miljøforbedrede produkter og krav om miljøledelsessystemer fra kunderne o.s.v. er en stærkt motiverende faktor for de virksomheder, der iværksætter arbejdet med miljøforbedringer. Derfor skal der på den ene side opbygges kompetence til at arbejde med miljøforbedringer, og på den anden side skal der opbygges en kvalificeret efterspørgsel. Det kan være indkøbere i private virksomheder, importører eller grossister samt detailhandlen eller offentlige indkøbere, der skal have kompetence og indsigt til at kunne stille krav og spørgsmål til producenterne om miljøforholdene for de produkter, de køber.
De senere års evalueringer af udviklingsprogrammer viser, at der er betydelige barrierer i mindre og mellemstore virksomheder samt organisationer for at gå i gang med virksomhedsudvikling på miljøområdet. Det gælder både, når det handler om at udnytte resultaterne af udviklingsprogrammer og konkrete projekter, og når det handler om at nyttiggøre anden viden, der ikke umiddelbart er en forudsætning for den daglige drift. Ressourcerne mangler i form af tid og penge, og der mangler en tradition for at gå i gang med udviklingsprægede opgaver.
Forslag om tilskud til kompetenceudvikling er opbygget efter tilsvarende principper for tilskud som Program for rådgivning om miljø- og arbejdsmiljøspørgsmål i mindre virksomheder, der afsluttes ved udgangen af 1997. Erfaringerne herfra viser, at det i stort omfang er lykkedes at bryde barriererne med gode resultater for miljøet, beskæftigelsen og konkurrenceevnen. I forhold til den eksisterende tilskudsmulighed foreslås det nu at åbne mulighed for tilskud til efteruddannelse af virksomhedens miljømedarbejdere for dermed at sikre, at den nyeste viden spredes til virksomhederne. I forhold til dette hidtidige program omfatter forslaget om tilskud til kompetenceudvikling også tilskud til produktudvikling og miljøbevidst indkøbspolitik. Desuden udvides kredsen af tilskudsmodtagere fra mindre virksomheder til virksomheder, organisationer og institutioner samt offentlige myndigheder, se bemærkningerne ovenfor til nr. 2.
Tilskud til miljøledelse kan bl.a. omfatte tilskud til det systematiske arbejde med at tilvejebringe et overblik over miljøbelastningerne, dokumentere og informere om miljøbelastningen ved produktion og produkter, gennemførelse af konkrete ændringer i produktion, proces og valg af hjælpemidler for at realisere virksomhedens miljøpolitik og indførelse af renere teknologiløsninger. Med miljøledelse menes ikke nødvendigvis et system, der følger en international standard og kan certificeres, men en systematisk indsats, der bygger på hovedelementerne i de internationale standarder.
I arbejdet med at etablere miljøledelsessystemer kan der indgå tilknyttede arbejdsmiljøaktiviteter med det formål at sikre, at arbejdet med arbejdsmiljø integreres hensigtsmæssigt i forbindelse med det miljømæssige arbejde i projektet. I den forbindelse skal tilskudsmodtager undersøge, i hvilken grad arbejdsmiljø kan integreres i projektet.
Tilskud til produktudvikling omfatter tilskud til aktiviteter, der sigter mod at forbedre produktets miljømæssige egenskaber set i et livscyklusperspektiv. For eksempel efter principperne i UMIP ( Udvikling af Miljøvenlige Industri Produkter) samt afledte værktøjer og vejledninger.
Tilskud til miljøbevidst indkøbspolitik kan bl.a. omfatte tilskud til etablering af miljøkompetence i indkøbs- og salgsorganisationer, der enten i kraft af markedsvolumen, produktområder, muligheder for demonstrationseffekt m.v. kan vise væsentlige muligheder for effekt på miljøområdet gennem implementering af miljøbevidst indkøbs- og salgspolitik og leverandørstyringssystemer.
Der ydes ikke tilskud efter § 54 b til udstyr, inventar, bygningsmæssige foranstaltninger og lignende.
Det er en forudsætning for modtagelse af tilskud, at virksomheden i forbindelse med projektet enten ansætter mindst en ny medarbejder eller gennemfører efteruddannelse af virksomhedens medarbejdere.
Efteruddannelsen skal sikre den miljømæssige kompetence i virksomheden ved gennemførelsen af projektet. Ansættelser skal sikre gennemførelsen af projektet eller frigøre en kvalificeret eksisterende medarbejder, der skal deltage i projektet. Der skal være tale om ansættelse af en medarbejder i mere end et 1/2 årsværks ansættelse. Der kan således ikke ansættes 2 medarbejdere i hver 3 måneder. Ved længerevarende projekter forudsættes det, at ansættelsen varer i hele projektets løbetid. Der vil blive lagt vægt på, at der opbygges blivende kompetencer i virksomheden.
Det er endvidere en forudsætning, at virksomheden har etableret eller etablerer et miljøledelsessystem.
Øvrige vilkår for tilskud vil bl.a. være:
- at der kan ikke ydes tilskud til aktiviteter, der er sat i gang, før tilsagn om tilskud foreligger,
- at ansøger overholder gældende miljø- og arbejdsmiljølovgivning,
- at det planlagte arbejde med miljøledelse på forhånd er drøftet mellem ledelse og medarbejdere i virksomhedens sikkerhedsorganisation og andre samarbejdsorganer,
- at alle projekter skal bidrage til formidling og spredning af relevante erfaringer,
- at relevante data til brug ved produktudvikling indsamles og indgår i UMIP-basen,
- at ansøgere sandsynliggør, at projektet giver væsentlige miljømæssige resultater,
- at ansøgere sandsynliggør, at resultaterne kan anvendes i forbindelse med den fortsatte udvikling i virksomheden.
Erhvervsfremmestyrelsen og Energistyrelsen har støtteordninger, der omfatter tilskud til ansættelse af en medarbejder. Erhvervsfremmestyrelsens Miljøisbryderprogram giver tilskud til forberedende miljøprojekter. Miljøisbryderordningen vil dermed kunne udgøre forprojekter til et egentligt kompetenceopbygningsprojekt efter § 54 b. Ansættelseskravet i § 54 b vil således kunne opfyldes ved, at den »isbryderansatte« person i forlængelse af isbryderprojektet glider over i miljøkompetenceprojektet. Energistyrelsens støtteordning giver tilskud til ansættelse af en energimedarbejder. Den grønne Jobpulje har endvidere til formål at yde tilskud til et bredt spektrum af beskæftigelsesprojekter inden for miljøområdet. Den grønne Jobpulje har sit fokus på den brede beskæftigelse inden for områder så som byøkologi, trafik, vedvarende energi m.v., og adskiller sig hermed tydeligt fra projekter efter § 54 b, der tager udgangspunkt i den erhvervspolitiske dimension med det formål at opbygge en kvalificeret virksomhedsintern miljøkompetence i danske virksomheder særligt henblik på små og mellemstore virksomheder.
Der kan ydes tilskud fra andre dele af programmet for renere produkter m.v. og fra andre tilskudsordninger i det omfang, det ikke strider mod EU's de minimisregler.
Efter § 54 c foreslås det at give tilskud til de meromkostninger, som små og mellemstore virksomheder har haft i forbindelse med ansøgning om miljømærke på deres produkter.
Det foreslås, at det europæiske og det nordiske miljømærke omfattes af tilskudsordningen, fordi mærkerne er baseret på livscyklusbetragtninger over miljøbelastningen, mærkerne er officielt anerkendte, og de bliver kontrolleret af en uafhængig tredjepart.
Formålet med tilskud efter § 54 c er at fremme antallet af miljømærkede produkter på markedet, samt at give små og mellemstore virksomheder et incitament til at opnå miljømærke på deres produkter. For en definition af små og mellemstore virksomheder, se bemærkningerne ovenfor til nr. 2.
Der kan dog kun gives tilskud til de første små og mellemstore virksomheder inden for en produktgruppe, da tilskuddene gives for at lette indkøringsfasen af miljømærkede produkter, og ikke for generelt at nedsætte omkostningerne ved ansøgning om et miljømærke.
Det vil være forskelligt fra produktgruppe til produktgruppe, hvorvidt der er behov for at yde tilskud, og i givet fald hvor mange ansøgere, der kan opnå tilskud. Såfremt udbredelsen af miljømærker inden for en produktgruppe forventes at kunne opnås uden tilskud, vil tilskud ikke blive givet. Det vil således ikke være muligt at yde tilskud ved alle nye eller reviderede kriteriesæt.
Efter § 54 c, stk. 2 og 3, foreslås det, at ministeren får adgang til at beslutte, hvilke produktgrupper, der kan ydes tilskud til, antallet af tilskudsmodtagere, tidsfrister for ansøgning om tilskud samt en beløbsmæssig begrænsning af tilskud. Denne kompetence forventes at blive tillagt Miljøstyrelsen i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 80. Den forventes nærmere udmøntet i en kommende bekendtgørelse
I forbindelse med Miljøstyrelsens opgaver vedrørende miljømærkning vil det blive styrelsens opgave at vurdere det konkrete tilskudsbehov ved nye eller reviderede kriteriesæt herunder at fastlægge, hvor mange ansøgere, der skal udgøre de første virksomheder. I vurderingen af tilskudsbehovet vil Miljøstyrelsen lægge vægt på branchens størrelse og sammensætning, relevant miljømæssig viden og data på området, meromkostningernes omfang, erfaringer med miljømærket fra andre lande, branchens miljømæssige tradition og profil samt markedets karakter m.v. Vurderingen af tilskudsbehovet vil blive foretaget i samråd med miljømærkesekretariatet.
Miljøstyrelsen offentliggør tilskudsmulighederne, herunder beløbsgrænser og tidsfrister for ansøgninger om tilskud, i forbindelse med offentliggørelsen af kriteriesættet. Det er nødvendigt at fastsætte en tidsfrist, da formålet med tilskuddet er at fremme udbredelsen af miljømærkede produkter umiddelbart efter nye eller reviderede kriteriesæts offentliggørelse ved at yde tilskud til de første virksomheder, hvis produkter tildeles miljømærket.
Meromkostningerne skal være afholdte og skal kunne dokumenteres.
Meromkostninger kan bl.a. bestå af udgifter til gennemførelse af nødvendige analyser, tests, måling og certificering til dokumentation af ansøgningen om miljømærket. Herudover kan meromkostninger bestå af lønomkostninger til midlertidigt ansatte medarbejdere, frikøb af egne medarbejdere eller køb af konsulentydelser til brug for arbejdet med ansøgning.
Rækkefølgen af tilskudsberettigede afhænger af dato for indbetaling af ansøgningsgebyr. I tilfælde af flere indbetalinger af ansøgningsgebyr på samme dato afhænger rækkefølgen af datoen for tildeling af miljømærket. Hvis det herefter fortsat ikke er muligt at bestemme rækkefølgen af tilskudsberettigede, vil det tilbageværende afsatte tilskudsbeløb blive ligeligt fordelt mellem de tilskudsberettigede. Miljøstyrelsen vil fastsætte tidsfrister for, hvornår en fuldstændig dokumenteret ansøgning skal foreligge. Tilsagn om tilskud kan således bortfalde, såfremt den fastsatte frist ikke overholdes. Tilskud ydes under forudsætning af tildeling af miljømærket og vil først blive udbetalt, når miljømærket er tildelt.
Der kan ikke ydes tilskud til dækning af ansøgnings- eller anvendelsesgebyr.
Der kan endvidere ikke ydes tilskud til ansøgning om miljømærke på produkter, som allerede har opnået det samme miljømærke i et andet land samt til produkter, som har opnået et miljømærke i Danmark før denne lovs ikrafttræden.
Der kan alene gives tilskud til det nordiske miljømærke »Svanen« og det europæiske miljømærke »Blomsten«. Ved virksomheder forstås både producenter, importører, grossister samt detailhandlen, som har fået tildelt et miljømærke på egne varer. Det kan være varer, som produceres af andre efter detailhandlens specifikationer og markedsføres som detailhandlens egne varer.
Tilskud kan gives op til 50 pct. af meromkostningerne per tildelt miljømærke. Miljøstyrelsen fastsætter en beløbsmæssig begrænsning per ansøgning, idet omkostningerne til dokumentation kan variere meget fra kriteriesæt til kriteriesæt. Meromkostninger, der dækkes af tilskud fra anden side, er ikke tilskudsberettiget. På baggrund af vurderingerne fastsætter Miljøstyrelsen en maksimal tilskudspulje for den enkelte produktgruppe.
Efter § 54 d videreføres den ved L 477 1993 gennemførte udvidelse af den eksisterende § 54, hvorved det tilskudsberettigede område kom til at omfatte hele affaldsområdet, og ikke som tidligere alene den del, som udgøres af genanvendelsesområdet. Tilskudsmuligheden til projekter vedrørende affald, uden elementer af genanvendelse, blev oprindeligt gennemført som en de minimis ordning. Det foreslås, at hjemlen flyttes til en selvstændig bestemmelse § 54 d, hvorved den placeres i tilknytning til de øvrige de minimis projekter med henblik på at skabe et bedre overblik over de forskellige tilskudsmuligheder.
Tilskud efter bestemmelsen kan gives til affaldsprojekter, som har til formål at nedsætte miljøbelastningen i forbindelse med håndtering, bortset fra genanvendelse, af affald, herunder at begrænse problemerne i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Berettigede til tilskud efter bestemmelsen vil således bl.a. være udviklings- og udredningsprojekter vedrørende anmeldelse, deklarering, sortering emballering, mærkning, oplagring og indsamling med henblik på bortskaffelse af affald samt projekter vedrørende forbrænding og deponering af affald.
Indsatsen vil i høj grad være system- og procesorienteret, idet disse metoder er væsentlige elementer i affaldsfasen.
Til nr. 4
Efter § 55 foreslås en videreførsel af den gældende regel i miljøbeskyttelseslovens § 55, dog med en nedsættelse af tilskudsprocenten for tilskud til anlægsinvesteringer i indsamlingsordninger for alle affaldstyper fra 75 pct. til 30 pct, jf. Kommissionens rammebestemmelser om miljøbeskyttelse.
I forbindelse med Handlingsplanen for affald og genanvendelse 1993-1997 blev anlægsbevillingen taget af finansloven. Der kan således ikke p.t. ydes tilskud til anlægsinvesteringer.
Det vurderes imidlertid, at bestemmelsen bør optages uændret, idet den ikke kan udelukkes at blive aktuel indenfor den nærmeste fremtid.
Efter stk. 3 kan tilskud gives til samme modtagerkreds som efter §§ 54 - 54 d.
Såfremt tilskud gives til små og mellemstore virksomheder, kan tilskudsprocenten hæves med op til 10 pct., se bemærkningerne ovenfor til nr. 2.
Til nr. 5
Hjemmelen til administrativt at fastsætte regler for tilskudsordningerne efter lovens kapitel 7 foreslås af lovtekniske årsager samlet i een paragraf. Den nuværende hjemmel for så vidt angår spildolie i § 55 a, stk. 2, foreslås derfor flyttet til § 56, stk. 3, se bemærkningerne til nr. 8. Rettelsen i det nye stk. 2, er en konsekvensrettelse.
Til nr. 6
Ændringen er af redaktionel karakter.
Til nr. 7
§ 55 c foreslås af lovtekniske grunde flyttet til § 57, stk. 4.
Til nr. 8
Efter § 56 foreslås det, at miljø- og energiministeren bemyndiges til at nedsætte et eller flere råd, der prioriterer indsatsen for tilskud i henhold til §§ 54-55 samt rådgiver Miljø- og Energiministeriet om den produktorienterede miljøindsats og den tekniske udvikling inden for affaldshåndteringsområdet. Rådet eller rådene vil bestå af repræsentanter fra interesseorganisationer og myndigheder. Miljø- og Energiministeriet vil fungere som sekretariat for rådene.
Muligheden for nedsættelse af flere parallelle råd er en uændret bemyndigelse fra den eksisterende § 56. Det forventes, at navnet og sammensætningen af det eksisterende Råd vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi ændres således, at et kommende råd i højere grad vil afspejle produktorienteringen af indsatsen samt inddrage repræsentanter fra handels- og servicesektoren.
Bestemmelsen i § 56, stk. 1 og 2, indeholder en ændring af kompetencen i forhold til det eksisterende Råd vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi, der i henhold til de gældende regler træffer afgørelse i sager om tilskud efter §§ 54-55. Det foreslås at ændre kompetencen til at træffe afgørelse i de konkrete sager således, at miljø- og energiministeren træffer afgørelse i de konkrete sager om bevilling af tilskud på baggrund af de af Rådet vedtagne prioriteringsplaner og tilskudsprogrammet i øvrigt. Herigennem ændres Rådets beslutningskompetence fra enkeltsagsafgørelser til at træffe afgørelse om de overordnede prioriteringer og rådgivning omkring strategier m.v.
Det kommende råd vil få kompetence til dels at fastsætte de overordnede prioriteringer for indsatsen og dels til at rådgive ministeren mere bredt om strategierne inden for produktområdet og i affaldstekniske spørgsmål. Afgrænsningen på affaldshåndteringsområdet skal ses i lyset af, at den generelle debat om strategierne på affaldsområdet foregår i andre fora. Kompetencen med hensyn til at fastsætte overordnede prioritering påtænkes udmøntet således, at Rådet vedtager en årlig prioriteringplan indeholdende de overordnede faglige og budgetsmæssige rammer for tilskudsprogrammets hovedindsatsområder.
Det foreslås endvidere, at miljø- og energiministeren kan bemyndige Rådet til helt eller delvist at træffe afgørelse i tilskudssager. Det er miljø- og energiministerens intention, at Rådet får bemyndigelse til at træffe afgørelse i større sager i henhold til §§ 54-55 vedrørende de indsatsområder, hvor Rådet ikke på forhånd har diskuteret principper og målsætninger. Hovedreglen vil således blive, at Miljøstyrelsen træffer afgørelse efter §§ 54-55 efter bemyndigelse fra ministeren i henhold til miljøbeskyttelsesloven § 80.
Vurderingen af ansøgninger efter § 54 til udrednings,- og udviklingsprojekter eller informations,- og formidlingsprojekter vil blive foretaget på baggrund af reglerne i § 54, Rådets årlige prioriteringsplan samt prioriteringerne i Program for renere produkter m.v.
Der vil blive ydet tilskud efter § 54 a og § 54 b, når ansøgningerne dokumenterer, at kriterierne for tilskud er opfyldt. Til brug for administrationen af ordningen vil der blive udarbejdet standard-ansøgningsskemaer.
I § 56, stk. 3 foreslås det, at de eksisterende bemyndigelser til at fastsætte nærmere regler for administrationen af tilskudsordningerne udvides i overensstemmelse med anbefalingerne i Finansministeriets rapport »Forvaltning af tilskud« fra maj 1996 vedrørende god tilskudsforvaltning.
Hensigten med udvidelsen er bl.a. at give miljø- og energiministeren udtrykkelig hjemmel til at fastsætte regler vedr. betingelser for tilsagn om støtte, ansøgningens indhold, udformning af budgetter, regnskabsaflæggelse, revision m.v. De nuværende hjemmeler er bredt formuleret, og de nævner ikke udtrykkeligt de forhold, der i følge Finansministeriets rapport skal kunne fastsættes regler om i de bekendtgørelser, der regulerer tilskud.
Der kan i denne forbindelse bl.a. fastsættes regler om, at tilskudsmodtagere skal medvirke ved en eventuel evaluering samt information om projektet. Der kan endvidere fastsættes regler vedr. bortfald af tilsagn samt tilbagebetaling af tilskud, bl.a. såfremt betingelser for modtagelse af tilskud ikke er opfyldt og i tilfælde af, at evt. tilskud fra anden side eller øvrige indtægter fra projektet overstiger det forudsatte ved tildelingen af støtte efter nærværende lov m.v. Dette gælder uanset, at modtageren har handlet i god tro. Endvidere kan fastsættes sagsbehandlings- og rapporteringsregler, herunder at tilskud kan gives efter afholdelse af udbud samt bestemmelser vedr. kontrol og tilsyn m.v.
Bemyndigelsen i § 56, stk. 3, indebærer endvidere, at der vil kunne kræves renter af tilskud, der skal tilbagebetales. Ved udnyttelse af denne hjemmel skal principperne for renteberegning i lovens § 88, stk. 2, 2. pkt., anvendes.
Der kan i forbindelse med tilskudsordningerne efter § 53 a og § 55 a tillige fastsættes regler om kontrol af indsamlet affalds oprindelse og sammensætning, idet miljø- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte regler om bl.a. ansøgerens pligt til for egen regning at foretage undersøgelser af affaldet. Undersøgelserne foretages i givet fald efter retningslinier fastsat af ministeren. Denne hjemmel eksisterer på nuværende tidspunkt for ordningen vedrørende indsamling af spildolie og foreslås udvidet til også at omfatte ordninger efter § 53 a.
Til nr. 9
Efter § 56 a foreslås, at modtagere af tilskud efter §§ 54-55 er forpligtet til at oplyse om overholdelse af vilkår for tilskud. Bestemmelsen indebærer, at Miljø- og Energiministeriet skal underrettes, såfremt et projekt udvikler sig på en sådan måde, at der kan opstå tvivl om, hvorvidt betingelserne for tilskud er opfyldt. Derudover foreslås det, at modtageren af tilskud efter anmodning herom er forpligtet til at meddele Miljø- og Energiministeriet enhver oplysning, der har betydning for modtagelsen af tilskud samt for vurderingen af projektets effekter.
Til nr. 10
Efter § 57 foreslås, at der kan gives tilsagn til projekter om tilskud efter §§ 54-55 udover finansåret. Det foreslås endvidere, at der kan stilles krav om, at tilskuddet anvises til en konto i et pengeinstitut, som anbefalet i Finansministeriets rapport om god tilskudsforvaltning. Adgangen til modregning i forbindelse med restancer til det offentlige er enslydende med den tidligere § 55 c.
Til nr. 11
Efter § 110, stk. 1, nr. 11, foreslås det, at bestemmelsen, hvorefter det er strafbart at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller at undlade at afgive oplysninger som krævet efter § 55 b, udvides til også at omfatte oplysninger som krævet efter § 53 b og § 56 a.
Til nr. 12
Ændringen er af redaktionel karakter
Til nr. 13
Det foreslås, at bestemmelsen, der giver mulighed for at fastsætte strafregler i forskrifter udstedt i medfør af en række nærmere angivne bemyndigelsesbestemmelser, ændres således, at den tillige omfatter regler udstedt efter den nye § 56, stk. 3.
Til § 2
I § 2 fastsættes, at tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af miljø- og energiministeren, idet tidspunket for ikraftsættelse afhænger af tidspunktet for Europa-Kommissionens godkendelse.
Skriftlig fremsættelse (14. november 1997)
Miljø- og energiministeren (Svend Auken):
Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Tilskud til renere produkter m.v.).
(Lovforslag nr. L 67).
Formålet med lovforslaget er styrke initiativerne til fremme af udvikling og afsætning af renere produkter. Dette indebærer en udvidelse af de eksisterende tilskudsmuligheder inden for renere teknologi og affalds- og genanvendelsesområdet i en produktorienteret retning. Lovforslaget retter fokus mod at nedbringe den samlede miljøbelastning fra produkter i et vugge til grav perspektiv frem for på selve produktionsprocessen.
Baggrunden for denne produktorientering af tilskuddene er, at en stadig større del af vores miljøproblemer stammer fra brug og bortskaffelse af produkter, og i mindre grad direkte fra industriens processer. Der er derfor behov for at flytte fokus fra selve produktionsprocessen over imod samlede forbedringer af produkternes miljøegenskaber set i et vugge til grav perspektiv.
Samtidigt vil der også fremover være et behov for at supplere den forebyggende produktindsats med udvikling og forbedring af systemer og teknikker til håndtering af affald. Denne indsats på affaldsområdet vil blive en integreret del af tilskudsprogrammet.
Som et led i det samlede tilskudsprogram foreslås der etableret to nye tilskudsordninger. For det første skal der kunne ydes tilskud til opbygning af miljøkompetence i virksomheder og institutioner for at sikre en effektiv spredning og fastholdelse af de opnåede resultater fra produktindsatsen. Opbygning af kompetence kan nu både ske gennem efteruddannelse og ved ansættelse af nye medarbejdere. Ordningen bygger på de gode erfaringer fra Program for rådgivning om miljøspørgsmål og arbejdsmiljø til mindre virksomheder, der udløber i indeværende år.
For det andet vil der for at øge udbredelsen af miljømærkede produkter blive mulighed for at yde tilskud til visse af de meromkostninger, som virksomhederne har i forbindelse med opnåelsen af miljømærker. Tilskuddene vil blive forbeholdt små og mellemstore virksomheder.
Det foreslås, at administrationen af tilskudsordningen tilrettelægges således, at et udpeget råd bestående af repræsentanter fra organisationer og myndigheder fastlægger den overordnede strategi og prioritering vedrørende tilskud, og at selve bevillingen af de enkelte projekter som hovedregel varetages af Miljøstyrelsen. Lovforslaget betyder derfor nedlæggelse af det nuværende Rådet for genanvendelse og mindre forurenende teknologi, der i dag har den bevilgende myndighed, og oprettelse af et nyt, primært rådgivende råd.
Herudover indeholder forslaget en række ændringer som følge af anbefalingerne i Finansministeriets rapport »Forvaltning af tilskud« fra maj 1996 vedrørende god tilskudsforvaltning.
Idet der i øvrigt henvises til lovforslaget med bemærkninger anbefaler jeg det til Folketingets velvillige behandling.