1997 LSF 80 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF VISSE AFGIFTSLOVE (SVERIGES INDTRÆDEN I AFTALEN OM VEJBENYTTELSESAFGIFT M.V.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199712K00080@1997-12-17/da
Indhold
§ 1
I lov nr. 956 af 25. november 1994 om afgift af vejbenyttelse, som ændret ved § 1 i lov nr. 226 af 27. marts 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er registreret som trækkraft for en eller flere blokvogne, svares afgift med den sats, der er gældende for køretøjer med 4 aksler eller derover, jf. stk. 1.«
2. I § 7, stk. 4, indsættes efter »veje«: »som ændret ved protokol af 18. september 1997 om Kongeriget Sveriges tiltræden til nævnte aftale samt tillægsaftale af 18. september 1997 til nævnte aftale vedrørende en undtagelse for kombineret transport«.
§ 2
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 12. september 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 1213 af 27. december 1996, § 2 i lov nr. 361 af 2. juni 1997 og § 2 i lov nr. 363 af 2. juni 1997, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 3, ophæves.
2 . § 4, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. For motorkøretøjer omfattet af stk. 2 og 3, der er registreret første gang 1. januar 1998 eller senere, og som opfylder de krav til udslippet af skadelige stoffer, der ved bekendtgørelse fastsættes af Trafikministeriet, ydes fradrag i vægtafgiften med følgende beløb årligt:
--------------------------------------------------------------------- Tilladt totalvægt År 1998-2000 År 2001 År 2002-2005 Fradrag, kr. Fradrag, kr. Fradrag, kr. --------------------------------------------------------------------- De bekendtgjorte år 2000-miljønormer: Indtil 1.000 kg. ...... 350 0 0 1.001-2.000 kg. ....... 700 0 0 2.001-2.500 kg. ....... 900 900 0 2.501-3.500 kg. ....... 1.150 1.150 0 De bekendtgjorte år 2005-miljønormer: Indtil 1.000 kg. ...... 450 100 100 1.001-2.000 kg. ....... 900 200 200 2.001-2.500 kg. ....... 1.250 1.250 350 2.501-3.500 kg. ....... 1.600 1.600 450« ---------------------------------------------------------------------
3. I § 4 a, stk. 1, indsættes efter »jf. § 2, stk. 2«: ». For lastbiler, der er registreret som trækkraft for en eller flere blokvogne, anvendes satsen for det vogntog, der med den pågældende lastbil har den højeste sats«.
§ 3
I lov nr. 360 af 2. juni 1997 om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 2, ændres »100« til: »10«.
2. I § 7 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler vedrørende afgørelser om afgiftsfritagelse eller -nedsættelse efter stk. 1.«
§ 4
I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 741 af 22. september 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 6, ændres »§ 8, stk. 5« til: »§ 8, stk. 6«.
2. I § 6, stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
§ 5
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Bestemmelserne i § 1, nr. 1, og § 2, nr. 3, får virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar 1998 eller senere.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 956 af 25. november 1994 om afgift af vejbenyttelse, som ændret ved § 1 i lov nr. 226 af 27. marts 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes som stykke 5:
» Stk. 5. For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er registreret som trækkraft for en eller flere blokvogne, svares afgift med den sats, der er gældende for køretøjer med 4 aksler eller derover, jf. stk. 1.«
2. I § 7, stk. 4, indsættes efter »veje«: »som ændret ved protokol af 18. september 1997 om Kongeriget Sveriges tiltræden til nævnte aftale samt tillægsaftale af 18. september 1997 til nævnte aftale vedrørende en undtagelse for kombineret transport«.
§ 2
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 12. september 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 1213 af 27. december 1996, § 2 i lov nr. 361 af 2. juni 1997 og § 2 i lov nr. 363 af 2. juni 1997, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 3, ophæves.
2. I § 4 a, stk. 1, indsættes efter »jf. § 2, stk. 2«: ». For lastbiler, der er registreret som trækkraft for en eller flere blokvogne, anvendes satsen for det vogntog, der med den pågældende lastbil har den højeste sats«.
§ 3
I lov nr. 360 af 2. juni 1997 om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 2, ændres »100« til: »10«.
2. I § 7 indsættes som stk. 2:
» Stk. 2 . Socialministeren fastsætter nærmere regler vedrørende afgørelser om afgiftsfritagelse eller -nedsættelse efter stk. 1.«.
§ 4
I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 741 af 22. september 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 6, ændres »§ 8, stk. 5« til: »§ 8, stk. 6«.
2. I § 6, stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
§ 5
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
Den 18. september 1997 blev Protokol om Kongeriget Sveriges tiltræden til aftalen af 9. februar 1994 mellem Belgien, Danmark, Tyskland, Luxembourg og Nederlandene om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje samt Tillægsaftale til den nævnte aftale vedrørende en undtagelse for kombineret transport underskrevet i Bruxelles.
Med protokollen indtræder Sverige i samarbejdet mellem Danmark, Tyskland og Beneluxlandene om en fælles vejbenyttelsesafgift - kaldet Eurovignetten - for tunge lastbiler til vejgodstransport. Den svenske indtræden forventes at ske med virkning fra 1. januar 1998.
Med tillægsaftalen får deltagerne i aftalen af 9. februar 1994 mulighed for inden for deres territorier at fritage køretøjer, der udfører kombineret transport i overensstemmelse med direktiv 92/106/EØF af 7. december 1992 for vejbenyttelsesafgift.
Loven om vejbenyttelsesafgift ændres ved en tilføjelse, der henviser til Protokollen og Tillægsaftalen.
Der har hidtil ikke været opkrævet vejbenyttelsesafgift og vægtafgift ved kørsel med blokvogn, der er hjemmehørende i Danmark. Blokvogne har dermed været behandlet forskelligt fra andre påhængsvogne og tællevogne. Ved en tilføjelse til vejbenyttelsesafgiftsloven og vægtafgiftsloven gøres det klart, at der også ved kørsel med blokvogne skal svares vejbenyttelsesafgift og vægtafgift for hele vogntoget.
Sveriges indtræden i aftalen om vejbenyttelsesafgift
Sverige forventes at indføre vejbenyttelsesafgift for lastbiler med totalvægt over 12 tons til godstransport pr. 1. januar 1998. Sverige har valgt at indtræde i samarbejdet mellem Danmark, Tyskland og Benelux-landene om den fælles vejbenyttelsesafgift frem for at indføre en isoleret vejbenyttelsesafgift i Sverige. Hermed vil svenske lastbiler, der har betalt afgift i Sverige, ikke skulle betale afgift ved kørsel i de øvrige 5 aftalelande. Tilsvarende vil lastbiler fra de 5 lande - herunder Danmark - kunne køre afgiftsfrit i Sverige, når de har betalt afgift i deres hjemland. For lastbiler, der er registreret i Sverige, forventes afgiften at blive opkrævet på årsbasis og for retten til benyttelse af hele vejnettet lige som den danske vejbenyttelsesafgift. For lastbiler registreret i andre lande vil afgiften blive opkrævet for retten til at bruge de svenske motorveje samt visse hovedveje i Nordsverige, hvor der ikke er noget motorvejsnet.
Ifølge aftalen af 9. februar 1994 fordeles afgiftsindtægterne fra køretøjer, der er registreret uden for de 5 lande, efter følgende fordelingsnøgle: Belgien 13%, Danmark 4%, Tyskland 73%, Luxembourg 1% og Nederlandene 9%. Med Sveriges indtræden ændres fordelingsnøglen til følgende: Belgien 12,31%, Danmark 3,79%, Tyskland 69,16%, Luxembourg 0,97%, Nederlandene 8,52% og Sverige 5,25%.
Afgiftsfritagelse for køretøjer, der udfører kombineret transport
Med tillægsaftalen får medlemslandene mulighed for at indføre hel eller delvis afgiftsfritagelse eller refusion af allerede betalt afgift for køretøjer, der udfører kombineret transport i overensstemmelse med Rådets direktiv 92/106/EØF af 7. december 1992.
Ved kombineret transport forstås transport af varer mellem EU-medlemslande, hvor den indledende eller afsluttende del af transporten foregår ad vej og den mellemliggende del foregår ad jernbane, indre vandveje eller søvejen. Det er en betingelse, at den mellemliggende strækning er over 100 km i lige linie. Det er endvidere en betingelse, at den indledende eller afsluttende vejstrækning tilbagelægges mellem godsets læsnings- eller losningsplads og den nærmestliggende banegård eller inden for en radius af 150 km i lige linie fra laste- eller lossehavnen. Den kombinerede transport kan udføres enten ved at selve køretøjet tilbagelægger den mellemliggende strækning med jernbane eller ved anvendelse af køretøjer, der udelukkende anvendes til vejkørsel af de indledende eller afsluttende strækninger.
Et land, der vælger at indføre fritagelsen, skal gøre det således, at der ikke forekommer diskrimination på baggrund af nationalitet, dvs. fritagelsesmuligheden skal gælde for såvel køretøjer, der er registreret i landet, som køretøjer, der er registreret i andre lande.
Tillægsaftalen er gennemført på tysk foranledning, og efter de foreliggende oplysninger vil i første omgang alene Tyskland gøre brug af muligheden. Det er ikke for indeværende hensigten at anvende ordningen i Danmark.
Blokvogne
En blokvogn er i færdselslovens § 2, nr. 3, defineret som et motordrevet køretøj eller dertil koblet køretøj, hvis vægt, akseltryk, dimensioner eller øvrige konstruktion udelukker køretøjet fra registrering, og som er beregnet til transport af særlig tungt eller omfangsrigt gods. Afgiftspligtige køretøjer er i vejbenyttelsesafgiftslovens § 1 defineret som lastbiler og lastvognstog m.v. til vejgodstransport, der har en tilladt totalvægt på 12 t eller derover. Påhængsblokvogne vil på grund af deres anvendelse til transport af særligt tungt eller omfangsrigt gods altid være konstrueret til en totalvægt, der langt overstiger 12 t. Et vogntog bestående af en lastbil og en blokvogn vil derfor altid ligge i den højeste klasse med hensyn til aksler og vægt efter vejbenyttelsesafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Det forhold, at blokvogne på grund af deres størrelse og vægt ikke kan registreres efter færdselsloven, har imidlertid medført, at blokvogne hidtil har været holdt uden for beregning af vejbenyttelsesafgift og vægtafgift. En lastbil, der udelukkende er registreret som trækkraft for en eller flere blokvogne, er således afgiftsmæssigt blevet behandlet som solokøretøj, hvorved afgiftssatserne er væsentlig lavere end for et vogntog. Der er ikke nogen begrundelse for, at blokvogne, der netop anvendes til særlig tung vejgodstransport, skal behandles forskelligt fra andre påhængs- eller sættevogne i relation til vejbenyttelses- og vægtafgift, og det tydeliggøres derfor i de to love, at lastbiler, der er registreret som trækkraft for blokvogne, skal sidestilles med andre vogntog med hensyn til afgifter.
Provenumæssige konsekvenser
Vejbenyttelsesafgiften
Ved Sveriges indtræden i aftalen om vejbenyttelsesafgift ændres behandlingen af svenske køretøjers trafik i de oprindelige aftalelande, den trafik køretøjer fra aftalelandene foretager i Sverige og den trafik andre landes køretøjer fortager i Sverige.
Før Sveriges indtræden i aftalen skulle svenske lastbiler, der kørte i de oprindelige aftalelande, betale vejbenyttelsesafgift til disse. Med Sveriges indtræden betaler de svenske lastbiler kun vejbenyttelsesafgiften i Sverige. Dermed opstår der et provenutab for Danmark, der sammen med de øvrige aftalelande delte den svenske betaling af vejbenyttelsesafgift.
Før Sveriges indtræden i aftalen skulle lande udenfor aftalen kun betale vejbenyttelsesafgift i de oprindelige aftalelande. Med Sverige indtræden i aftalen skal lastbiler fra lande uden for aftalen, der kører i Sverige, også betale vejbenyttelsesafgift, som fordeles blandt aftalelandene. Dermed opstår en provenugevinst for Danmark.
Endelig reduceres Danmarks andel af indtægterne fra vejbenyttelsesafgiften fra køretøjer fra lande uden for aftalen som følge af Sveriges indtræden. Fordelingsprocenten reduceres fra 4,00 pct. til 3,79 pct. Dette medfører alt andet lige et provenutab for Danmark.
Den samlede effekt af Sveriges indtræden i aftalen om vejbenyttelsesafgiften er vanskelig at opgøre, idet den afhænger både af antallet af svenske køretøjer, der kører i de hidtidige aftalelande, og antallet af køretøjer fra lande uden for aftalen, der kører i Sverige. Det kan dog med usikkerhed skønnes, at der vil opstå et beskedent provenutab i størrelsesordenen ikke over 1 mio. kr. Danmark mister således 4 pct. af provenuet fra svenske køretøjers trafik i aftalelandende, men vinder 3,79 pct. af trafikken med andre landes køretøjer i Sverige.
Ændringerne skønnes ikke at medføre ændring af provenuet fra dansk registrerede køretøjer.
Forslagets øvrige elementer
De øvrige elementer i forslaget indebærer ikke nogen provenumæssige konsekvenser af betydning. Præciseringen af, at lastbiler, der er registreret som trækkraft for blokvogne, skal sidestilles med andre vogntog, medfører således kun en begrænset provenugevinst i størrelsesordenen ikke over 500.000 kr.
Forslagene vedrørende afrundingsreglen og invalidebiler er konsekvensændringer, der ved udarbejdelsen af provenuskøn til de oprindelige lovforslag vedrørende den berørte lovgivning er forudsat at være gældende. Disse ændringer har således ikke provenumæssige konsekvenser i forhold til det forudsatte i det oprindelige lovforslags provenubemærkninger.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Ændringerne vil ikke direkte indebære økonomiske konsekvenser for det danske transporterhverv, men muligvis medføre en vis forbedring af konkurrencesituationen over for det svenske transporterhverv. Dette vil dog afhænge af, om der fra svensk side gennemføres kompenserende foranstaltninger i form af nedsættelse af andre afgifter.
For forhandlere af afgiftsbeviser til udenlandske køretøjer - primært færgelinier mellem Danmark og Sverige samt tankstationer - må der påregnes en nedgang i omsætningen med salg af beviser, da svenske køretøjer fremover ikke vil skulle købe afgiftsbevis for kørsel i Danmark.
Miljømæssige konsekvenser
De miljømæssige konsekvenser af indførelsen af vejbenyttelsesafgift i Sverige afhænger bl.a. af, om der fra svensk side gennemføres kompenserende foranstaltninger i form af nedsættelse af andre afgifter. I givet fald er det alene lastbiler registreret uden for de 6 aftalelande, som vil få økonomiske konsekvenser af afgiften i Sverige, og dermed antages at blive dyrere for transportkøbere. En fordyrelse af vejgodstransporten i Sverige vil muligvis føre til en vis overførsel af gods til transport med bane eller skib.
Forholdet til EU-retten
Rådsdirektiv 93/89/EØF, der fastsætter rammerne for vejbenyttelsesafgift og vejafgifter, indeholder hjemmel til, at to eller flere EU-lande kan indføre fælles vejbenyttelsesafgift. Det er samtidig en betingelse, at andre medlemsstater kan tilslutte sig den fælles ordning, og at der udarbejdes et fordelingssystem, så hver enkelt medlemsstat får en rimelig del af afgiftsprovenuet. Kommissionen har deltaget i udarbejdelsen af aftalerne og herunder fastlæggelsen af den svenske andel af det fælles provenu.
Administrative konsekvenser
Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter i Told og Skat i 1997 på 50.000 kr., hovedsageligt til information.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med bestemmelsen fastlægges, at lastbiler, der er registreret som trækkraft for blokvogne, altid skal betale vejbenyttelsesafgift efter den højeste sats, idet det samlede vogntog altid vil have 4 aksler eller derover.
Til nr. 2
Under henvisningen til aftalen af 9. februar 1994 mellem Danmark, Tyskland, og Benelux landene indføres henvisning til ændringerne af aftalen med protokollen om Sveriges tiltræden og tillægsaftalen om en undtagelse for kombineret transport.
Til § 2
Til nr. 1
Efter vægtafgiftsloven § 2, stk. 3, fastsætter justitsministeren (nu trafikministeren) efter forhandling med skatteministeren vægtafgiften for midlertidig eller lejlighedsvis kørsel med registreringspligtige køretøjer, der ikke er registreret (kørsel med prøveskilte), samt for blokvognskørsel. Da blokvogne med forslaget kommer ind under vejbenyttelsesafgiften og den dertil knyttede vægtafgift bliver bestemmelsen overflødig med hensyn til blokvogne. Betaling for prøveskilte er særskilt reguleret i færdselsloven, og da bestemmelsen derfor i sin helhed bliver uden indhold foreslås den ophævet.
Til nr. 2
Som konsekvens af, at blokvogne behandles som andre påhængs- eller sættevogne i relation til vejbenyttelsesafgift, omfattes de ligeledes af vægtafgiften for vogntog, der er omfattet af vejbenyttelsesafgift.
Til § 3
Til nr. 1
I det oprindelige forslag til afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler (L 157 fremsat den 30. januar 1997) afrundede opad til nærmeste med 10 delelige tal ved den årlige regulering af satserne. Ved en fejl er dette i den vedtagne lov blevet til nærmest med 100 delelige tal. Den derved opståede provenugevinst ved den nugældende regel har således været utilsigtet.
Det foreslås, at afrundingsreglen for de satser, der fastsættes ved den årlige regulering af afgiften ændres således at den bliver i overensstemmelse med den tilsvarende afrundingsregel for vægtafgiften.
Til nr. 2
Det har vist sig, at der kan opstå tvivl om kompetancen i tilfælde, hvor invaliderede personer søger om fritagelse for/nedsættelse af afgiften uden samtidigt at søge om støtte til bil. Det foreslås derfor, at socialministeren fastsætter de nærmere regler om afgørelserne om afgiftsfritagelse eller -nedsættelse efter bestemmelsen.
Til § 4
Begge ændringer er konsekvensændringer af henvisninger, der fejlagtigt ikke kom med i § 1 i lov nr. 361 af 2. juni 1997.
Skriftlig fremsættelse (14. november 1997)
Skatteministeren (Carsten Koch):
Hermed tillader jeg mig at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af visse afgiftslove. (Sveriges indtræden i aftalen om vejbenyttelsesafgift m.v.).
(Lovforslag nr. L 80).
Formålet med lovforslaget er primært at ændre loven om vejbenyttelsesafgift under hensyn til Sveriges indtræden i aftalen mellem Danmark, Tyskland og Benelux-landene om den fælles vejbenyttelsesafgift - Eurovignetten. Den pågældende aftale ændres samtidig ved en tillægsaftale, som giver aftalelandene mulighed for at gennemføre undtagelser for såkaldt kombineret transport. Herudover ændres loven om vejbenyttelsesafgift samt vægtafgiftsloven med en præcisering af, at påhængsblokvogne til transport af særlig tungt eller omfangsrigt gods omfattes af vejbenyttelses- og vægtafgift i lighed med andre påhængs- og sættevogne til vejgodstransport. Endelig foretages en præcisering i loven om afgift efter brændstofforbrug med hensyn til afgiftsfritagelse for invalidebiler, og i samme lov samt i loven om registreringsafgift foreslås rettet 3 trykfejl, der opstod i forbindelse med forslagenes behandling i foråret 1997.
For såvidt angår vejbenyttelsesafgiften indebærer Sveriges indtræden i aftalen pr. 1. januar 1998, at svenske lastbiler fremover betaler afgift i Sverige og ikke længere skal betale afgift ved kørsel i de andre aftalelande - herunder Danmark. Samtidig skal køretøjer fra andre lande fremover betale afgift ved kørsel i Sverige. Dette gælder dog ikke danske køretøjer, som allerede har betalt afgift i Danmark.
Undtagelsen for den kombinerede transport indebærer, at landene i aftalen om vejbenyttelsesafgift fremover kan vælge at afgiftsfritage kørsel, der udføres som kombineret transport mellem EU-landene. Dvs, at indledningen/afslutningen af transporten foretages med lastbil, og den mellemliggende transport foretages ad jernbane, indre vandveje eller søvejen. Det er efter det foreliggende i første omgang alene Tyskland, der i løbet af 1998 vil søge at indføre denne mulighed. I Danmark har vi - primært på grund af de små afstande og de administrative meromkostninger - ikke anset ordningen for realistisk, men vi vil nøje følge udviklingen i Tyskland.
Idet jeg i øvrigt henviser til forslagets bemærkninger, skal jeg anbefale det til Tingets velvillige behandling.
Bilag
Protokol
om Kongeriget Sveriges tiltræden til aftalen om
opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers
benyttelse af visse veje.
Protokol om Kongeriget Sveriges tiltræden til aftalen om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje
Regeringerne i
Kongeriget Belgien
Kongeriget Danmark
Forbundsrepublikken Tyskland
Storhertugdømmet Luxembourg og
Kongeriget Nederlandene
som er kontraherende parter i Aftalen om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje, underskrevet i Bruxelles den 9. februar 1994, herefter benævnt »Aftalen af 9. februar 1994«, på den ene side
og
regeringen i Kongeriget Sverige, på den anden side
er under hensyn til Kongeriget Sveriges ønske om at indtræde i Aftalen af 9. februar 1994 og under henvisning til aftalens artikel 16 blevet enige om det følgende:
Artikel 1
Kongeriet Sverige indtræder i Aftalen af 9. februar 1994, således som denne er ændret ved nærværende protokol.
Artikel 2
(1) Artikel 2, stk. 2, i Aftalen af 9. februar 1994 erstattes af nedenstående bestemmelse:
»I øvrigt gælder i denne Aftale:
»En parts territorium« betyder Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene og Kongeriget Sveriges respektive territorier i Europa.'
(2) Artikel 13, stk. 3, afsnit 3, erstattes af nedenstående bestemmelse;
»De opgjorte afgiftsindtægter fordeles mellem parterne som følger:
- Kongeriget Belgien modtager 12,31% af indtægterne,
- Kongeriget Danmark modtager 3,79% af indtægterne,
- Forbundsrepublikken Tyskland modtager 69,16% af indtægterne,
- Storhertugdømmet Luxembourg modtager 0,97% af indtægterne,
- Kongeriget Nederlandene modtager 8,52% af indtægterne,
- Kongeriget Sverige modtager 5,25% af indtægterne.
Artikel 3
(1) Denne protokol træder i kraft den første dag i den måned, efter hvilken alle parter ad diplomatisk vej skriftligt har meddelt Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, at de påkrævede nationale forudsætninger for protokollens ikrafttræden er opfyldt.
(2) Depositaren notificerer parternes regeringer om de i denne artikel, stk. 1, omhandlede meddelelser og informerer dem om datoen for nærværende protokols ikrafttræden.
(3) Er denne protokol ikke trådt i kraft den 1. januar 1997 i medfør af stk. 1, kan de kontraherende parter i overensstemmelse med deres lovgivninger anvende protokollen foreløbigt, når Kongeriget Sverige har opfyldt de påkrævede nationale forudsætninger for protokollens ikrafttræden.
(4) Aftalen af 9. februar 1994 på det svenske sprog, med den samme gyldighed som den danske, franske, hollandske og tyske tekst, i en originaludgave, deponeres i arkivet hos Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber; Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber sender hver part en bekræftet kopi.
Udarbejdet i Bruxelles den 18. september 1997
på danske, franske, hollandske, tyske og svenske sprog alle havende samme gyldighed, i en originaludgave, som deponeres i arkivet hos Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber; Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber sender hver part en bekræftet kopi.
For regeringen i Kongeriget Belgien
For regeringen i Kongeriget Danmark
For regeringen i Forbundsrepublikken Tyskland
For regeringen i Storhertugdømmet Luxembourg
For regeringen i Kongeriget Nederlandene
For regeringen i Kongeriget Sverige
Tillægsaftale til aftale af 9. februar 1994 om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje vedrørende en undtagelse for kombineret transport
Regeringerne i
Kongeriget Belgien,
Kongeriget Danmark,
Forbundsrepublikken Tyskland,
Storhertugdømmet Luxembourg,
Kongeriget Nederlandene og
Kongeriget Sverige
har
- ud fra ønsket om at give de parter, der ønsker det, mulighed for inden for deres territorier at undtage motorkøretøjer, der anvendes til kombineret transport, fra afgiftspligten i henhold til aftalens artikel 3
og
- under hensyn til Kongeriget Sveriges indtræden i ovennævnte aftale
indgået følgende aftale:
Artikel 1
(1) Uanset de øvrige bestemmelser i aftalen af 9. februar 1994 kan hver part inden for sit territorium helt eller delvis fritage motorkøretøjer, der udfører kombineret transport i overensstemmelse med Rådets direktiv 92/106/EØF af 7. december 1992, fra afgiftspligten i henhold til artikel 3 i aftalen af 9. februar 1994 eller refundere allerede betalt afgift. Der må herved ikke forekomme diskrimination på grundlag af nationalitet.
(2) En kontraherende part, som gør brug af den i stk. 1) nævnte mulighed, skal inden for rammerne af Koordineringsudvalget (aftalens artikel 14) underrette de andre aftaleparter om formen og indholdet af den procedure, der skal anvendes i forbindelse med fritagelse eller refusion.
Artikel 2
(1) Denne tillægsaftale træder i kraft den første dag i den måned, efter hvilken alle parter ad diplomatisk vej skriftligt har meddelt Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber, at de påkrævede nationale forudsætninger for aftalens ikrafttræden er opfyldt.
(2) Depositaren underretter alle parters regeringer om de i stk. 1 omhandlede meddelelser og meddeler dem datoen for denne tillægsaftales ikrafttræden.
(3) Denne tillægsaftale udgør en del af aftalen af 9. februar 1994 om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje.
Udarbejdet i Bruxelles den 18. september 1997
på dansk, fransk, hollandsk, svensk og tysk, hver tekst med samme gyldighed, i en originaludgave, som deponeres i arkivet hos Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber sammen med aftalen af 9. februar 1994; Kommissionen sender hver part en bekræftet kopi.
For regeringen i Kongeriget Belgien
For regeringen i Kongeriget Danmark
For regeringen i Forbundsrepublikken Tyskland
For regeringen i Storhertugdømmet Luxembourg
For regeringen i Kongeriget Nederlandene
For regeringen i Kongeriget Sverige
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov nr. 956 af 22. november 1994 om afgift af vejbenyttelse, som ændret ved § 1 i lov nr. 226 af 27. marts 1996 foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes som nyt stykke:
» Stk. 5. For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er registreret som trækkraft for en eller flere blokvogne, svares afgift med den sats, der er gældende for køretøjer med 4 aksler eller derover, jf. stk. 1.«.
2. I § 7, stk. 4, indsættes efter »veje« : »som ændret ved protokol af 18. september 1997 om Kongeriget Sveriges tiltræden til nævnte aftale samt tillægsaftale af 18. september til nævnte aftale vedrørende en undtagelse for kombineret transport«.
§ 7. - - -
Stk. 4. Der betales ikke afgift af køretøjer, der medfører et gyldigt bevis for betalt vejbenyttelsesafgift udstedt i et andet europæisk land i overensstemmelse med den i Bruxelles den 9. februar 1994 underskrevne aftale om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje.
§ 2
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 12. september 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 1213 af 27. december 1996, § 2 i lov nr. 361 af 2. juni 1997 og § 2 i lov nr. 363 af 2. juni 1997 foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 3, ophæves.
§ 2. - - -
Stk. 3. For midlertidig eller lejlighedsvis kørsel med registreringspligtigt køretøj, der ikke er registreret, jf. færdselslovens § 73, stk. 1, nr. 4, samt for blokvognskørsel, jf. færdselslovens § 86, svares afgift, som fastsættes af justitsministeren efter forhandling med skatteministeren.
2. I § 4a, stk. 1, indsættes efter »jf. § 2, stk. 2« : ». For lastbiler, der er registreret som trækkraft for en eller flere blokvogne, anvendes satsen for det vogntog, der med den pågældende lastbil har den højeste sats«.
§ 4a. Af lastbiler og vogntog m.v., der er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, betales afgift på grundlag af den samlede registrerede tilladte totalvægt for lastbilen eller vogntoget efter nedenstående satser. For lastbiler, der er registreret som trækkraft for flere sættevogne, anvendes satsen for det vogntog, der med den pågældende lastbil har den højeste sats. For lastbiler, der er registreret som trækkraft for en eller flere påhængsvogne, anvendes den højeste af satserne for det eller de registrerede vogntog, dog mindst satsen for samme lastbil uden påhængsvogn, jf. § 2, stk. 2:
§ 3
I lov nr. 360 af 2. juni 1997 om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 2, ændres »100« til: »10«.
§ 3. - - -
Stk. 2. De i stk. 1 under A og B angivne beløb reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om satsreguleringsprocent. Der tillægges 1,5 procentpoint for hvert år efter 1997. Procenten beregnes med een decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for 1998.
2. I § 7 indsættes som stk. 2:
» Stk. 2 . Socialministeren fastsætter nærmere regler vedrørende afgørelser om afgiftsfritagelse eller -nedsættelse efter stk. 1.«.
§ 7. Invaliderede personer, som efter lov om social bistand kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for afgiften, hvis bilen er benzindreven. Er bilen dieseldreven, nedsættes afgiften til 35 pct. af afgiftsbeløbene for dieselbiler, jf. § 3, stk. 1 og 2. Afgiftsfritagelsen og -nedsættelsen gælder kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den pågældende.
§ 4
I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 741 af 22. september 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 6 , ændres »§ 8, stk. 5« til: »§ 8, stk. 6«.
§ 4. - - -
Stk. 6. For brugte køretøjer med en alder indtil 1 år, jf. stk. 3 og 4, nedsættes den afgiftspligtige værdi efter stk. 3 med 17 pct. af det samlede beløb af de fradrag i afgiften, der efter § 3, stk. 4, og med 30 pct. af de fradrag i den afgiftspligtige værdi efter § 8, stk. 5, kunne være foretaget ved køretøjets afgiftsberigtigelse som nyt.
2. I § 6, stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
§ 6. - - -
Stk. 4. Den i stk. 2 omhandlede afgift bortfalder dog, for så vidt angår hyrevogne, som omregistreres efter at have kørt mindst 3 år og mindst 210.000 km eller mindst 2 år og mindst 250.000 km som hyrevogn. Skatteministeren kan fastsætte særlige kontrolregler som betingelse for afgiftsfritagelsen.
Efter 2. behandling den 11. december 1997
§ 1
I lov nr. 956 af 25. november 1994 om afgift af vejbenyttelse, som ændret ved § 1 i lov nr. 226 af 27. marts 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er registreret som trækkraft for en eller flere blokvogne, svares afgift med den sats, der er gældende for køretøjer med 4 aksler eller derover, jf. stk. 1.«
2. I § 7, stk. 4, indsættes efter »veje«: »som ændret ved protokol af 18. september 1997 om Kongeriget Sveriges tiltræden til nævnte aftale samt tillægsaftale af 18. september 1997 til nævnte aftale vedrørende en undtagelse for kombineret transport«.
§ 2
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 12. september 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 1213 af 27. december 1996, § 2 i lov nr. 361 af 2. juni 1997 og § 2 i lov nr. 363 af 2. juni 1997, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 3, ophæves.
2 . § 4, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. For motorkøretøjer omfattet af stk. 2 og 3, der er registreret første gang 1. januar 1998 eller senere, og som opfylder de krav til udslippet af skadelige stoffer, der ved bekendtgørelse fastsættes af Trafikministeriet, ydes fradrag i vægtafgiften med følgende beløb årligt:
--------------------------------------------------------------------- Tilladt totalvægt År 1998-2000 År 2001 År 2002-2005 Fradrag, kr. Fradrag, kr. Fradrag, kr. --------------------------------------------------------------------- De bekendtgjorte år 2000-miljønormer: Indtil 1.000 kg. ...... 350 0 0 1.001-2.000 kg. ....... 700 0 0 2.001-2.500 kg. ....... 900 900 0 2.501-3.500 kg. ....... 1.150 1.150 0 De bekendtgjorte år 2005-miljønormer: Indtil 1.000 kg. ...... 450 100 100 1.001-2.000 kg. ....... 900 200 200 2.001-2.500 kg. ....... 1.250 1.250 350 2.501-3.500 kg. ....... 1.600 1.600 450« ---------------------------------------------------------------------
3. I § 4 a, stk. 1, indsættes efter »jf. § 2, stk. 2«: ». For lastbiler, der er registreret som trækkraft for en eller flere blokvogne, anvendes satsen for det vogntog, der med den pågældende lastbil har den højeste sats«.
§ 3
I lov nr. 360 af 2. juni 1997 om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 2, ændres »100« til: »10«.
2. I § 7 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler vedrørende afgørelser om afgiftsfritagelse eller -nedsættelse efter stk. 1.«
§ 4
I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 741 af 22. september 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 6, ændres »§ 8, stk. 5« til: »§ 8, stk. 6«.
2. I § 6, stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
§ 5
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Bestemmelserne i § 1, nr. 1, og § 2, nr. 3, får virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar 1998 eller senere.