Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199712K00093@1997-11-20/da

Indhold

1. Indledning

§ 1. Kulturministeriets Udviklingsfond har til formål at sikre en aktiv udvikling af dansk kunst- og kulturliv ved at støtte og iværksætte initiativer, der er nyskabende eller tværgående og iværksættes på landsdækkende, regionalt eller lokalt niveau.

§ 2. Til fondens virksomhed yder staten et tilskud fastsat på de årlige finanslove. Fonden kan herudover modtage andre midler, f.eks. tips- og lottomidler.

§ 3. Fonden kan yde tilskud efter ansøgning og selv iværksætte initiativer.

Stk. 2. Tilskud fra fonden er normalt betinget af en medfinansiering fra ikke-statslig side. I særlige tilfælde kan fonden dog forestå den samlede finansiering, hvis fondens bestyrelse skønner, at et initiativ i særlig grad opfylder fondens formål.

Stk. 3. Fonden kan ikke yde tilskud til bygge- og anlægsarbejder.

§ 4. Fonden ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer, som udpeges af kulturministeren. Bestyrelsen sammensættes af personer med særlig indsigt i det danske kulturliv. Bestyrelsen foretager uddeling af fondens midler og kan iværksætte initiativer inden for fondens formål og den i § 5 nævnte handlingsplan.

Stk. 2. Kulturministeren udpeger formanden.

Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer beskikkes for 3 år og 6 måneder. Beskikkelse kan ikke finde sted i to på hinanden følgende perioder.

Stk. 4. Afgår et medlem inden beskikkelsesperiodens udløb, foretages nybeskikkelse for den resterende del af beskikkelsesperioden. Den pågældende kan ikke beskikkes i den efterfølgende bestyrelsesperiode, jf. stk. 3.

§ 5. Bestyrelsen træder sammen 6 måneder inden udløbet af den afgående bestyrelses beskikkelsesperiode og udarbejder en handlingsplan for den kommende 3-årsperiode eventuelt med angivelse af særlige indsatsområder. I disse 6 måneder kan den ny bestyrelse ikke træffe afgørelser om fordeling af tilskud. Handlingsplanen skal godkendes af kulturministeren. Når handlingsplanen er udarbejdet og tiltrådt, og den foregående bestyrelse er fratrådt, træffes afgørelser om fordeling af tilskud af fondens midler udelukkende af den ny bestyrelse.

Stk. 2. Kulturministeren kan ved hver ny bestyrelsesperiodes start udpege særlige satsningsområder for den kommende bestyrelsesperiode.

§ 6 . Bestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for kulturministeren eller anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Bestyrelsen aflægger årligt beretning til kulturministeren.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for fondens virksomhed.

§ 7. De institutioner m.v., der modtager tilskud i henhold til denne lov, skal føre og aflægge regnskab i overensstemmelse med særlige eller generelle regler herfor.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for regnskabsaflæggelsen.

§ 8. Regnskabet revideres af den af tilskudsmodtageren valgte revisor i henhold til reglerne om god offentlig revisionsskik.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om revisionskompetencen og revisionens udførelse.

§ 9. Bestyrelsen kan bestemme, at afgivne tilsagn om tilskud skal bortfalde og udbetalte tilskud kræves tilbagebetalt helt eller delvist, hvis ansøger har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, har fortiet oplysninger eller ikke overholdt betingelserne for tilskuddet, som disse er anført ved afgivelse af tilsagnet.

§ 10. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, § 4 og § 5 dog den 1. januar 1998.

Stk. 2. Lov nr. 1102 af 22. december 1993 om Kulturfonden ophæves med virkning fra den 1. juli 1998.

Stk. 3. Behandlingen af ansøgninger, der er indkommet, men ikke færdigbehandlet af Kulturfonden inden den 1. juli 1998, overtages af Kulturministeriets Udviklingsfond.

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Folketinget vedtog i 1993 loven om Kulturfonden (lov nr. 1102 af 22. december 1993) efter en forsøgsperiode på 4 år. Resultaterne af forsøgsperioden er beskrevet i bemærkningerne til ovennævnte lovforslag. Fonden havde til opgave at støtte og opmuntre en levende og aktiv kulturudvikling i alle dele af det danske samfund. Økonomisk havde den til opgave at yde tilskud til aktiviteter, der skulle gennemføres i samarbejde mellem den folkelige og den etablerede kultur, tværgående initiativer, der skulle bringe forskellige kulturelle områder sammen, og utraditionelle kulturelle aktiviteter herunder formidlingsvirksomhed i tilknytning til eller samarbejde med kulturinstitutionerne.

Kulturfondens virksomhed 1994-97

Lov nr. 1102 af 22. december 1993 trådte i kraft den 1. januar 1994.

Der blev udpeget en bestyrelse for perioden 1994-1997, som bestod af Carsten Tromborg (formand), Elsebeth Gerner-Nielsen (som i oktober 1994 blev afløst af Ebbe Lundgaard), Kjeld Hansen, Birte Juhl-Jensen, Ebbe Jensen, Gitte Madsen og Hanne Rømer. Bestyrelsen afholdt i sin funktionsperiode 34 møder, dvs. ca. 11 møder om året.

For perioden 1997-1999 blev der udpeget en bestyrelse bestående af Trevor Davies (formand), Anita Bay Bundegaard, Hans Nissen Hansen, Peter Ludvigsen, Mads Nørgaard, Kirsten Schmidt og Susanne Wilhelmsen. Bestyrelsen har til og med august 1997 afholdt 9 møder.

Den daglige administration har været henlagt til Kulturministeriets Tilskudssekretariat og er blevet varetaget af 2,5 fuldtidsmedarbejdere.

Kulturfonden har gennem hele perioden lagt afgørende vægt på det professionelle kunstneriske eller formidlende element i de projekter, man har ydet tilskud til. Grundlæggende har man derfor ikke ydet tilskud til rene amatørprojekter uden professionel medvirken. På den anden side har fonden heller ikke ydet tilskud til rent professionelle projekter, i det omfang de hørte hjemme under andre støtteordninger i Kulturministeriet rettet mod den professionelt, udøvende eller skabende kunst, f.eks. Statens Musikråd, Teaterrådet, Statens Kunstfond, Statens Museumsnævn. Ved tilskud til projekter er tilskuddet ofte målrettet direkte som honorar til de professionelle medvirkende, men bestyrelsen har også valgt at give generelle tilskud til projekter.

Kulturfondens bestyrelse har ikke på eget initiativ iværksat projekter til fremme af Kulturfondens formål, men udelukkende taget stilling til indkomne ansøgninger.

Kulturfonden havde i perioden 1994-1996 en afslagsprocent på ca. 83. Ca. 1/3 af afslagene var begrundet i, at de faldt uden for Kulturfondens formål, mens resten var begrundet i den kvalitative prioritering, som bestyrelsen valgte at anlægge. I fondens levetid er der anlagt en stadig strammere prioritering i forhold til projekter, som lignede hinanden meget, f.eks. lokalspil/egnsspil, udsmykning, korprojekter og kulturfestivaler.

Den nuværende bestyrelse

En ny bestyrelse med Trevor Davies som formand tiltrådte den 1. januar 1997. Bestyrelsen valgte fra starten at indgå i en intensiv proces med vurdering af ansøgninger, møder med samarbejdspartnere fra råd/nævn, møder med kommuner og amter og interne forhandlinger med henblik på at udarbejde en handlingsplan for bestyrelsens funktionsperiode. Under det forberedende arbejde uddelte man kun forholdsvis få tilskud. Man ønskede at koncentrere indsatsen om færre, men bedre projekter, at arbejde med særlige indsatsområder samt at skabe bedre muligheder for rådgivning og vejledning af projekter, netværksdannelse og øget samarbejde med relevante parter i råd/nævn/kommuner/amter og organisationer. I de første 8 måneder af 1997 er der givet afslag på ca. 91 % af ansøgningerne.

Af lov om Kulturfonden fremgår det, at mindst 2/3 af den årlige bevilling skal anvendes til initiativer, hvortil der fra ikke-statslig side ydes medfinansiering på mindst 50 % af udgifterne.

På baggrund af de godkendte regnskaber for de afsluttede projekter i perioden fra 1. januar 1994 til 1. september 1997 har Kulturfonden kortlagt, hvordan økonomien i de støttede projekter er sammensat. Heraf fremgår det, at Kulturfonden i gennemsnit har dækket ca. 28 % af projekternes udgifter. Andre statslige støtteordninger har ydet ca. 8 %, dvs. i alt 36 % fra statslig side. Kommuner og amter har tilsammen ydet 12 %, nordiske og EU-støtteordninger i alt ca. 2 % og privatfinansiering/egenindtægter i alt ca. 43 %. Projekterne har i gennemsnit haft et underskud på ca. 7 %. I denne opgørelse indgår 347 projekter (dvs. 61 % af samtlige tilsagn for perioden 1994-1997), der er endeligt afsluttede pr. 1. september 1997. Der er samlede projektudgifter på ca. 194 mio. kr., hvoraf Kulturfonden har dækket 54 mio. kr.

Vurdering

Kulturfonden har spillet en vigtig rolle for synliggørelsen af det lokale kulturliv, og den har etableret en frugtbar forbindelse mellem den brede, folkelige kultur og den professionelle, etablerede kultur. Men fondens virksomhed er i stigende grad karakteriseret ved at mangle kulturpolitisk retning og perspektiv. Fonden yder tilskud til mange og meget forskelligartede projekter uden nogen større kulturpolitisk gennemslagskraft og vision, og en nyorientering synes påkrævet. Den nuværende bestyrelse for Kulturfonden deler denne vurdering.

Med i billedet hører det også, at Kulturministeriets Produktionspulje, som fungerede på forsøgsbasis i 1994 og 1995, har afdækket et stort behov for tilskud til grænseoverskridende professionelle kunstneriske produktioner på områder, der falder uden for de eksisterende støtteordninger til den professionelle skabende og udøvende kunst. Det grænseoverskridende går i denne sammenhæng ikke kun på teknik, materiale eller genre, men defineres i lige så høj grad i forhold til den kunstneriske ide og det kunstneriske indhold.

Med henblik på at koncentrere den kulturpolitiske indsats på færre, men banebrydende projekter af høj kvalitet, på at kunne yde tilskud til projekter, der falder uden for de eksisterende støtteordninger, og på at kunne påtage sig en opsøgende og igangsættende virksomhed, foreslås Kulturministeriets Udviklingsfond oprettet til afløsning af Kulturfonden. Udviklingsfonden skal være kendetegnet ved dynamik, fleksibilitet, gennemslagskraft og visionær tænkning.

Lovforslagets økonomiske, administrative, personalemæssige miljømæssige og EU-retlige konsekvenser.

Udgifterne til den administrative drift af Kulturfonden er afholdt inden for Tilskudssekretariatets driftsbevilling på de årlige finanslove. Fremover vil udgifterne til den administrative drift af Kulturministeriets Udviklingsfond ligeledes blive afholdt inden for Tilskudssekretariatets driftsbevilling.

Kulturministeriets Udviklingsfond vil i modsætning til Kulturfonden have en opsøgende og iværksættende rolle, hvilket medfører en øget og ændret arbejdsbyrde for bestyrelse og sekretariat. Sekretariatet for Kulturfonden vil fremover være sekretariat for Udviklingsfonden, men vil blive suppleret med 1 årsværk, der skal anvendes til ansættelse af en konsulent, der styrker sekretariatets forudsætninger for professionel bistand til bestyrelsen i dens opsøgende og iværksættende funktioner.

De driftsudgifter, som hidtil har været afsat til Kulturfondens administration inden for Tilskudssekretariatets driftsbevilling, vil fremover blive anvendt til drift af Kulturministeriets Udviklingsfond. Da bestyrelsen for Udviklingsfonden vil bestå af 9 medlemmer i stedet for Kulturfondens 7 medlemmer, og bestyrelsens arbejdstid bliver forøget, vil der være merudgifter til bestyrelsens honorar, rejser og repræsentation. Desuden vil overlapningsperioden mellem Kulturfondens bestyrelse og Udviklingsfondens bestyrelse i de første 6 måneder af 1998 medføre forøgede udgifter til honorar, rejser og repræsentation. Det samme vil indtræde i år 2001, hvor den næste bestyrelse udpeges pr. 1. januar 2001, mens den første bestyrelse fortsat fungerer indtil 30. juni 2001.

Kulturfondens driftsudgifter i 1997

Bestyrelseshonorar ..................... 0,6 mio. kr.

Rejser/repræsentation .................. 0,2 mio. kr.

Lønninger, sekretariat ................. 0,9 mio. kr.

Sekretariatets øvrige driftsudgifter afholdes inden for det beløb, Tilskudssekretariatet afsætter til formålet.

Der forventes afsat indtil 4 årsværk til sekretariatsmæssig betjening af Kulturministeriets Udviklingsfond.

--------------------------------------------------------------------- 1998 1999 2000 2001 --------------------------------------------------------------------- Drifts- udgifter 3,2 mio. kr. 2,8 mio. kr. 2,8 mio. kr. 3,2 mio. kr. --------------------------------------------------------------------- Til støtte- virksomhed 16,8 mio. kr. 17,2 mio. kr. 17,2 mio. kr. 16,8 mio. kr. --------------------------------------------------------------------- I alt 20,0 mio. kr. 20,0 mio. kr. 20,0 mio. kr. 20,0 mio. kr. ---------------------------------------------------------------------

Heraf udgør merudgiften til drift af Kulturministeriets Udviklingsfond i de kommende fire år 1,2 mio. kr., 0,8 mio. kr., 0,8 mio. kr. og 1,2 mio. kr. i forhold til udgifterne ved en uændret drift af Kulturfonden.

De administrative merudgifter vil blive afholdt af bevillingen, som på FFL 1998 afholdes under § 21.11.20. Kulturministeriets Tilskudssekretariat. Tilskudsbevillingen er optaget på en særlig hovedkonto på FFL. Kulturministeriets Udviklingsfond kan tillige modtage tilskud fra tips- og lottomidlerne.

Lovforslaget pålægger ikke amter eller kommuner administrative eller økonomiske konsekvenser. Lovforslaget har ikke negative økonomiske konsekvenser for erhvervslivet og kan heller ikke antages at have miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Det vurderes således ikke, at lovforslaget indeholder statsstøtte, der skal notificeres til Europa-Kommisionen efter EF-traktatens artikel 93, stk. 3.

For at kunne betegne en foranstaltning som støtte, der er uforenelig med fællesmarkedet, jf. EF-traktatens artikel 92, stk. 1, skal fire kriterier nemlig være opfyldt. Foranstaltningen skal være til fordel for den begunstigede virksomhed; den skal ydes ved hjælp af statsmidler; den skal være målrettet, dvs. begunstige »visse virksomheder eller produktioner«; og den skal påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. Disse fire betingelser er kummulative, så hvis en af dem mangler, finder artikel 92 ikke anvendelse.

Det vurderes ikke, at en støtte, der ydes efter lovforslaget, vil kunne påvirke samhandelen mellem medlemslandene, hvorfor der ikke vil være tale om statsstøtte i den i EF-traktaten forudsatte betydning.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Kulturministeriets Udviklingsfond er en tilskudsordning under Kulturministeriet. Ordningen administreres af den til formålet udpegede bestyrelse. Fonden er således ikke en fond i juridisk forstand.

Med henblik på at opnå den størst mulige fleksibilitet og dynamik i fondens virksomhed skal bestyrelsen have den størst mulige frihed til at fastlægge, hvilke områder der skal prioriteres, og på hvilken måde tilskud skal uddeles. Kun herigennem sikres det, at den til enhver tid siddende bestyrelse kan leve op til ønsket om at skabe en fond, der til stadighed kan forholde sig til den kulturelle udvikling og selv spille en aktiv rolle heri. Det er derfor hensigten, at fonden først og fremmest skal være bundet af de tre-årige handlingsplaner, hver ny bestyrelse vedtager, og ikke af bestemte definitioner, tilskudskriterier og -områder fastlagt i loven.

Fonden kan yde tilskud til alle initiativer, uanset om de iværksættes af amatører eller professionelle. Vurderingen skal først og fremmest baseres på spørgsmålet om kulturel og kunstnerisk kvalitet, på det banebrydende og på det eksemplariske i forhold til de enkelte kunstarter og kulturelle områder. Vurderingen skal også tage de regionale forskelligheder på kulturområdet i betragtning.

Fonden kan yde tilskud til både produktion, formidling og andre initiativformer, der falder inden for fondens formål.

Tilskud kan ydes i form af underskudsgarantier eller kontante tilskud til projektomkostninger efter bestyrelsens skøn.

Fonden vil ikke kunne yde tilskud til initiativer, der falder ind under andre af statens kulturstøtteordninger f.eks. Statens Kunstfond, Statens Musikråd, Teaterrådet, Designfonden, Det Danske Filminstitut. Der skal dog i særlige tilfælde være mulighed for samfinansiering af projekter. Det skal tilstræbes, at der etableres et løbende samarbejde med øvrige råd og nævn på området.

Der kan ydes tilskud til såvel enkeltpersoner som institutioner eller organisationer.

Internationaliseringen af kulturlivet skal også afspejles i fondens virksomhed. Der skal derfor kunne gives tilskud til projekter af international karakter, hvis de i øvrigt falder inden for fondens formål, og under forudsætning af, at initiativet er forankret i Danmark.

Til § 2

Bestyrelsen fordeler de på finansloven afsatte tilskudsbeløb; men fonden kan også forvalte midler fra anden side, f.eks. tips- og lottomidler.

Tilskud gives normalt til projekter, der ikke strækker sig over mere end 1 år; men i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til flerårige projekter. Det samlede tilsagn om flerårig tilskud skal reserveres af det beløb, der er til rådighed det år, hvor tilskuddet bevilges. En afgående bestyrelse skal i denne forbindelse tage hensyn til en kommende bestyrelses handlefrihed.

Der stilles den fornødne sekretariatsbistand til rådighed for fondens administration. Sekretariatet henlægges til Kulturministeriets Tilskudssekretariat.

Til § 3

Muligheden for selv at iværksætte initiativer er en central og vigtig nyskabelse i forhold til Kulturfondens virksomhed.

Som udgangspunkt skal tilskud fra fonden være betinget af tilskud fra ikke-statslig side. Med ikke-statslige tilskud tænkes f.eks. på midler fra private fonde, erhvervsvirksomheder, kommuner, amtskommuner, Nordisk Kulturfond, andre tilskud fra internationale organisationer etc. Fonden skal sikre, at den samlede finansiering er tilvejebragt, førend tilskuddet udbetales.

Med henblik på selv at kunne iværksætte initiativer, og for at fonden skal kunne spille en aktiv rolle i udviklingen og dermed yde tilskud til initiativer, der er banebrydende, er det vigtigt, at fonden får mulighed for selv at kunne finansiere udvalgte projekter i deres helhed. Det skal dog være undtagelsen og skal kun kunne lade sig gøre i tilfælde, hvor bestyrelsen vurderer, at et initiativ i særlig grad opfylder fondens formål og den vedtagne handlingsplan.

Det skal i øvrigt tilstræbes, at der skabes en smidig ansøgningsprocedure, og at fonden i videst mulig omfang indgår i en løbende dialog med initiativtagere og andre tilskudsgivere.

Det falder uden for fondens opgave at yde tilskud til etablering af de fysiske rammer. Der skal i den forbindelse henvises til mulighederne i Lokale- og anlægsfonden.

Til § 4

Kulturfonden ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Når bestyrelsen udvides til 9 medlemmer i forhold til Kulturfondens bestyrelse, der har 7, er det begrundet i ønsket om at give bestyrelsen en bedre mulighed for at gå aktivt ind i en kvalificering af de indkomne ansøgninger samt i ønsket om at give bestyrelsen bedre mulighed for at igangsætte selvstændige projekter. Det forudsættes, at medlemmerne hver især har en betragtelig indsigt i forskellige sider af kulturlivet i Danmark, og at de tilsammen dækker et bredt område. Medlemmerne bør udpeges, således at deres kvalifikationer kan afvejes i en samlet helhed. Bestyrelsen bør endvidere være sammensat, så den repræsenterer en vis spredning med hensyn til personlig baggrund.

Til § 5

Bestyrelsen træffer afgørelse om fordelingen af den årlige bevilling. Det forventes, at ansøgningerne kan behandles løbende.

Kulturministeren har ved hver bestyrelsesperiodes begyndelse mulighed for at udpege særlige satsningsområder for den kommende bestyrelsesperiode. Bestyrelsen skal i givet fald sikre, at satsningsområderne indgår i handlingsplanen.

Et centralt element i den nye fond er bestyrelsens forpligtelse til at udarbejde en handlingsplan, inden den påbegynder arbejdet med at behandle ansøgninger og iværksætte initiativer. Handlingsplanen skal danne grundlag for bestyrelsens 3-årige virksomhed og kan evt. indeholde en prioritering af tilskudsområder, som bestyrelsen finder særlig vigtige at støtte og påvirke i perioden. Handlingsplanen bliver således sammen med lovens formålsbestemmelse det vigtigste grundlag for fondens virksomhed, og den skal sikre, at indsatsen er båret af en analyse af den aktuelle udvikling og en kulturpolitisk vision om udviklingen de efterfølgende år. At hver ny bestyrelse skal udarbejde en handlingsplan sikrer fondens dynamik, og at den til enhver tid kan tage de aktuelle udfordringer op.

Handlingsplanen skal udarbejdes i bestyrelsesperiodens første halve år, samtidig med at den afgående bestyrelse afslutter sit arbejde. Denne overlapning skaber mulighed for at sikre en vis kontinuitet, og for at erfaringer fra den ene bestyrelse formidles videre til den næste.

Kulturministeren skal godkende handlingsplanen, før bestyrelsen kan disponere over fondens midler. Ministerens godkendelse af handlingsplanen har alene til hensigt at sikre, at planen er båret af en kulturpolitisk målsætning, og at den i øvrigt opfylder lovens formål og intentioner. Proceduren respekterer i øvrigt armslængde-princippet.

Fondens bestyrelse får således en stor frihedsgrad i sit arbejde. Det er derfor væsentligt, at der ikke gives mulighed for umiddelbart genvalg, men at det sikres, at forskellige holdninger får lejlighed til at slå igennem i forbindelse med beskikkelse af nye bestyrelser. Samme praksis findes i råd og nævn på andre kunstneriske områder.

Det år, en ny bestyrelse tiltræder, er det alene den nye bestyrelse, der kan disponere over årets bevillinger. Den afgående bestyrelse skal drage omsorg for, at der af det foregående års bevilling er midler til rådighed for de sidste 6 måneder af dens bestyrelsesperiode.

Til § 6

Bestyrelsens beslutninger om fordeling af tilskud er endelige og kan ikke indbringes for kulturministeren eller andre administrative myndigheder. Dette svarer til praksis på andre af Kulturministeriets områder, hvor forskellige kunstneriske afgørelser er endeligt henlagt til forskellige råd og nævn.

Bestyrelsen skal aflægge årligt regnskab og beretning for sin virksomhed. Regnskab og beretning skal bl.a. indeholde oplysninger om antallet af ansøgninger og bevillingernes fordeling på hovedformål og en analyse af, i hvilket omfang handlingsplanen realiseres. Udgiften til udarbejdelse af beretning og til evaluering afholdes af tilskudsbevillingen.

Kulturministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om fondens virksomhed, som f.eks. afstemningsregler, afgivelse af beretning og evalueringer.

Til § 7

Bestemmelsen har til formål at sikre, at der aflægges fyldestgørende regnskab.

Til § 8

Bestemmelsen har til formål at sikre, at revisionen følger god offentlig revisionsskik.

Til § 9

Bestemmelsen har til formål at sikre, at de afgivne tilsagn om tilskud alene anvendes til de ansøgte formål.

Til § 10

Loven træder i kraft den 1. juli 1998, dog træder § 4 og § 5 i kraft 1. januar 1998, således at der kan udpeges en bestyrelse den 1. januar 1998, som benytter de første 6 måneder til udarbejdelse af en handlingsplan.

Kulturfondens bestyrelse fortsætter sin virksomhed med behandling af indkomne ansøgninger frem til den 1. juli 1998. Fra den 1. juli 1998 overtager Kulturministeriets Udviklingsfond behandlingen af ansøgninger. Kulturfondens virksomhed i første halvår af 1998 finansieres ved 1997-bevillingen. Kulturministeriets Udviklingsfond kan råde over 1998-bevillingen fra den 1. juli 1998 (jf. bemærkningerne til § 5).

Til § 11

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skriftlig fremsættelse (20. november 1997)

Kulturministeren (Ebbe Lundgaard):

Jeg skal hermed fremsætte:

Forslag til lov om Kulturministeriets Udviklingsfond.

(Lovforslag nr. L 93).

Der oprettes en ny fond til at støtte banebrydende eller tværgående initiativer inden for kunst- og kulturlivet i Danmark. Fonden skal være dynamisk, fleksibel, slagkraftig og visionær.

Det visionære sikres ved, at hver ny bestyrelse skal udarbejde en handlingsplan for den kommende 3-årige periode - gerne med angivelse af særlige satsningsområder. Handlingsplanen skal indeholde en analyse af den aktuelle udvikling og en angivelse af planens kulturpolitiske perspektiv.

Det slagkraftige sikres ved, at fonden gives mulighed for selv at iværksætte initiativer og i særlige tilfælde selv at finansiere initiativernes gennemførelse. Slagkraften sikres endvidere ved, at indsatsen skal tage udgangspunkt i handlingsplanen. Det indebærer, at indsatsen kan koncentreres på større, banebrydende projekter af høj kvalitet.

Det fleksible sikres ved, at loven ikke indeholder bestemte definitioner eller angivelse af bestemte støtteområder eller -kriterier. Bestyrelsen er alene bundet af lovens formål, den vedtagne handlingsplan og spørgsmålet om kulturel eller kunstnerisk kvalitet.

Det dynamiske sikres ved de forholdsvis korte bestyrelsesperioder, ved at hver ny bestyrelse skal tage udgangspunkt i de påtrængende og aktuelle kulturelle udfordringer, og ved at bestyrelsen selv kan spille en aktiv rolle.

Udviklingsfonden erstatter Kulturfonden. Kulturfonden har spillet en vigtig rolle for udviklingen af det lokale kulturliv, og den har etableret en frugtbar forbindelse mellem den brede, folkelige kultur og den professionelle etablerede kultur. Men fondens virksomhed har de senere år været præget af stor spredning og mangel på kulturpolitisk retning og perspektiv. Det er derfor nødvendigt at koncentrere indsatsen på færre projekter af høj kvalitet - og gerne projekter, der kan vise nye veje, nye udtryksmuligheder i dansk kulturpolitik. Derfor skal der også skabes mulighed for at støtte projekter, der går på tværs af kendte genrer og støtteordninger.

Bestyrelsen i udviklingsfonden består af 9 personer. Det må forventes, at arbejdsbyrden øges, fordi bestyrelsen skal spille en mere aktiv rolle både med hensyn til iværksættelse af selvstændige initiativer og med hensyn til at indgå i en dialog med - og opkvalificering - af indkomne ansøgninger.

Bestyrelsen skal først og fremmest udpeges ud fra faglige hensyn.

Ministeren har ved hver ny bestyrelses tiltræden mulighed for at udpege særlige satsningsområder. Hver bestyrelse udpeges for 3? år og skal bruge det første ? år til udarbejdelse af handlingsplanen. Sideløbende hermed uddeler den afgående bestyrelse sine sidste midler. Handlingsplanen skal godkendes af ministeren førend den nye bestyrelse kan påbegynde tildeling af støtte.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1998. Bestyrelsen skal dog påbegynde sit arbejde med udarbejdelse af en handlingsplan allerede den 1. januar 1998, således at den kan påbegynde uddelingen af midler den 1. juli i overensstemmelse med denne handlingsplan.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling.

Bilag 1

Statistik over Kulturfondens virksomhed.

Tabel 1. Beløb til fordeling i Kulturfonden 1994-1997:

--------------------------------------------------------------------- År Bevilget på finansloven Bevilget af tips/lottomidler --------------------------------------------------------------------- 1994 28 mio. kr. 10 mio. kr. --------------------------------------------------------------------- 1995 28 mio. kr. 10 mio. kr. --------------------------------------------------------------------- 1996 18 mio. kr. 10 mio. kr. --------------------------------------------------------------------- 1997 18 mio. kr. 10 mio. kr. --------------------------------------------------------------------- Tabel 2. Behandlede ansøgninger i Kulturfonden 1994-1997 : --------------------------------------------------------------------- År Antal ansøgninger Antal tilsagn Tilsagnsandel --------------------------------------------------------------------- 1994 1301 224 17 % --------------------------------------------------------------------- 1995 1097 173 16 % --------------------------------------------------------------------- 1996 955 165 17 % --------------------------------------------------------------------- 1997 1) 789 66 8 % ---------------------------------------------------------------------

1) Dækker perioden 1. januar til 1. september 1997

En oversigt over antal afslag, tilsagn og bevilgede beløb fordelt på amter fremgår af Kulturfondens årlige beretninger.

Tabel 3. Den relative fordeling af Kulturfondens tilsagn fordelt på formål1) :

--------------------------------------------------------------------- Formål: 1994 1995 1996 1997 --------------------------------------------------------------------- Samarbejde mellem den folkelige og den etablerede kultur 36 % 34 % 41 % 27 % --------------------------------------------------------------------- Tværgående initiativer mellem forskellige kulturelle områder 36 % 30 % 25 % 22 % --------------------------------------------------------------------- Formidlingsvirksomhed i tilknytning til kulturområderne 8 % 15 % 11 % 18 % --------------------------------------------------------------------- Tværgående samarbejde med internationalt perspektiv 20 % 21 % 23 % 33 % ---------------------------------------------------------------------

1) Fordelingen er ikke entydig, da der er stor overlapning inden for de tre områder. Den enkelte ansøgning er placeret i den gruppe, hvor dens hovedvægt skønnes at ligge. Beskrivelse af de bevilligede projekter er optrykt i Kulturfondens årsberetninger.

Versioner

1. 1997-11-20