1997 LSF 110 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN OG ANDRE SKATTELOVE (SKIBSANPARTER)

GældendeVersion 1997-11-27

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199712K00110@1997-11-27/da

Indhold

Indledning

§ 1

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som ændret ved § 11 i lov nr. 803 af 24. oktober 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 4 indsættes som stk. 9 :

»Stk. 9. Ligningsrådet kan tillade, at reglen i stk. 1, nr. 10, ikke skal finde anvendelse på indkomst ved selvstændig skibsvirksomhed, når samtlige deltagere i virksomheden hæfter personligt og solidarisk for lån, der optages til finansiering af virksomheden. Ved salg eller anden afståelse af en andel af skibsvirksomheden, skal betingelserne i 1. pkt. fortsat være opfyldt. Det er en betingelse for tilladelsen, at skibsvirksomheden omfatter nybygning eller drift af eet fragtskib, og at kontrakten om bygningen af skibet er indgået den 1. januar 1998 eller senere. Skibet skal have en bruttotonnage på 100 og derover med en anslået nyværdi på højst 10 mio. ECU. Ligningsrådets tilladelse skal foreligge, inden skibsvirksomheden etableres. Virksomheden anses for etableret ved indgåelse af kontrakt om bygning af et skib eller ved køb af et færdigbygget skib. Hvis de betingelser, der ligger til grund for Ligningsrådets tilladelse, søges ændret, skal de nye betingelser forelægges Ligningsrådet til godkendelse, inden ændringen foretages. Hvis ikke-godkendte ændringer foretages, bortfalder Ligningsrådets tilladelse for samtlige ejere af skibsvirksomheden med virkning fra begyndelsen af det indkomstår, hvori betingelserne er ændret.«.

§ 2

I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 26 A, stk. 2, 2. pkt. , og § 33 C, stk. 2, 2. pkt. , indsættes efter »de beløb«: »og under de omstændigheder«.

§ 3

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 16 H indsættes:

»§ 16 I. Underskud i indkomst fra en skibsvirksomhed, hvor indkomsten er omfattet af en tilladelse efter personskatteloven § 4, stk. 9, kan ved indkomstopgørelsen samlet højst fratrækkes med et beløb svarende til den del af indskuddet i virksomheden, som den skattepligtige har indbetalt kontant i skibsvirksomheden. Har skibsværft, projektudbyder, kreditorer i skibsvirksomheden eller tilknyttede virksomheder ydet den skattepligtige lån eller stillet sikkerhed for dennes lån, eller har den skattepligtige modtaget lån mod pant i andelen af skibsvirksomheden, fragår restgælden eller den del af lånet, der er stillet sikkerhed for, ved opgørelsen af den del af indskuddet, der anses for indbetalt kontant. Herudover indgår følgende beløb ved opgørelsen af det kontante indskud efter 1. pkt.:

1) Den skattepligtiges kontant erlagte vederlag ved erhvervelse af andelen af skibsvirksom-heden fra en tidligere ejer af andelen tillægges det kontante indskud. Ved ejerens salg eller anden afståelse af andelen af skibsvirksomheden eller ved ophør af skibsvirksomheden fragår det kontant modtagne vederlag i det kontante indskud.

2) Det kontante vederlag, som den skattepligtige har betalt til en ny erhverver ved afståelse af andelen af skibsvirksomheden, tillægges det kontante indskud. Omvendt fragår det kontant modtagne vederlag i det beløb, der anses for indskudt kontant af den nye ejer af andelen.

3) Den skattepligtiges andel i skibsvirksomhedens fortjeneste ved afhændelse af virksomhedens aktiver samt andel i realiserede formuegevinster tillægges det kontante indskud. Omvendt reduceres det kontante indskud med andelen i skibsvirksomhedens realiserede formuetab.

4) Den skattepligtiges andel i skibsvirksomhedens driftsoverskud inklusive renter tillægges det kontante indskud.

5) Tilbagebetalte eller udbetalte beløb, der efter denne bestemmelse anses for kontant indskud, reducerer det kontante indskud.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke beløb der kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen for hvert indkomstår efter stk. 1, herunder regler for fremførsel af driftsunderskud inklusive renter, der ikke kan modregnes efter stk. 1, til modregning i senere indkomstår.

§ 16 J. Ved udbetaling af beløb fra en skibsvirksomhed, hvor indkomsten er omfattet af en tilladelse efter personskattelovens § 4, stk. 9, der anses for kontant indskud efter § 16 I, stk. 1, og som ikke er omfattet af reglen i stk. 2, skal der for det indkomstår, hvori udbetalingen foretages, ske genbeskatning af foretagne fradrag for driftsunderskud inklusive renter og skattemæssige af- og nedskrivninger i ejerperioden, i det omfang fradragene overstiger det samlede kontante indskud i virksomheden efter § 16 I, stk. 1, opgjort ved indkomstårets udløb. Hvis det samlede kontante indskud er negativt, genbeskattes de foretagne fradrag fuldt ud. Fradrag, der er genbeskattet efter 1. eller 2. pkt. medregnes ikke ved en senere opgørelse efter 1. eller 2. pkt. eller stk. 2.

Stk. 2. Hvis en ejer af en andel af en skibsvirksomhed, som nævnt i stk. 1, sælger eller på anden måde afstår sin andel af virksomheden, eller virksomheden ophører, skal der for det indkomstår, hvor salget eller afståelsen m.v. finder sted, ske genbeskatning i tilfælde, hvor de foretagne fradrag for driftsunderskud inklusive renter og skattemæssige af- og nedskrivninger i ejerperioden overstiger det samlede kontante indskud i virksomheden efter § 16 I, stk. 1. Hvis det samlede kontante indskud er negativt, genbeskattes de foretagne fradrag fuldt ud. Uudnyttede eller ikke foretagne fradrag kan ikke fremføres til modregning i anden indkomst. Reglen i 1. og 2. pkt. gælder dog ikke i det omfang, beløbet modsvares af foretagne fradrag for beløb, som genbeskattes efter skattelovgivningens øvrige regler.«.

§ 4

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Folketingets Erhvervsudvalg afgav den 15. maj 1997 betænkning over lovforslag nr. L 201, der førte til lov nr. 385 af 10. juni 1997 om ændring af lov om garantier for lån til bygning af mindre fragtskibe (Udvidelse til erhvervelse af brugte skibe samt ændring af Fragtskibsudvalget fra rådgivende til besluttende organ m.v.). Et flertal i udvalget (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Fremskridtpartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) samt Dansk Folkeparti, der ikke er repræsenteret med medlemmer i udvalget, opfordrede i betænkningen regeringen til at fremsætte lovforslag om opblødning af anpartsindgrebet fra 1989 ved begyndelsen af folketingsåret 1997/98.

Efter betænkningen til ovennævnte lovforslag, er der tvivl om, hvorvidt de ændrede garantiregler vil være tilstrækkelige effektive til at sikre en dansk coasterflåde af tilstrækkeligt omfang. Derfor har et flertal uden om regeringen pålagt denne at foretage en opblødning af anpartsreglerne for at få skabt mulighed for investering i miljøvenlige coastere til nærtrafik.

Som følge heraf fremsætter regeringen nærværende lovforslag.

Efter lovforslaget kan Ligningsrådet tillade, at anpartsreglen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, ikke finder anvendelse på indkomst fra selvstændig skibsvirksomhed, når nærmere angivne betingelser er opfyldt.

Det drejer sig bl.a. om følgende betingelser:

- samtlige ejere af andele i skibsvirksomheden skal hæfte personligt og solidarisk for lån, der optages til finansiering af skibsvirksomheden,

- skibsvirksomheden skal omfatte nybygning og/eller drift af eet fragtskib, hvor kontrakten om bygningen af skibet er indgået den 1. januar 1998 eller senere, eller ombygning af det nævnte skib, samt at

- fragtskibet skal have en bruttotonnage på 100 og derover med en anslået nyværdi på højst 10 mio. ECU.

Ligningsrådets tilladelse betyder efter lovforslaget, at ejere af andele af virksomheden kan opgøre overskud/underskud ved virksomheden efter skattelovgivningens almindelige regler.

Dog sker der en begrænsning af det beløb, der kan fradrages som driftsudgifter inklusive renter og skattemæssige afskrivninger i positiv indkomst fra anden erhvervsvirksomhed eller i lønindkomst. Det skattemæssige underskud, der samlet kan fratrækkes, kan således ikke overstige den enkelte skattepligtiges kontante indskud i skibsvirksomheden.

Hvis den skattepligtige får udbetalt beløb fra skibsvirksomheden eller afstår sin andel af virksomheden, eller hvis virksomheden ophører, sker der genbeskatning af foretagne fradrag for underskud i ejerperioden, i det omfang der i denne periode er foretaget større skattemæssige fradrag end svarende til den skattepligtiges kontante indskud i virksomheden i samme periode.

Efter lovforslaget fastsættes regler for, hvorledes det kontante indskud i ejerperioden opgøres.

Før anpartsindgrebet i 1989 kunne anpartshavere i en erhvervsvirksomhed opgøre indtægter og udgifter fra anpartsvirksomheden ligesom alle andre erhvervsdrivende. I de fleste anpartsvirksomheder indbetaltes kun en mindre del af den ansvarlige indskudskapital. Anpartshavere kunne derfor ved små indskud opnå betydelige skattefordele. De skattemæssige fordele bestod i, at underskuddet fra anpartsvirksomheden, der typisk fremkom som følge af den skattepligtiges adgang til at foretage skattemæssige afskrivninger, kunne modregnes i anden personlig indkomst, f.eks. lønindkomst. Denne umiddelbare skattefordel kunne i vidt omfang kompensere for manglende rentabilitet og usikkerhed omkring anpartsprojekterne.

De skattemæssige fordele, der var knyttet til anpartsprojekterne, betød, at der gennem nogle år skete en kraftig stigning i investering i anparter.

For anpartshavere med skibsanparter blev de umiddelbare skattemæssige fordele ved anpartsinvesteringer begrænset i forbindelse med gennemførelsen af skattereformen i 1987. Det blev herved bestemt, at indkomst fra skibsvirksomhed beskattedes som kapitalindkomst, når skibsvirksomheden var den skattepligtiges bierhverv. Virkningen af bestemmelsen var, at underskud fra virksomheden ikke kunne modregnes i personlig indkomst. Desuden kunne virksomhedsordningen ikke anvendes på indkomst fra denne form for skibsvirksomhed.

Bestemmelsen blev ophævet for nye skibsprojekter i forbindelse med gennemførelsen af anpartsreglerne i 1989.

Ved det generelle anpartsindgreb i 1989, der som udgangspunkt også omfattede anparter i skibsprojekter, var formålet at begrænse de skattemæssige fordele ved passiv investering i anparter.

Det vigtigste ved de nye generelle regler var, at underskud fra virksomhed, der var omfattet af anpartsreglerne, ikke længere kunne modregnes i positiv skattepligtig indkomst fra anden erhvervsvirksomhed eller i lønindkomst. Underskuddet kunne alene fremføres til modregning i indkomst fra samme virksomhed i et senere indkomstår uden tidsbegrænsning. Underskudsreglen gjaldt også ved ophør af den fælles anpartsvirksomhed eller ved afståelse af en anpart eller et aktiv. Herefter kunne tidligere års opsamlede underskud modregnes i positiv indkomst i form af avance ved afståelse af virksomhedens aktiver.

Indkomsten fra anpartsvirksomheden var kapitalindkomst. Desuden kunne virksomhedsordningen ikke anvendes på denne virksomhed.

De nye regler betød, at der ikke længere var noget skattemæssigt incitament til at investere i underskudsgivende virksomhed. Anpartsindgrebet gjaldt kun nye anpartsprojekter. Underskudsbegrænsingen kom dog ikke til at gælde for skibsprojekter, der inden udgangen af 1993 var godkendt af industriministeren.

Afgrænsningen af den personkreds, der var omfattet af reglerne skete ved ejerantal og arbejdsindsats. Efter hovedreglen blev indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed med flere end 10 anpartshavere, og hvori den pågældende anpartshaver kun i uvæsentlig omfang deltog i virksomhedens drift, omfattet af anpartsreglerne.

Efter betænkningen er det hensigten, at opblødningen af de gældende anpartsregler skal ske på en sådan måde, at det er skatteudskydelsen kombineret med et positivt driftsresultat fra virksomheden, der er incitamentet til investering i skibsvirksomheden. Udformningen af reglerne skal sikre, at der ikke opstår store likviditetsfordele ved deltagelsen i skibsvirksomheden, således at det ikke er den umiddelbare skattefordel , der frister investorerne til at deltage i skibsvirksomheden.

Det fremgår endvidere af betænkningen, at flertallet af Erhvervsudvalget mener, at det skal sikres, at i tilfælde, hvor det ikke går godt med virksomheden - f.eks. fordi skibskonjunkturerne bliver dårligere - skal tabet dækkes af deltagerne og kreditorerne og ikke kun af skattevæsenet. Det er hensigten, at dette skal ske, dels ved et krav om personlig og solidarisk hæftelse, dels ved at eventuel eftergivelse af gæld skal medføre genbeskatning af tilsvarende skattemæssige fradrag.

Efter betænkningen er det meningen, at opblødningen af anpartsreglerne skal ske ved, at deltagere i interessentskaber, der ejer mindre, nye miljøvenlige skibe uanset antal deltagere får adgang til at fratrække skattemæssigt underskud i anden indkomst på trods af de gældende anpartsregler.

I betænkningen er opstillet en række betingelser, der skal være opfyldt, for at deltagerne kan blive omfattet af de foreslåede regler. Det drejer sig især om hæftelsesforhold, idet manglende reel hæftelse kan medføre, at der kan være tale om et kapitalselskab, om størrelsen af det underskud, der kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen, og om beskatning af akkordfordel eller anden gældseftergivelse. Ligningsrådet skal inden virksomhedens etablering godkende, at de nævnte betingelser er opfyldt, for at deltagerne i virksomheden kan blive omfattet af de foreslåede regler.

I lovforslaget er det imidlertid valgt at ændre på et enkelt af de opstillede vilkår, idet de her foreslåede skatteregler kombineret med de allerede gældende skatteregler opfylder intentionerne bag lovforslaget. Som følge af de foreslåede regler om genbeskatning af foretagne fradrag for driftsunderskud m.v. i virksomheden, der overstiger indskuddet i virksomheden, sammenholdt med skattelovgivningens almindelige regler om beskatning af akkord og gældseftergivelse, ses der således ikke at være behov for særlige regler om beskatning af akkordfordele m.v.

Herudover forudsætter nogle af de opstillede betingelser, at der sker en yderligere præcisering af betingelserne. Disse præciseringer er ligeledes indføjet i de foreslåede regler.

Provenumæssige konsekvenser

Det er vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang der vil blive etableret skibsprojekter som følge af den foreslåede adgang for Ligningsrådet til at dispensere fra anpartsreglerne til skibsprojekter med nye mindre skibe med mere end 10 andelshavere, der hæfter personligt og solidarisk, og hvor fradragsmuligheden begrænses til det kontante indskud.

Det første år, hvor de foreslåede regler benyttes, vil forskudsafskrivningerne udløse en skattebesparelse på ca. 9 pct. af investeringen. Det andet år vil fradragsbegrænsningen reducere skattebesparelsen til ca. 3 pct. af investeringen, når der forudsættes 20 pct. egenfinansiering i projekterne.

Pr. 100 mill. kr. investeret i sådanne projekter vil det isolerede provenutab som følge af lovforslaget således andrage skønsmæssigt ca. 9 mill. kr. det første år og ca. 3 mill. kr. det efterfølgende år.

Tidspunktet for lovens ikrafttrædelse foreslås fastsat af skatteministeren. Det er derfor ikke muligt at kvantificere provenuvirkningen i 1998 og følgende år.

Administrative konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter for Told Skat på 0,2 mill. kr. hovedsageligt til edb-tilretninger. Herudover skønnes forslaget ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for Told Skat.

For kommunerne skønnes forslaget at medføre et vist merarbejde, afhængig af det omfang de nye regler vil blive anvendt.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

De erhvervsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af, i hvilket omfang Ligningsrådets dispensationsmulighed vil medføre, at der etableres nye skibsprojekter.

Miljømæssige konsekvenser

I det omfang lovforslaget medfører overflytning af transport af gods fra transport med bil, jernbane eller fly til transport med skib, vil lovforslaget få miljømæssige konsekvenser i form af en formindskelse af energiforbruget og dermed en mindre luftforurening.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget kan have EU-retlige aspekter, da de foreslåede regler for beskatning af andelshavere i skibsvirksomheden afviger fra de gældende regler for beskatning af deltagere i andre anpartsvirksomheder. Som følge af denne forskelsbehandling kan det ikke på forhånd afvises, at lovforslaget rummer et vist element af statsstøtte. Loven skal derfor notificeres for EU-Kommissionen, og den vil først blive sat i kraft, når EU-Kommissionens endelige godkendelse af lovens forenelighed med EU-retten foreligger.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

Til § 1

Til nr. 1

Hovedreglen i anpartsindgrebet findes i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, der omfatter indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed med flere end 10 deltagere, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Efter anpartsreglerne medregnes virksomhedens renteindtægter og renteudgifter ved opgørelsen af det skattemæssige overskud/underskud i virksomheden. Virkningen af anpartsreglerne er bl.a., at underskud fra virksomhed, der er omfattet af anpartsreglerne, ikke kan modregnes i indkomst fra anden virksomhed eller i lønindkomst. Underskuddet kan alene fremføres til modregning i indkomst fra samme virksomhed i et senere indkomstår uden tidsbegrænsning. Indkomsten fra virksomheden er kapitalindkomst.

Det foreslås, at Ligningsrådet kan tillade, at den nævnte regel i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, ikke finder anvendelse på indkomst fra selvstændig skibsvirksomhed, når nærmere angivne betingelser vedrørende virksomhedens etablering og drift er opfyldt. Tilladelsen forudsætter derfor, at der er tale om indkomst fra skibsvirksomhed, der opfylder betingelserne for at være omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10. Det er således en betingelse for tilladelsen, at der er tale om erhvervsmæssig drift af skibsvirksomheden.

Ligningsrådets tilladelse omfatter som nævnt kun indkomst, som ellers ville være blevet beskattet efter anpartsreglen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, dvs. indkomst fra selvstændig skibsvirksomhed, der erhverves af andelshavere, der ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Hvis en eller flere af virksomhedens andelshavere derimod deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, beskattes de pågældende deltageres indkomst fra skibsvirksomheden ikke efter anpartsreglerne men derimod efter skattelovgivningens almindelige regler. Ligningsrådets tilladelse omfatter ikke beskatningen af de sidstnævnte deltagere, der fortsat vil blive beskattet efter skattelovgivningens almindelige regler.

Forelæggelsen for Ligningsrådet skal ske inden etableringen af virksomheden. Baggrunden herfor er ifølge betænkningen at sikre, at der kun gives fradrag til projekter, der opfylder betingelserne.

Skibsvirksomheden anses for etableret efter denne lov, når der er indgået kontrakt om bygningen af et skib eller ved køb at et færdigbygget skib.

Tilladelsen betyder som udgangspunkt, at andelshavere i virksomheden, der er omfattet af tilladelsen, uanset antallet af deltagere og deres arbejdsindsats i virksomheden kan opgøre overskud/underskud ved virksomheden efter skattelovgivningens almindelige regler. Virksomhedens overskud/underskud inklusive skattemæssige af- og nedskrivninger omfatter herefter ikke renteindtægter og renteudgifter vedrørende virksomheden. Virksomhedens overskud beskattes som personlig indkomst, og et eventuelt underskud i virksomheden kan fradrages i anden personlig indkomst, herunder i lønindkomst. Renteindtægter og renteudgifter medregnes altid som kapitalindkomst, med mindre den skattepligtige anvender virksomhedsordningen.

Efter de foreslåede regler begrænses fradragsretten for indkomstårets underskud i skattepligtig indkomst (driftsunderskud inklusive renter og af- og nedskrivninger) fra skibsvirksomheden samt for overført underskud for tidligere indkomstår fra skibsvirksomheden, jf. bemærkningerne til § 3, nr. 1.

Endvidere finder reglerne i ligningslovens § 29 om fælles skatteregnskab anvendelse.

Det er en betingelse for tilladelsen, at samtlige andelshavere - både ved etableringen og i øvrigt også ved virksomhedens løbende drift - hæfter personligt og solidarisk for lån, der er optaget eller optages til finansiering af virksomheden. Den solidariske hæftelse indebærer, at deltagerne hver for sig skal hæfte for alle fordringer i deres helhed mod virksomheden. Dette vil ifølge betænkningen sikre, at de enkelte deltagere er interesserede i, at meddeltagere reelt er i stand til at opfylde deres forpligtelser. Som følge af den personlige hæftelse kan der ikke godkendes virksomheder, hvor f.eks. hovedkreditor har ydet et lån alene med sikkerhed i skibet, og i tilfælde af misligholdelse af lånet kun kan holde sig til aktivet (non-recourse-lån). Andelshavernes hæftelse skal således være reel ved, at kreditor kan søge gælden, der hæftes for, inddrevet hos deltagerne.

Kravet om personlig og solidarisk hæftelse gælder for alle andelshavere i skibsvirksomheden, uanset om de er omfattet af anpartsreglerne eller af skattelovgivningens almindelige regler.

I tilfælde hvor samtlige andelshavere i en skibsvirksomhed hæfter begrænset og solidarisk, vil virksomheden derimod være et selvstændigt skattesubjekt, der er omfattet af selskabskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og indkomsten vil således ikke være omfattet af nærværende lovforslag, forudsat, at de pågældende andelshavere fordeler overskuddet i forhold til den indskudte kapital.

Skibsvirksomhed, der er organiseret i interessentskabsform, hvor deltagerne hæfter personligt (ubegrænset) og solidarisk, vil kunne godkendes af Ligningsrådet, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Derimod vil et kommanditselskab ikke kunne godkendes. En skibsvirksomhed, der er organiseret som et partrederi, vil normalt heller ikke kunne godkendes af Ligningsrådet. Det skyldes, at selv om rederne hæfter personligt (ubegrænset) med hele deres formue, er deres hæftelse ikke solidarisk, idet hæftelsen er begrænset som følge af, at hver partreder kun hæfter for rederiets forpligtelser i forhold til sin andel i skibet (pro rata-hæftelse), jf. sølovens § 102.

Ved en skattepligtigs salg eller anden afståelse af sin andel af virksomheden skal erhververen også hæfte personligt og solidarisk med de øvrige deltagere for virksomhedens lån.

Efter betænkningen er det hensigten, at opblødningen af anpartsreglerne skal omfatte mindre, nye miljøvenlige skibe (coastere).

Det foreslås derfor, at Ligningsrådets tilladelse kun kan omfatte andelshavere, der driver erhvervsmæssig skibsvirksomhed med et fragtskib af en vis størrelse.

Ved skibsvirksomhed i denne forbindelse forstås såvel nybygning af et fragtskib som den efterfølgende drift af det pågældende fragtskib.

Ved et fragtskib i denne lov forstås et skib, der anvendes til erhvervsmæssig transport af gods, og som ikke er et fiskerfartøj, stenfiskerfartøj, et passagerskib eller en færge, der er godkendt til mere end 12 passagerer.

Det foreslås endvidere, at tilladelsen kun kan gives i forbindelse med et fragtskib med en bruttotonnage på 100 og derover og med en anslået nyværdi på højst 10 mio. ECU.

Undergrænsen på 100 bruttotons er den samme, som blev anvendt for køb af skibe i lov nr. 385 af 10. juni 1997 om ændring af lov om garantier for lån til bygning af mindre fragtskibe (Udvidelse til erhvervelse af brugte skibe samt ændring af Fragtskibsudvalget fra rådgivende til besluttende organ m.v.), og som også anvendes i EU's direktiv om støtte til skibsbygningsindustrien (Dir. 90/684/EØF).

Overgrænsen på 10 mio. ECU svarer også til den overgrænse, der anvendtes i ovennævnte lov, og som svarer til den grænse mellem små og store skibe, der anvendes i direktivet.

Der stilles ikke krav om, at skibet skal være bygget ved et dansk værft, eller at ejerne af skibet skal være danske.

En tilladelse efter den foreslåede § 4, stk. 9, kan kun gives i forbindelse med indkomst fra skibsvirksomhed, der omfatter eet skib. Skibsvirksomheden må ikke drive anden form for virksomhed end nybygning og/eller drift af det pågældende skib.

For at sikre, at en tilladelse kun omfatter nye skibe, foreslås det, at tilladelsen kun kan omfatte et fragtskib, hvor kontrakten om byggeriet af skibet er indgået den 1. januar 1998 eller senere.

Den foreslåede § 4, stk. 9, omfatter også en efterfølgende ombygning af de ovenfor nævnte fragtskibe.

Hvis de betingelser, der er fremlagt for etableringen af skibsvirksomheden ændres, skal disse ændringer godkendes af Ligningsrådet inden gennemførelsen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der sker ændringer i virksomhedens organisationsform, i finansieringsformen, herunder i hæftelsesvilkårene, eller hvis virksomhedens skib overgår til anden anvendelse end forudsat i tilladelsen. Kan ændringerne ikke godkendes af Ligingsrådet, og foretages ændringerne alligevel, bortfalder Ligningsrådets tilladelse med virkning for alle andelshavere i virksomheden. Er Ligningsrådets tilladelse bortfaldet, finder de almindelige anpartsregler anvendelse med virkning fra begyndelsen af det indkomstår, hvori tilladelsen er bortfaldet.

Ligningsrådets tilladelse er knyttet til selve skibsvirksomheden. Det betyder, at hvis et skib, der er omfattet af en tilladelse, videresælges, bortfalder Ligningsrådets tilladelse i forbindelse med salget. Senere erhververe af skibet kan inden købet søge om Ligningsrådets tilladelse efter samme regler som den tidligere ejer.

Ligningsrådets tilladelse kan ikke omfatte indkomst ved udlejning af skibe, der er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13.

Til § 2

Til nr. 1

Kildeskattelovens § 26 A, stk. 2, vedrører en ægtefælles overdragelse af driftsmæssige aktiver til den anden ægtefælle, mens lovens § 33 C indeholder reglerne om overdragelse af en erhvervsvirksomhed eller en ideel andel af denne til en nærmere afgrænset personkreds (familieoverdragelse).

Ved overdragelse i levende live beskattes overdrageren efter disse bestemmelser ikke af fortjeneste ved overdragelsen, og erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling vedrørende de pågældende aktiver. Efter overdragelsen behandles aktiverne med hensyn til skattemæssige afskrivninger samt til beskatning ved afståelse, som om de var anskaffet af erhververen til de tidspunkter og til de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet af overdrageren, og eventuelle afskrivninger anses for foretaget af den pågældende erhverver.

Der er dog visse aktiver, der ikke kan overdrages efter de ovenfor anførte regler, dvs. med succession.

Bestemmelserne i §§ 26 A og 33 C indebærer, at der normalt vil kunne ske succession efter de foranstående principper i en skibsvirksomhed (ideel andel af denne), der er omfattet af Ligningsrådets tilladelse efter den foreslåede § 4, stk. 9, i personskatteloven. Det vil sige, at der vil kunne ske succession i overdragerens (ægtefællens) anskaffelsespris og afskrivningsgrundlag. For at sikre, at der også vil kunne succederes i overdragerens fradragsmuligheder i forbindelse med den foreslåede § 4, stk. 9, i personskatteloven, jf. ligningslovens §§ 16 I og J, ved den løbende indkomstopgørelse, når erhververen succederer i alle succederbare aktiver i skibsvirksomheden, foreslås det, at successionsbestemmelserne i § 26 A, stk. 2, og § 33 C, stk. 2, formuleres bredere.

Herved opnås, at der ved overdragelse i levende live vil kunne ske succession i fradragsmulighederne i forbindelse med den nævnte skibsvirksomhed i samme omfang, som gælder i forbindelse med succession ved død.

Når der er tale om et dødsbo, der skiftes, kan der efter dødsboskatteloven kun ske udlodning af aktiver fra dødsboet med succession, hvis der er tale om et dødsbo, der beskattes. Successionsbestemmelsen er i dette tilfælde så bredt formuleret, at succession ved udlodning af en skibsvirksomhed, omfattet af en tilladelse efter personskattelovens § 4, stk. 9, fra boet, også må anses at omfatte succession i dødsboets fradragsmuligheder efter ligningslovens § 16 I i forbindelse med den nævnte skibsvirksomhed.

Derimod er der normalt ikke adgang til at succedere ved udlodning fra et dødsbo, der er fritaget for beskatning. Der er således heller ikke mulighed for i dette tilfælde at succedere i afdødes fradragsmuligheder efter ligningslovens § 16 I, for så vidt angår skibsvirksomhed, der er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 9.

Hvis dødsboet ikke skiftes, og den efterlevende ægtefælle får boet udleveret til uskiftet bo, vil den efterlevende ægtefælle succedere i afdødes fradragsmuligheder i forbindelse med en skibsvirksomhed, der er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 9.

Til § 3

Til nr. 1

Til § 16 I, stk. 1

Det foreslås, at et eventuelt skattemæssigt underskud fra skibsvirksomheden, der kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen, ikke må overstige den enkelte skattepligtiges forfaldne og rent faktisk indbetalte kontante indskud i skibsvirksomheden.

Set over ejerperioden kan der herefter samlet højst fratrækkes et akkumuleret underskud vedrørende skibsvirksomheden, der svarer til den skattepligtiges akkumulerede kontante indskud i ejerperioden. For det enkelte indkomstår kan der dog højst fratrækkes et underskud vedrørende skibsvirksomheden svarende til summen af den skattepligtiges akkumulerede kontante indskud for de foregående indkomstår og den skattepligtiges kontante indskud i det pågældende indkomstår.

Det skattemæssige underskud, der foreslås begrænset, omfatter den skattepligtiges andel af skibsvirksomhedens driftsunderskud inklusive renter og skattemæssige af- og nedskrivninger.

Renter af lån, der ikke er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 9, 1. pkt., er ikke omfattet af underskudsbegrænsningen.

Formålet med begrænsningen af underskuddet er ifølge betænkningen, at der ikke skal kunne opnås direkte likviditetsfordel af skattebesparelsen, men kun en generel skatteudskydelse mod at indskyde penge i skibsvirksomheden.

Indskud eller betaling via fordringer, rettigheder, driftsmidler eller lignende omregnes til kontantværdi efter regler fastsat af skatteministeren, jf. bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj 1994. Kontantværdien anses herefter som kontant indskud i relation til den foreslåede § 16 I, stk. 1.

For at sikre, at den kontante indbetaling er reel, skal det indbetalte indskud efter § 16 I, stk. 1, nedsættes, hvis skibsværft, projektudbyder, kreditorer i skibsvirksomheden eller tilknyttede virksomheder har ydet den skattepligtige lån eller stillet sikkerhed for dennes lån. Tilsvarende gælder for lån, der ydet mod pant i den skattepligtiges andel i skibsvirksomheden. Restgælden på de nævnte lån eller den del af lånene, der er stillet sikkerhed for, fragår herefter ved opgørelsen af den del af indskuddet, der anses for indbetalt kontant. Reglerne skal sikre, at reglen om fradragsmaksimering svarende til kontant indskud ikke omgås. I det omfang sikkerhedsstillelse reduceres, eller lån ydet af skibsværft, projektudbyder el.lign. nedbringes eller tilbagebetales af debitor, forøges det beløb, der efter den foreslåede § 16 I, stk. 1, anses for indbetalt kontant, tilsvarende. Eftergivelse af gæld fra skibsværft, projektudbyder el.lign. sidestilles ikke med tilbagebetaling af lån og påvirker derfor ikke størrelsen af det kontante indskud.

Når en skattepligtig har solgt eller på anden måde afstået sin andel af virksomheden, har den nye andelshaver fradrag ved indkomstopgørelsen efter samme regler som den tidligere andelshaver, såfremt denne opfylder betingelserne for Ligningsrådets tilladelse. Den nye andelshavers kontant erlagte vederlag sidestilles med et kontant indskud fra denne ved opgørelsen af fradragsgrundlaget efter § 16 I, stk. 1. I forbindelse med salg eller anden afståelse af skibsvirksomheden eller salg eller anden afståelse af andelen reduceres den skattepligtiges fradragsgrundlag for afståelsesåret med det kontant modtagne vederlag.

Kontant vederlag, som en ny ejer af en andel har modtaget for overtagelse af andelen, reducerer størrelsen af det beløb, der anses for indbetalt kontant af den nye ejer. Omvendt tillægges vederlaget overdragerens kontante indskud. Dette gælder dog kun i det omfang, at den nye andelshaver omfattes af Ligningsrådets tilladelse. Er dette ikke tilfældet, berører vederlaget ikke det kontante indskud. Hvis den nye andelshaver efterfølgende foretager kontante indskud efter § 16 I, stk. 1, i virksomheden, forhøjes den nye andelshavers fradragsmuligheder tilsvarende.

Hvis det kontante vederlag erlægges i form af fordringer, rettigheder, driftsmidler eller lignende omregnes disse til kontantværdi efter regler fastsat af skatteministeren, jf. bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj 1994. Kontantværdien anses herefter som kontant betaling i relation til den foreslåede § 16 I, stk. 1.

Den skattepligtiges andel af fortjeneste opnået ved afhændelse af virksomhedens aktiver samt andel af formuegevinster, f.eks. kursgevinster ved indfrielse af virksomhedens lån, anses som kontant indskud. Realiserede formuetab fratrækkes det kontante indskud.

Den skattepligtiges andel i skibsvirksomhedens driftsoverskud inklusive renter, men før skattemæssige af- og nedskrivninger, anses som indskudt kontant i virksomheden.

Tilbage- eller udbetalinger fra skibsvirksomheden af beløb, der efter § 16 I, stk. 1, anses for indskudt kontant, reducerer fradragsgrundlaget efter § 16 I, stk. 1, tilsvarende. Hvis virksomheden således tilbagebetaler hele eller en del af den skattepligtiges indskud, reduceres den skattepligtiges fradragsmuligheder tilsvarende. Dette gælder også, selvom indskuddet udbetales til andre end den skattepligtige. Det samme gør sig gældende for udbetalinger af overskud, gevinster eller lignende beløb.

Medejendomsret til en skibsvirksomhed, der er organiseret som et interessentskab m.v. anses for en afgrænset virksomhed efter afskrivningsloven. Har den skattepligtige således andele i to forskellige skibsprojekter, betragtes de derfor som to virksomheder. Dette gælder også i relation til underskudsreglen i den foreslåede § 16 I, stk. 1.

Til § 16 I, stk. 2

Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke beløb vedrørende skibsvirksomheden der kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen for hvert indkomstår, samt regler for fremførsel af underskud vedrørende skibsvirksomheden, der ikke kan rummes i det kontante indskud efter stk. 1, til senere indkomstår.

Det er tanken, at den skattepligtige for hver skibsvirksomhed for hvert indkomstår skal opgøre det højeste beløb, der kan fratrækkes som skattemæssigt driftsunderskud inklusive renter og skattemæssige af- og nedskrivninger. Opgørelsen foretages på en fradragskonto, hvis saldo udgør det højeste beløb, der kan fratrækkes som skattemæssigt driftsunderskud inklusive renter og skattemæssige af- og nedskrivninger m.v.

Opgørelsen kan foretages efter følgende retningslinier:

Ved opgørelsen af saldoen på fradragskontoen for et bestemt indkomstår tages udgangspunkt i fradragskontoens saldo fra det foregående indkomstår. Dette betyder blandt andet, at også det kontant modtagne vederlag ved salg eller anden afståelse af andelen af virksomheden m.v. indgår på saldoen for det aktuelle indkomstår. Nettotilgangen af kontante indskud efter § 16 I, stk. 1, i det aktuelle indkomstår tillægges saldoen for det foregående indkomstår. Den herefter fremkomne saldo udgør det maksimale grundlag for fradrag af virksomhedens samlede driftsunderskud inklusive renter og af- og nedskrivninger samt fradrag for uudnyttet underskud for tidligere indkomstår.

Det er hensigten, at de fradragsberettigede beløb kan fratrækkes i nedennævnte rækkefølge, i det omfang saldoen ikke herved bliver negativ:

a) Andel i skibsvirksomhedens driftsunderskud inklusive renter.

b) Uudnyttet underskud ved skibsvirksomheden for tidligere indkomstår.

c) Skattemæssige af- og nedskrivninger på andel i virksomhedens aktiver.

De foreslåede regler betyder, at en skattepligtig alene, i det omfang saldoen på fradragskontoen på fradragstidspunktet er positiv, kan foretage fradrag ved indkomstopgørelsen for det pågældende indkomstår for driftsunderskud inklusive renter og skattemæssige af- og nedskrivninger på sin andel af skibsvirksomhedens aktiver. Den skattepligtige kan, i det omfang det er foreneligt med skattelovgivningens regler herom, begrænse det skattemæssige underskud, således at det ikke overstiger saldoen på fradragskontoen for det pågældende indkomstår ved at udskyde fradrag for f.eks. afskrivninger til et senere indkomstår.

Hvis det skattemæssige driftsunderskud inklusive renter for et givet indkomstår ikke kan rummes i fradragskontoens saldo for indkomståret, reduceres de forskellige fradragsberettigede udgifter, der kan fradrages ved indkomstopgørelsen for det pågældende indkomstår, forholdsmæssigt.

Eksempel: Indtægter: 200.000 Udgifter: Driftsudgifter 500.000 Renter 100.000 600.000 Skattemæssigt underskud: 400.000 Fradragskonto: 300.000

Der kan ved indkomstopgørelsen fratrækkes et skattemæssigt underskud på 300.000 svarende til fradragskontoens saldo. Af de 300.000 anses 5/6 eller 250.000 for at være driftsudgifter og 1/6 eller 50.000 for at være renter. Driftsudgifterne fradrages i den personlige indkomst. Renter fratrækkes altid i den skattepligtiges kapitalindkomst, med mindre den skattepligtige anvender virksomhedsordningen.

Det er endvidere hensigten, at skatteministeren skal kunne fastsætte regler om, at driftsunderskud inklusive renter for et indkomstår, der ikke har kunnet rummes i fradragskontoens saldo for det pågældende indkomstår, og som følge heraf ikke har kunnet fradrages ved indkomstopgørelsen, kan fremføres uden tidsbegrænsning, jf. dog § 16 J, stk. 2, 3. pkt. Driftsunderskuddet kan således kun fradrages ved indkomstopgørelsen i senere indkomstår, hvor det kan rummes i den positive saldo på fradragskontoen.

Efter ligningslovens § 29 skal der udarbejdes et fælles skatteregnskab for visse virksomheder. Efter bestemmelsen skal virksomheder med flere end 10 personer som ejere, hvoraf nogle ikke deltager i virksomhedens drift i væsentlig omfang, udarbejde et fælles skatteregnskab for disse ejere. Reglerne i ligningslovens § 29 finder anvendelse, selv om en skibsvirksomhed har opnået en tilladelse efter den foreslåede § 4, stk. 9, i personskatteloven.

Til § 16 J, stk. 1

I tilfælde hvor skibsvirksomheden udbetaler beløb, der kan anses for kontant indskud, reduceres det beløb, der efter ligningslovens § 16 I, stk. 1, anses som indskudt kontant. Hvis udbetalingen betyder, at der er foretaget for store fradrag i ejerperioden, skal der ske genbeskatning af det for meget fratrukne beløb hos ejeren i det indkomstår, hvor udbetalingen finder sted. Dette gælder dog kun hvis reglen i den foreslåede stk. 2 om genbeskatning ved salg eller anden afståelse af andelen af skibsvirksomheden eller ved ophør af virksomheden ikke finder anvendelse i den her nævnte situation. Hvis det samlede kontante indskud er negativt, genbeskattes de foretagne fradrag fuldt ud. Fradrag, der er genbeskattede, medregnes ikke ved senere opgørelser i forbindelse med genbeskatning efter § 16 J.

Det beløb, der skal genbeskattes, medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst. Dette gælder, selv om det genbeskattede underskud tidligere er fratrukket ved opgørelsen af kapitalindkomsten.

Til § 16 J, stk. 2

Det foreslås, at i tilfælde hvor den skattepligtige sælger eller på anden måde afstår sin andel af skibsvirksomheden eller virksomheden ophører, beskattes den skattepligtige i det omfang, der i ejerperioden er foretaget større skattemæssige fradrag end svarende til den skattepligtiges kontante indskud m.v. i samme periode i virksomheden. Der sker således genbeskatning, i det omfang den skattepligtige har fratrukket beløb, der overstiger det kontante indskud efter den foreslåede § 16 I, stk. 1, i ligningsloven, dvs. når fradragskontoens saldo bliver negativ. Hvis det samlede kontante indskud er negativt, genbeskattes de foretagne fradrag fuldt ud.

Hvis der i forbindelse med afståelsen af skibsvirksomheden sker genbeskatning af tidligere fratrukne beløb efter skattelovgivningens øvrige regler, fragår de nævnte beløb ved opgørelsen af det beløb, der foreslås beskattet efter nærværende bestemmelse. Det beløb, der i givet fald skal fragå, er hele det skattepligtige beløb, der danner grundlag for genbeskatning, uanset at det i visse tilfælde kun er en procentdel af beløbet, der rent faktisk skal genbeskattes. Reglen skal gælde, uanset om de beløb, der skal fragå, skal beskattes som personlig indkomst eller kapitalindkomst efter skattelovgivningens øvrige regler.

Fratrukne beløb, der skal genbeskattes efter skattelovgivningens øvrige regler, og som skal fradrages i det beløb, der skal beskattes efter nærværende bestemmelse, kan f. eks. være genvundne afskrivninger, som medregnes ved indkomstopgørelsen med 90 pct. (1998) efter reglerne i ligningslovens § 7 P, nr. 1, (visse fortjenester ved afståelse m.v. af maskiner, inventar og lignende driftsmidler eller skibe). De genvundne afskrivninger skal herefter fragå med 100 procent ved opgørelsen af det beløb, der skal genbeskattes efter den foreslåede § 16 J, stk. 2.

Når beløb, der genbeskattes efter skattelovgivningens øvrige regler, foreslås fradraget i beskatningsgrundlaget efter det foreslåede stk. 2, opnås, at der ikke sker dobbelt genbeskatning af for meget fratrukne beløb.

Hvis der derimod kunne have været foretaget større skattemæssige fradrag for underskud (afskrivninger) end tilfældet er, således at der konstateres et tab ved afståelsen eller ophøret af virksomheden, der er fradragsberettiget efter skattelovgivningens øvrige regler, påvirker dette ikke størrelsen af det beløb, der foreslås beskattet efter nærværende bestemmelse.

Uudnyttede fradrag eller ikke foretagne fradrag vedrørende skibsvirksomhed kan ikke overføres til modregning i anden indkomst.

Som følge af de foreslåede bestemmelser i ligningslovens § 16 J om genbeskatning vil der ikke være behov for at foreslå særlige regler for beskatning af akkord eller anden gældseftergivelse i forbindelse med skibsvirksomhed for at sikre, at andelshaveren ikke opnår en utilsigtet fordel ved de foreslåede ændrede beskatningsregler. Skattelovgivningens almindelige regler om beskatning ved akkord eller anden gældseftergivelse finder derfor fortsat anvendelse også i de her omtalte situationer, hvor der foreligger en tilladelse fra Ligningsrådet.

Til § 4

Det er regeringens opfattelse, at loven skal notificeres for Europa-Kommissionen i medfør af artikel 93, stk. 3, i EF-Traktaten. Loven vil derfor først blive sat i kraft, når EU-Kommissionens endelige godkendelse af lovens forenelighed med EU-retten foreligger. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Skriftlig fremsættelse (27. november 1997)

Skatteministeren (Carsten Koch):

Jeg skal hermed tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove. (Skibsanparter).

(Lovforslag nr. L 110).

Et flertal i Folketingets Erhvervsudvalg har pålagt regeringen at fremsætte lovforslag om opblødning af anpartsreglerne fra 1989.

Som følge heraf fremsætter regeringen nærværende lovforslag.

Lovforslaget indeholder forslag til ændring af personskatteloven, kildeskatteloven og ligningsloven med henblik på at fremme investeringer i miljøvenlige coastere til nærtrafik.

Det drejer sig bl.a. om følgende betingelser:

- samtlige andelshavere i skibsvirksomheden skal hæfte personligt og solidarisk for lån, der optages til finansiering af skibsvirksomheden,

- fragtskibet skal have en bruttotonnage på 100 og derover med en anslået nyværdi på højst 10 mio. ECU.

Ligningsrådets tilladelse betyder efter lovforslaget, at andelshavere i virksomheden kan opgøre overskud/underskud ved virksomheden efter skattelovgivningens almindelige regler.

Dog sker der en begrænsning af det beløb, der kan fradrages som driftsudgifter inklusive renter og skattemæssige afskrivninger i positiv indkomst fra anden erhvervsvirksomhed eller i lønindkomst. Det skattemæssige underskud, der samlet kan fratrækkes, kan således ikke overstige den skattepligtiges kontante indskud i skibsvirksomheden.

Efter lovforslaget fastsættes regler for, hvorledes det kontante indskud i ejerperioden opgøres.

Tidspunktet for lovens ikrafttrædelse foreslås fastsat af skatteministeren. Det er derfor ikke muligt at kvantificere provenuvirkningen i 1998 og følgende år.

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter for Told og Skat på 0,2 mill. kr. hovedsageligt til edb-tilretninger. Herudover skønnes forslaget ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for Told og Skat.

For kommunerne skønnes forslaget at medføre et vist merarbejde.

De erhvervsøkonomisske konsekvenser vil afhænge af, i hvilket omfang Ligningsrådets dispensationsmulighed vil medføre, at der etableres nye skibsprojekter.

Lovforslaget kan have EU-retlige aspekter, da de foreslåede regler for beskatning af ejere af skibsvirksomhed afviger fra de gældende regler for beskatning af ejere af andre anpartsvirksomheder. Loven skal derfor notificeres for EU-Kommissionen, og den vil først blive sat i kraft, når EU-Kommissionens endelige godkendelse af lovens forenelighed med EU-retten foreligger.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, overlader jeg forslaget til Folketingets videre behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 1

1. I § 4 indsættes som stk. 9 :

§ 2

I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 26 A, stk. 2, 2. pkt ., og § 33 C, stk. 2, 2. pkt. , indsættes efter »de beløb«: »og under de omstændigheder«.

§ 26 A . - - -

Stk. 2. Overdrager eller overfører en ægtefælle aktiver til den med ham samlevende ægtefælle til anvendelse i dennes erhvervsvirksomhed, skal fortjenester eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af den førstnævnte ægtefælles skattepligtige indkomst. Efter overdragelsen eller overførelsen behandles aktiverne med hensyn til skattemæssige afskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved afståelse, som om de var anskaffet af den sidstnævnte ægtefælle til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet, og eventuelle afskrivninger, som tidligere er foretaget, anses for foretaget af den pågældende. Foranstående regler gælder ikke ved overdragelse af varer hørende til en af den overdragende ægtefælle drevet erhvervsvirksomhed.

- - -

§ 33 C. - - -

Stk. 2. Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Ved beskatning af erhververen skal virksomhedens aktiver med hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved salg behandles, som om de var anskaffet af erhververen på de tidspunkter og til de beløb, hvortil de i sin tid var anskaffet af overdrageren. Eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger, som er foretaget af overdrageren, skal anses for foretaget af erhververen. Hvis aktiverne er anskaffet af overdrageren som led i dennes næringsvej eller i spekulationsøjemed, skal fortjeneste eller tab, som fremkommer ved salg af aktiverne foretaget af erhververen, medregnes ved opgørelsen af dennes skattepligtige indkomst i det omfang, fortjenesten eller tabet skulle have været medregnet ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst, hvis salget var foretaget af denne.

- - -

§ 3

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 16 H indsættes:

4) Den skattepligtiges andel i skibsvirksomhedens driftsoverskud inklusive renter tillægges det kontante indskud.

5) Tilbagebetalte eller udbetalte beløb, der efter denne bestemmelse anses for kontant indskud, reducerer det kontante indskud.

Versioner

1997-11-27