Gelex

1997 LSF 136 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BEFORDRINGSRABAT TIL EFTERLØNSMODTAGERE (MODTAGERE AF OVERGANGSYDELSE OG SENIORYDELSE)

GældendeVersion 1998-01-28
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199712K00136@1998-01-28/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I lov nr. 1015 af 3. december 1996 om befordringsrabat til efterlønsmodtagere foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om befordringsrabat til efterlønsmodtagere m.fl.«.

2. I § 1, stk. 1, indsættes efter »Efterlønsmodtagere, jf. kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,» : »modtagere af overgangsydelse, jf. kapitel 11 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og modtagere af seniorydelse, jf. lov om seniorydelse,».

3. § 1, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Ret til rabat efter stk. 1 omfatter måneder, hvor der udbetales efterløn, overgangsydelse eller seniorydelse.«

4. § 2, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. Personer, der er omfattet af rabatordningen, jf. § 1, stk. 1, skal ved anmodning om rabat fremvise dokumentation for, at de modtager efterløn, overgangsydelse eller seniorydelse, samt fremvise personlig legitimation med billede.«

5. § 3, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Hvert amtsråd eller hvert udvalg for en fælleskommunal trafikvirksomhed uden for hovedstadsområdet og HT kan under hensyn til de særlige betingelser, der gælder i området for pensionisters brug af abonnementskort med rabatordning, fastsætte tilsvarende betingelser for brug af abonnementskort med rabatordning efter denne lov.«

6. § 4, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) hvilke oplysninger de transportansvarlige til brug for administrationen af ordningen skal registrere ved salg af abonnementskort med rabat efter denne lov, herunder at de transportansvarlige skal registrere personnummeret på de personer, der køber abonnementskort, og at Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen kan indhente oplysningerne i elektronisk form.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. februar 1998.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 1015 af 3. december 1996 om befordringsrabat til efterlønsmodtagere foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om befordringsrabat til efterlønsmodtagere m.fl.«.

2. I § 1, stk. 1, indsættes efter »Efterlønsmodtagere, jf. kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,» : »modtagere af overgangsydelse, jf. kapitel 11 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og modtagere af seniorydelse, jf. lov om seniorydelse,».

3. § 1, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Ret til rabat efter stk. 1 omfatter måneder, hvor der udbetales efterløn, overgangsydelse eller seniorydelse.«.

4. § 2, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. Personer, der er omfattet af rabatordningen, jf. § 1, stk. 1, skal ved anmodning om rabat fremvise dokumentation for, at de modtager efterløn, overgangsydelse eller seniorydelse samt fremvise personlig legitimation med billede.«.

5. § 3, stk. 3 , affattes således:

»Stk. 3. Hvert amtsråd eller hvert udvalg for en fælleskommunal trafikvirksomhed uden for hovedstadsområdet og HT kan under hensyn til de særlige betingelser, der gælder i området for pensionisters brug af abonnementskort med rabatordning, fastsætte tilsvarende betingelser for brug af abonnementskort med rabatordning efter denne lov.«.

6. § 4, stk. 1, nr. 2 , affattes således:

»2) hvilke oplysninger de transportansvarlige til brug for administrationen af ordningen skal registrere ved salg af abonnementskort med rabat efter denne lov, herunder at de transportansvarlige skal registrere personnummeret på de personer, der køber abonnementskort og at Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen kan indhente oplysningerne i elektronisk form.«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. februar 1998.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 1015 af 3. december 1996 om befordringsrabat til efterlønsmodtagere (Folketingstidende 1996-97, FF sp. 1444, 1675 og 1807, Tillæg A sp. 1612) trådte i kraft den 5. december 1996 med virkning fra den 1. december 1996.

Lovforslaget er et led i aftalen mellem regeringen, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Venstre og Socialistisk Folkeparti om anvendelsen af satsreguleringspuljen for 1998. Ved aftalen udvides ordningen med befordringsrabat til efterlønsmodtagere til også at omfatte personer, der modtager overgangsydelse og seniorydelse. Rabatordningen indebærer, at der ydes 50 pct. rabat på den ordinære pris på abonnementskort ved benyttelse af offentlig transport inden for lokalområdet.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 1998.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Ved satspuljeaftalen for 1996 blev der afsat 15 mill. kr. for 1996 og 30 mill. kr. i hvert af årene 1997-1999 til ordningen.

Det forudsættes, at udgifterne ved udvidelsen af personkredsen kan afholdes inden for den afsatte bevillingsramme, hvortil bemærkes, at rabatordningen tages op til årlig revision med henblik på at vurdere, om der er behov for at tilpasse procentsatsen til ordningens økonomiske ramme. Loven skal i øvrigt senest tages op til revision ved udgangen af 1999.

Da ordningen er etableret, forventes forslaget kun at medføre en begrænset administrativ merbelastning for trafikselskaberne og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

Miljømæssige og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-5

Forslagene er konsekvenser af, at rabatordningen også kommer til at omfatte modtagere af overgangsydelse og seniorydelse. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Til brug for administration af refusionsordningen samt for at kunne foretage kontrol af rabatudbetalingerne og følge anvendelsen af ordningen kan Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætte regler om, at de trafikansvarlige skal registrere personnummeret på de personer, der køber abonnementskort med rabat efter denne lov og oplysninger om kortets ordinære pris, gyldighedsperiode og den ydede rabat. Direktoratet kan fastsætte regler om, at oplysningerne skal indsendes til direktoratet i elektronisk form.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 1998.

Skriftlig fremsættelse (10. december 1997)

Arbejdsministeren (Jytte Andersen):

Jeg tillader mig hermed at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til efterlønsmodtagere. (Modtagere af overgangsydelse og seniorydelse).

(Lovforslag nr. L 136).

Lovforslaget indeholder konsekvensændringer som følge af, at lov om befordringsrabat til efterlønsmodtagere som et led i aftalen om satsreguleringspuljen for 1998 udvides til også at omfatte personer, der modtager overgangsydelse og seniorydelse.

Det forudsættes, at udvidelsen af personkredsen ikke medfører en øget bevilling til ordningen.

Det foreslås at loven træder i kraft den 1. februar 1998.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg på regeringens vegne anbefale lovforslaget til Tingets velvillige behandling.

Versioner

  1. 1998-01-28