Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199712K00163@1998-01-21/da

Indhold

1. Indledning

Kapitel 1

Formål, målgruppe og gennemførelse

§ 1 . Formålet med undervisning i dansk som andetsprog er, at voksne udlændinge, jf. § 2, stk. 2, på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig viden om og færdigheder i at forstå og anvende dansk. Undervisningen skal fremme deltagernes aktive brug af dansk sprog, og den skal udvikle deres bevidsthed om dansk kultur og herigennem medvirke til, at de kan fungere i det danske samfund.

Stk. 2. Undervisningen skal give deltagerne mulighed for at opnå almene forudsætninger for fortsat uddannelse og almene kundskaber og færdigheder, som er relevante i forhold til arbejdslivet, og som styrker deltagernes aktive medvirken i det danske samfund.

§ 2 . Kommunalbestyrelsen tilbyder voksne udlændinge, jf. stk. 2, der er folkeregistreret i kommunen (bopælskommunen), undervisning i dansk som andetsprog.

Stk. 2. Tilbuddet omfatter udlændinge over 18 år, der har opholdstilladelse eller efter den gældende lovgivning har ret til at opholde sig i Danmark i ubegrænset tid og er tilmeldt folkeregisteret.

Stk. 3. Udlændinge under 18 år, der opfylder betingelserne i stk. 2, kan deltage i undervisningen, når det ikke anses for muligt eller rimeligt at henvise dem til undervisning i dansk som andetsprog i den kommunale ungdomsskole eller andet relevant undervisningstilbud.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan sidestille danske statsborgere med udlændinge, når de af særlige grunde ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 5 . Personer, som ikke er omfattet af stk. 2 eller regler fastsat i medfør af stk. 4, kan tilbydes undervisning i dansk som andetsprog for voksne mod betaling på de sprogcentre, jf. § 3, stk. 2, der udbyder undervisning i henhold til denne lov. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan give tilskud til denne undervisning.

§ 3. En kommunalbestyrelse kan indgå aftale med een eller flere kommunalbestyrelser om gennemførelsen af undervisningstilbud i henhold til § 2, stk. 1.

Stk. 2. Undervisningstilbud i medfør af § 2, stk. 1, gennemføres på sprogcentre, jf. kapitel 3, som kan være kommunale, amtskommunale eller private, herunder selvejende institutioner.

Kapitel 2

Undervisningstilbuddet og prøver

§ 4 . Undervisningen omfatter dansk som andetsprog, hvori indgår undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold. I undervisningen kan indgå praktik i begrænset omfang i privat eller offentlig virksomhed og ekskursioner. Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisningen.

Stk. 2. Undervisningstilbuddet skal afpasses den enkelte kursists behov og forudsætninger. Undervisningen opdeles i begynderniveau, mellemniveau og afsluttende niveau med klare mål og delmål. Herudover tilbydes alfabetiseringsundervisning og introducerende forløb af kortere omfang.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at undervisningstilbuddet kan omfatte flere fag end dansk som andetsprog.

Stk. 4. Der kan tilrettelægges særlige tilbud for ledige kursister, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 27, stk. 2.

§ 5. Undervisningstilbud skal kunne påbegyndes senest tre måneder efter, at der er ansøgt herom, medmindre der foreligger usædvanlige forhold.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark, skal undervisningstilbud kunne påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende udlænding og gennemføres i overensstemmelse med den handlingsplan, der udarbejdes for den enkeltes introduktionsprogram.

Stk. 3 . Kursisterne skal følge det planlagte undervisningsforløb på sprogcentret. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fravær og udelukkelse fra undervisningen. Stk. 4 . Efter forhandling med arbejdsministeren fastsætter undervisningsministeren nærmere regler om fravær og underretning af Arbejdsformidlingen herom for de personer, som deltager i undervisningen efter § 27, stk. 1 og 2.

§ 6. Optagelse på sprogcentret sker efter henvisning fra kursistens bopælskommune.

Stk. 2. Indplacering på sprogniveau og hold foretages af sprogcentret på grundlag af en pædagogisk vurdering af den enkelte kursists forudsætninger.

Stk. 3. Undervisningen tilrettelægges som dagundervisning og som aftenundervisning efter behov.

Stk. 4. Undervisning i henhold til denne lov kan kombineres med andre voksenundervisningstilbud, aktiveringstilbud, praktikophold m.v. i henhold til anden lovgivning.

S tk. 5 . I forbindelse med undervisningen skal der tilbydes uddannelses- og erhvervsvejledning.

Stk. 6. Der kan ydes tolkebistand i forbindelse med indplacering på sprogniveau, introduktion til sprogcentret og vejledning.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 - 6 nævnte forhold og om kvalitetsudvikling og kontrol med sprogcentrenes virksomhed.

§ 7. Undervisningen i dansk som andetsprog kan afsluttes med en prøve på det afsluttende niveau.

Stk. 2. Personer, der ikke har deltaget i undervisningen, kan indstille sig som selvstuderende til den afsluttende prøve.

Stk. 3 . Undervisningen i dansk som andetsprog for ledige kursister, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 27, stk. 1 og 2, afsluttes med en prøve.

Stk. 4. Sprogcentret evaluerer kursisternes sprogtilegnelse undervejs i undervisningsforløbet, herunder ved overgang mellem de forskellige undervisningsniveauer, jf. § 4, stk. 2.

Stk. 5 . Undervisningsministeren fastsætter regler om prøver og anden evaluering, om udstedelse af prøve- og kursusbeviser, om tilsynet med prøver, samt om honorering af medlemmer af opgavekommissionerne og beskikkede censorer.

Stk. 6. For personer, der er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark, udstedes i forbindelse med undervisningens afslutning et bevis for aktiv deltagelse til de udlændinge, der opfylder betingelserne herfor.

§ 8. Kommunalbestyrelsen i kursistens bopælskommune følger løbende undervisningens forløb og resultater på baggrund af indberetninger fra sprogcentret om kursistens aktuelle niveauplacering, progressionen i undervisningen og fravær.

§ 9. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal sørge for, at personer bosat i kommunen, der er omfattet af denne lov, orienteres om undervisningstilbuddet i henhold til § 2, stk. 1. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om andre offentlige myndigheders medvirken til informationsindsatsen.

Kapitel 3

Sprogcentrene

§ 10. Et sprogcenter skal have en størrelse, der muliggør holddannelser med ensartet dansksprogligt niveau og mål. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom samt om sprogcentre.

Stk. 2 . Et sprogcenter kan, hvor det findes hensigtsmæssigt, henlægge dele af undervisningen til afdelinger, der geografisk er placeret uden for sprogcentret inden for eller uden for den kommune, hvor centret er beliggende.

Stk. 3 . Et sprogcenter kan henlægge dele af undervisningen til andre offentlige eller private uddannelsesinstitutioner, hvis det fremgår af driftsoverenskomsten, jf. § 11.

§ 11. Centerkommunalbestyrelsen, jf. § 12, kan eventuelt efter forudgående aftale med en eller flere kommunalbestyrelser, jf. § 3, stk. 1, indgå driftsoverenskomst om undervisningens gennemførelse med et sprogcenter, der ikke er oprettet af kommunen. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde dispensere herfra.

Stk. 2 . Centerkommunalbestyrelsen skal sikre, at en kommunalbestyrelse, der ønsker at benytte sig af et undervisningstilbud i centerkommunen, får mulighed herfor.

Stk. 3. Et sprogcenter indgår driftsoverenskomst med kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor centret er beliggende, jf. dog stk. 1, 2. pkt. Et sprogcenter kan kun indgå driftsoverenskomst med een kommunalbestyrelse.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af driftsoverenskomster.

§ 12. Tilsynet med sprogcentrets virksomhed efter denne lov føres af den kommunalbestyrelse (centerkommunalbestyrelsen), der har oprettet et kommunalt sprogcenter eller indgået driftsoverenskomst med et sprogcenter. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og udøvelsen af tilsynet.

§ 13. Den daglige ledelse af et sprogcenter varetages af en forstander, der tillige har det pædagogiske ansvar.

Stk. 2. Forstanderen træffer alle konkrete afgørelser vedrørende kursisterne.

§ 14. Med henblik på at rådgive sprogcentrets ledelse og centerkommunen nedsætter centerkommunalbestyrelsen et sprogcenterråd, som sammensættes bredt af repræsentanter fra det lokale arbejdsmarked, kommuner, arbejdsformidlingen, voksenuddannelsesinstitutioner m.v. og af repræsentanter for sprogcentrets kursister og lærere.

Stk. 2 . Sprogcenterrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 15 . Ved hvert sprogcenter nedsættes et pædagogisk råd, som er rådgivende for centrets forstander og sprogcenterrådet. Rådet består af sprogcentrets forstander og alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver.

Stk. 2. Det pædagogiske råd fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 16. Ved hvert sprogcenter kan kursisterne nedsætte et kursistråd til at varetage deres interesser.

Stk. 2. Kursistrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 17. Undervisningen på sprogcentrene skal foregå i egnede lokaler i et voksenpædagogisk skolemiljø med fornødent udstyr. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 18 . Sprogcentrene samarbejder med andre sprogcentre og andre voksenuddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab i sprogcentrets optagområde. Samarbejdet har til formål at sikre, at uddannelsesstederne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres samlede uddannelsestilbud. Som led i samarbejdet danner uddannelsesinstitutionerne et lokalt fælles samarbejdsforum, som mødes mindst een gang hvert kvartal.

§ 19. Bestemmelser om løn- og øvrige ansættelsesforhold for forstandere og lærere, der er ansat på et sprogcenter, skal godkendes af det i lov om kommunernes styrelse § 67 nævnte lønningsnævn.

Kapitel 4

Finansiering af undervisningen

§ 20. Kommunen afholder udgifterne til undervisning af kursister, der bor i kommunen, jf. dog § 27.

Stk. 2. Tilskud til et sprogcenter, der ikke er oprettet af en kommune, udbetales af centerkommunen.

Stk. 3. Har en centerkommune afholdt udgifter, jf. stk. 1, for kursister bosiddende uden for kommunen, kan den kræve refusion hos bopælskommunen.

Stk. 4. Undervisningen er vederlagsfri for kursisterne, jf. dog § 2, stk. 5.

Stk. 5. Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan der afkræves et gebyr hos personer, der indstiller sig til en afsluttende prøve uden at være tilmeldt undervisningen.

S tk. 6. Ud over refusion i henhold til stk. 3 kan centerkommunen hos bopælskommunen opkræve betaling for udgifter, som den afholder som driftsansvarlig kommune, herunder til administration og tilsyn.

Stk. 7 . Sprogcentre kan udbyde rekvireret undervisning.

§ 21. Bopælskommunen kan yde befordringsgodtgørelse til kursisternes deltagelse i undervisningen.

Kapitel 5

Leder- og lærerkvalifikationer

§ 22. Sprogcentrets forstander skal have de nødvendige pædagogiske og administrative forudsætninger.

Stk. 2 . Lærerne skal have gennemgået uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne eller en uddannelse, som efter hidtil gældende regler var en betingelse for at kunne undervise inden for dette område.

Stk. 3. Uddannelses- og erhvervsvejlederne på sprogcentret skal have gennemgået eller forpligtet sig til at gennemgå vejlederuddannelsen på området i overensstemmelse med Undervisningsministeriets regler herom.

Stk. 4. Undervisningsministeriet kan fastsætte regler om forstanderes, læreres og vejlederes kvalifikationer.

Kapitel 6

Andre bestemmelser

§ 23. Undervisningsministeren kan fravige lovens bestemmelser i det omfang, det anses for påkrævet for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område.

§ 24. Undervisningsministeren kan yde tilskud til uddannelse af sprogcentrenes forstandere, lærere, vejledere og øvrige personale samt til konsulentvirksomhed.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område, herunder til landsdækkende erfaringsopsamling og formidling inden for faget dansk som andetsprog.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bemyndige centerkommunalbestyrelser til at fordele og administrere tilskud efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1 og 2, om regnskabsaflæggelse og revision m.v. samt om administrationen af tilskuddene, herunder om udbetaling af forskud og opsparing af ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår.

§ 25. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om sprogcentrenes indhentning, registrering og videregivelse af deltagernes personnumre, herunder om i hvilken form oplysningerne skal gives.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan indhente de oplysninger fra kommunalbestyrelserne og sprogcentrene, som er nødvendige for at varetage ministeriets overordnede tilsyn med området. Ministeren kan fastsætte regler herom, herunder om i hvilken form oplysningerne skal gives.

Stk. 3 . Kommunalbestyrelserne kan indhente de oplysninger fra sprogcentrene, der er nødvendige for at varetage deres opgaver i henhold til denne lov.

§ 26. Klage over sprogcentrenes afgørelser kan indbringes for centerkommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Klager over de afsluttende prøver og bedømmelse af prøverne kan indbringes for centerkommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til stk. 1 og 2 og bedømmelse i henhold til stk. 2 kan indbringes for undervisningsministeren.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om klager og klagefrister.

Kapitel 7

Andre uddannelsestilbud

§ 27. Senest 3 måneder efter anmodning fra Arbejdsformidlingen skal et sprogcenter tilbyde undervisning i dansk som andetsprog med hovedvægt på mundtlig kommunikation til danske statsborgere, der modtager arbejdsløshedsdagpenge. Undervisningen afsluttes med obligatorisk prøve. Efter forhandling med arbejdsministeren fastsætter undervisningsministeren regler om visitation og afsluttende prøve. Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisningen.

Stk. 2. Tilbuddet efter stk. 1 kan gives til udlændinge, som er ledige dagpengemodtagere, og som af kommunen henvises til undervisning i dansk som andetsprog efter anmodning fra Arbejdsformidlingen.

Stk. 3. Udgifterne til visitation, undervisning og obligatorisk prøve efter stk. 1, afholdes af Arbejdsformidlingen.

Stk. 4. Udgifterne til undervisning efter stk. 2, afholdes af kommunalbestyrelsen, jf. § 20, stk. 1, mens udgifter til visitation og obligatorisk prøve afholdes af Arbejdsformidlingen.

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 28. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. I perioden fra den 1. juli 1998 til den 31. december 1998 har loven kun virkning for udlændinge, der er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov). Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan, i det omfang det viser sig uhensigtsmæssigt at anvende bestemmelserne om sprogcentre, midlertidigt opfylde sin forpligtelse, jf. § 2, stk. 1, ved med et amtsråd, jf. den i stk. 3 nævnte lov, at indgå aftale om undervisning, betaling m.v. efter denne lov for den i 1. pkt. nævnte periode.

Stk. 3. Lov om undervisning af voksne indvandrere m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 655 af 29. juni 1994, ophæves den 1. januar 1999.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal sikre, at kursister, der er begyndt på undervisningen i henhold til den i stk. 3 nævnte lov, uden tidsmæssig afbrydelse efter den 1. januar 1999 kan videreføre undervisning efter denne lov. Amtsrådet skal bistå kommunalbestyrelsen med de fornødne oplysninger om kursisternes navne, adresser, personnumre, niveauplacering m.v.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan efter forhandling med indenrigsministeren fastsætte nærmere regler om overgang fra amtskommunal til kommunal opgavevaretagelse i sprogcentre.

§ 29. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Lovforslaget fremsættes som en del af regeringens samlede initiativer for en styrkelse af integrationsindsatsen for flygtninge og indvandrere, børn, unge og voksne, både de, der er omfattet af regeringens forslag til lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov) L 155, og de der falder uden for rammerne af dette lovforslag.

Ifølge L 155 skal kommunerne have det samlede ansvar for integrationsindsatsen for nyankomne indvandrere og flygtninge. Ud fra et ønske om at styrke samspillet mellem sprogundervisningen og den øvrige integrationsproces, således at denne kommer til at fungere som en helhedsorienteret indsats, lægger L 155 endvidere op til, at ansvaret for danskundervisning af voksne indvandrere og flygtninge placeres hos kommunerne. Kommunernes ansvar skal ifølge L 155 omfatte hele målgruppen for den eksisterende lov om undervisning af voksne indvandrere m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 655 af 29. juni 1994.

Forslaget til lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, der omfatter den samme målgruppe som den eksisterende lov, har derfor til formål at overføre ansvaret for driften og finansieringen af den samlede danskundervisning af voksne indvandrere og flygtninge, fra amtskommunerne til kommunerne.

Herudover har lovforslaget til formål at styrke undervisningens kvalitet og effektivitet, herunder sikre at afholdelse af prøve på undervisningens afsluttende niveau samt løbende evalueringer af kursistens progression i undervisningsforløbet gennemføres efter centralt fastsatte regler.

Endvidere skal forslaget sikre undervisningens gennemførelse på sprogcentre med hensigtsmæssig kapacitet og et velegnet voksenpædagogisk skolemiljø. Der forudsættes et deltagergrundlag, der muliggør et differentieret undervisningstilbud og sammensætning af hold med kursister, der har ensartede sproglige forudsætninger og mål, der er en forudsætning for et kvalificeret undervisningstilbud.

Endelig skal lovforslaget sikre, at sprogcentrenes placering som en integreret del af voksenundervisningssystemet videreføres og styrkes.

Målet med forslaget er, at undervisningen i dansk som andetsprog skal have et kvalitetsmæssigt løft og at ressourcerne skal udnyttes bedst muligt.

På den baggrund foreslås, at den fremtidige organiseringsform er et antal sprogcentre, hvis virke skal være præget af en høj grad af professionalisme.

Baggrunden er bl.a., at kursistgruppen af voksne indvandrere og flygtninge er meget differentieret med vidt forskellige baggrunde, forudsætninger og behov. Der er markante uddannelsesmæssige forskelle fra f.eks. akademikere til personer, der aldrig har deltaget i skoleundervisning. Der er repræsenteret alle typer af uddannelsesmæssige-, erhvervsmæssige og kulturelle baggrunde, og der er aldersmæssigt en spredning fra 18 år til pensionister. Der er endvidere kursister med flugt- og torturoplevelser.

For at sikre den mest effektive indlæring, skal der gennemføres en undervisning, som er tilpasset den enkelte og som tager udgangspunkt i den givne kursists forudsætninger og behov.

Mange års erfaringer på området peger således på, at det er fagligt uhensigtsmæssigt at etablere hold, hvor deltagernes forudsætninger er meget forskellige. Der kan sammenlignes med f.eks. sprogundervisning i folkeskolen eller gymnasiet, hvor klasser og niveauer holdes afskilt.

Som følge af kravet om effektivitet skal det enkelte sprogcenter efter forslaget som minimum kunne tilbyde alfabetiseringsundervisning, almen undervisning på begynder- og mellemtrinsniveau samt afsluttende forløb, der tilrettelægges i samarbejde med aftagende voksenuddannelsesinstitutioner, arbejdsmarked mv.

Kursister som ikke har aktuelle planer om fortsat uddannelse eller beskæftigelse tilbydes en almen linje, hvor kursisten kan opnå dansksproglige kvalifikationer til at klare sig som borger i det danske samfund.

Sprogcentrets øvrige kerneydelser ud over undervisningen i dansk som andetsprog, undervisning i kulturforståelse og samfundsorientering, er den nødvendige sproglige visitation ved optagelse af kursisten, dvs. vurdering af den enkeltes sprog- og skolemæssige kundskaber, herunder kendskab til dansk og fremmedsprog. Dette sker for at kunne tilbyde kursisten et undervisningstilbud, som passer til den enkeltes forudsætninger og behov.

Sprogcenteret skal tillige tilbyde den enkelte kursist uddannelses- og erhvervsvejledning. Denne bestemmelse blev indført i 1994 og har til formål at vejlede den enkelte om danskundervisningen og i forbindelse med udskolingen af den enkelte til aftagende institutioner.

Det ligger endvidere i forslaget, at den nuværende kvalitetsudvikling på sprogcentrene med hensyn til pædagogisk-fagligt udviklingsarbejde blandt lærerne, tidsvarende lokaleforhold, fleksible undervisningsrammer, f.eks. både klasseundervisning og undervisning i åbne læringsmiljøer, materialesamlinger og undervisningsteknologi fastholdes og styrkes.

Tilsammen indebærer disse krav, at det enkelte sprogcenter skal være ført helt up to date vidensmæssigt og at sammensætningen af personalet skal afspejle den nødvendige bredde for at undervisningen kan gennemføres mest effektivt inden for de økonomiske rammer.

Det kræver, at den professionalisering, som området har gennemgået de senere år, fortsættes.

Det vil derfor ikke være muligt at oprette et sprogcenter med egen administration, vejledning, rammer for pædagogisk udviklingsarbejde, prøveberedskab mv. i hver eneste kommune. Behovet formodes ikke at være til stede, fordi området er relativt begrænset i omfang. Tilsammen svarer hele deltagergruppen på årsbasis til ca. en trediedel af en enkelt folkeskoleårgang. Der forudsættes et tæt samarbejde kommunerne imellem om opgaveløsningen.

Der er i sprogcentrene en økonomisk rationaliseringsgevinst i forhold til opbygningen af mange små skoleenheder. Såvel kravet om professionalisme og kvalitet, samt kravet om at undgå ressourcespild, nødvendiggør, at der fortsat sker en betydelig samordning omkring løsning af opgaven og at antallet af centre ikke bliver større end antallet af skoler i dag.

Tværtimod forholder det sig sådan, at amtskommunerne i dag skal udbyde opgaven til flere initiativtagere. Med bortfaldet af dette krav, som det foreslås i lovforslaget, skulle antallet af initiativtagere tværtimod kunne begrænses og professionaliseringen øges.

Modsat skal det også understreges, at de kommende sprogcentre skal indstille sig på at arbejde yderst fleksibelt i forhold til kommunernes behov for danskundervisning som led i de samlede integrationsbestræbelser. Det gælder både med hensyn til undervisningens geografiske og tidsmæssige placering.

Det forudsættes eksempelvis, at sprogcentret skal kunne henlægge undervisningen til afdelinger, der geografisk er nærmere kursisternes lokalmiljø.

Samtidig hermed fremsættes forslag til ændring af lov om folkeskolen (Forstærket integration af børn af flygtninge og indvandrere), der bl.a. har til formål at indføre en forpligtelse for kommunerne til at etablere særlige sprogstimuleringstilbud for tosprogede børn i førskolealderen.

For gruppen af unge indvandrere og flygtninge med dårlige skole- og danskkundskaber iværksætter Undervisningsministeriet på forsøgsbasis nye længerevarende, samlede undervisningstilbud.

2. Det kommunale ansvar

Med lovforslaget overføres ansvaret for indvandrerundervisningen, der i dag påhviler amtskommunerne, til primærkommunerne.

Det betyder, at den enkelte kommunalbestyrelse skal sørge for, at personer, der er bosiddende i kommunen og som er omfattet af lovens bestemmelser, sikres et relevant og kvalificeret undervisningstilbud i fornødent omfang i overensstemmelse med den enkeltes behov og forudsætninger.

Kommunalbestyrelsen har endvidere ansvaret for finansieringen af undervisningen for kursister bosiddende i kommunen.

Kommunalbestyrelsen kan opfylde sin pligt til at sørge for undervisning enten ved selv at gennemføre undervisningen på et kommunalt sprogcenter eller ved at indgå driftsoverenskomst om undervisningens gennemførelse med et sprogcenter, der kan være en amtskommunal eller en privat, herunder selvejende uddannelseinstitution.

Kommuner, der ikke selv gennemfører undervisningen, typisk fordi antallet af kursister i kommunen er for beskedent til at drive et sprogcenter eller indgå overenskomst med et sprogcenter herom, kan træffe aftale med en anden kommunalbestyrelse om, at denne gennemfører undervisningen.

Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor sprogcentret er beliggende, indgår driftsoverenskomsten med centret. Den kommune, der etablerer undervisningen eller indgår overenskomst herom med et sprogcenter, er den driftsansvarlige kommune (centerkommunen).

Centerkommunen har det administrative ansvar for undervisningen og fører tilsyn med sprogcentrenes undervisning og virksomhed i øvrigt. Tilsynsansvaret omfatter som i dag et administrativt og pædagogisk tilsyn, herunder tilsyn med at undervisningens kvalitet og resultater er i overenstemmelse med gældende regler. Tilsynet omfatter ligeledes udarbejdelse af udviklingsplaner for sprogcentrene, iværksættelse af medarbejderudvikling, pædagogiske dage, pædagogiske udvalg i amtet, ledelsesmøder og forsøgs- og udviklingsarbejde. Centerkommunen rapporterer årligt til Undervisningsministeriet om mål, resultater og udviklingen på området.

Et sprogcenter kan ifølge forslaget alene indgå overenskomst med een kommunalbestyrelse. Dette foreslås ud fra ønsket om et entydigt og enstrenget tilsynsansvar.

Med lovforslaget sikres det, at kommunalbestyrelser, der ønsker det, skal kunne benytte sig af et sprogcenters undervisningstilbud.

3. Styrket samspil med integrationsindsatsen

Undervisningen i dansk som andetsprog, der som i dag omfatter undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold, er et væsentligt element i integrationsprocessen for indvandrere og flygtninge.

En bærende ide i lovforslaget er derfor at styrke og formalisere samspillet mellem danskundervisningen og den øvrige integrationsindsats, som den kommer til udtryk i forslaget til integrationslov. Hertil kommer samspillet mellem danskundervisningen og aktiveringsindsatsen for ledige indvandrere og flygtninge, der er omfattet af lovforslaget.

Handlingsplanen for den enkelte indvandrer og flygtnings integrationsprogram fastlægges af kommunerne. Det er væsentligt, at den del af handlingsplanen, der vedrører danskundervisningen, udarbejdes i samråd med sprogcentrene med henblik på fastlæggelse af hensigtsmæssige og realistiske planer for danskundervisningen som led i integration og/ eller aktivering.

I denne forbindelse er det væsentligt at sikre, at danskundervisningen udbydes fleksibelt, således at muligheden for kombination med aktivering og anden voksenuddannelse tilgodeses. Samtidig skal det sikres, at når danskundervisningen efter handlingsplanen kombineres eller suppleres med anden voksenuddannelse, beskæftigelse, praktikophold eller projektarbejde, sker dette i samråd med sprogcentrene, således at vilkårene for sprogundervisningen bliver tilgodeset.

Ved placering af sprogcentrenes kursister i supplerende undervisning eller aktivering uden for sprogcentrene skal det ligeledes sikres, at de er i besiddelse af tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne følge undervisningen med udbytte eller deltage aktivt i projektarbejde m.v.

4. Styrket kvalitet og effektivitet i indvandrerundervisningen

Et væsentligt formål med lovforslaget er at give undervisningen i dansk som andetsprog et kvalitetsløft på landsplan.

Ifølge gældende lov fastsætter undervisningsministeren regler om undervisningens indhold og omfang, herunder om hvor meget undervisning der skal tilbydes den enkelte indvandrer/flygtning.

De nøjere retningslinier for indvandrerundervisningens mål, indhold og tilrettelæggelse er i dag i vidt omfang udmøntet i vejledende retningslinier.

Ud fra ønsket om at sikre et ensartet, højt kvalitetsniveau, lægges der i lovforslaget op til, at undervisningsministeren fastsætter bindende regler om undervisningens indhold, omfang og tilrettelæggelse i bekendtgørelser, bl.a. i form af læseplaner. Der fastlægges ligeledes klare mål og delmål for undervisningen på de forskellige niveauer, der kan lette vurderingen af kursisternes progression i undervisningen og sikre, at kursisterne selv kan følge udviklingen i deres sprogtilegnelse.

Undervisningen fører frem til sprogprøve på afsluttende niveau, der som i dag er frivillig. Med lovforslaget lægges der op til, at prøverne gennemføres efter centralt fastlagte retningslinier, der sikrer et ensartet niveau på landsplan. På de øvrige undervisningsniveauer forudsættes, at kursisternes standpunkt, progression og niveauplacering løbende evalueres af sprogcentret, der indberetter herom til kursistens bopælskommune. I forbindelse med danskundervisningens afslutning udstedes bevis for aktiv deltagelse for kursister, der er omfattet af introduktionsprogrammet, jf. L 155.

5. Sprogcentrene

Siden amtskommunernes overtagelse af ansvaret for undervisningen af voksne indvandrere og flygtninge i 1986 er antallet af initiativtagere, der gennemfører undervisningen, faldet fra omkring 250 til ca. 60.

Sprogskolerne er i dag i det væsentlige placeret i byområder eller i tilknytning til trafikale knudepunkter. Hertil kommer underafdelinger af sprogskolerne, der geografisk er placeret uden for skolen i videst muligt omfang tæt på kursisternes bopæl, hvor der er grundlag herfor. Denne praksis forudsættes videreført.

37 pct. af skolerne er i dag organiseret under Dansk Flygtningehjælp, 43 pct. under oplysningsforbundene, hovedsageligt AOF, og de resterende 20 pct. er forskellige private sprogskoler.

Med kommunernes overtagelse af ansvaret for undervisningen forudsættes det, at kommunerne i videst muligt omfang samarbejder om undervisningens udbud, således at det eksisterende antal sprogcentre, ca. 60 på landsplan ikke øges. Af hensyn til ønsket om at sikre kontinuiteten og erfaringen i opgaveløsningen forudsætter lovforslaget endvidere, at kommunerne ved ansvarsovertagelsen vil tage udgangspunkt i de eksisterende sprogcentre ved beslutning om undervisningens etablering.

Det foreslås, at undervisningsministeren gives mulighed for at fastsætte regler om minimumstørrelse for sprogcentrene og deres udbud.

Sprogcentrene etableres enten som kommunale, som amtskommunale, eller som private, herunder selvejende uddannelsesinstitutioner i overensstemmelse med forudsætningerne i L 155.

I tilknytning til sprogcentrene foreslås etableret sprogcenterråd, der repræsenterer integrations- og aktiveringsmyndighederne i lokalområdet, det lokale arbejdsmarked og de lokale voksenuddannelsesinstitutioner samt centrenes lærere og kursister. Sprogcenterrådet skal bl.a. sikre samspillet med lokalsamfundet.

I dag varetager de 14 amtskommuner og de to hovedstadskommuner de administrative opgaver i forhold til de eksisterende ca. 60 sprogskoler og fører tilsynet med deres virksomhed. Med lovforslaget lægges der op til, at det administrative ansvar og tilsynsforpligtelsen fortsat placeres hos et begrænset antal myndigheder.

6. Undervisningstilbuddet

Ifølge lovforslaget omfatter undervisningstilbuddet som i dag undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold.

Undervisningstilbuddet koordineres med indholdet i det kursus i samfundsforståelse, der ifølge L 155, § 20, skal tilbydes af kommunen til udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet.

Indholdet i undervisningstilbuddet forudsættes at følge den hidtidige undervisningsmodel med niveaudelt og målrettet undervisning opdelt i begynderniveau og mellemniveau og et flergrenet afsluttende niveau. Hertil kommer særligt tilrettelagt undervisning af udlændinge, som ikke er alfabetiserede.

Omfang og varighed af det samlede undervisningstilbud vil som i dag skulle afhænge af den enkelte deltagers forudsætninger og behov.

Tilbuddet skal i dag have et omfang af mindst 18 ugentlige lektioner, medmindre det anses for pædagogisk uhensigtsmæssigt, eller deltageren selv ønsker færre ugentlige lektioner, f.eks. fordi den pågældende har arbejde.

Erfaringerne har peget på behovet for mere fleksible rammer for undervisningstilbuddets tilrettelæggelse og omfang ud fra ønsket om i højere grad at kunne kombinere sprogundervisningen med andre undervisningstilbud, praktikperioder m.v., idet det for mange kursister har vist sig vanskeligt at følge den intensive sprogundervisning i et klasseværelse mange timer dagligt. Hertil kommer, at mange studie- og skolevante kursister med fordel vil kunne gennemføre mere intensive uddannelsesforløb med flere ugentlige lektioner.

Endelig har kursister, der arbejder om dagen, behov for et undervisningstilbud efter normal arbejdstid.

Lovforslaget forudsætter derfor fastsættelse af mere fleksible rammer for undervisningstilbuddets omfang og tilrettelæggelse i overensstemmelse med forudsætningerne i L 155.

Lovforslaget forudsætter endvidere, at undervisningstilbuddet intensiveres fra 1. juli 1998, således at antallet af undervisningstimer øges med 30 pct. i forhold til i dag for alle omfattet af loven.

Som noget nyt foreslås det, at der åbnes mulighed for, at indvandrere med behov herfor kan tilbydes såkaldt skolekompenserende undervisning i form af grundlæggende undervisning i regning og matematik. Hermed afspejler lovforslaget resultatet af et omfattende forsøgsarbejde om indførelse af såkaldt skolekompenserende undervisning på sprogcentrene, som blev gennemført i årene 1994-96.

Behovet for yderligere skolekompenserende undervisning forudsættes i vidt omfang at kunne imødekommes ved at opprioritere kultur- og samfundsorientering inden for rammerne af sprogcentrenes tilbud om dansk som andetsprog.

Endelig sikres det, at sprogcentrene tilbyder et særligt uddannelsestilbud til ledige udlændinge og danske statsborgere med utilstrækkelige danskkundskaber med henblik på at give denne målgruppe dansksproglige færdigheder, der er nødvendige i forhold til markedsmarkedet.

Der gives endvidere mulighed for, at sprogcentrene ved siden af undervisningstilbuddet i henhold til denne lov kan tilgodese særlige undervisningsbehov, herunder for ledige. Indholdet af sådanne tilbud aftales mellem sprogcentret og rekvirenten efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

7. Finansieringen af undervisningen

Amtskommunerne og de to hovedstadskommuner finansierer i dag indvandrerundervisningen. Med lovforslaget overtager kommunerne finansieringen af udgifterne forbundet med undervisningen, herunder, som noget nyt, udgifterne til undervisningsmaterialer. Udgifter til undervisningsmaterialer har hidtil som udgangspunkt været afholdt af kursisterne, men udgiften har i vidt omfang været kommunalt finansieret.

De kommunale tilskud foreslås udbetalt til sprogcentrene af centerkommunerne, der opkræver refusion for undervisningsudgifterne hos kursisternes bopælskommuner. Centerkommunen kan ligeledes kræve dækning af udgifter til administration, tilsyn med sprogcentrenes virksomhed, statistikindsamling, rapportering mv.

8. Tilbud til ledige med arbejdsløshedsdagpenge.

Hovedparten af danskundervisningens målgruppe vil være kendt af de kommunale myndigheder, enten fordi de som nyankomne udlændinge er overgivet til kommunen med henblik på integrering, eller de i øvrigt er klienter i det sociale system. Hertil kommer imidlertid ledige udlændinge, der er dagpengemodtagere, og som på grund af utilstrækkelige danskkundskaber har særlig store vanskeligheder med at finde beskæftigelse. Der er risiko for, at denne gruppe bliver udskilt af arbejdsmarkedssystemet, fordi de på grund af mangelfulde sprogfærdigheder ikke kan opnå beskæftigelse eller deltage i aktiveringsforanstaltninger.

Også blandt udlændinge, der har opnået dansk statsborgerskab, findes en gruppe, der på grund af mangelfulde danskkundskaber har tilsvarende vanskeligheder med at opnå beskæftigelse.

For disse ledige dagpengemodtagere foreslås etableret et tilbud der indledes med en vurdering af deres dansksproglige niveau. I det omfang vurderingen viser, at der er behov for danskundervisning, gives der tilbud herom. Endelig afsluttes undervisningen med en obligatorisk prøve.

For de udenlandske dagpengemodtagere er tilbuddet omfattet af kommunernes almindelige forpligtelse til at give et undervisningstilbud senest 3 måneder efter anmodning herom, hvorimod tilbuddet for de danske statsborgere falder uden for kommunens forpligtelse, således at undervisningen skal finansieres af Arbejdsformidlingen. Efter forslaget har sprogcentrene pligt til at give et tilbud om dansksproglig vurdering med efterfølgende undervisning af de danske statsborgere senest 3 måneder efter, at Arbejdsformidlingen har anmodet herom.

Regler om den sproglige vurdering og om den afsluttende prøve fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med arbejdsministeren.

Prøveadministrationen forudsættes placeret i den enhed i Undervisningsministeriet, der skal varetage administrationen i forbindelse med prøverne på det afsluttende niveau.

9. Økonomiske og administrative konsekvenser

Efter den gældende lov afholder amterne og de to hovedstadskommuner udgifterne til undervisningen i dansk af indvandrere. Udgifterne hertil beløb sig i 1996 til 568 mio. kr. svarende til 600 mio. kr. i 1998 pris- og lønniveau.

I forslag L 155 om integration af udlændinge i Danmark forudsættes det, at undervisningsniveauet for danskundervisningen forhøjes med 30 pct. Det forudsættes, at udlændinge gennemsnitligt får 1.800 timers undervisning inden for 3 år mod i dag 1370 timer i gennemsnit. Timetallet, som den enkelte udlænding skal have, varierer betydeligt afhængigt af den pågældendes forudsætninger, der svinger mellem universitetsuddannet og analfabet. Timetallet og dermed udgifterne vil derfor være afhængig ikke blot af antallet af nytilkomne, men også af deres uddannelsesmæssige forudsætninger.

Personer, der ikke er omfattet af integrationslovforslaget, vil tillige have mulighed for det forøgede tilbud. Det vil dog langt fra være alle, der konkret vil udnytte eller have behov for det øgede tilbud. De udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven omfatter dels en tilsvarende målgruppe, der har fået opholdstilladelse før 1. juli 1998, dels en gruppe, der ikke har tilegnet sig tilstrækkelige dansksproglige forudsætninger inden for den tre-årige integrationsperiode, udlændinge fra de nordiske lande, EU, EØS, Nordamerika m.fl.

Ud over niveauforøgelsen foreslås udgifter til undervisningsmaterialer, som efter gældende regler afholdes af kursisterne, i fremtiden afholdt af kommunerne. Udgifterne til undervisningsmaterialer anslås til 30 mio. kr., hvoraf halvdelen allerede skønnes afholdt af kommunerne for personer, der er under kommunal forsørgelse. Der forventes således en merudgift for kommunerne på 15 mio. kr. Kommunerne afholder fremover udgifterne til undervisningsmaterialer til kursister, der er omfattet af integrationsprogrammet. For de øvrige kursister forventes merudgifterne at beløbe sig til 6 mio.kr. i 1998 og 8 mio.kr. i 1999, hvorefter udgifterne vil falde til 1 mio.kr. i år 2002.

Endelig forudsætter lovforslaget øgede udgifter til kvalificering og effektivisering af undervisningen på ca. 24 mio. kr. i 1999 faldende til ca. 20 mio. kr. i år 2001. Heraf vedrører 13 mio. kr. øgede udgifter på sprogcentrene til skolekompenserende undervisning, tolkebistand samt styrket brobygning og skolesamarbejde. De øvrige udgifter afholdes af Undervisningsministeriet til nye opgaver med udvikling af læseplaner, sprogprøver, evalueringsmateriale m.v., drift af en prøveadministration, styrket pædagogisk tilsyn og efteruddannelse af medarbejdere på sprogcentre og i kommuner.

De samlede udgifter kan opgøres således, idet beløbene for 1998 er for perioden 1. juli - 31. december 1998 (mio. kr.):

--------------------------------------------------------------------- 1998 1999 2000 2001 2002 --------------------------------------------------------------------- Undervisning i forbindelse med integrationsloven (incl. niveauforbedring) 37,0 293,0 506,0 565,0 582,0 --------------------------------------------------------------------- Undervisning af øvrige kursister (incl. niveauforbedring) 296,0 377,0 136,0 67,0 45,0 --------------------------------------------------------------------- Merudgifter til under- visningsmaterialer for øvrige kursister 6,0 8,0 3,0 2,0 1,0 --------------------------------------------------------------------- Kvalitetsforbedring af undervisning 6,0 24,0 22,0 20,0 19,0 --------------------------------------------------------------------- I alt 345,0 702,0 668,0 654,0 647,0 ---------------------------------------------------------------------

Forslaget om landsdækkende prøver som afslutning på undervisningen forudsætter etablering af en prøveadministrativ enhed i Undervisningsministeriet. Der forudsættes afholdt prøver på de fire afsluttende niveauer.

Prøveadministrationen og det styrkede tilsyn i Undervisningsministeriet forudsætter en forhøjelse af personalerammen med 4 årsværk (3 AC og 1 HK). Lønsummen under finanslovkonto § 20.11.01. forhøjes med 2 mio. kr. Hertil kommer øvrige udgifter på 1,7 mio. kr. bl.a. til honorarer til opgavekommissioner og censur samt trykkeudgifter.

Kommunernes udgifter til danskundervisning af nyankomne udlændinge dækkes gennem de i L 155 foreslåede tilskud (§ 45, stk. 6 - 8). Kommunernes øvrige udgifter til danskundervisning kompenseres gennem den kommunale budgetgaranti, jf. den foreslåede ændring af opgørelsen af den kommunale budgetgaranti i L 155, (§ 63, litra 1). Det bemærkes, at udgifterne til nyankomne konkret vil variere med disse personers udnyttelse af de øvrige aktiveringsmuligheder i L 155.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget forhandles med de kommunale parter.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser af lovforslaget.

Forslaget skønnes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser, fordi flere voksne udlændinge som følge af mere effektiv danskundervisning forventes at have bedre jobmuligheder.

Miljømæssige konsekvenser af lovforslaget.

Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget skønnes ikke at have EU-retlige aspekter.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

9. Hørte myndigheder

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen for Folketinget sendt til høring hos berørte myndigheder, organisationer m.v.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til titlen

Lovforslaget skal afløse lov om undervisning af voksne indvandrere m.fl. Den eksisterende titel kan give anledning til misforståelser, da lovens målgruppe omfatter både indvandrere og flygtninge. Med den nye titel er der fokuseret på det fag, der undervises i. Dansk som andetsprog er den faglige betegnelse for den særlige undervisning, der finder sted, når personer, der ikke har dansk som modersmål, lærer dansk, medens de bor i Danmark, jf. bemærkningerne til § 4, stk. 1. Formuleringen m.fl. omfatter i lighed med i dag en mindre gruppe danske statsborgere og personer under 18 år, som i særlige tilfælde kan modtage undervisning i henhold til loven. Titlen markerer endvidere, at undervisningen gennemføres på sprogcentre.

Til § 1

Bestemmelsen beskriver som noget nyt formålet med undervisningen i lovteksten. Det præciseres, at undervisningen omfatter både sprogundervisning og i tilknytning hertil undervisning i kulturforståelse og samfundsorientering. Undervisningen sigter på at styrke voksne udlændinges aktive brug af dansk sprog og derved styrke den enkelte udlændings integration i det danske samfund.

Fagområdet dansk som andetsprog er et bredt sprogfag, som rummer en vægtning af både sprog- og kulturpædagogik. Undervisningen i dansk sprog og almene kundskaber henvender sig til herboende voksne udlændinge, som ikke har dansk som modersmål og som skal leve og integrere sig i det danske samfund.

Formålsbestemmelsen i lovforslaget dækker det i L 155 nævnte formål med danskundervisningen for personer omfattet af integrationsprogrammet, jf. § 21, stk. 1, 2. pkt., der angiver rammerne for den undervisning, udlændinge som udgangspunkt skal deltage i som led i introduktionsprogrammet.

Til § 2

I medfør af stk. 1 overføres det amtskommunale ansvar for sprogundervisningen af både nuværende og kommende udlændinge i Danmark til de enkelte kommunalbestyrelser. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 1.

Målgruppen for lovforslaget svarer til målgruppen under den eksisterende lov. Bestemmelsen i stk. 2, som svarer til den gældende lovs § 1, stk. 3, omfatter alle udenlandske statsborgere, der bosætter sig i Danmark. Personkredsen omfatter således alle voksne udlændinge, der har fået opholdstilladelse og et personnummer og ikke alene den noget snævrere gruppe indvandrere og flygtninge, som er omfattet af forslag til integrationslov.

For visse grupper af udlændinge - statsborgere fra de andre nordiske lande - gælder, at disse ifølge den gældende lovgivning kan bosætte sig i Danmark, uden at der kræves opholdstilladelse. På grund af det sproglige og kulturelle fællesskab mellem de nordiske lande har der ikke hidtil været noget særligt behov for danskundervisning af indvandrere fra disse lande. Man har imidlertid ikke ved udformningen af lovens bestemmelser villet udelukke, at den også kan finde anvendelse på indvandrere fra de andre nordiske lande.

Tilsvarende gælder udlændinge, der er statsborgere i et EU medlemsland, eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske samarbejde eller er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v.

Loven omfatter som i dag ikke flygtninge, der opholder sig her, medens deres ansøgning om opholdstilladelse behandles (asylansøgere). Den danskundervisning, der tilbydes denne gruppe, varetages af Dansk Røde Kors.

Uden for loven falder ligeledes turister og andre udlændinge, der kun opholder sig i Danmark i kortere tid.

Udlændinge, der opholder sig her for at gennemgå en uddannelse, vil normalt skulle have opholdstilladelse og vil dermed blive omfattet af ordningen.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til den gældende ordning. Personer under 18 år vil normalt skulle henvises til den kommunale ungdomsskole, men der kan forekomme tilfælde, hvor det vil være uhensigtsmæssigt og ressourcekrævende at skulle oprette særlige hold i dansk i ungdomsskolen for nogle få udlændinge.

Hvis undervisningen foregår i en anden kommune end bopælskommunen, kan kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor undervisningen foregår, kræve refusion af bopælskommunen, jf. § 20, stk. 3.

Der henvises ligeledes til L 155, § 16, stk. 5, hvoraf det fremgår, at mindreårige uledsagede asylansøgere med opholdstilladelse kan tilbydes det i integrationslovforslaget omtalte introduktionsprogram, herunder danskundervisning.

Bestemmelsen i stk. 4, som svarer til den gældende lovs § 1, stk. 7, skal sikre, at herboende grønlændere over 18 år og danskere, der på grund af langvarigt ophold i udlandet aldrig har lært dansk, herunder (voksne) børn født af danske forældre med bopæl i udlandet, kan få undervisning i henhold til reglerne om undervisning i dansk som andetsprog for voksne. Der er tale om et meget begrænset antal personer.

Efter stk. 5 har personer, der er blevet danske statsborgere uden at have erhvervet tilstrækkelige danskkundskaber til at fungere i det danske samfund, og som ikke er omfattet af § 2, stk. 4, som i dag mulighed for mod betaling, f.eks. som led i aktivering eller på anden måde, at deltage i danskundervisningen i henhold til denne lov. Der er tale om personer, som før de fik dansk statsborgerskab, har haft mulighed for at deltage i danskundervisning uden betaling.

Der henvises i øvrigt til § 27, stk. 1, om undervisningtilbud i dansk som andetsprog til danske statsborgere, der modtager arbejdsløshedsdagpenge.

Udover muligheden for at deltage i danskundervisningen i henhold til denne lov mod betaling kan indvandrere med dansk statsborgerskab benytte sig af samfundets øvrige undervisningstilbud i dansk, f.eks. oplysningsforbundenes undervisning i henhold til lov om støtte til folkeoplysning eller voksenuddannelsescentrenes (VUC) udbud af dansk som andetsprog.

Endvidere kan udenlandske statsborgere, der er bosat uden for Danmark (f.eks. i Sverige eller Tyskland), men arbejder her i landet, modtage undervisning i dansk som andetsprog mod betaling.

Det forudsættes, at sprogcentrene som i dag kan forestå rekvireret undervisning.

Til § 3

For kommuner med få udlændinge vil det være uhensigtsmæssigt selv at stå for undervisningsudbuddet.

Lovforslaget indebærer, at den ansvarlige kommunalbestyrelse kan aftale med en anden kommunalbestyrelse, at denne sørger for udbuddet af undervisningen.

Den kommunale opgavevaretagelse forankres i sprogcentre, som kan være kommunale eller amtskommunale, private, herunder selvejende institutioner i overensstemmelse med L 155. En kommunalbestyrelse kan ikke oprette en selvejende institution.

Til § 4

Stk. 1 indeholder regler om, hvad undervisningen omfatter. Ved undervisning i dansk som andetsprog forstår man undervisning i dansk af personer, som ikke har dansk som modersmål, og som tilegner sig det danske sprog i Danmark. Det betyder, at undervisningen i højere grad end f.eks. undervisning i engelsk, tysk og fransk i Danmark forbereder til og er i samspil med kursisternes aktuelle behov for og erfaringer med brug af dansk. Sprogtilegnelse lettes ved sprogets anvendelse i praksis, og det forudsættes derfor, at det omgivende samfund inddrages i undervisningen i videst muligt omfang, f.eks. ved besøg på virksomheder og institutioner i lokalsamfundet.

Bestemmelsen giver hjemmel til, at undervisningsministeren fastsætter regler om undervisningen. Her tænkes bl.a. fastsat nærmere regler om undervisningens formål, mål, indhold, omfang og tilrettelæggelse.

I de regler, der tænkes fastsat, uddybes undervisningens overordnede formål. Undervisningen skal sætte udlændinge i stand til at klare sig på dansk i det danske samfund som borger, uddannelses- eller erhvervssøgende i overensstemmelse med de gældende regler. Endvidere præciseres undervisningens konkrete mål, delmål og indhold i læseplaner for de forskellige niveauer og linier i undervisningen i dansk sprog, kultur- og samfundsforståelse. Læseplanerne beskriver mål og undervisningens indhold for såvel begynderundervisning, mellemtrinsundervisning og for den afsluttende/brobyggende undervisning. Endvidere beskrives mål og indhold for alfabetiseringsundervisning, introducerende undervisning og særlige undervisningstilbud.

Om undervisningens omfang henvises til de almindelige bemærkninger om fleksibilitet ved fastsættelse af det ugentlige timetal, således at der er mulighed for at kombinere danskundervisning med anden undervisning eller beskæftigelse. I L 155 er det endvidere forudsat, at udlændinge, der er omfattet af denne lov, som led i et introduktionsprogram tillige skal tilbydes aktivering. Forholdet mellem aktivering og danskundervisning vil afhænge af den enkelte udlændings behov. Ved fastsættelse af det samlede timetal for et kombineret undervisningstilbud/forløb skal der tages hensyn til, at der i forbindelse med danskundervisningen forudsættes en del hjemmearbejde.

For kursister omfattet af integrationsprogrammet fastsættes danskundervisningens mål, omfang og tilrettelæggelse for den enkelte udlænding i handlingsplanen i et samarbejde mellem kommunen og sprogcentret.

Med hensyn til undervisningens tilrettelæggelse tænkes fastsat vejledende retningslinier, der skal medvirke til at sikre hensigtsmæssige holdstørrelser.

Bestemmelsen i stk. 2 svarer til § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 58 af 23. januar 1995 om undervisning af voksne indvandrere m.fl.

Den afsluttende undervisning skal som i dag omfatte en almen borgerlinie, en voksenuddannelsesforberedende linie, en erhvervsuddannelsesforberedende linie og en studieforberedende linie.

Bestemmelsen i stk. 3 , som er ny, giver mulighed for at gennemføre undervisning i flere fag end dansk og kultur- og samfundsforhold inden for lovens rammer. Et omfattende forsøgsarbejde har vist, at der for en gruppe af udlændinge med ingen eller kort skolegang fra hjemlandet er behov for supplerende undervisning, f.eks. i grundlæggende færdigheder i regning/matematik. Der tænkes derfor i første omgang alene fastsat regler om faget regning/matematik. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 6 om undervisningstilbuddet.

Til § 5

Bestemmelsen i stk. 1 , som svarer til den gældende lovs § 1, stk. 1, 2. pkt., præciserer, at der højst må gå tre måneder fra det tidspunkt, hvor den, der ønsker undervisning, har anmodet herom, til undervisningen kan påbegyndes, og at det alene er helt usædvanlige forhold, der kan betyde, at ventetiden forlænges. Her tænkes som i dag på en helt ekstraordinær pludseligt opstået kraftig stigning i antallet af indvandrere og flygtninge, som kan gøre det vanskeligt at skaffe lokaler og lærere inden for tre måneder. Undervisningsministeriet kan i så fald dispensere fra tre måneders reglen.

Bestemmelsen i stk. 2 betyder, at nytilkomne indvandrere og flygtninge, der er omfattet af integrationslovforslaget, skal kunne påbegynde undervisningen senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding i overenstemmelse med L 155.

Bestemmelsen i stk. 3, der er ny, skal styrke undervisningens effektivitet og reducere frafaldet. Den giver mulighed for at fastsætte regler om udelukkelse fra undervisningen, hvis deltageren ikke har fulgt undervisningen i tilstrækkeligt omfang, kombineret med en pligt for sprogskolerne til at indberette herom til integrations- eller aktiveringsmyndigheder. Der kan også fastsættes regler om udelukkelse af andre grunde, f.eks. hvis den pågældende i væsentligt omfang er til gene for undervisningen.

Der henvises til §§ 30 og 31 i L 155 om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen i tilfælde, hvor udlændinge omfattet af denne lov uden rimelig grund udebliver fra eller afviser at deltage i introduktionsprogrammet.

Til § 6

Ifølge stk. 1 skal anmodning om optagelse til undervisning ske til bopælskommunen og ikke direkte til sprogcentret. Bestemmelsen er en konsekvens af, at det er bopælskommunen, der finansierer undervisningen.

Bestemmelserne i stk. 2 svarer til gældende praksis på området.

Bestemmelsen i stk. 3 , som i dag findes i bekendtgørelse nr. 58 af 23. januar 1995 om undervisning af voksne indvandrere m.fl., foreslås herved indsat i loven.

Der henvises til § 22 og bemærkningerne i L 155, hvoraf det fremgår, at det forudsættes, at kommunalbestyrelsens tilbud om danskundervisning tilrettelægges så fleksibelt, at placeringen af undervisningen tager højde for udlændingens arbejdstid og arbejdsforhold i øvrigt.

Ifølge stk. 4 kan danskundervisningen kombineres med andre voksenuddannelsestilbud, aktiveringstilbud, praktikophold m.v. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3 om styrket samspil med integrationsindsatsen og bemærkningerne til § 4, stk. 1. Endvidere henvises til L 155, §§ 16 og 19.

Der blev indført uddannelses- og erhvervsvejledning på sprogskolerne i 1994. Stk. 5 svarer til den gældende lovs § 1, stk. 2. Vejledningen kommer til at spille en væsentlig rolle for samspillet med integrationsmyndighederne eller aktiveringsmyndigheder, når udlændingen befinder sig i integrationsperioden eller er under aktivering. Der henvises til § 19 i L 155 om udarbejdelse af en individuel handlingsplan for de udlændinge, der er omfattet af introduktionsprogrammet.

Bestemmelsen i stk. 6 er ny. Der har i en årrække været et behov for at anvende tolke i forbindelse med den første holdindplacering, ved kursistens første introduktion til skolen og formålet med undervisningen og i forbindelse med uddannelses- og erhvervsvejledning. Behovet for tolke er alene tilstede i den grundlæggende begynderundervisning, hvor sprogcentret ikke kan benytte dansk sprog til at kommunikere med kursisten. Tolkebistand kan være med til at sikre et mere effektivt og målrettet forløb på sprogcentret.

Ifølge bestemmelsen i stk. 7, som er ny, kan ministeren fastsætte regler om evaluering af sprogcentrenes undervisning samt om kvalitetskrav og kvalitetsudvikling af undervisningen. Formålet med bestemmelsen er bl.a. at præcisere indholdet af det pædagogiske tilsyn.

Til § 7

I henhold til den gældende i bekendtgørelse om undervisning af voksne indvandrere m.fl. skal der tilbydes kursisterne på det afsluttende niveau en prøve. Prøver udarbejdes i dag af amtskommunerne.

I henhold til stk. 1 har undervisningsministeren til hensigt at fastsætte regler om centralt stillede prøver på det afsluttende niveau, således at der sikres ensartede regler herom. Undervisningen på det afsluttende niveau udbydes i fire linier, der er målrettet kursistgruppernes forskellige uddannelses- og integrationsmål. Prøverne skal honorere de krav, som de modtagende voksenuddannelsesinstitutioner, det lokale arbejdsmarked og kravene til at klare sig i den danske hverdag stiller til at beherske dansk som andetsprog, mundtligt og skriftligt, på grundlæggende niveau. Danskprøverne skal udarbejdes og vurderes ud fra ensartede kriterier på landsplan. Kursisten skal efter prøveafholdelsen modtage et prøvebevis, som repræsenterer en anerkendt dansksproglig kompetence.

Bestemmelsen i stk. 2 er ny. Bestemmelsen skal gøre det muligt for selvstuderende at aflægge prøve på det afsluttende niveau.

For kursister, der er omfattet af integrationsprogrammet forudsættes deltagelse i undervisningen, hvorfor disse ikke er medtænkt som selvstuderende.

Der aflægges alene sprogprøve efter det afsluttende niveau, se dog § 27, stk. 1. I stk. 3 præciseres den gældende praksis om, at sprogcentrene løbende evaluerer kursisternes sprogtilegnelse og niveauplacering. Undervisningsministeriet vil udarbejde centrale retningslinier for sprogcentres evaluering af undervisningens resultater, herunder retningslinier for evalueringsmateriale, som ledsager den enkelte kursist og som giver en orientering om undervisningen til den enkelte kursist.

Der tænkes bl.a. fastsat nærmere regler om prøveadministrationen i medfør af stk. 5.

Stk. 6 er indsat som følge af bestemmelsen i § 21, stk. 2, i L 155, hvorefter der for udlændinge, der er omfattet af integrationslovforslaget, udstedes bevis for aktiv deltagelse i danskundervisningen.

Til § 8

Ifølge § 6, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 58 om undervisning af voksne indvandrere m.fl. følger amtskommunen løbende undervisningens kvalitet og resultater for den enkelte kursist. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, der er ansvarlig for undervisningstilbuddet og dets finansiering samt henvisningen til sprogcentret, skal løbende kunne følge kvaliteten og resultaterne af undervisningstilbuddet generelt og for den enkelte kursist og reagere, hvis tilbuddet ikke svarer til lovens forudsætninger og indholdet af en eventuel handlingsplan.

Der henvises til L 155, § 52, hvorefter kommunalbestyrelsen på anmodning fra Udlændingestyrelsen skal afgive en udtalelse om, hvorvidt den pågældende bl.a. har fulgt det tilbudte introduktionsprogram - herunder danskundervisningen.

Til § 9

Efter de gældende regler påhviler denne forpligtelse i dag amtsrådet. Der tænkes bl.a. fastsat regler om, at informationsmaterialet skal være affattet på et for udlændingen forståeligt sprog og på dansk. Amtskommunerne har udarbejdet et informationsmateriale, som er oversat til 25 sprog.

Til § 10

De bestemmelser, som tænkes fastsat i henhold til stk. 1 skal sikre, at undervisningen finder sted på sprogcentre, der gør det muligt at danne hold, hvor kursisterne har det samme dansksproglige niveau og mål for undervisningen. Herudover tænkes fastsat regler om, hvor bredt det enkelte sprogcenters udbud bør være ud fra ønsket om at sikre fagligheden i undervisningen. Et sprogcenter bør normalt kunne udbyde undervisning på begynderniveau, mellemniveau og mindst to af de fire afsluttende linier. Hertil kommer undervisning for de udlændinge, der ikke er alfabetiserede.

Det forudsættes samtidig, at sprogcentrene samarbejder lokalt om og koordinerer deres undervisningstilbud for dermed i videst muligt omfang at medvirke til hensigtsmæssige holddannelser og niveauindplaceringer. Der vil ikke mindst være behov for samarbejde om etablering af de afsluttende forløb på sprogcentrene. Der skal ligeledes koordineres og samarbejdes mellem kommuner og sprogcentre om etablering af hold, der tager udgangspunkt i de meget forskellige forudsætninger blandt kursister, som har behov for alfabetiseringsundervisning.

Sprogskolerne/sprogcentrene er i dag fortrinsvis placeret i bysamfund eller i tilknytning til trafikale knudepunkter, hvor de befinder sig tættest muligt på kursisterne, eller hvor trafikale forhold muliggør en hensigtsmæssig transporttid. Bestemmelsen i stk. 2 præciserer den gældende praksis, hvorefter sprogskoler/sprogcentre opretter underafdelinger, der er placeret på en anden lokalitet, hvis antallet af kursister på skolen/centret taler derfor, f.eks således at der er kursister nok til tilstrækkelig differentierede holddannelser tættere på kursisternes bopæl.

Indvandrerundervisning tilrettelagt i henhold til gældende lov kan efter amtsrådets bestemmelse udbydes på andre voksenuddannelsesinstitutioner, f.eks. erhvervsskolerne som introducerende undervisning eller på voksenuddannelsescentre (VUC) eller daghøjskoler, hvor indvandrerundervisning kan indgå som 1/3 af undervisningsforløbet.

Henlæggelse af undervisningen til disse institutioner bidrager til at bygge bro og dermed lette overgangen til det øvrige voksenuddannelsessystem. Med bestemmelsen i stk. 3 foreslås det at videreføre denne praksis. Det er væsentligt at understrege, at forlæggelse af undervisningen som en del af et daghøjskoleforløb forudsætter, at indvandreren befinder sig på et dansksprogligt niveau, der sikrer, at vedkommende kan følge daghøjskoleundervisningen med udbytte på lige fod med de danske deltagere. Det vil normalt betyde efter afslutningen af mellemniveauet. Det skal understreges, at daghøjskoler ikke kan fungere som et sprogcenter i lovens forstand.

Henlæggelse af undervisningen kan alene ske, hvis det fremgår af driftsoverenskomsten, således at centerkommunen har mulighed for at styre udviklingen på området og føre tilsyn med undervisningen.

Til § 11

Efter stk. 1 kan en kommunalbestyrelse enten opfylde sin forpligtelse til at tilbyde undervisning ved selv at gennemføre undervisningstilbuddet på et kommunalt sprogcenter eller ved at indgå driftsoverenskomst om udførelse af undervisningen med et sprogcenter, der er amtskommunalt eller privat, herunder en selvejende undervisningsinstitution.

Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde godkende, at driftsoverenskomst med et sprogcenter, der ikke er oprettet af en kommune, indgås af kommunalbestyrelsen for en kommune, hvor sprogcentret ikke er beliggende. Her tænkes på situationer, hvor det af geografiske, trafikale eller andre årsager, kan være hensigtsmæssigt at indgå overenskomst med et sprogcenter, beliggende i en anden kommune. I disse situationer er det således ikke beliggenhedskommunen, der fører tilsyn med sprogcentret.

Med stk. 2 sikres det, at en kommunalbestyrelse, der ønsker at benytte et sprogcenters uddannelsestilbud, får mulighed herfor, således at centerkommunalbestyrelsen forpligtes til at inddrage denne kommunalbestyrelse i samarbejdet omkring sprogcentret.

I henhold til stk. 4 kan ministeren fastætte regler om indholdet af driftsoverenskomster. Driftsoverenskomsterne regulerer forholdet mellem sprogcenter og centerkommune. Driftsoverenskomsten indeholder bl.a. bestemmelser om undervisningstilbuddet, holdetablering, aktivitetsindberetninger, lærerkvalifikationer, lokaler, regnskab og revision.

Til § 12

Den kommunalbestyrelse (centerkommunalbestyrelsen) der gennemfører undervisningen eller indgår driftsoverenskomst herom med en eller flere selvejende sprogcentre, har det pædagogiske og økonomiske tilsyn med undervisningen og forestår administrationen af undervisningen. Tilsyn omfatter bl.a. koordinering af samarbejdet sprogcentrene imellem og mellem sprogcentrene og øvrige voksenuddannelsesinstitutioner m.v. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2. For så vidt angår det økonomiske tilsyn forudsættes, at de kommunale tilskud til sprogcentrets virksomhed anvendes i overensstemmelse med loven og dens forudsætninger.

Til § 13

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til de gældende regler.

I stk. 2 er det udtrykkelig fastsat, at forstanderen træffer alle konkrete afgørelser vedrørende kursisterne. Dette har været almindelig praksis på området.

Til § 14

I overenstemmelse med L 155 skal der i tilknytning til hvert sprogcenter oprettes et rådgivende organ, der sammensættes bredt af repræsentanter fra det lokale arbejdsmarked, voksenuddannelsesinstitutioner mv., og repræsentanter for kursister og lærere.

Sprogcenterrådet skal bl.a. rådgive om samarbejde med lokalsamfundet som led i udslusningen fra undervisningen og brobygningen til det øvrige voksenuddannelsessystem.

Til §§ 15 og 16

Bestemmelserne er nye og svarer til bestemmelser om pædagogisk råd og kursistråd på andre voksenuddannelsesinstitutioner.

Til § 17

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 1.

Til § 18

Bestemmelsen er ny og svarer til bestemmelsen om voksenuddannelsescentrenes deltagelse i det lokale skolesamarbejde. Forslaget forpligter sprogcentrene til at indgå i lokalt skolesamarbejde og præciserer formålet med skolesamarbejde. Bestemmelsen skal medvirke til, at sprogcentrenes placering som en integreret del af det danske voksenuddannelsessystem styrkes.

Til § 19

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 7 med den ændring, der følger af, at ansvaret for området foreslås overført fra amtskommunerne til primærkommunerne.

Lov om virksomhedsoverdragelse, der sikrer lønmodtagernes rettigheder ved overdragelse af virksomheder, primært ved at erhverver af virksomheden som udgangspunkt overtager overdragerens ansatte og respekterer de hidtil gældende løn- og ansættelsesforhold, finder anvendelse ved kommunernes overtagelse af ansvaret i henhold til denne lov, efter de gældende regler.

Til § 20

I overensstemmelse med lovens § 2, stk. 1, foreslås i stk. 1, at finansiering af undervisningen overføres fra amtskommunerne til primærkommunerne.

I stk. 2 forudsættes tilskud til et sprogcenter udbetalt af centerkommunen, således at sprogcentret ikke skal opkræve betaling hos flere kommuner.

Ifølge stk. 3 opkræver centerkommunen refusion hos bopælskommunen og kan i denne forbindelse opkræve et beløb til dækning af udgifter i forbindelse med administration, f.eks. til lønudbetaling og samarbejde med de omkringliggende bopælskommuner. Hertil kommer udgifter til pædagogisk vejledning og tilsyn med sprogcentrets virksomhed.

I stk. 4 er indsat en bestemmelse om, at undervisningen er vederlagsfri for kursisterne. Ifølge § 4, stk. 2, i den gældende lov afholder deltagerne selv udgifter til undervisningsmaterialer. Amtsrådet kan dog beslutte, at undervisningsmaterialer skal stilles gratis til rådighed. Udgiften til undervisningsmaterialer på ca. 1.500 kr. om året kan for mange kursister være vanskelig at finansiere. Da materialeudgiften ikke er den samme på alle undervisningsforløb, har det desuden vist sig at være ressourcekrævende for sprogskolerne at administrere de forskellige beløb. I L 155 forudsættes det, at udgifterne til undervisningsmaterialer afholdes af bopælskommunen. For at ligestille kursisterne foreslås det derfor, at bopælskommunen fremover finansierer udgiften for alle kursister.

Der stilles i stk. 5 forslag om en privatistordning for indstilling til de afsluttende prøver, således at personer, der ikke er indskrevet til undervisning, kan tilmelde sig prøveafholdelsen mod at betale et gebyr. En tilsvarende ordning findes på almen voksenuddannelse.

Ifølge stk. 6 kan centerkommunen hos bopælskommunerne opkræve betaling for andre udgifter end nævnt i stk. 3. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 7 om finansieringen.

Ifølge stk. 7 kan centret udbyde undervisning mod betaling. Herved sikres det, at kommunen, Arbejdsformidlingen, andre myndigheder eller private kan få særlige undervisningsbehov tilgodeset.

Til § 21

L 155 forudsætter, at bopælskommunen betaler befordringsgodtgørelse for kursister under integrationsprogrammet. Bestemmelsen er ny og giver kommunalbestyrelsen mulighed for at yde befordringsgodtgørelse i forbindelse med undervisningen også til øvrige kursister.

Til § 22

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til den gældende lovs § 6, 1. pkt.

I stk. 2 fastsættes regler om lærernes uddannelse. I 1998 vil der blive udbudt en ny uddannelse til underviser i dansk som andetsprog for voksne som led i kvalificeringen af undervisningen. Uddannelsen har et omfang på et studenterårsværk og tænkes udbudt 3 - 4 steder i landet på universiteter, Danmarks Lærerhøjskole og lærerseminarier. Uddannelsen bliver udbudt i henhold til lov om åben uddannelse. Adgang til uddannelsen har ansøgere, der har gennemført en læreruddannelse, hvori indgår en liniefagsuddannelse i sprog, eller en humanistisk bacheloruddannelse, hvori indgår sprog som centralt fag, eller en anden uddannelse, hvor tilsvarende forudsætninger er erhvervet. Den studerende skal endvidere kunne dokumentere relevant undervisningserfaring svarende til mindst to års fuldtidsarbejde efter afsluttet lærer- eller bacheloruddannelse. Institutionen, der udbyder uddannelsen, kan efter en konkret vurdering give adgang til uddannelsen til andre ansøgere, som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen.

De lærere, der underviser på området i dag har for størstedelens vedkommende de samme adgangsforudsætninger, som er nævnt ovenfor. Herudover har de som minimum gennemgået et indvandrerlærergrundkursus på 150 timer. Disse lærere og lærere, som har gennemgået andre grundkurser for indvandrerlærere, som var en betingelse for at kunne undervise på området før lovens ikrafttrædelse kan fortsat undervise. Der forudsættes iværksat en styrket efteruddannelsesindsats for denne gruppe lærere, jf. afsnit 8 i de almindelige bemærkninger.

I stk. 3 omtales krav til vejledernes uddannelse. Grunduddannelsen for vejledere på dette område er i dag fastsat i Undervisningsministeriets retningslinier af 16. juni 1994. Retningslinierne er under revision og tænkes optaget som bilag til en revideret bekendtgørelse om uddannelses- og erhvervsvejledning.

Reglen i stk. 4 om fastættelse af kvalificeringskrav til forstandere, lærere og vejledere vil blive fastsat i overenstemmelse med den gældende praksis på området.

Til § 23

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 9, stk. 1. Der foregår bl.a. forsøgs- og udviklingsarbejde med undervisningen i dansk som andetsprog på sprogskolerne, Danmarks Lærerhøjskole og på universiteterne. Herudover samarbejder amtskommunerne om landsdækkende erfaringsopsamling og formidling gennem Udviklingscentret for undervisning af voksne indvandrere (UVI).

Til § 24

Bestemmelsen i stk. 1 åbner mulighed for, at der kan gives tilskud til uddannelse af sprogcentrenes medarbejdere og til forsøgs- og udviklingsarbejde. Der kan også i dag gives tilskud til uddannelse af medarbejdere og til forsøg. Bestemmelserne i stk. 1 og stk. 2 er en sammenskrivning af den gældende lovs § 8 og § 9, stk. 2. Herudover er der som noget nyt i stk. 1 indsat en hjemmel til at yde tilskud til konsulentvirksomhed.

I stk. 3 åbnes der mulighed for, at Undervisningsministeren kan lade centerkommunalbestyrelser fordele og administrere tilskuddene eller dele af tilskuddene. Bemyndigelsen kan tilbagekaldes.

Til § 25

Bestemmelsen i stk. 1 er en præcisering af den gældende lovs § 4 a.

Bestemmelsen i stk. 2 er ny. Undervisningsministeriet indhenter allerede i dag oplysninger fra amtsrådene og sprogskolerne. Med indsættelse af denne bestemmelse er der nu udtrykkelig hjemmel til at anmode om oplysninger, der er nødvendige for at udøve ministeriets overordnede tilsyn. Endvidere giver bestemmelsen undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om i hvilken form oplysningerne skal gives, herunder i elektronisk form. I denne forbindelse kan det pålægges sprogcentrene, at de ligesom andre uddannelsesinstitutioner skal lægge deres udbud ind i VIDAR-databasen, der er et informationssystem for voksenuddannelse.

Bestemmelsen i stk. 3 er ny. Der henvises til L 155, § 52, hvorefter kommunalbestyrelsen på anmodning fra Udlændingestyrelsen skal afgive en udtalelse om, hvorvidt den pågældende har fulgt det tilbudte introduktionsprogram - herunder danskundervisningen.

Til § 26

I forhold til den gældende bestemmelse om klageadgang i § 7a er der foretaget ændringer som følge af, at området foreslås overført fra amtskommunerne til kommunerne. Bestemmelsen i stk. 2 og stk. 3 er indsat som følge af indsættelse af reglen om afsluttende prøver i forslagets § 7, stk. 1.

Bemyndigelsen til ministeren vil blive anvendt til at fastsætte regler for procedurer i klagesager, om klagefrister, klagevejledning m.v.

Til § 27

Bestemmelsen pålægger et sprogcenter at give et særligt tilbud til en særligt afgrænset målgruppe, der ikke er omfattet af kommunernes almindelige forpligtelse. Med virkning fra 1. januar 1999 omfatter målgruppen danske statsborgere, der modtager arbejdsløshedsdagpenge og som på grund af mangelfulde danskkundskaber kan have vanskeligheder med at opnå eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det særlige tilbud omfatter en vurdering af de pågældendes dansksproglige niveau, et undervisningstilbud efter behov og en afsluttende prøve. Tilbuddet skal gives senest 3 måneder efter, at Arbejdsformidlingen har anmodet herom. Det forudsættes, at undervisningens indhold vil være omfattet af de regler, der i henhold til § 4, stk. 1, fastsættes af undervisningsministeren.

Et tilsvarende tilbud skal endvidere gives til ledige dagpengemodtagere, der som udlændinge ville være berettiget til danskundervisning efter denne lov. Også dette tilbud skal gives senest efter 3 måneder via bopælskommunen, jf. § 2, stk. 1, og § 5, stk. 1.

Regler om den indledende sprogvurdering og den afsluttende prøve fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med arbejdsministeren. Den centrale administration af prøverne forudsættes placeret i den prøveadministrationsenhed, der oprettes i Undervisningsministeriet i forbindelse med prøverne på det afsluttende niveau.

Til § 28

Der foreslås ikrafttræden af loven den 1. juli 1998 samtidig med integrationsloven for den gruppe udlændinge, der er omfattet af integrationsprogrammet. For denne gruppe overtager bopælskommunerne finansieringen af undervisningen pr. 1. juli 1998. De øvrige kursisters undervisning finansieres af amtskommunerne frem til 1. januar 1999, hvorefter kommunerne overtager ansvaret for undervisningens finansiering og drift.

Der kan tænkes en række afviklingsproblemer i forbindelse med overførslen af ansvaret for undervisningen af voksne indvandrere fra amtsrådene til kommunerne. Der kan vise sig at være behov for at kunne fastsætte nærmere regler til løsning af disse problemer for så vidt angår overgangsperioden i efteråret 1998. Da nærværende lovforslag har en tæt sammenhæng med indenrigsministerens forslag til integrationslov, er det nærliggende, at en eventuel regelfastsættelse sker efter drøftelse med indenrigsministeren.

Skriftlig fremsættelse (21. januar 1998)

Undervisningsministeren (Ole Vig Jensen):

Jeg tillader mig herved for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre.

(Lovforslag nr. L 163).

Lovforslaget fremsættes som en del af regeringens samlede initiativer for en styrket integrationsindsats for flygtninge og indvandrere.

Formålet med lovforslaget er, at undervisningen i dansk som andetsprog skal have et kvalitetsmæssigt løft, ligesom ressourcerne til undervisningen skal udnyttes bedre end i dag.

Lovforslaget skal endvidere styrke og formalisere samspillet mellem danskundervisningen og den øvrige integrationsindsats, og sikre sprogcentrenes placering som en integreret del af det øvrige voksenuddannelsessystem.

Med lovforslaget overføres ansvaret for undervisningens drift og finansiering, der siden 1986 har været varetaget af amtskommunerne og de to hovedstadskommuner, til primærkommunerne. Der lægges op til kommunalt samarbejde om opgavens løsning, fordi mange kommuner vil have et for beskedent deltagergrundlag til selv at kunne udbyde undervisningen under hensyntagen til en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse.

En bærende ide i lovforslaget er, at undervisningen skal gennemføres på sprogcentre, der har et professionelt voksenpædagogisk fagmiljø med differentierede og fleksible undervisningstilbud til den enkelte indvandrer og flygtning. Dette er en væsentlig forudsætning for et kvalificeret og økonomisk forsvarligt undervisningstilbud. Samlingen af undervisningstilbudene på sprogcentre gør det muligt at sikre hensigtsmæssige undervisningstilbud til kursistgruppen, der har meget forskellige baggrunde, forudsætninger og behov.

Undervisningstilbudet kvalificeres og effektiviseres og timetallet forudsættes forøget med 30 pct. i forhold til i dag. Der opstilles klare mål og delmål for undervisningen, der skal danne baggrund for en løbende evaluering af sprogtilegnelsen. Undervisningen kan afsluttes med centralt stillede prøver, og en prøveadministrativ enhed etableres i Undervisningsministeriet.

Efteruddannelse af sprogcentrenes medarbejdere styrkes, og der sikres tolkebistand i forbindelse med sprogcentrenes holdindplacering og vejledning. Som noget nyt skabes der mulighed for at udvide undervisningstilbudet med undervisning i grundlæggende regning og matematik til kursister med behov herfor.

Endelig forslås som noget nyt, at sprogcentrene skal tilbyde et særligt uddannelsestilbud til ledige dagpengemodtagere med utilstrækkelige danskkunskaber, såvel udlændinge som personer der har opnået dansk statsborgerskab, med henblik på at give denne persongruppe tilstrækkelige dansksproglige færdigheder. Tilbudet omfatter dansksproglig vurdering med efterfølgende undervisning og obligatorisk prøve.

Forslaget indebærer, at loven træder i kraft den 1. juli 1998 samtidig med forslag til integrationslov L 155. Fra dette tidspunkt modtager alle omfattet af lov om undervisning i dansk som andetsprog et udvidet og effektiviseret undervisningstilbud. Som en overgangsordning har amtkommunerne indtil 1. januar 1999 ansvaret for undervisningens drift og finansiering for de personer, der ikke er omfattet af integrationsloven. Herefter overgår hele ansvaret til kommunerne.

Merudgifterne i forbindelse med lovforslaget er på ialt 45 mio. kr. i 1998, 100 mio. kr. i 1999 faldende til 50 mio. kr. i 2002, der foreslås anvendt til forøgelse af undervisningsniveauet, kvalificering af undervisningstilbudet og kommunal finansiereing af undervisningsmaterialerne, der hidtil har været betalt af kursisterne selv.

Idet jeg iøvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling i det høje ting.

Bilag 1

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr.655 af 29. juni 1994

Versioner

1. 1998-01-21