Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199712K00185@1998-02-18/da

Indhold

1. Indledning

§ 1. Denne lov supplerer Rådets forordning (EF) nr. 2271/96 af 22. november 1996(* 1)1) om beskyttelse mod virkningerne af den eksterritoriale anvendelse af lovgivning vedtaget af et tredjeland, og af foranstaltninger, som er baseret herpå eller er en følge heraf, der er anført i bilaget til forordningen.

§ 2 . Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt fortier oplysninger, eller afgiver vildledende eller urigtige oplysninger, eller som handler i strid med de bestemmelser, der er fastsat i artikel 2 og artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 2271/96.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 3 . Erhvervsfremme Styrelsen er kompetent national myndighed i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 2271/96.

§ 4 . Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

§ 5 . Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelig bemærkninger

1. Indledning

Rådet vedtog den 22. november 1996 en forordning om beskyttelse mod virkninger af tredjelandes eksterritoriale lovgivning. Ifølge artikel 9 i forordningen skal medlemstaterne fastsætte de sanktioner, der skal pålægges i tilfælde af overtrædelse af relevante bestemmelser i forordningen. Den foreslåede lov skal således supplere forordningens bestemmelser med de nødvendige nationale straf- og sanktionsbestemmelser.

Endvidere forudsætter forordningen, at der er en kompetent national myndighed, der kan varetage administrationen af de opgaver, der nævnes i artikel 2 i forordningen. Det gælder bl.a. håndteringen af den information, som medlemsstaternes borgere og/eller virksomheder har pligt til at forelægge enten EU-kommissionen direkte eller via en kompetent national myndighed. Den foreslåede lov har derfor ligeledes til formål at udpege Erhvervsfremme Styrelsen som den kompetente danske myndighed.

Formålet med Rådets forordning er at neutralisere den eksterritoriale virkning af USA's sanktionslovgivning over for Cuba samt Iran og Libyen. Sanktionslovene sanktionerer handel med og investeringer i tidligere amerikansk eksproprieret ejendom på Cuba, og investeringer i Irans og Libyens olieindustri. Sanktionslovgivningen omfatter både amerikanske virksomheder og personer samt personer og virksomheder, der ikke er hjemmehørende i USA. Lovene har således eksterritorial virkning, hvilket strider mod folkeretten.

Rådet har med forordning (EF) nr. 2271/96 vedtaget en række foranstaltninger til at imødegå USA's eksterritoriale lovgivning, jf. nærmere under afsnit 2.

Forordningen tillægger EU-Kommissionen den centrale kontrol- og tilsynsbeføjelse, f.eks. i form af indhentelse af oplysninger, videregivelse af information, rapportering samt medvirken ved afgørelser om, hvorvidt der skal ske efterlevelse af de pågældende sanktionslove. Medlemsstaternes rolle består i gennemførelse af nationale straffebestemmelser og udvælgelse af den nationale myndighed til håndtering af informationsudveksling om virksomheder eller personer, der berøres af sanktionslovgivningen.

2. Lovforslagets indhold

I henhold til forordningens artikel 9 skal medlemsstaterne fastsætte de sanktioner, der skal pålægges i tilfælde af overtrædelse af relevante bestemmelser i forordningen. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og afskrækkende.

Rådsforordningen indeholder fire særskilte instrumenter til at modvirke den eksterritoriale virkning af USA's lovgivning:

1. I henhold til artikel 2 har personer, som omhandlet i artikel 11, pligt til at underrette EU-Kommissionen, i det omfang den pågældende persons økonomiske og/eller finansielle interesser berøres af USA's sanktionslove. Oplysningerne gives enten direkte til EU-Kommissionen eller via medlemsstaternes kompetente myndigheder.

2. I henhold til artikel 4 må domme eller beslutninger, der træffes af domstole eller myndigheder udenfor Fællesskabet, og som baserer sig på de i forordningen nævnte sanktionslove, ikke anerkendes eller håndhæves.

3. I henhold til artikel 5 er der forbud mod at efterleve bestemmelser eller påbud, der følger af sanktionslovene, medmindre en sådan ikke-efterlevelse vil være til væsentlig skade for den pågældende person.

4. I henhold til artikel 6 har de personer, som er omhandlet i artikel 11, og som berøres af sanktionslovgivningen, ret til generhvervelse af erstatninger, som de måtte blive pålagt ved amerikanske domstole ved eventuelle retssager. Bestemmelsen er primært relevant i forhold til sanktionslovgivningen overfor Cuba. Det betyder i praksis, at europæiske virksomheder eller personer, der er blevet pålagt at betale erstatning til en amerikanske virksomhed i henhold til sanktionslovgivningen, må søge erstatningsbeløbet generhvervet i den pågældende amerikanske virksomheds eller persons aktiver indenfor EU - f.eks. i form af et sagsanlæg mod et amerikansk datterselskab indenfor EU.

En række af de artikler, der er nævnt i forordningen er ikke relevante i relation til gennemførelsen af nationale straffebestemmelser. Enten fordi de savner adressat, eller fordi de henvender sig til Rådet, EU- Kommissionen, medlemsstaterne, en udvalgskomite, eller fordi der er tale om bestemmelser, der har civilretlig karakter. De relevante bestemmelser, der skal sanktioneres er primært artikel 2, der vedrører pligt for medlemsstaternes borgere og virksomheder til at informere EU-Kommissionen og/eller den kompetente nationale myndighed samt artikel 5, hvorefter medlemsstaternes borgere eller virksomheder ikke må efterleve retsafgørelser baseret på de amerikanske sanktionslove. Dette stemmer ligeledes overens med EU-Kommissionens holdning i forbindelse med vedtagelse af forordningen.

3. Administrative og statsfinansielle konsekvenser

Lovforslaget vil indebære et mindre ressourcetræk i Erhvervsfremme Styrelsen til håndtering af den informationsudveksling, der skal finde sted mellem de berørte personer og virksomheder, Erhvervsfremme Styrelsen og EU-Kommissionen. Det er ikke muligt at angive den eksakte merudgift, da det vil bero på omfanget af information. Hertil kommer eventuelle omkostninger i forbindelse med domstolenes og andre myndigheders behandling af overtrædelser af de sanktionerede bestemmelser. Umiddelbart vurderes de administrative og statsfinansielle konsekvenser at være minimale, og vil således i første omgang kunne finansieres indenfor Erhvervsministeriets rammer.

4. Erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vil ikke få erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser.

5. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget gennemføres de nationale straffebestemmelser, der supplerer forordningens bestemmelser. Forordningens artikel 9 foreskriver, at medlemstaterne skal fastsætte nationale straffebestemmelser for overtrædelse af relevante bestemmelser i forordningen. I »Lov om anvendelsen af visse af De Europæiske Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande« kan ministeren fastsætte bestemmelser, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af visse af EF's forordninger, bl.a. forordninger med hjemmel i TEU art. 113. Retsgrundlaget i Rådets forordning (EF) nr. 2271/96 er TEU artikel 73 c, artikel 113 og artikel 235. Den givne bemyndigelse er derfor ikke tilstrækkelig, idet »Lov om anvendelsen af visse af De Europæiske Fællesskabers retsakter om ind- og udførsel« ikke omfatter retsakter baseret på TEU art. 73 c eller art. 235. Den danske implementering af forordningen tilsiger således enten en ændring af ovennævnte lov, der udvider anvendelsesområdet eller et selvstændigt lovforslag.

Regeringen har fundet det mest hensigtsmæssigt at udarbejde et selvstændigt lovforslag. Det skyldes, at man ikke ønsker at udvide anvendelsesområdet i den nævnte administrationslov til også at omfatte TEU art. 235. Bestemmelsen giver Rådet kompetence i de situationer, hvor der ikke i traktaten er fornøden hjemmel, men hvor det viser sig nødvendigt at agere fra EU's siden for at realisere EU's overordnede mål.

Endvidere arbejder EU og USA på en forhandlingsløsning, der kan føre til en ophævelse af de amerikanske sanktionslove og dermed Rådets forordning. En selvstændig lov vil i dette tilfælde forholdsvis enkelt kunne ophæves, såfremt Rådets forordning skulle bortfalde.

6. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring hos Dansk Industri, Handelskammeret, Håndværksrådet, Dansk Handel og Service, LO, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Rederiforening, Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Økonomiministeriet og Finansministeriet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Rådet vedtog den 22. november 1996 en antiboykot-forordning om beskyttelse mod virkningerne af USA's sanktionslovgivning. Forordningen trådte i kraft den 29. november 1996 ved offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende.1)(* 2)

Til § 2

I henhold til Forordningens artikel 9 skal medlemstaterne fastsætte de sanktioner, der skal pålægges i tilfælde af overtrædelse af relevante bestemmelser i denne forordning. De relevante bestemmelser, der skal sanktioneres, er primært artikel 2 og artikel 5. Ifølge artikel 2 skal de personer eller virksomheder, hvis økonomiske og/eller finansielle interesser direkte eller indirekte berøres af de i forordningen anførte sanktionslove, underrette EU-Kommissionen herom indenfor en nærmere angiven frist. Artikel 5 foreskriver, at personer, der er omhandlet af artikel 11, ikke må efterleve - hverken aktivt eller ved forsætlig forsømmelse - bestemmelser eller forbud, herunder domstolsafgørelser, der baserer sig på de i forordningen omhandlede sanktionslove.

Personer kan dog bemyndiges til i overensstemmelse med procedurerne i forordningens artikel 7 og 8 helt eller delvis at efterleve sådanne bestemmelser mv., dersom undladelse heraf ville være til væsentlig skade for deres egne eller Fællesskabets interesser.

Det betyder, at danske personer og virksomheder, der fortier oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til EU-Kommissionen eller den nationale myndighed skal kunne ifalde strafansvar. Det samme gælder de personer og virksomheder, der ikke overholder forbudet mod at efterleve eventuelle bestemmelser og afgørelser, der baserer sig på de i bilaget anførte sanktionslove, medmindre det kan godtgøres, at ikke-efterlevelse vil være til væsentlig skade for deres egne eller Fællesskabets interesser.

Ifølge artikel 9 i forordningen skal sanktionerne være effektive, forholdsmæssige og afskrækkende. Det er bevidst og groft uagtsomme forhold der kan straffes. Der findes ikke holdepunkter for at antage at formålet med artikel 9 også har været at straffe for simpel uagtsomhed. Ved simpel uagtsomhed ifaldes derfor ikke ansvar. Strafansvaret omfatter ikke artikel 2, tredje stykke. For så vidt angår artikel 5, andet stykke, omfatter strafansvaret alene fortielse eller afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med en eventuel bevisførelse for, at ikke-efterlevelse vil være til væsentlig skade for de berørte virksomheder eller personer.

Med henvisning til straffebestemmelser i særlovgivningen generelt, herunder især »Lov om anvendelsen af visse af De Europæiske Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande« § 2 samt de strafferammer, der er eller forventes fastsat i de øvrige medlemsstater, anses bødestraf, med mindre højere straf er forskyldt efter straffelovens bestemmelser, for at være en effektiv, forholdsmæssig og afskrækkende sanktionsform.

Det er domstolene, der fastsætter bødens størrelse, og det vil derfor bero på domstolenes praksis. Ved udmåling af bødestørrelsen vil der bl.a. skulle tages hensyn til overtrædelsens grovhed, herunder omfanget af de økonomiske og/eller finansielle interesser, der er involveret i forbindelse med overtrædelse af forordningen, den økonomiske fordel, som måtte være opnået ved lovovertrædelsen, den pågældendes betalingsevne o.l.

Forordningen omfatter også juridiske personer, hvorfor de ligeledes skal kunne ifalde strafansvar.

Til § 3

Forordningens artikel 2, tredje stykke, foreskriver, at oplysninger kan forelægges EU-Kommissionen direkte eller via medlemsstaternes kompetente myndigheder. Endvidere har EU-Kommissionen pligt til at underrette de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den person, der har meddelt oplysningerne har bopæl eller er registreret. Forordningen forudsætter således, at medlemsstaterne har udpeget den kompetente myndighed.

Det foreslås, at Erhvervsfremme Styrelsen, der har ansvaret for gennemførelsen af den nationale lovgivning og den administration, der måtte komme, udpeges som den kompetente danske myndighed.

Til § 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Der vil ikke være behov for overgangsbestemmelser.

Skriftlig fremsættelse (18. februar 1998)

Erhvervsministeren (Jan Trøjborg):

Herved tillader jeg mig at fremsætte for Folketinget:

Forslag til lov om Rådets forordning (EF) om beskyttelse mod eksterritorial lovgivning vedtaget af et tredjeland.

(Lovforslag nr. L 185).

Med lovforslaget gennemføres de nationale straffebestemmelser, som medlemstaterne er forpligtet til ifølge Rådets forordning om beskyttelse mod eksterritorial lovgivning vedtaget af et tredjeland - den såkaldte Helms-Burton-lov.

Endvidere har lovforslaget til formål at udpege Erhvervsfremme Styrelsen som kompetent national myndighed til at varetage den administration, der måtte følge i kølvandet på forordningen. Det gælder bl.a. håndteringen af den information som danske borgere og virksomheder, der berøres af sanktionslovgivningen, har pligt til at forelægge Europakommissionen.

Rådet vedtog den 22. november 1996 en antiboykot-forordning, der har til formål at neutralisere den eksterritoriale virkning af USA's sanktionslovgivning over for Cuba samt Iran og Libyen. Forordningen bestemmer, at de domme og beslutninger, der ifølge de amerikanske sanktionslove rammer europæiske virksomheder eller personer, ikke vil blive anerkendt eller håndhævet. Endvidere fastsætter forordningen, at europæiske virksomheder eller personer, der vælger af efterleve en retsafgørelse baseret på de amerikanske sanktionslove vil kunne blive straffet for det.

Ifølge lovforslaget vil danske virksomheder og borgere, der fortier oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til EU-kommissionen eller nationale myndigheder kunne straffes med bøde. Det samme gælder danske virksomheder og borgere, der ikke overholder forbudet i Rådets forordning mod at efterleve de amerikanske sanktionslove.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.

Bilag

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2271/96

af 22. november 1996

om beskyttelse mod virkningerne af den eksterritoriale anvendelse af

lovgivning vedtaget af et tredjeland og af foranstaltninger, som er

baseret herpå eller er en følge heraf

Versioner

1. 1998-02-18