1997 LSF 6B FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL OG LOV OM ARBEJDSMARKEDSFONDE (PRIVATE ARBEJDSGIVERES MEDFINANSIERING AF STATENS UDGIFTER TIL SYGEDAGPENGE)

GældendeVersion 1997-12-03

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199712KB0006@1997-12-03/da

Indhold

Indledning

§ 1

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997, som ændret ved § 5 i lov nr. 803 af 24. oktober 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 10, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Er der tegnet en frivillig sikring efter § 20, har vedkommende ret til dagpenge fra 3. fraværsdag efter sygdommens indtræden. Betales en forhøjet præmie, jf. § 29, indtræder retten fra 1. fraværsdag.«

2. § 20, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Dagpengene udgør mindst 23 af det beløb, der er nævnt i § 9, stk. 2, fra 1. fraværsdag under barsel og adoption. Ved sygefravær indtræder retten først fra 3. fraværsdag, medmindre den sikrede har valgt at betale den forhøjede præmie, jf. § 29, stk. 1, hvor der er ret til dagpenge fra 1. fraværsdag.«

3. I § 24, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Har kommunen forlænget dagpengeperioden efter § 22, stk. 1, nr. 1, skal nødvendige afklarende aktiviteter forud for revalideringen være iværksat senest 6 måneder efter forlængelsen.«

4. I § 25 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Private arbejdsgivere indbetaler til medfinansiering af statens udgifter til sygedagpenge et årligt beløb, der for 1998 udgør 325 kr. pr. fuldtidsansat. Beløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 6. Bidraget efter stk. 5 opkræves ved modregning i kompensationsbeløbet efter § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 7. Bidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiverne i de 3-måneders-perioder, der gælder for beregning af kompensationsbeløbet.«

5. § 29, stk. 1, affattes således:

»Socialministeren fastsætter præmien til den frivillige sikring efter § 20 i forhold til størrelsen af de sikrede dagpenge og den periode, de dækker. De samlede præmier skal fastsættes således, at de skønnes at dække 40 pct. af udgifterne, hvis der er sikret dagpenge fra 3. fraværsdag, og 66,6 pct., hvis der er sikret dagpenge fra 1. fraværsdag.«

6. § 31, stk. 2, 2. pkt., og § 32, stk. 3, 2. pkt. , affattes således:

»Beløbet kan ved indeholdelse i løn m.v. inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

7. I § 39 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Forsikringsselskaber har pligt til at orientere skadelidtes opholdskommune, når der udbetales erstatning til den pågældende som følge af en personskade.«

§ 2

I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 744 af 21. september 1997, som ændret ved § 12 i lov nr. 803 af 24. oktober 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 1, indsættes efter litra b som nyt litra:

»c) arbejdsgivernes bidrag til medfinansiering af statens udgifter til sygedagpenge efter § 25, stk. 5, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,».

Litra c bliver herefter litra d.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft mandag den 29. december 1997 og finder anvendelse på sygefravær, hvor første fraværsdag er denne dag eller senere, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 3, træder i kraft den 1. april 1998 og finder anvendelse på personer, der denne dato eller senere er omfattet af dagpengelovens regler om varighedsbegrænsning.

Stk. 3. I 1998 sker modregning af arbejdsgiverbidrag efter § 25, stk. 5, første gang ved modregning i ATP-kompensationen på grundlag af ATP-bidrag i perioden 23. februar-22. maj 1998.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk.2, nr.1, § 1, stk.3, § 3, stk.3, § 22, stk.3, nr.1, § 23, stk.2, nr.1, og § 25, stk.1, ændres »2 uger« til: »3 uger«.

2. § 10, stk.1, 2. pkt ., ophæves, og i stedet indsættes:

3. § 10, stk.4 ,2. pkt., affattes således:

»Personer, der har sikret sig ret til dagpenge fra 1. fraværsdag eller fra 3. fraværsdag, skal anmelde sygdomstilfældet senest en uge efter denne dag.«

4 . Efter § 19 indsættes i Kapitel 7:

»§ 19 a. Forældre med alvorligt syge børn under 14 år har ret til dagpenge fra kommunen, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed.

Stk.2. Det er en betingelse, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 25 dage eller mere. Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for det.

Stk.3. Kravet i stk. 2 om en sygeperiode på 25 dage eller mere gælder ikke ved hospitalsophold for børn af enlige forsørgere, der har ret til ordinært børnetilskud efter § 2, nr.1 eller 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk.4. Dagpengene svarer til de dagpenge, modtageren i tilfælde af egen sygdom ville være berettiget til. Til selvstændige, som ikke er tilmeldt den frivillige sikring, kan der dog udbetales dagpenge fra 1. fraværsdag. Kommunen kan i særlige tilfælde beslutte, at der til barnets forældre kan ydes et højere dagpengebeløb end fastsat i § 9, stk.4.

Stk.5. Der kan højst ydes dagpenge i medfør af stk.1 i 52 uger inden for de forudgående 18 kalendermåneder.

Stk.6. Socialministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne for udbetaling af dagpenge til forældre med alvorligt syge børn under 14 år, herunder regler om, hvorledes dagpengene fordeles mellem barnets forældre.«

5. § 20, stk.2, affattes således:

»Stk. 2. Dagpengene udgør mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i § 9, stk.2, fra 1. fraværsdag under barsel og adoption. Ved sygefravær indtræder retten først fra 3. fraværsdag, medmindre den sikrede har valgt at betale den forhøjede præmie, jf. § 29, stk.1, hvor der er ret til dagpenge fra 1. fraværsdag.«

6. I § 24, stk.2, indsættes som 3. pkt.:

»Har kommunen forlænget dagpengeperioden efter § 22, stk.1, nr.1, skal nødvendige afklarende aktiviteter forud for revalideringen være iværksat senest 6 måneder efter forlængelsen.«

7. § 27 affattes således:

»§ 27. Socialministeren fastsætter regler om, at private arbejdsgivere, hvis samlede årlige lønsum ikke overstiger et nærmere fastsat beløb, kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til fra den ansattes 3. fraværsdag at få refunderet et beløb fra kommunen, som svarer til de dagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren, dog højst med det beløb, lønmodtageren har ret til fra kommunen, jf. § 9, stk.4.

Stk.2. Arbejdsgiveren kan mod at betale en forhøjet præmie sikre sig refusion fra 1. fraværsdag.

Stk.3. For arbejdsgivere, der har valgt at sikre sig refusion fra 3. fraværsdag, fastsættes de samlede præmier til forsikringen således, at de dækker 50 pct. af udgifterne til ordningen. For arbejdsgivere, der har valgt at sikre sig refusion fra 1. fraværsdag, betales en forhøjet præmie, der fastsættes således, at den dækker 90 pct. af udgifterne til ordningen.«

8. § 29, stk.1, affattes således:

» Socialministeren fastsætter præmien til den frivillige sikring efter § 20 i forhold til størrelsen af de sikrede dagpenge og den periode, de dækker. De samlede præmier skal fastsættes således, at de skønnes at dække 40 pct. af udgifterne, hvis der er sikret dagpenge fra 3. fraværsdag, og 66,6 pct., hvis der er sikret dagpenge fra 1. fraværsdag.«

9. I § 30 indsættes efter stk.1 som nyt stykke:

»Stk.2. Staten afholder 50 pct. af kommunens udgifter til dagpenge efter § 19 a.«

Stk.2 bliver herefter stk.3.

10 . I § 30 a, stk.3, indsættes som andet pkt.:

»Ved udbetaling af dagpenge efter § 19 a, betaler modtageren 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af kommunen.«

11 . § 30 b, stk.1, affattes således:

»Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes af et bidrag fra de i § 1, stk.2, nr. 1 og 2, omtalte private og offentlige arbejdsgivere. Kommunens udgifter til indbetaling efter § 30a, stk.3, afholdes af staten.«

12. § 31, stk.2, 2. pkt., og § 32, stk.3, 2. pkt., affattes således:

»Beløbet kan ved indeholdelse i løn m.v. inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven«.

13. I § 39 indsættes som stk. 3:

»Stk.3. Forsikringsselskaber har pligt til at orientere skadelidtes opholdskommune, når der udbetales erstatning til den pågældende som følge af en personskade.«

§ 2

I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 744 af 21. september 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 8, indsættes efter stk. 4:

»Stk. 5. Dagpenge efter § 19 a i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel medregnes ikke til bidragsgrundlaget.«

§ 3

Stk.1. Loven træder i kraft mandag den 29. december 1997 og finder anvendelse på sygefravær, hvor første fraværsdag er denne dag eller senere, jf. dog stk.2.

Stk.2. § 1, nr.6, træder i kraft den 1. april 1998 og finder anvendelse på personer, der denne dato eller senere er omfattet af dagpengelovens regler om varighedsbegrænsning.

Stk.3. § 1, nr. 4,9,10 og 11 og § 2, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 1998.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Det foreliggende forslag indebærer, at reglerne om godtgørelse til forældre med alvorligt syge børn overflyttes fra bistandsloven til dagpengeloven,således at alvorlig sygdom for børn under 14 år sidestilles med dagpengemodtagerens egen sygdom.

Der er ikke med denne overflytning tilsigtet nogen ændring af modtagerkredsen og betingelserne for at kunne modtage ydelsen. Overflytningen indebærer imidlertid, at der vil kunne klages over afgørelser truffet efter § 19 a , og at der skal indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension af de modtagne dagpenge.

Når denne dagpengeydelse blev indarbejdet i bistandsloven i stedet for i loven om sygedagpenge, skyldtes det, at Folketinget i december måned 1989 havde vedtaget den gældende lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Denne lovrevision byggede på et større udvalgsarbejde, hvori bl.a. deltog arbejdsmarkedets parter. Den daværende regering fandt det derfor ikke hensigtsmæssigt allerede i januar måned 1990 at foreslå en ændring af dagpengeloven. I stedet blev reglen om godtgørelse til forældre med alvorligt syge børn indført i bistandsloven.

Sygedagpengene har til formål at give forældre bedre muligheder for at nedsætte eller ophøre med deres arbejde, så de kan være sammen med et alvorligt sygt barn, og dermed give barnet tryghed og støtte. Dagpengene, der kan ydes til moderen og/eller faderen, svarer til det beløb modtageren ville være berettiget til i tilfælde af egen sygdom.

Som et led i regeringens bestræbelser på at nedsætte statens udgifter, foreslås det, at den periode, de private arbejdsgivere skal betale sygedagpenge i, ændres fra 2 uger til 3 uger.

Samtidig får forsikrede private arbejdsgivere og forsikrede selvstændige erhvervsdrivende efter forslaget mulighed for at vælge, om de selv vil afholde udgiften til sygedagpenge i de to første dage (såkaldte G-dage) eller betale en højere præmie til forsikringsordningerne.

Der indføres endvidere en bestemmelse om, at forsikringsselskaber har pligt til at orientere den skadelidtes kommune, når der udbetales erstatning p.g.a. personskade. Derved bliver kommunen opmærksom på muligheden for regres, jf. lovens § 39, stk.2. Endelig foreslås det for at fremme revalideringen, at kommunen senest efter 6 måneder skal have iværksat den nødvendige forrevalidering, når sygedagpengene forlænges med henblik på en forestående revalidering.

Økonomiske og administrative bemærkninger

Overflytningen af bistandslovens § 48 a til loven om dagpenge ved sygdom eller fødsel skønnes at medføre en merudgift på dagpengeområdetfor staten på 3,4 mill. kr. i 1998, 7,0 mill. kr. i 1999, 7,1 mill. kr. i år 2000 og 6,6 mill kr. i år 2001 mod en tilsvarende mindreudgift efter den gældende lov om social bistand.

Forslaget vil medføre merudgifter til indbetaling af ATP-bidrag. Dette skyldes, at der med den nuværende placering i bistandsloven ikke indbetales ATP-bidrag af ydelsen. Efter forslaget skal der nu indbetales ATP-bidrag i lighed med, hvad der gælder for personer, der modtager syge- og barseldagpenge.

Det foreslås, at staten refunderer kommunernes udgifter til ATP-bidrag i forbindelse med ordningen.

Dette skønnes at medføre en statslig merudgift på 0,3 mill. kr. i 1998 og på 0,7 mill. kr. fra 1999 - 2001.

Forslaget om at forlænge den periode, de private arbejdsgivere skal udbetale sygedagpenge i, fra 2 uger til 3 uger, skønnes på årsbasis at ville medføre en statslig mindreudgift på 194 mill. kr., samt en statslig merindtægt til Dagpengefonden på 18 mill. kr.

Forslaget om frit valg mellem præmieforhøjelse og to G-dage for mindre forsikrede private arbejdsgivere samt forsikrede selvstændige skønnes at medføre en statslig mindreudgift på 141 mill. kr. 1998 samt en statslig merindtægt til Dagpengefonden på 94 mill. kr.

Samlet vil forslagene vedr. ændringer i arbejdsgiverperiode og forsikringsordningerne medføre en årlig statslig mindreudgift/merindtægt på 447 mill. kr.

Ændringen af den periode, de private arbejdsgivere skal udbetale sygedagpenge i, skønnes at ville medføre en administrativ lettelse i kommunerne. Forslaget vedr. forsikringsordningerne vil medføre en begrænset øget administration i Den Sociale Ankestyrelse, der administrerer forsikringsordningerne.

Forslaget om, at nødvendig forrevalidering skal iværksættes senest efter 6 måneder efter forlængelsen efter lovens § 22, stk.1, nr.1, medfører en offentlig mindreudgift på 51 mill. kr., når reglen er fuldt implementeret. Forslaget om en afkortelse af sygedagpengeforløbet vil medføre en tidligere revalidering, og en del af besparelsen fremkommer derved først, når revalideringen er færdiggjort, og det samlede forløb er blevet kortere. Besparelsen skønnes at udgøre 7 mill. kr. i 1998, 9 mill. kr. i 1999, 12,2 mill. kr. i år 2000, 18,0 mill. kr. i 2001, 27,4 mill. kr. i 2002, 37,8 mill. kr. i 2003, 45,2 mill. kr. i 2004, 50,0 mill. kr. i 2005 og endelig 51,0 mill. kr. i år 2006. Besparelsen fordeles ligeligt mellem stat og kommuner.

Det skønnes, at kommunerne vil få en udgift til øget administration i forbindelse med forslaget om, at iværksættelse af forrevalidering skal iværksættes senest efter 6 måneder. Denne merudgift skønnes til 1 mill. kr. årligt. Udgiften vil slå fuldt igennem fra 1998.

Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

Erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser herunder forholdet til EU-retten

Lovforslaget indebærer, at de private arbejdsgiveres udgifter til sygedagpenge forøges med det beløb, der svarer til de statslige mindreudgifter/-indtægter i forbindelse med forslagene om ændret arbejdsgiverperiode, samt en ændret finansiering af forsikringsordningerne. Samlet er der tale om en merudgift for de private arbejdsgivere på årligt 447 mill. kr.

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser, ligesom forslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1.

Ad nr. 1.

Efter forslaget forlænges arbejdsgiverperioden fra 2 uger til 3 uger.

Efter gældende regler udbetaler de private arbejdsgivere sygedagpenge i de 2 første uger af en ansats sygefravær. Herefter udbetaler kommunen dagpengene.

Offentlige arbejdsgivere udbetaler dagpenge under sygefravær, sålænge ansættelsesforholdet består.

Ad nr. 2 , 3, 5, 7, og 8.

Efter forslaget gives der de mindre forsikrede private arbejdsgivere samt forsikrede selvstændige et frit valg mellem selv at afholde dagpengeudgiften i de 2 første sygedage eller acceptere en præmieforhøjelse.

Ad nr. 4, 9,10 og 11.

Det foreslås, at bestemmelsen i bistandslovens § 48 a om godtgørelse for pasning af syge børn flyttes til loven om dagpenge ved sygdom eller fødsel, da bestemmelsen i hele sin karakter er en sygdagpengeydelse.

Ordningen er rettet til personer, der er tilknyttet arbejdsmarkedet, idet det er en generel forudsætning, at modtageren i tilfælde af egen sygdom er berettiget til sygedagpenge efter loven om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Det er således en betingelse for at modtage dagpengene, at modtageren opfylder dagpengelovens beskæftigelseskrav.

Denne ordning giver forældrene ret til sygedagpenge, men giver ikke ret til orlov fra arbejdet. Ret til fravær kræver en individuel eller kollektiv aftale med arbejdsgiveren.

Afgørelsen efter bistandslovens § 48 a, kan ifølge stk.6 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Samtidig med overførslen til sygedagpengeloven, vil der ske den ændring, at kommunens afgørelser efter de almindelige regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område vil kunne indbringes for det sociale ankenævn og evt. for Den Sociale Ankestyrelse, hvis styrelsen skønner at sagen har principiel eller generel betydning.

Der er med overflytningen indført en regel om indbetaling af ATP-bidrag, hvor modtageren af dagpengene betaler 1/3, mens staten afholder kommunernes udgifter til indbetaling af ATP-bidrag af dagpenge udbetalt i medfør af § 19 a.

Ad nr. 6.

Med henblik på at fremme revalideringen og dermed fastholdelsen på arbejdsmarkedet foreslås det, at kommunen, når sygedagpengene forlænges med henblik på en forestående revalidering, senest efter 6 måneder skal have iværksat den nødvendige forrevalidering.

Ad nr. 12.

Efter gældende regler er der mulighed for at inddrive de af kommunen udlagte sygedagpenge til ansatte, hvis arbejdsgiver helt eller delvis undlader at udbetale dagpenge gennem udlæg, hvorimod for meget udbetalte dagpenge kan inddrives efter reglerne for personlige skatter. Bestemmelsen om inddrivelse af de udlagte dagpenge foreslås ændret, således at den kommer i overensstemmelse med bestemmelserne i dagpengelovens § 29, stk.2, og § 37, stk.3, der giver mulighed for at inddrive tilbagebetalingsdagpengebeløb efter reglerne for personlige skatter.

Ad nr. 13

For at lette kommunernes adgang til at kunne gøre regres gældende for sygedagpenge udbetalt af kommunen i tilfælde, hvor der er tale om en ansvarlig skadevolder, foreslås det, at forsikringsselskaberne forpligtes til at indberette til den kommune, hvor erstatningsmodtageren opholder sig, når der udbetales erstatning som følge af en personskade. Forsikringsselskaberne er ikke ubekendt med en sådan indberetningspligt, idet de i forvejen har pligt til at oplyse skattepligtige beløb til kommunerne (tabt arbejdsfortjeneste og renter).

Til § 2

Bestemmelsen bevirker, at dagpenge efter § 19 a i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel ikke medregnes i lønmodtagerbidraget efter lov om arbejdsmarkedsfonde.

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 1997)

Socialministeren (Karen Jespersen):

Hermed tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. (Dagpenge til forældre med alvorligt syge børn samt forlængelse af arbejdsgiverperioden m.v.).

(Lovforslag nr. L 6).

Det foreliggende forslag indebærer, at reglerne i bistandslovens §48 a om godtgørelse til forældre til alvorligt syge børn under 14 år i forbindelse med bistandslovens ophævelse overføres til loven om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Der er ikke med denne overflytning tilsigtet nogen ændring af modtagerkredsen og betingelserne for at kunne modtage ydelsen. Som reglerne er i dag, beregnes denne godtgørelse allerede på grundlag af reglerne i dagpengeloven. Selve overflytningen indebærer imidlertid, at det vil blive muligt at klage over kommunens afgørelse om retten til og størrelsen af dagpengene som i andre sager om sygedagpenge. Endvidere kommer dagpengene ind under de samme regler om ATPbidrag som dagpenge ved egen sygdom.

Med henblik på at fremme revalideringen og dermed fastholdelsen af den enkelte sygedagpengemodtager på arbejdsmarkedet foreslås det, at kommunerne, når dagpengeperioden forlænges, fordi det skønnes overvejende sandsynligt, at den sygemeldte skal revalideres, skal iværksætte nødvendige afklarende aktiviteter senest 6 måneder efter forlængelsen.

Med henblik på at nedbringe det offentliges udgifter til sygedagpenge foreslås det endvidere, at den periode, de private arbejdsgivere skal udbetale dagpenge i, ændres fra 2 uger til 3 uger.

Samtidig indebærer forslaget en ændring af forsikringsordningen for private arbejdsgivere samt den frivillige forsikringsordning for de selvstændige erhvervsdrivende. Efter forslaget får de forsikrede private arbejdsgivere og de forsikrede selvstændige mulighed for at vælge, om de selv vil afholde udgiften til sygedagpenge for de 2 første dage, eller om de vil bevare retten til dagpengerefusion/dagpenge fra første sygedag mod at betale en højere præmie til forsikringsordningerne.

Endelig foreslås det, at forsikringsselskaberne får pligt til at orientere den skadelidtes kommune, når et selskab udbetaler erstatsning til en person p.g.a. personskade. Ved indførelsen af denne regel bliver kommunerne gjort opmærksom på muligheden for at kunne gøre regres mod den ansvarlige skadevolder eller dennes forsikringsselskab, jf. dagpengelovens §39, stk. 2.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale forslaget til Tingets hurtige og velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 1

Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997 foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, nr. 1, § 1, stk. 3, § 3, stk. 3, § 22, stk. 3, nr. 1, § 23, stk. 2, nr. 1, og § 25, stk. 1 , ændres »2 uger« til: »3 uger«.

§ 1. - - -

Stk. 2. Dagpenge ydes af:

1) private arbejdsgivere til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra 1. hele fraværsdag,

2) offentlige arbejdsgivere til ansatte ved sygefravær fra 1. hele fraværsdag,

- - -

Stk. 3. Til personer i fleksjob, jf. afsnit III A i lov om social bistand, hos en privat arbejdsgiver yder kommunen endvidere dagpenge i de første 2 uger fra 1. hele fraværsdag. Til personer i fleksjob hos en offentlig arbejdsgiver yder kommunen dagpenge i 8 uger fra 1. hele fraværsdag .

(§ 1, stk. 3, træder i kraft på det tidspunkt, der fastsættes af socialministeren.)

§ 3. - - -

Stk. 3. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren gælder, uanset om ansættelsen ophører inden for de første 2 uger, fra 1. fraværsdag.

§ 22. - - -

Stk. 3. Ved beregningen af dagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn

1) fra arbejdsgiveren eller kommunen i de første 2 uger af fraværsperioden ved sygdom eller

2) i anledning af graviditet, barsel eller adoption efter kapitel 7.

§ 23. - - -

Stk. 2. Ved beregningen af dagpengeperioder efter stk.1 medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn

1) fra arbejdsgiveren eller kommunen i de første 2 uger af fraværsperioden ved sygdom eller

2) i anledning af graviditet, barsel eller adoption efter kapitel 7. § 25. Private arbejdsgivere afholder udgifterne til dagpenge i de første 2 uger af en fraværsperiode under sygdom, mens de øvrige udgifter til dagpenge afholdes af den kommune, hvor den sikrede har bopæl.

2. § 10, stk.1, 2. pkt ., ophæves, og i stedet indsættes: »Er der tegnet en frivillig sikring efter § 20, har vedkommende ret til dagpenge fra 3. fraværsdag efter sygdommens indtræden. Betales en forhøjet præmie, jf. § 29, indtræder retten dog fra 1. hele fraværsdag.«

§ 10. Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, har ret til dagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag efter 3 ugers sygdom. Er der tegnet en frivillig sikring efter § 20, har vedkommende dog ret til dagpenge fra 1. hele fraværsdag efter sygdommens indtræden.

3. § 10, stk.4, 2. pkt. affattes således:

»Personer, der har sikret sig ret til dagpenge fra 1. fraværsdag eller fra 3. fraværsdag, skal anmelde sygdomstilfældet senest en uge efter denne dag.«

Stk. 4. Sygdomstilfælde skal anmeldes til kommunen senest en uge efter 3 ugers sygdom. Personer, der har sikret sig dagpenge fra første fraværsdag, skal anmelde sygdomstilfældet senest en uge efter denne dag.

4. Efter § 19 indsættes i Kapitel 7:

Stk.3. Kravet i stk.2 om en sygeperiode på 25 dage eller mere gælder ikke ved hospitalsophold for børn af enlige forsørgere, der har ret til ordinært børnetilskud efter § 2, nr.1 eller 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk.5. Der kan højst ydes dagpenge i medfør af stk.1 i 52 uger inden for de forudgående 18 kalendermåneder.

Bistandslovens § 48 a.

§ 48 a. Forældre til alvorligt syge børn under 14 år har ret til en økonomisk godtgørelse, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed.

Stk. 2. Det er en betingelse, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 25 dage eller mere. Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for det.

Stk. 3. Kravet i stk. 2 om en sygeperiode på 25 dage eller mere gælder ikke ved hospitalsophold for børn af enlige forsørgere, der har ret til ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1 eller 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 4. Godtgørelsen svarer til de sygedagpenge, modtageren i tilfælde af egen sygdom ville være berettiget til efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Til selvstændige, som ikke er tilmeldt den frivillige forsikring, kan der dog udbetales godtgørelse fra 1. fraværsdag. Den udbetalte godtgørelse til barnets forældre kan tilsammen højst udgøre et beløb, der svarer til det højeste beløb, der efter § 9, stk. 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel kan udbetales af kommunen efter reglerne om sygedagpenge. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at der til barnets forældre kan ydes en højere godtgørelse end fastsat i 3. pkt.

Stk. 5. Der kan højst ydes godtgørelse i 52 uger inden for de forudgående 18 kalendermåneder.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 7. Socialministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for udbetaling af godtgørelsen, herunder regler om, hvorledes godtgørelsen fordeles mellem barnets forældre.

5. § 20, stk.2, affattes således:

»Stk.2. Dagpengene udgør mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i § 9, stk.2, fra 1. fraværsdag under barsel og adoption. Ved sygefravær indtræder retten først fra 3. fraværsdag, medmindre den sikrede har valgt at betale den forhøjede præmie, jf. § 29, stk.1, hvor der er ret til dagpenge fra 1. fraværsdag. »

Stk. 2. Dagpengene udgør mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i § 9, stk. 2, fra 1. hele fraværsdag under sygdom, barsel og adoption.

6 . I § 24, stk.2 indsættes som nyt 3. pkt.:

»Har kommunen forlænget dagpengeperioden efter § 22, stk.1, nr.1, skal nødvendige afklarende aktiviteter forud for revalideringen være iværksat senest 6 måneder efter forlængelsen.«

Stk. 2. Kommunen skal ved den første opfølgning tage stilling til udarbejdelsen af en opfølgningsplan. Planen skal i alle tilfælde senest udarbejdes, når dagpengemodtageren har været sygemeldt i 6 måneder inden for de sidste 12 måneder.

7. § 27 affattes således:

» § 27. Socialministeren fastsætter regler om, at private arbejdsgivere, hvis samlede årlige lønsum ikke overstiger et nærmere fastsat beløb, kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til fra den ansattes 3. fraværsdag at få refunderet et beløb fra kommunen, som svarer til de dagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren, dog højst med det beløb, lønmodtageren har ret til fra kommunen, jf. § 9, stk.4.

Stk. 2. Arbejdsgiveren kan mod at betale en forhøjet præmie sikre sig refusion fra 1. fraværsdag.

Stk. 3. For arbejdsgivere, der har valgt at sikre sig refusion fra 3. fraværsdag, fastsættes de samlede præmier til forsikringen således, at de dækker 50 pct. af udgifterne til ordningen. For arbejdsgivere, der har valgt at sikre sig refusion fra 1. fraværsdag, betales en forhøjet præmie, der fastsættes således, at den dækker 90 pct. af udgifterne til ordningen.«

§ 27. Socialministeren fastsætter regler om, at private arbejdsgivere, hvis samlede årlige lønsum ikke overstiger et nærmere fastsat beløb, kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til at få refunderet et beløb fra kommunen, som svarer til de dagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren dog højst med det beløb, lønmodtageren har ret til fra kommunen, jf. § 9, stk. 4. De samlede præmier til forsikringen fastsættes således, at de dækker 50 pct. af udgifterne til ordningen.

8. § 29, stk.1, affattes således:

» Socialministeren fastsætter præmien til den frivillige sikring efter § 20 i forhold til størrelsen af de sikrede dagpenge og den periode, de dækker. De samlede præmier skal fastsættes således, at de skønnes at dække 40 pct. af udgifterne, hvis der er sikret dagpenge fra 3. fraværsdag, og 66,6 pct., hvis der er sikret dagpenge fra 1. fraværsdag.«

§ 29. Socialministeren fastsætter præmien til den frivillige sikring efter § 20 i forhold til størrelsen af de sikrede dagpenge. De samlede præmiebeløb fastsættes således, at de skønnes at dække 40 pct. af udgifterne til den periode, der er angivet i § 20, stk. 1, samt den i § 10, stk. 1, nævnte periode.

9. I § 30 indsættes efter stk.1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Staten afholder 50 pct. af kommunens udgifter til dagpenge efter § 19 a.«

Stk. 2 bliver herefter stk.3.

§ 30. Staten afholder kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 8 uger, jf. § 25, stk. 1, og udgifterne til barseldagpenge. For personer ansat i fleksjob, jf. afsnit III A i lov om social bistand, afholder staten kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 8 uger. I øvrigt afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter til dagpenge.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden for anvisningen, regnskabsaflæggelse og revision.

10. I § 30 a, stk. 3, indsættes som andet pkt.:

»Ved udbetaling af dagpenge efter § 19 a, betaler modtageren 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af kommunen.«

Stk. 3. Lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af arbejdsgiveren eller, når der udbetales dagpenge efter §§ 4, 11 og 21, af kommunen.

11. § 30 b, stk.1, affattes således:

» Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes af et bidrag fra de i § 1, stk.2, nr. 1 og 2, omtalte private og offentlige arbejdsgivere. Kommunens udgifter til indbetaling efter § 30a, stk.3, afholdes af staten.«

§ 30 b. Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes af et bidrag fra de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, omtalte private og offentlige arbejdsgivere.

12. § 31, stk. 2, 2. pkt. og § 32, stk.3, 2. pkt., affattes således:

»Beløbet kan ved indeholdelse i løn m.v. inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

§ 31. - - -

Stk. 2. Når kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1, skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget. Beløbet kan inddrives ved udlæg.

§ 32. - - -

S tk. 3. Træffer Dagpengeudvalget afgørelse om, at arbejdsgiveren har pligt til at yde dagpenge, når kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1, skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget. Beløbet kan inddrives ved udlæg.

13. I § 39 indsættes som stk. 3:

» Stk.3. Forsikringsselskaber har pligt til at orientere skadelidtes opholdskommune, når der udbetales erstatning til den pågældende som følge af en personskade.«

§ 39. Krav på ydelser efter denne lov kan ikke gøres til genstand for udlæg eller anden retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor ydelsen kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

Stk. 2. Hvis en person modtager dagpenge fra kommunen, jf. §§ 4, 10 og 21, som følge af en lidelse, der er forvoldt af en ansvarlig skadevolder, kan kommunen gøre regreskrav gældende mod skadevolderen for de udbetalte dagpenge.

§ 2

I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 744 af 21. september 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 8, indsættes efter stk. 4:

»Stk. 5. Dagpenge efter § 19 a i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel medregnes ikke til bidragsgrundlaget.«

§ 3

Stk.1. Loven træder i kraft mandag den 29. december 1997 og finder anvendelse på sygefravær, hvor første fraværsdag er denne dag eller senere, jf. dog stk.2.

Stk. 2. § 1, nr.6, træder i kraft den 1. april 1998 og finder anvendelse på personer, der denne dato eller senere er omfattet af dagpengelovens regler om varighedsbegrænsning.

Stk. 3. § 1, nr. 4, 9, 10 og 11 træder i kraft den 1. juli 1998.

Efter 2. behandling den 14. november 1997

§ 1

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997, som ændret ved § 5 i lov nr. 803 af 24. oktober 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 10, stk. 1, 2. pkt ., ophæves, og i stedet indsættes:

2. § 20, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Dagpengene udgør mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i § 9, stk. 2, fra 1. fraværsdag under barsel og adoption. Ved sygefravær indtræder retten først fra 3. fraværsdag, medmindre den sikrede har valgt at betale den forhøjede præmie, jf. § 29, stk. 1, hvor der er ret til dagpenge fra 1. fraværsdag.«

3. I § 24, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Har kommunen forlænget dagpengeperioden efter § 22, stk. 1, nr. 1, skal nødvendige afklarende aktiviteter forud for revalideringen være iværksat senest 6 måneder efter forlængelsen.«

4. I § 25 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

Stk. 6. Bidraget efter stk. 5 opkræves ved modregning i kompensationsbeløbet efter § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

5. § 29, stk. 1, affattes således:

6. § 31, stk. 2, 2. pkt., og § 32, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Beløbet kan ved indeholdelse i løn m.v. inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven«.

7. I § 39 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Forsikringsselskaber har pligt til at orientere skadelidtes opholdskommune, når der udbetales erstatning til den pågældende som følge af en personskade.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft mandag den 29. december 1997 og finder anvendelse på sygefravær, hvor første fraværsdag er denne dag eller senere, jf. dog stk.2.

Stk. 2. § 1, nr. 3, træder i kraft den 1. april 1998 og finder anvendelse på personer, der denne dato eller senere er omfattet af dagpengelovens regler om varighedsbegrænsning.

Stk. 3. I 1998 sker modregning af arbejdsgiverbidrag efter § 25, stk. 5, første gang ved modregning i ATP-kompensationen på grundlag af ATP-bidrag i perioden 23. februar-22. maj 1998.

Versioner

1997-12-03