Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199712KB0023@1997-12-30/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. januar 1997, som ændret ved lov nr. 378 af 10. juni 1997 og § 3 i lov nr. 803 af 24. oktober 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 30, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Arbejdsministeren kan godkende uddannelsesinstitutioner og virksomheder - ud over AMU-centre og erhvervsskoler - til at udbyde særligt tilrettelagte sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, og kompetenceafklarende forløb efter § 3, nr. 3.«

2. § 46 affattes således:

»§ 46. Arbejdsministeren fastsætter et afmeldegebyr.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Oprindeligt fremsat forslag

Arbejdsministeriet

§ 1

I lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 508 af 18. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 4, ændres »5-11« til: »5-7 og 9-11«.

2. Kapitel 8 ophæves.

3. I § 26 ændres »2-9a« til: »2-7, 9 og 9a«.

4. § 33, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Nr. 4-7 bliver herefter nr. 3-6.

5. I § 34, stk. 2, udgår: »og 8«.

6. I § 35 a udgår: »bortset fra tilbud om etableringsydelse,».

7. I § 36 ændres »2-10« til: »2-7 og 9-10«.

8. I § 40, stk. 1, udgår: »og etableringsydelse«.

9. § 46 affattes således:

» § 46. En modtager af uddannelsesgodtgørelse har pligt til at underrette sin arbejdsløshedskasse om forhold, der kan være af betydning for retten til godtgørelsen.

Stk. 2. Har en modtager af uddannelsesgodtgørelse givet urigtige oplysninger eller fortiet forhold, der har betydning for retten til godtgørelsen, skal fejludbetalt godtgørelse tilbagebetales efter reglerne i kapitel 13 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«.

10. I § 62, stk. 1 , ændres »3-11« til: »3-7 og 9-11«.

§ 2

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 13. januar 1997, som ændret ved lov nr. 377 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 51, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Til et medlem, der optages i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, og som ikke efter uddannelsens afslutning og forud for ledighedens indtræden har haft beskæftigelse i det i § 53, stk. 2, nævnte omfang, udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 eller 70.«.

2. I § 51, stk. 3, 1. pkt., ændres »efter stk. 2« til: »med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 eller 70«.

3. I § 51, stk. 3, 2. pkt., ændres »stk. 2« til: »1. pkt.«.

4. I § 55, stk. 2, 1. pkt., udgår: »og 8«.

5. I § 55, stk. 6,1. pkt. , ændres »5-10« til: »5-7 og 9-10«.

6. I § 63, stk. 2, ændres »12 måneders ledighed inden for 15 måneder« til: »6 måneders ledighed inden for 12 måneder«.

§ 3

I lov om orlov, jfr. lovbekendtgørelse nr. 5 af 8. januar 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) ledige er berettiget til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. under hele orlovens forløb,»

2. § 2, stk. 4 , affattes således:

» Stk. 4. Ledige har alene adgang til sammenlagt 4 ugers uddannelsesorlov, medmindre arbejdsformidlingen skønner, at perioden kan forlænges under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov.«.

3. § 2, stk. 6, affattes således:

» Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. 4.«.

4. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Der kan ikke opnås orlov efter § 2 til uddannelses- og kursusforløb, hvis indhold overvejende er af hobby- og fritidskarakter.«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 4

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. januar 1997, som ændret ved lov nr. 378 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 30, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Erhvervsskolerne kan uden godkendelse udbyde særligt tilrettelagte sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2.«.

2. § 46 affattes således:

» § 46. Arbejdsministeren fastsætter et afmeldegebyr.«.

Socialministeriet

§ 5

I lov om kommunal aktivering, jf. lovbekendtgørelse nr. 36 af 26. januar 1996, som ændret ved lov nr. 1225 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. Kapitel 7 ophæves.

2. I § 23, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 15, § 18 og § 21« til: »§ 15 og § 18«.

3. § 27 ophæves.

§ 6

I lov nr. 455 af 10. juni 1997 om aktiv socialpolitik foretages følgende ændringer:

1. Kapitel 5 ophæves.

2. I § 96 ændres 2 steder »kapitel 4-6« til: »kapitel 4 og 6«.

3. § 102 ophæves.

4. I § 107, stk. 2, ændres »kapitel 5-8« til: »kapitel 6-8«.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 7

Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

§ 8

Stk. 1. Ledige, som har indgivet en ansøgning om etableringsydelse til arbejdsløshedskassen inden lovens ikrafttræden, kan modtage etableringsydelse efter de hidtil gældende regler, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2. Personer, der er optaget i en arbejdsløshedskasse som dimittender inden lovens ikrafttæden, kan modtage dagpenge efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3. Ledige, som har indgivet en ansøgning om uddannelsesorlov til Arbejdsformidlingen inden lovens ikrafttræden, har adgang til uddannelsesorlov efter de hidtil gældende regler.

Stk. 4. Personer, der har fået tildelt igangsætningsydelse inden lovens ikrafttræden, kan modtage igangsætningsydelse efter de hidtil gældende regler.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Indledning

Dette forslag skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag, som regeringen samtidig fremsætter med det formål at justere den økonomiske politik.

Beskæftigelsen er steget de sidste 3 år, og stigningen har været særlig kraftig i slutningen af 1996 og 1997. I samme periode er ledigheden faldet markant.

Arbejdsmarkedsreformen og de forskellig justeringer af arbejdsmarkedspolitikken har medvirket til at skabe et dynamisk og fleksibelt arbejdsmarked, hvor det indtil nu i væsentligt omfang er undgået, at der er opstået betydelige flaskehalse.

For at understøtte den positive udvikling i efterspørgslen efter arbejdskraft og for at sikre, at efterspørgslen også i de kommende år kan opfyldes, er der behov for i god tid at sikre de fornødne justeringer af den aktive arbejdsmarkedspolitik, så muligheden for et fortsat fleksibelt og mobilt arbejdsmarked øges.

Det er ikke acceptabelt med mangelsituationer på arbejdsmarkedet samtidig med et vist ledighedsniveau, og det er uhensigtsmæssigt, hvis ledige kun retter opmærksomheden mod afgrænsede dele af arbejdsmarkedet både fagligt og geografisk. Det er derimod afgørende, at de ledige udnytter de muligheder, der viser sig, når beskæftigelsen stiger.

I modsat fald forhales eller forspildes muligheder for, at ledige kommer ud af arbejdsløshedssituationen og over i ordinær beskæftigelse. Samtidig øges risikoen for, at flaskehalssituationer, som følge af at virksomhederne ikke kan få tilstrækkelig arbejdskraft fra de lediges rækker, udløser løninflation.

Det er regeringens ambition og præcist formulerede mål, at ledigheden nedbringes, og beskæftigelsen forbedres betydeligt frem til år 2005. Det stiller øgede krav til arbejdsmarkedets effektivitet og fleksibilitet og dermed den aktive arbejdsmarkedspolitik.

Regeringen har nedsat et embedsmandsudvalg, som har til opgave at udarbejde beslutningsgrundlag samt konkrete forslag til regeringen om tilpasning, målretning og forenkling af arbejdsmarkedslovgivningen fra 1999, når fremrykningen af aktivperioden til at begynde efter 2 års ledighed er fuldt gennemført ved udgangen af 1998. Ændringerne skal følge det spor, der er lagt med de senere års strukturreformer i arbejdsmarkedspolitikken.

I lyset af den fortsat høje strukturledighed og presset på arbejdsmarkedet er der imidlertid brug for nogle mere umiddelbare tilpasninger og justeringer i den samlede aktive arbejdsmarkedspolitik, som kan virke allerede på kort sigt.

Lovforslaget indeholder en række forslag, der kan medvirke til at øge den faglige og den geografiske mobilitet på arbejdsmarkedet.

Arbejdsministeren vil i øvrigt ved godkendelse af de regionale arbejdsmarkedsråds planer for den tidlige indsat i 1998 sikre, at gruppen under 30 år, der har risiko for langvarig ledighed, får relevante aktiveringstilbud.

Samtidig er det i en situation med stigende efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft væsentligt at fastholde og opkvalificere seniorerne på arbejdsmarkedet. Som led i mål- og rammestyringen af AF's indsats er der for 1998 fastsat centrale mål- og resultatkrav for en styrket indsats over for ledige over 50 år. Yderligere initiativer vil blive overvejet i forlængelse af 3-partsdrøftelserne om det rummelige arbejdsmarked.

Der er en betydelig vækst i udgifterne til sygedagpenge. Der nedsættes derfor en hurtigtarbejdende embedsmandsgruppe, der skal belyse, om der er uhensigtsmæssige tilgange til sygedagpengesystemet, der har sammenhæng med formidling af arbejde/tilbud om aktivering. Embedsmandsgruppen skal komme med forslag til forelæggelse for regeringen.

II. Bemærkninger til § 1

1. Etableringsydelse

Lovforslaget indebærer, at bestemmelserne vedrørende etableringsydelse ophæves.

Efter de gældende bestemmelser kan ledige dagpengemodtagere, som ønsker at etablere og drive selvstændig virksomhed, efter en samlet ledighedsperiode på 5 måneder inden for de seneste 8 måneder få tilbud om etableringsydelse.

Etableringsydelse kan gives i op til 21/2 år, hvilket betyder, at de ledige bindes i tilbud i en længere periode uden at skulle stå til rådighed for formidlet arbejde. Det medfører, at arbejdskraftudbudet begrænses.

Etableringsydelsen giver ikke ledige særlige kvalitfikationer, der kan medvirke til en forbedring af beskæftigelsesmulighederne, men indebærer en risiko for fastholdelse i ledighed. Desuden indebærer ordningen ofte støtte til etablering af virksomheder, der under alle omstændigheder var blevet startet (dødvægtstab).

Det foreslås derfor at afskaffe etableringsydelsen som redskab i den aktive arbejdsmarkedsindsats.

De øvrige ændringer er konsekvenser af dette forslag.

2. Mobilitetsfremmende initiativer

a) Tværregionalt formidlingssamarbejde

Arbejdsmarkedsstyrelsen har allerede iværksat en række initiativer med henblik på en styrkelse af det tværregionale formidlingssamarbejde, herunder fælles arbejdsmarkedsovervågning over større geografiske afstande.

AF's tværregionale formidling vil blive yderligere styrket gennem en øget arbejdsmarkedsovervågning og en sikring af, at de administrative procedurer og støttesystemer, som er etableret, bliver anvendt til at fremme formidlingsarbejdet.

b) Fleksibilitetsfremmende ydelse

Der kan på visse nærmere betingelser ydes økonomisk støtte i form af flyttehjælp til personer, som må skifte bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde.

Ordningen er senest fastlagt ved Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1239 af 12. december 1996, der har hjemmel i aktivlovens § 8.

Den maksimale støtte er i bekendtgørelsen fastsat til 65.000 kr.

En reduktion af den økonomiske belastning ved at skulle skifte bopæl vil styrke incitamentet til at overtage arbejde over større geografiske afstande.

Den maksimale støtte vil derfor efter lovens vedtagelse blive forhøjet til 100.000 kr.

III. Bemærkninger til § 2

1. Dimittender

Som dimittend opnår man dagpengeret en måned efter uddannelsens afslutning uafhængig af medlemskabets længde. Dette er en undtagelse fra det almindelige krav om, at man skal have været medlem i et år og have haft arbejde af en vis varighed for at opnå dagpengeret. Dimittenders dagpengeret opnås således på særligt gunstige vilkår. Samtidig kan dimittender - som alle øvrige ledige - få foretaget en nyberegning af dagpengesatsen efter 3 måneders beskæftigelse (dog mindst et år efter sidste beregning).

Ved at øge incitamenterne for dimittender til tidligt i ledighedsforløbet at søge arbejde bredt, vil risikoen for, at der er uopfyldt arbejdskraftefterspørgsel, blive mindre. Højnes den geografiske og i en vis grad den faglige mobilitet for de (ny)uddannede, får samfundet, virksomhederne og den enkelte en bedre forrentning af uddannelsesinvesteringerne.

Det foreslås derfor, at dagpengesatsen for dimittender fastsættes til fast 82 % af højeste dagpenge i hele ydelsesperioden. Ved opfyldelse af det almindelige beskæftigelseskrav på 52 uger (34 uger for deltidsforsikrede) inden for 3 år, opnås ret til en ny (almindelig) dagpengeperiode på individuel dagpengesats.

AF vil herudover igangsætte en særlig markedsføring med henblik på at gøre virksomhederne opmærksomme på ledige akademikere.

2. Rådighedsreglerne

Efter de gældende rådighedsregler, kan ledige inden for de første 12 måneders ledighed formidles »passende« arbejde, det vil sige arbejde inden for den lediges faglige område. Efter 12 måneders ledighed, kan den ledige formidles »rimeligt« arbejde, det vil sige arbejde, som kan ligge uden for den lediges faglige område. Den lediges egen jobsøgning omfatter i hele ledighedsperioden kun pligt til at søge passende arbejde.

Grænsen for, hvornår den ledige kan formidles rimeligt arbejde, det vil sige arbejde uden for sit faglige område, foreslås fremrykket fra 12 måneders ledighed inden for 15 måneder til 6 måneders ledighed inden for 12 måneder.

Fremrykningen vil øge den faglige mobilitet og vil samtidig være en fordel i situationer, hvor der ikke er passende arbejdskraft i lokalområdet, men dog ledige, der relativt nemt ville kunne overtage arbejdet og derfor ville kunne formidles som rimelig arbejdskraft.

I forbindelse med ændringen vil der i bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed ske en harmonisering af reglerne om formidlet arbejde og egen jobsøgning, således at den lediges egen jobsøgning også udvides fra passende til rimeligt arbejde efter 6 måneders ledighed inden for 12 månder. Endvidere vil der blive foretaget en præcisering af afgrænsningen mellem, hvad der anses for passende og rimeligt arbejde.

For at øge den geografiske mobilitet, vil den ledige i særlige situationer derudover skulle acceptere en transporttid på op til 4 timer dagligt, mod de nuværende 3 timer dagligt. Ved formidling over lange afstande gælder fortsat det almindelige formidlingsprincip om »den, der matcher jobbet bedst«. Det betyder, at der kun bør ske formidling med en transporttid på op til 4 timer, når der i en region opstår mangel på arbejdskraft med bestemte kvalifikationer, og arbejdet ikke i den nærmeste fremtid anses at kunne dækkes af lokalt bosiddende arbejdskraft (flaskehalssituationer).

Hvis lovforslaget vedtages, vil der også i bekendtgørelsen ske en præcisering af lediges pligt til at deltage i kurser, så AF meget hurtigt kan få personer, der er ledige, fx som følge af virksomhedslukning/flytning - og som dermed ikke har udsigter til at få arbejde inden for deres fag i lokalområdet - omskolet til anden beskæftigelse. Hermed skabes der en fornuftig sammenhæng mellem den fremrykkede pligt til at tage rimeligt arbejde og pligt til omskoling.

3. Tilsyn

Til yderligere effektivisering af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens tilsynsvirksomhed - særligt aktioner mod sort arbejde - forventes der snarest fremlagt lovforslag, der giver tilsynet selvstændig kompetence til at foretage uanmeldte virksomhedsbesøg. Herudover vil der blive taget initiativ til drøftelse med de kommunale parter om kommunernes ansvar og rolle i tilsynet med udbetaling af ydelser. Hensigten er bl.a. at få klarlagt kommunernes praksis på området.

4. Selvstændiges rådighed

Der er ikke forskel på lønmodtageres og selvstændiges rådighedsforpligtelser, men i forbindelse med en opstramning af rådighedsreglerne vil den administrative praksis i forhold til selvstændiges rådighed blive vurderet nærmere. Arbejdsministeriet har allerede iværksat en undersøgelse, der skal forsøge at belyse, hvordan dagpenge- og formidlingssystemet tager sig af ledige selvstændige.

IV. Bemærkninger til § 3

Forslaget skal ses som endnu et skridt i retning af at sidestille lediges og beskæftigedes adgang til orlov. En ligestilling for så vidt angår børnepasningsorlov og længden af uddannelsesorlov blev gennemført ved lovændringen i 1995, og med dette forslag tilsigtes en yderligere ligestilling med hensyn til uddannelsesorlov. For de beskæftigede har det hele tiden været således, at der kun var adgang til uddannelsesorlov med arbejdsgiverens accept, og det foreslås nu, at ledige på tilsvarende vis skal indhente AF's accept, hvis de ønsker at gå på uddannelsesorlov i mere end sammenlagt 4 uger.

Forslaget indebærer således, at den begrænsning i lediges muligheder for at vælge at gå på uddannelsesorlov, som allerede findes i form af, at det kun er muligt frit at vælge 4 ugers uddannelsesorlov inden for de første 26 ugers ledighed, udstrækkes til at gælde i hele ledighedsperioden (dagpengeperioden såvel som aktivperioden). Det medfører, at såfremt en ledig ønsker at gå på uddannelsesorlov af sammenlagt mere end 4 ugers varighed - eller allerede på et tidligere tidspunkt har opbrugt adgangen til frit at vælge sammenlagt 4 ugers orlov - skal AF vurdere, om situationen på det regionale arbejdsmarked er således, at der enten med det samme eller inden for en kortere tid (dvs inden for det næste kvartal) kan tilbydes den ledige arbejde. Hvis det er tilfældet, skal den ønskede uddannelsesorlov afslås. Kan der derimod ikke tilbydes beskæftigelse inden for det næste kvartal, skal orloven bevilges.

I tilfælde, hvor der er tendens til flaskehalsproblemer på det regionale arbejdsmarked, kan AF i samarbejde med den ledige vælge ikke umiddelbart at tilbyde beskæftigelse, men i stedet for udarbejde en handlingsplan, som rummer en uddannelsesorlov, der vil sætte den ledige i stand til at overtage beskæftigelse inden for flaskehalsområder.

For at understrege uddannelsesorlovens karakter af et tilbud om efter- og videreuddannelse på gode økonomiske vilkår med henblik på at sikre en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, indføres der en begrænsning med hensyn til den type af uddannelser og kurser, som kan tages på uddannelsesorlov. Fremover lægges vægten endnu mere på erhvervsrettede forløb i og med, at uddannelses- og kursusforløb af hobby- eller fritidsbetonet karakter ikke længere vil kunne tages på uddannelsesorlov.

V. Bemærkninger til § 4

Med ændringen til § 46 foreslåes deltagerbetalingen ophævet, mens afmeldegebyret på AMU bevares. Deltagerbetaling blev indført som led i finanslovsaftalen for 1996. Baggrunden for ønsket om at ophæve deltagerbetalingen nu er, at den ikke har virket adfærdsregulerende, som det var hensigten. Ordningen har derimod - p.g.a. fritagelse for kortuddannede defineret som personer omfattet af VUS-afgrænsningen - voldt store administrative kvaler.

Afmeldegebyret, som bevares, har derimod en adfærdsregulerende effekt i forhold til betids afmeldinger, der giver uddannelsesinstitutionerne bedre muligheder for holdopfyldning og dermed effektiv uddnyttelse af ressourcerne.

VI. Bemærkninger til § 5 og § 6

For at skabe parallelitet mellem Arbejdsministeriets og Socialministeriets regler om støtte til etablering af selvstændig virksomhed, foreslås det at ophæve ordningen om igangsætningsydelse til kontanthjælpsmodtagere, der ønsker at drive en selvstændig virksomhed, og som har modtaget kontanthjælp i sammen hængende 6 måneder. Igangsætningsydelsen udgør 50 pct. af kontanthjælpen og udbetales i 21/2 år.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Lovforslaget er et led i regeringens løbende tilpasning af arbejdsmarkedspolitikken til en situation på arbejdsmarkedet med faldende ledighed og stigende beskæftigelse. Hovedsigtet med forslaget er at forbedre arbejdsmarkedets struktur, så risikoen for flaskehalse og mangelproblemer mindskes. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget og de administrative initiativer vedrørende mobilitet og rådighed vil derfor først og fremmest vise sig i form af et mere velfungerende arbejdsmarked og dermed muligheden for en højere beskæftigelse og lavere ledighed.

Samlet set skønnes lovforslaget ikke at påvirke de offentlige nettoudgifter. De strukturforbedrende elementer skønnes dog at medføre budgetforbedringer i størrelsesordenen ca. 3-400 millioner kroner.

Til § 1

Forslaget om ophævelse af bestemmelserne om etableringsydelse vil betyde en mindre administrativ lettelse for AF.

Udgifterne til etableringsydelse, der finansieres over rammen til den aktive arbejdsmarkedspolitik, vil falde bort i løbet af en 21/2-årig periode fra 1. januar 1998.

Med uændrede regler og med en opretholdelse af det nuværende niveau for anvendelsen af etableringsydelse på ca. 10.000 helårspersoner, skønnes udgifterne til etableringsydelse at udgøre ca. 700 millioner kroner i 1998 og frem.

Med gennemførelsen af forslaget skønnes udgifterne til etableringsydelse at falde med ca. 300 millioner kroner i 1998, ca. 600 millioner kroner i 1999 og ca. 650 millioner kroner i år 2000. Fra år 2001 vil der ikke være udgifter til etableringsydelse.

En del af de personer, der som følge af lovforslaget mister muligheden for at modtage etableringsydelse, vil starte egen virksomhed uden tilskud eller på egen hånd finde beskæftigelse. Det skønnes, at denne gruppe udgør ca. 25%.

Tilbage er 75% af den gruppe, der som følge af lovforslaget mister muligheden for etableringsydelse. Denne gruppe kan formentlig ikke umiddelbart indplaceres på det ordinære arbejdsmarked.

Hovedparten af gruppen vil skulle aktiveres gennem den aktive arbejdsmarkedspolitik, enten som led i ret- og pligtaktivering i aktivperioden eller som led i den tidlige målgruppeindsats.

Det skønnes, at de øgede aktiveringudgifter tiluddannelsesgodtgørelse, uddannelseskøb, jobtræningsstøtte og puljejob udgør ca. 450 millioner kroner i 1998, ca. 800 millioner kroner i 1999, ca. 850 millioner kroner i år 2000 og ca. 900 millioner kroner, når etableringsydelsen derefter er fuldt afviklet.

Forslaget skønnes på den baggrund med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter på ca. 100 millioner kroner i 1998, og ca. 200 millioner kroner i årene derefter.

Til § 2

Der vurderes ikke at være særlige administrative konsekvenser forbundet med forslaget til ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslaget om en fast sats til dimittender på 82% i hele ydelsesperioden skønnes at berøre 10.000 til 15.000 personer årligt.

Det skønnes, at forslaget medfører en dagpengebesparelse på ca. 50 millioner kroner årligt.

Forslaget skønnes kun at have ubetydelige kommunaløkonomiske konsekvenser.

Til § 3

Forslaget til ændring af lov om orlov vil medføre en administrativ merbelastning af arbejdsformidlingen, da der i langt flere tilfælde end i dag skal foretages en vurdering af den aktuelle situation på det regionale arbejdsmarked for at kunne anlægge et skøn over, om en ledig vil kunne tilbydes arbejde, eller om den pågældende kan gå på uddannelsesorlov som ønsket.

Med en videreførsel af de nuværende regler skønnes ca. 12.500 helårspersoner i 1998 og frem at modtage uddannelsesorlov, der er påbegyndt i forlængelse af ledighed. Ca. 500 af disse skønnes at have uddannelsesorlov under 4 uger og berøres derfor ikke af forslaget.

Af de 12.000 helårspersoner, der forventes berørt af forslaget, skønnes det, at AF umiddelbart godkender uddannelsesorloven i ca. halvdelen af tilfældene, enten fordi der ikke kan tilbydes ordinær beskæftigelse inden for 3 måneder, eller fordi der ikke er flaskehalsproblemer. En del af disse orlovsforløb ville under alle omstændigheder være del af en handlingsplan.

Af de resterende ca. 6.000 skønnes 1.500 at kunne tilbydes ordinært arbejde, mens ca. 1.000 forventes at blive ledige og modtage dagpenge i en periode.

De resterende ca. 3.500 personer skal aktiveres som led i en handlingsplan. Det skønnes, at ca. 2.500 kan aktiveres på uddannelsesorlovsydelse med en arbejdsmarkedspolitisk relevant uddannelse. Tilbage bliver ca. 1.000 personer, som AF vurderer ikke har behov for uddannelsesaktivering, og som skal aktiveres på anden vis.

Under ovenstående forudsætninger skønnes forslaget at medføre besparelser på uddannelsesorlovsydelsen på ca. 250 millioner kroner i 1998 og ca. 500 millioner kroner i de efterfølgende år.

Forslaget skønnes at medføre merudgifter til aktivering under den aktive arbejdsmarkedspolitik på 75 millioner kroner i 1998 og 150 millioner kroner i årene derefter.

Forslaget skønnes at medføre merudgifter til dagpenge på 75 millioner kroner i 1998 og 150 millioner kroner i årene derefter.

Forslaget skønnes herefter at give en samlet besparelse på de offentlige udgifter på 100 millioner kroner i 1998 og 200 millioner kroner i årene derefter.

Til § 4

Forslaget om afskaffelse af deltagerbetaling på AMU-kurser medfører en administrativ lettelse og skønnes at medføre en mindreindtægt til det offentlige på 56 millioner kroner årligt.

Til § 5 og § 6

Forslaget om ophævelse af igangsætningsydelsen til kontanthjælpsmodtagere antages ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for kommunerne.

De samlede konsekvenser af forslaget skønnes at medføre en offentlig merudgift på 16,1 mill. kr. i 1998, 41,6 mill. kr. i 1999, 49,4 mill. kr. i 2000 og 52,0 mill. kr. i 2001, hvor den fulde virkning af forslaget nås.

Forslaget skal forhandles med de kommunale parter.

De økonomiske konsekvenser af forslaget er omfattet af budgetgarantien.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagene vil samlet set øge mobiliteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og derigennem lette virksomhedernes rekruttering. Samtidig vil forslaget om afskaffelse af deltagergebyr på AMU-kurser betyde en erhvervsøkonomisk lettelse.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget på orlovsområdet har en meget begrænset ligestillingsmæssig konsekvens i kraft af, at der er en tendens til, at kvinder anvender orlovsordningerne i større omfang end mænd.

Lovforslaget i øvrigt har ikke ligestillingsmæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 3-10

Ændringerne, der er redaktionelle, er konsekvenser af forslaget under § 1, nr. 2.

Til nr. 2

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Bestemmelsen indebærer, at personer, der er optaget som dimittender, kun kan modtage dagpenge med 82 % af højeste dagpengesats i hele ydelsesperioden.

Dimittender vil ikke kunne få foretaget en individuel beregning af dagpengesatsen, medmindre de opfylder beskæftigelseskravet på 52 ugers arbejde inden for 3 år, jf. § 53, stk. 2. Herefter vil dimittenden kunne begynde forfra på en almindelig dagpengeperiode på individuel eller højeste dagpengesats.

Til nr. 2 og 3

Ændringerne er en konsekvens af forslaget under § 2, nr. 1. Ved forslagene opretholdes de gældende regler om beregningen af dagpengesatsen for personer, der er optaget som medlemmer under aftjening af værnepligt.

Til nr. 4 og 5

Ændringerne er en konsekvens af ændringen under § 1, nr. 2.

Til nr. 6

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Formuleringen af § 2, stk. 1, nr. 2, har tidligere givet anledning til tvivl om, i hvilket omfang en ledig skal være dagpengeberettiget for at være på uddannelsesorlov. Af ordensmæssige grunde siges det nu klart i bestemmelsen, at en ledig skal være dagpengeberettiget under hele orlovens forløb.

Til nr. 2

For at sikre et smidigt og velfungerende arbejdsmarked og for at forebygge, at der opstår mangel på arbejdskraft, er det nødvendigt at modvirke, at en del af arbejdsstyrken trækkes ud af arbejdsmarkedet, og det er i dette lys, de foreslåede bestemmelser skal ses.

Det er i dag kun muligt for ledige at opnå uddannelsesorlov i sammenlagt 4 uger inden for de første 26 ugers ledighed, medmindre AF skønner, at perioden kan forlænges under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov, og denne 4 ugers regel foreslås nu udstrakt til den samlede ledighedsperiode.

Hensigten er ikke at afskære lediges adgang til uddannelsesorlov, men at sikre, at det er muligt for AF at danne sig et overblik over, hvad den ledige del af arbejdskraften foretager sig, og at forhindre, at der sker en uhensigtsmæssig begrænsning af arbejdsstyrken. AF får desuden en bedre mulighed for, i samarbejde med den ledige, at vurdere, om en akut eller potentiel flaskehalssituation kan afhjælpes ved, at der udarbejdes en handlingsplan for den ledige, som rummer en uddannelsesorlov, der kan kvalificere den ledige til at overtage arbejde inden for flaskehalsområder.

Forslaget indebærer, at når en ledig henvender sig med et ønske om uddannelsesorlov, som er af længere varighed end de valgfri 4 uger, skal AF foretage et skøn over, om der kan tilbydes den ledige beskæftigelse inden for det næste kvartal. Såfremt det ikke er tilfældet, og såfremt der ikke er tendens til flaskehalsproblemer, skal den ønskede uddannelsesorlov bevilges. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændringen under § 3, nr. 2.

Til nr. 4

Bestemmelsen har til formål at sikre, at en uddannelsesorlov anvendes til efter- og videreuddannelsesforløb, som giver reelle kvalifikationer. Der vil fortsat være mulighed for fx at udbygge en lidt mangelfuld skolegang ved at tage folkeskolens 8.-9.-10. klasse eller lignende almene forløb, lige som der naturligvis vil være adgang til direkte erhvervsrettede forløb. De kursustyper, som bestemmelsen direkte tilsigter at udelukke, er forløb af hobby/ferie/fritidsagtig karakter, så som golf- eller skisportskurser mm.

Til § 4

Til nr. 1

Med ændringen i § 30, stk. 4, er der tale om sidestilling af AMU-centrenes og erhvervsskolernes muligheder for at udbyde sammenhængende uddannelsesforløb bl.a. som led i ledighedsbekæmpelsen.

Til nr. 2

Med ændringen foreslås deltagerbetalingen ophævet. Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Det er hensigten at videreføre afmeldegebyret for beskæftigede og selvstændige, mens ledige er fritaget. Afmeldegebyret fastsættes under hensyn til, hvor kort tid før kursets start der meldes fra.

Til § 5 og § 6

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 7

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1998. Dog træder § 6 i kraft den 1. juli 1998, idet lov om en aktiv socialpolitik træder i kraft denne dag.

Til § 8

Det foreslås, at ledige, som har indgivet en ansøgning om etableringsydelse til arbejdsløshedskassen inden lovens ikrafttræden, kan modtage etableringsydelse efter de hidtil gældende regler. Der er i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats fastsat nærmere regler om betingelserne for opnåelse af etableringsydelse.

Det foreslås, at personer, der er optaget i en arbejdsløshedskasse som dimittender inden lovens ikrafttræden, kan modtage dagpenge efter de hidtil gældende regler.

Det foreslås, at ledige, som har indgivet ansøgning om uddannelsesorlov til AF inden den 1. januar 1998, har adgang til uddannelsesorlov efter de hidtil gældende regler. Dette gælder dog udelukkende, hvor ansøgningen er indleveret til AF med henblik på endelig godkendelse. Indgivelse af ansøgning til arbejdsløshedskassen eller uddannelsesstedet er ikke tilstrækkeligt.

Det foreslås, at personer, der efter lov om kommunal aktivering har fået tildelt igangsætningsydelse inden lovens ikrafttræden, kan modtage ydelsen efter de hidtil gældende regler.

Skriftlig fremsættelse (9. oktober 1997)

Arbejdsministeren (Jytte Andersen):

Jeg tillader mig hermed at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om orlov, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om kommunal aktivering og lov om aktiv socialpolitik. (Etableringsydelse, dimittender, orlov til ledige, deltagerbetaling til AMU, igangsætningsydelse m.v.).

(Lovforslag nr. L 23).

Beskæftigelsen er steget de seneste år samtidig med, at ledigheden er faldet markant. Det stiller store krav til den aktive arbejdsmarkedspolitik. Den skal videreføres og udbygges og det skal ske i så god tid, at muligheden for et fortsat fleksibelt og mobilt arbejdsmarked fastholdes og øges.

Det er regeringens ambition og præcist formulerede mål, at ledigheden nedbringes og beskæftigelsen forbedres betydeligt frem til år 2005. Det stiller øgede krav til arbejdsmarkedets fleksibilitet og dermed den aktive arbejdsmarkedspolitik.

For at understøtte den positive udvikling i efterspørgslen efter arbejdskraft og for at sikre, at efterspørgslen også i de kommende år kan opfyldes, er der derfor allerede nu behov for justeringer i arbejdsmarkedspolitikken.

Lovforslaget indeholder en række forslag, der kan medvirke til at øge den faglige og den geografiske mobilitet på arbejdsmarkedet.

- Det foreslås at afskaffe etableringsydelse og igangsætningsydelse som redskaber i den aktive arbejdsmarkedsindsats.

- Rådighedsreglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven strammes bl.a. skal ledige efter 6 måneder kunne overtage formidlet rimeligt arbejde, det vil sige arbejde uden for deres faglige område.

- Dagpengesatsen til dimittender fastsættes til fast 82 % af højeste dagpenge i hele ydelsesperioden, med mindre beskæftigelseskravet på 52 uger opfyldes.

- Det foreslås, at ledige i hele ledighedsperioden kun kan opnå uddannelsesorlov i sammenlagt 4 uger, med mindre AF skønner, at perioden kan forlænges under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov.

- Deltagerbetalingen på AMUkurser ophæves. Afmeldegebyret på AMU bevares.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg på regeringens vegne anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.

Efter 2. behandling den 12. december 1997

§ 1

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. januar 1997, som ændret ved lov nr. 378 af 10. juni 1997 og § 3 i lov nr. 803 af 24. oktober 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 30, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Arbejdsministeren kan godkende uddannelsesinstitutioner og virksomheder - ud over AMU-centre og erhvervsskoler - til at udbyde særligt tilrettelagte sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, og kompetenceafklarende forløb efter § 3, nr. 3.«

2. § 46 affattes således:

»§ 46. Arbejdsministeren fastsætter et afmeldegebyr.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Versioner

1. 1997-12-30