Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19971BA00001@1997-10-08/da

Indhold

1. Indledning

Idet Folketinget konstaterer, at der er en helt uacceptabel mangel

på ungdomsboliger, ikke mindst i de store universitetsbyer,

opfordrer Folketinget regeringen til:

1. omgående at ophæve stoppet for ungdomsboligbyggeri;

2. at udforme de bebudede ændringer af lov om alment boligbyggeri således, at de er med til at sikre det nødvendige byggeri af ungdomsboliger;

3. snarest at tage kontakt til de berørte kommuner for at undersøge, om de efter gennemførelsen af punkt 1 og 2 vil bygge tilstrækkeligt med ungdomsboliger og i benægtende fald fremlægge yderligere initiativer til fremme af byggeriet af ungdomsboliger;

4. at sikre, at der ved fremlæggelse af planer om nyt universitetsbyggeri også fremlægges planer om kollegiebyggeri.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Mange unge, der flytter til universitetsbyerne, fordi de skal i gang med en uddannelse, kan ikke finde et sted at bo. Det samme gælder i mange andre af landets byer. Der er ikke noget nyt i, at der mangler ungdomsboliger, men lige nu er problemet større, end det har været i mange år.

Baggrunden er glædelig nok. I år får flere unge end nogen sinde mulighed for at starte på en uddannelse, fordi SF fik oprettet 2.400 ekstra studiepladser ved de videregående uddannelser. Men det er skidt, at de ikke kan få en bolig. Børn af velstillede forældre kan være så heldige, at far og mor køber en lille ejerlejlighed til dem, men den mulighed findes ikke for børn fra familier med lavere indkomster. Boligmangelen vil derfor utvivlsomt bidrage til at fastholde den sociale arv i uddannelsessystemet.

Problemet vil forværres i de kommende år. Antallet af unge, der studerer, vil heldigvis vokse, både hvis optagelsestallet fastholdes på det højere 1997-niveau, eller hvis det, som SF ønsker, stiger yderligere. Det planlagte byggeri af ungdomsboliger er helt utilstrækkeligt i forhold hertil.

Man skulle på den baggrund tro, at regeringen havde forsøgt at sætte skub i byggeriet af ungdomsboliger. Men tværtimod. Den har lavet et direkte stop for ungdomsboligbyggeri og lægger samtidig op til at vanskeliggøre kommunernes finansiering af ungdomsboligbyggeri i de kommende år. Regeringen vurderer selv, at indgrebene betyder, at der bygges 1.800 færre ungdomsboliger i resten af 1997 og i 1998 end uden indgreb. F.eks. har stoppet ramt et planlagt byggeri af 400 ungdomsboliger i Århus på trods af, at det er her, mangelen på ungdomsboliger er størst.

Regeringen begrunder sine indgreb med risikoen for mangel på faglærte bygningshåndværkere, dvs. flaskehalsproblemer. Det er rimeligt nok at holde øje med denne risiko, men det må understreges, at der ikke er tale om et aktuelt problem ifølge arbejdsmarkedsrådene, og at de seneste tal for beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren var svagt faldende. Der er stadig arbejdsløse bygningshåndværkere, jævnfør tabel 1. (Tabellens arbejdsløshedstal gælder 1996, men tallene i den første halvdel af 1997 har ligget på niveau med de tilsvarende måneder i 1996). De findes også i København og Århus, som er de byer, hvor mangelen på ungdomsboliger er størst. I København ligger arbejdsløsheden blandt bygningshåndværkere endda på cirka det dobbelte af landsgennemsnittet.

Tabel 1: Tal vedrørende mangelen på ungdomsboliger og arbejdsløse bygningshåndværkere

--------------------------------------------------------------------- Antal arbejdsløse bygningshåndværkere ekskl. murere. Året 1996 Personer --------------------------------------------------------------------- - hele landet ................................... 6.110 - København (hovedstadsområdet) ................. 2.083 - Århus ......................................... 734 Antal unge, der søger boliger: - København ..................................... ca. 4.200 - Århus ......................................... ca. 5.000 ---------------------------------------------------------------------

Kilde: Danmarks Statistiks arbejdsløshedstal samt tal fra studenterrådene i København og Århus.

Arbejdsløshedstallene kan sammenholdes med, at byggeri af f.eks. 3.000 ungdomsboliger til f.eks. 300.000 kr. vil betyde beskæftigelse til højst 500-600 faglærte bygningshåndværkere (skøn på basis af »Input-Output-tabeller og analyser 1992« fra Danmarks Statistik). Der er således ingen grund til at tro, at et ungdomsboligbyggeri, selv af et væsentlig større omfang end hidtil, vil være afgørende for flaskehalssituationen i bygge- og anlægssektoren.

Selv om man måtte have en anden vurdering af dette spørgsmål, står tilbage spørgsmålet om, hvordan der skal sættes ind over for flaskehalsproblemerne. For SF at se er mangelen på ungdomsboliger så akut og dens konsekvenser så negative, at det er et helt forkert sted at sætte ind. Der ville i givet fald være mere logik i et indgreb over for parcelhusbyggeriet og prisstigningerne på ejerboliger som anbefalet af OECD og vismændene (Det Økonomiske Råds formandskab).

SF ønsker derfor stoppet for ungdomsboliger ophævet hurtigst muligt. Men det er næppe nok til at sikre et tilstrækkeligt byggeri. Derfor indgår der også tre andre elementer i beslutningsforslaget, jf. nedenfor under nr. 2-4.

Bemærkninger til de enkelte punkter

Ad 1

Stoppet for ungdomsboliger foreslås ophævet, således at der er en chance for at have nye ungdomsboliger klar, når de nye studerende starter efter sommeren 1998.

SF ønsker også stoppet for almene »familieboliger« ophævet, men har valgt i dette beslutningsforslag at koncentrere indsatsen om ungdomsboliger.

Ad 2

Regeringen har i forbindelse med kommuneaftalerne bebudet en række ændringer i finansieringen af alment boligbyggeri. Den kommunale ydelsesstøtte bortfalder; til gengæld øges den kommunale grundkapital fra 7 til 14 pct. Det øger kommunernes likviditetsbelastning ved at iværksætte byggeri og kan derved betyde mindre byggeri end ellers planlagt, fordi det bliver mindre attraktivt (mere belastende) at iværksætte byggeri.

SF foreslår, at denne stramning ikke gennemføres, og ønsker i stedet at pålægge regeringen, at lovændringerne udformes, så de er med til at sikre, at ungdomsboligbyggeriet får et tilstrækkeligt omfang.

Ad 3

Det er langtfra sikkert, at punkt 1 og 2 vil betyde, at der bygges tilstrækkeligt med ungdomsboliger. For at finde ud af det skal regeringen kontakte de kommuner, hvor der mangler ungdomsboliger, og finde ud af, hvordan byggeriet kan få det ønskelige omfang, og tage de relevante initiativer.

Der kunne f.eks. være behov for ændringer i udligningsordningerne mellem kommunerne, så ungdomsboligbyggeri bliver mere attraktivt ud fra en kommunaløkonomisk overvejelse.

Ad 4

På de fleste af landets universiteter er der igangsat eller planlagt betydelige byggerier. Disse er nødvendige, men samtidig bør der sikres et tilstrækkeligt kollegiebyggeri, så de unge også får et sted at bo. Disse byggerier bør så vidt muligt placeres i tilknytning til universiteterne for at skabe mulighed for det campus-miljø, som der generelt er for lidt af i Danmark.

Specielt ved Københavns Universitet er der udskrevet en arkitektkonkurrence om et nyt humanistisk fakultet på Amager. Når dette byggeri kommer i gang, bliver det et af de allerstørste universitetsprojekter herhjemme. Det er af afgørende betydning, at et tilstrækkeligt kollegiebyggeri fra starten af tænkes ind i byggeplanerne.

Skriftlig fremsættelse

Villy Søvndal (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ungdomsboliger (kollegiebyggeri m.v.

(Beslutningsforslag nr. B 1).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager beslutningsforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Versioner

1. 1997-10-08