Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19971BA00004@1997-10-09/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt at tage de nødvendige initiativer til at sikre sikkerhed og sundhed for børn i daginstitutioner, herunder skolefritidsordninger, ved:

1. at samle bestemmelserne om sikkerhed og sundhed for børn i eet regelsæt, en »miljølov for børn«, således at reglerne på området gøres mere overskuelige, og således at forældre, ansatte m.v. får reel mulighed for at kontrollere, om lovgivningen overholdes

2. at opstille og lovfæste regler vedrørende sikkerhed og sundhed i alle typer institutioner, f.eks. arealkrav, krav til udearealernes miljømæssige tilstand, krav til de materialer, børnene beskæftiger sig med (f.eks. lim, maling og lign.) m.v.

3. at sikre et uvildigt og effektivt tilsyn med sikkerhed og sundhed i daginstitutioner ved at udvide embedslægeinstitutionens opgaver i forbindelse hermed, således at embedslægeinstitutionen får hjemmel til at udstede påbud og forbud både over for kommunalt ejede og over for selvejende institutioner.

4. at afsætte 300 mio. kr. på finansloven for 1998, så der kan ydes statslige tilskud til forbedringer af det fysiske miljø i vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og skolefritidsordninger.

5. at iværksætte tiltag, der kan styrke forældrebestyrelsernes engagement i og indflydelse på miljøforholdene i institutionerne.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med forslaget er at sikre, at børn i daginstitutioner som vuggestuer, børnehaver m.v. samt børn, der passes i skolefritidsordninger og på fritidshjem, har et sundt og sikkert fysisk miljø.

Det er af flere grunde nødvendigt, at der snarest tages initiativer på dette område, herunder tages initiativ til at lovfæste regler og normer for sikkerheden og sundheden i daginstitutioner m.v.

For det første er regelsættet for sundhed og sikkerhed på børneinstitutionerne ganske uoverskueligt. Forældre med børn i daginstitutioner klager over mangelen på en »miljølov for børn«, der klart angiver regler for de fysiske rammer i daginstitutioner m.v. Således afleverede Ålborg forældrenævn i 1996 ca. 35.000 forældreunderskrifter til socialministeren med et krav om en miljølov for børn.

For visse institutionstyper er der i vejledninger m.v. fastlagt visse retningslinjer, der imidlertid er uoverskuelige for forældre og ansatte. Andre institutionstyper er ikke dækket på samme vis. Det gælder først og fremmest skolefritidsordningerne, der i modsætning til de egentlige daginstitutioner er placeret under Undervisningsministeriet.

Det er derfor vigtigt, at reglerne vedrørende sikkerhed og sundhed samles i en lov, således at forældre, ansatte m.v. dels kan overskue, hvad de gældende regler faktisk går ud på, dels kontrollere, om reglerne overholdes rundt omkring i institutionerne.

For det andet er der alvorlige sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer på mange institutioner, hvilket gør behovet for et samlet regulerende regelsæt og et effektivt tilsyn akut.

Flere undersøgelser har godtgjort, at støjniveauet i mange daginstitutioner er på et niveau, hvor de ansatte i andre brancher skal have høreværn stillet til rådighed. I nogle af disse tilfælde er det gennemsnitlige støjniveau over grænsen for påbudt høreværn.

Støjniveauet skaber en række kroniske lidelser hos både børn og ansatte. Overlæge S. Prytz redegjorde i Jyllands-Posten den 19.8.1997 for det stigende antal børn, der får kroniske skader på stemmebåndet, fordi de er tvunget til at råbe for at overdøve larmen i børnehaven. Støjen betyder ligeledes, at flere og flere pædagoger rammes af tinnitus, der er en kronisk høreskade.

Skolefritidsordningerne, hvor over 110.000 børn har deres daglige gang, er præget af en række miljøproblemer. Et eksempel er forholdene i skolefritidsordningen »Ellebo« i Hadsten, der blev beskrevet i Politiken den 27.9.96. Her var der 145 indskrevne børn i en institution beregnet til 60 børn, og der var ca. 1,4 kvadratmeter gulvplads pr. barn. Institutionen rådede kun over 4 toiletter til samtlige brugere, ligesom ventilationen var mangelfuld. Et andet eksempel er skolefritidsordningen »Søndenvinden« i Slagelse - omtalt i Berlingske Tidende den 11.3.97 - hvor larmen er øredøvende, og hvor der ikke er plads til børn, der er syge eller blot ønsker ro og fred. Undervisningsministeren udtrykte den 19.3.1997 i svaret på spørgsmål nr. 1686, folketingsåret 1996-97, bekymring over forholdene i skolefritidsordningerne, men tilkendegav, at han indtil videre ikke vil udstede minimumsbestemmelser på området.

Socialministeren lovede ved et arrangement den 4. juni i år (lille grundlovsdag) at tage hul på miljøproblemerne i daginstitutionerne ved at se på materialevalg, maden og allergiproblemer. En sådan indsats er naturligvis velkommen, men den løser langtfra de problemer, der plager institutionerne.

Besparelser på de offentlige budgetter og det stigende børnetal betyder, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer snarere bliver større end mindre i de kommende år, hvilket gør et initiativ endnu mere nødvendigt.

Der bør fastsættes retningslinjer, som sikrer at institutionerne indrettes, vedligeholdes og drives således, at det er sundheds- og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og således, at de giver basis for børnenes optimale udvikling.

Ministeren bør i samarbejde med sagkyndige, faglige organisationer, forældresammenslutninger, relevante myndigheder m.v. udarbejde og fastsætte nærmere regler og minimumsnormer for, hvilke krav der skal være opfyldt, for at det fysiske miljø i vuggestuer, børnehaver, skolefritidsordninger og lignende institutioner for børn kan anses for fuldt forsvarligt.

Det drejer sig om krav til

1) almindelige opholdsrum, f.eks. loftshøjde, luftrum, gulvareal, belysning, luftfornyelse, støj m.v. De gældende normer vedr. arealer og luftrum bør ændres. Det foreslås, at der mindst skal være 4 kvm. frit gulvareal pr. barn mod nu 2 henholdsvis 3 kvm., ligesom der skal være mindst 12 kubikmeter luft pr. barn, svarende til kravet for voksne. Der bør ligeledes indføres normer for støjniveauet.

2) særlige rum, f.eks. toiletforhold, køkkenforhold, soverum og lign.

3) udendørsarealer, f.eks. arealkrav, krav til jordens ugiftighed, indretning af legepladser m.v. Der bør fastsættes normer for udearealets størrelse pr. barn, til vedligeholdelsen af legepladser og -redskaber m.v., ligesom jordens miljømæssige tilstand positivt skal fastslås.

4) placering i forhold til luft- og støjforurening

5) de materialer, som børnene beskæftiger sig med. Institutionerne bør være forpligtet til kun at indkøbe materialer (maling, farvekridt, lim etc.), som er uskadelige at indånde, få i øjnene eller smage på.

Listen er ikke udtømmende. Andre minimumsbestemmelser og miljømæssige standarder kan komme på tale.

For det tredje er tilsynet med børneinstitutionerne lemfældigt eller ikkeeksisterende.Eksempelvis er det kommunalbestyrelsen, der er tilsynsmyndighed for selvejende børneinstitutioner. Tilsynsmyndigheden kan her let komme i en interessekonflikt mellem børnenes sikkerhed og sundhed på den ene side og økonomiske overvejelser på den anden side. På den baggrund er der brug for et anderledes virkningsfuldt, uvildigt og udefrakommende tilsyn.

Embedslægeinstitutionen har i den nuværende lovgivning alene en rådgivende og indstillende rolle og har ikke mulighed for hurtig og virkningsfuld indgriben. Embedslægen kan i dag alene anmode kommunalbestyrelse eller amtsråd om, at der udstedes påbud eller nedlægges forbud. Når det gælder institutioner, der ikke er kommunalt ejet, har kommunalbestyrelsen kompetencen, og for de kommunalt ejede institutioner har amtsrådet denne kompetence. Denne ansvarsfordeling er ikke tilfredsstillende af flere grunde. For det første kan et nødvendigt påbud eller forbud forsinkes unødigt, og for det andet har kommunerne ofte indirekte en interesse i ikke at give de selvejende institutioner udgiftskrævende pålæg.

Det foreslås derfor, at embedslægeinstitutionen får til opgave at føre et effektivt tilsyn ved at tillægge institutionen mulighed for at trække på den nødvendige ekspertise og ved at give embedslægeinstitutionen hjemmel til at udstede påbud og forbud.

For det fjerde kræver en opgradering af det fysiske miljø i vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, skolefritidsordninger m.v. betydelige investeringer. Der er mange eksempler på, at økonomien forhindrer nødvendige forbedringer af forhold, der sætter børns helbred på spil. Det gælder både generelle forhold som indendørsarealet pr. barn eller støjniveauet, og det gælder mere specifikke problemfelter. Eksempelvis har man i Københavns Kommune for tiden et problem med creosotholdige jernbanesveller, som er brugt til bl.a. legepladser. En rapport fra det rådgivende ingeniørfima Rambøll viser, at svellerne afgiver et kræftfremkaldende stof. Men institutionerne har ikke råd til at fjerne svellerne og derefter reetablere legepladserne.

Som bekendt har kommunerne i de sidste år satset på kvantiteten i børnepasningsordningerne i stedet for på kvaliteten. Der er på den baggrund brug for et økonomisk incitament til at få rettet op på de miljøproblemer, der findes i børneinstitutioner, skolefritidsordninger m.v. Derfor foreslås det, at der oprettes en statslig pulje på 300 mio. kr., der kan gå ind i medfinansiering af forbederingerne, f.eks. gennem et 50% tilskud til konkrete projekter.

Som det femte har forældrebestyrelserne en vigtig rolle i arbejdet for sikkerhed og sundhed i institutionerne. Forældrebestyrelserne i daginstitutionerne, men selvfølgelig også enkelte forældre og ansatte bør kunne tilkalde embedslægen og forvente en hurtig reaktion, hvis de mener, der sker overtrædelser af lovgivningen. Derfor er det vigtigt, at bestyrelsen aktivt kan gå ind i miljøsager, herunder at bestyrelsen på forældrenes vegne kan inddrage embedslægen i miljøspørgsmål. Der er brug for initiativer, f.eks. en oplysningskampagne, der opmuntrer forældrebestyrelserne til at gå aktivt ind i miljøspørgmål på institutionerne. Miljøspørgsmål kan også være et vigtigt emne i de såkaldte småbørnsråd, der samler alle forældrebestyrelserne i den enkelte kommune.

Skriftlig fremsættelse

Bruno Jerup (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en miljølov for børn (sikkerhed og sundhed for børn i daginstitutioner m.v.).

(Beslutningsforslag nr. B 4).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling

Versioner

1. 1997-10-09