1997 BSF 29 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM TILLADELSE TIL, AT PRAKTISERENDE LÆGER KAN HOLDE ÅBENT OM LØRDAGEN
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19971BA00029@1997-10-27/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at det bliver muligt for de praktiserende læger at holde konsultationen åben om lørdagen.
Bemærkninger til forslaget
Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at det bliver muligt for de praktiserende læger at holde konsultationen åben om lørdagen.
Efter den nuværende overenskomst mellem Praktiserende Lægers Organisation og Amtsrådsforeningen kan praktiserende læger kun tilbyde konsultationer i det tidsrum, hvor størsteparten af Danmarks befolkning er på arbejde. Dette betyder, at mange har svært ved at få et lægebesøg presset ind i en stresset hverdag, hvilket ud fra såvel et medicinsk som et menneskeligt synspunkt er aldeles uacceptabelt.
Den praktiserende læge bør være til for patienternes skyld - og ikke omvendt. Derfor er det naturligt, at åbningstiderne tilrettelægges ud fra patienternes interesse og behov, således at patienten er i centrum, og systemet efterfølgende tilpasser sig herefter.
Regeringen opfordres derfor til at sikre, at det bliver muligt for de praktiserende læger at holde konsultationen åben om lørdagen.
En sådan nyskabelse vil være helt i tråd med den udvikling, som man ser i det øvrige samfund, f.eks. bankernes forsøg med udvidet åbningstid.
Det er på høje tid, at denne ændring bliver gennemført. Den enkelte borger skal have maksimalt udbytte af offentlige ydelser, og derfor må systemet udvise den nødvendige fleksibilitet.
Skriftlig fremsættelse
Jørgen Winther (V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om tilladelse til, at praktiserende læger kan holde åbent om lørdagen.
(Beslutningsforslag nr. B 29).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling