Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19971BA00031@1997-10-23/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1. januar 1998 at fremsætte lovforslag om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, der indebærer, at den kommunale og amtskommunale grundskyld for erhvervsejendomme m.fl. ophæves.

Afgiftspligtige grundværdier, der særskilt er fastsat for stuehuse med tilhørende grund, skal ikke være omfattet af afskaffelsen af grundskyld. Endvidere skal afskaffelsen af grundskyld kun omfatte den del af grundværdien, der kan henføres til erhvervsmæssige formål, hvis kun en del af en ejendom anvendes til sådanne formål.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Beslutningsforslaget er fremsat i forlængelse af og bygger på et senest i folketingsåret 1994-95 fremsat forslag fra Fremskridtspartiet til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme. (Ophævelse af grundskyld for erhvervsejendomme m.v.) (se Folketingstidende 1994-95, forhandlingerne s. 1195, 2114, 5149 og 5289, tillæg A s. 892 og tillæg B s. 457).

Formålet med beslutningsforslaget

Hovedsigtet med beslutningsforslaget er at få ændret lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (ejendomsskatteloven), så der ikke skal betales ejendomsskat af jord, der anvendes til erhvervsmæssige formål. Hensigten er at lette erhvervslivet for en skattebyrde og dermed skabe bedre vilkår for virksomhederne, styrke konkurrenceevnen og beskæftigelsen m.v.

Baggrunden for beslutningsforslaget

Dansk erhvervsliv har igennem mange år haft svære økonomiske kår. Årsagen er bl.a. virksomhedernes mange og alt for høje omkostninger, der ligger på erhvervslivet som et tungt åg. Skatter på produktionsapparatet frarøver produktionen kapital, som kunne have været brugt til investeringer i maskiner og arbejdspladser m.v.

En ophævelse af grundskylden på erhvervsjord er en af de mange lettelser i skattebyrden for virksomhederne, som er nødvendige for at forbedre dansk erhvervslivs konkurrenceevne, og som på sigt kan føre til en øget beskæftigelse til gavn for alle i det danske samfund.

Også for landbruget vil forslaget få særlig betydning. Grundskylden er en væsentlig omkostning for landbruget og dræner landbruget for kapital, der kunne have været anvendt bedre i produktionen eller til nedbringelse af gæld og dermed en styrkelse af konsolideringen. Det er fuldstændig urimeligt med særbeskatning på produktionsmidlerne, når der f.eks. heller ikke er skat på maskiner i andre dele af erhvervslivet.

Både erhvervslivet og landbruget står over for mange nye udfordringer. Der foregår til stadighed moderniseringer og strukturtilpasninger og andre tilpasninger til de stigende krav, herunder miljøkrav. Det gælder både krav fra EU og danske særbyrder. Et til stadighed voksende og kvælende bureaukrati og papirvælde nødvendiggør, at vort erhvervsliv og herunder landbruget lettes for en række gamle, forældede skatter og krav, når nye indføres.

Erhvervslivet og landbruget er gennem de senere år blevet pålagt store byrder i form af bl.a. miljøinvesteringer og CO2-afgift, men lettelserne er det så som så med.

En lettelse i virksomhedernes og landbrugenes samlede skat kan være medvirkende til, at flere virksomheder og landbrug får lidt bedre vilkår, og øge chancerne for, at virksomhederne og landbrugene kan overleve.

Det er derfor efter forslagsstillernes opfattelse nødvendigt, at erhvervslivet og landbruget ydes en håndsrækning i form af en lettelse for grundskylden. Sædvanligvis er der i dansk politik tradition for, at en håndsrækning og hjælp til et erhvervsliv kommer i form af støtte og tilskud. Usædvanligt er det at fjerne et skatteåg fra erhvervslivet, men det er ikke mindst det, der efter forslagsstillernes opfattelse er brug for.

Den nuværende regering har i den periode, den har siddet, fået gennemført adskillige reformer. Forslagsstillerne savner forslag om, hvordan erhvervslivet lettes for og ikke blokkes for omkostninger, så tilværelsen for vore vareproducerende erhverv bliver bedre.

Fordeling af grundskyld

For primærkommunerne er der ingen direkte opgørelse over fordelingen af provenuet fra kommunal grundskyld på de enkelte ejendomskategorier.

Ud fra Told-Skats opgørelse af afgiftspligtige grundværdier pr. 1. januar 1996 beregner Indenrigsministeriets økonomiske afdeling den 10. oktober 1997 følgende skøn over fordelingen:

Beboelse 58 pct. Erhverv* 14 pct. Landbrug m.m. 10 pct. Øvrig benyttelse 18 pct.

For amtskommunerne er den generelle grundskyldpromille 10; for landbrug 5,7. For 1997 er der budgetteret med følgende provenu for de 14 amtskommuner (dvs. excl. København og Frederiksberg)

Budgetteret grundskyld 1997, amtskommuner excl. Kbh. og Fr.berg

Grundskyld landbrug: 241 mio.kr. (7 pct.) Øvrige ejendomme: 3.104 mio.kr. (93 pct.) -------------------------------------------------- I alt 3.345 mio.kr. --------------------------------------------------

* Indenrigsministeriets beregning af afgiftspligtige grundværdier for erhverv dækker over fabrik, lager, ren forretning, ejerlejlighed med ren forretning, ejerlejlighed med fabrik og lager, visse erhvervsejendomme, ren fabrik på fremmed grund, fabrik og lager på fremmed grund.

Forslagsstillerne gør opmærksom på, at ovenstående beregninger ikke til fulde viser konsekvensen af forslaget, men nærmere giver et skøn. Forslagsstillerne har modtaget ovenstående beregninger ved henvendelse til Indenrigsministeriet og herved fået oplyst, at de er de på nuværende tidspunkt tilgængelige beregninger, der ville kunne give en ide om, hvilke økonomiske konsekvenser beslutningsforslaget er udtryk for.

Erhvervsejendomme m.fl., der omfattes af forslaget

Ved erhvervsejendomme m.fl. tænker forslagsstillerne på ejendomme, der anvendes erhvervsmæssigt til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed, samt ejendomme, der anvendes erhvervsmæssigt til landbrug, skovbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage. De afgiftspligtige grundværdier, der særskilt er fastsat for stuehuse med tilhørende grund og have, er ikke omfattet. Hvis kun en del af en ejendom anvendes til erhvervsmæssige formål, skal afskaffelsen af grundskyld kun omfatte den del af grundværdien, der kan henføres til erhvervsmæssige formål.

Fremskridtspartiet mener, at offentlige besparelser har stor værdi for samfundet, en sund vækst i erhvervslivet, specielt i de mindre virksomheder. I landbruget og inden for gartneri, som belastes forholdsmæssigt meget, vil ophævelse af grundskyld for erhvervsejendomme betyde øgede chancer for overlevelse til gavn for samfundsøkonomien.

Afskaffelse af skatten giver derfor næppe noget nettotab for det offentlige.

Skriftlig fremsættelse

Niels Højland (FP):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af grundskyld for erhvervsejendomme m.fl.

(Beslutningsforslag nr. B 31).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager beslutningsforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Versioner

1. 1997-10-23