Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19971BA00041@1997-10-29/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, der fjerner CO2-afgifterne på erhvervslivet og de dertil hørende tilbageføringsordninger og erstatter dem med regler om fælles gennemførelse, det såkaldte joint implementation. Joint implementation er en aftale, hvor lande, hvor det er forholdsmæssigt dyrt at nedbringe CO2-udledningen, laver energibesparende investeringer i lande, hvor det er billigere. Investeringerne i udlandet skal så regnes med i hjemlandets reduktion af CO2-udledningen.

Bemærkninger til forslaget

Gennem de sidste 10-15 år har erkendelsen af, at mennesket ved sine aktiviteter kan være i stand til at påvirke den langsigtede klimaudvikling, vakt politisk opmærksomhed. Det øgede menneskeskabte udslip af drivhusgassser medfører en stigende koncentration af disse gasser i Jordens atmosfære. Dette kan give klimaændringer. Udslippet af kuldioxid (CO2) udgør over 60 pct. af det menneskeskabte udslip af drivhusgasser, og CO2 er derfor den vigtigste af drivhusgasserne. Af det samlede CO2-udslip er energisektoren ansvarlig for over 80 pct. En indsats over for de energirelaterede CO2-udledninger vil derfor være central i indsatsen mod drivhuseffekten.

For at yde en internationalt koordineret indsats mod klimaproblemet blev der i 1992 i Rio oprettet FN's rammekonvention om klimaændringer. Man blev enige om, at de industrialiserede lande i år 2000 skal have stabiliseret den udledte mængde af CO2 i forhold til niveauet i 1990. I Danmark blev der vedtaget en energihandlingsplan, hvor det centrale mål var en reduktion af de danske udledninger med 20 pct. i år 2005 i forhold til udledningerne i 1988. Den danske plans reduktionsmål er således betydelig mere vidtrækkende end de internationalt vedtagne. Regeringen mener, at man kan opfylde målsætningen ved at indføre nationale CO2-afgifter.

De enkelte landes CO2-udledninger bidrager hver især kun lidt til drivhuseffekten. Derfor mener forslagsstillerne, at problemet må løses ved en internationalt koordineret indsats, da virkningerne af klimaændringerne er uafhængige af, hvor udslippet sker.

Ved en ensidig national indsats opnår vi blot, at produktionen bliver flyttet til andre lande, hvor virksomhederne ofte bruger mere forurenende produktionsmetoder end i Danmark. Det danske sololøb med differentierede CO2-afgifter er en fiasko, der er mere til skade end gavn.

Regeringens CO2-afgifter har skabt både forvirring og kaos. CO2-afgifterne er bureaukratiske og forvrider markedsmekanismen, og de forringer virksomhedernes konkurrenceevne.

Unødige administrative byrder

Der er tre slags afgifter på CO2. Der skelnes mellem tunge processer, lette processer eller rumopvarmning. Disse bliver afgiftsbelagt med forskellige afgiftssatser. Afgiften er størst på rumopvarmning og mindre, når energien anvendes direkte i produktion. Virksomhederne skal derfor skelne mellem energiforbrug til produktion og til opvarmning af lokaler.

Virksomhederne skal også finde ud af, om der er tale om lette processer eller tunge processer. Afgiften er størst for de lette processer. Problemet er størst i de virksomheder, der anvender samme energikilde til produktion og opvarmning af lokalerne. De skal sætte målere op og føre logbog over energiforbruget for at kunne adskille energiforbrug til produktion og rumopvarmning. Det er betingelsen for at få lov til at betale den lavere afgift.

Reglerne har været meget vanskelige at sætte sig ind i for mange virksomheder - særlig for de små og mellemstore virksomheder. Dette har betydet, at mange mindre virksomheder har givet op og undladt at få sat de nødvendige målere op med det resultat, at de ikke får lov til at betale den lavere afgift.

Det er urimeligt, at virksomhederne skal betale i form af unødige administrative byrder på grund af en uigennemtænkt lovgivning.

Reglerne forringer virksomhedernes konkurrenceevne

CO2-afgifterne forringer virksomhedernes konkurrenceevne. Regeringen siger godt nok, at den har lagt vægt på, at CO2-afgifterne ikke skal gennemføres på bekostning af erhvervenes konkurrenceevne, så for eksempel forurenende industri flytter til lande med mere lempelige miljøkrav. Derfor skal hele afgiftsprovenuet tilbageføres til erhvervene, således at effekten på virksomhedens omkostninger forbliver neutrale.

Tilbageføringen sker i form af bl.a. investeringstilskud, som virksomhederne kan søge. Tilskuddene ydes bl.a. til energibesparende investeringer, energitilsyn og anden energirådgivning. For at få tilskud skal virksomheden først have et skriftligt tilsagn fra Energistyrelsen. Herefter skal virksomheden indsende en særlig ansøgning med projektregnskab og i nogle tilfælde revisorerklæringer.

Regeringen har taget fejl, når den tror, at man ved sindrige og bureaukratiske tilskudsregler kan holde virksomhedernes konkurrenceevne uændret. Regeringen har overset flere væsentlige forhold.

Regeringen overser bl. a., at den enkelte virksomheds konkurrenceevne kan blive stærkt forværret, selv om den pågældende branche set under eet »får alle penge tilbage«. Desuden har mange virksomheder - både store og små - allerede iværksat de nødvendige energibesparende foranstaltninger og kan derfor ikke få gavn af tilskuddene. Dernæst er ansøgningsproceduren så tung og bureaukratisk, at mange - især mindre - virksomheder helt har opgivet at få del i tilskuddene. Det vil sige, at de små virksomheder rammes dobbelt. De får ikke sat målere op og skal dermed betale den høje afgift, og de kan ikke få del i tilskuddene, som kan neutralisere afgiften.

Der er ingen tvivl om, at erhvervslivets konkurrenceevne bliver forværret som følge af CO2-afgifterne, og at de mindre virksomheder rammes hårdest.

Joint implementation

Forslagsstillerne vil have fjernet CO2-afgifterne for erhvervslivet og have dem erstattet med regler om fælles gennemførelse, det såkaldte joint implementation. Joint implementation er en aftale, hvor lande, hvor det er forholdsmæssigt dyrt at nedbringe CO2-udledningen, laver energibesparende investeringer i lande, hvor det er billigere, og dermed får man mere miljø for pengene. Investeringerne i udlandet skal så regnes med i hjemlandetes egen reduktion af CO2-udledningen.

Hvis man erstatter de danske CO2-afgifter med joint implementation, nedbringer man de samlede omkostninger til at bekæmpe et i bund og grund globalt miljøproblem. Der er ingen tvivl om, at man får mere og et bedre miljø for pengene ved at begrænse CO2-udledningen i Øst- og Centraleuropa end ved at bruge de samme ressourcer i Danmark.

Joint implementation er en billigere og bedre måde at løse et miljøproblem på, og samtidig hjælper man de mindre velstående lande med at få overført moderne teknologi. Det drejer sig om at undgå meget dyre investeringer i et land og i stedet anvende ressourcerne til at få gennemført billige og bedre investeringer i lande, som ikke selv har råd til at finansiere disse (mest miljø for pengene). De danske virksomheder har allerede investeret betydelige beløb i energieffektive teknologier og produktionsmetoder.

I modsætning til CO2-afgifter har joint implementation ikke nogle negative effekter. CO2-afgifter i et land kan forøge forbruget af energi i et andet land og dermed øge den samlede udledning af CO2. Problemet består i, at energitunge virksomheder flytter fra de lande, som har afgifter, til de lande, som ikke har.

FN's klimakonvention tillader endnu ikke godtgørelse for CO2-reduktioner i andre lande. Man har dog iværksat en forsøgsperiode frem til år 2000 for at få afprøvet joint implementation-konceptet. Der er dog ikke noget i vejen for, at enkelte lande kan vælge at bruge joint implementation, hvis de ønsker at gå videre med reduktionsmålene, end hvad de er bundet af i FN's klimakonvention. Danmark har netop valgt at gå videre end FN's klimakonvention og kan derfor anvende joint implementation.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er i rapporten »Fremtidens energi - i et nordisk perspektiv« kommet med en anbefaling om en tostrenget CO2-strategi. De foreslår, at den danske målsætning om 20 pct. nedbringelse af CO2 frem til år 2005 deles i to. Den ene del skal følge den internationale konvention fra Rio-topmødet i 1992, som blot kræver en stabilisering af udslippet. Stabiliseringen skal foregå herhjemme. Den anden del, som går længere end konventionen (yderligere 20 pct. nedbringelse), skal man kunne vælge at foretage i udlandet frem for herhjemme. Nedbringelsen af CO2-udslippet i udlandet (f.eks. i Østeuropa) skal så modregnes i det danske CO2-regnskab.

Med udgangspunkt i OECD's Green model har Dansk Industri beregnet, at en 10 pct. reduktion i år 2010 i OECD-landene vil koste 250 mia. kr., mens den samme CO2-reduktion kan nås for 30 mia. kr., hvis der renses i Østeuropa og ulandene. Velfærdsgevinsten ved joint implementation i stedet for afgifter er altså 220 mia. kr.

Skriftlig fremsættelse

Hans Christian Schmidt (V)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne CO2-afgifterne på erhvervslivet og de dertil hørende tilbageføringsordninger og erstatte dem med regler om fælles gennemførelse, det såkaldte joint implementation.

(Beslutningsforslag nr. B 41).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling

Versioner

1. 1997-10-29