1997 BSF 53 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGELFORENKLING GENNEM AFVIKLING AF DET TVUNGNE ENERGISYN FOR SMÅ EJENDOMME, HERUNDER PARCELHUSE OG EJERLEJLIGHEDER, VED SALG
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19971BA00053@1997-11-06/da
Indhold
Med henblik på at forenkle den offentlige administration, nedbringe og forenkle regelmængden samt lette de administrative byrder pålægges regeringen at fremsætte lovforslag samt foretage de fornødne ændringer i bekendtgørelser, cirkulærer og andre administrative forskrifter, som sikrer en ophævelse af tvungen energimærkning og energiplan af små ejendomme, herunder parcelhuse og ejerlejligheder, ved salg, jf. lov nr. 485 af 12. juni 1996 om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger.
Bemærkninger til forslaget
Det Konservative Folkeparti og Venstre har sat regelforenkling og afbureaukratisering højt på dagsordenen. I folketingsåret 1996-97 fremsatte Det Konservative Folkeparti og Venstre et fælles beslutningsforslag (beslutningsforslag B 127), hvor regeringen blev pålagt at nedbringe og forenkle regelmængden samt lette de administrative byrder. Nærværende forslag er et led i en række af konkrete beslutningsforslag om regelforenkling og en opfølgning på beslutningsforslaget fra sidste folketingsår.
Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, der trådte i kraft den 1. januar 1997, var fra første færd unødvendig.
Begrundelsen for loven var at reducere hver enkelt bygnings forbrug af energi. Til brug herfor skal en godkendt energikonsulent foretage udarbejdelsen af en energiplan og en energimærkning. Intentionerne bag loven er gode nok, men der er ikke behov for en lovtvungen ordning.
Udgifterne til varme, el og vand er i dag så store, at den enkelte boligejer ikke er i tvivl om det nødvendige i energibesparelser. Samtidig er der så mange kampagner omkring energibesparelser udarbejdet af forskellige elvirksomheder, at boligejerne ikke er i tvivl om de mange muligheder, der findes for at foretage energibesparelser. Det er de færreste boligejere, der ikke ved, at man kan spare på varmen ved at skifte til termoruder og forbedre isoleringen af huset. Ej heller vil det overraske mange, at man kan spare på energien ved at købe nye hårde hvidevarer.
Hvis man er beboer i en ejerlighed, har man stort set ingen muligheder for at reducere sit varmeforbrug, da beslutninger om at udskifte vinduer, tag eller forbedring af isolering alene træffes i ejerforeningen. Derfor er disse muligheder også taget ud af energimærket for ejerligheder.
Når disse forbehold er nævnt, er der således kun tilbage for den sagkyndige energikonsulent at bemærke i sin energiplan, at der mangler en sparebruser, sparepærer eller lignende. Udarbejdelse af energimærkning og energiplan koster mellem 1.000 og 6.000 kr. inklusive moms at få foretaget. Dette er en unødvendig omkostning for den enkelte sælger.
EDC-mæglernes formand, Poul Erik Bech, er da heller ikke i tvivl om, at energimærkningen er en dårlig ide. Han udtalte i Berlingske Tidende den 23. januar 1997, at energimærkningsordningen er »grotesk« og efterlyste en koordineret og mere gennemtænkt lovgivning på dette område.
Hvis der skal være tale om et energisyn af boligen, bør det være op til sælger og køber indbyrdes at arrangere dette. Det skal ikke foregå ved en tvungen og unødvendig energimærkningsordning.
Skriftlig fremsættelse
Eva Møller (KF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem afvikling af det tvungne energisyn for små ejendomme, herunder parcelhuse og ejerlejligheder, ved salg.
(Beslutningsforslag nr. B 53).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.