1997 BSF 54 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NATURGENOPRETNING OG NÆRINGSSTOFFJERNELSE
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19971BA00054@1997-11-06/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til at afsætte de nødvendige midler til virkeliggørelse af Limfjordsamternes og Århus Amts »Forslag til demonstrationsprojekter vedrørende næringsstoffjernelse i oplandet til Limfjorden«, der er udarbejdet i samarbejde med Miljø- og Energiministeriet og Landbrugs- og Fiskeriministeriet i december 1996.
Folketinget opfordrer samtidig regeringen til at udarbejde en konkret og samlet national plan for tilsvarende projekter til næringsstoffjernelse og naturgenopretning nær danske åer, søer, fjorde og kystnære områder i samarbejde med de berørte kommuner og amter.
Bemærkninger til forslaget
Limfjorden
SF fremsatte den 10. februar 1994 beslutningsforslag om naturgenopretningsplan og nedsættelse af et råd for Limfjorden (B 69), se Folketingstidende spalte 6422. Efterfølgende blev Limfjordshøringen afholdt den 20. november 1995. På høringen blev det ikke overraskende konkluderet, at hovedårsagen til Limfjordens dårlige miljøtilstand var belastningen af næringsstoffer. Miljø- og energiministeren og landbrugs- og fiskeriministeren opfordrede derfor amterne til at komme med forslag til demonstrationsprojekter for reduktion af belastningen.
Den 20. december 1996 fremlagde amterne i samarbejde med de to ministerier et konkret katalog med »Forslag til demonstrationsprojekter vedrørende næringsstoffjernelse i oplandet til Limfjorden«. Ideen var at belyse mulighederne for at reducere tilførslerne af kvælstof og fosfor gennem ændringer i anvendelserne af lavbundsarealerne og retablering af områdernes evne til at afgasse kvælstof til atmosfæren gennem naturlige processer.
Til dette formål har amterne udpeget tre områder på sammenlagt 92.500 hektar (12 pct. af Limfjordens opland), der tilsammen repræsenterer variationerne i Limfjordens opland. De samlede lavvandsområder i de tre projekter udgør ca. 17.000 hektar, hvoraf det skønnes, at det er muligt maksimalt at inddrage omkring 7.000 hektar lavbundsareal. Herigennem skønner amterne at opnå en reduktion af udsivningen af kvælstof på 25-27 pct. (små 500 tons) svarende til 4.900-5.000 tons for hele Limfjorden. Til sammenligning er der siden Vandmiljøplanens vedtagelse i 1987 opnået en samlet reduktion på 12-16 pct. af tilførslerne af kvælstof gennem indgreb over for dambrug, industri og husholdninger. Amterne vurderer, at prisen for at reducere tilførslen af et kilo kvælstof fra det åbne land gennem naturgenopretning og ændret arealanvendelse vil være under 1/3 af prisen for at fjerne et kilo kvælstof fra et rensningsanlæg.
På trods af ministrenes opfordring på Limfjordshøringen og på trods af det konkrete forslag har amterne endnu ikke fået tilsagn om økonomisk bistand til demonstrationsprojekternes gennemførelse. Den 30. september 1997 har amtsborgmestrene fra de fire involverede amter på ny rettet henvendelse til regeringen, se bilag 1.
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at projektet er så vigtigt for hele landet, at der skal afsættes ekstra midler på finansloven til demonstrationsforsøgene. Puljen med midler til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-puljen), der er en frivillig ordning, kan nok betale dele af demonstrationsprojekterne, men dels vil projekterne så forlods binde midler, der så ikke kan søges af landmænd i f.eks. områder med grundvandsdannelse, og dels vil et fuldskalaprojekt for hele Limfjorden opsuge alle MVJ-midlerne i de tre amter. Desuden anser amterne, at MVJ-puljen er helt utilstrækkelig til at skabe tilslutning til projekterne. I de eksisterende regler for MVJ-puljen er det ikke et krav, at pesticidanvendelse skal ophøre. Endelig er ikke alle relevante oplandsområder nødvendigvis berettigede til midler fra MVJ-puljen.
Naturgenopretning og ændret arealanvendelse skal være målrettet mod de geografiske områder, der giver den største reduktion, og hvor en ekstrem rensningsgrad ikke giver anledning til andre problemer såsom udvaskning af jern (okker). Der er således tale om en særlig indsats, med et målrettet formål. Derfor skal der også afsættes særlige midler, således at de midler, der er afsat - og afsættes - til grundvandsbeskyttelse, ikke berøres.
En målrettet retablering af naturens renseprocesser skal ikke ses som et alternativ til andre nødvendige indgreb mod landbrugets kvælstofforurening, men som en nødvendig del. Det ligger i sagens natur, at retablering af naturlige rensemekanismer mellem det åbne land og hav og fjord ikke mindsker den mængde kvælstof, der fra andre jorder siver ned til grundvandet.
I 1998 skal der bruges i alt 45,5 mio. kr. fordelt på følgende poster:
Forundersøgelser og etablering: 26 mio.
Kompensation til lodsejere: 15 mio.
Overvågning, drift og information: 4,5 mio.
I de efterfølgende år vil udgiften være 20 mio. kr.
Landsdækkende indsats
Fra andre egne af landet er der eksempler på, at naturgenopretning og ændret arealanvendelse kan føre til en betydelig mindskning af tilførslen af næringsstoffer til fjord, hav, åer og søer.
Ved Hundstrup Å på Nordvestfyn er landbrugsjord langs en 13 kilometer strækning ved at blive omlagt til våde enge, og de første målinger forventes at kunne tages til vinter. En forsøgseng har givet Fyns Amt forhåbninger om, at udledningen af kvælstof kan reduceres med 25 pct. Amtet har forhåbninger om at udvide de nuværende arealer på 40 ha med yderligere 180 ha over hele Fyn.
I Varde Ådal skal 2500 ha omlægges til våde enge på en strækning fra Varde til Ho Bugt, og ved Arresø i Frederiksborg Amt forsøger Frederiksborg Amt at reducere udledningen af næringssalte. Ved Arresø etableres et antal søer, der ved bundfældning skal tilbageholde fosfor.
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) offentliggjorde den 2. oktober 1997 Tema-Rapporten »Næringsstoffer - arealanvendelse og naturgenopretning«, nr.13/1997. Med udgangspunkt i Gjern Å beskrives en model for, hvordan transporten af næringsstoffer kan beskrives og dermed mulighederne for gennem spildevandsrensning, ekstensivering af landbrugsarealer og naturgenopretning at opnå reduktioner i næringsstoftilførslen. Beregningerne for Gjern Å viser, at kvælstofeksporten og fosforforureningen kan halveres.
I 1996 anslog DMU, at det på landsplan er muligt at fjerne op til 20.000 tons kvælstof ved retablering af lavbundsområdernes »filtereffekt« (Tema-Rapport 9/1996). Resultatet er afhængig af område og jordtype.
Det er således muligt systematisk at gennemgå, hvor der kan opnås de største reduktioner, og derefter lave en samlet national plan for reduktion af næringsstofbelastningen gennem retablering af »naturens eget renseanlæg«.
Skriftlig fremsættelse
Steen Gade (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om naturgenopretning og næringsstoffjernelse.
(Beslutningsforslag nr. B 54).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Nordjyllands Amt Ringkjøbing Amt Viborg Amt Århus Amt
30. september 1997
Miljø- og Energiminister Svend Auken
Miljø- og Energiministeriet
Højbroplads 4
1200 København K
Vedrørende Limfjorden
Den 20. november 1995 blev der holdt en høring om Limfjorden. Høringen var arrangeret i et samarbejde mellem Miljø- og Energiministeriet, Landbrugs- og Fiskeriministeriet samt Limfjordsamterne. Begge ministre kom med indlæg på mødet.
Ved høringens afslutning blev konkluderet, at man i samarbejde mellem amterne og ministerierne skulle udforme et eller flere demonstrationsprojekter vedrørende kvælstoffjernelse ved naturgenopretning i lavbundsarealer.
I tiden frem til årsskiftet 1996/97 blev der udarbejdet et samlet katalog med projektforslag omfattende lokaliteter i de fire amter med udledning til fjorden. Det var tanken, at den væsentligste del af det finansielle grundlag for demonstrationsprojektene skulle tilvejebringes via det danske program for miljøvenligt jordbrug (MVJ).
Administrationen af disse midler er siden Limfjordshøringen lagt ud til amterne. Specielt for Nordjyllands og Viborg Amter gælder, at de omfattende projekter vil belaglægge en overvældende del af de midler, disse amter disponerer over til MVJ-projekter. Denne problemstilling blev forelagt Miljø- og Energiministeriets styrelser, der anbefalede, at der blev udarbejdet et mere begrænset projektomfang inden for rammerne af det allerede udarbejdede katalog. Der foreligger nu oplæg til et sådant mere begrænset projektkatalog.
Imidlertid er forudsætningerne for projekternes gennemførelse også på anden måde ændret markant siden Limfjordshøringen i november 1995. Strukturen i landbrugsproduktionen er i en fortsat udvikling mod et stadig stigende afkast pr. arealenhed. Dette skyldes først og fremmest stigende priser på animalske produkter, samtidig med at harmonikravet sætter en overgrænse for produktionens omfang. De gældende satser for kompensation inden for MVJ-ordningen er derfor blevet helt utilstrækkelige til at opnå en frivillig tilslutning til projekter af den foreslåede type.
De foreslåede demonstrationsprojekter, hvad enten der er tale om det omfattende katalog eller de mere begrænsede forslag, vil ikke i sig selv have nogen væsentlig effekt på vandkvaliteten i Limfjorden. Dertil er de trods alt for begrænsede. Men projektforslagene er udarbejdet således, at der igennem dem skulle blive tilvejebragt et bredt erfaringsgrundlag for at anvende lavbundsarealer til bedring af vandmiljøet i Limfjorden og andre vandområder.
Amterne må imidlertid konstatere:
- at MVJ-midlerne er helt utilstrækkelige til at dække de relativt store områder, som projekterne omfatter.
- at MVJ-satserne er helt utilstrækkelige til at skabe tilstrækkelig interesse i landbrugskredse til en tilslutning til projekterne.
På denne baggrund må amterne konkludere, at vi ikke kan komme længere med de på Limfjordshøringen foreslåede demonstrationsprojekter.
På baggrund af sommerens meget alvorlige udvikling i vandkvaliteten i Limfjorden beder amterne derfor miljø- og energiministeren samt fødevareministeren om på ny at gå ind i sagen og rådgive amterne om, hvorledes vi kommer videre.
Vi deltager gerne i et møde mellem ministrene og repræsentanter for de fire amtsråd.
Ligelydende skrivelse er sendt til fødevareminister Henrik Dam Kristensen.
Med venlig hilsen
Søren Madsen Knud Munk Nielsen Bent Hansen Ib Frederiksen
Amtsborgmester Amtsborgmester Amtsborgmester Amtsborgmester