Gelex

1997 BSF 57 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SKÆRPEDE REGLER FOR UDGANG FRA FÆNGSLER

GældendeVersion 1997-11-07
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19971BA00057@1997-11-07/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de fornødne ændringer i bekendtgørelser, cirkulærer og andre administrative forskrifter med det formål at skærpe reglerne for udgang fra fængsler.

Bemærkninger til forslaget

Hvis indsatsen imod kriminalitet skal gøres mere effektiv, bør spørgsmålet om udgangstilladelse fra fængsler revurderes af Folketinget med henblik på at stramme reglerne for udgangstilladelse.

I et samfund, der påberåber sig at være et retssamfund, virker det nedbrydende på den lovlydige borgers retsopfattelse, at man kan møde stærkt kriminelle personer på gaden, selv om de er i gang med afsoning af deres straf og derfor burde befinde sig i et fængsel.

I forvejen er strafniveauet i Danmark ikke ret højt, hvilket bl.a. kan ses af de straffe, der idømmes for narkotikakriminalitet, voldskriminalitet og en del anden alvorlig kriminalitet. Det er også åbenbart, at strafniveauet ikke er tilstrækkelig højt til at afholde visse personer fra at begå f.eks. narko- og voldskriminalitet.

Derudover afsones særdeles sjældent hele straffen, men kun 2/3 og ofte endda ikke så meget, for den dømte har al for rig mulighed for at få udgangstilladelse, mens vedkommende afsoner

Beslutningsforslaget skal blandt andet ses i lyset af den sag, hvor en dansk langtidsfange fra Vridsløselille Statsfængsel under uledsaget udgang benyttede muligheden til at flygte og under flugten likviderede to finske politibetjente i Helsingfors.

Folketinget skylder borgerne skærpede regler vedrørende selve afsoningen, og derfor har Dansk Folkeparti fremsat dette beslutningsforslag.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at det fremover skal være hovedreglen, at dømte kriminelle skal blive inden for de mure, hvor de er dømt til at afsone deres dom, og at udgangstilladelse således skal bevilges langt sjældnere, end det sker i dag. Personer dømt for visse former for alvorligere kriminalitet som f.eks. den grovere voldskriminalitet skal slet ikke kunne opnå udgangstilladelse under deres afsoning.

Skriftlig fremsættelse

Pia Kjærsgaard (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede regler for udgang fra fængsler.

(Beslutningsforslag nr. B 57).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Versioner

  1. 1997-11-07