Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19971BA00064@1997-11-13/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at udarbejde fremtidige lovforslag om meddelelse af indfødsret (naturalisation) efter følgende retningslinjer:

1. Sprogkravet skærpes, således at ansøgere som udgangspunkt skal beherske dansk i såvel skrift som tale i rimeligt omfang samt have et basalt kendskab til danske samfundsforhold.

2. Ansøgere, som er idømt ubetinget fængsel i 4 år eller derover, skal ikke have mulighed for at opnå indfødsret. Tilsvarende skal personer, der har begået personfarlig kriminalitet såsom grov vold, grove sædelighedsforbrydelser, drab og drabsforsøg samt alvorlig narko- eller økonomisk kriminalitet være afskåret fra at opnå dansk indfødsret.

Kravet om straffri vandel skærpes, således at der skal ske en forlængelse og differentiering af de åremålsgrænser, der er vejledende for tildeling af dansk indfødsret.

3. Praksis vedrørende tilbagebetaling af gæld til det offentlige skærpes, således at en ansøger som hovedregel skal have tilbagebetalt forfaldne tilbagebetalingspligtige ydelser, som er modtaget eller udlagt af det offentlige, forinden den pågældende kan opnå dansk indfødsret.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Forslaget er i det væsentlige en genfremsættelse af B 45, som blev fremsat den 25. januar 1995 og tilbagetaget den 27. april 1995, Folketingstidende 1994-95 forhandlingerne sp. 2541 og 5142 og tillæg A 1996. Et lignende forslag, B 73, blev fremsat den 22. februar 1994, Folketingstidende 1993-94 tillæg A 7129, FF 8042, FF 10395 og tillæg B 1193

Beslutningsforslaget har to formål:

- Efter forslagsstillernes opfattelse er opnåelse af indfødsret et blåt stempel, man skal have gjort sig fortjent til.

Derfor skal de, der ansøger om dansk indfødsret, naturligvis i rimeligt omfang beherske dansk i såvel skrift som tale. Ligeledes er det et rimeligt krav at stille til ansøgere, at de ikke har økonomiske mellemværender med det offentlige.

- For at opnå dansk indfødsret skal ansøgere gennem en årrække have vist, at de kan føre en »kriminalitetsfri« tilværelse. Ansøgere, der efter deres ankomst her til landet har begået meget grov kriminalitet, skal slet ikke have mulighed for at opnå dansk indfødsret.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1

Efter den nuværende praksis kan en ansøger ikke opnå dansk indfødsret, hvis den pågældende ikke har kendskab til det danske sprog.

Dette administreres imidlertid således, at ansøgeren alene skal kunne tale dansk. Det kræves ikke i praksis, at ansøgeren tillige skal kunne læse og skrive dansk i rimeligt omfang.

Det forekommer urimeligt, at en person kan opnå dansk indfødsret, blot den pågældende kan forstå dansk og kan gøre sig forståelig på dansk, hvis den pågældende ansøger i øvrigt ikke kan læse dansk i rimeligt omfang. Det er en klar forudsætning for en god integration, at den pågældende ved hjælp af avislæsning, gennem deltagelse i undervisning på dansk og ved brug af undervisningsmateriale på dansk er i stand til at tilegne sig viden om Danmark. Det må også konstateres, at det ved bestridelse af næsten ethvert job vil være en hæmsko, hvis man ikke kan læse og forstå instruktioner eller meddelelser skrevet på dansk.

Det må derfor være et krav til en ansøger, at den pågældende i rimelig grad behersker det danske sprog i såvel skrift som tale.

Forslagsstillerne mener imidlertid, at ansøgernes sprogkundskaber skal tjekkes gennem en sprogprøve. Prøven skal indeholde opgaver i både læsning, mundtlig og skriftlig formulering, ligesom prøven skal indrettes på en sådan måde, at ansøgere tillige skal demonstrere et vist basalt kendskab til danske samfundsforhold.

Ved at alle ansøgere bliver stillet over for de samme opgaver, undgår man, at ansøgerne føler sig forskelsbehandlet. Forskelsbehandling skal også forebygges ved, at prøvens resultater vurderes på færre administrative planer. Forslagsstillerne ønsker at lægge op til debat om, hvordan dette skal ske. En mulighed kunne være, at prøvens resultater blev vurderet f.eks. på en af de større politistationer i et amt, således at ekspertisen inden for dette felt blev samlet.

Et krav om basalt kendskab til danske samfundsforhold er efter forslagsstillernes opfattelse yderst rimeligt set i lyset af, at de med dansk indfødsret er fuldgyldige borgere i Danmark og dermed har både rettigheder og pligter.

Det er efter forslagsstillernes opfattelse en illusion at kunne kalde sig dansk, hvis man ikke behersker det danske sprog og tillige har et vist kendskab til danske samfundsforhold.

Ad 2

Det er efter forslagsstillernes mening urimeligt, at personer, der efter deres ankomst til Danmark er dømt for selv meget alvorlige forbrydelser, kan opnå dansk indfødsret, og at personer, der er dømt for knap så alvorlig kriminalitet, efter en kort årrække kan opnå dansk indfødsret. Forslagsstillerne ønsker følgende skærpelser:

Ubetinget straf af fængsel i 4 år eller derover er til hinder for naturalisation. Ligeledes skal personer, der har begået personfarlig kriminalitet såsom grov vold, grove sædelighedsforbrydelser, drab og drabsforsøg samt alvorlig narko- eller økonomisk kriminalitet, være afskåret fra at opnå dansk indfødsret, uanset straffens længde.

For øvrige kriminelle ansøgere skal der ske en skærpelse af karenstiden efter følgende regler:

- Betingede domme eller tiltalefrafald i medfør af retsplejelovens § 723 på vilkår om straffri vandel er til hinder for naturalisation i 5 år efter udløbet af den prøvetid, der er fastsat i dommen eller tiltalefrafaldet.

- Ubetinget straf af hæfte eller fængsel i indtil 3 mdr. er til hinder for naturalisation i 7 år fra straffens udståelse.

- Ubetinget straf af hæfte eller fængsel på mellem 3 mdr. og 1 år er til hinder for naturalisation i 10 år fra straffens udståelse.

- Ubetinget straf af fængsel på mellem 1 år og 4 år samt andre frihedsberøvende foranstaltninger i medfør af straffeloven er til hinder for naturalisation i 15 år fra straffens udståelse.

Med disse krav til udlændinges straffri vandel mener forslagsstillerne, at der er givet et klart signal til udlændinge i Danmark, der ønsker at opnå indfødsret i fremtiden, om, at det danske samfund stiller krav om integration og overholdelse af landets love og regler.

Disse kriterier kan også have en kriminalpræventiv effekt for de udlændinge, der stiler mod dansk indfødsret.

Efter forslagsstillernes opfattelse skal kravene om straffri vandel suppleres med en skærpelse af reglerne om udvisning af kriminelle udlændinge. Forslagsstillerne ønsker en konsekvent politik over for kriminelle udlændinge. Reglerne for udvisning efter begået kriminalitet for personer, der har opholdstilladelse, skal strammes væsentligt, og dom for personfarlig eller organiseret kriminalitet samt for grov berigelseskriminalitet bør altid medføre udvisning for bestandig. Kriminelle asylansøgere bør ved forsætlige straffelovsovertrædelser uanset kriminalitetens omfang omgående frihedsberøves og asyl- og straffesag fremskyndes. Selv et par mindre butikstyverier bør medføre udvisning, dog med respekt for internationale konventioner på området.

Ad 3

Praksis for behandlingen af ansøgninger om at opnå dansk indfødsret fra ansøgere, der har gæld til det offentlige, er, at ansøgeren skal have overholdt en afdragsordning i 12 måneder, ligesom det skal være sandsynliggjort, at ordningen fortsat vil blive overholdt.

Praksis bør strammes op, således at gæld til det offentlige som hovedregel skal være fuldt tilbagebetalt, før optagelse på lovforslaget kan ske.

Tilbagebetalingsforpligtelsen bør gælde, hvad enten gælden er opstået, fordi den pågældende har modtaget tilbagebetalingspligtige ydelser (herunder underholdsbidrag udbetalt forskudsvis af det offentlige i henhold til lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag), eller den er opstået som følge af skatte- eller afgiftsrestancer.

Forslagsstillerne mener, at der skal være en mulighed for dispensation i ganske særlige tilfælde, f.eks. i det tilfælde, hvor en afdragsordning har været overholdt i en længere periode og der er en formodning om, at den for fremtiden vil blive overholdt.

Ligeledes skal der være en mulighed for dispensation, hvis en person, der har boet længe i landet, som har job og er velintegreret, ingen fremtidige muligheder har for at kunne betale sin gæld.

Med denne skærpelse mener forslagsstillerne så godt som muligt at have forebygget, at fremtidige danske statsborgere kommer til at ligge det danske samfund økonomisk til byrde.

Skriftlig fremsættelse

John Vinther (KF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede kriterier for tildeling af dansk indfødsret.

(Beslutningsforslag nr. B 64).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Versioner

1. 1997-11-13