Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19971BA00069@1997-11-14/da

Indhold

1. Indledning

Med henblik på at forenkle den offentlige administration, nedbringe og forenkle regelmængden samt lette de administrative byrder pålægges regeringen at fremsætte lovforslag om:

- at ophæve den obligatoriske, skriftlige arbejdspladsvurdering i lov om arbejdsmiljø,

- at liberalisere bedriftssundhedstjenesten,

- at afskaffe den nye lave grænse for, hvornår virksomhederne skal etablere sikkerhedsorganisation, og

- at afskaffe mål- og rammestyringen af Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter.

Regeringen tilskyndes til i stedet at skabe mere fleksible rammer for virksomhedernes arbejdsmiljøindsats, således at der tages mere hensyn til den enkelte virksomheds behov, organisering, størrelse m.v.

Bemærkninger til forslaget

Venstre og Det Konservative Folkeparti har sat regelforenkling og afbureaukratisering højt på dagsordenen. I folketingsåret 1996-97 fremsatte Venstre og Det Konservative Folkeparti et fælles beslutningsforslag (beslutningsforslag B 127), hvor regeringen blev pålagt at nedbringe og forenkle regelmængden samt lette de administrative byrder. Nærværende forslag er et led i en række af konkrete beslutningsforslag om regelforenkling og en opfølgning på beslutningsforslaget fra sidste folketingsår.

Ved lov nr. 379 af 10. juni 1997 påførte arbejdsministeren erhvervslivet nye store byrder i form af den tvungne, skriftlige arbejdspladsvurdering og krav om, at alle virksomheder med fem ansatte og derover skal etablere sikkerhedsorganisation. Hertil kommer kravet om en uges uddannelse af alle sikkerhedsorganisationens medlemmer. Også reglerne om en særlig godkendelsesordning for bedriftssundhedstjenesterne vil medføre øgede omkostninger og administrative byrder både for virksomhederne og bedriftssundhedstjenesterne. Ligeledes vil den med loven indførte mål- og rammestyring af Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter indebære en bureaukratisering af hele partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet. Den vil samtidig - som noget nyt - betyde en central ministerstyring af hele den partsbaserede indsats på arbejdsmiljøområdet.

Loven medfører en betydelig bureaukratisering af arbejdsmiljøområdet og pålægger virksomhederne mere bureaukrati og flere omkostninger. Det Konservative Folkeparti og Venstre tror ikke, at mere bureaukrati fører til bedre arbejdsmiljø for den enkelte - tværtimod.

Arbejdspladsvurdering

Før lovændringen afhang skriftlighedskravet for arbejdspladsvurdering alene af de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold på arbejdspladsen, idet der skulle tages hensyn til bl.a. arbejdets art, anvendte arbejdsmetoder og arbejdsprocesser samt virksomhedens størrelse og organisering. Indholdet af arbejdspladsvurderingen var ikke tidligere lovfæstet.

Virksomhederne har derfor hidtil gennemført arbejdspladsvurderingen afhængigt af den enkeltes behov, organisering, størrelse m.v. Til brug for udformningen og gennemførelsen af arbejdspladsvurderingen har virksomhederne i stort omfang støttet sig til de relevante branchevejledninger, som branchesikkerhedsrådene udgiver, og som er godkendt af Arbejdstilsynet.

Efter lovændringen skal alle virksomheder gennemføre en arbejdspladsvurdering, der indeholder følgende elementer:

- Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold

- Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer

- Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer

- Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.

Herudover har arbejdsministeren bemyndigelse til at fastsætte de nærmere regler. Det fremgår endvidere af loven, at Arbejdstilsynet vil kontrollere, at der er udarbejdet en arbejdspladsvurdering efter lovens krav. Metodefrihed og tilpasning afhængigt af virksomhedens individuelle forhold vurderes på dette grundlag at være begrænsede og vil endvidere afhænge af praksis i den enkelte tilsynskreds.

Man kan derfor med rimelighed antage, at virksomhedernes nuværende arbejde blot kan anvendes som inspiration og erfaringsgrundlag. Langt de fleste virksomheder vil skulle foretage en revideret arbejdspladsvurdering i henhold til de nye krav. Det vil i princippet betyde, at virksomhederne rent proceduremæssigt kan starte forfra.

Dansk Arbejdsgiverforening har på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse beregnet, at lovændringen vedrørende arbejdspladsvurderingen det første år vil koste virksomhederne ca. 1 mia. kr. i ekstraomkostninger til dækning af indførelse og administration. Herefter vil omkostningerne være i størrelsesordenen 300 mio. kr. om året. Arbejdsministeren erkender selv i et svar til Arbejdsmarkedsudvalget, at loven vil medføre en stor merudgift for erhvervslivet. Byrdens størrelse står ikke mål med lovens formål, men er udtryk for unødigt bureaukrati.

En arbejdspladsvurdering bør udformes og gennemføres efter de konkrete virksomhedsforhold på den enkelte arbejdsplads og skal som hidtil leve op til de generelle krav, der er fastsat i EU's rammedirektiv om sikkerhed og sundhed (Rådets direktiv af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet).

Venstre og Det Konservative Folkeparti finder det endvidere stærkt kritisabelt, at lovforslaget i maj 1997 ikke engang blev forelagt Erhvervsministeriets testpanel, når det så oplagt har store administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Bedriftssundhedstjenesten

Reglerne for bedriftssundhedstjenesterne skal liberaliseres, og den i lov nr. 379 af 10. juni 1997 indførte godkendelsesordning skal ophæves. BST skal være en almindelig rådgivnings- og servicetjeneste på arbejdsmiljøområdet, der fungerer efter de samme principper som private rådgivende virksomheder. Pligten til at være tilsluttet eller etablere en bedriftssundhedstjeneste gældende for store dele af arbejdsmarkedet skal således ophæves, og virksomhederne skal i fremtiden alene efter behov trække på bedriftssundhedstjenestens ydelser.

De bureaukratiske regler for virksomhedernes tilslutningspligt, betalingspligt og pligten til at træffe aftaler om samarbejdet med bedriftssundhedstjenesterne vil således forsvinde og betyde store lettelser for såvel virksomhederne som bedriftssundhedstjenesterne. Arbejdstilsynets kontrol med BST-pligtens efterlevelse og kontrol med BST skal ligeledes forsvinde, og det vil samtidig betyde en væsentlig regelforenkling.

Den meget bureaukratiske godkendelsesordning for bedriftssundhedstjenesterne, som der arbejdes på, skal ikke gennemføres. Ordningens gennemførelse ville foruden nye administrative byrder også indebære en væsentlig økonomisk belastning af BST-systemet, som ville skulle betales af de tilsluttede virksomheder. Godkendelsesordningen ville endvidere indebære øgede krav til BST's bemanding og reelt føre til afskaffelsen af velfungerende virsomhedsbedriftssundhedstjenester og mindre BST-centre.

Venstre og Det konservative Folkeparti vil foreslå, at liberaliseringen gennemføres over nogle år, således at de bestående bedriftssundhedstjenester får mulighed for at tilpasse sig almindelige markedsvilkår. På den måde vil den i bedriftssundhedstjenesterne samlede arbejdsmiljøekspertise kunne bevares i stort omfang, da virksomhederne også i fremtiden vil efterspørge rådgivning og bistand i forbindelse med deres arbejdsmiljøarbejde.

Venstre og Det konservative Folkeparti er ikke i tvivl om, at en frivillig, liberal BST-ordning vil være med til at sikre kvaliteten og samtidig udgøre et understøttende element for virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Sikkerhedsorganisationen

De nye krav om sikkerhedsorganisation (SiO) på alle virksomheder med fem ansatte og derover indebærer en væsentlig og unødig bureaukratisering af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Regler om valg af sikkerhedsrepræsentant, afholdelse af møder i sikkerhedsorganisationen og tvungen uddannelse af sikkerhedsorganisationens medlemmer vil især på de mindre virksomheder besværliggøre og bureaukratisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Den formelle ramme vil på mindre virksomheder, hvor den personlige kontakt er afgørende, mere hæmme end fremme virksomhedens sikkerhedsarbejde.

Det nye krav om en uges sikkerhedsuddannelse i form af et grundmodul for alle sikkerhedsorganisationens medlemmer på samtlige virksomheder er ude af proportioner med problemerne på de virksomheder, som især rammes af de nye regler. Det drejer sig om kontor- og administrative virksomheder og om butikker.

Hvis de nye regler fastholdes, vil der mange steder blive store problemer med at få valgt sikkerhedsrepræsentant og etableret sikkerhedsorganisation. Et betydeligt uddannelsesapparat skal sættes på benene, og mange vil blive tvunget til at gennemføre uddannelser, som de har vanskeligt ved at se meningen med. Den betydelige bureaukratisering og den væsentlige økonomiske byrde, som specielt uddannelseskravet vil påføre mange virksomheder, vil mere hæmme end fremme virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Venstre og Det Konservative Folkeparti mener, at grænsen for at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet på virksomheder skal være som før lovændringen, nemlig ti ansatte, dog 20 ansatte på kontor- og administrative virksomheder.

Mål- og rammestyring af partsindsatsen

Reglerne i lov nr. 379 af 10. juni 1997 vedrørende Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes virksomhed samt om mål- og rammestyring af denne virksomhed bør ændres, således at partsorganernes selvstyre respekteres. Det vil føre til et nyt, omfattende og helt unødvendigt bureaukrati at etablere mål- og rammestyring på dette område, helt bortset fra, at det vil være det samme som at indføre central, politisk styring af parternes egen frivillige indsats.

Venstre og Det Konservative Folkeparti finder, at parterne på arbejdsmarkedet selv skal kunne tilrettelægge deres arbejde inden for den kreds af opgaver, som lovgivningen fastsætter, og at parterne selv skal kunne tilrettelægge den interne organisering af arbejdet. Parternes egne opgaver må være selvstændige, ligeværdige med og uafhængige af myndighedssystemet. For den samlede overordnede indsats på arbejdsmiljøområdet finder Venstre og Det Konservative Folkeparti, at et samarbejde mellem myndighedssystemet og partssystemet er hensigtsmæssigt, men der er og skal være tale om to af hinanden uafhængige systemer.

Skriftlig fremsættelse

Brian Mikkelsen (KF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem ændringer på arbejdsmiljøområdet.

(Beslutningsforslag nr. B 69).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Versioner

1. 1997-11-14