Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19971BA00071@1997-11-19/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1. februar 1998 at fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de fornødne ændringer i bekendtgørelser, cirkulærer og andre administrative forskrifter, således at integrationen af flygtninge og indvandrere sker i overensstemmelse med følgende principper og retningslinjer:

1. Styrkelse af danskkundskaber

- Danskundervisning inden skolestart

- Højst 25 pct. fremmedsprogede elever i skoleklasserne

- Afskaffelse af gratis modersmålsundervisning

- Forældrebetalt ekstraundervisning, hvis børn udebliver fra undervisningen

- Bedre samarbejde mellem daginstitution, skole og hjem

- Danskundervisning som betingelse for bistandshjælp

2. Fra passiv forsørgelse til en plads på arbejdsmarkedet

- Hjælp til at få fritidsjob

- Forstærket indsats for at skaffe lære- og praktikpladser

- Tidligere aktivering

- Kvalificerende aktivering

3. Øget kriminalpræventiv indsats og nye sanktionsmuligheder

- Mandsopdækning af unge kriminelle

- Samarbejde mellem politi, socialforvaltning og forældre

- En særlig samfundstjeneste for unge kriminelle mellem 12 og 17 år

- Ungdomskontrakter

- Forsøg med weekend-fængsel for unge 15-17-årige

- Fængselsbesøg

- Flere sikrede pladser i lukkede institutioner

- Skærpet kurs mod kriminelle udlændinge

4. Bekæmpelse af ghettodannelser

- Fordeling i boligområderne

- Mulighed for begrænsning af antallet af udlændinge i den enkelte kommune

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Når der i beslutningsforslaget nævnes indvandrere, menes udenlandske statsborgere, der får lov til at opholde sig varigt i Danmark. I debatten bliver ordet indvandrere oftest brugt om personer fra andre lande end Norden, EU og Nordamerika. Man taler da om indvandrere fra 3. lande, som ikke kommer som flygtninge. Denne gruppe omfatter først og fremmest de indvandrere, der kom hertil i slutningen af 60'erne og starten af 70'erne fra Tyrkiet, det tidligere Jugoslavien, Pakistan og Marokko samt deres pårørende og efterkommere.

Forslagsstillerne understreger, at integrationsindsatsen først og fremmest er den enkelte flygtnings/indvandrers ansvar. Men det danske samfund har også forsømt at stille krav til disse personer.

Den hidtidige integration af flygtninge og indvandrere har ikke været god nok. Alt for mange er blevet gjort til klienter i det danske sociale system og henvist til passiv forsørgelse. Samtidig har der været en række sammenstød mellem 2. eller 3. generationsindvandrere og politi og mellem indvandrere og danskere indbyrdes.

Desværre har alt for mange kommuner også forsømt at benytte det bestående regelsæt til at stille krav til kommunernes flygtninge og indvandrere.

Forslagsstillerne finder, at der i langt større omfang end hidtil skal være krav og konsekvens i den måde, vi integrerer flygtninge og indvandrere på i det danske samfund. Sigtet er, at de nyankomne får ret og pligt til at finde en plads på arbejdsmarkedet og klare sig selv.

Samtidig skal de, der bryder samfundets spilleregler og begår vold eller anden kriminalitet langt hurtigere end i øjeblikket mærke samfundets sanktioner for at markere, at vil man som udlænding være en del af det danske samfund, kræver det også, at man følger samfundets love. Specielt helt unge, som er på vej ud i kriminalitet, skal mødes med egnede, mærkbare sanktioner, som vil have en betydelig præventiv effekt over for den unge og derved stoppe mange, inden de indleder en egentlig kriminel løbebane.

Problemerne skal - af hensyn både til resten af det danske samfund, men så sandelig også for udlændingenes og de unges egen skyld - løses så hurtigt og effektivt som muligt. Belært af de dårlige erfaringer indtil nu, er det af yderste vigtighed, at der gøres en grundig og nytænkende indsats også i det forebyggende arbejde.

Beslutningsforslagets fire indsatsområder skal ses i sammenhæng med Venstres og Det Konservative Folkepartis beslutningsforslag nr. B 55 om en ny udlændingepolitik.

Det overordnede udgangspunkt for en vellykket integration må være at begrænse antallet af indvandrere og flygtninge i Danmark. Jo færre der skal integreres, desto mere intensivt kan integrationsarbejdet gøres.

Venstres og Det Konservative Folkepartis beslutningsforslag om en ny udlændingepolitik vil netop medføre, at betragteligt færre udlændinge får fast ophold i Danmark. De ti hovedpunkter i forslaget er:

1. En forstærket humanitær profil med større indsats i flygtningenes nærområder og sammenhæng mellem bistanden til flygtninge i Danmark og nærområderne.

2. Midlertidig opholdstilladelse til flygtninge under de første 7 års ophold i Danmark.

3. Løbende vurdering af grundlaget for flygtninges opholdstilladelse med henblik på forlængelse eller inddragelse.

4. Ophævelse af retskravet på de facto-status.

5. Ophævelse af retskravet på familiesammenføring. Obligatorisk forsørgelseskrav for indvandreres adgang til familiesammenføring. Asylsøgere, der befinder sig i Danmark og ikke har eller ikke kan erhverve opholdstilladelse, kan ikke opnå opholdsgrundlag ved at indgå ægteskab med herboende.

6. Effektivisering af behandlingen af asylsager og udtagelse af flere sager til behandling i åbenbart grundløs-proceduren samt en forstærket indsats mod fupasylsøgere.

7. Integrationen af flygtninge overgår til kommunerne.

8. Obligatorisk danskundervisning for alle udlændinge som betingelse for at opnå offentlige ydelser. Egenbetaling for bl.a. danskundervisning, tolkebistand og modersmålsundervisning.

9. Skærpelse af kursen mod kriminelle udlændinge, herunder videre adgang til udvisning. Personer, der er dømt for organiseret kriminalitet, skal udvises for bestandigt.

10. Strengere straffe for menneskesmugling.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad. 1

Belært af de dårlige erfaringer med kriminelle 2. og 3. generationsindvandrere mener forslagsstillerne, at samfundet skylder de fremtidige efterkommere af indvandrere og resten af det danske samfund at gøre en forebyggende indsats nu. Samfundet vil ikke acceptere, at unge indvandrere i denne og næste generation tabes på gulvet. Man skal ved denne forebyggelsesindsats tage højde for, at 2. og 3. generationsindvandrernes efterkommere i et vist omfang vil have lettere ved at tilpasse sig det danske samfund, da de formentlig i større omfang vil være opdraget efter danske normer. Indsatsen skal starte allerede i børnehavealderen.

Danskundervisning inden skolestart

Samfundet må ikke svigte børn, som er blevet svigtet af deres forældre.

Det er forslagsstillernes målsætning, at børn af flygtninge og indvandrere skal kunne dansk inden skolestart.

Forslagsstillerne anser det for utrolig vigtigt, at fremmedsprogede børn så hurtigt som muligt lærer dansk og kommer i kontakt med det danske samfund. Som situationen er nu, møder børnene ofte først det danske samfund, når de starter i skole. Det er for sent, for da har de ikke den sproglige ballast, der skal til for at få det optimale ud af undervisningen. Børnene skal have en mulighed for at komme i institution ikke kun for at lære det danske sprog ordentligt, men også for at deltage i et socialt liv med kammerater og pædagoger i et dansk miljø.

Derfor mener forslagsstillerne, at kommunerne skal have ret til at pålægge forældre at sende deres børn i dansk børnehave eller pålægge dem anden egnet undervisning, så de lærer dansk, hvis de endnu ikke har lært sproget. Eventuel optagelse i børnehave skal ske efter de almindelige betalings- og optagelsesregler.

Det vil gå ud over uskyldige børn, at de møder op i første klasse uden at kunne et ord dansk. Så har forældrene allerede skabt nogle sociale tabere, som vil få problemer med at tilpasse sig det danske samfund.

I dag har kommunerne mulighed for at etablere danskundervisning for fremmedsprogede børn, inden de starter i skole. Kommunerne bliver kompenseret for udgifterne hertil. Forslagsstillerne mener, at kommunerne skal have pligt til at tilbyde og børnene pligt til at modtage denne danskundervisning, hvor der er behov. Herved sikres det, at børnene bliver i stand til at modtage undervisningen i den danske folkeskole og dygtiggøre sig på lige fod med børnene med dansk baggrund.

Højst 25 pct. fremmedsprogede elever i klasserne

Kommunerne skal have mulighed for at fordele fremmedsprogede elever på skolerne, således at der som hovedregel højst er 25 pct. fremmedsprogede elever i en klasse. Det vil betyde, at der normalt ikke vil være mere end 4-5 fremmedsprogede børn pr. klasse.

Afskaffelse af gratis modersmålsundervisning

Kommunerne skal ikke være forpligtet til at undervise fremmedsprogede børn i deres eget sprog i folkeskolen. Disse børn skal først og fremmest lære dansk. Det bør ikke være kommunernes opgave at sørge for, at fremmedsprogede børn undervises i engelsk, serbisk, arabisk, hindu, eller hvad der er deres hjemlands sprog. Det bør være forældrenes ansvar.

I den danske folkeskole skal de lære at tale og skrive dansk, således at de bedst muligt kan begå sig i det danske samfund.

Udlændinge skal ikke behandles anderledes, end danskere selv ville finde det rimeligt at blive behandlet, hvis vi skulle bo i et andet land. En dansk familie, der tager ophold i USA, Mellemøsten eller et tredje sted, ville aldrig forvente, at deres børn skulle modtage undervisning i dansk betalt af skatteborgerne i dette land.

Forældrebetalt ekstraundervisning, hvis børn udebliver fra undervisning

Det er et stort problem, at mange indvandrerfamilier lader børnene rejse til udlandet uden for ferieperioderne. Det er en utrolig dårlig start på et nyt skoleår at være bagud, især for de børn, der i forvejen er bogligt dårligt funderet. Denne distance til de øvrige elever kan føre til, at indvandrerbørnene opgiver at »hænge på« og derfor får et problemfyldt skoleforløb. Forældrene skal kunne pålægges at betale for ekstraundervisning til disse børn, så de kommer på højde med deres skolekammerater. Dette skal også gælde forældre til danske børn.

For at børnene skal få det fulde udbytte af undervisningen og ikke blive diskrimineret og mobbet af deres kammerater, anser forslagsstillerne det også for vigtigt, at de ikke fritages for idræt, svømning, lejrture og/eller ekskursioner alene på grund af deres udenlandske herkomst.

Samfundet må ikke svigte børn, som er blevet svigtet af deres forældre.

Bedre samarbejde mellem daginstitution, skole og hjem

Personalet i daginstitutionerne efterlyser et bedre samarbejde mellem institution og skole vedrørende de fremmedsprogede børn. Det har vist sig, at skolernes og daginstitutionernes politik og praksis i forhold til børnenes kultur, sprog og integration er meget forskellig. Kommunerne bør opfordres til, at dette samarbejde forbedres, så der bliver kontinuitet i børnenes udviklingsforløb og det undgås at udsætte dem for unødige konflikter, der kan bremse den nødvendige integration.

Forslagsstillerne efterlyser også en styrkelse af samarbejdet mellem skole og hjem ved f.eks., at tosprogede lærere gør en særlig indsats for at engagere flygtninge- og indvandrerforældre i deres børns skolegang.

Danskundervisning som betingelse for bistandshjælp

Forslagsstillerne mener, at der skal stilles krav om, at alle flygtninge og indvandrere, der ikke kan tale dansk, aktivt følger danskundervisning som betingelse for at modtage bistandshjælp. Med respekt for internationale konventioner m.v. ønsker forslagsstillerne at rejse en debat om offentlige ydelser til udlændinge, herunder hel eller delvis egenbetaling.

Det foreslås, at alle flygtninge og indvandrere skal følge danskundervisning for overhovedet at få del i det danske velfærdssamfund, og at de helt eller delvis bør betale for danskundervisning og tolkebistand. Alt for mange af de nævnte personer kan ikke dansk efter længere tids ophold her, og en form for egenbetaling vil virke som en tilskyndelse til at få mest muligt ud af undervisningen og derved lære dansk hurtigst muligt.

Ad 2

Når unge flygtninge og indvandrere ofte er involveret i kriminalitet, er tiden inde til at gøre noget. Adskillige eksperter mener, at det er de unges frustrationer over at blive forskelsbehandlet gennem hele deres liv, der er med til at give dem indtryk af ikke at kunne bruges i det danske samfund. Dette kombineret med for meget fritid, ingen faste holdepunkter og deraf følgende kedsomhed er med til at skabe grobund for de unges kriminalitet. Forslagsstillerne ønsker at imødekomme de unge med følgende forslag:

Hjælp til at få fritidsjob

Det er vigtigt for integrationen, at unge flygtninge og indvandrere kan få fritidsjob på lige fod med danskerne.

Mange unge i Danmark bruger en del af deres tid efter skole/uddannelse på et fritidsjob. Men de unge flygtninges/indvandreres problemer med at konkurrere med andre unge gør, at de i stort omfang ikke får disse job. En ide til at få løst dette problem kunne være, at SSP-konsulenter eller andre, som kender den unge, er med til at hjælpe den pågældende gennem nåleøjet til et job, f.eks. ved at formidle kontakt til en arbejdsgiver, ved at gå med til ansættelsessamtale, ved at stå inde for den pågældende og ved råd og vejledning.

Forstærket indsats for at skaffe lære- og praktikpladser

Det er forslagsstillernes målsætning, at unge flygtninge og indvandrere skal have mulighed for at kvalificere sig til at deltage på lige fod med unge danske i konkurrencen om lære- og praktikpladser.

Når unge flygtninge og indvandrere, som er gode til dansk, og som i øvrigt har skolekundskaber på linje med deres danske kammerater, har svært ved at få lære- eller praktikpladser, hænger det ofte sammen med barrierer og fordomme hos os danskere. Disse bør nedbrydes.

Det har i øvrigt ofte vist sig, at når en virksomhed har taget den første ikke-danske medarbejder ind og det er forløbet positivt, så er »isen brudt«, og man tager gerne flere ind. Der er altså behov for en »isbrydning« på dette område.

Ret og pligt i udlændingepolitikken betyder også, at den modvilje, der møder flygtninge og indvandrere på det danske arbejdsmarked, skal bekæmpes. Statens arbejdspladser skal leve op til deres ansvar. Men det er helt afgørende, at også private virksomheder og kommunerne udviser engagement og åbenhed over for mennesker med anderledes baggrund.

Forslagsstillerne foreslår, at problemet angribes samtidigt fra fire sider:

Unge flygtninge og indvandrere har selv en forpligtelse til at gøre en aktiv indsats for at skaffe sig en læreplads. De skal vide, at uden ordentlige danskkundskaber og kendskab til dansk (arbejdsplads-) kultur, skal de ikke forvente at stå på lige fod med deres danske kammerater i kampen om en læreplads.

Erhvervsskolernes indsats for fremskaffelse af praktik- og lærepladser skal styrkes. Det skal ske ved, at skolerne får tilstrækkelige ressourcer, således at den eller de ansvarlige lærere på området får mere tid til opgaven. Disse lærere skal som en vigtig del af deres arbejde kontakte og bearbejde virksomheder og arbejdspladser i lokalområdet med henblik på at få disse til at tage en eller flere etniske elever i praktik.

Arbejdsgiver- og erhvervsorganisationerne har efter forslagsstillernes opfattelse en samfundsmæssig forpligtelse til at opfordre deres medlemmer til at tage flygtninge og indvandrere ind i praktik eller job på lige fod med unge danskere - forudsat naturligvis, at disse kan det danske sprog og i øvrigt har de faglige kvalifikationer i orden. Af hensyn til integrationen er det ønskeligt, at de unge ikke bare får lærepladser og arbejde hos deres egne forældre eller etnisk ligestillede, men på danskdominerede arbejdspladser.

Fra statens side skal der iværksættes en kampagne for at skaffe unge kvalificerede flygtninge og indvandrere lærepladser og arbejde.

Forslagsstillerne tager derimod afstand fra forslag om positiv særbehandling i form af f.eks. særlige tilskud til arbejdsgivere, som tager flygtninge eller indvandrere ind. Det er et forkert signal og kan i øvrigt give negative reaktioner i den danske befolkning.

Tidligere aktivering

For unge mellem 18 og 30 år, som hverken går i skole eller er under anden uddannelse, gælder der regler om, at de skal aktiveres senest efter en sammenhængende periode med 13 ugers kontanthjælp. I de unge indvandreres tilfælde har det i stort omfang vist sig, at det er alt for lang tid at gå uden at have noget at tage sig til. Kedsomheden breder sig, og spænding søges evt. i kriminalitet. Det gælder også for unge med dansk baggrund. Derfor bør der for begge grupper ske en aktivering fra første dag.

Kvalificerende aktivering

Unge flygtninge og indvandrere skal ikke bare aktiveres for aktiveringens skyld, men med henblik på reelt at kvalificere sig til at kunne konkurrere om jobbene med unge med dansk baggrund. For mange af de unge flygtninge og indvandrere kunne dele af aktiveringen bestå i praktisk indlæring i danske normer, arbejdsmoral, ansvarsfølelse osv., så de havde de nødvendige forudsætninger for at varetage og beholde et job.

Forslagsstillerne lægger vægt på, at hver enkelt ung skal have udarbejdet sin egen handlingsplan.

Ad 3

Forslagsstillerne har nye forslag til, hvordan unge indvandrere og andre unge, som er på vej ud ad et kriminelt sidespor, eller som allerede er garvede kriminelle, skal stoppes. Men en aktiv og styrket politiindsats er også afgørende for et godt resultat.

Mandsopdækning af unge kriminelle

I Odense har politiet haft gode erfaringer med simpelt hen at mandsopdække de unge kriminelle indvandrere, som er gengangere hos politiet. Politiet ved, hvor de opholder sig, hvem de er, og ikke mindst, hvad de kan finde på, hvis der ikke holdes øje med dem. Det kræver nogle ekstra betjente, men der spares så til gengæld anholdelser, rapportskrivning osv. Forslagsstillerne mener, at man i andre områder med mange unge indvandrere skulle tage ideen op. En sidegevinst ved ordningen er, at de unge får en helt anden respekt for politiet, når de kan være sammen med betjentene uden konflikter og uden at være fjender.

Samarbejde mellem politi, socialforvaltning og forældre

I mange tilfælde er forældre uvidende om, hvad deres børn (drenge) foretager sig, når de ikke er hjemme, og de har heller ikke kendskab til deres eventuelle kriminalitet. Derfor er det nødvendigt, at forældrene inddrages i løsningen af problemerne.

Det skal være sådan, at politiet og en medarbejder fra socialforvaltningen skal tage en samtale med forældrene allerede første gang, en ung indvandrer eller dansker bliver taget i at begå kriminalitet. Så får forældrene en chance for at rette op på situationen, og kommunen kan i samarbejde med politi og forældre lægge planer for og lave aftaler med den unge, som forældrene så kan støtte gennem forløbet.

Det er først og fremmest forældrenes ansvar, hvad deres børn laver. Det ansvar skal forældrene holdes fast på.

En særlig »samfundstjeneste« for unge kriminelle mellem 12 og 17 år

Som for unge kriminelle med dansk baggrund gælder det også for de unge indvandrere, at de ofte kun har hån tilovers for det danske retssystem, som den ene gang efter den anden via tiltalefrafald og betingede domme bærer over med deres kriminalitet. Forslagsstillerne mener, at de mange tiltalefrafald og betingede domme for 15-17-årige samt de manglende reaktioner over for de unge 12-14-årige (under den kriminelle lavalder) bør afløses af reaktioner, som den enkelte unge virkelig føler som en »straf«. En egnet sanktion for den unge lovovertræder kunne være, at vedkommende et antal aftener eller weekender får pålagt at skulle udføre praktisk arbejde i lokalområdet. En sådan sanktion påvirker ikke skole eller uddannelse, men alene fritiden.

Det skal understreges, at forslagsstillerne ikke ønsker at sænke den kriminelle lavalder. Frihedsberøvelse og andre foranstaltninger for unge under 15 år må ske med hjemmel i det socialretlige regelsæt.

Ungdomskontrakter

En anden mærkbar reaktion over for den unge indvandrers eller danskers kriminalitet er indgåelse af ungdomskontrakt. Kontrakten skal forpligte den enkelte til at holde sig fra kriminalitet i en aftalt periode, samtidig med at den unge skal deltage i nogle udvalgte fritidsaktiviteter. Der skal løbende være et tilsyn med vedkommende i form af samtaler med og/eller tilbagemeldinger til den kommunale socialforvaltning.

Normalt vil det være en god løsning, at den unge, der har begået kriminalitet, først deltager i samfundstjeneste (som omtalt under forrige punkt) og dernæst fortsætter med en ungdomskontrakt.

Forsøg med weekend-fængsel for unge 15-17-årige

Alt for mange unge 15-17-årige, som begår kriminalitet, modtager ikke en egentlig straf, der kan mærkes, men slipper i stedet gang på gang med et tiltalefrafald eller en betinget dom. Gentagne tiltalefrafald og betingede domme er ofte et forkert signal at sende til den unge, som groft har overtrådt samfundets regler.

Forslagsstillerne ønsker derfor som en forsøgsordnig at indføre weekend-fængsel som en selvstændig sanktionsform. Dette indebærer, at den dømte alene skal møde til afsoning i et vist antal weekender.

Denne sanktion åbner væsentlige fordele i forhold til almindelig frihedsstraf, idet denne afsoningsform ikke hindrer den unge i at fortsætte hidtidig beskæftigelse eller uddannelse og kun i begrænset omfang påvirker den dømtes forbindelse med familie m.v.

Tanken er, at ophold i weekend-fængsel skal ske i det lokale arresthus, og det skal sikres, at den unge ikke kommer i kontakt med voksne kriminelle.

Sanktionsformen tænkes anvendt over for unge kriminelle, der har gjort sig skyldige i f.eks. hærværk, biltyverier eller mindre alvorlig vold, og hvor der er behov for en følelig og gavnlig reaktion i form af nogle få eller flere weekend-ophold i et arresthus.

Sanktionsformen må påregnes at have en betydelig præventiv effekt over for unge, der er i risiko for at fortsætte en kriminel løbebane. Den skal ses som et supplement til de ovenfor nævnte sanktioner samt til tiltalefrafald og betingede domme.

Fængselsbesøg

Et besøg i et fængsel eller arresthus burde være obligatorisk for alle kriminalitetstruede unge. Alene de fysiske rammer ville virke skræmmende og have en præventiv effekt med hensyn til at kaste sig ud i kriminalitet. Besøget ville tjene til »skræk og advarsel«. Kunne besøget kombineres med et møde med en »egnet« indsat, ville det have en endnu større effekt.

Flere sikrede pladser i lukkede institutioner

Forslagsstillerne har i oplægget til finansloven for 1998, »Fornyelse »98«, afsat en pulje på ekstra l5 mio. kr. oven i den pulje, som regeringen har afsat i forbindelse med voldspakken til udvidelse af sikrede pladser i lukkede institutioner for unge kriminelle. Regeringen har i forbindelse med voldspakken afsat midler til et 3-årigt forsøg med 10 pladser til særligt behandlingskrævende unge. Pladserne rækker ikke, og mange kommuner må i dagligdagen give op over for bl.a. unge 2. generationsindvandrere, også under 15 år, som bl.a. er indblandet i særdeles hård voldskriminalitet.

Der er brug for flere sikre pladser til disse unge, som har behov for en massiv og længerevarende behandling og megen voksenkontakt. Forslagsstillerne ønsker også at drøfte brug af midler fra satspuljen til dette vigtige område.

Skærpet kurs mod kriminelle udlændinge

Forslagsstillerne ønsker en konsekvent politik over for kriminelle udlændinge. Reglerne for udvisning af udlændinge med opholdstilladelse, der har begået kriminalitet, skal strammes kraftigt op. Bl.a. skal dom for organiseret kriminalitet, grove berigelsesforbrydelser og personfarlig kriminalitet som sædelighedsforbrydelser, grov vold, røveri og narkotikakriminalitet altid medføre udvisning for bestandigt, dog med respekt for internationale konventioner, som Danmark på dette område har tiltrådt.

Ad 4

Fordeling i boligområderne

Forslagsstillerne er imod ghettodannelser. Det er utilfredsstillende, at socialt dårligt stillede danskere eller udlændinge i de store byer klumper sig sammen i et omfang, så almindelige danske familier flytter. Dette forhindrer en effektiv integration.

Forslagsstillerne anser det for nødvendigt, at kommunerne får en ret til at sprede flygtningene og indvandrerne boligmæssigt. Kommunerne skal med loven i hånden kunne nægte en familie adgang til en lejlighed i en boligblok, hvis der i forvejen bor et stort antal udlændinge i området. Kommunerne skal have mulighed for at forebygge ghettoproblemerne, så man undgår, at flygtningene og indvandrerne isolerer sig i etniske minisamfund, hvor de næsten kan fortsætte med at leve som i deres hjemland uden at blive integreret i det danske samfund.

Mulighed for begrænsning af antallet af flygtninge og asylansøgere i den enkelte kommune

For mange kommuner er det store antal flygtninge og indvandrere allerede en voldsom byrde, der kræver store ressourcer. Kommuner med store koncentrationer af flygtninge og indvandrere kan ikke foretage en fornuftig og rationel planlægning, når de ikke ved, hvor mange udlændinge der kommer til. Derfor ønsker forslagsstillerne at rejse en debat om at skabe mulighed for, at de kommuner, der allerede har en stor koncentration af flygtninge og indvandrere (f.eks. på over 8 pct.) i forhold til det samlede befolkningstal, bør have mulighed for at indføre et fuldstændigt stop for yderligere placering af flygtninge og indvandrere i det pågældende lokalområde.

Skriftlig fremsættelse

Helge Adam Møller (KF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en samlet indsats for bedre integration af flygtninge og indvandrere.

(Beslutningsforslag nr. B 71).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager beslutningsforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Versioner

1. 1997-11-19