Gelex

1997 BSF 89 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ETABLERING AF CHAUFFØRVIKARBUREAUER

GældendeVersion 1997-12-12
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19971BA00089@1997-12-12/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen inden den 1. marts 1998 at skabe mulighed for, at der er fri adgang til etablering af chaufførvikarbureauer på bus- og godskørselsområdet.

Bemærkninger til forslaget

I henhold til Lov om godskørsel er det Vejtransportrådet, der udsteder tilladelse til godskørsel samt fastsætter de nærmere vilkår for udnyttelse af tilladelsen. I følge Vejtransportrådets gældende tilladelsesvilkår er det ikke tilladt at leje eller låne en chauffør hos et udlejningsbureau. Der er med andre ord ikke mulighed for at benytte chaufførvikarer til løsning af opgaverne. Dette på trods af at der er et klart behov i branchen. Et behov som i stedet kan tilfredsstilles syd for grænsen, idet det f.eks. i Tyskland er tilladt at etablere sådanne vikarbureauer. Disse vikarbureauer må gerne som følge af EU-lovgivningen operere i Danmark.

Forslagstillerne opfatter det som diskriminerende og i strid med den fri etableringsret i henhold til EU-retten, at vognmænd hverken må benytte eller stille en tjenesteydelse til rådighed, som der klart er behov for i branchen. Dette bekræftes også af, at Danske Vognmænd og Foreningen af Danske Eksportvognmænd via Trafikministeriet har indbragt spørgsmålet for EU-Kommissionen.

Det er på nuværende tidspunkt tilladt at låne en chauffør hos en anden vognmand efter forudgående tilladelse fra Færdselsstyrelsen. Det er derfor efter forslagstillernes opfattelse nærliggende at udvide denne mulighed til også at kunne »leje« en chauffør hos et vikarbureau.

Forslagsstillerne mener, at forbudet mod at bruge chaufførvikarer i Danmark eksporterer gode danske arbejdspladser til de omkringliggende lande, og det er uforståeligt, at et klart behov på både gods- og busområdet ikke kan blive opfyldt.

Forslagstillerne mener derfor, at regeringen straks bør bringe disse regler i overensstemmelse med EU-retten og i øvrigt gøre dem tidssvarende i forhold til de krav, en stor dansk branche stiller i dag for at kunne forblive konkurrencedygtig.

Skriftlig fremsættelse

Brian Mikkelsen (KF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af chaufførvikarbureauer

(Beslutningsforslag nr. B 89).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Versioner

  1. 1997-12-12