Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19971BA00091@1997-12-16/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt og inden den 1. marts 1998 at fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de fornødne ændringer i bekendtgørelser, cirkulærer og andre administrative forskrifter, der sikrer følgende:

1. Udenlandske statsborgere, der er idømt og har afsonet en ubetinget fængselsstraf for kriminalitet her i landet, udvises for bestandigt af Danmark ved afsoningens ophør.

2. Udlændinge, der har fået endeligt afslag på opholdstilladelse, og som modarbejder udsendelse af landet, skal frihedsberøves. Det samme gælder asylansøgere, som undlader at medvirke til asylsagens oplysning.

3. Den faktiske udsendelse skal effektiviseres, og der skal indføres bedre kontrolmuligheder til sikring af, at afviste udenlandske statsborgere reelt forlader Danmark.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

I de senere år har det vist sig mere og mere vanskeligt at udvise udenlandske statsborgere, der ikke har ret til at opholde sig i Danmark. Problemerne omfatter både udlændinge, der enten har fået afslag på asyl, eller som Udlændingestyrelsen har nægtet indrejsetilladelse med henblik på at søge om asyl, og udlændinge, der på anden vis opholder sig ulovligt i Danmark eller er dømt for strafbare forhold og derefter udvist.

Bemærkninger til de enkelte punkter

Ad 1

Fremskridtspartiet hører ikke til den gruppe mennesker, der synes, det er synd for kriminelle udlændinge. Der er ingen, der tvinger dem til at begå kriminalitet. Udlændinge er gæster i Danmark, og kan de ikke opføre sig ordentligt, skal samfundet reagere.

Det eneste, der efter forslagsstillernes mening effektivt afskrækker flygtninge og indvandrere fra at begå kriminalitet, er en konsekvent politik. En politik, der medfører mulighed for udvisning. Det er derfor utilfredsstillende, at der endnu ikke er foretaget de nødvendige stramninger af udvisningsreglerne.

Dette beslutningsforslag skal ses i sammenhæng med beslutningsforslag nr. B 79 om udlændingekontrakter, som Fremskridtspartiet har fremsat den 4. december 1997. Kombineres opstramning af udvisningsreglerne med, at udlændinge, der kommer til Danmark, ved deres underskrift på en udlændingekontrakt accepterer, at overtrædelse af danske love vil medføre udvisning, vil det rent præventivt have stor effekt. Det vil rygtes, at Danmark er konsekvent i sin holdning til kriminalitet.

Forslagsstillerne foreslår derfor, at udlændinge, der dømmes for overtrædelse af dansk lovgivning og ifalder straf på mere end 30 dages ubetinget fængsel, efter endt afsoning udvises af Danmark for bestandigt. I særlige tilfælde, f.eks. hvor den dømte ud fra en veldokumenteret formodning risikerer dødsstraf eller tortur i det land, vedkommende er udvist til, er forslagsstillerne indstillet på at diskutere en mulighed for dispensation.

Ad 2

Udsendelsesproblemerne er enten af generel eller konkret karakter. Den generelle problemstilling vedrører de lande, der af forskellige årsager ikke ønsker at modtage egne statsborgere, medens den konkrete vedrører udenlandske statsborgere, der ikke ønsker at medvirke til udsendelsen.

De generelle problemer er således ikke ligetil at ændre, men forslagsstillerne finder det fuldstændig uforståeligt, at udlændinge, der nægter at samarbejde, kan forhale en udsendelse i uendelighed.

Ønsker en udlænding ikke at underskrive en pasansøgning eller i øvrigt at oplyse sin identitet, vil rejselegitimation normalt ikke kunne udstedes, hvilket erfaringsmæssigt medfører, at den udviste ikke kan hjemsendes.

Med lov nr. 407 af 10. juni 1997 blev udlændingeloven ændret, således at udlændinge, der ikke medvirker til udsendelsen, kun får deres underhold dækket her i landet i form af kost og logi i naturalier og sundhedsmæssige ydelser. Endvidere blev der indført en mulighed for systematisk at pålægge sådanne personer meldepligt hos politiet.

Disse foranstaltninger finder forslagsstillerne helt utilstrækkelige og foreslår derfor, at der skal indføres en hjemmel til at frihedsberøve de pågældende.

En anden gruppe er asylansøgere, som ikke vil oplyse deres identitet og derved trækker asylsagen i langdrag. Det er helt urimeligt, at sådanne personer kan blive forsørget og indlogeret på hotel. Det er efter forslagsstillernes mening en misforståelse, som omgående må rettes. Så snart de pågældende får »hukommelsestab«, bør de frihedsberøves og miste alle deres rettigheder (ikke kun lommepenge). Rettighederne bør først indtræde igen, når asylansøgeren »kommer i tanker om«, hvilken nationalitet han/hun har. Forslagsstillerne er overbevist om, at et sådant tiltag vil hjælpe på hukommelsen hos de asylansøgere, der i årevis har drevet gæk med myndighederne, jf. Jyllands-Posten den 27. maj 1997.

Ad 3

Af udlændingelovens § 30, stk. 1, fremgår det, at udlændinge som udgangspunkt skal udrejse frivilligt af landet. Er udlændingen samarbejdsvillig, er der sjældent problemer, men det er langtfra altid tilfældet. Ofte går den pågældende og/eller dennes familie »under jorden«, hvorved udsendelsen forhindres. Ganske vist bliver de forsvundne efterlyst i Det centrale Kriminalregister, men når de pågældende ved en kontrol på indlogeringsstedet og ved eftersøgning ikke findes, skønner man blot, at de pågældende er udrejst af landet.

Dette beslutningsforslag er netop fremsat med henblik på at sikre, at udviste og afviste udenlandske statsborgere afskæres fra at obstruere udsendelsen. Med den foreslåede adgang til at frihedsberøve afviste udlændinge sikres det, at de pågældende reelt er til stede, når udsendelsen effektueres.

Selve udsendelsen skal efter forslagsstillernes opfattelse foregå som ledsaget transport. Derved garanteres det, at den udviste når sit bestemmelsessted, og man undgår tvister om ansvarsforhold under transporten. Det er forslagsstillernes overbevisning, at det forholdsvis hurtigt rygtes, at hvis man ikke rejser frivilligt, så bliver man eskorteret. Konsekvensen bliver, at den udviste, der nægter at rejse frivilligt, hverken forhindrer eller forhaler udsendelsen. Det er et klart signal om, at udviste og afviste udlændinge under alle omstændigheder sendes hjem, hvad enten det er frivilligt eller ledsaget. Og når Danmarks konsekvente politik bliver kendt, bliver der sjældent brug for eskorteret transport. Udgifterne i forbindelse med udsendelserne må derfor forventes at blive små.

Skriftlig fremsættelse

Tom Behnke (FP):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om udvisning af kriminelle udlændinge og foranstaltninger over for udlændinge, der ikke vil medvirke til udsendelse, m.v.

(Beslutningsforslag nr. B 91).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Versioner

1. 1997-12-16