Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19971BA00102@1998-01-29/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1. april 1998 at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe med henblik på inden udgangen af 1998 at kunne fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de fornødne ændringer i bekendtgørelser, cirkulærer og andre administrative forskrifter for mere effektivt end hidtil at forebygge og bekæmpe ungdomskriminalitet.

Denne forebyggelse og bekæmpelse skal ske ud fra følgende retningslinjer:

1. Fortsat udbygning af det forebyggende arbejde.

2. Større inddragelse af forældrene.

3. Sanktioner og foranstaltninger over for unge kriminelle:

- En særlig »ungdomssamfundstjeneste« for 12-17 årige

- Forsøgsordning med weekendfængsel

- Ungdomskontrakter

- Mandsopdækning

- Straffeattest

- Flere sikrede pladser på lukkede institutioner.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

»16-årig dømt for tyveri af 77 biler« var overskriften på forsiden af en dansk avis. »16-årig idømt halvandet års fængsel for i løbet af 11 måneder at have stjålet 77 biler« fortsatte overskriften med mindre typer. Herefter fortalte artiklen, hvordan den unge mand stjal bilerne og hvilke mærker, han foretrak o.s.v.

Artiklen sluttede med at fortælle, at anklageren gerne ville have en forklaring på, hvorfor den unge mand havde stjålet så mange biler, når han allerede som 15-årig havde fået en dom for blandt andet biltyverier.

Hertil forklarede den 16-årige stille og roligt: »Der skete jo ikke noget ved at stjæle bilerne. Jeg blev slæbt en tur på politistationen og 4 timer efter blev jeg smidt ud igen . . . og så var det jo lige meget.«

Forslagsstillerne vil tage denne 16-årige og andre unge kriminelle alvorligt.

Unge skal stoppes i begyndelsen af deres kriminelle løbebane og mærke, at samfundet ikke accepterer kriminalitet. Derfor skal der gribes mærkbart ind allerede første gang, den unge begår kriminalitet, med sanktioner, der er skræddersyet til at hjælpe de unge ud af kriminaliteten og ikke dybere ind i den.

Samfundet skal derfor have nogle sanktionsmuligheder for de 12-17-årige, der ligger imellem det, at der intet sker og det at blive sat i fængsel eller institution.

Det kan f.eks. være 4-8-12 weekender, hvor man udfører en særlig form for ungdomssamfundstjeneste. Unge skal ved samfundsgavnlig beskæftigelse være med til at bygge op og reparere, hvad de har været med til at rive ned og ødelægge.

Det skal være sanktioner, som afpasses til børn og unge. Sanktioner, som kan iværksættes så hurtigt og tydeligt, at en begyndende kriminalitet opfanges, og de unge føres tilbage til et normalt samfundsliv.

Formaninger og løftede pegefingre alene har spillet fallit. Der er behov for ansvar, konsekvens og omsorg. Det er vejen frem.

Ungdomskriminalitet berører alle i samfundet og meget direkte et antal familier, hvis børn og unge bliver »hængende« i kriminalitet resten af deres liv.

Kriminaliteten blandt unge er vokset markant de sidste 10 år. Samlet er kriminalitetens omfang blandt unge 15-19-årige øget med ca. 1/3. Samtidig er kriminaliteten blandt de 13-14-årige under den kriminelle lavalder nærmest eksploderet.

Blandt piger er antallet af overtrædelser af straffeloven i løbet af de sidste 10 år fordoblet for de 13-årige og femdoblet for de 14-årige!

For de 13-14-årige drenge gælder, at antallet af kriminelle handlinger i løbet af de sidste 10 år er øget med 24 pct. for de 13-årige, mens kriminaliteten er fordoblet for de 14-årige drenge.

Endelig kan det konstateres, at i løbet af bare 6 år er der registreret en tredobling i antallet af voldssager blandt unge under den kriminelle lavalder. I den samme periode er antallet af røverier blandt disse mindreårige mere end tredoblet fra 21 i 1990 til 68 røverier i 1996.

I et bilag til beslutningsforslaget er der nærmere gjort rede for tallene bag ungdomskriminaliteten.

Denne uheldige udvikling bør ikke undre, for i det system, der findes i dag, oplever unge ofte ingen konsekvens af deres handlinger, før de er kommet langt ud i kriminaliteten. Denne manglende reaktion og konsekvens er en stor del af problemet.

Derfor mener Det Konservative Folkeparti og Venstre, at der skal indføres større konsekvens i forholdet til unge. Når et ungt menneske har begået en kriminel handling, skal samfundet klart markere sin afstandtagen. Forslagsstillerne ønsker en umiddelbar, mærkbar og hurtig reaktion over for unge lovovertrædere. Men det skal være en sanktion, som er tilpasset den unges alder, og som kan medvirke til at få den unge ud af kriminalitet.

Samfundet har i for lang tid haft en misforstået holdning til, hvordan man hjælper unge kriminelle. Alt for ofte sættes der ikke ind med en sanktion, som den unge opfatter som et udtryk for samfundets fordømmelse. Derved får de unge en opfattelse af, at det ikke er alvorligt at begå kriminalitet. Den unge gives ikke en chance, men gøres en bjørnetjeneste. En reel chance for den unge er at markere, at samfundet ikke accepterer kriminalitet, og det skal gøres allerede ved første kriminelle handling. Derved får den unge en langt bedre mulighed for at blive en lovlydig samfundsborger.

For forslagsstillerne er det vigtigt at forebygge ungdomskriminalitet. Målet med indsatsen er at skabe de rammer, der gør det muligt for unge, der er startet på at begå kriminalitet, eller færdes i miljøer, der kan udvikle kriminalitet, at »komme på ret køl«. Det vil sige, at der skal laves en intensiv forebyggende indsats samtidig med en konsekvent indgriben over for førstegangs-kriminelle. Derfor skal der med det samme sættes ind med en egnet og målrettet sanktion.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1

Det forebyggende arbejde er alfa og omega for at undgå, at unge bliver kriminelle. Derfor skal det forebyggende arbejde fortsat udbygges. De unge skal gennem en stærk og massiv oplysning gøres opmærksomme på konsekvenserne af kriminalitet - både konsekvenserne for dem selv, men også konsekvenserne for ofrene. SSP-samarbejdet har vist fine resultater og skal fortsat være grundstenen. Gennem dette samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi er det ofte muligt at få fat i de unge, inden de kommer for langt ud i kriminaliteten.

Den bedste ledetråd er et godt eksempel. Derfor er det bedste forebyggende arbejde, at forældre og andre, der ofte er i kontakt med de unge, går foran med et godt eksempel. Samtidig har skolen en forpligtelse til i undervisningen at søge at forebygge kriminalitet. Det kan eksempelvis ske gennem foredrag med politi, tidligere kriminelle samt besøg i arresthuse, fængsler og lignende.

Det er vigtigt, at der især sker en forebyggende indsats blandt de unge, der er i en risikogruppe, det vil sige unge, der færdes i miljøer, hvor kriminalitet ofte forekommer.

Ad 2

Mange forældre er ofte ikke klar over, hvad deres børn foretager sig uden for hjemmet. En effektiv bekæmpelse af ungdomskriminalitet gør det bydende nødvendigt, at forældrene inddrages, informeres og gøres medansvarlige, så snart en ung begår kriminalitet. Forældrene er normalt dem, der har den bedste mulighed for at påvirke børnene i en positiv retning. Det er først og fremmest forældrenes ansvar, hvad deres børn laver. Det ansvar skal forældrene holdes fast på.

Har et ungt menneske begået kriminalitet, skal forældrene informeres og involveres med det samme. Dette skal ske ved, at politi og en særlig egnet person fra socialforvaltningen straks efter den unges kriminalitet opsøger familien og sammen med den lægger planer for og laver aftaler med den unge, som forældrene så skal støtte gennem forløbet. Således sikres, at den unge får den bedste mulighed for at komme ud af den kriminelle løbebane gennem hjælp og støtte fra familien.

Socialforvaltningen skal kort tid efter den første henvendelse til familien opsøge familien igen for at have »hånd i hanke« med, at der bliver gjort noget for, at den unge ikke kommer længere ud i kriminalitet.

Det gælder om at få opbygget et positivt og stærkt netværk omkring den unge. Derved føler den unge, at der er nogen, der interesserer sig for ham eller hende, og at det gør en forskel, hvilke handlinger han eller hun foretager sig. Har den unge ikke et sådant naturligt netværk i sin familie, fordi forældrene eksempelvis selv har store sociale problemer, skal et sådant skabes. Det kan ske via frivillige voksnes indsats i f.eks. idrætsforeninger, spejderbevægelsen eller ved andre fritidsaktiviteter.

I de grelle tilfælde, hvor et sådant netværk ikke er tilstrækkeligt, kan der blive tale om at tilknytte enten en personlig rådgiver eller en fast kontaktperson, som sociallovgivningen giver mulighed for. Det skal være en voksen, som besidder de fornødne ressourcer og forståelse for den unges situation, men først og fremmest engagement. Denne person skal dels fungere som den voksne, den unge altid kan søge til, når der er brug for hjælp, dels fungere som den voksne, der griber ind, når den unge opfører sig uacceptabelt.

Derudover skal de sociale myndigheder gribe ind i »problemfamilier« langt hurtigere, end det sker i dag. Børn, der lever i familier uden støtte, engagement og tryghed, vil være i fare for at udvikle sig til kriminelle. Det vil være svært for disse unge ved egen hjælp at komme ud af kriminaliteten. Derfor skal de sociale myndigheder, når det er åbenlyst nødvendigt, ikke vige tilbage for at fjerne børn og unge hurtigere og mere konsekvent, end de gør i dag, og anbringe dem i en egnet familie, hvis dette realistisk set er eneste mulighed for at få en ung på ret spor.

Samfundet må ikke svigte børn, som er blevet svigtet af deres forældre!

Ad 3

Det, at en handling har en konsekvens, er det vigtigste middel til at bremse en ung, der er trådt ind på den kriminelle løbebane. Især når statistikken fortæller, at kriminaliteten generelt stiger med alderen for de 12 - 19-årige. Den forkerte holdning, at de unges kriminalitet ikke skal have en mærkbar konsekvens ved de første mange forseelser, har i al for høj grad været fremherskende i mange år. Efter forslagsstillernes opfattelse er det en misforståelse. Ved ikke at sanktionere sender man det signal til de unge, at man er ligeglad med, hvad de gør. Mange gange er kriminaliteten et nødråb. Ved at overse dette ved alene at give tiltalefrafald eller betingede domme, overhøres nødråbet. Konsekvensen er, at de unge bare kommer længere ud i kriminaliteten, for det signal, de ser, er: »Gør hvad du vil - du kan bare passe dig selv«.

Derfor kommer det bag på mange unge, at der pludselig kommer en sanktion, når de har begået kriminalitet mange gange. Det signal samfundet burde sende ud allerede første gang, der begås kriminalitet, er, »det her accepterer vi ikke«. En hurtig og konsekvent sanktion er den bedste reelle »her og nu-hjælp« til en ung, der begår kriminalitet.

I dag er den kriminelle lavalder 15 år. Det betyder, at for unge under 15 år får en lovovertrædelse ingen straffemæssige konsekvenser. Derimod har de sociale myndigheder pligt til at iværksætte foranstaltninger i henhold til reglerne i bistandsloven. Det kan eksempelvis være beskikkelse af en personlig rådgiver, støtteforanstaltninger over for familien og barnet i hjemmet eller anbringelse af barnet uden for hjemmet på institution eller i familiepleje.

At sænke den kriminelle lavalder løser ikke problemerne. For unge kriminelle under 15 år skal der derimod hurtigt gøres brug af de muligheder, de sociale myndigheder har for at iværksætte foranstaltninger, samtidig med at sanktioner som ungdomskontrakter og særlig ungdomssamfundstjeneste skal kunne anvendes over for unge 12 - 14-årige.

Unge kriminelle på eller over 15 år gives i dag det ene tiltalefrafald efter det andet eller i særlige tilfælde en betinget dom. Men dette løser langt fra problemerne. Tværtimod gøres den unge nærmest mere kriminel, fordi den unge får opfattelsen af, at der ingen konsekvens er ved at begå kriminalitet. Dette skal ændres.

Unge skal stoppes i begyndelsen af deres kriminelle løbebane og mærke, at samfundet ikke accepterer kriminalitet. Det gøres ved at gribe ind, så snart den unge begår kriminalitet første gang. Dette skal også ses i lyset af, at kriminaliteten generelt stiger med alderen i aldersgruppen mellem 12 og 19 år.

»Ungdomssamfundstjeneste«

Ofte har unge kriminelle kun hån tilovers for det danske retssystem, som den ene gang efter den anden via tiltalefrafald og betingede domme »bærer over« med deres kriminalitet. Forslagsstillerne mener, at de mange tiltalefrafald og betingede domme for 15-17-årige, samt de manglende reaktioner over for de unge 12-14-årige (under den kriminelle lavalder) bør afløses af reaktioner, som den enkelte unge virkelig føler som en »straf«.

En egnet sanktion for den unge lovovertræder, som ønskes indført, er, at vedkommende et antal aftener og/eller weekends får pålagt at udføre praktisk arbejde i lokalområdet. En sådan sanktion påvirker ikke skole eller uddannelse, men alene fritiden. De unge skal ved samfundsgavnligt arbejde være med til at bygge op og reparere, hvad de har været med til at rive ned og ødelægge. Det skal være arbejde, som er afpasset til børn og unge.

Det skal understreges, at forslagsstillerne ikke ønsker at sænke den kriminelle lavalder. Frihedsberøvelse og andre foranstaltninger for unge under 15 år må ske med hjemmel i det socialretlige regelsæt.

Weekendfængsel

Forslagsstillerne ønsker som en forsøgsordning at indføre weekendfængsel som en selvstændig sanktionsform over for de 15-17-årige. Dette indebærer, at den dømte alene skal møde til afsoning i et vist antal weekender. Denne sanktion åbner væsentlige fordele i forhold til almindelig frihedsstraf, idet denne afsoningsform ikke hindrer den unge i at fortsætte hidtidig beskæftigelse eller uddannelse og kun i begrænset omfang påvirker den dømtes forbindelse med familie m.v.

Tanken er, at ophold i weekendfængsel skal ske i det lokale arresthus, og det skal sikres, at den unge ikke kommer i kontakt med voksne kriminelle. Sanktionsformen tænkes anvendt over for unge kriminelle, der har gjort sig skyldige i f.eks. hærværk, biltyverier eller mindre alvorlig vold, og hvor der er behov for en følelig og gavnlig reaktion i form af nogle få eller flere weekendophold i et arresthus.

Sanktionsformen forventes at få en betydelig præventiv effekt over for unge, der er i risiko for at fortsætte en kriminel løbebane. Den skal ses som et supplement til »ungdomssamfundstjeneste« og ungdomskontrakter samt til tiltalefrafald og betingede domme.

Ungdomskontrakter

Ungdomskontrakten, der er en kontrakt mellem den unge lovovertræder, forældrene, politiet og kommunen, er en god ide. Ungdomskontrakten indebærer en retlig såvel som en moralsk forpligtelse for den unge. Kontrakten skal forpligte den enkelte til at holde sig fra kriminalitet i en aftalt periode, samtidig med at den unge skal deltage i nogle udvalgte fritidsaktiviteter. Der skal løbende være et tilsyn med vedkommende i form af samtaler med og/eller tilbagemeldinger til den kommunale socialforvaltning, som skal have konsekvente og faste reaktionsmuligheder ved vilkårsovertrædelser.

Det er tanken, at den unge skal blive bevidstgjort om sit ansvar ved, at der hurtigt og umiddelbart sker en mærkbar reaktion på den unges lovovertrædelse. Kontrakterne skal indgås umiddelbart efter opklaringen af forbrydelsen. De skal anvendes over for unge såvel over som under den kriminelle lavalder. Ofte vil det være en god løsning, at den unge, der har forbrudt sig, først deltager i samfundstjeneste og dernæst fortsætter med en ungdomskontrakt.

Mandsopdækning

I Odense har politiet haft gode erfaringer med simpelthen at mandsopdække unge kriminelle, som er gengangere hos politiet. Politiet ved, hvor de opholder sig, hvem de er og ikke mindst, hvad de kan finde på, hvis der ikke holdes øje med dem. Det kræver nogle ekstra betjente, men der spares så til gengæld anholdelser, rapportskrivning o.s.v. Forslagsstillerne mener, at man i andre områder med mange unge kriminelle skulle tage ideen op. En sidegevinst ved ordningen er, at de unge får en helt anden respekt for politiet, når de kan være sammen med betjentene uden konflikter og uden at være fjender.

Straffeattest

Straffeattesten skal fortsat vise den unges kriminalitet. De unge ved godt, at en lovovertrædelse vil blive registreret på straffeattesten, og at det kan medføre forringede fremtidsmuligheder. Mange unge afholder sig derfor fra at begå kriminalitet. Det vil således være et forkert signal ikke at opføre kriminaliteten på straffeattesten. Derved vil samfundet reelt signalere, at kriminalitet ingen konsekvens har.

Flere sikrede pladser på lukkede institutioner

Det Konservative Folkeparti og Venstre har i et fælles oplæg til finansloven for 1998, »Fornyelse »98« samt i ændringsforslagene til finansloven, foreslået en pulje på ekstra l5 mio. kr. oven i den pulje, som regeringen har afsat i forbindelse med voldspakken til udvidelse af antallet af sikrede pladser i lukkede institutioner for unge kriminelle. Regeringen har i forbindelse med voldspakken afsat midler til et 3-årigt forsøg med l0 pladser til særligt behandlingskrævende unge. Pladserne rækker ikke, og mange kommuner må i dagligdagen give op over for sådanne unge også over for dem under l5 år, som bl.a. er indblandet i særdeles hård voldskriminalitet.

Der er brug for flere sikre pladser til disse unge. De lukkede institutioner skal betragtes som behandlingssteder, hvor særligt uddannet personale gennem en massiv og længerevarende behandling og megen voksenkontakt skal få de unge på ret spor igen.

Skriftlig fremsættelse

Helge Adam Møller (KF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

(Beslutningsforslag nr. B 102)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag

Facts om ungdomskriminalitet

I perioden 1985 til 1995 er det samlede antal afgørelser for straffelovsovertrædelser for unge i aldersgruppen 15-19 år steget med ca. 18 pct. Aldersgruppen udgjorde i 1985 ca. 392.000 personer og i 1995 ca. 322.000. Samlet betyder det, at kriminaliteten blandt unge er øget med ca. 1/3 på kun 10 år.

I 1987 blev der noteret 21 overtrædelser af straffeloven pr. 1.000 14-årige drenge, mens tallet i 1996 var vokset til 39. Altså næsten en fordobling. For pigernes vedkommende var tallet steget fra 3 i 1987 til 16 i 1996, altså mere end femdoblet.

For de 13-årige er der især for pigernes vedkommende sket en voldsom stigning af kriminelle handlinger omfattet af straffeloven. I 1987 tegnede de 13-årige piger sig for 97 af disse handlinger, og tallet blev næsten fordoblet i 1996 med 188 handlinger. For drengenes vedkommende var stigningen på 24 pct. i samme periode fra 474 handlinger til 588.

Hvad angår vold, blev der alene i løbet af perioden 1990-96 registreret en tredobling i antallet af voldssager blandt mindreårige - unge til og med 14 år - , fra 20 tilfælde til 60. Den samme udvikling er sket vedrørende røveri, hvor antallet i perioden er steget fra 21 til 68.

Bemærkelsesværdigt er det, at kriminaliteten generelt stiger med alderen for aldersgruppen mellem 15 og 19 år. Således er antallet af afgørelser vedrørende voldsforbrydelser for drenges vedkommende 4 gange så stort for de 19-årige som for de 15-årige. For overtrædelse af færdselsloven begået af drenge er hyppigheden næsten 6 gange større for de 19-årige end for de 15-årige.

Antallet af afgørelser vedrørende voldsforbrydelser pr. 100.000 indbyggere er steget betydeligt fra 1983 til 1993. Det gælder for såvel drenge (89 pct.) som for piger (66 pct.). Stigningen i antallet af afgørelser er imidlertid ikke nødvendigvis udtryk for en stigning i denne form for kriminalitet blandt unge. Det kan også være en følge af, at en større andel af voldsforbrydelserne anmeldes til politiet.

Dertil kommer, at en ændring af straffeloven på voldsområdet i 1989 betød, at flere former for voldshandlinger herefter skal registreres som straffelovsovertrædelser.

Hvad angår overtrædelser af færdselsloven, var der i 1995 171 tilfælde af færdselsuheld, hvor spiritus var indblandet, og 310 tilfælde af spiritus- og promillekørsel i aldersgruppen 15-19-årige.

Biltyverier

Antallet af anmeldte biltyverier er steget støt gennem de sidste 10 år. Alene de sidste tre år er antallet steget fra 34.645 i 1993 til 41.923 i 1996, en stigning på 21 pct.

I 1996 havde forsikringsselskaberne udgifter for 510 mio. kr. i forbindelse med biltyverier. Selskabernes totale udgifter til kasko samme år var 3,8 mia. kr. Udgifterne til biltyverier udgør således ca. 13 pct. af de samlede kaskoudgifter.

Biltyve er årsag til gennemsnitlig 15-20 dræbte personer hvert år og omkring 4-500 tilskadekomne.

I 1993 blev der truffet 731 afgørelser vedrørende tyveri af indregistrerede køretøjer for de 15-19-årige, hvilket udgør 37 pct. af samtlige afgørelser om tyveri af køretøjer. I 1994 var tallet steget til 786, svarende til 36 pct. og 1995 til 901 afgørelser, som ud af samtlige afgørelser om biltyverier udgjorde 38 pct. Ud over de tilfælde hvor der træffes afgørelse, er der tyverier begået af unge under 15 år.

Sanktioner over for unge lovovertrædere

Næsten 68 pct. af de unge lovovertrædere (15-19-årige) blev idømt bøde i 1996 og kun små 5 pct. fik ubetinget frihedsstraf i 1996.

Det meget store antal idømte bøder hænger sammen med, at den altovervejende kriminalitet hos pigerne er butikstyveri, hvor straffen almindeligvis er bøde. Blandt drengene er den mest almindelige kriminalitet overtrædelse af færdselsloven, hvor straffen i næsten alle tilfælde er bøde.

Andelen af sager, der endte med et tiltalefrafald, steg noget i midten af 1980'erne, men er derefter faldet en del. Antallet af tiltalefrafald faldt fra godt 9 pct. af det samlede antal afgørelser i 1983 til 5 pct. i 1996.

Andelen af sager, der resulterede i en betinget frihedsstraf er forholdsvis lille, men denne andel er steget fra knap 3 pct. i 1983 til knap 9 pct. i 1996.

Til sidst skal det nævnes, at der er et betydeligt antal lovovertrædelser, der ikke anmeldes eller registreres. F.eks. antages det, at 50 pct. af voldsforbrydelserne ikke anmeldes eller registreres.

Kilder:

- »Tal om børn« af Per Kampmann og Fritz von Nordheim Nielsen, december 1995

- »Kriminalstatistik 1995« fra Danmarks Statistik

- »Statistisk tiårsoversigt 1997« fra Danmarks Statistik

- »Statistiske efterretninger«, social sikring og retsvæsen 1997:13 fra Danmarks Statistik

- Anmeldelsesregistret, Rigspolitichefen

Versioner

1. 1998-01-29