Gelex

1997 BSF 103 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AT SAMLE DE ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER I UNDERVISNINGSMINISTERIET

GældendeVersion 1998-02-03
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19971BA00103@1998-02-03/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til hurtigst muligt at foretage en ressortændring, fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de fornødne ændringer i bekendtgørelser og andre admini- strative regler, således at arbejdsmarkedsuddannelserne under Arbejdsministeriet bliver samlet med de øvrige erhvervsrettede uddannelser i Undervisningsministeriet.

Bemærkninger til forslaget

I mere end ti år har det været et alment anerkendt problem, at der var behov for øget samarbejde og parallelitet mellem de forskellige skoleformer inden for de erhvervsrettede uddannelser. I 1988 afgav arbejdsministeren og undervisnings og forskningsministeren i fællesskab en redegørelse om 90'ernes erhvervsuddannelses og efteruddannelsespolitik. De fleste af Folketingets partier erkendte under debatten om forslag til folketingsbeslutning om samkøring af erhvervsskoler m.v. (B 23) fra folketingsåret 199091 (Folketingstidende 199091, Folketingets forhandlinger sp. 1240, 2327 og 4955, till. A sp. 2815 og till. B sp. 425), at der var problemer med samarbejdet mellem de under Arbejdsministeriet hørende arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelserne under Undervisnings og Forskningsministeriet. Et flertal af Folketingets partier mente imidlertid, at bl.a. en erklæring fra undervisnings og forskningsministeren omkring et indledende formaliseret samarbejde mellem de to ministerier ville løse samordningsproblemerne.

I maj 1992 udgav det såkaldte Hassenkamudvalg en betænkning om en samordning af den erhvervsrettede voksen og efteruddannelsesindsats. Betænkningens anbefalinger om at gøre vilkårene ens inden for de to skolesystemer, således at den enkelte deltager ikke ville mærke til, hvorvidt finansieringen og styringen af de enkelte uddannelsesforløb kom fra det ene eller det andet ministerium, førte til en række reformer de kommende år. Selv om styringen af arbejdsmarkedsuddannelserne er kommet på linje med erhvervsuddannelserne på en række områder, er der stadig forskelle. AMUcentrene får f.eks. ikke bygningstaxameter, ligesom arbejdsmarkedsuddannelsernes takstsystem principielt er baseret på, at hvert enkelt kursus skal omkostningsdækkes.

På trods af mere end 10 års intentioner om samordning mellem de to skoleformer og mellem de to ministerier og på trods af lovgivningens krav om samarbejde skolerne imellem på lokalt plan, så konkluderes det i Rigsrevisionens beretning af 9. december 1997 om statslig erhvervsrettet efteruddannelse, at der ikke har fundet den tilstrækkelige koordinering sted hverken lokalt mellem erhvervsskolerne og AMUcentrene eller centralt mellem Undervisningsministeriet og Arbejdsministeriet. I beretningen dokumenteres det, at staten bruger et stærkt stigende milliardbeløb på efteruddannelse, uden at værdien af efteruddannelsen er kendt. Rigsrevisionen kritiserer voldsomt overkapacitet, stærkt stigende udgifter, som ikke står i forhold til taksterne, unødvendige kurser, manglende analyser af produktivitet og ingen viden om, hvorvidt målene nås inden for den erhvervsrettede efteruddannelse.

Folketinget kan ikke sidde denne seneste kritik overhørig. Derfor foreslås det, at al erhvervsrettet uddannelse samles i Undervisningsministeriet, der i forvejen har ansvaret for udviklingen af den samlede uddannelsespolitik. Ved at samle de erhvervsrettede efteruddannelser i Undervisningsministeriet vil det enorme ressourcespild, der er ved at have de erhvervsrettede uddannelser spredt over to ministerier, undgås. Samtidig vil forslaget givetvis medføre mindre bureaukrati og bedre uddannelsesplanlægning. Da arbejdsmarkedsuddannelserne i forvejen forsøges udviklet i retning væk fra de traditionelle træningskurser i manuelle færdigheder hen imod længerevarende forløb med almene og personlige kvalifikationer, er det naturligt at placere udviklingen af den samlede uddannelsespolitik i Undervisningsministeriet.

Skriftlig fremsættelse

Jan Køpke Christensen (FP):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at samle de erhvervsrettede uddannelser i Undervisningsministeriet.

(Beslutningsforslag nr. B 103).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Versioner

  1. 1998-02-03