1997 BSF 105 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STYRKELSE AF VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR GENNEM SKATTEFRIHED FOR ARBEJDSGIVERBETALTE YDELSER TIL ALKOHOLAFVÆNNING
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19971BA00105@1998-02-03/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, der styrker virksomhedernes sociale ansvar ved at give medarbejdere skattefrihed for alkoholafvænning betalt af arbejdsgiver.
Folketinget opfordrer samtidig regeringen til at udarbejde de sundhedsfaglige og administrative kriterier for privat behandling af alkoholmisbrug, således at der skabes et grundlag for at udarbejde en positivliste over, hvilke private alkoholbehandlinger der vil give skattefrihed for medarbejdere. Positivlisten skal revideres en gang årligt.
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslaget inden den 1. januar 1999.
Bemærkninger til forslaget
Hensigten er at fremme indsatsen mod alkoholmisbrug og styrke virksomhedernes sociale ansvar. Samtidig medfører forslaget en offentlig besparelse og en forkortelse af ventelisterne på de offentlige tilbud. Indsatsen mod alkoholmisbrug er klart underprioriteret i forhold til det betragtelige samfundsmæssige problem, det udgør.
Ud fra en positivliste vil det være muligt at afgrænse, hvilke behandlingsformer og hvilke institutioner der berettiger til skattefrihed for medarbejdere. Positivlisten skal udarbejdes ud fra sundhedsfaglige principper. Dermed skabes der et grundlag for en vurdering af, hvilke private behandlingsformer der er bedst egnet til alkoholafvænning. Ved at forbinde sundhedsfaglige krav med et krav om rapportering af behandlingsresultater vil det offentlige endvidere få et bedre middel til at vurdere den samlede indsats mod alkoholmisbrug i samfundet. De virksomheder, der overvejer at tilbyde deres medarbejdere afvænning, vil samtidig blive bedre i stand til at vælge den behandlingsform eller institution, der passer til den person, der skal i behandling, og som kan forventes at give det bedst mulige resultat.
Sundhedsministeriets rapport fra januar 1997 om de samfundsøkonomiske konsekvenser af alkoholmisbrug giver et tydeligt billede af den samfundsbelastning, som alkoholmisbrug medfører. Rapporten anslår omkostningerne til mellem 9,2 og 12,1 mia. kr. om året. Staten uddeler hvert år mellem 35 og 40 mio. kr. til forebyggelse af alkoholmisbrug ud over de betydelige summer, der anvendes i amter og kommuner. Dertil kommer offentlige udgifter til behandling af alkoholisme og skader opstået i forbindelse med alkoholmisbrug samt sociale indkomstoverførsler til personer, der er blevet uarbejdsdygtige af alkoholmisbrug. Endelig er der betydelige menneskelige omkostninger forbundet med enten at være misbruger af alkohol eller at have en alkoholiker i familie eller omgangskreds.
I henhold til de gældende regler skal en medarbejder betale skat af sundhedsydelser i forbindelse med alkoholafvænning betalt af arbejdsgiveren, som det senest blev fastslået i højesteretsdom af 13. januar 1998. Det kan betyde, at en medarbejder siger nej til et tilbud på trods af ventelister i det offentlige system. Derved må medarbejderen for det første vente længere på behandling, hvilket kan medføre uarbejdsdygtighed med risiko for fyring. For det andet kan medarbejderens afslag på tilbud betalt af arbejdsgiveren betyde, at behandling slet ikke bliver foretaget, med tilsvarende risiko for fyring og måske udstødelse fra arbejdsmarkedet.
Denne situation er i konflikt med ønsket om større socialt ansvar i virksomhederne. Skattesystemet straffer et arbejdsgiverinitiativ ved at pålægge medarbejderen en skat, som vedkommende måske ikke har råd til at betale. Visse behandlingsformer kan koste over 50.000 kr.
Indsatsen mod alkoholmisbrug er en naturlig social opgave for virksomhederne, fordi misbrugeren har størst mulighed for at opnå afvænning med kollegial støtte. I den offentlige sektors forebyggelse af alkoholmisbrug er det blevet erkendt, at netop indsatsen på arbejdspladserne er af allerstørste betydning.
Forslagsstillerne mener ikke, der er tale om, at en virksomhed løfter et socialt ansvar i de situationer, hvor medarbejdere presses af arbejdsgivere til selv at indlede behandling for egen regning. Derfor foreslås der ikke fradrag for en medarbejders egenbetaling af alkoholafvænning. Forslaget er afgrænset til alene at omfatte skattefrihed ved arbejdsgiverbetalt alkoholafvænning.
Skriftlig fremsættelse
Sonja Albrink (CD):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af virksomhedernes sociale ansvar gennem skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til alkoholafvænning.
(Beslutningsforslag nr. B 105).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.