1997 LSF 7 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGULERING AF FISKERIET (FARTØJSTILLADELSER, KONTROL- OG STRAFFEBESTEMMELSER)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199722K00007@1998-06-03/da
Indhold
§ 1
I lov om regulering af fiskeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 904 af 30. november 1993, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Fiskeriministeren« til: »Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri«, og »fiskeriministeren« ændres til: »ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri«.
2. Overalt i loven ændres »Fiskeriministeriet« til: »Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri«.
3. I § 5, stk. 2, ændres »§§ 3 og 4« til: »§ 3, stk. 1, § 3 b og § 4«.
4. I § 6, stk. 1, ændres »uden fiskeriministerens godkendelse,» til: »uden godkendelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri,».
5. I § 6, stk. 3, ændres »han« til: »denne«.
6. § 7 affattes således:
» § 7. Et fartøj må kun anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, når det er registreret med tilladelse hertil i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og det samtidig er registreret i Skibsregistret.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan med henblik på tilpasning af fiskerflådens kapacitet til de fiskerimuligheder, der er til rådighed, fastsætte regler om udstedelse og opretholdelse af tilladelserne og de vilkår, der knytter sig hertil, samt om registreringen i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris fartøjsregister. Ministeren kan herunder fastsætte, at tilladelse og registrering kan bortfalde, hvis betingelserne for udstedelse af tilladelsen og registrering ikke længere er opfyldt.
Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler, hvorefter fartøjsombygning, der øger fangstkapaciteten, gøres betinget af en særlig tilladelse.
Stk. 4. Ministeren kan foretage registrering af den til rådighed værende fangstkapacitet. Med henblik herpå kan ministeren bestemme, at ejeren eller lejeren af et fartøj, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, skal afgive nærmere specificerede tekniske, økonomiske og driftsmæssige oplysninger.«
7. I § 7 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 7, stk. 1« til: » § 7, stk. 2«, og »§ 3« ændres til: »§ 3, stk. 1«.
8. I § 7 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 3.« til: »§ 3 b.«
9. I § 7 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Tilladelse bortfalder endvidere, hvis de personer eller selskaber, der ejer fartøjet, ikke længere opfylder betingelserne i stk. 1.«
10. I § 7 a, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 3 a« til: »§ 3 b, stk. 4,».
11. I § 7 a, stk. 5, ændres »§ 7, stk. 1« til: »§ 7, stk. 2«.
12. § 8 ophæves.
13. § 9, stk. 1, affattes således:
»Til at bistå ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ved administrationen af bestemmelserne i denne lov nedsætter ministeren et rådgivende udvalg på 10 medlemmer. Udvalget består af 1 repræsentant for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 1 repræsentant for Danmarks Fiskeriundersøgelser, 2 repræsentanter for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2 repræsentanter for Danmarks Fiskeriforening og 1 repræsentant for hver af følgende organisationer: Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri samt 1 repræsentant valgt i fællesskab af producentorganisationerne inden for fiskerisektoren.«
14. § 11 affattes således:
» § 11. Kontrollen med overholdelsen af bestemmelserne i denne lov og de i henhold til denne lov givne forskrifter samt overholdelse af vilkår i de tilladelser og licenser, der udstedes i medfør af loven m.v., påhviler den under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri hørende myndighed til varetagelse af fiskerikontrol samt de myndigheder, som ministeren i øvrigt måtte bemyndige hertil.
Stk. 2. Kontrolmyndigheden har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til fiskerfartøjer, fisketransportfartøjer, virksomheder og i øvrigt overalt, hvor fisk, alger, krebs-og bløddyr eller dele deraf og partier af sådanne forhandles, opbevares, transporteres, behandles, erhverves, omsættes, modtages, overdrages, importeres, eksporteres m.v. Adgangen omfatter ligeledes virksomheder, som udgør et tidligere eller senere led i omsætningskæden.
Stk. 3. Kontrolmyndigheden er herunder berettiget til at foretage undersøgelser og uden erstatning udtage prøver eller lade prøver udtage og foretage kontrolvejning, i det omfang det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffenhed.
Stk. 4. Kontrolmyndigheden er endvidere berettiget til mod behøring legitimation og uden retskendelse at efterse de i stk. 2 nævnte fartøjers og virksomheders logbøger, varebeholdninger, forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale, ledsagedokumenter, recepter, analysemateriale, korrespondance og anden dokumentation m.v., herunder også materiale i elektronisk form.
Stk. 5. Fartøjsførerne, virksomhedens indehavere og beskæftigede skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved foretagelse af de i stk. 1-4 nævnte eftersyn, og det nævnte materiale skal på begæring udleveres eller indsendes til kontrolmyndigheden. Fartøjsførere, virksomhedsindehavere eller disses repræsentanter har ret til at overvære udførelsen af eftersynet.
Stk. 6. Kontrolmyndigheden kan indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, der anses for nødvendige for at kontrollere lovens overholdelse, herunder oplysninger om indkomst-og formueforhold, momsafregning m.v.
Stk. 7. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af kontrolvirksomheden nævnt i stk. 1-5 samt regler om indretning og drift af fiskerfartøjer, fisketransportfartøjer og virksomheder, hvor det skønnes nødvendigt for kontrollens udøvelse.
Stk. 8. Politiet yder om nødvendigt bistand til kontrollens gennemførelse. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.«
15. Efter § 11 indsættes i kapitel IV:
»§ 11 a. Kontrolmyndigheden kan meddele påbud og forbud i det omfang og på de områder, hvor det skønnes nødvendigt for kontrollens udøvelse.
§ 11 b. Fisk, alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf og partier af sådanne må ikke forhandles, opbevares, transporteres, behandles, erhverves, omsættes, modtages, overdrages, importeres eller eksporteres m.v.,
1) hvis der er fisket i strid med regler om fiskeriets udøvelse,
2) hvis indholdet ikke er i overensstemmelse med regler om fangstens sammensætning, eller
3) hvis indholdet ikke er registreret, logbogsført eller indberettet af overdrageren i overensstemmelse med fiskerilovgivningen.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om dokumentation m.v. for, at den, der forhandler, opbevarer, transporterer, behandler, erhverver, omsætter, modtager, overdrager, importerer eller eksporterer m.v. fisk, alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf og partier af sådanne, opfylder betingelserne i stk. 1.
Stk. 3. Den, som forhandler, opbevarer, transporterer, behandler, erhverver, omsætter, modtager, overdrager, importerer eller eksporterer m.v. fisk, alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf og partier af sådanne, som er omfattet af stk. 1, kan frigøre sig for ansvar ved straks i forbindelse med modtagelsen at foretage anmeldelse til kontrolmyndigheden med angivelse af fangstens omtrentlige størrelse og sammensætning samt afsenderens navn og adresse.
Stk. 4. Fisk, alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf og partier af sådanne, der er anmeldt efter stk. 3, skal opbevares således, at kontrol hermed kan udøves, og må ikke forhandles, transporteres, behandles, erhverves, omsættes, modtages, overdrages, importeres eller eksporteres m.v. uden samtykke fra kontrolmyndigheden.
Stk. 5. For så vidt der forekommer fisk, alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf og partier af sådanne, hvis indhold er i strid med gældende regler, betragtes hele partiet som bestående heraf, medmindre frasortering af den ulovlige del finder sted under kontrolmyndighedens tilsyn eller prøveudtagning foretages for at fastslå den ulovlige dels omfang.
Stk. 6. Fisk, alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf og partier af sådanne, som er omfattet af stk. 1, skal straks efter fangsten genudsættes, så vidt muligt i levende tilstand.
Stk. 7. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om forhandling, opbevaring, transport, behandling, erhvervelse, omsætning, modtagelse, overdragelse, import eller eksport m.v. af fisk, alger, krebs- og bløddyr og dele deraf og partier af sådanne under fredningstider og fiskestop m.v.«
16. § 12 affattes således:
» § 12. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder eller forsøger at overtræde § 7, stk. 1, og § 11 b, stk. 1, stk. 4 og 6,
2) overtræder § 11, stk. 5,
3) afgiver eller forsøger at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier eller forsøger at fortie oplysninger, som er påbudt i henhold til loven, eller
4) undlader at afgive oplysninger, som er påbudt i henhold til loven,
5) undlader at efterkomme påbud eller forbud meddelt i henhold til loven eller i henhold til regler fastsat i medfør af loven,
6) overtræder eller forsøger at overtræde et påbud eller forbud meddelt i henhold til loven eller i henhold til regler fastsat i medfør af loven eller
7) tilsidesætter eller forsøger at tilsidesætte vilkår for en tilladelse i henhold til regler fastsat i medfør af loven.
Stk. 2. I de regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse eller forsøg på overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
17. Efter § 12 indsættes:
»§ 12 a. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens bestemmelser om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.«
18. § 13 affattes således:
» § 13. Fisk, alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf og partier af sådanne, som er fanget i strid med lovens bestemmelser eller regler fastsat i medfør af loven, eller værdien heraf kan konfiskeres, selv om det ikke med sikkerhed kan godtgøres, at fangsten i det hele hidrører fra et ulovligt forhold.«
19. Efter § 13 indsættes:
» § 14. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan i sager om overtrædelser, der skønnes ikke at medføre højere straf end bøde, i et bødeforlæg tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Dette forudsætter dog, at den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. På samme måde kan krav om konfiskation, herunder værdikonfiskation, vedtages uden retslig forfølgning.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 14 a. I sager, der behandles administrativt, jf. § 14, stk. 1, finder retsplejelovens § 752, stk. 1, tilsvarende anvendelse.«
§ 2
Stk. 1. Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Stk. 2. Regler, der er udstedt i medfør af de hidtil gældende regler, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om regulering af fiskeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 904 af 30. november 1993, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Fiskeriministeren« til: »Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri« og »fiskeriministeren« ændres til: »ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri«.
2. Overalt i loven ændres »Fiskeriministeriet« til: »Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ».
3. I § 5, stk. 2, ændres »§§ 3 og 4« til: »§ 3, stk. 1, § 3 b og § 4«.
4. I § 6, stk. 1, ændres »uden fiskeriministerens godkendelse,» til: »uden godkendelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri,».
5. I § 6, stk. 3, ændres »han« til: »denne«.
6. § 7 affattes således:
» § 7. Et fartøj må kun anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, når det er registreret med tilladelse hertil i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og det samtidigt er registreret i Skibsregistret.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan med henblik på tilpasning af fiskerflådens kapacitet til de fiskerimuligheder, der er til rådighed, fastsætte regler om udstedelse og opretholdelse af tilladelserne og de vilkår, der knytter sig hertil samt om registreringen i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris fartøjsregister. Ministeren kan herunder fastsætte, at tilladelse og registrering kan bortfalde, hvis betingelserne for udstedelse af tilladelsen og registrering ikke længere er opfyldt.
Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler, hvorefter fartøjsombygning, der øger fangstkapaciteten, gøres betinget af en særlig tilladelse.
Stk. 4. Ministeren kan foretage registrering af den til rådighed værende fangstkapacitet. Med henblik herpå kan ministeren bestemme, at ejeren eller lejeren af et fartøj, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, skal afgive nærmere specificerede tekniske, økonomiske og driftsmæssige oplysninger.«.
7. I § 7 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 7, stk. 1« til: » § 7, stk. 2« og, »§ 3« ændres til: »§ 3, stk. 1«.
8. I § 7 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 3.« til: »§ 3 b.«.
9. I § 7 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Tilladelse bortfalder endvidere, hvis de personer eller selskaber, der ejer fartøjet, ikke længere opfylder betingelserne i stk. 1.«
10. I § 7 a, stk. 4, 1. pkt. ændres »§ 3 a« til: »§ 3 b, stk. 4,».
11. I § 7 a, stk. 5, ændres »§ 7, stk. 1« til: » § 7, stk. 2«.
12. § 8 ophæves.
13. § 9, stk. 1, affattes således:
»Til at bistå ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ved administrationen af bestemmelserne i denne lov nedsætter ministeren et rådgivende udvalg på 10 medlemmer. Udvalget består af 1 repræsentant for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 1 repræsentant for Danmarks Fiskeriundersøgelser, 2 repræsentanter for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2 repræsentanter for Danmarks Fiskeriforening og 1 repræsentant for hver af følgende organisationer: Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri samt 1 repræsentant valgt i fællesskab af producentorganisationerne inden for fiskerisektoren.«.
14. § 11 affattes således:
» § 11. Kontrollen med overholdelsen af bestemmelserne i denne lov og de i henhold til denne lov givne forskrifter samt overholdelse af vilkår i de tilladelser og licenser, der udstedes i medfør af loven m.v., påhviler den under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri hørende myndighed til varetagelse af fiskerikontrol samt de myndigheder, som ministeren i øvrigt måtte bemyndige hertil.
Stk. 2. Kontrolmyndigheden har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til fiskerfartøjer, fisketransportfartøjer, virksomheder og i øvrigt overalt, hvor fisk, alger, krebs-og bløddyr eller dele deraf og partier af sådanne, forhandles, opbevares, transporteres, behandles, erhverves, omsættes, modtages, overdrages, importeres, eksporteres m.v. Adgangen omfatter ligeledes virksomheder, som udgør et tidligere eller senere led i omsætningskæden.
Stk. 3. Kontrolmyndigheden er herunder berettiget til at foretage undersøgelser og uden erstatning udtage prøver eller lade prøver udtage og foretage kontrolvejning, i det omfang det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffenhed.
Stk. 4. Kontrolmyndigheden er endvidere berettiget til mod behøring legitimation og uden retskendelse at efterse de i stk. 2 nævnte fartøjers og virksomheders logbøger, varebeholdninger, forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale, ledsagedokumenter, recepter, analysemateriale, korrespondance og anden dokumentation m.v., herunder også materiale i elektronisk form.
Stk. 5. Fartøjsførerne, virksomhedens indehavere og beskæftigede skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved foretagelse af de i stk. 1 - 4 nævnte eftersyn, og det nævnte materiale skal på begæring udleveres eller indsendes til kontrolmyndigheden. Fartøjsførere, virksomhedsindehavere eller disses repræsentanter har ret til at overvære udførelsen af eftersynet.
Stk. 6. Kontrolmyndigheden kan indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, der anses for nødvendige for at kontrollere lovens overholdelse, herunder oplysninger om indkomst-og formueforhold, momsafregning m.v.
Stk. 7. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af kontrolvirksomheden nævnt i stk. 1- 5 samt regler om indretning og drift af fiskerfartøjer, fisketransportfartøjer og virksomheder, hvor det skønnes nødvendigt for kontrollens udøvelse.
Stk. 8. Politiet yder om nødvendigt bistand til kontrollens gennemførelse. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.«.
15. Efter § 11 indsættes i kapitel IV :
»§ 11 a. Kontrolmyndigheden kan meddele påbud og forbud i det omfang og på de områder, hvor det skønnes nødvendigt for kontrollens udøvelse.
§ 11 b. Fisk, alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf og partier af sådanne må ikke forhandles, opbevares, transporteres, behandles, erhverves, omsættes, modtages, overdrages, importeres eller eksporteres m.v.,
1) hvis der er fisket i strid med regler om fiskeriets udøvelse,
2) hvis indholdet ikke er i overensstemmelse med regler om fangstens sammensætning, eller
3) hvis indholdet ikke er registreret, logbogsført eller indberettet af overdrageren i overensstemmelse med fiskerilovgivningen.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om dokumentation m.v. for, at den, der forhandler, opbevarer, transporterer, behandler, erhverver, omsætter, modtager, overdrager, importerer eller eksporterer m.v. fisk, alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf og partier af sådanne, opfylder betingelserne i stk. 1.
Stk. 3. Den, som forhandler, opbevarer, transporterer, behandler, erhverver, omsætter, modtager, overdrager, importerer eller eksporterer m.v. fisk, alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf og partier af sådanne, som er omfattet af stk. 1, kan frigøre sig for ansvar ved straks i forbindelse med modtagelsen at foretage anmeldelse til kontrolmyndigheden med angivelse af fangstens omtrentlige størrelse og sammensætning samt afsenderens navn og adresse.
Stk. 4. Fisk, alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf og partier af sådanne, der er anmeldt efter stk. 3, skal opbevares således, at kontrol hermed kan udøves og må ikke forhandles, transporteres, behandles, erhverves, omsættes, modtages, overdrages, importeres eller eksporteres m.v. uden samtykke fra kontrolmyndigheden.
Stk. 5. For så vidt der forekommer fisk, alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf og partier af sådanne, hvis indhold er i strid med gældende regler, betragtes hele partiet som bestående heraf, medmindre frasortering af den ulovlige del finder sted under kontrolmyndighedens tilsyn, eller prøveudtagning foretages for at fastslå den ulovlige dels omfang.
Stk. 6. Fisk, alger, krebs- og bløddyr, eller dele deraf og partier af sådanne, som er omfattet af stk. 1, skal straks efter fangsten genudsættes, så vidt muligt i levende tilstand.
Stk. 7. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om forhandling, opbevaring, transport, behandling, erhvervelse, omsætning, modtagelse, overdragelse, import eller eksport m.v. af fisk, alger, krebs- og bløddyr og dele deraf og partier af sådanne under fredningstider og fiskestop m.v.«.
16. § 12 affattes således:
» § 12. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der:
1) overtræder eller forsøger at overtræde § 7, stk. 1, og § 11b, stk. 1, stk. 4, og stk. 6,
2) overtræder § 11, stk. 5,
3) afgiver eller forsøger at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier eller forsøger at fortie oplysninger, som er påbudt i henhold til loven, eller
4) undlader at afgive oplysninger, som er påbudt i henhold til loven,
5) undlader at efterkomme påbud eller forbud meddelt i henhold til loven eller i henhold til regler fastsat i medfør af loven,
6) overtræder eller forsøger at overtræde et påbud eller forbud meddelt i henhold til loven eller i henhold til regler fastsat i medfør af loven, eller
7) tilsidesætter eller forsøger at tilsidesætte vilkår for en tilladelse i henhold til regler fastsat i medfør af loven.
Stk. 2. I de regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse eller forsøg på overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.
17. Efter § 12 indsættes:
»§ 12 a. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens bestemmelser om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.«.
18. § 13 affattes således:
» § 13. Fisk, alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf og partier af sådanne, som er fanget i strid med lovens bestemmelser eller regler fastsat i medfør af loven, eller værdien heraf kan konfiskeres, selvom det ikke med sikkerhed kan godtgøres, at fangsten i det hele hidrører fra et ulovligt forhold.«.
19. Efter § 13 indsættes:
» § 14. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan i sager om overtrædelser, der skønnes ikke at medføre højere straf end bøde, i et bødeforlæg tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Dette forudsætter dog, at den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. På samme måde kan krav om konfiskation, herunder værdikonfiskation, vedtages uden retslig forfølgning.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejelovens § 930, jf. § 926 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 14 a. I sager, der behandles administrativt, jf. § 14, stk. 1, finder retsplejelovens § 752, stk. 1, tilsvarende anvendelse.«.
§ 2
Stk. 1. Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Stk. 2. Regler, der er udstedt i medfør af de hidtil gældende regler, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets sigte og baggrund.
Forslaget vedrører lovens regler om tilladelse til, at fartøjer anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri samt lovens kontrol- og straffebestemmelser. Baggrunden for forslaget er dels at sikre en effektiv administration af de nationale regler vedrørende fangstkapaciteten dels at præcisere og supplere de eksisterende kontrol- og straffebestemmelser, således at disse opnår samme indhold og udstrækning, som kontrol- og straffebestemmelserne i den øvrige fiskerilovgivning.
Forslaget indgår i en nær sammenhæng med forslag til lov om ændring af lov om saltvandsfiskeri jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 19. november 1997 (herefter saltvandsfiskeriloven), der fremsættes samtidigt med nærværende forslag, og hvori der søges gennemført en opstramning og justering af kravene til erhvervsfiskerstatus for personer og selskaber samt en præcisering og supplering af lovens kontrol- og straffebestemmelser.
a. Fartøjstilladelser.
Med henblik på at sikre en effektiv administration af de nationale regler vedrørende fangstkapaciteten i den danske fiskerflåde, som gennemføres inden for rammerne af EU's flerårige udviklingsprogrammer, indeholder forslaget en præcisering af de gældende regler om fartøjstilladelser.
I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 483 af 12. juni 1996 om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren (herefter strukturloven), blev der opstillet en række målsætninger for den fremtidige nationale kapacitetspolitik. Det primære mål for kapacitetspolitikken er at gennemføre en fortsat generel reduktion af den danske flåde, således at flådens kapacitet tilpasses de reelle fiskeressourcer.
I forlængelse heraf indeholder regeringens fiskeripolitiske redegørelse, som blev forelagt Folketinget i juni 1997, en række indsatsområder for den nationale kapacitetspolitik. Hovedpunkterne i redegørelsen om kapacitetspolitikken vedrører udarbejdelsen af et nybygningsprogram samt mere fleksible regler i forbindelse med udskiftning af fartøjer. Målsætningen er således, at der skabes mulighed for en fornyelse af den danske flåde samtidig med, at flådekapaciteten reduceres.
Dette forudsætter, at der eksisterer et effektivt administrationsgrundlag til styring af flådekapaciteten.
Efter de gældende regler kræves der tilladelse til at anvende et fartøj til erhvervsmæssigt fiskeri, ligesom det er en betingelse, at fartøjet er registreret i Fiskeridirektoratets fartøjsregister og i enten Skibsregistrets særregister over skibe, der erhvervsmæssigt anvendes til fiskeri, eller i Skibsregistrets fiskerfartøjsfortegnelse.
Med forslaget præciseres den gældende bemyndigelseshjemmel, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om tilladelse til at anvende et fartøj til erhvervsmæssigt fiskeri, herunder om opretholdelse af tilladelsen, således at fartøjer, der faktisk ikke anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, fratages tilladelsen. Endvidere gøres det i overensstemmelse med mangeårig praksis i lovteksten klart, at registreringen bortfalder, hvis ikke vilkårene for udstedelsen af tilladelsen hele tiden er opfyldt.
Dette anses for nødvendigt, for at registrene kan afspejle de reelle forhold vedrørende fangstkapaciteten i den danske flåde.
b.Kontrol- og straffebestemmelserne.
Med henblik på at skabe mere klare og gennemskuelige kontrol-og straffebestemmelser i fiskerilovgivningen, indeholder forslaget, i lighed med forslaget vedrørende saltvandsfiskeriloven, en præcisering og en supplering af lovens gældende kontrol- og straffebestemmelser.
Forslaget skal i den forbindelse ses som en forløber for udarbejdelsen af et forslag til en egentlig samlet fiskerilov, der er igangsat med henblik på forelæggelse for Folketinget i Folketingssamlingen 1998/1999.
Baggrunden for forslagets præcisering af de gældende kontrolbestemmelser er så vidt muligt at skabe enslydende kontrolbestemmelser i hele fiskerilovgivningen. Nogle love på fiskeriområdet indeholder således meget præcise kontrolbestemmelser, medens andre love indeholder mere generelle kontrolbestemmelser. Ordlyden af disse bestemmelser er varierende, hvilket især beror på, at de er indsat særskilt på forskellige tidspunkter.
I dag indeholder lovbekendtgørelse nr. 649 af 4. august 1993 om kvalitetskontrol med fisk og fiskearter (herefter Kvalitetsloven), der vil blive indarbejdet i den kommende fødevarelov, og lov nr. 482 af 12. juni 1996 om administration af det Europæiske Fællesskabs forordninger på fiskeriets område og administration af produktionsafgifter m.v. (herefter EU-administrationsloven) de mere præcise og udtømmende kontrolbestemmelser, medens nærværende lov indeholder en mere generel kontrolbestemmelse.
Da fiskerilovgivningen således er opdelt på flere love, søges nu gennemført overensstemmelse mellem indholdet af de forskellige kontrolbestemmelser i fiskerilovgivningen.
Med forslaget opnås et mere klart og udførligt beskrevet hjemmelsgrundlag for den rutinemæssige kontrol, der efter de gældende regler kan foretages uden retskendelse på både fartøjer og hos de virksomheder, der omsætter eller på anden måde behandler fisk. Dette er hensigtsmæssigt både af hensyn til borgernes retssikkerhed og af hensyn til kontrolmyndighedens retsanvendelse.
Forslaget indeholder herudover hjemmel til en højere grad af koordination af arbejdet mellem forskellige kontroludøvende myndigheder - der tænkes her særligt på skattemyndighederne - og forventes derfor ligeledes at medføre en effektivisering af kontroludøvelsen.
Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning af den fælles fiskeripolitik (herefter Kontrolforordningen), stiller en række krav til kontrol af fiskere, modtagere, transportører og købere af fisk og fiskerivarer. Denne forordning omfatter alle den fælles fiskeripolitiks områder, dvs. bevaringsforanstaltninger, strukturforanstaltninger og foranstaltninger under den fælles markedsordning. Det er i henhold til forordningen et ubetinget krav, at den nationale fiskerikontrol skal være effektiv, jf. artikel 30.
Konkret skaber forslaget overensstemmelse mellem indholdet af kontrolbestemmelsen i EU-administrationsloven og de tilsvarende bestemmelser i saltvandsfiskeriloven og reguleringsloven.
For så vidt angår lovens straffebestemmelser indebærer forslaget, at der indføres hjemmel til at straffe for forsøg på overtrædelse af visse af de strafbelagte bestemmelser i loven og regler fastsat i medfør af loven, således som det allerede er muligt i medfør af reglerne herom i EU-administrationsloven. I dag kan der således straffes for forsøg på overtrædelse af EU-regler eller regler fastsat til implementering heraf. Reguleringsloven og saltvandsfiskeriloven indeholder derimod ikke hjemmel til at straffe for forsøg. Der kan også inden for disse lovområder opstå særlige situationer, hvor der er behov for at kunne straffe for forsøg på overtrædelse af reglerne.
Forslaget gennemfører endvidere mulighed for, at overtrædelsessager efter denne lov kan afgøres ved administrativt bødeforelæg og administrativ konfiskation. Dette svarer til, hvad der allerede er muligt efter EU-administrationsloven og saltvandsfiskeriloven samt lovbekendtgørelse nr. 495 af 16. juni 1997 om ferskvandsfiskeri (herefter Ferskvandsfiskeriloven).
Forslaget indeholder yderligere en bestemmelse, der medfører mulighed for, at politiet kan anmodes om at indhente retskendelse til at foretage ransagning i sager om overtrædelse af loven i medfør af de regler i retsplejeloven, der gælder for forbrydelser, der kan medføre frihedsstraf. Der kan i meget grove overtrædelsessager vedrørende f.eks. omsætning af ulovligt fangede fisk være behov for at kunne anmode politiet om at foretage ransagning, for derved at fremskaffe de fornødne beviser for overtrædelsernes omfang hos ikke-mistænkte.
2. Forslagets indhold
Forslaget gennemfører en opstramning af reglerne om tilladelse til at anvende et fartøj til erhvervsmæssigt fiskeri, med henblik på at sikre en effektiv administration af de nationale regler om fangstkapacitet.
Forslaget præciserer og supplerer lovens kontrolbestemmelser, med henblik på at skabe mere ensartede og gennemskuelige kontrolbestemmelser i fiskerilovgivningen.
Forslaget indebærer, at der kan straffes for forsøg på overtrædelse af visse af lovens strafbelagte bestemmelser og regler fastsat i medfør af loven.
Forslaget medfører endvidere, at overtrædelsessager efter denne lov kan afgøres ved administrativt bødeforlæg og administrativ vedtagelse af konfiskation.
Forslaget indeholder en bestemmelse om ransagning, således at politiet efter de af retsplejelovens regler, der gælder for forbrydelser, der kan medføre frihedsstraf kan anmodes om at foretage ransagning i sager om overtrædelse af loven eller regler fastsat i medfør af loven.
Der foretages en række justeringer af navne som følge af sammenlægninger i ministeriet og foreninger nævnt i lovteksten.
3. Statsfinansielle, kommunale, økonomiske og administrative konsekvenser
Forslaget har ingen finansielle eller administrative konsekvenser for staten.
Forslaget vil ikke medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for amter eller kommuner.
4. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Ved at skabe et effektivt grundlag for at tilpasse flådens fangstkapacitet til de aktuelle fiskeriressourcer vil forslaget medvirke til at fremme rentabiliteten i fiskerierhvervet.
5. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
6. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen direkte EU-retlige aspekter, men indgår i sammenhæng med EU-strukturordningerne for fiskeriet, idet den danske kapacitetspolitik udøves inden for rammerne af de flerårige udviklingsprogrammer (FUP), der er fastsat i henhold til forordningerne.
Gennemførelsen af mere ensartede kontrolbestemmelser og suppleringen af straffebestemmelserne med mulighed for at straffe for forsøg medvirker til, at de reguleringer, der gennemføres nationalt vedrørende fiskeri inden for EU-regelsættet, foregår i overensstemmelse med reglerne og derved i respekt af de rammer, som EU-regelsættet opstiller.
7. Høring
Forslaget har været sendt til høring i følgende organisationer: Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Producentorganisationerne for fiskerisektoren, Dansk Kystfiskerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Fritidsfiskerforbund, Landsforbundet Danske Lystfiskere, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Specialarbejderforbundet i Danmark, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Industri.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2.
Ændringerne er en konsekvens af at det tidligere Fiskeriministerium nu er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Til nr. 3.
Der indsættes i bestemmelsen en henvisning til saltvandsfiskerilovens § 3 b, idet det samtidigt fremlagte forslag til ændring af saltvandsfiskeriloven udskiller reglerne om erhvervsfiskerselskaber i en selvstændig bestemmelse, som led i en mere hensigtmæssigt opbygning af lovteksten. Endvidere præciseres det at personer skal være registreret efter saltvandsfiskerilovens § 3, stk. 1, idet forslaget til ændring af saltvandsfiskeriloven indfører registrering med både A-status, jf. forslaget til § 3, stk. 1 og B-status, jf. forslaget til § 3, stk. 2. Registrering med A-status, svarer til den gældende erhvervsfiskerregistrering.
Til nr. 4.
Ændringen er af rent sproglig karakter og medfører ingen realitetsændring med hensyn til den gældende bestemmelses omfang.
Til nr. 5.
Med ændringen gøres lovteksten kønsneutral.
Til nr. 6.
Der er med ændringen af § 7 tilstræbt en mere hensigtsmæssig opbygning af bestemmelsen.
Stk. 1 fastslår, at der kræves registrering i det fartøjsregister som Fødevareministeriet fører i Fiskeridirektoratet samt i enten Erhvervsministeriets Skibsregisters særregister over skibe, der erhvervsmæssigt anvendes til fiskeri eller i Skibsregistrets fiskerfartøjsfortegnelse. Dette svarer til hidtidig praksis. Efter den gældende lovtekst, jf. § 8, stk. 1, kan dette krav fastlægges i en bekendtgørelse på baggrund af en bemyndigelse herom til ministeren. Under hensyn til at de hidtidige krav vil blive opretholdt, anses det for rimeligt at angive kravet om registrering direkte i lovteksten.
Stk. 2 viderefører ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler for udstedelsen af tilladelser til, at fartøjer anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri samt registrering af sådanne fartøjer, jf. den gældende § 7, stk. 1 og 3 og § 8, stk. 1.
Ved indsættelse af ordet »opretholdelse« tydeliggøres ministerens mulighed for at påse, at betingelserne for udstedelse af fiskeritilladelse og registrering af fartøjet til stadighed er opfyldt.
Det har altid været en forudsætning i den nationale regulering af fangstkapaciteten, at der kun kan registreres aktive fartøjer, og at en sådan registrering bortfalder, når fartøjet ikke er aktivt. Det gøres nu helt klart i loven, at registreringen bortfalder, hvis forudsætningerne for tilladelsen til at fartøjet anvendes til fiskeri samt registreringen ikke længere er tilstede. Når et fartøj slettes i fartøjsregistret, betyder det, at ejeren ikke længere har ret til at anvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri.
Bortfald af registrering vil f. eks. finde sted, hvor ejerne af fartøjet ikke længere opfylder betingelserne for erhvervsfiskerregistrering for personer og selskaber i saltvandsfiskeriloven. Det vil ligeledes være tilfældet, hvor fartøjet ikke længere anvendes aktivt til erhvervsmæssigt fiskeri eller iøvrigt hvor de vilkår, i henhold til hvilke fiskeritilladelsen er udstedt, ikke længere kan anses for værende opfyldt. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis der i forbindelse med udstedelsen af en tilladelse stilles udtrykkeligt krav om, at fartøjet kun anvendes til fiskeri efter bestemte arter eller i bestemte områder. Et vilkår af denne type kan ikke udelukkes anvendt i forbindelse med den løbende kapacitetspolitik. Desuden kan nævnes, at der i forbindelse med tilladelse til anvendelse af et fartøj til erhvervsmæssigt fiskeri typisk stilles krav om, at fartøjet ikke skifter ejer i en vis periode efter registreringen.
Forslaget præciserer således bestemmelserne om fiskerfartøjers status for derved at skabe sikkerhed for, at registrene vedrørende den danske erhvervsfiskerflåde udelukkende består af aktive fartøjer.
Dette forekommer særligt vigtig set i lyset af, at der er indført mere fleksible regler om udskiftning og nybygning af fartøjer i den danske flåde med henblik på at opnå en fornyelse af den danske fiskerflåde. Fornyelsen og fleksibiliteten for den enkelte fisker baseres i høj grad på udskiftningen af den allerede bestående flåde. Det er derfor centralt, at kun fartøjer, der faktisk anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, kan blive registreret og opretholde registrering med ret til at drive erhvervsmæssigt fiskeri og derved danne grundlag for indførelse af anden fangstkapacitet, da der ellers vil være tale om en reel forøgelse af den samlede nationale fangstkapacitet.
Stk. 3 svarer til det tidligere § 7, stk. 2.
Stk. 4 svarer i realiteten til det tidligere § 8, stk. 2. Der er dog indføjet en henvisning til, at bestemmelsen vedrører fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, idet dette ikke fremgår direkte af bestemmelsen men istedet af § 8, stk. 1, hvis indhold ifølge forslaget indgår som en del af forslagets § 7, stk. 2.
Til nr. 7 og nr. 11.
Ændringen af disse henvisninger er en konsekvens af bemyndigelse til at udstede tilladelser til fartøjers anvendelse til erhvervsmæssigt fiskeri ifølge lovforslaget fremgår af § 7, stk. 2. Endvidere præciseres det i § 7, stk. 1, 1. pkt., at personer skal være registreret efter saltvandsfiskerilovens § 3, stk. 1, idet forslaget til ændring af saltvandsfiskeriloven indfører registrering med både A-status, jf. forslaget til § 3, stk. 1 og B-status, jf. forslaget til § 3, stk. 2. Registrering med A-status, svarer til den gældende erhvervsfiskerregistrering.
Til nr. 8.
Henvisningen i § 7a, stk. 1, 2. pkt. til saltvandsfiskerilovens § 3 ændres til § 3 b, idet forslaget til ændring af saltvandsfiskeriloven udskiller reglerne om erhvervsfiskerselskaber i en selvstændig bestemmelse, som led i en mere hensigtmæssigt opbygning af lovteksten.
Til nr. 9.
Forslaget vedrører konkrete vilkår for udstedelse af tilladelse til fartøjers anvendelse til erhvervsmæssigt fiskeri. Forslaget gør det klart, at tilladelsen kan bortfalde hvis ejerkredsen eller ejeren af et fartøj ikke længere opfylder kravene i saltvandsfiskeriloven til erhvervsfiskerregistrering.
Til nr. 10.
Ændringen af paragrafhenvisningen er en konsekvens af, at der i forslaget vedrørende saltvandsfiskeriloven indsættes en overgangsbestemmelse om allerede eksisterende erhvervsfiskerselskaber i forslagets § 3 b, stk. 4.
Til nr. 12.
Bestemmelsen ophæves, idet dens indhold fremgår af forslagets § 7, stk. 2 og 4.
Til nr. 13.
Der er med forslaget ikke tale om en realitetsændring. Bestemmelsen er alene ændret i lyset af, at »Dansk Fiskeriforening« og »Danmarks Havfiskeriforening« nu er lagt sammen i »Danmarks Fiskeriforening«, der herefter har 2 repræsentanter i udvalget. Endvidere er »Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser« nu en del af »Danmarks Fiskeriundersøgelser«, og »Foreningen for Danmarks Fiskekonservesindustri« har ændret navn til »Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening«.
Til nr. 14 og 15.
Forslaget vedrører kontrolbestemmelsen i den gældende lovs § 11, stk. 1, som indeholder hjemlen til at kontrolmyndigheden kan foretage tilsyn med overholdelsen af loven og regler fastsat i medfør af loven.
Forslaget præciserer og supplerer den gældende lovs generelle kontrolbestemmelse, således at det af bestemmelsen klart fremgår, hvilke grænser der er for kontrollens gennemførelse, idet det forekommer hensigtsmæssigt, at det af lovteksten direkte fremgår, i hvilket omfang og på hvilke områder kontrolbeføjelsen finder anvendelse.
Den gældende bestemmelse indeholder ikke nogen konkret afgrænsning af kontrollens omfang, idet de kontrolbestemmelser, der er indeholdt i saltvandsfiskerilovens §§ 38-40, finder tilsvarende anvendelse på reguleringslovens område, jf. bemærkningerne til lovforslag nr. L 164 om regulering af fiskeriet, som blev vedtaget af Folketinget den 26. april 1979.
De foreslåede bestemmelser svarer derfor ligeledes til kontrolbestemmelserne i §§ 38-40 i saltvandsfiskeriloven, som parallelt med nærværende forslag søges præciseret og suppleret i det samtidigt fremlagte forslag til ændring af saltvandsfiskeriloven. Der henvises derfor til § 1, nr. 17-19 i det samtidigt fremlagte lovforslag vedrørende saltvandsfiskeriloven.
Det er hensigten med forslaget, at kontrolbestemmelserne i nærværende lov og i saltvandsfiskeriloven herefter vil svare til kontrolbestemmelserne i EU-administrationslovens § 4.
Til § 11, stk. 1.
Bestemmelsen vedrører de myndigheder, der kan udføre det konkrete kontrolarbejde. I overensstemmelse med gældende praksis betyder dette, at kontrollen gennemføres af Fiskeridirektoratets decentrale enheder i fiskeriinspektoraterne og fiskerikontrolskibene. Endvidere kan ministeren bemyndige andre myndigheder til at gennemføre den i bestemmelsen omhandlede kontrol. Der kan f.eks. være særligt behov for at koordinere kontrolindsatsen med told- og skattemyndighederne.
Til § 11, stk. 2.
Forslaget præciserer, i lighed med forslaget vedrørende ændring af den gældende bestemmelse i saltvandsfiskerilovens § 38, de fartøjer, virksomheder og øvrige lokaliteter, der er omfattet af kontrolmyndighedens beføjelser. Det er hensigten med denne præcisering udtrykkeligt at omfatte alle omsætningsled af kontrolbeføjelsen, herunder også opkøber- eller forarbejdningsvirksomheder i tidligere eller senere omsætningsled.
Det har i forbindelse med administrationen af saltvandsfiskerilovens § 38 altid været forudsat, at alle omsætningsled, der indgår i forbindelse med omsætningen af fisk, er omfattet af kontrolmyndighedens beføjelser, jf. ordlyden af saltvandsfiskerilovens § 38, stk. 3: »..og i øvrigt overalt, hvor fisk, alger, krebs og bløddyr eller dele deraf opbevares, transporteres og behandles«. Det er derimod ikke hensigten at udøve kontrol i privatboliger - d.v.s. hos forbrugerne - med mindre det konstateres, at der foregår handel m.v. af fisk eller lignende.
Til § 11, stk. 3.
Med forslaget kan kontrolmyndigheden uden erstatning udtage prøver m.v. af f.eks. et parti landet fisk. Bestemmelsens indhold svarer til saltvandsfiskerilovens § 38, stk. 4, 1. led, og EU- administrationslovens § 4, stk. 4, 1. pkt.
Til § 11, stk. 4.
Bestemmelsen svarer til adgangen i saltvandsfiskerilovens § 38, stk. 4, til at indhente dokumentation m.v. i forbindelse med kontrollen. Bestemmelsen er udformet i overensstemmelse med EU-administrationslovens § 4, stk. 4, 2. og 3. pkt. Bestemmelsen angiver de typer af oplysninger kontrolmyndigheden kan inddrage i kontrollen.
Til § 11, stk. 5.
Bestemmelsen indeholder en pligt for fartøjsførere, virksomhedsejere eller disses repræsentanter til at assistere kontrolmyndigheden i deres kontrolarbejde. En tilsvarende bestemmelse findes i den gældende saltvandsfiskerilovs § 39. Bestemmelsen er formuleret i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i EU-administrationslovens § 4, stk. 4, 3. pkt. Endvidere har de kontrollerede ret til at overvære kontrollen i overensstemmelse med, hvad der gælder efter saltvandsfiskerilovens § 39.
Til § 11, stk. 6.
Med forslaget indsættes hjemmel til, at kontrolmyndigheden kan indhente oplysninger fra andre myndigheder. En tilsvarende adgang findes i § 15 i lov nr. 285 af 27. april 1994 om førstegangsomsætning af fisk (herefter førstegangsomsætningsloven). Det skal dog understreges, at forslaget ikke indeholder førstegangsomsætningslovens mulighed for at indhente oplysninger om tidligere lovovertrædelser i forbindelse med kontroludøvelsen.
Bestemmelsen søges indsat for at forbedre de eksisterende kontrolmuligheder, idet der i visse situationer kan være behov for et koordineret samarbejde for at gennemføre en effektiv kontrol. Dette behov hænger sammen med, at afsætningsforholdene i fiskeriet ofte er meget komplicerede. Kontrolmyndigheden skal have reel mulighed for at kontrollere mange omsætningsled, og der er derfor i visse situationer behov for f.eks. at kunne kontrollere overensstemmelsen mellem de registreringer, der forefindes hos fiskerimyndighederne, og de registreringer, der forefindes hos særligt skattemyndighederne i form af momsafregninger o.lign, hvis kontrollen skal fungere effektivt.
Til § 11, stk. 7.
Bestemmelsen er en sammenskrivning af de gældende bemyndigelsesbestemmelser i saltvandsfiskerilovens § 38, stk. 5 og 6. Efter disse bestemmelser kan ministeren fastsætte nærmere regler om kontrollens gennemførelse samt fastsætte regler om indretning og drift af de fartøjer og virksomheder, der er omfattet af kontrolbestemmelsen.
Til § 11, stk. 8.
Forslaget, der vedrører politiets bistand til kontrolmyndigheden, erstatter den gældende bestemmelse i lovens § 11, stk. 2. Kontrolmyndigheden har således med forslaget ikke længere politimyndighed, hvilket er i overensstemmelse med gældende administrativ praksis.
Til § 11 a.
Forslaget vedrører de påbud og forbud kontrolmyndigheden kan udstede i forbindelse med udøvelsen af kontrollen i § 11. Et væsentligt formål med bestemmelsen er at sikre adgang til kontrol, f.eks. kan kontrolmyndigheden meddele påbud om, at et fartøj ikke må losse sin fangst førend kontrolmyndigheden har undersøgt fangsten. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i saltvandsfiskerilovens § 38, stk. 4, andet led.
Til § 11 b.
Forslaget indeholder et omsætningsforbud vedrørende ulovligt fangede fisk og svarer til den gældende bestemmelse i saltvandsfiskerilovens § 40. Denne bestemmelse søges i forslaget vedrørende saltvandsfiskeriloven præciseret, således at det udtrykkeligt fremgår, at omsætningsforbuddet vedrører alle de omsætningsled, der forhandler, opbevarer, transporterer, behandler, erhverver, omsætter, modtager, importerer eller eksporterer m.v. ulovligt fangede fisk.
Nogle få nyere domme har rejst fortolkningtvivl om, hvorvidt køb af ulovligt fanget fisk er omfattet af omsætningsforbuddet i saltvandsfiskerilovens § 40.
I lyset af den fortolkningstvivl, der er opstået, anses det for hensigtsmæssigt nu at præcisere formuleringen af bestemmelsen, således at det udtrykkeligt fremgår, at alle former for overdragelse, herunder også køb af ulovligt fangede fisk - uanset hvilket omsætningsled - indebærer et ansvar for den, der efter overdragelsen bliver ansvarlig for fisken. Bestemmelsen er således et vigtigt led i bestræbelserne på at forhindre ulovligt fiskeri og afsætning af ulovligt fangede fisk.
Til § 11 b, stk. 1.
Bestemmelsen fastsætter det nærmere omfang af omsætningsforbuddet og svarer til forslaget vedrørende saltvandsfiskerilovens § 40, stk. 1. Stk. 1 har i forbindelse med præciseringen fået en ny opbygning, men indholdet af bestemmelsen svarer til den gældende § 40, stk. 1. Nr. 1 vedrører bl.a. den situation, hvor der er fisket med ulovligt redskab eller, hvor der er fisket efter arter, der er fredede eller ikke omfattet af fartøjets licens eller hvor der er fisket i strid med kvotebestemmelserne. Nr. 2 vedrører bl.a. de situationer, hvor der foreligger undermålsfisk eller overskridelse af bifangstreglerne. Af nr. 3 fremgår det udtrykkeligt, at omsætningsforbuddet ligeledes omfatter fisk m.v., som ikke er registreret af overdrageren i overensstemmelse med fiskerilovgivningen. Det kan dreje sig om f.eks. urigtig eller manglende indførsel af fangster i logbøger eller urigtig eller manglende indberetning fra opkøbere til fiskerimyndighederne.
Formålet med bestemmelsen i nr. 3 er at understrege, at omsætning af fisk m.v., som holdes udenfor de fastsatte kvoter eller, som holdes uden for den løbende registrering af fangstmængder ved ikke at blive logbogsførte eller iøvrigt indberettet til fiskerimyndighederne, er omfattet af omsætningsforbuddet.
Overtrædelse af fiskerilovgivningen sker bl.a. ved, at fiskerne undlader at logbogsføre fangster, ligesom opkøberne i nogle tilfælde undlader at indberette de opkøbte fangster til fiskerimyndighederne. Sker en sådan overtrædelse af reglerne på et tidspunkt, hvor de tilladte fangstmængder for et fartøj ikke formelt er udnyttet fuldtud, vil der ifølge retspraksis i dag ikke kunne dømmes for modtagelse af ulovligt fangede fisk.
Dette forekommer uhensigtsmæssigt, idet effekten af den manglende registrering kan være, at kvoten i praksis vil blive overskredet på grund af, at visse mængder af fisk ulovligt holdes uden for kvotesystemet. Forslaget om udtrykkeligt at forbyde forhandling, opbevaring, transport, behandling, erhvervelse, omsætning, modtagelse, import eller eksport m.v. af sådanne fisk, er således et nødvendigt element i bestræbelserne på at hindre omgåelse af kvotereglerne.
Med forslaget fremgår det klart af bestemmelsen, at ulovligt fangede fisk ikke må forhandles, opbevares, transporteres, behandles, erhverves, omsættes, modtages overdrages, importeres eller eksporteres m.v.
Til § 11 b, stk. 2.
Forslaget indeholder en bemyndigelseshjemmel, der indebærer, at ministeren kan fastlægge nærmere retningslinier om, at der skal foreligge en vis dokumentation for, at modtagere m.fl. af fisk kan sikre sig, at de modtagne fisk ikke er ulovligt fangede eller holdt uden for kvotesystemet. Forslaget indebærer bl.a., at der kan udstedes regler om den type af dokumentation, der skal foreligge i forbindelse med overdragelsen i alle omsætningsled.
Til § 11 b, stk. 3-7.
Forslaget svarer til de gældende bestemmelser i saltvandsfiskerilovens § 40, stk. 1, 2. pkt., samt § 40, stk. 2-4, med de præciseringer og ændringer, der fremgår af ændringsforslaget vedrørende saltvandsfiskeriloven, som fremlægges samtidigt.
Stk. 3 indebærer mulighed for at undgå straf i forbindelse med modtagelse af ulovligt fanget fisk m.v., hvis modtageren straks - dvs. umiddelbart efter at den pågældende er blevet bekendt med forholdet - underretter kontrolmyndigheden om eksistensen af den ulovlige fangst, herunder fra hvem denne er modtaget. Anmeldelse til kunne ske telefonisk eller pr. telefax til Fiskeridirektoratets decentrale enhed i det pågældende område. Fiskeridirektoratet vil herefter give anmelderen meddelelse om kontrol af fisken og eventuel frigivelse. Der kræves en udtrykkelig meddelelse for at opnå ansvarsfritagelse. Anmeldelsen i henhold til denne bestemmelse kan således ikke erstattes af den indberetning, som alle førstehåndsopkøbere skal foretage til Fiskeridirektoratet.
Stk. 4 fastlægger en pligt til at opbevare de til kontrolmyndigheden anmeldte fisk m.v. på en sådan måde, at kontrol med fangsten eller det opkøbte parti kan gennemføres. Bestemmelsen svarer til saltvandsfiskerilovens § 40, stk. 2, 2. pkt.
I stk. 5 er udgangspunktet, at hvor der forekommer fisk m.v., der er fanget i strid med reglerne herom, jf. stk. 1, anses hele partiet for ulovligt, medmindre egentlig frasortering af den ulovlige del kan finde sted. Bestemmelsen svarer til saltvandsfiskerilovens § 40, stk. 3.
Stk. 6 bestemmer, at ulovligt fangede fisk skal genudsættes så vidt muligt i levende tilstand. Bestemmelsen svarer til saltvandsfiskerilovens § 40, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 7 indeholder en bemyndigelse til ministeren, hvorefter denne kan fastsætte særlige regler under fredningstider og fiskestop. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i saltvandsfiskerilovens § 40, stk. 4. Dog er sprogbrug forenklet, men der er ikke af den grund tilsigtet realitetsændringer. Der er alene tale om en sproglig justering.
Til nr. 16.
Der etableres med den foreslåede ændring af § 12, stk. 1 og 2, mulighed for at straffe for forsøg på overtrædelse af visse af de strafbelagte bestemmelser i loven. Dette svarer til, hvad der foreslås i det samtidig fremsatte lovforslag til ændring af saltvandsfiskeriloven.
Herved bringes straffebestemmelserne i de nationale love på fiskeriområdet i overensstemmelse med, hvad der efter EU-administrationsloven gælder ved overtrædelse af EU-regler og nationale regler fastsat i henhold hertil. Uligheden forekommer uhensigtsmæssigt set i forhold til, at overtrædelser af fiskerilovgivningen ofte sker i forhold til nationale regelsæt, der fastsættes indenfor rammerne af EU-reglerne f.eks. reguleringsbestemmelser om højeste rationer af en fiskeart i en periode.
Den foreslåede adgang til at straffe for forsøg på overtrædelse af loven og saltvandsfiskeriloven vurderes især at kunne få betydning i sager om overfiskeri, som foregår ved at fiskere, før kvoten er opbrugt, undlader at logbogsføre fangsten eller logbogsfører en forkert art og sælger fangsten til en opkøber, som ikke indberetter købet til fiskerimyndighederne i overensstemmelse med reglerne herom. Ved disse transaktioner skabes på ulovlig vis plads for senere yderligere fangst indenfor den officielle kvote.
Selv om det i sådanne situationer ikke præcist kan bevises, om kvoten er overskredet i kraft af netop det konkrete parti fisk, vil der formentlig i en del tilfælde kunne ske domfældelse for forsøg på ulovligt fiskeri, samt - for opkøbers vedkommende - for forsøg på køb af ulovligt fangede fisk, hvis det kan bevises, at der foreligger forsæt til at overskride kvoten og for opkøbers vedkommende forsæt til at købe fisk, fanget i strid med reglerne.
Muligheden for at straffe for forsøg anses for et væsentligt element i bestræbelserne på at sanktionere fiskeri uden for de fastsatte kvoter, idet det er indtrykket, at overtrædelser af kvotebestemmelser i en del tilfælde foregår ved, at fangsterne ikke logbogsføres eller logbogsføres med en forkert art, før kvoten formelt er opbrugt. Tilsvarende ses det, at opkøbere undlader indberetning eller indberetter forkert art til myndighederne. Efter de gældende regler og praksis vil der i sådanne situationer alene kunne idømmes relativt lave bøder for overtrædelse af reglerne om henholdsvis logbogsføring og manglende indberetning af køb af fisk.
Endvidere vil muligheden for at straffe for forsøg kunne få betydning i tilfælde, hvor fiskerikontrollens tilsynekomst i sig selv medfører, at en overtrædelse ikke fuldbyrdes, f.eks. i situationer, hvor et fartøj, som har fået påbud om forudanmeldelse af landinger, sejler ud af havnen - uden at lande fartøjets fangst - når kontrolmyndigheden viser sig på kajen. I sådanne situationer vil det muligvis ikke kunne bevises, at påbuddet er overtrådt, men det kan formentlig i visse tilfælde bevises, at der har foreligget forsæt til at overtræde påbuddet og fiskerireglerne i øvrigt.
Ligeledes kan det i forbindelse med søværts kontrol forekomme, at et fiskerfartøj ved kontakt med et fiskeriinspektionsskib oplyser, at der fiskes efter en fiskeart, som er lovlig i det pågældende farvand, f.eks. sperling, men det kan iagttages, at der udsmides store mængder brisling/sild, som ikke må fiskes i dette farvand.
Efter de gældende regler vil den pågældende ikke kunne straffes på grund af manglende bevis for, at der foreligger en fuldbyrdet overtrædelse af forbuddet mod at fiske brisling i det pågældende farvand. Med bestemmelsen om, at også forsøg på overtrædelser kan straffes, må det antages, at det i visse tilfælde, bl.a. på grundlag af inspektionskibets iagttagelser, vil kunne bevises, at der foreligger forsæt til at overtræde reglerne om fiskeri i det pågældende farvand.
Med forslaget stk. 1 indsættes således mulighed for at straffe for forsøg på overtrædelse af visse bestemmelser i loven eller regler fastsat i medfør af loven. Nr. 1 vedrører straf for forsøg på overtrædelse af reglerne om fartøjstilladelse og registrering samt omsætningsforbuddet vedrørende ulovligt fangede fisk i § 11b. Nr. 2 vedrører overtrædelse af pligten til at assistere kontrolmyndigheden i deres arbejde. Nr. 3 svarer til den gældende § 12, stk. 1, nr. 3. Dog er undladelse af afgivelse af oplysninger udskilt særskilt i nr. 4 og er i nr. 3 erstattet af et forbud mod at fortie oplysninger, der er påbudt i henhold til loven. Der kan med forslaget straffes for forsøg på overtrædelse af nr. 3. Nr. 5 svarer til den gældende stk. 1, nr. 1. Forslagets nr. 6 indfører mulighed for at straffe forsøg på overtrædelse af påbud eller forbud. Denne bestemmelse er ny og er en konsekvens af forslagets § 11a. Nr. 7 svarer til den gældende stk. 1, nr. 2, dog således at der med forslaget bliver mulighed for at straffe for forsøg.
Forslagets stk. 2 vedrører regler fastsat i medfør af loven, og forslaget indfører mulighed for at straffe for forsøg på overtrædelse af sådanne bestemmelser.
Ordlyden i stk. 3, vedrørende selskabers ansvar efter loven, er ændret i overensstemmelse med straffelovens 5. kapitel.
Til nr. 17.
Bestemmelsen omhandler betingelserne for, at politiet i sager om overtrædelse af loven kan indhente retskendelse til at foretage ransagning.
Bestemmelsen indebærer en udvidelse af retsplejelovens bestemmelser om adgangen til at opnå retskendelse til ransagning i sager om overtrædelse af loven, hvilket svarer til, hvad der allerede gælder i henhold til EU-administrationsloven. En tilsvarende bestemmelse søges indsat i forbindelse med det samtidigt fremlagte lovforslag vedrørende saltvandsfiskeriloven.
Der er i dag mulighed for, at der i forbindelse med overtrædelse af loven kan indhentes retskendelse til ransagning hos en mistænkt i medfør af retsplejelovens § 794, efter de nærmere regler for overtrædelser, som kan straffes med bøde.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre mulighed for at opnå retskendelse til ransagning efter de bestemmelser i retsplejeloven, der gælder for lovovertrædelser, som kan medføre frihedsstraf. Dette medfører, at bestemmelsen sammenholdt med retsplejelovens § 795 giver mulighed for at opnå retskendelse til ransagning hos en ikke-mistænkt. Dette vil have betydning i tilfælde, hvor andre end den mistænkte, må antages at være i besiddelse af beviser for overtrædelsen, f.eks. regnskaber eller anden dokumentation.
Den foreslåede bestemmelse må ses i lyset af, at overtrædelser af fiskerilovgivningen i en del tilfælde har vist sig at foregå i større komplekser, som ofte involverer mange fiskerfartøjer og få opkøbere og betydelige mængder af ulovligt fangede fisk. I sådanne sager vil forholdene normalt blive søgt skjult ved fejlagtige eller manglende logbogsføringer og indberetninger til fiskerimyndighederne, hvilket betyder, at sagerne kan være meget vanskelige at opklare. Det vurderes, at forslaget om udvidet adgang til at opnå retskendelse til ransagning, især vil kunne medvirke til en øget opklaring af sådanne mere grove og massive overtrædelser af loven.
Den adgang fiskerimyndighederne har til uden retskendelse at foretage rutinemæssig kontrol i forbindelse med den almindelige kontrol med overholdelse af fiskerilovgivningen forudsætter, at det ikke konkret vurderes, at der med overvejende sandsynlighed foreligger en overtrædelse af fiskerilovgivningen. Foreligger en sådan mistanke, fremsendes sagen til politiet, som kan foretage videre undersøgelser og efterforskningsskridt, herunder om nødvendigt indhente retskendelse som anført ovenfor.
Det er herefter i givet fald retten, som i form af en kendelse beslutter, om anmodningen om ransagningen kan imødekommes.
Til nr. 18.
Bestemmelsen vedrører konfiskation. Der er foretaget en ordlydsmæssig ændring af den gældende konfiskationsbestemmelse, således at bestemmelsen svarer til saltvandsfiskerilovens § 44, stk. 1, 1. pkt. Henvisningen til borgerlig straffelovs regler herom er i forslaget udeladt, idet straffelovens konfiskationsbestemmelser automatisk er gældende sideløbende med særlovsbestemmelser om konfiskation.
Til nr. 19.
Bestemmelsen indebærer, at der bliver hjemmel til at afgøre overtrædelser af loven med administrative bødeforlæg, hvilket svarer til, hvad der i forvejen gælder for overtrædelser af saltvandsfiskeriloven, jf. § 45 og EU-administrationsloven, jf. § 19.
Administrative bødeforlæg vil alene kunne anvendes i overtrædelsessager, hvor sagen er klar såvel med hensyn til overtrædelsens indhold som med hensyn til de retsregler, der er overtrådt, ligesom bødestørrelsen skal være i overensstemmelse med faste retningslinier. Endvidere er det en forudsætning, at den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og enig i, at sagen afgøres med et bødeforlæg.
Muligheden for at udstede administrative bødeforlæg agtes alene anvendt i klart afgrænsede sagsgrupper, og den præcise procedure og udformningen af bødeforelæg vil blive fastlagt i instruks til fiskeriinspektoraterne og kontrolskibene.
I dag anvendes bødeforlæg på fiskeriområdet i sager om for sen eller manglende indsendelse af logbøger med hjemmel i EU-administrationsloven. Med en tilsvarende hjemmel i reguleringsloven vil det også være muligt bl.a. at anvende bødeforelæg i tilfælde, hvor logbogsblade ikke afleveres i overensstemmelse med vilkår i tilladelser, udstedt i henhold til reguleringsloven.
På samme måde indbærer forslaget mulighed for, at konfiskation, herunder værdikonfiskation, i lighed med de gældende regler i lov om saltvandsfiskeri og EU-administrationsloven kan vedtages administrativt.
I praksis betyder dette, at f.eks. et ulovligt redskab tages i bevaring af kontrolmyndigheden, indtil det er afklaret, om den pågældende med sin underskrift kan erklære sig skyldig i overtrædelsen samt erklære sig enig i, at sagen afgøres ved udenretlig konfiskation. Er blot een af disse to forudsætninger ikke opfyldte, kan der ikke foretages udenretlig konfiskation. Kontrolmyndigheden vil da i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens §§ 824-825 foretage en foreløbig beslaglæggelse, hvorved sagen overgår til politiet.
Udenretlig vedtagelse af konfiskation kan dog kun anvendes, når sagens faktiske og retlige omstændigheder anses for afklarede.
Da en udenretlig konfiskation og bødeforelæg ofte vil blive opfattet som en mere enkel og mindre belastende afgørelsesform end en indenretlig afgørelse, som involverer såvel politi som retsvæsen, findes det hensigtsmæssigt, at borgeren i de relativt ukomplicerede sager kan vælge mellem de to muligheder.
I forbindelse med vedtagelse af administrativ bøde eller konfiskation indfører bestemmelsen mulighed for, at betalingsfristen efter begæring kan forlænges. Denne mulighed eksisterer allerede i EU-administrationsloven jf. § 19.
Til § 14a.
Forslagets § 14 a, en henvisning til retsplejelovens § 752, stk. 1, der vedrører reglerne om afhøring af en sigtet. De retsikkerhedsmæssige garantier, der er indeholdt i denne bestemmelse i retplejeloven, gælder således ligeledes i sager, hvor der kan ske vedtagelse af udenretligt bødeforelæg og konfiskation. En tilsvarende bestemmelse findes i den gældende skattekontrollovs § 19. Konkret medfører bestemmelsen, at i sager hvor kontrolmyndigheden konstaterer overtrædelser, som efter loven, ved kontakt med den pågældende, kan afgøres ved udenretlig vedtagelse af bøde eller konfiskation, skal kontrolmyndigheden gøre den pågældende opmærksom på, at denne ikke er forpligtet til at udtale sig. Vælger den pågældende at udtale sig og opnås der enighed om bødevedtagelsen, da udstedes bødeforelægget til den tiltalte. Nægter den pågældende at udtale sig i sagen og finder kontrolmyndigheden alligevel at der foreligger en åbenbar overtrædelse, kan kontrolmyndigheden fremsende et bødeforelæg til den pågældende. Denne vælger herefter om han eller hun vil vedkende sig forholdet. Hvis ikke dette er tilfældet overgives sagen til politiet.
Skriftlig fremsættelse (26. marts 1998)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Dam Kristensen):
Hermed skal jeg for det Høje Ting fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om regulering af fiskeriet. (Fartøjstilladelser, kontrol- og straffebestemmelser).
(Lovforslag nr. L 7).
Forslaget skal ses i sammenhæng med det forslag til ændring af lov om saltvandsfiskeri, som jeg samtidig fremsætter.
Det er hovedsigtet med forslagene at sikre et effektivt administrationsgrundlag med hensyn til de nationale regler om registrering af fiskerfartøjer og om ejerforhold i fiskerflåden. Med forslaget foretages en præcisering af de gældende regler om udstedelse og opretholdelse af tilladelser til, at fiskerfartøjer anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri. Udstedelse og opretholdelse af sådanne fartøjstilladelser er af stor betydning for administrationen af den nationale flådekapacitet. Forslaget indebærer derfor en præcisering af lovteksten, således at det klart fremgår, at tilladelse til at anvende et fartøj til erhvervsmæssigt fiskeri kan bortfalde, hvis betingelserne for tilladelsens udstedelse ikke længere er opfyldt.
Med henblik på at sikre en effektiv fiskerikontrol og at ensarte kontrolbestemmelserne i fiskerilovgivningen, indeholder forslaget endvidere en præcisering og en opstramning af de gældende kontrol- og straffebestemmelser. Forslaget indeholder således en klar afgrænsning af de fartøjer, virksomheder og dokumenter m.v., der kan kontrolleres. Desuden indføres med forslaget hjemmel til at straffe for forsøg på overtrædelse af strafbelagte bestemmelser. Forslaget indeholder derudover hjemmel til, at en afgrænset gruppe af overtrædelsessager kan afgøres ved vedtagelse af administrativt bødeforelæg og administrativ konfiskation.
Herudover er der tale om en række justeringer af navne på foreninger og institutioner som følge af sammenlægninger.
Idet jeg iøvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg tillade mig at anbefale lovforslaget til Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
1 og 2. Udeladt
3. I § 5, stk. 2, ændres »§§ 3 og 4« til: »§ 3, stk. 1, § 3b og § 4«.
Stk. 2. Kun personer og selskaber, der er registreret som berettiget til at drive erhvervs- og bierhvervsfiskeri i medfør af lov om saltvandsfiskeri §§ 3 og 4, kan opnå licens.
4. I § 6, stk. 1, ændres »uden fiskeriministerens godkendelse,» til: »uden godkendelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri,».
§ 6. Licensen kan ikke overdrages uden fiskeriministerens godkendelse, medmindre erhververen er indehaverens livsarving eller ægtefælle.
5. I § 6, stk. 3, ændres »han« til: »denne«.
Stk. 3. I forbindelse med tilbagekaldelse af licens kan det meddeles indehaveren, at han ikke kan få udstedt licens i en periode på indtil fem år.
6. § 7 affattes således:
» § 7. Et fartøj må kun anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, når det er registreret med tilladelse hertil i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og det samtidigt er registreret i Skibsregistret.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan med henblik på tilpasning af fiskerflådens kapacitet til de fiskerimuligheder, der er til rådighed, fastsætte regler om udstedelse og opretholdelse af tilladelserne og de vilkår, der knytter sig hertil samt om registreringen i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris fartøjsregister. Ministeren kan herunder fastsætte, at tilladelse og registrering kan bortfalde, hvis betingelserne for udstedelse af tilladelsen og registrering ikke længere er opfyldt.
Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler, hvorefter fartøjsombygning, der øger fangstkapaciteten, gøres betinget af en særlig tilladelse.
Stk. 4. Ministeren kan foretage registrering af den til rådighed værende fangstkapacitet. Med henblik herpå kan ministeren bestemme, at ejeren eller lejeren af et fartøj, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, skal afgive nærmere specificerede tekniske, økonomiske og driftsmæssige oplysninger.«.
§ 7. (*2) Fiskeriministeren kan med henblik på en tilpasning af fiskerflådens kapacitet til de fiskerimuligheder, der er til rådighed, fastsætte regler om, at anvendelsen til erhvervsmæssigt fiskeri af fartøjer, der ikke er registreret her i landet som fiskerfartøjer, gøres betinget af en særlig tilladelse.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan endvidere fastsætte regler, hvorefter fartøjsombygning, der øger fangstkapaciteten, gøres betinget af en særlig tilladelse.
Stk. 3. Tilladelse i henhold til stk. 1 og 2 kan gøres betinget af anvendelse af fartøjet til fiskeri efter bestemte fiskearter eller af, at et fiskerfartøj af en nærmere foreskreven kapacitet udgår af fiskeriet.
7. I § 7 a, stk. 1, 1. pkt. , ændres »§ 7, stk. 1« til: » § 7, stk. 2« og, »§ 3« ændres til: »§ 3, stk. 1«.
§ 7 a. (*3) Tilladelse, som udstedes efter regler, der er fastsat i medfør af § 7, stk. 1, kan kun udstedes for fartøjer, der for 2/3 vedkommende ejes af personer, der er registreret som berettigede til at drive erhvervs- eller bierhvervsfiskeri i medfør af lov om saltvandsfiskeri § 3 eller § 4. Tilladelse kan endvidere udstedes til selskaber, der er godkendt i medfør af lov om saltvandsfiskeri § 3.
8. I § 7 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 3.« til: »§ 3 b.«.
§ 7 a. (*3) Tilladelse, som udstedes efter regler, der er fastsat i medfør af § 7, stk. 1, kan kun udstedes for fartøjer, der for 2/3 vedkommende ejes af personer, der er registreret som berettigede til at drive erhvervs- eller bierhvervsfiskeri i medfør af lov om saltvandsfiskeri § 3 eller § 4. Tilladelse kan endvidere udstedes til selskaber, der er godkendt i medfør af lov om saltvandsfiskeri § 3.
9. I § 7 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Tilladelse bortfalder endvidere, hvis de personer eller selskaber, der ejer fartøjet, ikke længere opfylder betingelserne i stk. 1.«
Stk. 2. Hvis et fartøj skifter ejer, bortfalder tilladelsen til at anvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri, hvis de nye ejere ikke opfylder betingelserne i stk. 1.
10. I § 7 a, stk. 4, 1. pkt. ændres »§ 3 a« til: »§ 3 b, stk. 4,».
Stk. 4. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra stk. 1 og stk. 2, således at det tillades et selskab i henhold til § 3 a i lov om saltvandsfiskeri at erhverve et fartøj til erstatning for et forlist fartøj. Det nyerhvervede fartøj må højst have samme fangstkapacitet som det forliste.
11. I § 7 a, stk. 5, ændres »§ 7, stk. 1« til: » § 7, stk. 2«.
Stk. 5. Fiskeriministeren fastsætter regler om, at udstedelse og opretholdelse af tilladelse i medfør af § 7, stk. 1, er betinget af, at fiskeriet drives således, at der er reel forbindelse til dansk fiskerihavn.
12. § 8 ophæves.
§ 8. (*4) Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at et fartøj skal være registreret i Fiskeriministeriet, for at det kan anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan foretage registrering af den til rådighed værende fangstkapacitet. Med henblik herpå kan ministeren bestemme, at ejeren eller lejeren skal afgive nærmere specificerede tekniske, økonomiske og driftsmæssige oplysninger.
13. § 9, stk. 1, affattes således:
»Til at bistå ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ved administrationen af bestemmelserne i denne lov nedsætter ministeren et rådgivende udvalg på 10 medlemmer. Udvalget består af 1 repræsentant for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 1 repræsentant for Danmarks Fiskeriundersøgelser, 2 repræsentanter for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2 repræsentanter for Danmarks Fiskeriforening og 1 repræsentant for hver af følgende organisationer: Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri samt 1 repræsentant valgt i fællesskab af producentorganisationerne inden for fiskerisektoren.«.
§ 9. (*5) Til at bistå fiskeriministeren ved administrationen af bestemmelserne i denne lov nedsætter fiskeriministeren et rådgivende udvalg på 10 medlemmer. Udvalget består af 1 repræsentant for Fiskeriministeriet, 1 repræsentant for Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, 2 repræsentanter for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og 1 repræsentant for hver af følgende organisationer: Dansk Fiskeriforening, Danmarks Havfiskeriforening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Foreningen for Danmarks Fiske-Konservesindustri, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri samt 1 repræsentant valgt i fællesskab af producentorganisationerne inden for fiskerisektoren.
14. § 11 affattes således:
» § 11. Kontrollen med overholdelsen af bestemmelserne i denne lov og de i henhold til denne lov givne forskrifter samt overholdelse af vilkår i de tilladelser og licenser, der udstedes i medfør af loven m.v., påhviler den under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri hørende myndighed til varetagelse af fiskerikontrol samt de myndigheder, som ministeren i øvrigt måtte bemyndige hertil.
Stk. 2. Kontrolmyndigheden har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til fiskerfartøjer, fisketransportfartøjer, virksomheder og i øvrigt overalt, hvor fisk, alger, krebs-og bløddyr eller dele deraf og partier af sådanne, forhandles, opbevares, transporteres, behandles, erhverves, omsættes, modtages, overdrages, importeres, eksporteres m.v. Adgangen omfatter ligeledes virksomheder, som udgør et tidligere eller senere led i omsætningskæden.
Stk. 3. Kontrolmyndigheden er herunder berettiget til at foretage undersøgelser og uden erstatning udtage prøver eller lade prøver udtage og foretage kontrolvejning, i det omfang det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffenhed.
Stk. 4. Kontrolmyndigheden er endvidere berettiget til mod behøring legitimation og uden retskendelse at efterse de i stk. 2 nævnte fartøjers og virksomheders logbøger, varebeholdninger, forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale, ledsagedokumenter, recepter, analysemateriale, korrespondance og anden dokumentation m.v., herunder også materiale i elektronisk form.
Stk. 5. Fartøjsførerne, virksomhedens indehavere og beskæftigede skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved foretagelse af de i stk. 1-4 nævnte eftersyn, og det nævnte materiale skal på begæring udleveres eller indsendes til kontrolmyndigheden. Fartøjsførere, virksomhedsindehavere eller disses repræsentanter har ret til at overvære udførelsen af eftersynet.
Stk. 6 Kontrolmyndigheden kan indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, der anses for nødvendige for at kontrollere lovens overholdelse, herunder oplysninger om indkomst-og formueforhold, momsafregning m.v.
Stk. 7. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af kontrolvirksomheden nævnt i stk. 1-5, samt regler om indretning og drift af fiskerfartøjer, fisketransportfartøjer og virksomheder, hvor det skønnes nødvendigt for kontrollens udøvelse.
Stk. 8. Politiet yder om nødvendigt bistand til kontrollens gennemførelse. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.«.
§ 11. Tilsynet med overholdelsen af de i henhold til denne lov givne forskrifter samt med overholdelsen af vilkårene i tilladelser og licenser givet af fiskeriministeren påhviler fiskerikontrollen samt de myndigheder, fiskeriministeren bemyndiger hertil.
Stk. 2. Fiskerikontrollens tjenestemænd har politimyndighed under udøvelsen af det i stk. 1 nævnte tilsyn.
15. Efter § 11 indsættes i Kapitel IV :
»§ 11 a. Kontrolmyndigheden kan meddele påbud og forbud i det omfang og på de områder, hvor det skønnes nødvendigt for kontrollens udøvelse.
§ 11 b. Fisk, alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf og partier af sådanne må ikke forhandles, opbevares, transporteres, behandles, erhverves, omsættes, modtages, overdrages, importeres eller eksporteres m.v.,
1) hvis der er fisket i strid med regler om fiskeriets udøvelse,
2) hvis indholdet ikke er i overensstemmelse med regler om fangstens sammensætning, eller
3) hvis indholdet ikke er registreret, logbogsført eller indberettet af overdrageren i overensstemmelse med fiskerilovgivningen.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om dokumentation m.v. for, at den, der forhandler, opbevarer, transporterer, behandler, erhverver, omsætter, modtager, overdrager, importerer eller eksporterer m.v. fisk, alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf og partier af sådanne, opfylder betingelserne i stk. 1.
Stk. 3. Den, som forhandler, opbevarer, transporterer, behandler, erhverver, omsætter, modtager, overdrager, importerer eller eksporterer m.v. fisk, alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf og partier af sådanne, som er omfattet af stk. 1, kan frigøre sig for ansvar ved straks i forbindelse med modtagelsen at foretage anmeldelse til kontrolmyndigheden med angivelse af fangstens omtrentlige størrelse og sammensætning samt afsenderens navn og adresse.
Stk. 4. Fisk, alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf og partier af sådanne, der er anmeldt efter stk. 3, skal opbevares således, at kontrol hermed kan udøves og må ikke forhandles, transporteres, behandles, erhverves, omsættes, modtages, overdrages, importeres eller eksporteres m.v. uden samtykke fra kontrolmyndigheden.
Stk. 5. For så vidt der forekommer fisk, alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf og partier af sådanne, hvis indhold er i strid med gældende regler, betragtes hele partiet som bestående heraf, medmindre frasortering af den ulovlige del finder sted under kontrolmyndighedens tilsyn, eller prøveudtagning foretages for at fastslå den ulovlige dels omfang.
Stk. 6. Fisk, alger, krebs- og bløddyr, eller dele deraf og partier af sådanne, som er omfattet af stk. 1, skal straks efter fangsten genudsættes, så vidt muligt i levende tilstand.
Stk. 7. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om forhandling, opbevaring, transport, behandling, erhvervelse, omsætning, modtagelse, overdragelse, import eller eksport m.v. af fisk, alger, krebs- og bløddyr og dele deraf og partier af sådanne under fredningstider og fiskestop m.v.«.
16. § 12 affattes således:
» § 12. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der:
1) overtræder eller forsøger at overtræde § 7, stk. 1, og § 11b, stk. 1, stk. 4, og stk. 6,
2) overtræder § 11, stk. 5,
3) afgiver eller forsøger at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier eller forsøger at fortie oplysninger, som er påbudt i henhold til loven, eller
4) undlader at afgive oplysninger, som er påbudt i henhold til loven,
5) undlader at efterkomme påbud eller forbud meddelt i henhold til loven eller i henhold til regler fastsat i medfør af loven,
6) overtræder eller forsøger at overtræde et påbud eller forbud meddelt i henhold til loven eller i henhold til regler fastsat i medfør af loven, eller
7) tilsidesætter eller forsøger at tilsidesætte vilkår for en tilladelse i henhold til regler fastsat i medfør af loven.
Stk. 2. I de regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse eller forsøg på overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.
§ 12. Med bøde straffes den, der:
1) undlader at efterkomme påbud eller forbud meddelt i henhold til forskrifter fastsat i medfør af loven,
2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse i henhold til forskrifter fastsat i medfør af loven,
3) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger, som er påbudt i henhold til loven.
Stk. 2. I de forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant.
17. Efter § 12 indsættes:
»§ 12 a. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens bestemmelser om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.«.
18. § 13 affattes således:
» § 13. Fisk, alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf og partier af sådanne, som er fanget i strid med lovens bestemmelser eller regler fastsat i medfør af loven, eller værdien heraf kan konfiskeres, selvom det ikke med sikkerhed kan godtgøres, at fangsten i det hele hidrører fra et ulovligt forhold.«.
§ 13. Med hensyn til konfiskation gælder borgerlig straffelovs regler herom. Fangst eller værdien heraf kan dog konfiskeres, selv om det ikke med sikkerhed kan godtgøres, at den i det hele hidrører fra det ulovlige forhold.
19. Efter § 13 indsættes:
» § 14. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan i sager om overtrædelser, der skønnes ikke at medføre højere straf end bøde, i et bødeforlæg tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Dette forudsætter dog, at den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til indenfor en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. På samme måde kan krav om konfiskation, herunder værdikonfiskation, vedtages uden retslig forfølgning.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejelovens § 930, jf. § 926 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 14 a. I sager, der behandles administrativt, jf. § 14, stk. 1, finder retsplejelovens § 752, stk. 1, tilsvarende anvendelse.«.
§ 14. (*6) (Ophævet).