1997 LSF 40 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VÆRDIPAPIRHANDEL M.V. OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE(* 1) (OPGAVE/KOMPETENCEFORDELING MELLEM FONDSRÅDET OG FINANSTILSYNET, NETTING, VALUTASPOTFORRETNINGER I INVESTERINGSØJEMED, ÆNDREDE PLACERINGSREGLER FOR BØRNEOPSPARING OG BOLIGOPSPARING, KONKURSBEHANDLING M.V.)

GældendeVersion 1998-06-30

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199722K00040@1998-06-30/da

Indhold

Indledning

§ 1

I lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v., som ændret ved § 8 i lov nr. 376 af 22. maj 1996 og § 4 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1 indsættes:

» § 1 a. Lovens §§ 4 a, 5 og 6 finder anvendelse på valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved kursændringer på valuta.«

2. I § 2, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »investeringsforeninger«: »og specialforeninger«.

3. Efter § 4 indsættes:

» § 4 a. Eneret til erhvervsmæssigt at rette henvendelse til offentligheden med tilbud om at formidle eller udføre valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved kursændring på valuta har:

1) Pengeinstitutter.

2) Fondsmæglerselskaber.«

4. I § 11 indsættes efter »Finanstilsynet«: »eller Fondsrådet«.

5. § 18 affattes således:

»§ 18. Bestyrelsen for en fondsbørs er ansvarlig for, at børsvirksomheden foregår på en betryggende og hensigtsmæssig måde.

Stk. 2. Det påhviler den enkelte fondsbørs at

1) sørge for, at de nødvendige værdipapirhandelssystemer og informationssystemer er til rådighed,

2) virke for, at handel og kursnotering finder sted på en måde, der sikrer, at handelen og prisdannelsen på fondsbørsen foregår på en redelig og gennemskuelig måde, og inden for lovgivningens rammer sikrer alle berørte en ligelig behandling, og

3) påse, at udstedere af værdipapirer og fondsbørsmedlemmer overholder reglerne efter § 19.

Stk. 3. Hvis et fondsbørsmedlem tilsidesætter vilkårene i en tilslutningsaftale, jf. § 19, stk. 1, eller hvis en udsteder af værdipapirer noteret på en fondsbørs tilsidesætter fondsbørsens regelsæt, kan fondsbørsen opkræve afgifter eller påtale dette.

Stk. 4. Hvis et fondsbørsmedlem groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkårene i en tilslutningsaftale, jf. § 19, stk. 1, kan fondsbørsen ophæve tilslutningsaftalen.

Stk. 5. Hvis en udsteder groft eller gentagne gange tilsidesætter fondsbørsens regelsæt, kan fondsbørsen slette udstederens værdipapirer fra noteringen.«

6. § 32, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Fondsrådet fastsætter bestemmelser om tilbudspligt efter § 31, stk. 1, om tilbudsdokumentets indhold samt offentliggørelse og kan herunder fastsætte bestemmelser om ledelsens forpligtelse til at redegøre for tilbudets indhold.«

7. § 34, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Ved kursmanipulation forstås handlinger, der er egnet til at påvirke kursen på værdipapirer eller unoterede instrumenter efter stk. 1 i en retning, der afviger fra disses værdi i markedet, ved

1) offentliggørelse eller udspredelse af urigtige oplysninger om en udsteder af værdipapirer,

2) indberetning af handel med egne værdipapirer, herunder handel med et koncernforbundet selskabs værdipapirer, uden at det er markedet bekendt,

3) indberetning af handel med sig selv, herunder handel med og mellem koncernforbundne selskaber eller selskaber, der kontrolleres af samme person eller personkreds, uden at det er markedet bekendt, eller

4) indberetning af handel, når det mellem køber og sælger er aftalt, at tab dækkes på anden måde, uden at det er markedet bekendt.«

8. I § 34 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at handlinger som nævnt i stk. 3, nr. 3, i visse situationer ikke udgør kursmanipulation.«

9. I § 48, stk. 2 og 3, 1. pkt., udgår »autoriserede«, og i stk. 3, 2. pkt., udgår »autoriseret«.

10. I § 49 udgår »autoriseret«.

11. I § 52, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Vilkår for clearingcentralers betalingsafvikling i Danmarks Nationalbank er ikke omfattet af 2. pkt.«

12. § 55, stk. 1, affattes således:

»Yder en clearingcentral, clearingdeltager eller Danmarks Nationalbank lån i forbindelse med afvikling af en værdipapirhandel i en clearingcentral, kan det forinden være aftalt med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der opbevares på et i aftalen angivet depot i en værdipapircentral, kan tjene til pant for indfrielsen af lånet.«

13. I § 57 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Sikkerhedsstillelse i form af marginindbetalinger for fordringer, jf. stk. 1 eller 2, kan ikke omstødes efter konkurslovens § 70, stk. 1, uanset om betalingen erlægges i kontanter, værdipapirer eller på anden måde. Omstødelse kan dog ske, såfremt

1) sikkerheden ikke er stillet uden unødigt ophold, efter at mangelen på sikkerhed er opstået, eller

2) sikkerheden er stillet under sådanne omstændigheder, at den ikke fremstår som ordinær.«

14. § 83, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Fondsrådet, der er et uafhængigt, kollegialt råd, består af 11 medlemmer med henholdsvis økonomisk eller juridisk indsigt og indsigt i værdipapirmarkedet.«

15. I § 83, stk. 3, ændres »Assurandør-Societetet, Arbejdsmarkedspensionsrådet, AMP-Samarbejdet« til: »Rådet for Dansk Forsikring og Pension« og »Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation« til: »Investeringsforeningsrådet.«

16. § 84 affattes således:

» § 84. Fondsrådet og Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 12, stk. 2 og 4. Finanstilsynet virker derudover som sekretariat for Fondsrådet og optræder på dettes vegne i den forbindelse.

Stk. 2 . Økonomiministeren kan tillade, at Finanstilsynet eller Fondsrådet i særlige tilfælde anvender fremmed bistand ved undersøgelser af aktieselskaber omfattet af § 7, en værdipapirhandler eller et kontoførende institut.

Stk. 3. § 50, stk. 4, og §§ 50 b og 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets og Fondsrådets tilsyn efter denne lov.

Stk. 4. Finanstilsynet og Fondsrådet afgiver en årlig beretning til økonomiministeren om deres virksomhed efter denne lov. Finanstilsynet udarbejder årligt en liste over regulerede markeder, dvs. fondsbørser og autoriserede markedspladser, til opfyldelse af artikel 16 i Rådets direktiv nr. 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer.«

17. I § 86 ændres »autoriserede pengemarkedsmægleres« til: »pengemarkedsmægleres«.

18. I § 87 ændres i stk. 1 og 6 »autoriserede pengemarkedsmæglere« til: »pengemarkedsmæglere«, og i stk. 6 ændres »autoriseret pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægler«.

19. I § 89 ændres »autoriserede pengemarkedsmæglere« til: »pengemarkedsmæglere«.

20. I § 92 ændres i stk. 3 »autoriseret pengemarkedsmæglers« til: »pengemarkedsmæglers«, og i stk. 3 og 4 ændres »autoriseret pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægler«.

21. I § 93, stk. 1, indsættes efter »§ 4, stk. 1,»: »§ 4 a,».

22. I § 93, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »Finanstilsynet«: »eller Fondsrådet«.

23. I § 96, stk. 2, ændres »autoriseret pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægler« og »den autoriserede pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægleren«.

24. § 116 ophæves.

25. Efter § 127 indsættes:

» § 127 a. Værdipapircentralen er en privat selvejende institution. De nærmere regler om Værdipapircentralen og dens virksomhed fastsættes af centralens bestyrelse i en vedtægt, der godkendes af Finanstilsynet.

Stk. 2. Værdipapircentralen ledes af en bestyrelse på indtil 14 medlemmer og en direktion.

Stk. 3. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres, for så vidt der ikke efter vedtægterne kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt flertal. Det kan i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed.

Stk. 4. Økonomiministeren udnævner for tre år ad gangen formanden for bestyrelsen og de øvrige bestyrelsesmedlemmer, jf. dog stk. 5-9. Af medlemmerne udnævnes fire efter indstilling fra organisationer, der repræsenterer udstederne af fondsaktiverne, fire efter indstilling fra organisationer, der repræsenterer de i § 62, stk. 1, nr. 2 og 4, nævnte kontoførende institutter, og eet efter indstilling fra Danmarks Nationalbank. To af medlemmerne udnævnes med særligt henblik på at varetage interesser for ejerne af fondsaktiverne. For medlemmerne skal udnævnes stedfortrædere.

Stk. 5. Værdipapircentralens arbejdstagere har ret til i overensstemmelse med stk. 6-9 at vælge to medlemmer af bestyrelsen og stedfortrædere for disse blandt centralens arbejdstagere.

Stk. 6. Mindst halvdelen af arbejdstagerne skal stemme for en beslutning om at udnytte retten efter stk. 5. Beslutningen meddeles skriftligt til bestyrelsen.

Stk. 7. Arbejdstagernes valg af bestyrelsesmedlemmer og stedfortrædere sker ved skriftlig og hemmelig afstemning. Medlemmerne indtræder i bestyrelsen en måned efter, at denne har fået skriftlig meddelelse om de pågældendes navn og bopæl.

Stk. 8. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af arbejdstagerne, udpeges for tre år ad gangen blandt de arbejdstagere, der i det sidste år før valget har været ansat i Værdipapircentralen.

Stk. 9. Økonomiministeren fastsætter regler om

1) hvem der anses som arbejdstager,

2) den nærmere gennemførelse af valg efter stk. 6 og 7,

3) mulighed for at undlade afholdelse af valg i henhold til stk. 7, såfremt der kun er opstillet det antal kandidater, der skal vælges som bestyrelsesmedlemmer og som stedfortrædere,

4) retlig beskyttelse i ansættelsen for de arbejdstagervalgte bestyrelsesmedlemmer, idet uoverensstemmelse om beskyttelsen og om brud på eller fortolkning af reglerne afgøres ad fagretlig vej, og

5) under hvilken form Værdipapircentralens arbejdstagere skal orienteres om centralens forhold.

Stk. 10. Bestyrelsen ansætter direktionen og sørger for, at Værdipapircentralens virksomhed udøves forsvarligt i overensstemmelse med lovens og Værdipapircentralens vedtægter.

Stk. 11. Direktionen varetager den daglige ledelse af Værdipapircentralen i overensstemmelse med bestyrelsens retningslinjer og anvisninger.«

§ 2

I lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber, som ændret ved § 7 i lov nr. 376 af 22. maj 1996 og § 5 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Finanstilsynet kan dog tillade, at fondsmæglerselskaber kan udføre tjenesteydelser som nævnt i 1. pkt. med instrumenter og kontrakter, som omfattes af Fondsrådets beslutning i medfør af § 2, stk. 1, nr. 12, i lov om værdipapirhandel m.v.«

2. § 1, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Herudover fastsætter Finanstilsynet regler om, hvilke andre instrumenter og kontrakter end de i stk. 2 og 4 nævnte fondsmæglerselskaber kan udføre tjenesteydelser med.«

3. I § 3, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Erhvervelse af børsnoterede aktier og obligationer samt andele i investeringsforeninger med henblik på at investere selskabets ansvarlige kapital betragtes ikke som udførelse af de i bilag 1, afsnit A, nr. 2, nævnte tjenesteydelser ved fastlæggelse af kapitalkravet i 1. pkt.«

4. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Bestyrelsen skal udarbejde en skriftlig instruks til direktionen med retningslinjer for, hvilke risici direktionen må påføre selskabet uden bestyrelsens forudgående beslutning.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

5. § 13, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Et eksemplar af den i stk. 1 nævnte forretningsorden og den i stk. 2 nævnte instruks skal indsendes til Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer.«

6. I § 14 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) skriftlige forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder,».

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

7. I § 14 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Finanstilsynet kan i vejledninger fastsætte overordnede og generelle retningslinjer for de i stk. 1 nævnte områder.«

8. § 21, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Fondsmæglerselskabets interesser i vedkommende virksomhed må dog ikke herved overstige de i § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1, nævnte grænser.«

9. I § 21, stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: », 1. pkt.,».

10. I § 23, stk. 3, indsættes efter »som dattervirksomhed,»: »associerede virksomheder,».

11. I § 24, stk. 1, nr. 4, ændres »og 9« til: », 9 og 10«.

12. § 31, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. § 49, stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 6, § 50, stk. 1, 4 og 5, § 50 b og § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.«

13. I bilag 1, Afsnit B , Instrumenter , indsættes som nr. 8:

»8) Valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå fortjeneste ved kursændringer på valuta.«

§ 3

I næringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts 1988, som ændret bl.a. ved § 39 i lov nr. 1071 af 20. december 1995 og senest ved § 1 i lov nr. 232 af 2. april 1997, foretages følgende ændring:

1. § 22, stk. 1, affattes således:

»Ved vekselerervirksomhed forstås i denne lov veksling af penge samt arbitrageforretninger eller køb, salg eller formidling af værdipapirer, der ikke er omfattet af lov om værdipapirhandel m.v.«

§ 4

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 6. august 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 9 a affattes således:

»Kapitel 9 a

Skattebegunstigede opsparingsformer (kapitalpension, ratepension, selvpension, børneopsparing og boligopsparing)».

2. § 42 a affattes således:

» § 42 a. Kapitalpension, rateopsparing, selvpension, børneopsparing og boligopsparing i et pengeinstitut kan anbringes på en indlånskonto enten kontant eller som puljeindlån og kan endvidere anbringes i et særskilt depot.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i puljer, herunder regler om midlernes anbringelse, administration, regnskab, revision samt kundeinformation. Finanstilsynet fastsætter endvidere nærmere regler for anbringelse af midler i værdipapirer, herunder om registrering i en værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse og deponering.«

3. § 42 b ophæves.

4. § 42 c, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Kapitalpension, rateopsparing, selvpension, børneopsparing og boligopsparing anbragt på en indlånskonto i henhold til § 42 a, stk. 1, skal være fuldt dækket af Indskydergarantifonden eller af en tilsvarende ordning i kreditinstituttets hjemland i tilfælde af kreditinstituttets konkurs.«

5. I § 54, stk. 1, 2. pkt., udgår »og § 42 b, stk. 1-6,».

§ 5

I lov nr. 475 af 10. juni 1997 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Ledelsesregler, placeringsregler m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 7, indsættes efter »Totalkredit Realkreditfond«: », Grønlandsbanken A/S«.

§ 6

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 8. september 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 23, stk. 3 og 4, affattes således:

»Stk. 3. Overstiger den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset den halvårlige procentvise stigning i indkomsterne ifølge det af Danmarks Statistik offentliggjorte »Summarisk brancheopdelt lønindeks for den private sektor« for den tilsvarende maj henholdsvis november måned, forhøjes afdraget efter stk. 2 dog med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning i sidstnævnte indeks.

Stk. 4. Falder det i stk. 3 nævnte lønindeks, reguleres afdraget efter stk. 2 efter dette indeks. Afdraget nedsættes med 100 pct. af det halvårlige procentvise fald.'

2. § 28, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Til opførelse efter § 160 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. kan ydes nominallån eller indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån.«

3. I § 28, stk. 3, ændres »§ 63, stk. 1, 2. pkt., i lov om boligbyggeri« til: »§ 160 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«

4. I § 28, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 64 a, stk. 1, i lov om boligbyggeri« til: »§ 160 e, stk. 1, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«

5. I § 28, stk. 5, ændres »lov om boligbyggeri« til: »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«

6. § 30, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Til etablering af almene boliger efter § 115, stk. 1-4, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 84 pct. Den maksimale løbetid er 50 år.«

7. I § 30, stk. 5 og 7, § 31, stk. 5, og § 32 a ændres »lov om almene boliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«

8. I § 39, stk. 2, indsættes efter »jf. lov om byfornyelse og boligforbedring«: »eller beslutning om bygningsfornyelse jf. lov om byfornyelse«.

9. § 39, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Til finansiering af de arbejder, der omfattes af stk. 1 og 2, kan der ydes nominallån svarende til forøgelsen af ejendommens leje- eller brugsværdi og indekslån, type IS, svarende til den resterende del af de afholdte udgifter.«

10. § 39, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Lån efter stk. 1-3 kan ydes ud over lånegrænsen for lån til finansiering af de omfattede arbejder mod garanti fra stat eller kommune for den del af långivningen, der ligger ud over lånegrænsen.«

11. I § 39, stk. 6, indsættes efter »§ 69 e, i lov om byfornyelse og boligforbedring«: »og § 178 i lov om byfornyelse«.

12. I § 59 indsættes i stk. 1, 1. pkt., og i stk. 2, 1. pkt., efter »midler«: »opgjort efter fradrag af udgifter til konkursboets behandling og lignende, herunder udgifter til kurator, personale m.v.,».

13. I § 59 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Konkursboet kan ikke erlægge en ydelse til opfyldelse af krav fra indehavere af realkreditobligationer og andre værdipapirer på et tidligere tidspunkt, end realkreditinstituttet var berettiget til at frigøre sig ved erlæggelse af ydelsen.

Stk. 4. Konkursboet kan ikke opsige låneaftaler sikret ved tinglyst pantebrev i fast ejendom i videre omfang, end der tilkom realkreditinstituttet.

Stk. 5. Konkursboet kan ikke ændre bidrag og lignende.

Stk. 6. Modregning fra en fordringshaver som omhandlet i konkurslovens § 42 kan ikke finde sted til opfyldelse af en fordring, som tilkommer realkreditinstituttet.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 7.

§ 7

I lov nr. 808 af 29. oktober 1997 om boligopsparing foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter »renterne«: »m.v.«

2. I § 1, stk. 3, indsættes efter »konto«: », enten kontant, som puljeindlån eller i et særskilt depot i et pengeinstitut.«

§ 8

I lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændring:

1. § 51 affattes således:

» § 51. For opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har alderdoms- eller familieforsørgelse til formål, kan skatteministeren fastsætte, at renter, bonus, udbytter efter ligningslovens § 16 A, afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, i forbindelse med en opsparings- eller forsikringsordning, ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst.«

§ 9

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som senest ændret ved lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 7 R, stk. 1, affattes således:

»Renter, udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter § 16 B, gevinst og tab som omhandlet i kurgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, i forbindelse med en opsparingsordning, som er oprettet i henhold til lov om boligopsparing, skal ikke medregnes i den skattepligtige indkomst.«

2. § 7 R, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. I tilfælde som nævnt i stk. 2 medregnes renter, udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter § 16 B, gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven, gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, samt et tillæg i den skattepligtige indkomst efter reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1, for det indkomstår, hvori en genbeskatningssituation er indtrådt. Tillægget udgør 5 pct. af beløbet angivet i stk. 1 for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori tilskrivning eller realisation er sket, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori genbeskatningssituationen er indtrådt. Beløbet eftet 1. pkt. kan dog ikke være negativt.«

§ 10

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 30. oktober 1997, som ændret ved § 2 i lov nr. 975 af 17. december 1997 og § 6 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Indskud af aktier og tegningsret til aktier i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af aktier og tegningsret til aktier i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles med afståelse.«

2. § 9, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Udlodning af aktier og tegningsret til aktier fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en selvpensioneringsordning, fra en børneopsparingsordning eller en boligopsparingsordning som nævnt i stk. 3 sidestilles med anskaffelse.«

§ 11

I lov nr. 439 af 10. juni 1997 om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), foretages følgende ændring:

1. § 35 affattes således:

»§ 35. Indskud af en fordring eller en kontrakt i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af en fordring eller en kontrakt i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på indskudstidspunktet. Udlodning af en fordring eller en kontrakt fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en selvpensioneringordning, fra en børneopsparingsordning eller en boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles med erhvervelse. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.«

§ 12

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 15. august 1996, foretages følgende ændring:

1. § 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, eller indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en investeringsforening i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles det med hævning. Udlodning af et indestående i en investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en selvpensioneringsordning, fra en børneopsparingsordning eller en boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles med indskud.«

§ 13

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

1. § 5 A affattes således:

» § 5 A. Livsforsikringsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, er ikke afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, eller børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven § 51. Afgiftsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne for livsforsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, eller børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og de samlede passiver ved afgiftsårets udløb.

Stk. 2. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved fastsættelsen af afgiftsgrundlaget og forsikringshensættelserne bort fra den del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, eller børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 tilknyttet investeringsfonde, forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres andele af hele afgiftsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.

Stk. 3. Den nedsættelse af afgiftsgrundlaget, der opnås i medfør af stk. 1 og 2, fragår i afgiftsgrundlaget inden nedsættelse efter § 6. Ved beregningen af nedsættelse efter § 6 fragår nedsættelsen efter stk. 1 og 2 i det afgiftspligtige afkast og lægges til det afgiftsfrie afkast.«

§ 14

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997, som ændret senest ved lov nr. 131 og lov nr. 133, begge af 25. februar 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 H, stk. 1. 1. pkt., indsættes efter »ydede eller godskrevne renter«: »eller andet afkast«, og efter »rentetilskrivningen« indsættes: »m.v.«

2. I § 8 H, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »kontobetegnelse,»: »herunder kontoens art,».

§ 15

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om en værdipapircentral, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 6. oktober 1993.

Stk. 3. De bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om en værdipapircentral, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af lov om værdipapirhandel m.v. med de ændringer, der følger af denne lovs § 1.

Stk. 4. Virksomheder, der ikke er pengeinstitutter, og som formidler eller udfører valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved kursændring på valuta, og som har påbegyndt virksomheden før den 1. juli 1998, skal senest den 1. januar 1999 have indgivet en ansøgning om tilladelse til at drive virksomhed som fondsmæglerselskab til Finanstilsynet. Virksomheden kan herefter fortsætte sin virksomhed uden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse om ansøgningen.

Stk. 5. Virksomheder som nævnt i stk. 4, som har påbegyndt virksomheden før datoen for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den 31. marts 1998, og hvis ansvarlige kapital på dette tidspunkt ikke opfyldte kapitalkravet i henhold til § 3, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber, men som i øvrigt opfylder betingelserne for at få tilladelse til at drive virksomhed som fondsmæglerselskab, kan få tilladelse til at drive virksomhed som fondsmæglerselskab i henhold til § 5, stk. 1, jf. § 3, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber, såfremt de opfylder kapitalkravene i stk. 6 og 7. En sådan tilladelse kan alene omfatte valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved kursændring på valuta.

Stk. 6. De i stk. 5 nævnte fondsmæglerselskaber skal senest den 1. juli 2001 have en ansvarlig kapital, der svarer til modværdien af mindst 150.000 ecu, og senest den 1. juli 2003 en ansvarlig kapital, der svarer til modværdien af mindst 300.000 ecu.

Stk. 7. Har de i stk. 5 nævnte fondsmæglerselskaber påbegyndt virksomhed i selskabsform før den 31. december 1997, skal den ansvarlige kapital altid udgøre et beløb svarende til det, som den ansvarlige kapital udgjorde på denne dato, dog mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 5, der har påbegyndt virksomhed i selskabsform efter den 31. december 1997, men før datoen for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den 31. marts 1998, skal altid have en ansvarlig kapital svarende til det beløb, som den ansvarlige kapital udgjorde, da selskabet påbegyndte sin virksomhed, dog mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 5, der før datoen for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den 31. marts 1998 drev virksomhed i et personligt ejet firma, skal altid have en ansvarlig kapital svarende til mindst 500.000 kr. Falder den ansvarlige kapital for de i stk. 5 nævnte fondsmæglerselskaber til under de i 1., 2. eller 3. pkt. nævnte beløb, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige kapital op på de nævnte minimumsbeløb eller straks inddrage tilladelsen.

Stk. 8. I ganske særlige tilfælde kan Finanstilsynet efter ansøgning tillade, at et fondsmæglerselskab omfattet af stk. 5 helt eller delvis ikke opfylder kapitalkravene i stk. 6 eller kravene til kapital, solvens, midlernes anbringelse eller likviditet, jf. § 4, stk. 1, § 16 og §§ 19-22 i lov om fondsmæglerselskaber med de ændringer, der følger af denne lovs § 2, nr. 8 og 9. Ved afgørelsen tillægges det betydning, om det er tilsynsmæssigt forsvarligt at give tilladelse.

Stk. 9. Tilladelse i henhold til stk. 8 kan gives i op til 6 måneder ad gangen.

Stk. 10. Overtages kontrollen med et fondsmæglerselskab, der er omfattet af stk. 5, af en anden fysisk eller juridisk person, skal fondsmæglerselskabet inden 3 måneder fra overtagelsestidspunktet opfylde kravene til kapital, solvens, midlernes anbringelse og likviditet, jf. §§ 3, 4, 16 og 19-22 i lov om fondsmæglerselskaber med de ændringer, der følger af denne lovs § 2, nr. 3, 8 og 9. Stk. 8 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 11. Bestemmelsen i § 30, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber finder tilsvarende anvendelse på fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 5.

Stk. 12. Reguleringen af afdrag på indekslån type IS, herunder lån ydet før lovens ikrafttræden, sker første gang på basis af udviklingen i det i § 23, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 6, nr. 1, nævnte lønindeks pr. 1. januar 1999.

Stk. 13. § 14 har virkning fra og med kalenderåret 1998.

Stk. 14. § 6, nr. 2-7, har virkning for byggeri, hvortil der er meddelt tilsagn om offentlig støtte efter den 31. december 1997.

Stk. 15. § 6, nr. 8-11, har virkning for tilsagn om offentlig støtte, der er meddelt efter den 31. december 1997.

§ 16

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2, men §§ 1, 2, 4 og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 2. § 6 gælder for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v., som ændret ved § 8 i lov nr. 376 af 22. maj 1996 og § 4 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1 indsættes:

» § 1 a. Lovens §§ 4 a, 5 og 6 finder anvendelse på valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved kursændringer på valuta.«.

2. I § 2, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »investeringsforeninger«: »og specialforeninger«.

3. Efter § 4 indsættes:

1) Pengeinstitutter.

2) Fondsmæglerselskaber.«.

4. I § 11 indsættes efter »Finanstilsynet«: »eller Fondsrådet«.

5. § 18 affattes således:

»§ 18. Bestyrelsen for en fondsbørs er ansvarlig for, at børsvirksomheden foregår på en betryggende og hensigtsmæssig måde.

Stk. 2. Det påhviler den enkelte fondsbørs at

1) sørge for, at de nødvendige værdipapirhandelssystemer og informationssystemer er til rådighed,

2) virke for, at handel og kursnotering finder sted på en måde, der sikrer, at handlen og prisdannelsen på fondsbørsen foregår på en redelig og gennemskuelig måde, og inden for lovgivningens rammer sikrer alle berørte en ligelig behandling, og

3) påse, at udstedere af værdipapirer og fondsbørsmedlemmer overholder reglerne efter § 19.

Stk. 3. Hvis et fondsbørsmedlem tilsidesætter vilkårene i en tilslutningsaftale, jf. § 19, stk. 1, eller hvis en udsteder af værdipapirer, noteret på en fondsbørs, tilsidesætter fondsbørsens regelsæt, kan fondsbørsen opkræve afgifter eller påtale dette.

Stk. 4. Hvis et fondsbørsmedlem groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkårene i en tilslutningsaftale, jf. § 19, stk. 1, kan fondsbørsen ophæve tilslutningsaftalen.

Stk. 5. Hvis en udsteder groft eller gentagne gange tilsidesætter fondsbørsens regelsæt, kan fondsbørsen slette udstederens værdipapirer fra noteringen.«.

6. § 32, stk. 3 , affattes således:

» Stk. 3. Fondsrådet fastsætter bestemmelser om tilbudspligt efter § 31, stk. 1, om tilbudsdokumentets indhold samt offentliggørelse, og kan herunder fastsætte bestemmelser om ledelsens forpligtelse til at redegøre for tilbuddets indhold.«.

7. § 34, stk. 3 , affattes således:

» Stk. 3. Ved kursmanipulation forstås handlinger, der er egnet til at påvirke kursen på værdipapirer eller unoterede instrumenter efter stk. 1, i en retning, der afviger fra disses værdi i markedet, ved

1) offentliggørelse eller udspredelse af urigtige oplysninger om en udsteder af værdipapirer,

2) indberetning af handel med egne værdipapirer, herunder handel med et koncernforbundet selskabs værdipapirer, uden at det er markedet bekendt,

4) indberetning af handel, når det mellem køber og sælger er aftalt, at tab dækkes på anden måde, uden at det er markedet bekendt.«.

8. I § 34 indsættes som stk. 4:

» Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at handlinger, som nævnt i stk. 3, nr. 3, i visse situationer ikke udgør kursmanipulation.«.

9. I § 48, stk. 2 og 3, 1. pkt. , udgår: »autoriserede«, og i stk. 3, 2. pkt. , udgår: »autoriseret«.

10. I § 49 udgår: »autoriseret«.

11. I § 52, stk. 1 , indsættes som 3. pkt.:

»Vilkår for clearingcentralers betalingsafvikling i Danmarks Nationalbank, er ikke omfattet af 2. pkt.«.

12. § 55, stk. 1, affattes således:

13. I § 57 indsættes som stk. 4 :

» Stk. 4. Sikkerhedsstillelse i form af marginindbetalinger for fordringer, jf. stk. 1 eller 2, kan ikke omstødes efter konkurslovens § 70, stk. 1, uanset om betalingen erlægges i kontanter, værdipapirer eller på anden måde. Omstødelse kan dog ske, såfremt

1) sikkerheden ikke er stillet uden unødigt ophold efter, at mangelen på sikkerhed er opstået, eller

2) sikkerheden er stillet under sådanne omstændigheder, at den ikke fremstår som ordinær.«.

14. § 83, stk. 2, 1. pkt. , affattes således:

»Fondsrådet, der er et uafhængigt, kollegialt råd, består af 11 medlemmer med henholdsvis økonomisk eller juridisk indsigt og indsigt i værdipapirmarkedet.«.

15. I § 83, stk. 3 , ændres »Assurandør-Societetet, Arbejdsmarkedspensionsrådet, AMP-Samarbejdet« til: »Rådet for Dansk Forsikring og Pension«, og »Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation« til: »Investeringsforeningsrådet.«.

16. § 84 affattes således:

Stk. 3. § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets og Fondsrådets tilsyn efter denne lov.

Stk. 4. Finanstilsynet og Fondsrådet afgiver en årlig beretning til økonomiministeren om deres virksomhed efter denne lov. Finanstilsynet udarbejder årligt en liste over regulerede markeder, dvs. fondsbørser og autoriserede markedspladser, til opfyldelse af art. 16 i Rådets direktiv nr. 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer.«.

17. I § 86 ændres »autoriserede pengemarkedsmægleres« til: »pengemarkedsmægleres«.

18. I § 87, ændres i stk. 1 og 6 »autoriserede pengemarkedsmæglere« til: »pengemarkedsmæglere«, og i stk. 6 ændres »autoriseret pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægler«.

19. I § 89 ændres »autoriserede pengemarkedsmæglere« til: »pengemarkedsmæglere«.

20. I § 92, ændres i stk. 3 »autoriseret pengemarkedsmæglers« til: »pengemarkedsmæglers«, og i stk. 3 og 4 ændres »autoriseret pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægler«.

21. I § 93 stk. 1 indsættes efter »§ 4, stk. 1,»: »§ 4 a,».

22. I § 93, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »Finanstilsynet«: »eller Fondsrådet«.

23. I § 96, stk. 2, ændres »autoriseret pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægler« og »den autoriserede pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægleren«.

24. § 116 ophæves.

25. Efter § 127 indsættes:

Stk. 2. Værdipapircentralen ledes af en bestyrelse på indtil 14 medlemmer og en direktion.

Stk. 5. Værdipapircentralens arbejdstagere har ret til i overensstemmelse med stk. 6-9 at vælge to medlemmer af bestyrelsen og stedfortrædere for disse blandt centralens arbejdstagere.

Stk. 6. Mindst halvdelen af arbejdstagerne skal stemme for en beslutning om at udnytte retten efter stk. 5. Beslutningen meddeles skriftligt til bestyrelsen.

Stk. 8. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af arbejdstagerne, udpeges for tre år ad gangen blandt de arbejdstagere, der i det sidste år før valget har været ansat i Værdipapircentralen.

Stk. 9. Økonomiministeren fastsætter regler om

1) hvem der anses som arbejdstager,

2) den nærmere gennemførelse af valg efter stk. 6 og 7,

3) mulighed for at undlade afholdelse af valg i henhold til stk. 7, såfremt der kun er opstillet det antal kandidater, der skal vælges som bestyrelsesmedlemmer og som stedfortrædere,

4) retlig beskyttelse i ansættelsen for de arbejdstagervalgte bestyrelsesmedlemmer, idet uoverensstemmelse om beskyttelsen og om brud på eller fortolkning af reglerne afgøres af fagretlig vej, og

5) under hvilken form Værdipapircentralens arbejdstagere skal orienteres om centralens forhold.

Stk. 10. Bestyrelsen ansætter direktionen og sørger for, at Værdipapircentralens virksomhed udøves forsvarligt i overensstemmelse med lovens og Værdipapircentralens vedtægter.

Stk. 11. Direktionen varetager den daglige ledelse af Værdipapircentralen i overensstemmelse med bestyrelsens retningslinier og anvisninger.«.

§ 2

I lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber, som ændret ved § 7 i lov nr. 376 af 22. maj 1996 og § 5 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 4, 2. pkt. , affattes således:

2. § 1, stk. 5 , affattes således:

» Stk. 5. Herudover fastsætter Finanstilsynet regler om, hvilke andre instrumenter og kontrakter end de i stk. 2 og 4 nævnte fondsmæglerselskaber kan udføre tjenesteydelser med.«.

3. I § 3, stk. 2 , indsættes som 2. pkt. :

4. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Bestyrelsen skal udarbejde en skriftlig instruks til direktionen med retningslinier for, hvilke risici direktionen må påføre selskabet uden bestyrelsens forudgående beslutning.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3 .

5. § 13, stk. 2 , der bliver stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Et eksemplar af den i stk. 1 nævnte forretningsorden og den i stk. 2 nævnte instruks skal indsendes til Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer.«.

6. I § 14 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) skriftlige forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder,».

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

7. I § 14 indsættes som stk. 2 :

» Stk. 2. Finanstilsynet kan i vejledninger fastsætte overordnede og generelle retningslinier for de i stk. 1 nævnte områder.«.

8. § 21, stk. 1, 2. pkt. , affattes således:

»Fondsmæglerselskabets interesser i vedkommende virksomhed må dog ikke herved overstige de i § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1, nævnte grænser.«.

9. I § 21, stk. 3 , indsættes efter »stk. 1«: », 1. pkt.,».

10. I § 23, stk. 3 , indsættes efter »som dattervirksomhed,»: »associerede virksomheder,».

11. I § 24, stk. 1, nr. 4 , ændres »og 9« til: », 9 og 10«.

12. § 31, stk. 2 , affattes således:

» Stk. 2. § 49, stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 6, § 50, stk. 1, 4 og 5, § 50b og § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse for Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.«.

13. I bilag 1, Afsnit B , Instrumenter , indsættes som nr. 8:

»8) Valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå fortjeneste ved kursændringer på valuta.«.

§ 3

1. § 22, stk. 1, affattes således:

§ 4

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovebekendtgørelse nr. 730 af 6. august 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 9 a affattes således:

»Kapitel 9 a

Skattebegunstigede opsparingsformer (kapitalpension, ratepension, selvpension, børneopsparing og boligopsparing)».

2. § 42 a affattes således:

3. § 42 b ophæves.

4. § 42 c, stk. 2 , affattes således:

» Stk. 2. Kapitalpension, rateopsparing, selvpension, børneopsparing og boligopsparing anbragt på en indlånskonto i henhold til § 42 a, stk. 1, skal være fuldt dækket af Indskydergarantifonden eller af en tilsvarende ordning i kreditinstituttets hjemland i tilfælde af kreditinstituttets konkurs.«.

5. I § 54, stk. 1, 2. pkt., udgår »og § 42 b, stk. 1-6,».

§ 5

1. I § 9, stk. 7, indsættes efter »Totalkredit Realkreditfond«: », Grønlandsbanken A/S«.

§ 6

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 8. september 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 23, stk. 3 og 4 , affattes således:

» Stk. 3. Overstiger den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset den halvårlige procentvise stigning i indkomsterne ifølge det af Danmarks Statistik offentligggjorte »Summarisk brancheopdelt lønindeks for den private sektor« for den tilsvarende maj henholdsvis november måned, forhøjes afdraget efter stk. 2 dog med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning i sidstnævnte indeks.

Stk. 4. Falder det i stk. 3 nævnte lønindeks, reguleres afdraget efter stk. 2 efter dette indeks. Afdraget nedsættes med 100 pct. af det halvårlige procentvise fald.'.

2. § 28, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Til opførelse efter § 160 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., kan ydes nominallån eller indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån.«.

3. I § 28, stk. 3, ændres »§ 63, stk. 1, 2. pkt., i lov om boligbyggeri« til: »§ 160 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.

4. I § 28, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 64 a, stk. 1, i lov om boligbyggeri« til: »§ 160 e, stk. 1, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.

5. I § 28, stk. 5, ændres »lov om boligbyggeri« til: »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.

6. § 30, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Til etablering af almene boliger efter § 115, stk. 1-4, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 84 pct. Den maksimale løbetid er 50 år.«.

7. I § 30, stk. 5 og 7, § 31, stk. 5, og § 32 a ændres »lov om almene boliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.

8. I § 39, stk. 2, indsættes efter: »jf. lov om byfornyelse og boligforbedring«: »eller beslutning om bygningsfornyelse jf. lov om byfornyelse«.

9. § 39, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

10. I § 39, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Lån efter stk. 1-3 kan ydes ud over lånegrænsen for lån til finansiering af de omfattede arbejder mod garanti fra stat eller kommune for den del af långivningen, der ligger ud over lånegrænsen.«.

11. I § 39, stk. 6 , indsættes efter »§ 69 e, i lov om byfornyelse og boligforbedring«: og § 178 i lov om byfornyelse'.

13. I § 59 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

Stk. 4. Konkursboet kan ikke opsige låneaftaler sikret ved tinglyst pantebrev i fast ejendom i videre omfang, end der tilkom realkreditinstituttet.

Stk. 5. Konkursboet kan ikke ændre bidrag og lignende.

Stk. 6. Modregning fra en fordringshaver som omhandlet i konkurslovens § 42 kan ikke finde sted til opfyldelse af en fordring, som tilkommer realkredititstituttet.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 7.

§ 7

I lov nr. 808 af 29. oktober 1997 om boligopsparing foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter »renterne«: »m.v.«.

2. I § 1, stk. 3, indsættes efter »konto«: », enten kontant, som puljeindlån eller i et særskilt depot i et pengeinstitut.«.

§ 8

I lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996 som senest ændret ved § 29 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, foretages følgende ændring:

1. § 51 affattes således:

§ 9

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997 som senest ændret ved lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 7 R, stk. 1, affattes således:

2. § 7 R, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. I tilfælde som nævnt i stk. 2 medregnes renter, udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter § 16 B, gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven og aktieavencebeskatningsloven, gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, samt et tillæg i den skattepligtige indkomst efter reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1, for det indkomstår, hvori en genbeskatningssituation er indtrådt. Tillægget udgør 5 pct. af beløbet angivet i stk. 1 for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori tilskrivning eller realisation er sket, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori genbeskatningssituationen er indtrådt. Beløbet eftet 1. pkt. kan dog ikke være negativt.«.

§ 10

1. § 9, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

» Stk. 3. Indskud af aktier og tegningsret til aktier i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af aktier og tegningsret til aktier i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles med afståelse.«.

2. § 9, stk. 4, 1. pkt. , affattes således:

§ 11

I lov nr. 439 af 10. juni 1997 om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), foretages følgende ændring:

1. § 35 affattes således:

§ 12

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 15. august 1996, foretages følgende ændring:

1. § 3, stk. 2 , affattes således:

§ 13

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 som senest ændret ved § 4 i lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

1. § 5 A affattes således:

§ 14

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997, som ændret senest ved lov nr. 131 af 25. februar 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 H, stk. 1. 1. pkt., indsættes efter »ydede eller godskrevne renter«: »eller andet afkast«, og efter »rentetilskrivningen« indsættes: »mv.«.

2. I § 8 H, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »kontobetegnelse,»: »herunder kontoens art,».

§ 15

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om en værdipapircentral, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 6. oktober 1993.

Stk. 5. Virksomheder som nævnt i stk. 4, som har påbegyndt virksomheden før datoen for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den 31. marts 1998, og hvis ansvarlige kapital på dette tidspunkt ikke opfyldte kapitalkravet i henhold til § 3, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber, men som i øvrigt opfylder betingelserne for at få tilladelse til at drive virksomhed som fondsmæglerselskab, kan få tilladelse til at drive virksomhed som fondsmæglerselskab i henhold til § 5, stk. 1, jf. § 3, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber, såfremt de opfylder kapitalkravene i stk. 6 og stk. 7. En sådan tilladelse kan alene omfatte valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved kursændring på valuta.

Stk. 8. I ganske særlige tilfælde kan Finanstilsynet efter ansøgning tillade, at et fondsmæglerselskab omfattet af stk. 5 helt eller delvist ikke opfylder kapitalkravene i stk. 6 eller kravene til kapital, solvens, midlernes anbringelse eller likviditet, jf. § 4, stk. 1, § 16 og §§ 19-22 i lov om fondsmæglerselskaber med de ændringer, der følger af denne lovs § 2, nr. 15-19. Ved afgørelsen tillægges det betydning, om det er tilsynsmæssigt forsvarligt at give tilladelse.

Stk. 9. Tilladelse i henhold til stk. 8 kan gives i op til 6 måneder ad gangen.

Stk. 10. Overtages kontrollen med et fondsmæglerselskab, der er omfattet af stk. 5, af en anden fysisk eller juridisk person, skal fondsmæglerselskabet inden 3 måneder fra overtagelsestidspunktet opfylde kravene til kapital, solvens, midlernes anbringelse og likviditet, jf. §§ 3 og 4, § 16 og §§ 19-22 i lov om fondsmæglerselskaber med de ændringer, der følger af denne lovs § 2, nr. 3 og nr. 15-19. Stk. 8 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 11. Bestemmelsen i § 30, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber finder tilsvarende anvendelse på fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 5.

Stk. 13. § 14 har virkning fra og med kalenderåret 1998.

Stk. 14. § 6, nr. 2-7, har virkning for byggeri, hvortil der er meddelt tilsagn om offentlig støtte efter den 31. december 1997.

Stk. 15. § 6, nr. 8-11, har virkning for tilsagn om offentlig støtte, der er meddelt efter den 31. december 1997.

§ 16

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2, men §§ 1, 2, 4 og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 2. § 6 gælder for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Lovforslaget har bl.a. til formål at sikre konkurrenceevnen i den finansielle sektor i Danmark. Med henblik herpå foretages der ændringer i værdipapirhandelslovens nettingregler. Derudover tilpasses realkreditlovens konkursregler for at give danske realkreditinstitutter mulighed for at blive kreditvurderet af udenlandske ratingbureauer.

Der foreslås ændringer i værdipapirhandelsloven med henblik på at præcisere kompetencefordelingen mellem Finanstilsynet og Fondsrådet. Samtidig præciseres det, at en clearingcentrals forpligtelser til at sikre alle berørte en ligelig behandling ikke vedrører betalingsafviklingen og betingelserne herfor i Danmarks Nationalbank.

Derudover foreslås der indføjet bestemmelser i henholdsvis lov om fondsmæglerselskaber og lov om værdipapirhandel m.v., således at valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed, med henblik på at kunderne opnår fortjeneste ved kursændringer på valuta, kun kan udøves af pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber.

Som led i forenkling af reglerne foreslås lov om en værdipapircentral ophævet, og bestemmelserne vedrørende struktur- og ledelse foreslås overført til værdipapirhandelsloven. Herved præciseres også, at Værdipapircentralen alene har særlig regulering for så vidt angår selskabsstruktur og ledelse.

Endelig foreslås det at indføje bestemmelser i bank- og sparekasseloven samt forskellige skattelove, med henblik på at gøre det muligt at placere børneopsparing og boligopsparing i kontant indskud og værdipapirer. Forslaget er en udmøntning af anbefalinger fra udvalget vedrørende langsigtet opsparing.

1. Lov om værdipapirhandel m.v.

Kompetencefordeling mellem Fondsrådet og Finanstilsynet

Forslaget har til formål at præcisere kompetencefordelingen mellem Fondsrådet og Finanstilsynet. Samtidig præciseres det, at Fondsrådet er et af økonomiministeren uafhængigt organ med sit eget kompetenceområde, hvilket er i overensstemmelse med intentionen bag Børsreformen. Forslaget afskærer ikke ministeren fra at rette henvendelse til Fondsrådet med anmodning om rådets vurdering.

Netting

Formålet med forslaget er at udvide de eksisterende nettingbestemmelser til ikke alene at sikre afviklingen/modregningen af de underliggende fordringer, men også den sikkerhed (margin), der stilles for gennemførelsen af betalingen. De danske pengeinstitutter gives med forslaget mulighed for at tilslutte sig internationale betalings- og afviklingssystemer (f.eks. ECHO), der stiller krav om, at de marginindbetalinger, der stilles over for systemet, skal være juridisk uomstødelige efter national lovgivning. Bestemmelsen sikrer, at omstødelse af de stillede marginindbetalinger efter konkurslovens bestemmelse om »pant for gammel gæld« ikke kan ske. En lovregulering vil tillige sikre, at Danmark lever op til den internationale norm på dette område.

Øvrige ændringer i værdipapirhandelsloven

Bestemmelsen om kursmanipulation foreslås tilføjet en adgang for Finanstilsynet til at fastlægge, at visse særlige situationer ikke er i strid med forbuddet om kursmanipulation, jf. lovens § 39. Disse situationer omhandler tilfælde, hvor der teknisk kunne være tale om handel med sig selv, herunder handel med koncernforbundne selskaber, uden at sådan handel sker med kursmanipulation for øje.

I loven foreslås også foretaget en række præciseringer. Det præciseres f.eks. at en clearingcentrals forpligtelser til herunder gennem regelfastsættelse at sikre alle berørte en ligelig behandling ikke vedrører betalingsafviklingen og betingelserne herfor i Danmarks Nationalbank.

Endvidere præciseres det, at fondsbørsen kan give påtale og opkræve afgifter, hvis vilkårene i en tilslutningsaftale tilsidesættes af et medlem eller en udsteder.

Værdipapirhandelslovens § 31

Økonomininisteriet har afgivet en redegørelse vedrørende baggrunden for udformningen af § 31 om overtagelsestilbud. Fondsrådet har på den baggrund i skrivelse af 15. december 1997 til økonomiministeren anbefalet, at indholdet af § 31 tages op til fornyet overvejelse i lyset af de hidtidige erfaringer fra såvel Danmark som udlandet.

Ministeren har endvidere orienteret Folketingets Erhvervsudvalg om Fondsrådets anbefaling og anmodet Finanstilsynet om at undersøge, hvordan reglerne er udformet i en række lande.

Finanstilsynet har igangsat denne undersøgelse, som skal omfatte både en lovteknisk sammenligning og den fortolkning, der knytter sig hertil i de undersøgte lande. På baggrund af omfanget af denne undersøgelse, samt at det kan blive nødvendigt at følge op på de enkelte landes svar på de stillede spørgsmål, forventes undersøgelsen tilendebragt i september 1998.

2. Ophævelse af lov om en værdipapircentral

Som led i forenkling af reglerne, foreslås lov om en værdipapircentral ophævet og bestemmelserne vedrørende struktur- og ledelse overført til værdipapirhandelsloven. Herved præciseres også, at Værdipapircentralen alene har særlig regulering for så vidt angår selskabsstruktur og ledelse.

3. Lov om fondsmæglerselskaber

Nye instrumenter

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte regler om, at fondsmæglerselskaber kan udføre tjenesteydelser med andre instrumenter end dem, der hidtidig er fremgået af loven. Der kan f.eks. være tale om valutaspotforretninger, visse pantebreve, kommanditselskabsandele og interessentskabsandele i timandsselskaber og partsrederiandele. Lovforslaget medfører således, at fondsmæglerselskaber kan få adgang til at tilbyde tjenesteydelser med disse instrumenter. Det foreslås samtidigt, at »handel med valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste på valuta ved kursændringer«, indsættes som ny nr. 8 i bilag 1, afsnit B. Finanstilsynets bemyndigelse vil således kun omfatte valutaspotforretninger, der ikke er omfattet af nr. 8 i bilag 1, afsnit B.

Formidling og udførelse af valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste på valuta ved kursændringer

I Danmark er der inden for de senere år etableret virksomheder, der tilbyder kunder tjenesteydelser med valuta på spotbasis, således at der gennem gentagne transaktioner spekuleres i kursændringer på valuta. Hidtil er der formentlig kun etableret få af disse virksomheder.

Såfremt virksomhedsområdet ikke reguleres, er området ikke omfattet den investorbeskyttelse, der er indført med lov om fondsmæglerselskaber og lov om værdipapirhandel m.v. Der vil derfor være risiko for, at virksomheder, der har fået afslag på ansøgning om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed, fordi de ikke kan eller ikke ønsker at opfylde lovens krav til investorbeskyttelse, i stedet vil tilbyde investeringer i disse valutaspotforretninger.

Endvidere vil der være risiko for, at manglende dansk regulering vil tiltrække virksomheder, der har fået afslag i lande, hvor området er reguleret, således som det var tilfældet før lov om fondsmæglerselskaber trådte i kraft.

I Storbritannien kræves der tilladelse til denne form for virksomhed, der ikke er omfattet af investeringsservicedirektivet og således ikke omfattes af det »europæiske pas«, hvorved forstås retten til fri etablering af filialer og fri udveksling af tjenesteydelser i andre EU-lande.

Det foreslås, at virksomhedsområdet reguleres ved at tilføje »valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå en fortjeneste ved kursændringer på valuta« i bilag 1, afsnit B, nr. 8.

Da formålet med forslaget ikke er at regulere valutaspotmarkedet som sådan, er veksling af kontantvaluta, som for eksempel vekselkontorerne udfører, ikke omfattet af forslaget.

4. Næringsloven

Udførelsen af valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå en fortjeneste ved kursændringer på valuta er omfattet af begrebet arbitrageforretninger i næringsloven. Næringslovens definition af vekselerervirksomhed foreslås ændret, således at begrebet abitrageforretninger ikke fremover omfatter valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå en fortjeneste ved kursændringer på valuta. Ændringen vil betyde, at vekselerere fremover ikke kan foretage denne form for arbitrageforretninger.

5. Bank- og sparekasseloven

Det foreslås på baggrund af anbefalinger fra udvalget vedrørende langsigtet opsparing, at der indføjes en bestemmelse, som giver mulighed for at placere børneopsparing og boligopsparing i kontant indskud og værdipapirer.

6. Realkreditloven

Ændring af regler for konkursbehandling af et realkreditinstitut

I forbindelse med den udenlandske interesse for danske realkreditinstitutter og disses ønske om en rating af de danske realkreditobligationer har der været stor interesse omkring reglerne om opløsning af realkreditinstitutter.

Baggrunden for interessen i, at der fastsættes regler om opløsning af et realkreditinstitut, er, at enhver retsusikkerhed i regelgrundlaget i sig selv vil indebære en dårligere rating af realkreditobligationerne. Ratingbureauerne har på regelsiden været særligt interesseret i, hvorledes indehavere af realkreditobligationer og andre værdipapirer er stillet i tilfælde af, at et realkreditinstitut kommer i så alvorlige økonomiske vanskeligheder, at instituttet erklæres konkurs.

Det komplicerede i denne sammenhæng er, ud over de særlige hæftelsesforhold, der gælder i de fleste og de største realkreditinstitutter på grund af obligationernes udstedelse i serier med tilhørende seriereservefonde, at en endelig afregning af boregnskabet i forbindelse med konkursbehandling af et realkreditinstitut må afvente det sidste låns udløb eller indfrielse.

Udarbejdelsen af regler om opløsning af et realkreditinstitut i en bekendtgørelse er blevet til ved et udvalgsarbejde mellem Realkreditrådet og Finanstilsynet. Ved en fastsættelse af reglerne er der enighed i udvalget om, at det er af væsentlig betydning, at realkreditloven i videst muligt omfang skal gælde, samt at realkreditinstituttet i konkurssituationen så vidt muligt skal simulere et »levende« institut. Det er endvidere en vigtig forudsætning, at realkreditobligationer bevares som »guldrandede papirer« i tilfælde af, at et realkreditinstitut kommer i så alvorlige økonomiske vanskeligheder, at instituttet erklæres konkurs. Det foreslås på denne baggrund, at der foretages ændringer af realkreditlovens regler om konkursbehandling af et realkreditinstitut i det omfang, formålet med bekendtgørelsen nødvendiggør en fravigelse af konkurslovens regler.

Det skal i den anledning bemærkes, at et realkreditinstitut under betalingsstandsning/konkursbehandling vil være under både det almindelige tilsyn samt under tilsyn fra det af skifteretten beskikkede tilsyn/udpegede kuratorer. Der er således tale om, at realkreditinstituttet under betalingsstandsningen/konkursbehandlingen er under et »dobbelt tilsyn«. De hensyn, der ifølge konkursloven sikrer fordringshavernes interesser, men som antallet af fordringshaverne i et realkreditinstitut taget i betragtning, fraviges ved bekendtgørelsen, vil tilgodeses via dette »dobbelte tilsyn«.

Ændring af indekset for lønudviklingen

Danmarks Statistik er ophørt med at beregne timelønsindekset for industriens arbejdere.

Danmarks Statistik har erstattet timelønsindekset med et nyt summarisk brancheopdelt lønindeks for den private sektor. Det foreslås, at reguleringen af indekslånene ændres så reguleringen pr. 1. januar 1999 og fremover sker på basis af udviklingen i det summariske brancheopdelte lønindeks for den private sektor.

7. Høring

Lovforslaget eller dele heraf har været sendt i høring i følgende ministerier, organisationer og virksomheder:

A/S Bjørnskov og Co., Børsmæglerselskab, Advokatrådet, Alfred Berg Kapitalforvaltning A/S, Amtsrådsforeningen i Danmark, Andelskasseforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Boligselskabernes Landsforening, Børsmæglerforeningen, Carnegie Asset Management A/S, Danmarks Nationalbank, Dansk Handel & Service, Dansk Portefølje Fondsmæglerselskab A/S, Dansk Industri, Dansk O.T.C. Fondsmæglerselskab A/S, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk Aktionærforening, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske Kapitalforvaltning Fondsmægleraktieselskab, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Det Danske Handelskammer, Erhvervsministeriet, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fondsmæglerforeningen, Fondsrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer, FUTOP Clearingcentralen A/S, GP Børsmæglerselskab A/S, Grønlands Hjemmestyre, Henton Fondsmæglerselskab A/S, Håndværksrådet, Indskydergarantifonden, InvesteringsForeningsRådet, J.L. Consult ApS, Justitsministeriet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kongeriget Danmarks Hypotekbank, Københavns Fondsbørs A/S, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Lønmodtagernes Garantifond, Midas Fondsmæglerselskab A/S, Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri, Nexor-Brokers A/S Fondsmæglerselskab, P-H Børsmæglerselskab A/S, Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Sammenslutningen af Danske Andelskasser, Skatteministeriet, Udenrigsministeriet og Værdipapircentralen.

8. Administrative, statsfinansielle og miljømæssige konsekvenser

Forslaget vedrørende børne- og boligopsparing udvider placeringsmulighederne for skattefriheden for de midler, der indskydes på børne- og boligopsparingskonti. Dette må antages dels at medføre et lidt større afkast af indskud på disse konti, dels at ordningerne anvendes i lidt større omfang. Ændringerne vurderes at nedsætte det offentliges skatteprovenue i meget begrænset omfang.

Lovforslaget skønnes for de statslige told- og skattemyndigheder at medføre engangsudgifter til edb m.v. på 0,9 mill. kr. fordelt med 0,5 mill. kr. i 1998 og 0,4 mill. kr. i 1999.

Forslaget vurderes ikke herudover at have administrative, statsfinansielle eller miljømæssige konsekvenser.

9. Erhvervsmæssige konsekvenser

Det vurderes at være af afgørende betydning for den danske finansielle sektors konkurrenceevne, at danske finansielle virksomheder - som clearingdeltagere - kan deltage i internationale betalings- og afviklingssystemer. En deltagelse i udenlandske systemer er også med til at sikre en fortsat god infrastruktur i Danmark i forbindelse med betalingssystemer og elektronisk afvikling af værdipapirhandler, hvilket tillige betyder en styrkelse af konkurrencesituationen.

Med hensyn til det ændrede lønindeks ved regulering af IS-lån forventes det, at reallønsklausulen sjældnere vil blive aktiveret, idet det nye indeks ikke som timelønsindekset har store sæsonmæssige variationer. Reallønsklausulen vil derfor fremover ikke blive aktiveret af »indekstekniske« grunde.

Reallønsklausulen, hvor reguleringen af afdraget sker på baggrund af timelønsindekset, fordi det er steget mindre end nettoprisindekset, har siden 1982 været aktiveret flere gange, især med virkning for den af de to halvårlige terminer, hvor referenceperioden går fra maj til november. I de fleste tilfælde er dette sket, uanset at stigningen i timelønsindekset, opgjort på årsbasis, har været større end stigningen i nettoprisindekset.

Aktivering af reallønsklausulen kan således overvejende henføres til sæsonvariationer i timelønsindekset, der medfører, at stigningen heri er langt større i perioden november til maj end i perioden maj til november.

Hvis det forudsættes, at overgangen til et nyt lønindeks betyder, at aktiveringen af reallønsklausulen fra 1999 og frem sker sjældnere og/eller med mindre styrke end hidtil, vil det - i forhold til en hypotetisk situation med fortsat regulering efter timelønsindekset - medføre begrænsede mindreudgifter til rentebidrag og ydelsesstøtte, begrænsede merudgifter til afdragsbidrag samt - via huslejevirkningen - begrænsede merudgifter til individuel boligstøtte. Den samlede provenueffekt heraf skønnes at være af en størrelsesorden, der ligger inden for almindelig budgetteringsmæssig usikkerhed.

Forslaget vedrørende boligopsparing vurderes ikke at medføre nogen nævneværdig merbelastning af pengeinstitutternes arbejdsbyrde.

10. Forholdet til EU-retten

Rådets direktiv nr. 93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag og Rådets direktiv nr. 93/22/EØF af 10. maj 1998 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 95/26/EF af 29. juni 1995, det såkaldte BCCI-direktiv, er gennemført i dansk ret.

Det foreliggende lovforslag ændrer nogle af de bestemmelser, som hidrører fra disse direktivbestemmelser. Der er alene tale om enkelte ændringer og justeringer indenfor direktivernes rammer.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Lov om værdipapirhandel m.v.

Til nr. 1

Med forslaget bliver valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed, med henblik på at kunderne opnår fortjeneste ved kursændringer på valuta, omfattet af værdipapirhandelslovens §§ 4 a, 5 og 6, jf. bemærkningerne til nr. 4.

Til nr. 2

Bestemmelsen foreslås udvidet til også at omfatte de nye typer specialforeninger, der er omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger. Der er tale om pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger, placeringsforeninger og erhvervsudviklingsforeninger.

Til nr. 3

I medfør af § 4 har værdipapirhandlere, Danmarks Nationalbank og Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning eneret til på erhvervsmæssigt grundlag at rette henvendelse til offentligheden og tilbyde sig som køber, sælger eller formidler af værdipapirer.

Med forslaget får pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber eneret til at formidle og udføre valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved kursændringer på valuta.

Forslaget vil ikke medføre ændringer for pengeinstitutterne, der i henhold til gældende lovgivning kan udføre denne slags forretninger. Realkreditinstitutterne er ikke medtaget i bestemmelsen, da denne form for virksomhed ikke er omfattet af deres tilladelse.

Med forslaget er det ikke hensigten at regulere valutaspotmarkedet som sådan, men alene at regulere en bestemt type virksomhed, der består i at tilbyde tjenesteydelser med valuta på spotbasis i investeringsøjemed, ved gennem gentagne transaktioner at spekulere i kursændringer på valuta.

Det følger af markedskutymer, at valutaspotforretninger er valutaforretninger, der afvikles senest 2 arbejdsdage efter indgåelsesdagen, og at valutaterminsforretninger er valutaforretninger, der afvikles 3 arbejdsdage eller senere efter indgåelsesdagen.

Såfremt de af forslaget omfattede valutaspotforretninger forlænges udover to arbejdsdage, er der tale om valutaterminsforretninger omfattet af § 2, stk. 1, nr. 6 i lov om værdipapirhandel m.v. »Finansielle futures og tilsvarende instrumenter«. Der henvises til bemærkninger til lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v., hvoraf det fremgår, at der med »tilsvarende instrumenter« menes kontrakter, der afregnes kontant på grundlag af blandet andet valutakurser.

Pengemarkedsmæglerne, hvis virksomhed reguleres i lovens kapitel 14, bliver heller ikke berørt af forslaget, idet pengemarkedsmæglernes virksomhed ifølge § 48 afgrænses til drift af markeder mellem de professionelle deltagere på pengemarkedet. § 48, stk. 1, nr. 1, gælder således både pengemarkedsmæglernes drift af et marked for likviditet i danske kroner, mæglernes drift af et marked for valuta samt likviditetsbaserede repoforretninger.

Som følge af at den type virksomhed, som forslaget omfatter, ikke er omfattet af eneretten i § 4, stk. 1, er der opstået et ureguleret område. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 29, om ændring af lov om fondsmæglerselskaber.

Den form for virksomhed, som bestemmelsen omfatter, er karakteriseret ved hurtig og stadig udvikling. For at opfylde et deraf følgende behov for fremtidssikring af bestemmelsen har det været anset for nødvendigt at formulere bestemmelsen bredt.

Forslaget medfører, at de omfattede tjenesteydelser bliver omfattet af regler om god forretningsskik og krav til indretning og udøvelse af værdipapirhandleres virksomhed, som er reguleret i lovens §§ 5 og 6.

»Valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved kursændringer på valuta« er i lovforslagets § 2 om ændring af lov om fondsmæglerselskaber medtaget i bilag 1, afsnit B, som en ny nr. 8.

Det har med forslaget ikke været hensigten, at valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved kursændringer på valuta, skal omfattes af værdipapirbegrebet. Disse valutaspotforretninger er derfor ikke medtaget i § 2 i lov om værdipapirhandel m.v., hvori værdipapirbegrebet defineres. Dette medfører, at værdipapirer som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1 - 10, fortsat vil svare til bilag 1, afsnit B, nr. 1-7, i lov om fondsmæglerselskaber.

Til nr. 4

Det foreslås at præcisere kompetencefordelingen mellem Fondsrådet og Finanstilsynet, således at det fremgår, at de to myndigheder er ligestillede myndigheder med hvert sit kompetenceområde, hvorfor § 7-selskabernes meddelelser skal indbringes for den kompetente myndighed i den konkrete sag.

Til nr. 5

Det foreslås at præcisere hjemlen for Københavns Fondsbørs A/S til at give påtale eller opkræve afgifter ved tilsidesættelse af Fondsbørsens regelsæt. Samtidig foreslås at udvide adgangen til at sanktionere til ikke alene at kunne ske overfor medlemmer af en fondsbørs, men også overfor udstedere, der har værdipapirer optaget til notering på den pågældende fondsbørs.

Nærmere bestemmelser herom må fastsættes i de regler, der skal udstedes af en fondsbørs i henhold til lovens § 19, således at de er udstederne og værdipapirhandlerne bekendt. Herved sikres et operativt instrument for overvågningen af værdipapirmarkedet og påseelsen af de regelsæt, der udstedes af den enkelte fondsbørs i modsætning til f.eks. en afklaring ved voldgift som et alternativt udenretligt tiltag. Tilsidesættelse af loven, bekendtgørelser udstedt i medfør heraf eller grove og gentagne tilsidesættelser af regelsæt udstedt af en fondsbørs vil stadigvæk skulle meldes til Finanstilsynet eller Fondsrådet i henhold til lovens § 11.

Til nr. 6

Det foreslås, at det præciseres i § 32, stk. 3, at Fondsrådet ved fastlæggelse af de nærmere procedureregler for overtagelsestilbud kan fastlægge en særlig forpligtelse for ledelsen i det tilbudsmodtagende selskab til at fremkomme med en objektiv vurdering af det fremsatte tilbud over for aktionærerne.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forudsættes hørt, forinden sådanne bestemmelser udstedes.

Til nr. 7

Bestemmelsen foreslås præciseret, idet praksis har vist det nødvendigt at lægge vægt på handlingernes egnethed til at påvirke kursdannelsen på givne værdipapirer frem for på størrelsen af den aktuelle kursdannelse.

§ 34, stk. 3, nr. 3 foreslås præciset således, at lovens intention om at forhindre transaktioner, der har til formål at påvirke kursdannelsen, uden at dette er markedet bekendt, mellem koncernforbundne selskaber eller selskaber, der kontrolleres af samme person eller personkreds, træder klarere frem.

Til nr. 8

Det foreslås at give Finanstilsynet en adgang til at undtage fra reglen om kursmanipulation i § 34, stk. 3 nr. 3 i visse særlige situationer, hvor indberetning af handel med sig selv herunder handel med koncernforbundne selskaber ikke er kursmanipulation.

Forbud mod at foretage kursmanipulation fremgår af lovens § 39, og er indført for at sikre tilliden til markedet for børsnoterede værdipapirer, og er et væsentligt element i god værdipapirhandelsskik.

Bestemmelsen i § 34, stk. 3 fastlægger betydningen af begrebet »kursmanipulation« således, at handlinger, der er egnet til at påvirke kursen på værdipapirer eller unoterede instrumenter i henhold til bestemmelsen i stk. 1 i en retning, der afviger fra disses værdi i markedet i de i nr. 1- 4 nævnte tilfælde, anses for at være kursmanipulation.

Kursmanipulation, som omfattet af stk. 3 nr. 3, kan forekomme i tilfælde, hvor en person eller en gruppe af personer gennem forskellige værdipapirhandlere handler med sig selv til en kurs, der afviger væsentligt fra den aktuelle markedskurs eller, hvor der indenfor en koncern handles værdipapirer, og disse handler indberettes med det formål at påvirke kursen på værdipapirerne.

Der kan dog opstå situationer, hvor der foretages indberetning af handel med sig selv, uden at dette er kursmanipulation.

Denne problemstilling er aktuel i forbindelse med de forhandlinger, som Københavns Fondsbørs og Stockholms Fondsbørs i øjeblikket fører vedrørende et udvidet samarbejde om et nyt aktiehandelssystem. Såfremt forhandlingerne resulterer i et fremtidigt samarbejde, kan dette betyde, at de danske aktiehandelskutymer bliver ændret, således at langt flere handler sker over fondsbørsens systemer. Dette vil svare til de nuværende svenske handelskutymer. En sådan udvikling må anses for meget positiv.

Et fremtidigt samarbejde vil endvidere resultere i indførelse af et nyt handelssystem, hvor selskaber og selskaber i koncerner kan have dobbelte medlemskaber af det samme marked. F.eks. kan et svensk pengeinstitut være medlem af Københavns Fondsbørs fra filialen i København samt fra moderselskabet i Sverige, hvorved selskabet automatisk vil kunne komme til at handle med sig selv.

De ændrede kutymer, det nye handelssystem og »dobbelte medlemskaber« kan således betyde, at der vil kunne forekomme handler over handelssystemet, som umiddelbart ser ud til at være handel med sig selv. En værdipapirhandler kan f.eks. på kunders vegne afgive både en købsordre og en salgsordre på den samme aktie. Såfremt sådanne ordre »mødes«, kan der siges at være tale om handel med sig selv. I sådanne situationer, hvor der ikke er et kursmanipulationssigte med transaktionen, giver bestemmelsen Finanstilsynet mulighed for at undtage sådanne transaktioner fra de handlinger, der efter § 34, stk. 3, nr. 3 anses for at være kursmanipulation, og dermed ulovlige jf. § 39, stk. 1.

I forbindelse med udstedelse af en bekendtgørelse vil Finanstilsynet som betingelse for at undtage visse situationer kunne stille nærmere krav til parternes indberetninger.

Til nr. 9

Det foreslås, at ordene »autoriserede« og »autoriseret« slettes som overflødige, idet alle pengemarkedsmæglere omfattet af loven vil have opnået tilladelse i henhold til lovens § 8.

Til nr. 10

Der henvises til bemærkningerne til nr. 9.

Til nr. 11

I bestemmelsen præciseres det, at en clearingcentrals forpligtelser til herunder gennem regelfastsættelse at sikre alle berørte en ligelig behandling ikke vedrører betalingsafviklingen og betingelserne herfor i Danmarks Nationalbank.

Ved clearing og afvikling af transaktioner med værdipapirer udregnes nettokøbs- og salgspositioner i hvert enkelt værdipapir og en nettolikviditetsposition af Værdipapircentralen i sin egenskab af clearingcentral. Afviklingen heraf for så vidt angår værdipapirer finder sted i Værdipapircentralen, medens afviklingen af betalingssiden finder sted i Danmarks Nationalbank.

Som det fremgår af de oprindelige bemærkninger til bestemmelsen, er denne ikke til hinder for lagdelt clearing, hvorved alle berørte parter i clearingen og afviklingen ikke behøver at blive behandlet ligeligt. Ligebehandlingsprincippet medfører alene, at alle, der befinder sig i samme situation, skal behandles ens. Ved varetagelsen af rollen som afviklingsbank forestår Danmarks Nationalbank kontantafviklingen for samtlige primære deltagere i Værdipapircentralen. Nationalbankens udførelse af betalingsafviklingen må i denne henseende betragtes som en integreret del af Værdipapircentralens afviklingssystem, jf. § 50.

Værdipapircentralen og Danmarks Nationalbank har bilateralt indgået en aftale indeholdende vilkårene for denne kontantafvikling, der foregår i Nationalbanken. Aftalen er i overensstemmelse med de generelle vilkår for betalingsafvikling i Nationalbanken, der dels er fastsat efter forhandling med clearingcentraler og betalingssystemer, hvor betalingen afvikles over konti i Nationalbanken, dels har baggrund i internationale regelsæt. Herigennem sikrer Nationalbanken bl.a., at betalingssystemerne overholder Lamfalussystandarderne som aftalt mellem EU-centralbankerne. Lamfalussystandarderne foreskriver bl.a., at multilaterale nettingsystemer skal have objektive og offentliggjorte adgangskriterier, som sikrer fair og åben adgang.

Den foreslåede bestemmelse fastslår, at Nationalbanken har ret til at fastsætte egne forretningsbetingelser, som sikrer, at Nationalbanken overholder sine internationale forpligtelser.

Den foreslåede bestemmelse berører ikke clearingcentralers mulighed for at fastsætte forskellige vilkår for de »berørte« parter på grundlag af saglige og objektive kriterier, i det omfang de »berørte« parter befinder sig i forskellige situationer.

Til nr. 12

I bestemmelsen foreslås, at Danmarks Nationalbank også i sin egenskab af afviklingsbank for clearingcentraler får mulighed for at yde lån i medfør af bestemmelsen. Der henvises til bemærkningerne til nr. 11.

Til nr. 13

Formålet med forslaget er at gøre det muligt for danske clearingdeltagere at deltage i betalings- og afviklingssystemer. Konkret er flere af de større danske pengeinstitutter interesseret i at kunne tilslutte sig ECHO (Exchange Clearing House Ltd., London), som er et betalings- og afviklingssystem placeret i London. Danske kroner afvikles i systemet, men danske pengeinstitutter kan for øjeblikket ikke deltage i denne clearing og afvikling. Det er et krav for tilslutning til f.eks. ECHO, at de foretagne marginindbetalinger over for ECHO er juridisk uomstødelige efter den nationale lovgivning, der gælder for det pågældende pengeinstitut. I modsat fald opnås ikke den grundlæggende sikkerhed i systemet med begrænsning af afviklings- og systemrisici m.v., som netop er formålet.

ECHO fungerer på den måde, at ECHO - efter at bekræftelser på parternes aftale er sammenkørt i betalingssystemet - indtræder som part i aftalen mellem parterne og forpligter sig fra tidspunktet fra aftalens indgåelse til, at betalingerne gennemføres som aftalt. Deltagerne skal herefter - hvis det bliver nødvendigt - kunne foretage marginindbetalinger, uden risiko for at disse kan omstødes efter national lovgivning.

Marginindbetalinger er sikkerhedsstillelser for markedsrisikoen, hvorved der stilles sikkerhed for kursændringer i afviklingsperioden. Der findes to typer af marginindbetalinger: initialmargin og løbende margin. Initialmargin stilles senest samtidig med indgåelsen af forretningen, hvorimod den løbende margin skal indbetales hvor allerede stillet sikkerhed ikke dækker en deltagers forpligtelser opgjort af ECHO en konkret dag. Beløbet kan først opgøres, når alle anmeldte transaktioner den pågældende dag er gennemgået af ECHO.

Da de krævede marginindbetalinger og sikkerhedsstillelser finder sted, efter at forpligtelserne er påtaget, og efter at ECHO er indtrådt som part, kan der være tvivl om, hvorvidt de omhandlede marginindbetalinger i relation til konkursloven må karakteriseres som sikkerhedsstillelse for gammel gæld.

Konkurslovens regler bygger på et princip om ligelighed mellem alle kreditorer. Under hensyn hertil indeholder loven bestemmelser, der giver mulighed for at omstøde visse dispositioner, der enten har formindsket boets aktivmasse eller forøget dets gæld, eller som vil medføre en anden fordeling mellem kreditorerne end den, der følger af lovens regler.

Ifølge konkurslovens § 70, stk. 1, kan panteret eller anden sikkerhedsret, som ikke er tilsagt fordringshaveren ved gældens stiftelse, eller som ikke er sikret mod retsforfølgning uden unødigt ophold efter gældens stiftelse, fordres omstødt, hvis sikringsakten er foretaget senere end tre måneder før fristdagen. Formålet med bestemmelsen, der omhandler omstødelse af »pant for gammel gæld«, er at hindre dispositioner, der er til skade for de øvrige kreditorer, og som i almindelighed kun foretages, hvis kreditors tillid til skyldnerens økonomiske formåen er svækket.

En clearingdeltagers sikkerhedsstillelse i form af marginindbetalinger for »gammel« gæld må antages at blive omfattet af bestemmelsen i konkurslovens § 70, stk. 1, og dispositionen vil således kunne omstødes efter de gældende regler, hvis sikkerheden er stillet senere end tre måneder før fristdagen.

En fravigelse af konkurslovens generelle regler kan kun begrundes i tungtvejende samfundsøkonomiske hensyn. For danske pengeinstitutters konkurrencestilling og den danske finansielle sektors infrastruktur er det af stor betydning at begrænse de finansielle institutters risici.

I forbindelse med afvikling af hovedsageligt valutaforretninger kan de finansielle institutters ricisi - indtil afviklingen er sket - løbe op i enorme summer. G 10-landenes centralbanker har udarbejdet »Report on Settelment Risk in Foreign Exchange Transactions«, hvori der er opregnet en række anbefalinger for, hvorledes markedsdeltagerne mindsker afviklingsrisikoen, bl.a. gennem deltagelse i clearingcentraler.

ECHO er etableret med det formål at begrænse afviklingsricisi på valutaforretninger mellem parterne.

Når to aktører på de internationale valutamarkeder handler med hinanden, indebærer handlen, at der udveksles to betalinger, idet begge parter separat skal indlevere et valutabeløb til modparten. Overførslen af beløbene sker på afviklingsdagen to dage efter aftaledagen. I praksis afsender parterne uafhængigt af hinanden betalingsinstruks til hver sin korrespondentbank om at overføre det solgte beløb til modpartens konto hos dennes korrespondentbank. Af praktiske årsager afsendes instrukserne typisk dagen før afviklingsdagen og uden vished for, om modparten udfører sin betaling. Risikoen for, at modparten ikke har levet op til sin forpligtelse, samtidig med at man selv har leveret den solgte valuta, benævnes som afviklingsrisiko. Denne undgås typisk ved handel med værdipapirer, idet ydelse og modydelse afvikles i een proces. Denne samtidighed i ydelserne er dog vanskeligt opnåelig ved valutahandel, idet afviklingen af hver valuta finder sted i de to forskellige lande, hvis valutaer indgår i handlen.

Den gældende markedspraksis indebærer således, at afviklingsrisikoen løber over mindst to dage, og i praksis kan der gå op til 3-4 dage, før en part har vished for at have modtaget sin betaling. ECHO reducerer afviklingsrisikoen til en enkelt dag. Dette skyldes, at ECHO ikke foretager betalinger for en given dag, før ECHO har uigenkaldelig sikkerhed for, at deltagerne har overholdt deres forpligtelser vedrørende dagen forinden.

I tillæg hertil begrænses risiciene gennem netting jf. nedenfor samt marginindbetalinger. Tab herudover bæres af en falleret deltagers handelspartnere. ECHO's deltagere skal derfor stadig foretage kreditvurdering af handelspartnere, og i systemet er der i øvrigt indført grænser for, hvor stor en risiko en deltager må løbe på en anden. Et dårligt drevet pengeinstitut må således fortsat påregne konsekvenser heraf i form af reducerede handelsmuligheder.

Værdipapirhandelsloven indeholder i dag regler om, at transaktioner mellem flere parter (i clearingcentraler og betalingssystemer) kan afvikles mod hinanden uanset at en af parterne erklæres konkurs el. lign. Disse regler sikrer, at afviklingen/modregningen af de underliggende fordringer, f.eks. betalinger i forskellige valutaer kan finde sted, uanset konkurs. De allerede eksisterende regler skal således alene udvides til også at omfatte den sikkerhed (margin), der stilles for gennemførelsen af betalingen af en evt. restfordring (efter modregning har fundet sted).

Der er ikke tale om et særligt dansk problem, men et problem der gør eller har gjort sig gældende i de fleste vestlige landes konkurslove, herunder ikke mindst i de nordiske landes konkurslove. I disse lande er problemet imidlertid løst. I Sverige blev der vedtaget regler på området i december 1996, og i Norge blev der vedtaget regler i juni 1997. I begge disse lande er reglerne indsat i de love, der svarer til den danske værdipapirhandelslov. Efter dansk ret er der nærmere tale om, at indbetaling af løbende margin kan være omstødeligt som pant for gammel gæld. Derimod kan initialmargin ikke omstødes efter de gældende regler, idet sikkerheden er stillet senest samtidig med indgåelsen af forretningen.

I den danske værdipapirhandelslov er der som ovenfor anført allerede regler vedrørende netting. Med disse regler kan der siges, at være sket en fravigelse af konkurslovens overordnede princip om lige behandling af konkursboets kreditorer. Den overordnede samfundsmæssige interesse i, at den netting, der finder sted mellem deltagerne på det finansielle marked, fungerer effektivt og kan gennemføres, selv om en af deltagerne erklæres konkurs el. lign., er således vurderet som værende et vægtigt hensyn. De foreslåede marginregler er efter deres funktion alene et naturligt supplement til netting-reglerne.

Der er således flere hensyn, der taler for, at give pengeinstitutterne den foreslåede særstilling i forhold til konkurslovens generelle regler.

Over for disse hensyn står hensynet til det konkursretlige ligelighedsprincip mellem kreditorerne i et konkursbo. Der er i denne sammenhæng fra nogle af de hørte blevet fremført en betænkelighed ved at fravige ligelighedsprincippet i konkursloven.

Den grundlæggende sikkerhed i netting- og clearingsystemet består i en eliminering af afvikling- og systemrisici og dermed en sikring af den samfundsmæssige interesse i, at betalingsformidlingen fungerer effektivt og sikkert.

Systemet indebærer, at selvom en deltager ikke er i stand til at indfri sine forpligtelser vil dette ikke medføre risiko for, at systemet bryder sammen med den følgevirkning at betalinger og leveringer til tredjemand forsinkes med evt. erstatningsansvar og andre fordyrende omkostninger for disse til følge.

Lovforslaget vil i visse henseender give betalings- og afviklingssystemer en fortrinsstilling, men der er som ovenfor nævnt samfundsøkonomiske hensyn, der findes at begrunde en fravigelse af ligelighedsprincippet. Det er således af stor betydning, at de finansielle institutter begrænser deres afviklingsrisici mest muligt ligesom hensynet til de danske pengeinstitutters konkurrencestilling taler for en fravigelse. Disse og de tidligere anførte samfundsøkonomiske hensyn findes at måtte veje tungest i denne sammenhæng.

Det foreslås derfor, at det ikke skal være muligt at omstøde visse former for sikkerhedsstillelse, nemlig de såkaldte marginindbetalinger i betalings- og afviklingssystemer efter reglen i konkurslovens § 70, stk. 1. Disse marginindbetalinger kan erlægges i kontanter, værdipapirer eller etableres på anden måde, f.eks. ved indgåelse af repoforretninger.

Omstødelse kan dog ske, hvis ikke sikkerheden er stillet uden unødigt ophold. Såfremt afviklingssystemet først forpligtes til gennemførelse senest på dagen før afviklingsdagen skal sikkerheden stilles uden ugrundet ophold efter, at sikkerhedsstillelsen skal være stillet i henhold til systemets regelsæt. Dette indebærer, at Finanstilsynet i forbindelse med en godkendelse af tilslutningsaftaler skal undersøge, om aftalerne indeholder de fornødne bestemmelser herom. Indeholder aftalen sådanne bestemmelser og overholdes disse, må sikkerheden antages ikke at kunne omstødes. Endvidere må sikkerheden ikke være stillet under sådanne omstændigheder, at den ikke fremstår som ordinær. Er sikkerheden således stillet i overensstemmelse med tilslutningsaftalen, og denne er godkendt i Finanstilsynet, må sikkerheden antages at fremstå som ordinær.

Samtidig skal det bemærkes, at det alene er omstødelse over for systemet, der ikke kan lade sig gøre. Når en clearingdeltager således går konkurs el. lign., har boet fortsat mulighed for at føre omstødelsessager uden for systemet mod de deltagere, der har modtaget betaling eller levering, f.eks. i kraft af, at betalingen er sket på et tidspunkt, hvor clearingdeltageren har været i økonomiske vanskeligheder.

Til nr. 14

Det foreslås at præcisere, at Fondsrådet er et uafhængigt, kollegialt organ, der ikke, som Finanstilsynet, står under økonomiministerens instruktionsbeføjelser. Dette betyder, at Fondsrådet har den fulde kompetence på sit område, herunder til at tage stilling til politianmeldelse. Økonomiministeren har, uanset der ikke er instruktionsbeføjelse, altid mulighed for at rette henvendelse til Fondsrådet med anmodning om Rådets stillingtagen.

Til nr. 15

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 16

Det foreslås at præcisere, at Fondsrådet og Finanstilsynet er to ligestillede kompetente forvaltningsmyndigheder med hvert sit kompetenceområde i relation til påseelse af lovens overholdelse.

Ved at fremhæve, at Finanstilsynet som sekretariat for Fondsrådet optræder på dettes vegne, tilkendegives det, at sekretariatet ikke er underlagt ministerens beføjelser.

Henvisningen i § 84, stk. 2, til § 50, stk. 1, (tidligere § 50, stk. 4) i bank- og sparekasseloven foreslås erstattet af en gengivelse heraf tilpasset til de særlige selskaber og institutter, der er omfattet af værdipapirhandelsloven.

I stk. 3 er fastholdt henvisningen til bank- og sparekasselovens § 51 vedrørende medarbejderes andre hverv, spekulation og indgåelse af engagement eller sikkerhedsstillelse overfor pengeinstitutter m.v.

Til nr. 17-20

Der henvises til bemærkningerne til nr. 9.

Til nr. 21

Med forslaget bliver det strafbart at overtræde eneretten til at rette henvendelse til offentligheden med tilbud om at formidle eller udføre valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved kursændring på valuta.

Forslaget svarer til, hvad der er gældende for overtrædelse af eneretten til erhvervsmæssigt at rette henvendelse offentligheden og tilbyde sig som køber, sælger eller formidler af værdipapirer.

Til nr. 22

Det foreslås præciseret, at både Finanstilsynet og Fondsrådet har kompetence til at offentliggøre pålæg, suspendere eller slette værdipapirer fra notering.

Til nr. 23

Der henvises til bemærkningerne til nr. 9.

Til nr. 24

Bestemmelsen der vedrører lov om en værdipapircentral foreslås ophævet, idet det foreslås at ophæve lov om en værdipapircentral, jf. bemærkningerne til nr. 25.

Til nr. 25

Det foreslås ved § 4, stk. 2, at ophæve lov om en værdipapircentral og overføre de resterende struktur- og ledelsesbestemmelser til værdipapirhandelsloven både som et led i regelforenklingen og som en præcisering af, at Værdipapircentralen alene har særlig regulering for så vidt angår selskabsstruktur og ledelse, men ikke for så vidt angår den virksomhed, der udøves. Denne er underlagt værdipapirhandelslovens bestemmelser herom, jf. § 127, stk. 2 og 3, herunder de almindelige fællesbestemmelser i kapitel 3 med de fornødne tillempelser.

Bekendtgørelse nr. 66 af 22. februar 1984 om arbejdstageres valg af medlemmer til bestyrelsen i Værdipapircentralen vil skulle udstedes på ny.

De resterende bestemmelser i lov om en værdipapircentral for så vidt angår omkostninger (§ 21), årsregnskab (§ 22) og systemrevision (§ 26, stk. 3) er ikke overført, da de indholdsmæssigt allerede findes i værdipapirhandelslovens § 14 og kapitel 24. Der vil imidlertid skulle udarbejdes en ny systemrevisionsbekendtgørelse i henhold til § 14 til afløsning af gældende bekendtgørelse nr. 960 af 7. december 1992 om systemrevisionens gennemførelse i Værdipapircentralen.

Til § 2

Lov om fondsmæglerselskaber

Til nr. 1

Forslaget præciserer, at Finanstilsynets mulighed for at tillade fondsmæglerselskaber at udføre tjenesteydelser med andre instrumenter end de i bilag 1, afsnit B, nævnte alene vedrører instrumenter og kontrakter, som Fondsrådet i medfør af § 2, stk. 1, nr. 12, i lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v. har truffet beslutning om. Sådanne instrumenter vil være omfattet af værdipapirhandlernes eneret i medfør af § 4, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.

Til nr. 2

Forslaget indebærer, at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte regler for, hvilke andre instrumenter og kontrakter fondsmæglerselskaber kan tilbyde tjenesteydelser med udover dem, der fremgår af § 1, stk. 2 og 4.

Baggrunden herfor er, at der i dag er tjenesteydelser med instrumenter og kontrakter, der ikke er omfattet af den finansielle tilsynslovgivning og derfor kan udføres uden tilladelse fra Finanstilsynet af andre end værdipapirhandlere. Der kan som eksempler nævnes valutaspotforretninger udover de valutatransaktioner, der kan udføres som accessorisk tjenesteydelse i henhold til bilaget, og valutaspotforretninger, der ikke er omfattet af den foreslåede nr. 8 til bilag 1, afsnit B, samt formidling af kommanditselskabsandele og interessentskabsandele i selskaber med mindre end 10 deltagere og partsrederiandele. Det er hensigtsmæssigt at åbne mulighed for, at denne virksomhed tillige kan udføres af fondsmæglerselskaber.

Tjenesteydelser i forbindelse med disse instrumenter og kontrakter vil ikke være omfattet af eneretten i henhold til § 4, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. og »det europæiske pas«.

I henhold til den hidtidige bestemmelse i § 1, stk. 5, kan fondsmæglerselskaber formidle tinglyste negotiable pantebreve i fast ejendom eller løsøre. Det forudsættes, at Finanstilsynet udnytter den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om, at fondsmæglerselskaber fortsat kan formidle sådanne pantebreve.

Efter bestemmelsen kan Finanstilsynet fastsætte, hvilke tjenesteydelser der kan udøves med de enkelte instrumenter og kontrakter.

Til nr. 3

Forslaget følger princippet i artikel 3 i Rådets direktiv om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag 93/6/EØF, hvorefter besiddelse af positioner i finansielle instrumenter med henblik på at investere selskabets egenkapital ikke betragtes som handel for egen regning.

Forslaget fastslår, at fondsmæglerselskaber, der er omfattet af § 3, stk. 3, og som derfor ikke kan udføre forretninger for egen regning med de i bilag 1, afsnit B, nævnte instrumenter, kan placere den ansvarlige kapital i aktier og obligationer, der er optaget til notering på en fondsbørs, samt andele i investeringsforeninger, uden at en sådan placering medfører det høje kapitalkrav i § 3, stk. 2.

Summen af den bogførte værdi af disse værdipapirer og den bogførte værdi af eventuelle finansielle anlægsaktiver, jf. Finanstilsynets bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse for fondsmæglerselskaber af 10. januar 1996, kan maksimalt udgøre 100 pct. af den ansvarlige kapital. Positioner i værdipapirer, der er omfattet af bestemmelsen, indgår i selskabets handelsbeholdning, jf. Finanstilsynets bekendtgørelse af 10. januar 1996 om kapitaldækningsregler for fondsmæglerselskaber.

Afgrænsningen af værdipapirer, der er omfattet af bestemmelsen, og værdipapirer m.v., der ikke er omfattet af bestemmelsen, herunder unoterede aktier og obligationer samt andele i specialforeninger og afledte finansielle instrumenter, er fastlagt på baggrund af en generel vurdering af de forskellige aktivers typiske risici og likviditet. Hertil kommer, at værdiansættelse af de aktiver, der er omfattet af bestemmelsen, er enkel og gennemsigtig.

Bestemmelsen vedrører ikke fondsmæglerselskabers mulighed for at besidde finansielle anlægsaktiver, herunder unoterede aktier i datterselskaber.

Bestemmelserne i kapitel 6 og 7 om henholdsvis solvens og midlernes anbringelse og likviditet omfatter også investering af selskabets ansvarlige kapital.

Til nr. 4 og 5

Forslagene præciserer, at bestyrelsen skal fastlægge, hvilke risici direktionen uden bestyrelsens forudgående beslutning må påføre selskabet. Bestemmelserne er et supplement til § 56, stk. 5, i aktieselskabsloven, hvorefter bestyrelsen skal fastsætte retningslinier for arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og direktionen, og som i henhold til § 13, stk. 1, også finder anvendelse på fondsmæglerselskaber, selv om de ikke er børsnoterede selskaber.

Til nr. 6

Forslaget præciserer, at selskabet skal udarbejde skriftlige forretningsgange for alle væsentlige aktivitetsområder. Bestemmelsen svarer til § 18 a, stk. 1, nr. 2), i lov om banker og sparekasser m.v.

Til nr. 7

Forslaget indebærer, at Finanstilsynet bemyndiges til i vejledninger at fastsætte retningslinier for de i stk. 1 nævnte områder. Bestemmelsen svarer til § 18 a, stk. 2, i lov om banker og sparekasser m.v.

Til nr. 8

Forslaget er udtryk for redaktionelle rettelser og indebærer ingen indholdsmæssige ændringer.

§ 21 svarer til bank- og sparekasselovens § 24, der hidrører fra 2. bankdirektiv, artikel 12. Fondsmæglerselskaber er ikke omfattet af 2. bankdirektiv, men bestemmelserne i § 21 er medtaget for at stille fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter lige.

Til nr. 9

Forslaget er udtryk for en redaktionel rettelse og indebærer ingen indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 10

Ændringen medfører, at et fondsmæglerselskabs associerede virksomheder indgår i kredsen af koncernforbundne virksomheder.

Ved affattelsen af den nuværende bestemmelse forventedes det, at fondsmæglerselskaber ikke ville have associerede virksomheder. I praksis har dette dog vist sig at være tilfældet, hvorfor det foreslås at lade associerede virksomheder indgå i kredsen af koncernforbundne virksomheder i lighed med det for de øvrige finansielle virksomheder gældende.

Til nr. 11

Forslaget medfører, at tilladelsen kan inddrages, hvis en aktionær, der ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen, skønnes at ville modvirke en forsvarlig drift af selskabet. Herved bringes bestemmelsen i overensstemmelse med § 43, stk. 1, nr. 4), i bank- og sparekasseloven.

Til nr. 12

Ændringerne i henvisningerne sker som følge af ændringer i lov om banker og sparekasser m.v. ved lov nr. 376 af 22. maj 1996.

Til nr. 13

Forslaget skal ses på baggrund af, at der i Danmark inden for de senere år er etableret virksomheder, der tilbyder kunder tjenesteydelser med valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå fortjeneste ved kursændringer på valuta. Der er tale om valutaspotforretninger, hvor der gennem gentagne transaktioner spekuleres i kursændringer på valuta.

Det er i lovforslagets § 1 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. foreslået, at pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber får eneret til at rette henvendelse til offentligheden og tilbyde de pågældende valutaspotforretninger.

Det har imidlertid ikke med forslaget været hensigten, at valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed, med henblik på at kunderne opnår fortjeneste ved kursændring på valuta, skal omfattes af værdipapirbegrebet, således som det er defineret i § 2, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.

Disse valutaspotforretninger er derfor ikke medtaget i § 2, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. Dette medfører, at værdipapirer, som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-10, fortsat vil svare til bilag 1, afsnit B, nr. 1-7, i lov om fondsmæglerselskaber. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v.

Valutaspotforretninger defineres som valutaforretninger, der afvikles senest 2 arbejdsdage efter indgåelsesdagen.

Såfremt de af forslaget omfattede valutaspotforretninger forlænges ud over 2 arbejdsdage, er der tale om valutaterminsforretninger omfattet af bilag 1, afsnit B, nr. 3 »Finansielle futures, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant«.

Fondsmæglerselskaber kan i henhold til bilag 1, afsnit C, som accessoriske tjenesteydelser udføre valutatransaktioner, når de pågældende transaktioner er et led i ydelsen af investeringsservice. Den virksomhed, der ønskes reguleret med lovforslaget, består i at tilbyde tjenesteydelser med valuta på spotbasis i investeringsøjemed, ved gennem gentagne transaktioner at spekulere i kursændringer på valuta.

I Storbritannien kræves der tilladelse til denne form for virksomhed, der ikke er omfattet af investeringsservicedirektivet og således ikke omfattes af »det europæiske pas«, hvorved forstås retten til fri etablering af filialer og fri udveksling af tjenesteydelser i andre EU-lande.

Hidtil er der kun etableret få virksomheder, der formidler eller udfører disse valutaspotforretninger. Såfremt virksomhedsområdet ikke reguleres, vil der imidlertid være risiko for, at virksomheder, der har fået afslag på ansøgning om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed, i stedet vil tilbyde tjenesteydelser med disse valutaspotforretninger.

Endvidere vil der være risiko for, at manglende dansk regulering vil tiltrække virksomheder, der har fået afslag i andre lande, hvor området er reguleret, således som det var tilfældet før lov om fondsmæglerselskaber trådte i kraft.

Da formålet med forslaget ikke er at regulere valutatransaktioner som sådan, er veksling af kontantvaluta, som for eksempel vekselkontorerne udfører, ikke omfattet af eneretten i lov om værdipapirhandel m.v. og tilladelseskravet i lov om fondsmæglerselskaber. Konsekvensen heraf er, at disse virksomheder stadig vil være omfattet af næringsloven og fortsat skal have næringsbrev efter denne lov.

Til § 3

Næringsloven

Det foreslås at ændre definitionen af vekselerervirksomhed i næringslovens § 22, stk. 1, da valutaspotforretninger omfattet af bilag 1, afsnit B, nr. 8, er omfattet af begrebet arbitageforretninger.

Det er i det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om værdipapirhandel m.v. foreslået, at pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber får eneret til erhvervsmæssigt at rette henvendelse til offentligheden og tilbyde at formidle eller udføre valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved kursændring på valuta.

Det betyder, at vekselerere fremover ikke skal kunne udføre valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved kursændringer på valuta. Derfor er det i bestemmelsen fastslået, at arbitrageforretninger, der er omfattet af lov om værdipapirhandel m.v. § 4 a, ikke henhører under næringslovens begreb.

Til § 4

Lov om banker og sparekasser m.v.

Til nr. 1

Overskriften til kapitel 9 a i bank- og sparekasseloven ændres som følge af ændringerne beskrevet i nr. 2

Til nr. 2

Forslaget er et led i gennemførelsen af udvalget vedrørende langsigtet opsparings (opsparingsudvalget) anbefalinger.

Med forslaget åbnes op for, at børneopsparing og boligopsparing kan placeres i værdipapirer.

Børneopsparing reguleres af bekendtgørelse nr. 815 af 27. oktober 1997 om børneopsparings- og selvpensioneringskonti. I følge denne kan pengeinstitutter modtage indskud til opsparing, som har familieforsørgelse til formål.

Bekendtgørelsen angiver ikke udtrykkeligt, hvordan placering af midler til børneopsparing kan foretages. Ordvalget leder dog hen på egentlige kontaktkonti, dels i selve bekendtgørelsens overskrift, dels i ordvalget i de enkelte bestemmelser.

Børneopsparingsmidler kan efter gældende regler kun placeres på kontantkonti i pengeinstitutter. Ved forslaget bemyndiges Finanstilsynet til at fastsætte nye placeringsregler for børneopsparingsmidler. Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til at give adgang til at placere børneopsparingsmidler i værdipapirer.

Opsparingsudvalget foreslår, at placeringsreglerne for børneopsparingsmidler udstedes i medfør af en bekendtgørelse.

Placeringsreglerne foreslås at omfatte de fleste af de placeringsmuligheder, der gælder for placering af puljemidler i pengeinstitutter.

Med forslaget kan en kunde, som ønsker at oprette en børneopsparing, vælge at placere opsparingen enten som et kontantindskud i et pengeinstitut, som puljeindlån eller i et særskilt depot.

Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for placeringen af midlerne.

Som led i initiativerne for at styrke opsparingen vedtog Folketinget i oktober 1997 en ny lov om boligopsparing.

Med loven bestemmes det, at der kan ske indbetaling med henblik på tilvejebringelse eller forbedring af bolig i Danmark.

Renteindtægten er - ligesom det er tilfælde for børneopsparingskonti - fritaget for beskatning. Opsparingsudvalget anbefaler på denne baggrund, at der for de nye boligopsparinger åbnes op for placeringer af midler svarende til de anbefalede placeringsmuligheder for børneopsparingskonti.

Med forslaget vil en boligopsparing kunne anbringes som kontant indskud i et pengeinstitut, som puljeindlån eller i et særskilt depot.

Til nr. 3

Forslaget er en konsekvens af opsparingsudvalgets anbefaling om, at placeringsreglerne for såvel kapitalpension, ratepension og selvpension såvel som placeringsreglerne for børneopsparing og boligopsparing, bør udstedes i en bekendtgørelse.

Til nr. 4

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring under nr. 2.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring under nr. 3.

Til § 5

Grønlandsbanken

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den adgang direktører m.fl. i finansielle institutter hidtil har haft til at være bestyrelsesmedlem i Grønlandsbanken A/S, i henhold til Finanstilsynets praksis, videreføres.

Til § 6

Realkreditloven

Til nr. 1

Bestemmelsens stk. 1-5 svarer til den gældende lovs § 23, idet dog indekset for lønudviklingen er ændret.

Danmarks Statistik er ophørt med at beregne timelønsindekset for industriens arbejdere. Dette indeks er beregnet for sidste gang for november 1997. Det forhold, der danner grundlag for reguleringen pr. 1. januar og pr. 1. juli, er ændringen i det valgte indeks i løbet af en seks måneders periode, der er afsluttet 7 måneder før regulering finder sted. Reguleringen pr. 1. juli 1998 er således den sidste regulering, der vil kunne ske på grundlag af timelønsindekset.

Danmarks Statistik har erstattet timelønsindekset med et nyt summarisk brancheopdelt lønindeks for den private sektor. Dette indeks, der første gang er beregnet for februar 1996, beregnes kvartalsvist - herunder i maj og november.

Det nye indeks dækker hele den private sektor og er ikke opdelt på funktionærer og timelønnede. Lønbegrebet svarer til det hidtidige timelønsindeks' lønbegreb. Der foretages dog en sæsonudjævning af det betalte fravær og af de betalinger, der ikke vedrører en bestemt lønperiode, men f.eks. er optjent over hele året. Det indebærer, at det nye indeks ikke som timelønsindeks har store sæsonmæssige variationer. Årsstigningstakter opgjort efter det nye indeks' principper vil dog i teorien svare til årsstigningstakter opgjort efter det hidtidige timelønsindeks' principper.

Ved indførelsen af indekslånene i 1982 var den aktuelle situation forudset. Således er det i Boligstyrelsens cirkulære af 21. september 1982 om indeksregulerede realkreditlån, pkt. 3.2., anført, at »hvis Danmarks Statistik skulle ophøre med at beregne nettoprisindekset eller timelønsindekset, vil i stedet blive anvendt det indeks, der efter Danmarks Statistiks opfattelse bedst afspejler de forhold, som henholdsvis nettoprisindekset og timelønsindekset har belyst«. Dette forhold fremgår dog ikke af alle pantebreve, der er sikkerhedsgrundlag for indekslån, type IS.

Det foreslås, at reguleringen pr. 1. juli 1998 sker som hidtil, men at reguleringen pr. 1. januar 1999 i givet fald skal ske på basis af udviklingen i det summarisike brancheopdelte lønindeks for den private sektor.

Til 2-7

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringer i lov om almene boliger m.v.

De pågældende ændringer, som er gennemført henholdsvis ved lov nr. 380 af 10. juni 1997 og lov nr. 970 af 17. december 1997, har bl.a. bevirket ændringer i styrings- og finansieringsreglerne for det støttede boligbyggeri.

Til 8-11

Den foreslåede ændring er en konsekvens af vedtagelsen af lov om byfornyelse, jf. lov nr. 381 af 10. juni 1997, hvorefter der i begrænset omfang er skabt mulighed for at opføre nybyggeri af boliger til erstatning for bygninger, der nedrives i medfør af lov om byfornyelse.

Ændringerne indebærer, at nybyggeri omfattet af lov om byfornyelse efter bygherrens valg - i lighed med, hvad der gælder for ombygninger efter lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring og lov om byfornyelse - kan finansieres med indekslån type IS eller med 30-årige fast forrentede nominallån. Nybygningstabet finansieres altid med indekslån, type IS.

Til nr. 12 og 13

Reglerne i realkreditloven vedrørende konkursbehandling af et realkreditinstitut foreslås ændret for at sikre en afvikling af et konkursramt realkreditinstitut, der stræber efter så »normale« betalinger til obligationsejerne m.v. som muligt under konkursen.

En forudsætning for, at obligationsejerne m.v. kan fyldestgøres efter den aftalte afdragstakt, og at boet i det hele taget kan afvikles, er, at det sikres, at udgifter til kurator og personale m.v. dækkes af seriens indtægter før endog separatister, jf. den foreslåede tilføjelse i stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt . Udgifterne skal blandt andet dække lønomkostninger til det personale, som det vil være nødvendigt at bibeholde for at udsende terminsopkrævninger og lignende, idet dette er en forudsætning for, at obligationsejerne m.v. kan fyldestgøres efter den aftalte afdragstakt. Hertil kommer salær til kurator.

Det er endvidere en forudsætning, at boet ikke kan erlægge en ydelse til opfyldelse af krav fra obligationsejerne m.v. på et tidligere tidspunkt, end realkreditinstituttet var berettiget til at frigøre sig ved erlæggelse af ydelsen, jf. det foreslåede stk. 3, ligesom det er nødvendigt for, at konkursbehandling af et realkreditinstitut kan gennemføres, at boet ikke kan opsige låneaftaler sikret ved tinglyst pantebrev i fast ejendom i videre omfang, end der tilkom realkreditinstituttet, jf. det foreslåede stk. 4.

Herudover foreslås i stk. 5 en indskrænkning af boets beføjelser, således at boet ikke ændrer bidrag og lignende i stedet for at aktualisere den solidariske hæftelse.

Det foreslås i stk. 6, at den udvidede modregningsadgang i konkurslovens § 42 indskrænkes, således at alene den i dansk ret almindeligt gældende modregningsadgang består. Baggrunden herfor er, at den udvidede modregningsadgang vil være i strid med principperne bag de separatistrettigheder, der i realkreditloven er tillagt indehavere af realkreditobligationer og andre værdipapirer. Herudover vil modregningsadgangen være i strid med, at indehavere af realkreditobligationer m.v., såfremt disse ikke dækkes via separatistkravene, har en privilegeret fordring, der står foran de øvrige kreditorer. Såfremt den udvidede modregning skulle finde anvendelse ville dette kunne give øvrige kreditorer, der ikke er tillagt en separatistret m.v. en fordel på bekostning af indehavere af realkreditobligationer m.v.

Det skal endvidere bemærkes, at konkursbehandling af et realkreditinstitut vil strække sig over lang tid (ca. 30 år), idet konkursen må afvente det sidste låns udløb eller indfrielse. Dette indebærer, at alle fordringer vil være forfaldne, inden konkursen er afsluttet, og dermed vil kunne anvendes til modregning efter den almindelige modregningsadgang, der som nævnt ovenfor ikke afskæres under konkursen. Konkursbehandling af et realkreditinstitut skal ses i modsætning til en traditionel konkurs af en erhvervsvirksomhed, der som hovedregel afvikles forholdsvis hurtigt efter, at konkursbehandlingen er påbegyndt.

Til § 7

Lov om boligopsparing

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring under lovforslagets § 4, nr. 2.

Til § 8

Pensionsbeskatningsloven

Forslaget vedrører børneopsparingskonti, jf. Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 815 af 27. oktober 1997 om børneopsparings- og selvpensioneringskonti. I anledning af forslagene om at udvide placeringsmulighederne for børneopsparingskonti og om, at forsikringsselskaber skal kunne modtage børneopsparing, foreslås skatteministerens bemyndigelse udvidet, således at ikke kun renter, men også udbytter m.v., bonus, gevinst og tab omfattet af kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, kan undtages fra beskatning. Det er hensigten at udnytte udvidelsen til straks at ændre bekendtgørelsen om børneopsparings- og selvpensioneringskonti.

Til § 9

Ligningsloven

Forslaget vedrører de nye boligopsparingskonti, der er indført ved lov nr. 808 af 29. oktober 1997. De endnu eksisterende boligsparekontrakter, der er indgået i 1993 eller tidligere, og som omfattes af lovbekendtgørelse nr. 602 af 13. juli 1993 med senere ændringer, berøres ikke af forslaget.

I anledning af forslaget om at udvide placeringsmulighederne for boligopsparingskonti, foreslås det, at skattefritagelsesbestemmelsen i ligningslovens § 7 R, stk. 1, udvides, således at ikke kun renter, men også udbytter m.v., gevinst og tab omfattet af kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, ikke skal henregnes til den skattepligtige indkomst.

Samtidig foreslås genbeskatningsreglen i § 7 R, stk. 3, ændret, således at hele beløbet angivet i § 7 R, stk. 3, 1. pkt., genbeskattes. Herefter vil hele afkastet blive genbeskattet som kapitalindkomst. Endvidere foreslås det, at alle de poster, der skal genbeskattes, tillige skal indgå ved beregningen af procenttillægget. Dog skal kurstab ikke kunne nedsætte beløbet efter § 7 R, stk. 3, 1. pkt., til under 0 kr.

Til §§ 10, 11 og 12

Aktiveavancebeskatningsloven, Kursgevinstloven og Lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger

Der er tale om konsekvensændringer, som følge af forslagets § 8 og § 9, nr. 1, hvorefter gevinst og tab på værdipapirer m.v. samt urealiserede gevinster og tab på beholdningen af værdipapirer, der er et led i en børneopsparing, en selvpensioneringsordning eller en boligopsparing, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Konsekvensændringerne har alene betydning for børneopsparinger, selvpensioneringsordninger og boligopsparinger, der er oprettet i et pengeinstitut, og som er anbragt i et særskilt depot, idet det kun er i denne situation, at værdipapirerne m.v. tilhører ordningens indehaver.

Børsnoterede aktier, der omfattes af en børneopsparingsordning eller en boligopsparingsordning skal svarende til, hvad der gælder i relation til pensionsordninger, ikke indgå ved opgørelsen af aktiebeholdningen i henhold til 100.000 kr.'s grænsen (110.200 kr. i 1998) efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2. I forhold til boligopsparingsordninger gælder dette uanset, om der måtte indtræde en situation, som udløser genbeskatning efter reglerne i ligningslovens § 7 R.

Undtagelsen fra medregning under 100.000 kr.'s grænsen gælder kun så længe aktien indgår i børne- eller boligopsparingen. Ved eventuel overgang til ordningens indehaver anses denne, jf. de foreslåede ændringer, for at have købt aktien og herefter skal denne behandles som andre børnsnoterede aktier ejet af personer.

Til § 13

Lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.

Forslaget vedrører børneopsparingskonti. Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at livsforsikringsselskaber skal kunne modtage børneopsparingskonti.

Livsforsikringsselskaber er som udgangspunkt realrenteafgiftspligtige af alt formueafkast, jf. realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Det er imidlertid ikke hensigten med lovforslaget, at afkast af børneopsparing skal være realrenteafgiftspligtigt. Det foreslås derfor, at den del af forsikringsselskabets formueafkast, som relaterer sig til denne ordning, skal holdes uden for forsikringsselskabets formueafkast. Udeholdelsen sker på tilsvarende måde som udeholdelse efter gældende regler af den del af livsforsikringsselskabets formueafkast, som relaterer sig til indkomstskattepligtige forsikringsordninger m.v. omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3.

Til § 14

Skattekontrolloven

Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at der indføres en indberetningsordning vedrørende boligopsparingskonti på samme måde som den gældende indberetningsordning vedrørende indlån i pengeinstitutter.

Den foreslåede indberetningsordning indebærer, at det pengeinstitut, der administrerer en boligopsparing, årligt skal foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om boligopsparingskontoens betegnelse og art samt om kontohaverens identitet, herunder CPR-nummer. I de tilfælde, hvor opsparingen er placeret i værdipapirer, vil indberetningen skulle foretages vedrørende den til værdidepotet knyttede konto.

Ligesom efter gældende ret vedrørende indlånskonti vil skatteministeren efter forslaget kunne fastsætte nærmere regler for indberetningsordningen.

De indberetninger, der bliver foretaget vedrørende boligopsparingsordninger, vil blive adskilt fra indberetning om skattepligtige renter, udbytte, avance eller andet afkast ved en særskilt markering

De indberettede oplysninger vil ikke blive fortrykt på selvangivelsesblanketten, men stillet til rådighed for de kommunale skattemyndigheder til brug for ligningsarbejdet.

Til § 15

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Samtidig ophæves lov om en værdipapircentral, idet de resterende bestemmelser er overført til lov om værdipapirhandel m.v.

Overgangsreglen i stk. 4 vedrører virksomheder, der kan dokumentere, at de ved lovens ikrafttræden udførte tjenesteydelser med valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå fortjeneste ved kursændringer på valuta. For disse virksomheder indføres en overgangsregel, hvorved virksomhederne inden 6 måneder efter lovens ikrafttræden skal have indgivet en ansøgning om tilladelse til Finanstilsynet. Virksomheden kan herefter fortsætte sin virksomhed uden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse.

Ifølge stk. 5 kan virksomheder, der udfører tjenesteydelser som nævnt i § 3, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber med valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå fortjeneste ved kursændringer på valuta, og som havde påbegyndt denne virksomhed inden lovforslaget fremsættelse for Folketinget, og hvis ansvarlige kapitel på dette tidspunkt ikke opfyldte kapitalkravet i henhold til § 3, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber, men som iøvrigt opfylder betingelserne for at få tilladelse til at drive virksomhed som fondsmæglerselskab, få tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed i henhold til § 5, stk. 1, jf. § 3, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber selvom de ikke opfylder kapitalkravene i § 3, stk. 3. En forudsætning for tilladelsen er, at kravene i lov om fondsmæglerselskaber, herunder kravet om, at fondsmæglerselskabet skal være et aktieselskab, i øvrigt er opfyldt, og at kapitalkravene i stk. 6 og stk. 7 opfyldes.

Tilladelsen vil omfatte adgangen til at drive virksomhed med valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på at opnå fortjeneste ved kursændring på valuta. Virksomheder, som har påbegyndt valutaspothandel efter datoen for lovforslagets fremsættelse for Folketinget, skal derimod opfylde samtlige betingelser for at få tilladelse som fondsmæglerselskab.

I stk. 6 er der fastsat overgangsregler for fondsmæglerselskaber, der i medfør af tilladelse som nævnt i stk. 5 udelukkende udfører tjenesteydelser med valutaspotforretninger. Overgangsbestemmelsen i stk. 6 indeholder bestemmelser om trinvis forhøjelse af kapitalkravene. Selskabernes startkapital låses fast på den kurs, som ecu havde i forhold til danske kroner på ansøgningstidspunktet.

Overgangsreglerne omfatter ikke fondsmæglerselskaber, der ved lovens ikrafttræden havde tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed, og som efterfølgende søger om tilladelse til at ændre virksomheden, således at selskabet udelukkende udfører tjenesteydelser med valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå fortjeneste ved kursændringer på valuta.

Ifølge stk. 7 skal fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 5, der drev virksomhed i selskabsform før den 31. december 1997, altid have en ansvarlig kapital svarende til selskabets ansvarlige kapital pr. 31. december 1997, dog mindst 500.000 kr., der ifølge aktieselskabsloven er minimumskravet til et aktieselskabs kapital. Den 31. december 1997 er valgt som skæringsdato, da datoen ofte vil være sammenfaldende med afslutningen af virksomhedens regnskabsår. Dermed undgår virksomheden at skulle foretage en særskilt opgørelse af den ansvarlige kapital.

Selskaber, der har påbegyndt virksomhed omfattet af stk. 5, i selskabsform efter den 31. december 1997, men før lovforslagets fremsættelse, skal altid have an ansvarlig kapital, der svarer til den ansvarlige kapital, selskabet havde, da selskabet påbegyndte virksomheden, dog mindst 500.000 kr. Tidspunktet for selskabets påbegyndelse af virksomhed er valgt som skæringsdato, da der i forbindelse med selskabets stiftelse er foretaget en opgørelse af selskabets kapital. Dermed undgår selskabet at skulle foretage en særskilt opgørelse af den ansvarlige kapital. Selskaber omfattet af stk. 5, der indtil de fik tilladelse drev virksomheden i et personligt ejet firma, skal altid have en ansvarlige kapital på mindst 500.000 kr.

Efter bestemmelsen i stk. 8 kan Finanstilsynet i ganske særlige tilfælde tillade, at et fondsmæglerselskab omfattet af stk. 5, der før lovens fremsættelse for Folketinget drev virksomhed vedrørende valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på at kunderne opnår fortjeneste ved kursændring på valuta i en periode ikke opfylder kravene til kapital, solvens, midlernes anbringelse og/eller likviditet. Tilladelse kan gives vedrørende et eller flere af kravene, ligesom tilladelsen kan være hel eller delvis.

Fondsmæglerselskaber, der ønsker tilladelse i henhold til stk. 8, skal indgive en ansøgning herom til Finanstilsynet. Ansøgningen skal indeholde en nærmere redegørelse for, hvilke regler, jf. stk. 8, tilladelsen skal omfatte. Det er fondsmæglerselskabet selv, der skal dokumentere et behov for en tilladelse efter stk. 8.

Bestemmelsen kan efter sin ordlyd kun anvendes i ganske særlige tilfælde. Ved afgørelsen indgår bl.a. en tilsynsmæssig vurdering af fondsmæglerselskabets evne til løbende at opfylde sine forpligtelser. Formålet med bestemmelsen er således at sikre, at en virksomhed, der i forbindelse med reguleringen af adgangen til at formidle eller udføre de nævnte valutaspotforretninger og de krav til bl.a. kapitalgrundlagt, engagementsstørrelse m.v., der indføres i forbindelse hermed, ikke rammes atypisk hårdt. Hensigten er at undgå, at en i øvrigt velfungerende og solid virksomhed, der ikke inden for lovens frister har mulighed for at opfylde lovens krav, tvinges til at indstille virksomheden som følge af lovændringen.

I følge stk. 9 kan tilladelse i henhold til stk. 8 kun gives for 6 måneder ad gangen. Herefter må fornyet tilladelse søges.

I stk. 10 hidrører begrebet »overtagelse af kontrollen« fra artikel 1 i direktiv 83/349/EØF, der er implementeret i bank- og sparekasselovens § 37 a, og vil omfatte tilfælde, hvor kontrollen med et fondsmæglerselskab overtages af en fysisk eller juridisk person. Stk. 8 finder tilsvarende anvendelse i disse situationer.

Forslaget i stk. 11 indebærer, at selskaber omfattet af stk. 5, tillige bliver omfattet af § 30 i lov om fondsmæglerselskaber.

Reguleringen af afdrag på indekslån, type IS, herunder lån ydet før lovens ikrafttræden, sker første gang på basis af udviklingen i det i § 23, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 6, nr. 1, nævnte lønindeks pr. 1. januar 1999.

Indberetningsordningen vedrørende boligopsparingskonti har virkning fra og med kalenderåret 1998, således at første indberetning skal foretages i januar 1999.

Ændringer vedrørende lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og lov om byfornyelse har virkning for henholdsvis byggeri, hvortil der er meddelt tilsagn om offentlig støtte efter den 31. december 1997 og tilsagn om offentlig støtte, der er meddelt efter den 31. december 1997.

Til § 16

Færøerne og Grønland

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Lovens § 1, 2, 4 og 5 kan dog sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Forslagets § 6 gælder dog for Færøerne og Grønland, idet realkreditloven gælder for Færøerne og Grønland, jf. realkreditlovens § 105, stk. 1.

Skriftlig fremsættelse (31. marts 1998)

Økonomiministeren (Marianne Jelved):

Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til Lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love1). (Opgave/kompetencefordeling mellem Fondsrådet og Finanstilsynet, netting, valutaspotforretninger i investeringsøjemed, ændrede placeringsregler for børneopsparing og boligopsparing, konkursbehandling m.v.).

(Lovforslag nr. L 40).

Med disse bemærkninger og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne til dette, skal jeg anbefale forslaget til det høje Tings velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v., som ændret ved § 8 i lov nr. 376 af 22. maj 1996 og § 4 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1 indsættes:

» § 1 a. Lovens §§ 4 a, 5 og 6 finder anvendelse på valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved kursændringer på valuta.«.

2. I § 2, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »investeringsforeninger«: »og specialforeninger«.

§ 2. Denne lovs bestemmelser om værdipapirer finder anvendelse på følgende instrumenter:

1) Aktier og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse,

2) obligationer og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse,

3) andre værdipapirer, der omsættes, og hvormed værdipapirer som nævnt under nr. 1 eller 2 kan erhverves ved tegning, ombytning eller kontant betaling,

4) andele i investeringsforeninger,

5) pengemarkedsinstrumenter, der er optaget til notering på en fondsbørs, samt indlånsbeviser og commercial papers,

6) finansielle futures og tilsvarende instrumenter,

7) fremtidige renteaftaler (FRAkontrakter),

8) rente og valutaswaps samt swaps på aktier og aktieindeks,

9) råvareinstrumenter m.v., herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant,

10) optioner på at erhverve eller afhænde et værdipapir, der falder ind under nr. 19, og optioner på aktie og obligationsindeks, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant,

11) omsættelige pantebreve med pant i fast ejendom eller løsøre og

12) andre instrumenter og kontrakter efter Fondsrådets beslutning.

3. Efter § 4 indsættes:

1) Pengeinstitutter.

2) Fondsmæglerselskaber.«.

4. I § 11 indsættes efter »Finanstilsynet«: »eller Fondsrådet«.

§ 11. Et aktieselskab omfattet af § 7 skal meddele Finanstilsynet, hvis det bliver bekendt med eller har formodning om, at nogen har overtrådt loven, bekendtgørelser udstedt i henhold til loven eller groft eller gentagne gange har overtrådt regler udstedt af en fondsbørs, en clearingcentral eller en værdipapircentral.

5. § 18 affattes således:

»§ 18. Bestyrelsen for en fondsbørs er ansvarlig for, at børsvirksomheden foregår på en betryggende og hensigtsmæssig måde.

Stk. 2. Det påhviler den enkelte fondsbørs at

1) sørge for, at de nødvendige værdipapirhandelssystemer og informationssystemer er til rådighed,

3) påse, at udstedere af værdipapirer og fondsbørsmedlemmer overholder reglerne efter § 19.

Stk. 4. Hvis et fondsbørsmedlem groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkårene i en tilslutningsaftale, jf. § 19, stk. 1, kan fondsbørsen ophæve tilslutningsaftalen.

Stk. 5. Hvis en udsteder groft eller gentagne gange tilsidesætter fondsbørsens regelsæt, kan fondsbørsen slette udstederens værdipapirer fra noteringen.«.

§ 18. Bestyrelsen for en fondsbørs er ansvarlig for, at børsvirksomheden foregår på en hensigtsmæssig og betryggende måde.

Stk. 2. Det påhviler den enkelte fondsbørs

1) at sørge for, at de nødvendige værdipapirhandelssystemer og informationssystemer er til rådighed,

2) at virke for, at handel og kursnotering finder sted på en måde, der sikrer, at handelen og prisdannelsen på fondsbørsen foregår på en redelig og gennemskuelig måde og inden for lovgivningens rammer sikrer alle berørte en ligelig behandling, og

3) at påse, at udstedere af værdipapirer og fondsbørsmedlemmer overholder reglerne efter § 19.

Stk. 3. Hvis et fondsbørsmedlem groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkårene i tilslutningsaftalen, jf. § 19, stk. 1, kan fondsbørsen ophæve tilslutningsaftalen.

6. § 32, stk. 3 , affattes således:

§ 32. - - -

Stk. 3. Fondsrådet fastsætter regler om tilbudspligt efter § 31, stk. 1, og om tilbudsdokumentets indhold og offentliggørelse.

7. § 34, stk. 3 , affattes således:

1) offentliggørelse eller udspredelse af urigtige oplysninger om en udsteder af værdipapirer,

2) indberetning af handel med egne værdipapirer, herunder handel med et koncernforbundet selskabs værdipapirer, uden at det er markedet bekendt,

4) indberetning af handel, når det mellem køber og sælger er aftalt, at tab dækkes på anden måde, uden at det er markedet bekendt.«.

§ 34. - - -

Stk. 3. Ved kursmanipulation forstås handlinger som nr. 14, der er egnet til at påvirke kursen på værdipapirer eller unoterede instrumenter efter stk. 1 i en retning, der afviger væsentligt fra disses værdi i markedet, ved

1) offentliggørelse eller udspredelse af urigtige oplysninger om en udsteder af værdipapirer,

2) indberetning af handel med egne værdipapirer, herunder handel med et koncernforbundet selskabs værdipapirer, uden at det er markedet bekendt,

3) indberetning af handel med sig selv, herunder handel med koncernforbundne selskaber, uden at det er markedet bekendt, eller

4) indberetning af handel, når det mellem køber og sælger er aftalt, at tab dækkes på anden måde, uden at det er markedet bekendt.

8. I § 34 indsættes som stk. 4:

» Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at handlinger, som nævnt i stk. 3, nr. 3, i visse situationer ikke udgør kursmanipulation.«.

9. I § 48, stk. 2 og 3, 1. pkt. , udgår: »autoriserede«, og i stk. 3, 2. pkt. , udgår: »autoriseret«.

§ 48. - - -

Stk. 2. Udbud og bud om køb og salg af de i stk. 1, nr. 2, omfattede værdipapirer mellem værdipapirhandlere samt Danmarks Nationalbank kan kun regelmæssigt sammenføres af fondsbørser og autoriserede pengemarkedsmæglere.

Stk. 3. Fondsrådet kan fastsætte bestemmelser for autoriserede pengemarkedsmægleres drift af markeder for pengemarkedsrelaterede værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs. Fondsrådet kan bestemme, at en autoriseret pengemarkedsmægler må udøve virksomhed som værdipapirmægler.

10. I § 49 udgår: »autoriseret«.

§ 49. En autoriseret pengemarkedsmægler skal drive sin virksomhed på en redelig og gennemskuelig måde og sikre alle berørte en ligelig behandling inden for lovgivningens rammer.

11. I § 52, stk. 1 , indsættes som 3. pkt.:

»Vilkår for clearingcentralers betalingsafvikling i Danmarks Nationalbank, er ikke omfattet af 2. pkt.«.

§ 52. Bestyrelsen for en clearingcentral er ansvarlig for, at centralens virksomhed foregår på en hensigtsmæssig og betryggende måde. Det påhviler den enkelte clearingcentral at fastsætte regler for clearing og afvikling og sikre alle berørte ligelig behandling.

Stk. 2. En clearingcentral kan fastsætte nærmere regler om de værdipapirer, der kan cleares, afvikles eller cleares og afvikles i centralen.

12. § 55, stk. 1, affattes således:

§ 55. Yder en clearingcentral eller clearingdeltager lån i forbindelse med afvikling af en værdipapirhandel i en clearingcentral, kan det forinden være aftalt med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der opbevares på et i aftalen angivet depot i en værdipapircentral, kan tjene til pant for indfrielsen af lånet.

13. I § 57 indsættes som stk. 4 :

» Stk. 4. Sikkerhedsstillelse i form af marginindbetalinger for fordringer, jf. stk. 1 eller 2, kan ikke omstødes efter konkurslovens § 70, stk. 1, uanset om betalingen erlægges i kontanter, værdipapirer eller på anden måde. Omstødelse kan dog ske, såfremt

1) sikkerheden ikke er stillet uden unødigt ophold efter, at mangelen på sikkerhed er opstået, eller

2) sikkerheden er stillet under sådanne omstændigheder, at den ikke fremstår som ordinær.«.

14. § 83, stk. 2, 1. pkt. , affattes således:

»Fondsrådet, der er et uafhængigt, kollegialt råd, består af 11 medlemmer med henholdsvis økonomisk eller juridisk indsigt og indsigt i værdipapirmarkedet.«.

§ 83. - - -

Stk. 2. Fondsrådet består af 11 medlemmer med henholdsvis økonomisk eller juridisk indsigt samt indsigt i værdipapirmarkedet. Erhvervsministeren udnævner formanden og næstformanden og udnævner de øvrige medlemmer samt suppleanter herfor efter indstilling for indtil 4 år ad gangen. Et medlem af Fondsrådet og suppleanten for et medlem må ikke samtidig være medlem af ledelsen for en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en clearingcentral, en værdipapircentral, en autoriseret pengemarkedsmægler eller en værdipapirmægler.

§ 83. - - -

Stk. 3. Formanden og næstformanden skal repræsentere generelle samfundsmæssige interesser. Formanden skal have økonomiskerhvervsmæssig sagkundskab, mens næstformanden skal have juridiskerhvervsmæssig sagkundskab. Danmarks Nationalbank indstiller eet medlem, AssurandørSocietetet, Arbejdsmarkedspensionsrådet, AMPSamarbejdet og Foreningen af Firmapensionskasser indstiller 2 medlemmer i fællesskab, og ATP og LD indstiller eet medlem i fællesskab. Børsmæglerforeningen indstiller 2 medlemmer. Finansrådet og Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation indstiller eet medlem i fællesskab. Realkreditrådet indstiller eet medlem, og Dansk Industri, Danmarks Rederiforening og Det Danske Handelskammer indstiller eet medlem i fællesskab.

16. § 84 affattes således:

Stk. 3. § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets og Fondsrådets tilsyn efter denne lov.

Stk. 4. Finanstilsynet og Fondsrådet afgiver en årlig beretning til økonomiministeren om deres virksomhed efter denne lov. Finanstilsynet udarbejder årligt en liste over regulerede markeder, dvs. fondsbørser og autoriserede markedspladser, til opfyldelse af art. 16 i Rådets direktiv nr. 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer.«.

§ 84. Finanstilsynet virker som sekretariat for Fondsrådet og påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af loven undtagen § 12, stk. 2 og 4.

Stk. 2. § 50, stk. 4, og §§ 50 b og 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets og Fondsrådets tilsyn efter denne lov.

Stk. 3. Finanstilsynet og Fondsrådet afgiver en årlig beretning til erhvervsministeren om deres virksomhed efter denne lov. Finanstilsynet udarbejder årligt en liste over regulerede markeder, dvs. fondsbørser og autoriserede markedspladser, til opfyldelse af artikel 16 i Rådets direktiv nr. 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer.

17. I § 86 ændres »autoriserede pengemarkedsmægleres« til: »pengemarkedsmægleres«.

§ 86. Finanstilsynet fører tilsyn med, at værdipapirhandleres, fondsbørsers, clearingcentralers, værdipapircentralers, kontoførende institutters, autoriserede markedspladsers, autoriserede pengemarkedsmægleres og værdipapirmægleres virksomhed, herunder at deres regler, forretningsgange, kontrol og sikkerhedsforanstaltninger, også vedrørende anvendelsen af edb, er betryggende og i overensstemmelse med denne lov og bestemmelser fastsat i medfør heraf.

18. I § 87, ændres i stk. 1 og 6 »autoriserede pengemarkedsmæglere« til: »pengemarkedsmæglere«, og i stk. 6 ændres »autoriseret pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægler«.

§ 87. Finanstilsynet kan pålægge bestyrelse, direktion og revision for værdipapirhandlere, fondsbørser, clearingcentraler, værdipapircentraler, kontoførende institutter, autoriserede markedspladser, autoriserede pengemarkedsmæglere, værdipapirmæglere og udstedere at give de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed, jf. dog § 60, stk. 24.

- - -

Stk. 6. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse aflægge kontrolbesøg på forretningsstedet for en værdipapirhandler, en fondsbørs, en clearingcentral, en værdipapircentral, et kontoførende institut, en autoriseret markedsplads, en autoriseret pengemarkedsmægler samt en værdipapirmægler.

19. I § 89 ændres »autoriserede pengemarkedsmæglere« til: »pengemarkedsmæglere«.

§ 89. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at værdipapirhandlere, fondsbørser, clearingcentraler, værdipapircentraler, kontoførende institutter, autoriserede markedspladser, autoriserede pengemarkedsmæglere og værdipapirmæglere skal udarbejde oplysninger til brug for offentligheden til statistiske formål.

Stk. 2. Danmarks Statistik kan tillige fastsætte regler som nævnt i stk. 1.

20. I § 92, ændres i stk. 3 »autoriseret pengemarkedsmæglers« til: »pengemarkedsmæglers«, og i stk. 3 og 4 ændres »autoriseret pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægler«.

§ 92. - - -

Stk. 3. Opfylder en fondsbørs', en autoriseret markedsplads', en værdipapirmæglers, en autoriseret pengemarkedsmæglers, en clearingcentrals eller en værdipapircentrals ansvarlige kapital ikke kapitalkravet på tilladelsestidspunktet i henhold til § 8, stk. 2, nr. 2, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige kapital op på dette minimum eller straks inddrage tilladelsen. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse i de tilfælde, hvor en værdipapircentrals samlede kapitalberedskab ikke opfylder kravet i § 82, stk. 1.

Stk. 4. Har en autoriseret pengemarkedsmægler eller en værdipapirmægler tabt en del af sin aktiekapital, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til retablering af kapitalen eller straks inddrage tilladelsen.

21. I § 93 stk. 1 indsættes efter »§ 4, stk. 1,»: »§ 4 a,».

§ 93. Overtrædelse af § 4, stk. 1, § 6, stk. 2 og 3, § 8, stk. 1, § 10, stk. 1, § 11, § 12, stk. 1, 2 og 5-8, § 14, stk. 1, 1. pkt., § 16, stk. 3 og 4, § 19, stk. 1, § 20, stk. 2, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1, § 28, § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1 og 2, § 33, stk. 1 og 3, § 35, stk. 2, § 36, stk. 2, § 37, § 38, stk. 2, § 39, stk. 2, § 40, stk. 3, § 42, stk. 4 og 5, § 44, stk. 1 og 2, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1, § 48, stk. 2, § 51, stk. 1, § 52, stk. 1, 2. pkt., § 60, stk. 1, 2. pkt., § 75, stk. 2, 2. pkt., og § 76, stk. 2, straffes med bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 3, stk. 1, § 5, § 6, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 23, stk. 2, § 41, stk. 13, § 49, § 52, stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, 1. pkt.

22. I § 93, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »Finanstilsynet«: »eller Fondsrådet«.

§ 93. - - -

Stk. 3. Såfremt en fysisk eller juridisk person ikke opfylder sine forpligtelser efter denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, kan Finanstilsynet eller Fondsrådet give den pågældende pålæg om ændring af forholdet. Såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, kan Finanstilsynet offentliggøre pålægget eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra notering på en fondsbørs. Den, der ikke efterlever et pålæg fra Finanstilsynet eller Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet eller Fondsrådet, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

23. I § 96, stk. 2, ændres »autoriseret pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægler« og »den autoriserede pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægleren«.

§ 96. - - -

Stk. 2. Giver personer, der er knyttet til en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en clearingcentral, en værdipapircentral, en autoriseret pengemarkedsmægler, en værdipapirmægler eller et kontoførende institut urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende fondsbørsen, markedspladsen, clearingcentralen, værdipapircentralen, den autoriserede pengemarkedsmægler, værdipapirmægleren eller det kontoførende institut til Finanstilsynet, Fondsrådet eller andre offentlige myndigheder, straffes den pågældende med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

24. § 116 ophæves.

§ 116. I lov om en værdipapircentral, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 6. oktober 1993, affattes § 3 således:

» § 3. Værdipapircentralen ledes af en bestyrelse på indtil 14 medlemmer og en direktion.

Stk. 2. Erhvervsministeren udnævner for tre år ad gangen formanden for bestyrelsen og de øvrige bestyrelsesmedlemmer, jf. dog § 4. Af medlemmerne udnævnes fire efter indstilling fra organisationer, der repræsenterer udstederne af fondsaktiverne, fire efter indstilling fra organisationer, der repræsenterer de i § 6, nr. 2 og 4, nævnte kontoførende institutter, og et efter indstilling fra Danmarks Nationalbank. To af medlemmerne udnævnes med særligt henblik på at varetage interesser for ejerne af fondsaktiverne. For medlemmerne skal udnævnes stedfortrædere.

Stk. 3. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres, for så vidt der ikke efter vedtægterne kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt stemmeflertal. Det kan i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed.«

25. Efter § 127 indsættes:

Stk. 2. Værdipapircentralen ledes af en bestyrelse på indtil 14 medlemmer og en direktion.

Stk. 5. Værdipapircentralens arbejdstagere har ret til i overensstemmelse med stk. 6-9 at vælge to medlemmer af bestyrelsen og stedfortrædere for disse blandt centralens arbejdstagere.

Stk. 6. Mindst halvdelen af arbejdstagerne skal stemme for en beslutning om at udnytte retten efter stk. 5. Beslutningen meddeles skriftligt til bestyrelsen.

Stk. 8. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af arbejdstagerne, udpeges for tre år ad gangen blandt de arbejdstagere, der i det sidste år før valget har været ansat i Værdipapircentralen.

Stk. 9. Økonomiministeren fastsætter regler om

1) hvem der anses som arbejdstager,

2) den nærmere gennemførelse af valg efter stk. 6 og 7,

3) mulighed for at undlade afholdelse af valg i henhold til stk. 7, såfremt der kun er opstillet det antal kandidater, der skal vælges som bestyrelsesmedlemmer og som stedfortrædere,

4) retlig beskyttelse i ansættelsen for de arbejdstagervalgte bestyrelsesmedlemmer, idet uoverensstemmelse om beskyttelsen og om brud på eller fortolkning af reglerne afgøres af fagretlig vej, og

5) under hvilken form Værdipapircentralens arbejdstagere skal orienteres om centralens forhold.

Stk. 10. Bestyrelsen ansætter direktionen og sørger for, at Værdipapircentralens virksomhed udøves forsvarligt i overensstemmelse med lovens og Værdipapircentralens vedtægter.

Stk. 11. Direktionen varetager den daglige ledelse af Værdipapircentralen i overensstemmelse med bestyrelsens retningslinier og anvisninger.«.

§ 2

I lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber, som ændret ved § 7 i lov nr. 376 af 22. maj 1996 og § 5 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 4, 2. pkt. , affattes således:

2. § 1, stk. 5 , affattes således:

» Stk. 5. Herudover fastsætter Finanstilsynet regler om, hvilke andre instrumenter og kontrakter end de i stk. 2 og 4 nævnte fondsmæglerselskaber kan udføre tjenesteydelser med.«.

§ 1. - - -

Stk. 4. Fondsmæglerselskaber må kun udføre de tjenesteydelser, som er nævnt i bilag 1, afsnit A, og dertil knyttede accessoriske tjenesteydelser, som er nævnt i bilag 1, afsnit C. Finanstilsynet kan tillade, at fondsmæglerselskaber kan udføre tjenesteydelser som nævnt i 1. pkt. med andre finansielle instrumenter end de i bilag 1, afsnit B, nævnte.

Stk. 5. Herudover må fondsmæglerselskaber formidle tinglyste, negotiable pantebreve i fast ejendom eller løsøre.

Stk. 6. - - -

3. I § 3, stk. 2 , indsættes som 2. pkt. :

§ 3. - - -

Stk. 2. Et fondsmæglerselskab, der ønsker at blive medlem af en fondsbørs, en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling eller ønsker at udføre en eller flere af de i bilag 1, afsnit A, nr. 2 og 4, og afsnit C, nr. 1 og 3, nævnte tjenesteydelser, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til modværdien af 1 mio. ecu.

- - -

4. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Bestyrelsen skal udarbejde en skriftlig instruks til direktionen med retningslinier for, hvilke risici direktionen må påføre selskabet uden bestyrelsens forudgående beslutning.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3 .

5. § 13, stk. 2 , der bliver stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Et eksemplar af den i stk. 1 nævnte forretningsorden og den i stk. 2 nævnte instruks skal indsendes til Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer.«.

§ 13. Reglen i aktieselskabslovens § 56, stk. 5, om forretningsordenen finder tilsvarende anvendelse på fondsmæglerselskaber.

Stk. 2. Et eksemplar af forretningsordenen skal indsendes til Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer.

6. I § 14 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) skriftlige forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder,».

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

7. I § 14 indsættes som stk. 2 :

» Stk. 2. Finanstilsynet kan i vejledninger fastsætte overordnede og generelle retningslinier for de i stk. 1 nævnte områder.«.

§ 14. Et fondsmæglerselskab skal indrettes og ledes på en sådan måde, at selskabet har

1) en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis,

2) betryggende kontrol og sikkerhedsforanstaltninger på edbområdet samt

3) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, som også omfatter regler for medarbejderes adgang til at foretage personlige transaktioner.

8. § 21, stk. 1, 2. pkt. , affattes således:

»Fondsmæglerselskabets interesser i vedkommende virksomhed må dog ikke herved overstige de i § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1, nævnte grænser.«.

9. I § 21, stk. 3 , indsættes efter »stk. 1«: », 1. pkt.,».

§ 21. Et fondsmæglerselskab må ikke eje kapitalandele i et enkelt selskab til et højere bogført beløb end 15 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 17, stk. 9. Fondsmæglerselskabets interesser i vedkommende virksomhed må dog ikke herved overstige den i § 19, stk. 1, nævnte grænse.

Stk. 2. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kvalificerede andele, jf. § 9, stk. 2, må ikke overstige 60 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 17, stk. 9. Den bogførte værdi af de kapitalandele, som et fondsmæglerselskab har erhvervet, må ikke overstige 100 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital. Kapitalandele, der fradrages ved beregning af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital, eller kapitalandele i selskaber, som sammen med fondsmæglerselskabet er omfattet af konsolidering, medregnes ikke i de i stk. 1 og nærværende stykkes 1. og 2. pkt. nævnte grænser.

Stk. 3. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kapitalandele kan overstige de i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., nævnte grænser, når der foretages fradrag for den overskydende del ved beregning af den ansvarlige kapital.

- - -

10. I § 23, stk. 3 indsættes efter »som dattervirksomheder,»: »associerede virksomheder,».

§ 23. Reglerne i bank og sparekasselovens kapitel 7 om regnskabsaflæggelse, revision og konsolidering finder tilsvarende anvendelse på fondsmæglerselskaber.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte særlige regler om regnskab, revision og konsolidering for fondsmæglerselskaber.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for transaktioner, der gennemføres mellem et fondsmæglerselskab og virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med fondsmæglerselskabet som dattervirksomhed, moderselskab eller som moderselskabets associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder, herunder regler om, hvilke krav der kan stilles til fondsmæglerselskabets ledelse og revision.

11. I § 24, stk. 1, nr. 4 , ændres »og 9« til: », 9 og 10«.

§ 24. Finanstilsynet kan inddrage et fondsmæglerselskabs tilladelse,

1) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikke påbegyndes inden 12 måneder efter tilladelsens meddelelse,

2) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikke udøves i en periode på over 6 måneder,

3) hvis fondsmæglerselskabet gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i medfør af loven, §§ 5 og 6 i lov om værdipapirhandel m.v. eller

4) i de i § 5, stk. 6, 7 og 9, nævnte tilfælde.

Stk. 4. - - -

12. § 31, stk. 2 , affattes således:

» Stk. 2. § 49, stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 6, § 50, stk. 1, 4 og 5, § 50 b og § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse for Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.«.

§ 31. - - -

Stk. 2. § 49, stk. 3, § 50, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 24, §§ 50 b og 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse for Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.

- - -

13. I bilag 1, Afsnit B , Instrumenter , indsættes som nr. 8:

»8)Valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå fortjeneste ved kursændringer på valuta.«.

Bilag 1

AFSNIT B

Instrumenter

1) a) værdipapirer,

b) andele udstedt af institutter for kollektiv investering.

2) Pengemarkedsinstrumenter.

3) Finansielle futures, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant.

4) Fremtidige renteaftaler (FRAkontrakter).

5) Rente og valutaswaps samt swaps på aktier og aktieindeks.

6) Optioner på at erhverve eller afhænde et instrument, der falder ind under dette afsnit i bilaget, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant. I denne kategori indgår valuta og renteoptioner.

7) Råvareinstrumenter m.v., herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant.

§ 3

1. § 22, stk. 1, affattes således:

§ 22. Ved vekselerervirksomhed forstås i denne lov arbitrageforretninger, veksling af penge og køb eller salg for fremmed regning af værdipapirer, der ikke er forbeholdt værdipapirhandlere, jf. § 4 i lov om værdipapirhandel m.v.

§ 4

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 6. august 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 9 a affattes således:

»Kapitel 9 a

Skattebegunstigede opsparingsformer (kapitalpension, ratepension, selvpension, børneopsparing og boligopsparing)».

Kapitel 9 a

Opsparing i pensionsøjemed (kapitalpension, rateopsparing og selvpension)

2. § 42 a affattes således:

» § 42 a . Kapitalpension, rateopsparing, selvpension, børneopsparing og boligopsparing i et pengeinstitut kan anbringes på en indlånskonto enten kontant eller som puljeindlån og kan endvidere anbringes i et særskilt depot.

§ 42 a. Kapitalpension, rateopsparing og selvpension i et pengeinstitut kan anbringes på en indlånskonto enten kontant eller som puljeindlån og kan endvidere anbringes i et særskilt depot.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i puljer, herunder regler om administration, regnskab og revision, samt om kundeinformation.

3. § 42 b ophæves.

§ 42 b. Opsparingen i den enkelte ordning skal anbringes på en eller flere af følgende måder:

1) Som indestående på en kontantforrentet indlånskonto.

2) I obligationer, herunder indeksobligationer, skatkammerbeviser og erhvervsobligationer udstedt eller garanteret af den danske stat eller andre medlemsstater inden for Den Europæiske Union eller af stater, som Unionen har indgået aftale med.

3) I aktier, tegningsretter og aktieretter til aktier, konvertible obligationer og erhvervsobligationer, jf. dog stk. 4.

4) I andele i investeringsforeninger og specialforeninger, jf. § 1 og § 2, stk. 2, nr. 13, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger.

5) I sparekassernes beviser for garantikapital og andelskassernes beviser for andelskapital, såfremt beviserne ifølge sparekassens eller andelskassens vedtægter er omsættelige.

6) I værdipapirer, som efter Finanstilsynets afgørelse kan sidestilles med de under nr. 15 nævnte aktiver.

7) I andele i erhvervsudviklingsforeninger, jf. § 2, stk. 2, nr. 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger.

8) I unoterede aktier og erhvervsobligationer, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Puljer kan yderligere indgå i terminskontrakter samt erhverve eller udstede optioner, såfremt terminskontrakten eller optionen er baseret på fremmed valuta eller baseret på værdipapirer, herunder værdipapirindeks, hvori anbringelse kan ske efter stk. 1, nr. 15, jf. stk. 3. Særskilte depoter kan kun erhverve de i 1. pkt. omhandlede optioner.

Stk. 3. De i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte aktiver skal være optaget til notering på en fondsbørs. Såfremt fondsbørsen ikke befinder sig i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i lande, som Unionen har indgået aftale med, skal fondsbørsen være godkendt af Finanstilsynet. Opsparingen kan endvidere anbringes i nyemitterede værdipapirer, såfremt der i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring om optagelse til notering på en fondsbørs efter 1. eller 2. pkt. Såfremt der ikke et år fra emissionen er opnået tilladelse til optagelse til notering, skal værdipapirerne afhændes straks.

Stk. 4. Opsparing kan ikke anbringes i aktier, tegningsretter eller aktieretter til aktier i selskaber, der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder til aktionærer, der for pensionsmidler erhverver aktier med sådanne rettigheder i selskabet. Dette gælder dog ikke, hvis rettigheden først kan udnyttes efter pensioneringstidspunktet eller er omfattet af indberetningspligten efter skattekontrollovens § 8 H.

Stk. 5. Anvendes midler i særskilte depoter til anbringelse i de i stk. 1, nr. 3 og 5, nævnte aktiver, må værdien af værdipapirer udstedt af en enkelt emittent ikke overstige 20 pct. af de samlede midler. Et beløb svarende til det efter lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. tilladte årlige indskud på en kapitalpensionsordning kan dog altid anbringes i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent.

Stk. 6. Op til 20 pct. af midler i særskilte depoter kan anbringes i de i stk. 1, nr. 7 og 8, nævnte aktiver. Værdien af de i stk. 1, nr. 8, nævnte værdipapirer udstedt af en enkelt emittent må dog ikke overstige 5 pct. Et beløb svarende til det efter lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. tilladte årlige indskud på en kapitalpensionsordning kan dog altid anbringes i de nævnte aktiver. Opsparingen kan ikke anbringes i aktier, hvorved pensionsopspareren opnår mere end 50 pct. af stemmeretten eller 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet.

Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for anbringelse i værdipapirer, herunder om registrering i en værdipapircentral, kontoudskrifter, værdiopgørelse og deponering.

4. § 42 c, stk. 2 , affattes således:

» Stk. 2 . Kapitalpension, rateopsparing, selvpension, børneopsparing og boligopsparing anbragt på en indlånskonto i henhold til § 42 a, stk. 1, skal være fuldt dækket af Indskydergarantifonden eller af en tilsvarende ordning i kreditinstituttets hjemland i tilfælde af kreditinstituttets konkurs.«.

§ 42 c. - - -

Stk. 2. Kapitalpension, rateopsparing og selvpension anbragt på en indlånskonto i henhold til § 42 a, stk. 1, 1. pkt., skal være fuldt dækket af Indskydergarantifonden eller af en tilsvarende ordning i kreditinstituttets hjemland i tilfælde af kreditinstituttets konkurs.

5. I § 54, stk. 1, 2. pkt., udgår »og § 42 b, stk. 1-6,».

§ 54. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 3, 5 og 7, § 1 a, §§ 2, 4 og 4 a, § 6, stk. 1, § 7 b, stk. 1, 6, 7 og 8, § 7 c, stk. 1, § 11, stk. 6, § 15 d, stk. 1, § 15 e, stk. 3, § 15 f, stk. 3, § 15 k, stk. 1, § 18 og § 18 a, stk. 1, § 19, stk. 1 og 2, § 19 a, § 19 b, § 19 c, stk. 1, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 19 g, § 19 h, § 20, § 21, stk. 3, § 22, stk. 3, § 23, stk. 14, § 23 a, stk. 14, §§ 24 og 25, § 27, stk. 1, § 28, stk. 2, § 29, jf. §§ 3033, § 34, stk. 1, 7, 8, 9 og 10, § 35, § 37, stk. 5, §§ 38, 39, 39 a og 41 a, §§ 47 og 48, § 49, stk. 5, 3. pkt., § 50, stk. 2, og § 51 straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov. Overtrædelse af bestemmelserne i § 42 a, stk. 1, og § 42 b, stk. 16, straffes med bøde.

§ 5

1. I § 9, stk. 7 , indsættes efter »Totalkredit Realkreditfond«: », Grønlandsbanken A/S«.

§ 9. - - -

Stk. 7. Uanset reglerne i denne lov, kan direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere i finansielle institutter omfattet af denne lov varetage bestyrelseshverv i Danmarks Skibskreditfond, Dansk Eksportfinansiering, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, Finansieringsinstituttet for Hoteller m.v., Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Foreningen Norden, Landsbankernes Reallånefond, Totalkredit Realkreditfond og Bornholms Erhvervsfond.

§ 6

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 8. september 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 23, stk. 3 og 4, affattes således:

» Stk. 3. Overstiger den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset den halvårlige procentvise stigning i indkomsterne ifølge det af Danmarks Statistik offentligggjorte »Summarisk brancheopdelt lønindeks for den private sektor« for den tilsvarende maj henholdsvis november måned, forhøjes afdraget efter stk. 2 dog med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning i sidstnævnte indeks.

Stk. 4. Falder det i stk. 3 nævnte lønindeks, reguleres afdraget efter stk. 2 efter dette indeks. Afdraget nedsættes med 100 pct. af det halvårlige procentvise fald.'.

§ 23. - - -

Stk. 3. Overstiger den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset den halvårlige procentvise stigning i indkomsterne ifølge det af Danmarks Statistik offentliggjorte timelønsindeks for industriens arbejdere for den tilsvarende maj henholdsvis november måned, forhøjes afdraget efter stk. 2 dog med 75 påct. af den halvårlige procentvise stigning i sidstnævnte indeks.

Stk. 4. Falder timelønsindekset, reguleres afdraget efter stk. 2 efter dette indeks. Afdraget nedsættes med 100 pct. af det halvårlige procentvise fald.

2. § 28, stk. 2, affattes således:

3. I § 28, stk. 3, ændres »§ 63, stk. 1, 2. pkt., i lov om boligbyggeri« til: »§ 160 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.

4. I § 28, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 64 a, stk. 1, i lov om boligbyggeri« til: »§ 160 e, stk. 1, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.

5. I § 28, stk. 5, ændres »lov om boligbyggeri« til: »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.

Private andelsboliger

§ 28. Lån til private andelsboliger ydes efter bestemmelserne i stk. 2-5.

Stk. 2. Til opførelse, herunder af forsøgsbyggeri i henhold til § 65, stk. 1, i lov om boligbyggeri, kan ydes nominallån eller indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån.

Stk. 3. Til de i § 63, stk. 1, 2. pkt., i lov om boligbyggeri nævnte formål kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. og med en løbetid på maksimalt 50 år.

Stk. 4 . Til andre formål kan ydes nominallån inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. Til det i § 64 a, stk. 1, i lov om boligbyggeri nævnte formål kan der ydes lån ud over en lånegrænse på 80 pct. mod garanti fra kommunalbestyrelsen for den del af långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse.

Stk. 5. Indekslån efter stk. 2 og 3 må alene ydes, såfremt der er givet tilsagn om støtte i henhold til lov om boligbyggeri.

6. § 30, stk. 2, affattes således:

Alment boligbyggeri

§ 30. Lån til alment boligbyggeri ydes efter bestemmelserne i stk. 2-7.

Stk. 2. Til etablering af almene boliger efter § 115, stk. 1-4, i lov om almene boliger m.v., herunder af forsøgsbyggeri i henhold til kapitel 10 i lov om almene boliger m.v., kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 91 pct. Den maksimale løbetid er 50 år.

7. I § 30, stk. 5 og 7, § 31, stk. 5, og § 32 a ændres »lov om almene boliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.

§ 30. - - -

Stk. 5. Til nedsættelse af beboerindskud i tidligere lette kollektivboliger, jf. § 73, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., kan ydes indekslån, type IS, mod garanti fra kommunalbestyrelsen for hele lånet. Den maksimale løbetid er 50 år.

Stk. 6. Til andre formål kan med kommunalbestyrelsens godkendelse ydes nominallån inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. Ved lån, der ydes til indfrielse af lån i visse almennyttige boligafdelinger, jf. lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v., kan ikke-betalte, forfaldne terminsydelser med påløbne renter heraf indgå i låneudmålingsgrundlaget.

Stk. 7. Lån efter stk. 2, 4 og 5, må alene ydes, såfremt der er givet tilsagn om støtte i henhold til lov om almene boliger m.v. Lån efter stk. 6, 3. pkt., kan alene ydes, såfremt der er givet tilsagn om støtte efter lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v.

§ 31. - - -

Stk. 5. Lån efter stk. 3 må alene ydes, såfremt der er givet tilsagn om støtte i henhold til lov om almene boliger m.v.

Byggeskader i visse ejendomskategorier

§ 32 a. Til udbedring af byggeskader, som er omfattet af reglerne i kapitel 11 i lov om almene boliger m.v., kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. mod garanti fra kommunalbestyrelsen for den del af långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må ikke overstige de godkendte udgifter.

8. I § 39, stk. 2, indsættes efter: »jf. lov om byfornyelse og boligforbedring«: »eller beslutning om bygningsfornyelse jf. lov om byfornyelse«.

9. § 39, stk. 3, 1. pkt,. affattes således:

10. I § 39, stk. 4, affattes således:

Stk. 4. Lån efter stk. 1-3 kan ydes ud over lånegrænsen for lån til finansiering af de omfattede arbejder mod garanti fra stat eller kommune for den del af långivningen, der ligger ud over lånegrænsen.

11. I § 39, stk. 6, indsættes efter »§ 69 e, i lov om byfornyelse og boligforbedring«: og § 178 i lov om byfornyelse'.

§ 39. Til finansiering af arbejder, der udføres i overensstemmelse med en saneringsplan vedtaget før den 1. juli 1983, jf. lov om sanering, kan ydesnominallån eller indekslån, type IS. Et nominallån må ikke overstige den del af udgifterne, der svarer til forøgelsen af ejendommens leje- eller brugsværdi. Et indekslån må ikke overstige de støtteberettigede udgifter. Den maksimale løbetid er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån.

Stk. 2. Til finansiering af arbejder, der udføres i overensstemmelse med en saneringsplan vedtaget efter den 30. juni 1983, jf. lov om sanering, eller i overensstemmelse med en beslutning om byfornyelse eller boligforbedring, jf. lov om byfornyelse og boligforbedring, kan ydes indekslån, type IS. Lånet må ikke overstige de støtteberettigede udgifter. Den maksimale løbetid er 50 år.

Stk. 3. Til private beboelsesejendomme til udlejning kan der til finansiering af de arbejder, der omfattes af stk. 1 og 2, ydes nominallån svarende til forøgelsen af ejendommens leje- eller brugsværdi og indekslån, type IS, svarende til den resterende del af de afholdte udgifter. Den maksimale løbetid er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån.

Stk. 4. Lån efter stk. 1-3 kan ydes ud over lånegrænsen for lån til om- og tilbygning m.v. af den pågældende ejendom mod garanti fra stat eller kommune for den del af långivningen, der ligger ud over lånegrænsen.

Stk. 5. Ydes der indekslån til finansiering af den del af de støtteberettigede udgifter, der overstiger forøgelsen af ejendommens leje - eller brugsværdi, rykker panteretten uden særskilt påtegning for enhver panterettighed, der tinglyses på ejendommen. Panteretten rykker dog ikke for lån efter stk. 6.

Stk. 6. Lån efter § 69 e i lov om byfornyelse og boligforbedring til udbedring af byggeskader i ombyggede ejendomme kan med offentlig garanti ydes ud over lånegrænsen for lån til om- og tilbygning. Den maksimale løbetid er 30 år for både nominallån og indekslån, type I. Panteretten rykker uden særskilt påtegning for enhver panterettighed, der tinglyses på ejendommen.

§ 59. Erklæreset realkreditinstitut konkurs, anvendes seriernes midler til betaling af krav fra indehavere af realkreditobligationer og andre værdipapirer, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 1, i den pågældende serie eller gruppe af serier med seriereservefonde samt krav på de fra konkursdekretets afsigelse påløbne renter på de nævnte fordringer. Derefter dækkes de i § 57, stk. 2, nævnte krav. Overskydende midler indgår herefter i konkursmassen, jf. konkurslovens § 32.

Stk. 2. Erklæres et realkreditinstitut konkurs, anvendes midler i instituttet i øvrigt til betaling af krav fra indehavere af realkreditobligationer og andre værdipapirer, der ikke er udstedt i serier med seriereservefonde, samt krav på de fra konkursdekretets afsigelse påløbne renter på de nævnte fordringer. Midler, der anvendes efter 1. pkt., kan dog højst udgøre de til realkreditobligationerne og andre værdipapirer svarende pantebreve, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 1, samt et beløb svarende til 8 pct. af pantebrevenes risikovægtede værdi. Overskydende midler indgår herefter i konkursmassen, jf. konkurslovens § 32.

13. I § 59 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

Stk. 4. Konkursboet kan ikke opsige låneaftaler sikret ved tinglyst pantebrev i fast ejendom i videre omfang, end der tilkom realkreditinstituttet.

Stk. 5. Konkursboet kan ikke ændre bidrag og lignende.

Stk. 6. Modregning fra en fordringshaver som omhandlet i konkurslovens § 42 kan ikke finde sted til opfyldelse af en fordring, som tilkommer realkredititstituttet.«.

Stk. 3 bliver hefter stk. 7 .

§ 7

I lov nr. 808 af 29. oktober 1997 om boligopsparing foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1 , indsættes efter »renterne«: »m.v.«.

2. I § 1, stk. 3 , indsættes efter »konto«: », enten kontant, som puljeindlån eller i et særskilt depot i et pengeinstitut.«.

§ 1. Der kan i 1998 ske indbetaling i pengeinstitutter af indskud til boligopsparing med henblik på tilvejebringelse eller forbedring af helårsbolig i Danmark for den, der foretager opsparingen, med den virkning, at renterne af indskuddet fritages for beskatning, jf. ligningslovens § 7 R.

- - -

Stk. 3. Opsparingen skal indsættes på en særskilt konto.

§ 8

1. § 51 affattes således:

»§ 51. For opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har alderdoms- eller familieforsørgelse til formål, kan skatteministeren fastsætte, at renter, bonus, udbytter efter ligningslovens § 16 A, afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, i forbindelse med en opsparings- eller forsikringsordning, ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst.«.

§ 51. For opsparingsordninger, der udelukkende har alderdoms- eller familieforsørgelse til formål, kan skatteministeren fastsætte, at renter, der tilskrives, ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst.

§ 9

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997 som ændret senest ved lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 7 R, stk. 1, affattes således:

»Renter, udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter § 16 B, gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, i forbindelse med en opsparingsordning, som er oprettet i henhold til lov om boligopsparing, skal ikke medregnes i den skattepligtige indkomst.«.

2. § 7 R, stk. 3, affattes således:

§ 7 R. Renter, der tilskrives en boligopsparingskonto, som er oprettet i henhold til lov om boligopsparing, skal ikke medregnes i den skattepligtige indkomst.

- - -

Stk. 3. I tilfælde som nævnt i stk. 2 medregnes de tilskrevne renter samt et tillæg i den skattepligtige indkomst efter reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1, for det indkomstår, hvori en genbeskatningssituation er indtrådt. Tillægget udgør 5 pct. af rentetilskrivningen for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori skattefrie renter er tilskrevet kontoen, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori genbeskatningssituationen er indtrådt.

§ 10

1. § 9, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 3 . Indskud af aktier og tegningsret til aktier i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af aktier og tegningsret til aktier i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles med afståelse.«.

2. § 9, stk. 4, 1. pkt. , affattes således:

§ 9. - - -

Stk. 3. Indskud af aktier samt tegningsret til aktier i en rateopsparing i pensionsøjemed eller i en opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., sidestilles med afståelse.

Stk. 4. Udlodning af aktier samt tegningsret til aktier fra en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed som omtalt i stk. 1 sidestilles med anskaffelse.

§ 11

I lov nr. 439 af 10. juni 1997 om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), foretages følgende ændring:

1. § 35 affattes således:

»§ 35. Indskud af en fordring eller en kontrakt i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af en fordring eller en kontrakt i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på indskudstidspunktet. Udlodning af en fordring eller en kontrakt fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en selvpensioneringsordning, fra en børneopsparingsordning eller en boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles med erhvervelse. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.«.

§ 35. Indskud af en fordring eller en kontrakt i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed eller i en selvpensioneringsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på indskudstidspunktet. Udlodning af en fordring eller en kontrakt fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed eller en selvpensioneringsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles med erhvervelse. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.

§ 12

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 15. august 1996, foretages følgende ændring:

1. § 3, stk. 2, affattes således:

§ 3. - - -

Stk. 2. Indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., sidestilles det med hævning. Udlodning af et indestående i en investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed som nævnt i 1. pkt. sidestilles med indskud.

§ 13

1. § 5 A affattes således:

»§ 5 A. Livsforsikringsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, er ikke afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, eller børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51. Afgiftsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne for livsforsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, eller børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51, og de samlede passiver ved afgiftsårets udløb.

§ 5 A. Livsforsikringsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr.1, er ikke afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3. Afgiftsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne for livsforsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, og de samlede passiver ved afgiftsårets udløb.

Stk. 2. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved fastsættelsen af afgiftsgrundlaget og livsforsikringshensættelserne bort fra den del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, tilknyttet investeringsfonde, forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres andele af hele afgiftsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.

Stk. 3. Den nedsættelse af afgiftsgrundlaget, som opnås i medfør af stk. 1 og 2, fragår i afgiftsgrundlaget inden nedsættelse efter § 6. Ved beregningen af nedsættelse efter § 6 fragår nedsættelsen efter stk. 1 og 2 i det afgiftspligtige afkast og lægges til afgiftsfrie afkast.

§ 14

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997, som ændret senest ved lov nr. 131 af 25. februar 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 H, stk. 1. 1. pkt., indsættes efter »ydede eller godskrevne renter«: »eller andet afkast«, og efter »rentetilskrivningen« indsættes: »mv.«.

2. I § 8 H, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »kontobetegnelse,»: »herunder kontoens art,».

§ 8 H. Banker, sparekasser, andelskasser, bankierer, vekselerere, advokater og andre, der modtager indskud til forrentning, skal til brug ved skatteligningen hvert år uden opfordring give de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om størrelsen af ydede eller godskrevne renter til de enkelte kontohavere i det foregående år, dato for rentetilskrivningen samt størrelsen af det indestående beløb ved udløbet af det foregående år. Skatteministeren kan bestemme, at tilsvarende oplysninger skal afgives af andre, der som led i deres virksomhed forrenter midler tilhørende en anden person.

Stk. 2. Indberetning efter stk. 1 skal indeholde oplysning om kontobetegnelse, kontohaverens navn, adresse, personnummer (CPR-nr.) eller stamnummer for erhvervsvirksomhed (SE-nr.). Skatteministeren kan give nærmere regler vedrørende kontohavere, der hverken har personnummer eller arbejdsgivernummer.

§ 15

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om en værdipapircentral, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 6. oktober 1993.

Stk. 5. Virksomheder som nævnt i stk. 4, som har påbegyndt virksomheden før datoen for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den 31. marts 1998, og hvis ansvarlige kapital på dette tidspunkt ikke opfyldte kapitalkravet i henhold til § 3, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber, men som i øvrigt opfylder betingelserne for at få tilladelse til at drive virksomhed som fondsmæglerselskab, kan få tilladelse til at drive virksomhed som fondsmæglerselskab i henhold til § 5, stk. 1, jf. § 3, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber, såfremt de opfylder kapitalkravene i stk. 6 og stk. 7. En sådan tilladelse kan alene omfatte valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved kursændring på valuta.

Stk. 9. Tilladelse i henhold til stk. 8 kan gives i op til 6 måneder ad gangen.

Stk. 10. Overtages kontrollen med et fondsmæglerselskab, der er omfattet af stk. 5, af en anden fysisk eller juridisk person, skal fondsmæglerselskabet inden 3 måneder fra overtagelsestidspunktet opfylde kravene til kapital, solvens, midlernes anbringelse og likviditet, jf. §§ 3 og 4, § 16 og §§ 19-22 i lov om fondsmæglerselskaber med de ændringer, der følger af denne lovs § 2, nr. 3 og nr. 15-19. Stk. 8 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 11. Bestemmelsen i § 30, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber finder tilsvarende anvendelse på fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 5.

Stk. 13. § 14 har virkning fra og med kalenderåret 1998.

Stk. 14. § 6, nr. 2-7, har virkning for byggeri, hvortil der er meddelt tilsagn om offentlig støtte efter den 31. december 1997.

Stk. 15. § 6, nr. 8-11, har virkning for tilsagn om offentlig støtte, der er meddelt efter den 31. december 1997.

§ 16

Stk. 2. § 6 gælder for Færøerne og Grønland.

Efter 2. behandling den 18. juni 1998