Gelex

1997 LSF 48 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FRIGØRELSE FOR VISSE TILSKUDSBESTEMMELSER (ÆNDRET FORDELING)

GældendeVersion 1998-06-30
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199722K00048@1998-06-30/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I lov nr. 196 af 4. juni 1964 om frigørelse for visse tilskudsbestemmelser foretages følgende ændring:

1. § 4 affattes således:

»§ 4. De indbetalte frigørelsesbeløb med fradrag af udbetalinger i henhold til § 3, stk. 2, tilfalder det i deklarationerne omhandlede udvalg, såfremt et sådant er nedsat, til anvendelse i overensstemmelse med de herom fastsatte regler.

»Stk. 2. Er et udvalg som nævnt i stk. 1 ikke nedsat, tilfalder de indbetalte beløb kommunen. De indbetalte beløb skal anvendes til boligsociale formål i kommunen.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 196 af 4. juni 1964 om frigørelse for visse tilskudsbestemmelser foretages følgende ændring:

1) § 4, 2. pkt., affattes således:

»Er et udvalg som nævnt ikke nedsat, tilfalder de indbetalte beløb kommunen.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Københavns Kommune har i henvendelse af 20. november 1997 anmodet Boligministeriet om ændring af lov nr. 196 af 4. juni 1964. Det drejer sig om Tilskudsdeklarationsudvalget i København, hvor midlerne ønskes overført til boligsociale formål i belastede byområder i Københavns Kommune.

Såfremt Københavns Kommune beslutter, at udvalget skal nedlægges, fordeles de indbetalte midler efter gældende regler ligeligt mellem stat og kommune. Denne fordeling forekommer ikke rimelig.

Nedskæringen af byfornyelsesmidlerne i forbindelse med finansloven for 1998 er et eksempel på udsultningen af boligområdet, hvorfor en overførsel af midlerne fra Tilskudsdeklarationsudvalget kan være med til at lukke et par af de dybe huller, der er i kommunen.

Det foreslås derfor, at alle midler tilfalder kommunen, såfremt udvalget nedlægges.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at indbetalte midler tilfalder kommunen, såfremt tilskudsudvalget nedlægges.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Skriftlig fremsættelse

Keld Albrechtsen (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om frigørelse for visse tilskudsbestemmelser. (Ændret fordeling).

(Lovforslag nr. L 48).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov nr. 196 af 4. juni 1964 om frigørelse for visse tilskudsbestemmelser foretages følgende ændring:

1) § 4, 2. pkt., affattes således:

»Er et udvalg som nævnt ikke nedsat, tilfalder de indbetalte beløb kommunen.«

§ 4. De indbetalte frigørelsesbeløb med fradrag af udbetalinger i henhold til § 3, stk. 2 , tilfalder det i deklarationerne omhandlede udvalg, såfremt et sådant er nedsat, til anvendelse i overensstemmelse med de herom fastsatte regler. Er et udvalg som nævnt ikke nedsat, tilfalder de indbetalte beløb staten og kommunen hver med halvdelen.

Efter 2. behandling den 16. juni 1998

§ 1

I lov nr. 196 af 4. juni 1964 om frigørelse for visse tilskudsbestemmelser foretages følgende ændring:

1. § 4 affattes således:

»§ 4. De indbetalte frigørelsesbeløb med fradrag af udbetalinger i henhold til § 3, stk. 2, tilfalder det i deklarationerne omhandlede udvalg, såfremt et sådant er nedsat, til anvendelse i overensstemmelse med de herom fastsatte regler.

»Stk. 2. Er et udvalg som nævnt i stk. 1 ikke nedsat, tilfalder de indbetalte beløb kommunen. De indbetalte beløb skal anvendes til boligsociale formål i kommunen.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Versioner

  1. 1998-06-30