Gelex

1997 LSF 67 FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF KVÆLSTOF INDEHOLDT I GØDNINGER M.M.

GældendeVersion 1998-06-30
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199722K00067@1998-06-30/da

Indhold
  1. Indledning

Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssats

§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af kvælstofindholdet i følgende kemiske og mineralske gødninger:

1) Ammoniak henhørende under position 2814 i EU's kombinerede nomenklatur,

2) kaliumnitrat og calciumnitrat henhørende under position 2834 i EU's kombinerede nomenklatur,

3) ammoniumchlorid henhørende under position 2827 i EU's kombinerede nomenklatur, og

4) gødningsstoffer henhørende under position 3102 og 3105 i EU's kombinerede nomenklatur.

Stk. 2 . Der svares endvidere afgift af kvælstofindholdet i organiske gødninger, der er granulerede, pulveriserede eller på anden måde forarbejdet, og som er bestemt til salg i pakninger på 50 kg eller derunder.

Stk. 3. Afgiften udgør 5 kr. pr. kg kvælstof indeholdt i de i stk. 1 og 2 nævnte gødninger. Der betales dog ikke afgift, hvis det totale indhold af kvælstof i gødningen er under 2 pct. af gødningens samlede vægt.

Registrerede virksomheder

§ 2. Den, der med henblik på salg fremstiller varer omfattet af § 1 med et afgiftspligtigt kvælstofindhold, skal anmelde sin virksomhed til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Andre virksomheder, der sælger varer omfattet af § 1 med et afgiftspligtigt kvælstofindhold, kan anmelde sin virksomhed til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder, hvis virksomheden har et samlet årligt salg på 10.000 kg kvælstof eller derover, hvoraf mere end 50 pct. sælges til virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. § 7, og til virksomheder omfattet af § 8.

Stk. 3. Der udstedes et bevis for registreringen til de registrerede virksomheder.

§ 3. Registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at modtage varer omfattet af § 1 med henblik på videresalg.

Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§ 4. Afgiftsperioden er måneden.

§ 5. Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som det totale indhold af kvælstof i den mængde af de i § 1 nævnte varer, der er udleveret fra virksomheden i perioden.

Stk. 2. Registrerede virksomheders forbrug af egne varer sidestilles med udlevering.

Stk. 3. Det totale indhold af kvælstof i varer omfattet af § 1 opgøres som det indhold, der er deklareret af fabrikanten for hver enkelt type vare. Er det totale indhold af kvælstof i varen angivet i et interval, opgøres indholdet som den øvre grænse i intervallet.

Stk. 4. Opgørelsen specificeres efter regler, der fastsættes af de statslige told- og skattemyndigheder.

§ 6. I mængden af varer med et afgiftspligtigt kvælstofindhold opgjort efter § 5 fradrages varer, der

1) leveres til en anden registreret virksomhed, jf. § 3,

2) er fritaget for afgift efter §§ 7 og 8,

3) leveres til udlandet,

4) hos virksomheden eller under transport til og fra denne er gået tabt ved brand eller lignende og

5) returneres til virksomheden, såfremt køberen får godtgjort varens pris inklusive afgiften.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte kontrolforskrifter for fradrag efter stk. 1.

Afgiftsfritagelse og -godtgørelse

§ 7. Der er afgiftsfrihed for varer, der leveres af registrerede virksomheder eller fra udlandet, jf. § 19, til brug i virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

Stk. 2. Registrerede virksomheder kan kræve dokumentation for det i stk. 1 nævnte registreringsforhold.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regnskabs- og kontrolforskrifter i forbindelse med afgiftsfriheden efter stk. 1.

§ 8. De statslige told- og skattemyndigheder meddeler efter anmodning virksomheder bevilling til afgiftsfritagelse for afgiftspligtige varer, der leveres til virksomheden fra registrerede virksomheder eller fra udlandet, når varerne udelukkende anvendes af virksomheden til andre erhvervsmæssige formål end plantenæring eller afisning. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at virksomhedens årlige forbrug af varer omfattet af § 1 har et indhold af kvælstof på 2.000 kg eller derover.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regnskabs- og kontrolforskrifter i forbindelse med afgiftsfriheden efter stk. 1.

§ 9. Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfrihed efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3.

§ 10. De statslige told- og skattemyndigheder kan meddele virksomheder, der ikke er registreret efter § 2, godtgørelse af den betalte afgift, når den årlige godtgørelse udgør mindst 1.000 kr. af de varer,

1) der er omhandlet i § 6, stk. 1, nr. 3,

2) virksomheden har leveret til virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og

3) virksomheden har leveret til virksomheder, der i henhold til § 8 har opnået bevilling til afgiftsfritagelse for afgiftspligtige varer.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan meddele virksomheder, der anvender afgiftsberigtigede varer til afgiftsfrie formål, jf. § 8, godtgørelse af den betalte afgift, når den årlige godtgørelse udgør mindst 1.000 kr.

Stk. 3 . De statslige told- og skattemyndigheder kan meddele virksomheder, der bliver registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække senere end den 1. august i et år, godtgørelse af den betalte afgift af de varer, som virksomheden har indkøbt til brug i virksomheden i perioden fra den 1. august i det pågældende år og indtil den dato, hvor registreringen finder sted.

Stk. 4 . De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regnskabs- og kontrolforskrifter i forbindelse med afgiftsgodtgørelsen efter stk. 1-3.

§ 11. Varer, der leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale organisationer m.v. samt de hertil knyttede personer, er fritaget for afgift. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftsfritagelsen.

Regnskabsbestemmelser

§ 12. Fremstillingsvirksomheder skal føre regnskab over fremstilling af afgiftspligtige varer, tilgang af uberigtigede varer og udlevering samt forbrug af afgiftspligtige varer. Virksomhederne skal holde lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer.

Stk. 2. Andre registrerede virksomheder skal føre regnskab over tilgang af uberigtigede varer og udlevering samt forbrug af afgiftspligtige varer.

Stk. 3. Ved afsætning af afgiftsfri varer, jf. §§ 7 og 8, skal der udstedes faktura med oplysning om leverandørens og modtagerens adresse og den leverede mængde kvælstof. Kopi af fakturaer skal opbevares i 5 år.

Stk. 4. Ved afsætning af afgiftsfri varer til virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. § 7, skal de registrerede virksomheder efter regler fastsat af de statslige told- og skattemyndigheder på fakturaen tydeligt gøre opmærksom på bestemmelsen i § 25, herunder at virksomhedens ejer, forpagter eller lignende kan ifalde strafansvar ved overtrædelse af bestemmelsen efter § 34.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for de registrerede virksomheders regnskabsførelse.

Afregning af afgiften

§ 13. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. §§ 5 og 6. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Stk. 2. Afgives den i stk. 1 omhandlede angivelse ikke inden udløbet af den nævnte frist, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen af virksomheden, indtil den manglende angivelse er de statslige told- og skattemyndigheder i hænde.

§ 14. Registrerede virksomheder skal indbetale afgiften for en afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften mindre end 50 kr., skal afgiften ikke indbetales.

Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for afgiftens indbetaling.

§ 15. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en registreret virksomhed, der ikke har betalt afgift rettidigt, at afgive angivelsen, jf. § 13, stk. 1, for kortere perioder end en måned.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge en registreret virksomhed, der ikke har betalt afgift rettidigt, en kortere betalingsfrist end den i § 14, stk. 1, angivne og kræve, at der stilles sikkerhed for afgiftens betaling.

§ 16. Betales forfalden afgift ikke senest 14 dage efter betalingsfristens udløb, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen af virksomheden, indtil de forfaldne afgifter er betalt.

Stk. 2. Er afgiftsperioden eller betalingsfristen forkortet efter § 15, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb.

§ 17. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler en registreret virksomhed, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret.

Stk. 3. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Afgift af varer, der modtages fra udlandet

§ 18. Af varer med et afgiftspligtigt indhold af kvælstof, der indføres fra steder uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, svares afgiften ved indførslen, jf. dog §§ 3, 7 og 8. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne i § 19 tilsvarende anvendelse.

§ 19. I andre tilfælde end de i § 18 nævnte svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, jf. dog §§ 3, 7 og 8. Virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og andre erhvervsdrivende varemodtagere skal inden afsendelsen af varer med et afgiftspligtigt kvælstofindhold fra udlandet anmelde sig hos de statslige told- og skattemyndigheder. Anmeldelsen er gældende for 5 år.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den følgende måned angive mængden af de varer med et afgiftspligtigt kvælstofindhold, som virksomheden har modtaget i perioden, til de statslige told- og skattemyndigheder. Andre varemodtagere skal angive ved modtagelsen. Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren.

Stk. 3. Afgiften skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder senest samtidig med indsendelsen af den i stk. 2 nævnte angivelse, jf. dog §§ 7 og 8. Udgør afgiften mindre end 50 kr., skal erhvervsdrivende ikke indbetale afgiften.

Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge erhvervsdrivende varemodtagere, der gentagne gange ikke har betalt afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge virksomheden at betale afgiften ved varernes modtagelse.

Stk. 5. Bestemmelserne i § 12, stk. 2, og § 17 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler for angivelse og indbetaling af afgiften.

Dækningsafgift

§ 20. Af varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter § 1, men som indeholder afgiftspligtige bestanddele, og som er bestemt til eller anvendes som plantenæring eller afisningsmiddel, betales ved indførsel fra steder uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, en dækningsafgift. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne i § 19, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-6, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. I andre tilfælde betales afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet. Bestemmelserne i § 19, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Afgiften betales efter afgiftssatsen i § 1, stk. 3, på grundlag af vægten af de afgiftspligtige bestanddele.

Stk. 5. Ved fortoldningen, udleveringen eller modtagelsen af varer som nævnt i stk. 1 skal vægten af de afgiftspligtige bestanddele angives, og en erklæring herom fra fabrikanten skal fremlægges.

Stk.6. Bestemmelserne i §§ 7, 8, 9 og 10 finder tilsvarende anvendelse på dækningsafgiften.

Varer, der medbringes fra udlandet

§ 21. Bestemmelsen i § 19, stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse på virksomheder, der er registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, og som medbringer afgiftspligtige varer eller varer med indhold af afgiftspligtige bestanddele fra andre EU-lande til brug i egen bedrift.

Stk. 2 . Bestemmelserne i § 19, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, og § 17 finder tilsvarende anvendelse på andre erhvervsdrivende end de i stk. 1 nævnte, der medbringer afgiftspligtige varer eller varer med indhold af afgiftspligtige bestanddele fra andre EU-lande til brug i egen bedrift.

Kontrolbestemmelser

§ 22. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told- og skattemyndigheders begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb af varer med et afgiftspligtigt kvælstofindhold til virksomheden.

Stk. 5 . Leverandører af varer med et afgiftspligtigt kvælstofindhold skal på begæring meddele offentlige myndigheder oplysning om deres leverancer til erhvervsdrivende.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.

Stk. 7 . De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4-6 omhandlede virksomheder.

Stk. 8 . I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1 og 7 er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

§ 23. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand til gennemførelsen af kontrollen efter § 22. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.

Andre bestemmelser

§ 24. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftslovens § 47, stk. 2, og som her til landet ved fjernsalg sælger varer omfattet af § 1 eller varer som nævnt i § 20, stk. 1, skal anmeldes til registrering efter denne lov hos de statslige told- og skattemyndigheder. For disse virksomheder opgøres den afgiftspligtige mængde som indholdet af kvælstof i den mængde af de i § 1 nævnte varer, som virksomheden i perioden har solgt her til landet ved fjernsalg. For de i § 20, stk. 1, nævnte varer finder § 20, stk. 4 og 5, tilsvarende anvendelse. § 5, stk. 3, § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, og § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 25. En virksomhed, der i henhold til § 7 modtager afgiftsfri varer, skal straks give sine leverandører meddelelse, hvis virksomheden ophører med at være registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

§ 26. Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter denne lov, skal svare afgift af varerne, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En virksomhed, der er registreret efter denne lov, skal ikke svare afgift af varer, der er leveret uberigtiget til en virksomhed registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, når virksomheden

1) har modtaget dokumentation for registreringsforholdet, inden afgiftsfri leverancer finder sted første gang, jf. § 7, stk. 2,

2) ikke senere har fået meddelse om ophør af registreringsforholdet, jf. § 25, og

3) har overholdt forskrifter fastsat i henhold til § 7, stk. 3.

Stk 3 . Såfremt afgiftspligtige varer, der efter § 8 er fritaget for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil de er bestemt, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage virksomhedens adgang til at indkøbe afgiftsfri varer.

Stk. 4. Afgiften af de nævnte varer kan afkræves til betaling senest 14 dage efter påkrav. Betales afgiften ikke retttidigt, finder § 14, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

§ 27. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift efter denne lov.

§ 28. Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 29. Landsskatteretten påkender klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans af:

1) Spørgsmål om varers afgiftspligt.

2) Spørgsmål om, hvilken vægt afgiften skal beregnes af.

3) Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

4) Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse efter §§ 7, 8, 9, 10 og 11.

5) Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 17, stk. 2.

Stk. 2 . Reglerne i skattestyrelseslovens kapitler 3 og 3 A finder anvendelse ved klage til Landsskatteretten efter stk. 1.

§ 30. Afgift efter loven kan inddrives ved udpantning.

§ 31. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgift.

§ 32. For betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning, samt de i § 19, stk. 1, nævnte varemodtagere og de, der er i besiddelse af varen.

§ 33. Med steder uden for EU sidestilles med hensyn til bestemmelserne i denne lov Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.

Straffebestemmelser

§ 34. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2) overtræder § 2, stk. 1, § 12, § 13, stk. 1, § 19, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 20, stk. 5, § 22, stk. 2-5, § 24, 1. pkt., § 25 og § 36, stk. 3-6,

3) undlader at efterkomme et i medfør af § 15, stk. 1, eller § 19, stk. 4, 1. pkt., meddelt påbud,

4) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering de statslige told- og skattemyndigheder har inddraget efter § 13, stk. 2, eller § 16, eller

5) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 35. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 36. Loven træder i kraft den 1. august 1998. Bestemmelsen i stk. 3 træder dog i kraft den 1. juli 1998.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på varer, der fra og med den 1. august 1998 udleveres fra eller forbruges i registrerede virksomheder, angives til fortoldning, medbringes eller modtages fra udlandet.

Stk. 3 . Virksomheder, der skal registreres ved lovens ikrafttræden, skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. juli 1998.

Stk. 4. Virksomheder, der skal registreres ved lovens ikrafttræden, skal opgøre lagerbeholdningen af afgiftspligtige varer og af varer, som har et indhold af afgiftspligtige bestanddele, den 1. august 1998. Såfremt lagerbeholdningen af sidstnævnte varer har et samlet indhold af kvælstof på 1.000 kg eller derover, skal virksomhederne indsende opgørelsen over denne lagerbeholdning til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. august 1998. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for opgørelsen.

Stk. 5. Andre virksomheder, der med henblik på videresalg den 1. august 1998 har et lager af afgiftspligtige varer med et samlet indhold af kvælstof på 1.000 kg eller derover, eller af varer, som har et samlet indhold af afgiftspligtige bestanddele på 1.000 kg eller derover, skal senest den 15. august 1998 til de statslige told- og skattemyndigheder fremsende en opgørelse over deres samlede lagerbeholdning den 1. august 1998. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for opgørelsen.

Stk. 6. Virksomheder, der er omfattet af stk. 4 og 5, skal give de statslige told- og skattemyndigheder adgang til at kontrollere opgørelserne ved eftersyn af lagre, forretningsbøger m.v. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp.

Stk. 7 . Virksomheder, der er omfattet af stk. 4, skal senest den 31. august 1998 indbetale afgift af den i stk. 4 nævnte lagerbeholdning af afgiftspligtige varer, der indgår som bestanddele i andre varer, til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 8 . Virksomheder, der er omfattet af stk. 5, skal senest den 31. august 1998 indbetale afgift af den i stk. 5 nævnte lagerbeholdning til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 9 . Betales afgift efter stk. 7 eller 8 ikke rettidigt, finder lovens § 14, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

§ 37. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssats

§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af kvælstofindholdet i følgende kemiske og mineralske gødninger:

1) ammoniak henhørende under position 2814 i EUs kombinerede nomenklatur,

2) kaliumnitrat og calciumnitrat henhørende under position 2834 i EUs kombinerede nomenklatur,

3) ammoniumchlorid henhørende under position 2827 i EUs kombinerede nomenklatur, og

4) gødningsstoffer henhørende under position 3102 og 3105 i EUs kombinerede nomenklatur.

Stk. 2 . Der svares endvidere afgift af kvælstofindholdet i organiske gødninger, der er granulerede, pulveriserede eller på anden måde forarbejdet, og som er bestemt til salg i pakninger på 50 kg eller derunder.

Stk. 3. Afgiften udgør 5 kr. pr. kg kvælstof indeholdt i de i stk. 1 og 2 nævnte gødninger. Der betales dog ikke afgift, hvis det totale indhold af kvælstof i gødningen er under 2 pct. af gødningens samlede vægt.

Registrerede virksomheder

§ 2. Den, der med henblik på salg fremstiller varer omfattet af § 1 med et afgiftspligtigt kvælstofindhold, skal anmelde sin virksomhed til registrering hos de statslige told og skattemyndigheder.

Stk. 2. Andre virksomheder, der sælger varer omfattet af § 1 med et afgiftspligtigt kvælstofindhold, kan anmelde sin virksomhed til registrering hos de statslige told og skattemyndigheder, hvis virksomheden har et samlet årligt salg på 10.000 kg kvælstof eller derover, hvoraf mere end 50 pct. sælges til virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. denne lovs § 7, og til virksomheder omfattet af denne lovs § 8.

Stk. 3. Der udstedes et bevis for registreringen til de registrerede virksomheder.

§ 3. Registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at modtage varer omfattet af § 1 med henblik på videresalg.

Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§ 4. Afgiftsperioden er måneden.

§ 5. Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som det totale indhold af kvælstof i den mængde af de i § 1 nævnte varer, der er udleveret fra virksomheden i perioden.

Stk. 2. Registrerede virksomheders forbrug af egne varer sidestilles med udlevering.

Stk. 3. Det totale indhold af kvælstof i varer omfattet af § 1 opgøres som det indhold, der er deklareret af fabrikanten for hver enkelt type vare. Er det totale indhold af kvælstof i varen angivet i et interval, opgøres indholdet som den øvre grænse i intervallet.

Stk. 4. Opgørelsen specificeres efter regler, der fastsættes af de statslige told og skattemyndigheder.

§ 6. I mængden af varer med et afgiftspligtigt kvælstofindhold opgjort efter § 5 fradrages varer, der

1) leveres til en anden registreret virksomhed, jf. § 3,

2) er fritaget for afgift efter §§ 7 og 8,

3) leveres til udlandet,

4) hos virksomheden eller under transport til og fra denne er gået tabt ved brand eller lignende, og

5) returneres til virksomheden, såfremt køberen godtgøres varens pris inklusiv afgiften.

Stk. 2. De statslige told og skattemyndigheder kan fastsætte kontrolforskrifter for fradrag efter stk. 1.

Afgiftsfritagelse og godtgørelse

§ 7. Der er afgiftsfrihed for varer, der leveres af registrerede virksomheder eller fra udlandet, jf. § 19, til brug i virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

Stk. 2. Registrerede virksomheder kan kræve dokumentation for det i stk. 1 nævnte registreringsforhold.

Stk. 3. De statslige told og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regnskabs og kontrolforskrifter i forbindelse med afgiftsfriheden efter stk. 1.

§ 8. De statslige told og skattemyndigheder meddeler efter anmodning virksomheder bevilling til afgiftsfritagelse for afgiftspligtige varer, der leveres til virksomheden fra registrerede virksomheder eller fra udlandet, når varerne udelukkende anvendes af virksomheden til andre erhvervsmæssige formål end plantenæring eller afisning. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at virksomhedens årlige forbrug af varer omfattet af § 1 har et indhold af kvælstof på 2000 kg eller derover.

Stk. 2. De statslige told og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regnskabs og kontrolforskrifter i forbindelse med afgiftsfriheden efter stk. 1.

§ 9. Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfrihed efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 13.

§ 10. De statslige told og skattemyndigheder kan meddele virksomheder, der ikke er registreret efter § 2, godtgørelse af den betalte afgift, når den årlige godtgørelse udgør mindst 1000 kr., af de varer

1) der er omhandlet i § 6, stk. 1, nr. 3,

2) virksomheden har leveret til virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, og

3) virksomheden har leveret til virksomheder, der i henhold til § 8 har opnået bevilling til afgiftsfritagelse for afgiftspligtige varer.

Stk.2. De statslige told og skattemyndigheder kan meddele virksomheder, der anvender afgiftsberigtigede varer til afgiftsfrie formål, jf. § 8, godtgørelse af den betalte afgift, når den årlige godtgørelse udgør mindst 1000 kr.

Stk. 3 . De statslige told og skattemyndigheder kan meddele virksomheder, der bliver registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække senere end den 1. august i et år, godtgørelse af den betalte afgift af de varer, som virksomheden har indkøbt til brug i virksomheden i perioden fra den 1. august i det pågældende år og indtil den dato, hvor registreringen finder sted.

Stk. 4 . De statslige told og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regnskabs og kontrolforskrifter i forbindelse med afgiftsgodtgørelsen efter stk. 13.

§ 11. Varer, der leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale organisationer m.v. samt de hertil knyttede personer, er fritaget for afgift. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftsfritagelsen.

Regnskabsbestemmelser

§ 12. Fremstillingsvirksomheder skal føre regnskab over fremstilling af afgiftspligtige varer, tilgang af uberigtigede varer og udlevering samt forbrug af afgiftspligtige varer. Virksomhederne skal holde lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer.

Stk. 2. Andre registrerede virksomheder skal føre regnskab over tilgang af uberigtigede varer og udlevering samt forbrug af afgiftspligtige varer.

Stk. 3. Ved afsætning af afgiftsfri varer, jf. §§ 7 og 8, skal der udstedes faktura med oplysning om leverandørens og modtagerens adresse og den leverede mængde kvælstof. Kopi af fakturaer skal opbevares i 5 år.

Stk. 4. Ved afsætning af afgiftsfri varer til virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. § 7, skal de registrerede virksomheder efter regler fastsat af de statslige told og skattemyndigheder på fakturaen tydeligt gøre opmærksom på bestemmelsen i § 25, herunder at virksomhedens ejer, forpagter eller lignende kan ifalde strafansvar ved overtrædelse af bestemmelsen efter § 34.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for de registrerede virksomheders regnskabsførelse.

Afregning af afgiften

§ 13. Registrerede virksomheder skal, efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den følgende måned, til de statslige told og skattemyndigheder angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. §§ 5 og 6. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Stk. 2. Afgives den i stk. 1 omhandlede angivelse ikke inden udløbet af den nævnte frist, kan de statslige told og skattemyndigheder inddrage registreringen af virksomheden, indtil den manglende angivelse er de statslige told og skattemyndigheder i hænde.

§ 14. Registrerede virksomheder skal indbetale afgiften for en afgiftsperiode til de statslige told og skattemyndigheder senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften mindre end 50 kr., skal afgiften ikke indbetales.

Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for afgiftens indbetaling.

§ 15. De statslige told og skattemyndigheder kan pålægge en registreret virksomhed, der ikke har betalt afgift rettidigt, at afgive angivelsen, jf. § 13, stk. 1, for kortere perioder end en måned.

Stk. 2. De statslige told og skattemyndigheder kan endvidere pålægge en registreret virksomhed, der ikke har betalt afgift rettidigt, en kortere betalingsfrist end den i § 14, stk. 1, angivne og kræve, at der stilles sikkerhed for afgiftens betaling.

§ 16. Betales forfalden afgift ikke senest 14 dage efter betalingsfristens udløb, kan de statslige told og skattemyndigheder inddrage registreringen af virksomheden, indtil de forfaldne afgifter er betalt.

Stk. 2. Er afgiftsperioden eller betalingsfristen forkortet efter § 15, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb.

§ 17. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler en registreret virksomhed, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret.

Stk. 3. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Afgift af varer, der modtages fra udlandet

§ 18. Af varer med et afgiftspligtigt indhold af kvælstof, der indføres fra steder uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EUlandes afgiftsområde, svares afgiften ved indførslen, jf. dog §§ 3, 7 og 8. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne i § 19 tilsvarende anvendelse.

§ 19. I andre tilfælde end de i § 18 nævnte svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, jf. dog §§ 3, 7 og 8. Virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og andre erhvervsdrivende varemodtagere skal inden afsendelsen af varer med et afgiftspligtigt kvælstofindhold fra udlandet anmelde sig hos de statslige told og skattemyndigheder. Anmeldelsen er gældende for 5 år.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den følgende måned angive mængden af de varer med et afgiftspligtigt kvælstofindhold, som virksomheden har modtaget i perioden, til de statslige told og skattemyndigheder. Andre varemodtagere skal angive ved modtagelsen. Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren.

Stk. 3. Afgiften skal indbetales til de statslige told og skattemyndigheder senest samtidig med indsendelsen af den i stk. 2 nævnte angivelse, jf. dog §§ 7 og 8. Udgør afgiften mindre end 50 kr., skal erhvervsdrivende ikke indbetale afgiften.

Stk. 4. De statslige told og skattemyndigheder kan pålægge erhvervsdrivende varemodtagere, der gentagne gange ikke har betalt afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse. De statslige told og skattemyndigheder kan endvidere pålægge virksomheden at betale afgiften ved varernes modtagelse.

Stk. 5. Bestemmelserne i lovens § 12, stk. 2, og § 17 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler for angivelse og indbetaling af afgiften.

Dækningsafgift

§ 20. Af varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter § 1, men som indeholder afgiftspligtige bestanddele, og som er bestemt til eller anvendes som plantenæring eller afisningsmiddel, betales ved indførsel fra steder uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EUlandes afgiftsområde, en dækningsafgift. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne i § 19, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 26, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. I andre tilfælde betales afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet. Bestemmelserne i lovens § 19, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 26, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Afgiften betales efter afgiftssatsen i § 1, stk. 3, på grundlag af vægten af de afgiftspligtige bestanddele.

Stk. 5. Ved fortoldningen, udleveringen eller modtagelsen af varer som nævnt i stk. 1 skal vægten af de afgiftspligtige bestanddele angives, og en erklæring herom fra fabrikanten skal fremlægges.

Stk.6. Bestemmelserne i §§ 7, 8, 9 og 10 finder tilsvarende anvendelse for dækningsafgiften.

Varer der medbringes fra udlandet

§ 21. Bestemmelsen i § 19, stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse på virksomheder, der er registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, og som medbringer afgiftspligtige varer eller varer med indhold af afgiftspligtige bestanddele fra andre EUlande til brug i egen bedrift.

Stk. 2 . Bestemmelserne i § 19, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, og § 17 finder tilsvarende anvendelse på andre erhvervsdrivende end de i stk. 1 nævnte, der medbringer afgiftspligtige varer eller varer med indhold af afgiftspligtige bestanddele fra andre EUlande til brug i egen bedrift.

Kontrolbestemmelser

§ 22. De statslige told og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told og skattemyndigheders begæring udleveres eller indsendes til de statslige told og skattemyndigheder.

Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige told og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb af varer med et afgiftspligtigt kvælstofindhold til virksomheden.

Stk. 5 . Leverandører af varer med et afgiftspligtigt kvælstofindhold skal på begæring meddele offentlige myndigheder oplysning om deres leverancer til erhvervsdrivende.

Stk. 6. De statslige told og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.

Stk. 7 . De statslige told og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 46 omhandlede virksomheder.

Stk. 8 . I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1 og 7 er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

§ 23. Politiet yder de statslige told og skattemyndigheder bistand til gennemførelsen af kontrollen efter § 22. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.

Andre bestemmelser

§ 24. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftslovens § 47, stk. 2, og som her til landet ved fjernsalg sælger varer omfattet af § 1 eller varer som nævnt i § 20, stk. 1, skal anmeldes til registrering efter denne lov hos de statslige told og skattemyndigheder. For disse virksomheder opgøres den afgiftspligtige mængde som indholdet af kvælstof i den mængde af de i § 1 nævnte varer, som virksomheden i perioden har solgt her til landet ved fjernsalg. For de i § 20, stk. 1, nævnte varer finder § 20, stk. 4 og 5, tilsvarende anvendelse. § 5, stk. 3, § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2 og § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 25. En virksomhed, der i henhold til § 7 modtager afgiftsfri varer, skal straks give sine leverandører meddelelse, hvis virksomheden ophører med at være registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

§ 26. Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter denne lov, skal svare afgift af varerne, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En virksomhed, der er registreret efter denne lov, skal ikke svare afgift af varer, der er leveret uberigtiget til en virksomhed registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, når virksomheden

1) har modtaget dokumentation for registreringsforholdet, inden afgiftsfri leverancer finder sted første gang, jf. § 7, stk. 2,

2) ikke senere har fået meddelse om ophør af registreringsforholdet, jf. § 25, og

3) har overholdt forskrifter fastsat i henhold til § 7, stk. 3.

Stk 3 . Såfremt afgiftspligtige varer, der efter § 8 er fritaget for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil de er bestemt, kan de statslige told og skattemyndigheder inddrage virksomhedens adgang til at indkøbe afgiftsfri varer.

Stk. 4. Afgiften af de nævnte varer kan afkræves til betaling senest 14 dage efter påkrav. Betales afgiften ikke retttidigt, finder lovens § 14, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

§ 27. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift efter denne lov.

§ 28. Skatteministeren kan bemyndige de statslige told og skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 29. Landsskatteretten påkender klager over de statslige told og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans af:

1) Spørgsmål om varers afgiftspligt.

2) Spørgsmål om, hvilken vægt afgiften skal beregnes af.

3) Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

4) Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse efter §§ 7, 8, 9, 10 og 11.

5) Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 17, stk. 2.

Stk. 2 . Reglerne i skattestyrelseslovens kapitler 3 og 3 A finder anvendelse ved klage til Landsskatteretten efter stk. 1.

§ 30. Afgift efter loven kan inddrives ved udpantning.

§ 31. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgift.

§ 32. For betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning samt de i § 19, stk. 1, nævnte varemodtagere og de, der er i besiddelse af varen.

§ 33. Med steder uden for EU sidestilles med hensyn til bestemmelserne i denne lov Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.

Straffebestemmelser

§ 34. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2) overtræder § 2, stk. 1, § 12, § 13, stk. 1, § 19, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 20, stk. 5, § 22, stk. 25, § 24, 1. pkt., § 25 og § 36, stk. 36,

3) undlader at efterkomme et i medfør af § 15, stk. 1, eller § 19, stk. 4, 1. pkt., meddelt påbud

4) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering de statslige told og skattemyndigheder har inddraget efter § 13, stk. 2, eller § 16, eller

5) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 35. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Overgangs og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 36. Loven træder i kraft den 1. august 1998. Bestemmelsen i stk. 3 træder dog i kraft den 1. juli 1998.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på varer, der fra og med den 1. august 1998 udleveres fra eller forbruges i registrerede virksomheder, angives til fortoldning, medbringes eller modtages fra udlandet.

Stk. 3 . Virksomheder, der skal registreres ved lovens ikrafttræden, skal anmelde sig til registrering hos de statslige told og skattemyndigheder senest den 15. juli 1998.

Stk. 4. Virksomheder, der skal registreres ved lovens ikrafttræden, skal opgøre lagerbeholdningen af afgiftspligtige varer og af varer, som har et indhold af afgiftspligtige bestanddele, den 1. august 1998. Såfremt lagerbeholdningen af sidstnævnte varer har et samlet indhold af kvælstof på 1000 kg eller derover, skal virksomhederne indsende opgørelsen over denne lagerbeholdning til de statslige told og skattemyndigheder senest den 15. august 1998. De statslige told og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for opgørelsen.

Stk. 5. Andre virksomheder, der med henblik på videresalg den 1. august 1998 har et lager af afgiftspligtige varer med et samlet indhold af kvælstof på 1000 kg eller derover, eller af varer, som har et samlet indhold af afgiftspligtige bestanddele på 1000 kg eller derover, skal senest den 15. august 1998 til de statslige told og skattemyndigheder fremsende en opgørelse over deres samlede lagerbeholdning den 1. august 1998. De statslige told og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for opgørelsen.

Stk. 6. Virksomheder, der er omfattet af stk. 4 og 5, skal give de statslige told og skattemyndigheder adgang til at kontrollere opgørelserne ved eftersyn af lagre, forretningsbøger m.v. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer, skal yde de statslige told og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp.

Stk. 7 . Virksomheder, der er omfattet af stk. 4, skal senest den 31. august 1998 indbetale afgift af den i stk. 4 nævnte lagerbeholdning af afgiftspligtige varer, der indgår som bestanddele i andre varer, til de statslige told og skattemyndigheder.

Stk. 8 . Virksomheder, der er omfattet af stk. 5, skal senest den 31. august 1998 indbetale afgift af den i stk. 5 nævnte lagerbeholdning til de statslige told og skattemyndigheder.

Stk. 9 . Betales afgift efter stk. 7 eller 8 ikke rettidigt, finder lovens § 14, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

§ 37. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Det foreslås, at der indføres en afgift på kvælstofgødning, der bruges uden for de jordbrugsvirksomheder, hvor gødningsforbrug reguleres på anden måde. Afgiftssatsen foreslås til 5 kr. pr. kg kvælstof.

Forslaget er en del af vandmiljøplan II og skal ses i sammenhæng med det samtidig af fødevareministeren fremsatte lovforslag om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. I bemærkningerne til det lovforslag er der nærmere redegjort for baggrunden for vandmiljøplan II.

Den foreslåede afgift omfatter kvælstofindholdet i handelsgødning m.v. Der foreslås ikke afgift på organiske gødninger som f.eks. husdyrgødning m.v., medmindre gødningerne er forarbejdet og er bestemt til salg i pakninger på 50 kg eller derunder.

Afgiften vil på samme måde som andre punktafgifter blive opkrævet indirekte af gødningsforhandlere og af dem, der indfører gødning fra udlandet til brug her i landet. Salg af gødning til jordbrugsvirksomheder, der skal lave gødningsregnskaber, er afgiftsfri. Salg af gødningsstoffer til industrivirksomheder, der bruger gødningsstofferne i produktionen af andre varer, er ligeledes afgiftsfri.

Afgiften vil alene belaste køb af gødningsstoffer til brug i husholdningernes haver m.v, til brug i parkanlæg, golfbaner og lignende samt til brug som afisningsmiddel til landingsbaner og vejanlæg m.v. Der vil dog herudover blive afregnet afgift af gødningsforbrug i virksomheder inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, som har en årlig omsætning, der ikke overstiger 20.000 kr., samt andre mindre jordbrugsvirksomheder der kan undlade at udarbejde gødningsregnskaber.

Der er to formål med afgiften.

For det første finder regeringen det rimeligt, at ikke kun jordbruget skal begrænse anvendelsen af kvælstofgødninger. En begrænsning af gødningsforbruget uden for jordbruget vil også bidrage omend forholdsvis beskedent, idet langt hovedparten af gødningsforbruget finder sted i jordbruget.

For det andet vil afgiften udgøre et værn imod, at jordbrugere, der skal udarbejde gødningsregnskaber, kan have økonomisk fordel af at omgå reguleringen ved at købe gødningsstoffer uden for regnskabet, hvilket vil kunne være svært at afsløre.

Jordbrugere, der skal udarbejde gødningsregnskaber, vil skulle redegøre for hele deres indkøb af gødning, der anvendes i virksomheden. Hvis gødningsforbruget overstiger en fastlagt norm, vil jordbrugerne skulle betale en bøde. Der er lagt op til, at bøden skal udgøre 10 kr. pr. kg kvælstof (N), hvormed forbruget overstiger normen, dog 20 kr. pr. kg N ved større overskridelser. Bøden vil ikke kunne trækkes fra i skat. Da kvælstofgødning kan erhverves for en pris på nedtil omkring 4 kr./kg N uden moms og ca. 5 kr. med moms, vil en jordbruger, der står til at overskride normen, have økonomisk fordel af at købe gødningsstoffer for husholdningsbudgettet. Omkostningen herved vil være ca. 5 kr. pr. kg efter skat, mens omkostningen ved køb af gødning over driftsregnskabet vil være ca. 12 kr./kg N efter skat. Da dem, der sælger gødning til husholdninger m.v., ikke skal gøre rede for hvem køberne er, og husholdningerne ikke skal føre regnskab over, hvad privatforbruget er anvendt til, vil det være meget svært at afsløre, hvis en landmand underangiver gødningsindkøbene i gødningsregnskaberne, ved at undlade gødningsindkøb for husholdningsmidler. Uden den foreslåede afgift vil der endvidere være en række andre tilfælde, hvor gødningsregnskaberne vil kunne omgås med begrænset mulighed for, at omgåelsen kan afsløres af myndighederne.

Provenumæssige konsekvenser

Det samlede salg af handelsgødning udgør i øjeblikket ca. 300 mill. kg årligt. Anvendelsen uden for jordbrug til gødningsformål og som afisningsmiddel kan med usikkerhed opgøres til omkring 5 mill. kg. Heraf skønnes ca. 40 pct. købt i mindre pakninger af husholdningerne til havebrug m.v., andre 40 pct. anvendt til større park og haveanlæg, golfbaner og lignende, og ca. 20 pct. anvendt som afisningsmiddel i lufthavne og til vejanlæg m.v.

Under forudsætning af uændret forbrug vil provenuet af afgiften fra anvendelser uden for jordbruget kunne skønnes til 25 mill. kr. årligt eksklusive moms og ca. 30 mill. kr. inklusive moms.

Som nævnt vil der sandsynligvis være et mindre antal jordbrugere, der vil vælge at betale afgiften i stedet for frivilligt at udarbejde gødningsregnskaber. Forbruget i disse virksomheder kan med meget betydelig usikkerhed skønnes til at ville udgøre 1 mill. kg N. Når man tager hensyn til, at afgiften vil reducere forbruget af gødning uden for jordbruget, kan det samlede årlige provenu med usikkerhed opgøres til ca. 25 mill. kr. eksklusive moms og ca. 30 mill. kr. inklusive moms.

For finansår 1998 skønnes indtægten at udgøre ca. 5 mill. kr.

Miljømæssige konsekvenser

Afgiften skønnes med betydelig usikkerhed at ville reducere gødningsforbruget med ca. 1 mill. kg kvælstof årligt og udvaskningen af kvælstof med måske halvdelen heraf på længere sigt. Udvaskning fra haver, parker og lufthavne m.v. indgår ikke i vandmiljøplanens mål om reduktion af udvaskningen med 100 mill. kg årligt.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Økonomiske konsekvenser

Anvendelse af gødningsstoffer til industrielle formål m.v. er fritaget for afgift. Ligeledes vil jordbrugerne typisk være fritaget for afgift, da langt hovedparten af forbruget her vil være omfattet af reglerne om gødningsregnskaber i lovforslaget om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

Af provenuet på ca. 25 mill. kr. skønnes godt 10 mill. kr. at belaste erhverv, heraf henved halvdelen jordbrugserhverv, der typisk vil have et beskedent forbrug pr. virksomhed.

Med variation fra år til år efter klimaet anvender lufthavnene omkring 0,7 mill. kg N i urea årligt til afisningsformål. Ved uændret forbrug vil lufthavnene blive belastet med 34 mill. kr. årligt i afgift. Forbruget af gødning til golfbaner udgør ca. 0,4 mill. kg årligt for alle golfbaner, hvilket vil give en afgiftsbelastning på ca. 2 mill. kr.

Herudover skønnes ingen erhverv i nævneværdig udstrækning at blive belastet af afgiften.

Administrative konsekvenser

I lighed med andre afgiftslove indebærer forslaget, at de virksomheder, der registreres eller anmeldes efter loven, pålægges en mindre administrativ byrde i forbindelse med regnskabsføring m.v.

Herudover pålægges de efter denne lov registrerede virksomheder, som handler med virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, at føre regnskab over mængden af afgiftspligtige varer, der er leveret afgiftsfrit til disse virksomheder og på begæring at oplyse offentlige myndigheder om deres leverancer.

I forbindelse med lovens ikrafttræden vil virksomheder, der registreres efter loven, og andre virksomheder, der med henblik på videre salg har en lagerbeholdning af afgiftspligtige varer, blive pålagt en beskeden administrativ byrde i forbindelse med opgørelsen af lagerbeholdningen.

Forholdet til EUretten

Afgiften påhviler husholdningerne og andre brugere af gødning i f.eks. parkanlæg, mens gødning anvendt inden for landbruget og til industrielle formål afgiftsfritages. Industrien er generelt fritaget for afgiften, medmindre gødningen anvendes som plantenæring eller til afisning med den miljøbelastning i form af udvaskning fra jordbrugsarealer m.v., som en sådan anvendelse medfører. Landbruget er fritaget, fordi det er omfattet af en gødningsplanregulering, der indebærer bøder på forbrug af kvælstofgødning ud over fastsatte gødningsnormer. Bortset fra meget små virksomheder med en årlig omsætning under 20.000 kr. kan alle jordbrugsvirksomheder blive omfattet af gødningsplanreguleringen og afgiftsfritagelsen. Afgiften har til formål at opfange et overforbrug af gødning, der sker uden om gødningsregnskaberne. Der er således tale om en generel fritagelse for industri og landbrug, som skal vurderes i sammenhæng med reglerne om gødningsplansregulering.

Der er derfor efter Skatteministeriets vurdering ikke tale om, at EUtraktatens artikel 92 vedrørende statsstøtte kommer på tale.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter for ToldSkat i 1998 på op til 1 mill. kr., hvortil kommer et begrænset årsværksforbrug.

Derudover skønnes forslaget at medføre en årlig administrativ belastning svarende til 10 årsværk til kontrol og administration, og omkostninger på 0,3 mill. kr. til ekstern teknisk bistand og analyser af udtagne prøver.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Paragraffen omhandler det afgiftspligtige område og afgiftssatsen.

Det afgiftspligtige område omfatter gødningsstoffer henhørende under position 3102 og 3105 i EUs kombinerede nomenklatur, ammoniak henhørende under position 2814, kaliumnitrat og calciumnitrat henhørende under position 2834, samt ammoniumchlorid henhørende under position 2827.

Det afgiftspligtige område omfatter endvidere organiske gødninger, bl.a. henhørende under position 05 og 3101 i EUs kombinerede nomenklatur, der er granulerede, pulveriserede eller på anden måde forarbejdet og som er bestemt til salg i pakninger på 50 kg eller derunder. Bestemmelsen for så vidt angår de organiske gødninger er indsat med henblik på at sikre en konkurrencemæssig ligestilling mellem de mineralske og kemiske gødninger nævnt i stk. 1 og organiske gødninger som f.eks. guano, der er en naturgødning, som stammer fra ekskrementer efter Guano skarven. Der svares ikke afgift af husdyrgødning eller slam, affaldsprodukter og lignende medmindre disse produkter er granulerede, pulveriserede eller på anden måde forarbejdet og bestemt til salg i pakninger på 50 kg eller derunder.

Det foreslås endvidere, at afgiften udgør 5 kr. pr. kg kvælstof indeholdt i de i stk. 1 og 2 nævnte gødninger, hvis det totale indhold af kvælstof i gødningen er på eller over 2 pct. af gødningens samlede vægt.

Til §§ 2 og 3

Virksomheder, der med henblik på salg fremstiller afgiftspligtige varer, skal registreres hos de statslige told og skattemyndigheder. Virksomheder, der har et samlet årligt salg på 10.000 kg kvælstof eller derover, hvoraf mere end 50 pct. sælges til virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og til virksomheder omfattet af § 8, dvs. andre virksomheder, der kan få bevilling til afgiftsfritagelse, kan lade sig registrere. Baggrunden for denne udformning af bestemmelsen er, at det skal være muligt for grovvarehandlere m.v. at blive registreret, således at de bliver berettiget til at levere gødning afgiftsfrit til virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. § 7, og til virksomheder, der er omfattet af § 8.

Registrerede virksomheder skal først betale afgift ved udleveringen fra virksomheden. Dette medfører, at virksomheden kan have varer liggende på lager i uberigtiget stand, og at den kan modtage varer fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, uden at der skal betales afgift ved modtagelsen. Dette gælder dog ikke for varer, som virksomheden selv forbruger, jf. bemærkningerne til §§ 5 og 6.

Til § 4

Det foreslås, at den afgiftspligtige periode er måneden.

Til §§ 5 og 6

Afgiften skal betales af den mængde kvælstof, der er indeholdt i de § 1, stk. 1 og 2, nævnte varer, som de registrerede virksomheder udleverer her i landet i løbet af måneden, dog bortset fra varer, der leveres til andre registrerede virksomheder og til virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, samt til virksomheder, der i henhold til § 8 er berettiget til at indkøbe varer afgiftsfrit.

Afgiften beregnes på grundlag af det af fabrikanten deklarerede indhold af kvælstof i de enkelte varetyper. Der skal desuden betales afgift af virksomhedens forbrug af egne varer. Forbrug af egne varer indbefatter også, at virksomheden udtager uberigtigede varer og lader dem indgå i andre varer, dvs. varer, som der skulle have været betalt dækningsafgift af ved import, jf. § 20, stk. 1.

I den afgiftspligtige mængde kan der foretages visse fradrag bl.a. for varer, der leveres til udlandet, og varer, der er gået tabt ved brand eller lignende (force majeuretilfælde).

Til § 7

Det foreslås, at virksomheder, der er registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, kan få leveret afgiftspligtige varer afgiftsfrit fra registrerede virksomheder og fra udlandet. I tilfælde, hvor varerne leveres fra udlandet, skal virksomhederne imidlertid angive dette til de statslige told og skattemyndigheder, jf. § 19.

Det foreslås endvidere, at de registrerede virksomheder kan kræve dokumentation for det i § 7, stk. 1, nævnte registreringsforhold, jf. § 26 og bemærkningerne hertil.

Til § 8

Baggrunden for denne fritagelse er, at visse gødninger anvendes industrielt, f.eks. anvendes urea, der er en meget anvendt gødning, også til fremstilling af lim.

Det foreslås derfor, at de statslige told og skattemyndigheder meddeler efter anmodning virksomheder bevilling til afgiftsfritagelse for afgiftspligtige varer, der leveres til virksomheden fra registrerede virksomheder, når varerne udelukkende anvendes af virksomheden til andre erhvervsmæssige formål end plantenæring eller afisning. Det er dog en forudsætning, at der årligt anvendes afgiftspligtige varer med et samlet indhold på mindst 2000 kg kvælstof i virksomheden.

Til § 9

Der foreslås afgiftsfrihed for varer, der tilføres fra udlandet i samme omfang og under samme betingelser som efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 13. Denne bestemmelse giver i visse tilfælde fritagelse for merværdiafgift ved indførsel fra tredjelande, herunder når der er toldfrihed for proviant m.v., der medbringes af skibe og fly, når varens samlede værdi ved erhvervsmæssige forsendelser ikke overstiger 80 kr., samt efter EFs regler om afgiftsfrihed ved indførsel.

Til § 10

Det foreslås, at ikkeregistrerede virksomheder har ret til at få godtgjort den betalte afgift af varer, som eksporteres, leveres til virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække eller leveres til virksomheder, der i henhold til § 8 har opnået bevilling til afgiftsfritagelse for afgiftspligtige varer. Det er dog en forudsætning, at den årlige godtgørelse udgør mindst 1000 kr.

Det foreslås endvidere, at virksomheder, der anvender afgiftsberigtigede varer til afgiftsfrie formål, jf. § 8, har ret til at få den betalte afgift godtgjort, såfremt den årlige godtgørelse udgør mindst 1000 kr. Bestemmelsen indebærer, at virksomheder, som ikke har fået bevilling til afgiftsfritagelse, jf. § 8, har mulighed for at få godtgørelse.

I følge lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække går planperioden fra den 1. august til den 31. juli. Det foreslås som følge deraf, at de statslige told og skattemyndigheder kan meddele virksomheder, der bliver registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække senere end den 1. august i et år, godtgørelse af den betalte afgift af de varer, som virksomheden har indkøbt fra den 1. august i det pågældende år og indtil den dato, hvor registreringen finder sted. Der meddeles dog ikke godtgørelse til virksomheder, der bliver registreret efter den 1. august i et år, hvis det skyldes en overtrædelse af registreringsbestemmelserne i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. den nævnte lovs § 2.

Med bestemmelsen kompenseres jordbrugsvirksomheder, der i henhold til og i overensstemmelse med lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække registreres efter den 1. august i en planperiode.

Til § 11

Bestemmelsen, der omhandler afgiftsfritagelse for diplomatiske repræsentationer m.v. svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Til § 12

Registrerede virksomheder skal føre regnskab med deres tilgang, udlevering og forbrug af afgiftspligtige varer, samt for fremstillingsvirksomheders vedkommende, over fremstillingen af afgiftspligtige varer. Der fastsættes endvidere bestemmelser om udstedelse af faktura ved afsætning af varer, der er afgiftsfri efter §§ 7 og 8. Bestemmelsen i § 12, stk. 3, svarer til § 9, stk. 3, i lov om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir eller plast m.v. og bestemmelsen i § 12, stk. 4, svarer til § 8, stk. 2, i bekendtgørelse om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger.

Til §§ 13 16

Efter forslaget skal registrerede virksomheder efter hver afgiftsperiode på en måned og senest den 15. i den følgende måned angive den afgiftspligtige mængde varer og indbetale den forfaldne afgift til de statslige told og skattemyndigheder. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente. De statslige told og skattemyndigheder kan pålægge virksomheder, der ikke overholder betalingsfristerne, en kortere angivelsesperiode og betalingsfrist end normalt samt pålægge virksomheden at stille sikkerhed for betalingen.

Hvis angivelsen af den afgiftspligtige varemængde ikke indsendes rettidigt, eller hvis forfalden afgift ikke betales senest den 14. dag efter betalingsfristens udløb, vil virksomhedens registrering kunne inddrages, indtil der er henholdsvis angivet eller betalt afgift. Dette medfører, at virksomheden ikke kan ligge med sit lager af afgiftspligtige varer i ubeskattet stand. Hvis afgiftsperioden eller betalingsfristen er forkortet efter forslagets § 15, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb, dvs. uden at virksomheden er blevet rykket for betaling inden.

De foreslåede regler svarer til afregningsreglerne for registrerede virksomheder i de øvrige punktafgiftslove.

Til § 17

Ved afgivelse af urigtig angivelse afkræves virksomheden et eventuelt skyldigt beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Er der tale om forsæt eller grov uagtsomhed, kan der desuden straffes efter lovens straffebestemmelser. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, der skal betales, ikke opgøres på grundlag af regnskaberne, kan de statslige told og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr., dvs., hvis det beløb der er påløbet i rente, er mindre end 50 kr. skal der alligevel indbetales 50 kr. Bestemmelserne svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Til §§ 18 og 19

Paragrafferne indeholder bestemmelser om angivelse og afregning af afgift for varemodtagere, der ikke er registreret efter loven, og som modtager varer fra udlandet.

Efter forslaget skal ikkeregistrerede erhvervsdrivende, der modtager varer fra andre EUlande, inden varernes afsendelse anmelde sig hos de statslige told og skattemyndigheder. Anmeldelsen gælder for 5 år. Disse varemodtagere skal angive mængden af de varer, de har modtaget i en måned, senest den 15. i den følgende måned. Andre modtagere af varer fra EUlande skal angive ved modtagelsen af varerne. Afgiften skal for begge kategorier af varemodtagere betales senest samtidig med indsendelse af angivelsen.

Det foreslås endvidere, at virksomheder, der importerer varer fra tredjelande, og som er importørregistreret efter toldlovens § 29, skal afregne på samme måde som de ovenfor nævnte ikkeregistrerede erhvervsdrivende varemodtagere. Andre, der importerer varer fra tredjelande, skal afregne efter toldlovens kapitel 4.

Reglerne svarer til reglerne i de øvrige ikkeharmoniserede punktafgiftslove, f.eks. §§ 10 og 10a i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

Til § 20

Det foreslås, at der betales en dækningsafgift af afgiftspligtige gødninger, der indgår som en del af andre varer, der er bestemt til eller anvendes som plantenæring eller afisningsmiddel, og som ikke i sig selv er afgiftspligtige efter lovens § 1. Dækningsafgiften betales ved indførslen eller modtagelsen af varerne, også for så vidt angår virksomheder, der er registreret efter lovens § 2.

Varer, der omfattes af dækningsafgiften, er eksempelvis næringsberiget sphagnum m.v.

Afgiften skal betales på grundlag af vægten af de afgiftspligtige bestanddele i varen, og det foreslås derfor, at der ved fortoldning m.v. af dækningsafgiftspligtige varer skal fremlægges en fabrikanterklæring om denne vægt.

Der kan ske afgiftsfritagelse efter §§ 7,8, og 9 eller godtgørelse efter § 10 svarende til, hvad der gælder for de rene afgiftspligtige varer.

Til § 21

Det foreslås, at erhvervsdrivende, der medbringer afgiftspligtige varer eller varer med et indhold af afgiftspligtige bestanddele fra andre EUlande til brug i egen bedrift, skal følge bestemmelserne i § 19, stk. 2., 2. pkt. og stk. 3, og § 17, dvs. de skal over for de statslige told og skattemyndigheder angive mængden af de medbragte varer og indbetale afgiften heraf. De statslige told og skattemyndigheder kan foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret. Det foreslås desuden, at virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække skal angive den medbragte mængde varer til de statslige told og skattemyndigheder.

Til §§ 22 23

De statslige told og skattemyndigheder er efter forslaget berettiget til uden retskendelse at foretage eftersyn i de virksomheder, der er omfattet af loven. De kan desuden foretage eftersyn af varer under transport herunder postordresalg, når varerne erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller transporteres til ikkeregistrerede virksomheder m.v.

Forretningsbøger, regnskabsmateriale m.v. kan kræves indsendt til de statslige told og skattemyndigheder. Erhvervsdrivende og leverandører skal på begæring oplyse om deres indkøb og salg af afgiftspligtige varer. Bestemmelserne svarer til kontrolbestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Til § 24

Det foreslås, at udenlandske virksomheder, der sælger afgiftspligtige eller dækningsafgiftspligtige varer her til landet ved fjernsalg, og som ifølge merværdiafgiftslovens § 47, stk. 2, skal momsregistreres ved en herboende repræsentant, også skal registreres her i landet efter nærværende lov og betale afgift. Bestemmelsen vil indebære, at virksomheder, der ved postordre eller lignende årligt sælger for mere end 280.000 kr. afgiftspligtige eller dækningsafgiftspligtige varer til Danmark, skal betale afgift efter loven.

Til § 25

Det foreslås at virksomheder, der i henhold til § 7 er berettiget til at modtage afgiftsfri varer, straks skal give sine leverandører meddelelse, hvis virksomheden ikke længere er registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af bestemmelsen straffes efter § 34.

Til § 26

§ 26, stk. 1, 3 og 4 svarer til bestemmelser i en række andre punktafgiftslove.

§ 26, stk. 2, skal ses i sammenhæng med § 26, stk. 1, ifølge hvilken den, der bl.a. overdrager varer, hvoraf der ikke er betalt den afgift, der skulle have været betalt efter loven, skal svare afgift af varerne.

I stk. 2 foreslås det, at virksomheder, der er registreret efter nærværende lov, ikke skal svare afgift af varer, der er leveret uden afgift til virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, når virksomheden har modtaget dokumentation for registreringsforholdet, inden afgiftsfri leverancer finder sted første gang.

Det er endvidere en betingelse for ikke at blive omfattet af stk. 1, at virksomheden ikke senere har fået meddelelse om ophør af registreringsforholdet og har overholdt forskrifter fastsat i henhold til § 7, stk. 3.

Til § 27

Der er tale om en gebyrbestemmelse, der svarer til bestemmelser i alle de øvrige punktafgiftslove.

Til §§ 28 og 29

Bestemmelserne vedrører klageadgang og svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove, f.eks. spiritusafgiftslovens §§ 33 og 33 a.

Til § 30

Det præciseres, at afgift efter loven kan inddrives ved udpantning. Dette kan f.eks. blive aktuelt i situationer, hvor jordbrugsvirksomheder m.v. uretmæssigt har erhvervet afgiftspligtig gødning afgiftsfrit.

Til § 31

Paragraffen indeholder bestemmelser om eftergivelse og henstand, som svarer til bestemmelser i alle de øvrige punktafgiftslove.

Til § 32

Paragraffen, der omhandler hæftelsesforhold, svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Til § 33

Bestemmelsen svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Til §§ 34 og 35

Paragrafferne omhandler straf, f.eks. for at afgive urigtige oplysninger eller undlade at lade sig registrere eller afgive angivelse. Efter § 34, stk. 1, nr. 6, er der endvidere straf for at overdrage, erhverve, tilegne sig eller anvende afgiftspligtige varer, hvoraf der skulle have været betalt afgift, eller forsøg herpå. Der skal desuden efterbetales afgift efter forslagets § 26.

Der straffes for forsætlige eller groft uagtsomme forhold. Straffen er bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år.

Der er desuden regler om administrative bødeforlæg og ransagning.

Bestemmelserne svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Til § 36

Efter forslaget skal loven træde i kraft den 1. august 1998. Bestemmelsen i stk. 3, hvorefter virksomheder skal anmelde sig til registrering senest den 15. juli 1998, skal dog træde i kraft den 1. juli 1998.

§ 36 indeholder desuden overgangsbestemmelser. For at undgå konkurrenceforvridninger m.v. afstedkommet af hamstring foreslås det, at virksomheder, der med henblik på videresalg ved lovens ikrafttræden har et lager af afgiftspligtige varer med et indhold af kvælstof på 1000 kg eller derover, eller af varer som har et indhold af afgiftspligtige bestanddele med et indhold af kvælstof på 1000 kg eller derover, senest den 15. august 1998 skal indsende en opgørelse over deres samlede lagerbeholdning til de statslige told og skattemyndigheder og senest den 31. august 1998 betale afgift af den nævnte lagerbeholdning. Virksomheder, der registreres efter loven, skal desuden betale afgift af afgiftspligtige varer, der indgår som bestanddele i andre varer, når denne lagerbeholdning har et indhold af kvælstof på 1000 kg eller derover, idet der ikke betales afgift af sådanne varer i forbindelse med udleveringen.

Skriftlig fremsttelse (16. april 1998)

Skatteministeren (Ole Stavad):

Hermed tillader jeg mig at fremsætte:

Forslag til lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.

(Lovforslag nr. L 67).

Lovforslaget er en opfølgning på regeringens aftale med SF, V, K og CD om Vandmiljøplan II. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb og lov om planlægning og forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning, som begge fremsættes af miljø- og energiministeren og forslag til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, som fremsættes af fødevareministeren, som alle er et led i opfølgningen på opfyldelse af aftalen om Vandmiljøplan II.

Aftalen om Vandmiljøplan II indeholder en bred vifte af forskellige initiativer bl.a. øgede bevillinger til genopretning af vådområder, skovrejsning, økologisk landbrug og til anden miljøvenlig landbrugsdrift. Derudover omfatter planen initiativer til en generel reduktion af gødningstilførslen, bedre udnyttelse af næringsstofressourcerne gennem krav om bedre udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen, skærpede harmonikrav og indførelse af et krav om 6 pct. efterafgrøder.

Nærværende lovforslag er en gennemførelse af ovenstående aftale, idet der med forslaget etableres en afgift på husholdningernes forbrug af kvælstofgødninger. Salg af gødning til jordbrugsvirksomheder, der skal lave gødningsregnskaber, er afgiftsfri. Salg af gødningsstoffer til industrivirksomheder, der bruger gødningsstofferne i produktionen af andre varer, er ligeledes afgiftsfri.

Afgiften vil således alene belaste køb af gødningsstoffer til brug i husholdningernes haver m.v., til brug i parkanlæg, golfbaner og lignende samt til brug som afisningsmiddel til landingsbaner og vejanlæg m.v. Der vil dog herudover blive afregnet afgift af gødningsforbrug i virksomheder inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, som har en årlig omsætning, der ikke overstiger 20.000 kr. Hertil kommer et mindre antal jordbrugsvirksomheder, der vil vælge at betale afgiften i stedet for frivilligt at udarbejde gødningsregnskaber.

Lovforslaget forventes, at indbringe et provenu på 25 mill. kr. årligt.

Regeringen er i færd med at undersøge, om der er statsstøtteelementer i afgiftsfritagelserne for jordbrugsvirksomheder og industrivirksomheder.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne i lovforslaget, skal jeg anbefale det til Tingets velvillige behandling.

Versioner

  1. 1998-06-30