1997 LSF 77 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMILJØ
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199722K00077@1998-06-30/da
Indhold
§ 1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995, som ændret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996, lov nr. 1196 af 27. december 1996, lov nr. 375 af 10. juni 1997 og lov nr. 379 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:
1. § 13, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3 . En bedriftssundhedstjeneste skal godkendes efter regler fastsat af arbejdsministeren. Arbejdsministeren kan henlægge opgaven med at godkende en bedriftssundhedstjeneste til en bestemt offentlig myndighed og fastsætte regler om betaling for godkendelsen.«
2. § 68 affattes således:
»§ 68. Midler til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets tværgående aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3, og branchearbejdsmiljørådenes indsats til forbedring af arbejdsmiljøet tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2, 3 og 6, fra staten, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikring, samt kommuner, amtskommuner og andre arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 5, stk. 1-5, og § 74 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Stk. 2 . Bidraget efter stk. 1 skal fremgå af de årlige finanslove og består af et beløb på 45 mio. kr., der reguleres af arbejdsministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet. Beløbet fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige efter stk. 1 ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for meen og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade i det år, hvor bidraget opkræves.
Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et beløb, som udgør to procent af de godtgørelser for meen og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade i det kalenderår, der ligger to år før bidragsåret. Beløbet opkræves hos de bidragspligtige efter stk. 1, bortset fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for meen og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade i det år, hvor bidraget opkræves.
Stk. 4. Til dækning af bidrag efter stk. 2 og 3 kan forsikringsselskaberne forhøje præmierne for lovpligtig arbejdsskadeforsikring forholdsmæssigt uanset de trufne forsikringsaftaler.
Stk. 5. Til dækning af bidraget efter stk. 2 kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forhøje bidraget for lovpligtig sikring mod følger af pludselige løfteskader og erhvervssygdomme.
Stk. 6. Ud over statens andel af de i stk. 2 og 3 nævnte bidrag yder staten et årligt bidrag, som fastsættes af arbejdsministeren.
Stk. 7. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for beregning, opkrævningsperiode og indbetaling af bidrag efter stk. 2 og 3.«
§ 2
Stk. 1. § 1, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 1999.
§ 3
Efter de gældende regler i bekendtgørelse nr. 639 af 18. december 1984 om bidrag til arbejdsmiljøfondet udstedt i medfør af § 68, stk. 6, i lov om arbejdsmiljø, som affattet ved lov nr. 681 af 23. december 1975, om opkrævning af bidraget på 45 mio. kr. foretages der en regulering af bidragene inden udgangen af juli måned i året efter bidragsåret. Reguleringen efter disse regler af bidragsydernes andele af bidraget sker sidste gang inden udgangen af juli måned 1999 med henblik på indbetaling inden udgangen af august 1999. Hvis det betalte foreløbige bidrag for 1998 overstiger det endelige bidrag, sker udbetaling inden udgangen af august måned 1999. Såfremt bidragsyderen ikke længere eksisterer, sker udbetaling til eller opkrævning fra den bidragsyder, der i henhold til aftale eller ved lov er indtrådt i bidragsyderens rettigheder og forpligtelser.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995, som ændret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996, lov nr. 1196 af 27. december 1996, lov nr. 375 af 10. juni 1997 og lov nr. 379 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:
1. § 13, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3 . En bedriftssundhedstjeneste skal godkendes efter regler fastsat af arbejdsministeren. Arbejdsministeren kan henlægge opgaven med at godkende en bedriftssundhedstjeneste til en bestemt offentlig myndighed og fastsætte regler om betaling for godkendelsen.«.
2. § 68 affattes således:
» § 68. Midler til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets tværgående aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3, og branchearbejdsmiljørådenes indsats til forbedring af arbejdsmiljøet tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2, 3 og 6, fra staten, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikring, samt kommuner, amtskommuner og andre arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 5, stk. 1-5, og § 74 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Stk. 2 . Bidraget efter stk. 1 skal fremgå af de årlige finanslove og består af et beløb på 45 mio. kr., der reguleres af arbejdsministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet. Beløbet fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige efter stk. 1 ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for meen og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade i det år, hvor bidraget opkræves.
Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et beløb, som udgør to procent af de godtgørelser for meen og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade i det kalenderår, der ligger to år før bidragsåret. Beløbet opkræves hos de bidragspligtige efter stk. 1, bortset fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for meen og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade i det år, hvor bidraget opkræves.
Stk. 4. Til dækning af bidrag efter stk. 2-3 kan forsikringsselskaberne forhøje præmierne for lovpligtig arbejdsskadeforsikring forholdsmæssigt uanset de trufne forsikringsaftaler.
Stk. 5. Til dækning af bidraget efter stk. 2 kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forhøje bidraget for lovpligtig sikring mod følger af pludselige løfteskader og erhvervssygdomme.
Stk. 6. Ud over statens andel af de i stk. 2-3 nævnte bidrag yder staten et årligt bidrag, som fastsættes af arbejdsministeren.
Stk. 7. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for beregning, opkrævningsperiode og indbetaling af bidrag efter stk. 2-3.«.
§ 2
Stk. 1. § 1, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 1999.
§ 3
Efter de gældende regler i bekendtgørelse nr. 639 af 18. december 1984 om bidrag til arbejdsmiljøfondet udstedt i medfør af § 68, stk. 6, i lov om arbejdsmiljø som affattet ved lov nr. 681 af 23. december 1975, om opkrævning af bidraget på 45 mio. kr., foretages der en regulering af bidragene inden udgangen af juli måned i året efter bidragsåret. Reguleringen efter disse regler af bidragsydernes andele af bidraget sker sidste gang inden udgangen af juli måned 1999 med henblik på indbetaling inden udgangen af august 1999. Hvis det betalte foreløbige bidrag for 1998 overstiger det endelige bidrag, sker udbetaling inden udgangen af august måned 1999. Såfremt bidragsyderen ikke længere eksisterer, sker udbetaling til eller opkrævning fra den bidragsyder, der i henhold til aftale eller ved lov er indtrådt i bidragsyderens rettigheder og forpligtelser.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995 og efterfølgende ændret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996, lov nr. 1196 af 27. december 1996, lov nr. 375 af 10. juni 1997 og ved lov nr. 379 af 10. juni 1997.
I relation til lovens vedtagelse i 1975 henvises til Folketingstidende 1973-74 (2. samling), FF sp. 7827-7830 og Tillæg A sp. 3239-3346, Folketingstidende 1974-75 (1. samling), FF sp. 1019-1021, FF sp. 2273-2296 og Tillæg A sp. 1251-1352, Folketingstidende 1974-75 (2. samling), FF sp. 78-79, FF sp. 595-610, Tillæg A sp. 993-1094 og Tillæg B sp. 1697-1866, samt Folketingstidende 1975-76, FF sp. 59-60, FF sp. 382-383, FF sp. 3033-3110, FF sp. 3261-3274, Tillæg A sp. 65-166, Tillæg B sp. 161-284 og Tillæg C sp. 85-110.
Vedrørende de seneste ændringer af loven ved lov nr. 379 af 10. juni 1997 (Gennemførelse af handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø År 2005 m.v.) henvises til Folketingstidende 1996-97 (2. samling) Tillæg A sp. 5582 ff., Tillæg A sp. 5543 ff., FF sp. 7243 ff., Tillæg B sp. 1347 ff., FF sp. 8009 ff., Tillæg B sp. 1446 ff., FF sp. 8249 ff. og Tillæg C sp. 930 ff.
1. Forslagets indhold
Forslaget udgør en genfremsættelse af L 107, som arbejdsministeren fremsatte den 26. november 1997, idet dog de foreslåede bestemmelser om etablering af en belønningsordning for arbejdsgivere, der gør en særlig arbejdsmiljøindsats, er udeladt. Endvidere er der i forhold til L 107 foretaget nogle ændringer i den bestemmelse, der vedrører finansieringen af den partsstyrede del af arbejdsmiljøindsatsen.
Som følge af socialministerens lovforslag L 3 af 26. marts 1998 om ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, hvorefter dækningen af erhvervssygdomsområdet m.v. fra og med 1. januar 1999 overgår fra privat forsikringsregi til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ( AES ), indeholder forslaget en ændring af arbejdsmiljølovens regler om finansiering af den partsstyrede del af arbejdsmiljøindsatsen. Formålet med ændringen er at sikre, at midlerne til indsatsen forbliver uændrede.
Forslaget indeholder derudover præcisering af de ændringer af arbejdsmiljøloven om bedriftssundhedstjenesters godkendelse, som blev vedtaget i maj 1997, jf. lov nr. 379 af 10. juni 1997.
2. Omlægningen af arbejdsskadesystemet
Den nuværende ordning for arbejdsskadeforsikring kan ikke opretholdes i fremtiden bl.a. på grund af det 3. skadesforsikringsdirektiv fra Rådet for De Europæiske Fællesskaber (92/49/EØF), der senest den 1. januar 1999 skal anvendes på arbejdsskadeområdet i Danmark.
EU-reglerne indebærer, at det efter 1. januar 1999 ikke vil være muligt at opretholde de nuværende udligningsordninger m.v., som knytter sig til forsikring af erhvervssygdomme i privat forsikringsregi. Der henvises i den forbindelse til socialministerens forslag til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed (L 3 af 26. marts 1998).
Den foreslåede omlægning af arbejdsskadesystemet betyder, at arbejdsskadeforsikringen for så vidt angår erhvervssygdomme overføres fra privat regi til en selvejende institution, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ( AES ). AES er ikke et forsikringsselskab og omfattes derfor ikke af EU-skadesforsikringsdirektiverne.
Oprettelsen af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ( AES ) sker som led i ændringerne af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.
Retten til selvforsikring ophæves i forhold til erhvervssygdomsområdet, hvilket bl.a. betyder, at de offentlige arbejdsgivere omfattes af pligten til at betale sikringsbidrag til AES .
Omlægningen af arbejdsskadesystemet er nærmere beskrevet i socialministerens lovforslag til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed (L 3 af 26. marts 1998).
3. Finansieringen af den partsstyrede indsats
De gældende regler om finansiering af den partsstyrede indsats er senest blevet ændret ved lov nr. 379 af 10. juni 1997 om ændring af lov om arbejdsmiljø. De ændrede regler er endnu ikke trådt i kraft. Med forslaget ophæves de senest fastsatte regler i § 68 om midler til den partsstyrede arbejdsmiljøindsats.
Som følge af omlægningen af erhvervssygdomsdækningen foreslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) indgår som bidragsyder til den partsstyrede arbejdsmiljøindsats.
Ifølge forslaget skal AES bidrage til finansieringen af bidraget på 45 mio. kr., som opkræves på grundlag af de årlige godtgørelser for meen og erstatninger for erhvervsevnetab i arbejdsskadesager. Derimod skal AES ikke betale to-procentbidraget, som alene beregnes af arbejdsulykkesagerne.
For at sikre at der ved gennemførelsen af den planlagte partsstyrede arbejdsmiljøindsats er de midler til rådighed, som planlægningen af indsatsen er tilrettelagt efter, sker beregningen af det samlede to-procent-bidrag på grundlag af erstatninger og godtgørelser, som er tilkendt i arbejdsulykkesager i det kaldenderår, der ligger to år forud for det år, hvor bidraget skal betales, og indsatsen gennemføres (bidragsåret).
Eksempelvis beregnes to-procentbidraget for 1999 på grundlag af de erstatninger og godtgørelser i arbejdsulykkesager, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i 1997. Bidraget fordeles og opkræves blandt bidragsyderne i 1999 i forhold til deres andele af de samlede erstatninger og godtgørelser i arbejdsulykkesager, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i 1999.
4. Krav om godkendelse af bedriftssundhedstjenester
Formålet med forslaget er af hensyn til konkurrencelovgivningen at klargøre, at arbejdsministeren kan henlægge myndighedsopgaven med godkendelse m.v. af bedriftssundhedstjenester til en bestemt offentlig myndighed, jf. arbejdsmiljølovens § 74, stk. 1, og fastsætte regler om betaling for de med godkendelsesopgaven forbundne undersøgelser m.v., jf. lovens § 74, stk. 3. Endvidere præciseres det, at også frivillige bedriftssundhedstjenester vil være omfattet af godkendelsesordningen.
Høring
Forslaget har forud for fremsættelsen som L 107 den 26. november 1997 været forelagt følgende til udtalelse: Arbejdsmiljørådet, relevante ministerier og styrelser, Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin, Rådet for dansk forsikring og pension samt Erhvervsministeriets testpanel.
Endvidere har dette forslag været forelagt de nævnte organisationer og institutioner bortset fra Erhvervsministeriets testpanel.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Inddragelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ( AES ) som bidragsyder til den partsstyrede arbejdsmiljøindsats (45 mio. kr. bidraget) indebærer umiddelbart en reduktion af bidragene fra staten, de selvforsikrede - kommuner og amter - og de private forsikringsselskaber (private virksomheder). Reduktionen modsvares imidlertid af, at samtlige arbejdsgivere med ansatte pålægges at tilslutte sig AES , jf. bestemmelser i socialministerens forslag til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed (L 3 af 26. marts 1998).
Den foreslåede ændring er derfor udgiftsneutral i forhold til den ændring af § 68, som Folketinget vedtog den 30. maj 1997 ved lov nr. 379 om ændring af lov om arbejdsmiljø.
AES har ret til at hæve sikringsbidraget med et beløb, som svarer til dækningen af AES andel af bidraget på 45 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Samtlige offentlige og private arbejdsgivere med ansatte skal bidrage til dækningen af udgifter ved erhvervssygdomme og pludselige løfteskader efter bestemmelserne i socialministerens forslag til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed (L 3 fremsat den 26. marts 1998).
Forslaget om ændring af finansiering af den partsstyrede indsats til forbedring af arbejdsmiljøet har ikke økonomiske konsekvenser i forhold til den ændring af § 68, som Folketinget vedtog den 30. maj 1997 ved lov nr. 379 af ændring af lov om arbejdsmiljø.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Betaling af midler til den partsstyrede arbejdsmiljøindsats vil ikke indebære administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet betalingen kan knyttes til virksomhedens lovpligtige bidrag til sikring mod følger af arbejdsskade efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.
Forholdet til EU-retten
Bestemmelserne i dette lovforslag om beregningen og fordeling af midler til den partsstyrede arbejdsmiljøindsats, jf. lovforslagets § 68, foreslås som konsekvens af socialministerens forslag til lov om ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed (L 3 - fremsat den 26. marts 1998). Socialministerens forslag indeholder bl.a. en omlægning af dækningen ved erhvervssygdomme m.v. og etablering af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) .
Som der nærmere er redegjort for i afsnit 1 og 2 i dette lovforslags almindelige bemærkninger, er socialministerens forslag bl.a. foranlediget af EU-regler om liberalisering af forsikringsvirksomhed. Der henvises til socialministerens lovforslag, hvor der redegøres detaljeret for sammenhængen mellem EU's 3. skadeforsikringsdirektiv og forslaget om omlægninger på erhvervssygdomsområdet.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 13, stk. 3)
Gennem ændringen præciseres det, at arbejdsministeren kan bestemme, at en bestemt myndighed får eneret til at godkende bedriftssundhedstjenester efter nærmere regler, som arbejdsministeren fastsætter. Hermed kan myndighedsopgaven med at godkende bedriftssundhedstjenester for eksempel gives direkte til Dansk Akkreditering (DANAK) under Erhvervsfremmestyrelsen, således som det er forudsat i bemærkningerne til § 1, nr. 1, (§ 13, stk. 3) i lovforslag nr. L 259 om ændring af lov om arbejdsmiljø fremsat af arbejdsministeren den 7. maj 1997 og senere vedtaget som lov nr. 379 af 10. juni 1997.
I samme lovforslag (L 259) er det forudsat, at bedriftssundhedstjenesterne betaler for at blive godkendt, og at bedriftssundhedstjenesternes udgifter herved dækkes ind gennem virksomhedernes betaling til bedriftssundhedstjenesterne. I nærværende forslag præciseres det således, at arbejdsministeren ligeledes kan fastsætte regler om (bedriftssundhedstjenesternes) betaling i form af gebyrer til den godkendende myndighed for de undersøgelser m.v., der er forbundet med godkendelsesopgaven.
Endvidere præciseres det, at også frivillige bedriftssundhedstjenester, som nævnes i § 13, stk. 4, i lov nr. 379 af 10. juni 1997 om ændring af lov om arbejdsmiljø, skal godkendes. Det gøres ved at slette henvisningen til »stk. 1 og 2«.
Til nr. 2 (§ 68)
Bestemmelsen er senest revideret ved Folketingets vedtagelse af lov nr. 379 af 10. juni 1997 om ændring af lov om arbejdsmiljø. Den ændrede procedure for opkrævning af midler til den partsstyrede indsats skulle ifølge loven være trådt i kraft den 1. januar 1999.
Med dette lovforslag foreslås det at ophæve den ved lov nr. 379 af 10. juni 1997 vedtagne bestemmelse.
Forslaget til en ny bestemmelse, som efter forslaget skal træde i kraft den 1. januar 1999, er på flere områder identisk med den senest reviderede bestemmelse. Af hensyn til det samlede overblik over de foreslåede ændringer af bestemmelsen, er der nedenfor også medtaget bemærkningerne i lovforslag nr. L 259, fremsat den 7. maj 1997, som ikke berøres af de foreslåede ændringer.
Til stk. 1
Samtlige arbejdsgivere skal fortsat bidrage til finansieringen af indsatsen for et bedre arbejdsmiljø.
Som konsekvens af at Arbejdsmiljøfondets aktiviteter overføres til branchearbejdsmiljørådene og til Arbejdsmiljørådet, vil de midler, som tidligere er tilgået Arbejdsmiljøfondet (45 mio. kr. bidraget), fremover tilgå branchearbejdsmiljørådene og Arbejdsmiljørådet.
Derudover vil der blive tilført midler til partsindsatsen finansieret gennem et bidrag på to procent af de samlede årligt tilkendte erstatninger for erhvervsevnetab og godtgørelser for meen i arbejdsulykkesager efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, jf. stk. 3.
Beregning og fordeling af to-procentbidraget sker i forhold til de faktiske erstatningsudgifter for hver bidragsyder i arbejdsulykkesager, hvilket understreger bidragenes arbejdsskadeforebyggende karakter i og med, at virksomhedernes forbedringer af arbejdsmiljøet vil medføre færre arbejdsulykker og dermed reducere bidraget.
Som følge af socialministerens forslag om ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade (L 3 af 26. marts 1998) overføres dækning af udgifter ved erhvervssygdomme og pludselige løfteskader til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ( AES ). Derfor foreslås det, at AES bliver bidragsyder til den partsstyrede arbejdsmiljøindsats.
Konsekvensen af ikke at inddrage AES som bidragsyder ville være en indbyrdes forrykning i andele af bidraget på 45 mio. kr. til den partsstyrede indsats. Årsagen er, at forholdet mellem andelen af erhvervssygdomme og arbejdsulykker ikke er det samme for hver af bidragsyderne.
De forsikringsselskaber, som i dag alene tegner forsikring mod følger af arbejdsulykker, ville således forholdsmæssigt komme til at bære en større andel af bidraget på 45 mio. kr. end selskaber, der både tegner forsikring mod følger af erhvervssygdomme og arbejdsulykker.
De ændrede henvisninger til bestemmelser i lov om sikring mod følger af arbejdsskade beror på de ændringer, der er indeholdt i socialministerens forslag til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed (L 3 af 26. marts 1998). Den gældende bestemmelse i § 45 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade foreslås i forslaget til lov om ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade indarbejdet i § 5, stk. 5.
Til stk. 2, 1. pkt.
Af bestemmelsen fremgår det, at bidrag til finansiering af den partsstyrede del af arbejdsmiljøindsatsen efter stk. 1, jf. stk. 2, 3 og 6, optages på finansloven.
Til stk. 2, 2. pkt.
Erstatningerne opgøres som summen af udgifterne ved arbejdsskadesager til meengodtgørelse, eengangserstatninger samt hensættelser til dækning af fremtidige løbende erstatninger, der er tilkendt inden for kalenderåret.
For samtlige bidragspligtige opkræves andelene af bidraget på 45 mio. kr. forholdsmæssigt ud fra deres andele af udgifterne til erstatninger og godtgørelser i arbejdsskadesager, hvilket understreger sammenhængen mellem bidragenes størrelse og arbejdsmiljøforholdene.
Samtidig sikrer denne fordeling, at bidragene ikke giver anledning til konkurrenceforvridning mellem forsikringsselskaberne.
Andelene af bidraget på 45 mio. kr. beregnes for hver af de bidragspligtige på grundlag af udgifterne i bidragsåret.
Eksempelvis beregnes det bidrag, som hver af de bidragspligtige skal betale i 1999, på grundlag af de samlede godtgørelser til meen og erstatninger for erhvervsevnetab i arbejdsskadesager, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i 1999.
Den nøjagtige fordeling af arbejdsskadeudgifterne blandt bidragsyderne kendes i marts måned i året efter bidragsåret. Fordeling og opkrævning af bidraget på 45 mio. kr. sker derfor a conto i bidragsåret med efterregulering i det efterfølgende år.
Af bemærkningerne til § 68 i lov om arbejdsmiljø, som affattet ved lov nr. 379 af 10. juni 1997 om ændring af lov om arbejdsmiljø, fremgår, at der ved opgørelsen af udgifterne i arbejdsskadesager ses bort fra nærmere fastsatte udgifter i henhold til arbejdsskadesforsikringsloven, herunder bl.a. udgifter til fordelingsskader på erhvervssygdomsområdet. Disse bemærkninger er ikke gentaget i dette lovforslag, eftersom fordelingsskaderne bortfalder pr. 1. januar 1999, når de nye regler om dækning mod følger af erhvervssygdomme m.v., jf. socialministerens lovforslag til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade (L 3 af 26. marts 1998), træder i kraft.
For så vidt angår bemærkningerne til lovforslag nr. 259, fremsat den 7. maj 1997 til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, om at se bort fra udgifter i medfør af § 5, stk. 3, § 48, stk. 4, og § 51, stk. 2, i arbejdsskadesforsikringsloven, bemærkes, at disse bemærkninger bevidst er udeladt, eftersom inddragelse af disse udgifter ville indebære, at stat, amter og kommuner kom til at bære en større andel af bidraget på 45 mio. kr. end disse bidragsyderes andele af de samlede udgifter i arbejdsskadesager berettiger til.
Til stk. 3
To-procentbidraget beregnes af summen af de årligt tilkendte erstatninger og godtgørelser i arbejdsulykkesager, herunder hensættelser til dækning af fremtidige løbende erstatninger. Beregningen af det samlede to-procentbidrag sker ud fra summen af de samlede godtgørelser til meen og erstatninger til erhvervsevnetab i arbejdsulykkesager, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i det kalenderår, der ligger to år forud for bidragsåret.
Det beregnede to-procent-bidrag fordeles og opkræves blandt bidragsyderne i forhold til deres andele af de samlede udgifter til meengodtgørelse og erhvervsevnetabserstatning i arbejdsulykkesager i bidragsåret.
Eksempelvis beregnes to-procent-bidraget for 1999 af summen af godtgørelser for meen og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkesager i 1997. Bidraget fordeles og opkræves blandt bidragsyderne i forhold til hver bidragsyders andel af de samlede godtgørelser og erstatninger, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkesager i 1999.
Den samlede opgørelse af erstatninger for erhvervsevnetab og godtgørelser for meen i arbejdsulykkesager for hver bidragsyder foreligger i marts måned i året efter bidragsåret. Fordeling og opkrævning af to-procentbidraget blandt bidragsyderne sker derfor a conto i bidragsåret med efterregulering i det efterfølgende år.
Fordelingen af to-procentbidraget sikrer, at bidraget ikke giver anledning til konkurrenceforvridning mellem forsikringsselskaberne.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ( AES ) dækker ikke arbejdsulykker og skal derfor ikke betale to-procentbidraget.
Til stk. 4
Det præciseres, at bidragene i stk. 2 og stk. 3 giver forsikringsselskaberne ret til at forhøje præmierne.
Til stk. 5
AES kan opkræve sin andel af bidraget på 45 mio. kr. fra de sikringspligtige arbejdsgivere. Ved opkrævningen fordeler AES udgiften blandt arbejdsgiverne i forhold til deres bidrag til dækning mod følger af erhvervssygdomme og pludselige løfteskader. Bestemmelsen svarer til forsikringsselskabernes adgang til at forhøje præmierne for arbejdskadesforsikring.
Til stk. 6
Det præciseres, at staten yder et bidrag ud over statens andel af bidraget på 45 mio. kr. og to-procentbidraget.
Statens bidrag efter denne bestemmelse vil være et beløb, der svarer til det eksisterende tilskud på 60 procent af den løn, som udbetales til højst 12 heltidsansatte konsulenter i branchesikkerhedsrådene. Statens bidrag efter denne bestemmelse fastsættes med udgangspunkt i et beløb svarende til det tilskud, der blev ydet i 1997 ifølge statsregnskabet (1,4 mio. kr.).
Til stk. 7
Bestemmelsen bemyndiger arbejdsministeren til at fastsætte nærmere regler for beregning, opkrævningsperiode og indbetaling af bidragene til den partsstyrede arbejdsmiljøindsats. Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte nærmere regler for procedurer ved indbetaling af bidrag, herunder tidspunkterne for indbetaling og efterregulering af indbetalinger.
Til § 2
Ifølge socialministerens forslag om ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade (L 3 af 26. marts 1998) omlægges området for erhvervssygdomme og pludselige løfteskader pr. 1. januar 1999 samtidig med, at ændringerne i arbejdsmiljøloven om finansiering af den partsstyrede arbejdsmiljøindsats foreslås at træde i kraft.
De præciserende regler om bedriftssundhedstjenester foreslås af træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til § 3
De gældende regler om bidraget på 45 mio. kr. til Arbejdsmiljøfondet fremgår af Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 639 af 18. november 1984 om bidrag til Arbejdsmiljøfondet.
Formålet med overgangsbestemmelserne er at præcisere, at reguleringen efter de nævnte regler af bidragsydernes andele af de samlede bidrag foretages sidste gang inden udgangen af juli måned 1999 og således, at differencen i forhold til den foreløbige regulering i juli måned i 1998 skal være ind- eller udbetalt inden udgangen af august måned 1999.
Såfremt en bidragsyder ophører med at eksistere, indebærer bestemmelsen, at den nye bidragsyder, som i henhold til aftale eller lov indtræder i den tidligere bidragsyders rettigheder og forpligtelser, overtager pligten til at dække underskud eller retten til at modtage den overskydende difference som følge af reguleringen i juli 1999.
Skriftlig fremsættelse (22. april 1998)
Arbejdsministeren (Ove Hygum):
Jeg tillader mig hermed at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø.
(Lovforslag nr. L 77).
Lovforslaget indeholder enkelte justeringer og præceringer i forhold til de ændringer af L 379 lov om arbejdsmiljø. (Gennemførelse af handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø år 2005 m.v.), som Folketinget vedtog den 30. maj 1997.
Forslaget indeholder ændringer af reglerne om beregning og fordeling af bidrag til den partsstyrede arbejdsmiljøindsats. Ændringerne er en konsekvens af socialministerens samtidige lovforslag om ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed, om at overføre erhvervssygdomsområdet fra privat forsikringsregi til en selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES).
Formålet med dette forslag til ændring af lov om arbejdsmiljø er at gøre AES til medbidragsyder ved finansiering af den partsstyrede arbejdsmiljøindsats, således at de samlede midler til indsatsen ikke ændres ved overførsel af opgaven med dækning af erhvervssygdomme m.v. til AES .
Derudover præciseres det i lovforslaget, at kravet om godkendelse af bedriftssundhedstjenester (BST), som blev indført ved L 379 af 10. juni 1997, gælder alle typer af BST, og at opgaven med godkendelse af bedriftssundhedstjenesterne kan henlægges til Dansk Akkreditering (DANAK) under Erhvervsfremmestyrelsen med hjemmel til at opkræve betaling fra BST for godkendelsen.