Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199722K00080@1998-04-28/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om orlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 8. januar 1996, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 127 af 25. februar 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 15, stk. 18, ændres »70 pct.« til: »80 pct.«

2. § 15, stk. 9 og 10, ophæves.

Stk. 11 og 12 bliver herefter stk. 9 og 10.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund

Børnefamiliernes vilkår blev et fremtrædende tema i den seneste valgkamp, og forældrenes muligheder for at få mere tid sammen med børnene kom særlig i fokus. De politiske partier fremsatte en række forskellige mere vidtgående reformforslag. SF fremsatte således forslag om bl.a. en bedre og mere fleksibel børnepasningsorlov. På mange vælgermøder og i den offentlige debat under valgkampen var der stor interesse for forslagene. Men samtidig var mange forundret over, at en række af de partier, der stod parat med nye løfter til børnefamilierne, tidligere har stemt for at forringe satsen i den nuværende børnepasningsorlovsordning til 60 pct. af de maksimale dagpenge.

Denne kontrast mellem valgløfter og tidligere praksis i Folketinget bør ikke få vælgerne til at drage den konklusion, at så bliver valgkampens mange løfter heller ikke til andet end nye forringelser. Derfor bør Folketinget hurtigst muligt afprøve, om det Folketing, der er valgt på grundlag af en valgkamp med børnefamiliernes vilkår som centralt tema, er parat til at fjerne de gennemførte forringelser af satserne for børnepasningsorlov.

SF ønsker på længere sigt, at satsen for børnepasningsorlov har samme niveau som det maksimale dagpengeniveau. Men når SF på indeværende tidspunkt foreslår en forhøjelse til 80 pct. af de maksimale dagpenge, skyldes det ønsket om hurtigt at få gennemført en forbedring, som flere partier har tilsluttet sig under valgkampen. Hurtig gennemførelse af en markant forbedring vil være et afgørende signal til de mange vælgere, der for øjeblikket afventer, hvorvidt partiers mange valgløfter omsættes til konkret politik. Samtidig vil det være et rigtigt og nødvendigt politisk signal til dem, der forbereder forslag til finanslov for 1999.

SF ønsker ikke blot en bedre, men også en mere fleksibel børnepasningsorlov, og SF fremlagde i valgkampen en konkret model hertil. Når SF ikke allerede nu, men først til oktober fremsætter et konkret forslag vedrørende en mere fleksibel børnepasningsorlov, skyldes det både et ønske om hurtigt at få gennemført fremskridt og et ønske om, at Folketingets debat om SF's mere vidtgående ideer om en fleksibel børnepasningsorlov bliver både grundig og konstruktiv.

2. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indebærer en ensartet regulering af samtlige satser for børnepasningsorlov fra 60 pct. til 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb i henhold til henholdsvis § 47 og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ændringen foreslås gennemført med virkning fra 1. januar 1999.

3. Administrative konsekvenser

Da der udelukkende er tale om ensartede satsændringer for samtlige grupper, der kan oppebære børnepasningsorlovsydelse, og da ændringen tænkes gennemført med 56 måneder til implementering, vil der ikke være tale om nævneværdige administrative konsekvenser.

4. Økonomiske konsekvenser

Ændringen vil få økonomiske konsekvenser. De statslige udgifter til den enkelte modtager af børnepasningsorlovsydelse vil stige med 33 pct. De øgede satser må forventes at medføre, at flere forældrene til børn i alderen 08 år vil være motiveret til at søge børnepasningsorlov. Omfanget heraf må forventes at være afhængig af bl.a. udviklingen i mulighederne for at få kommunale pasningstilbud. Hvis det af SF fremsatte beslutningsforslag herom vedtages, må det forventes at mindske den gruppe, som på grund af manglende børnepasningsmuligheder overvejer at vælge børnepasningsorlov.

Omfanget af udnyttelsen af en bedre børnepasningsorlov må endvidere forventes at afhænge af udviklingen i arbejdsløsheden, ligesom omfanget af udnyttelsen omvendt vil påvirke udviklingen i omkostningerne til arbejdsløshedsforsikring og kontanthjælp. Den relative andel af forældre på børnepasningsorlov har hidtil været større blandt arbejdsløse end blandt beskæftigede. Dette var også tilfældet, da ydelsessatsen var 80 pct.

Den foreslåede forhøjelse må forventes at påvirke den kommunale økonomi i positiv retning, idet behovet for børnepasningstilbud vil mindskes med øget brug af ordningen. Hertil kommer muligheden for, at kommunernes udgifter til kontanthjælp med de gældende refusionsregler vil mindskes mere, end kommunernes udgift til orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere vil vokse.

5. Miljømæssige konsekvenser

Ændringen må forventes at få en positiv miljømæssig effekt. Den forventede øgede brug af ordningen vil indebære en samfundsmæssig omprioritering fra materielt forbrug til øget fritid. Denne drejning fra ting til tid må samlet set forventes at have en positiv miljøeffekt.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at satsen sættes op til 80 pct. Satsen har med virkning fra den 1. april 1997 været nedsat til 60 pct., jf. § 15, stk. 9.

Til nr. 2

Konsekvens af den under nr. 1 foreslåede ændring.

Til § 2

De nye satser foreslås at skulle gælde fra den 1. januar 1999.

Skriftlig fremsættelse

Ole Sohn (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om orlov. (Børnepasningsorlov).

(Lovforslag nr. L 80).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Versioner

1. 1998-04-28