Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199722K00085@1998-07-03/da

Indhold

1. Indledning

Kapitel 1

Den selvstændige offentlige virksomhed DSB's etablering, formål, ledelse og opgaver

§ 1. Statsvirksomheden DSB (Danske Statsbaner) etableres med virkning fra den 1. januar 1999 som en selvstændig offentlig virksomhed, DSB.

§ 2. DSB's formål er at drive jernbanevirksomhed i medfør af lov om jernbanevirksomhed m.v. samt anden virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse heraf. Virksomheden drives på forretningsmæssigt grundlag.

Stk. 2. DSB kan oprette datterselskaber, erhverve ejerandele i andre virksomheder samt indgå samarbejdsaftaler og lignende i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed, jf. stk. 1.

Stk. 3. DSB kan udføre jernbanetrafik i udlandet i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed, jf. stk. 1.

§ 3. DSB overtager den af statsvirksomheden DSB hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed. Trafikministeren kan som led i etableringen af den selvstændige offentlige virksomhed bestemme, at visse rettigheder og forpligtelser forbliver hos staten.

Stk. 2. DSB's formue holdes adskilt fra statens formue, og DSB disponerer inden for de til enhver tid fastlagte rammer selv over anlægs- og driftsmidler.

Stk. 3. Tinglysning og anden registrering af DSB's rettigheder efter stk. 1 kan ske på grundlag af denne lov.

Stk. 4. DSB kan erhverve ejendomsret til bygninger beliggende på grunde, der forbliver statens ejendom. Adkomsten tinglyses efter tinglysningslovens regler om bygninger på lejet grund.

§ 4. DSB ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Trafikministeren udpeger 6 medlemmer til bestyrelsen, herunder formand og næstformand. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for en periode af 2 år. Genudpegning kan ske. Trafikministeren kan til enhver tid afsætte de af ministeren udpegede medlemmer.

Stk. 2. Medarbejderne vælger 3 medlemmer til bestyrelsen. Reglerne i aktieselskabsloven om valg af medarbejderrepræsentanter og suppleanter for disse, herunder reglerne om valg af koncernrepræsentanter og suppleanter for disse, finder anvendelse.

Stk. 3. Bestyrelsens formand og næstformand er forpligtet til at orientere trafikministeren om sager af væsentlig betydning.

§ 5. Trafikministeren udøver i forhold til DSB de beføjelser, der efter aktieselskabslovens kapitel 9 om selskabets ledelse og kapitel 16 om erstatning m.v. samt årsregnskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, idet ministeren herved sidestilles med en eneaktionær.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter vedtægter for DSB. Vedtægterne kan ændres af trafikministeren efter forhandling med bestyrelsen.

Stk. 3. I DSB afholdes generalforsamling i form af et virksomhedsmøde. Trafikministeren fastsætter i vedtægterne nærmere bestemmelser om virksomhedsmødets indhold og kompetence.

§ 6. Aktieselskabslovens kapitel 9 om selskabets ledelse, kapitel 16 om erstatning m.v. og kapitel 19 om anmeldelse og registrering m.m., herunder de særlige bestemmelser for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for DSB med de ændringer, der følger af denne lov.

Kapitel 2

DSB S-tog A/S

§ 7. DSB's S-togsdivision etableres med virkning fra den 1. januar 1999 som et af DSB helejet datterselskab, DSB S-tog A/S.

§ 8. DSB S-tog A/S' formål er at drive S-togstrafik i hovedstadsområdet på grundlag af en kontrakt med trafikministeren om passagertrafik udført som offentlig service, jf. lov om jernbanevirksomhed m.v. § 8, samt anden virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse heraf.

§ 9. DSB S-tog A/S overtager den af DSB's S-togsdivision hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed.

Stk. 2. Tinglysning og anden registrering af DSB S-tog A/S' rettigheder kan ske på grundlag af denne lov.

§ 10. DSB S-tog A/S ledes af en bestyrelse på 6 medlemmer, hvoraf 2 vælges af medarbejderne, idet reglerne i aktieselskabslovgivningen om valg af medarbejderrepræsentanter og suppleanter for disse finder anvendelse, jf. dog stk. 2.

Stk 2. De tjenestemænd, der udlånes fra DSB til DSB S-tog A/S, jf. § 15, stk. 1, deltager på lige fod med selskabets medarbejdere ved valg af medarbejderrepræsentanter til selskabets bestyrelse og er på tilsvarende måde valgbare til denne. Tilsvarende kan de udlånte tjenestemænd deltage i valg af koncernrepræsentanter til bestyrelsen i DSB.

Kapitel 3

Regnskabsmæssige forhold, investeringsbeslutninger, optagelse af lån og forsikring

§ 11. De for aktieselskaber gældende regler i årsregnskabsloven, herunder de bestemmelser, der gælder for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for DSB med de ændringer, der følger af denne lov. Herudover fastsætter trafikministeren et regnskabsreglement for virksomheden, jf. lov om jernbanevirksomhed m.v. § 7, stk. 1.

Stk. 2. DSB's årsregnskaber revideres efter årsregnskabslovens regler af en statsautoriseret revisor og af rigsrevisor. Den statsautoriserede revisor vælges af trafikministeren på virksomhedsmødet efter indstilling fra bestyrelsen, og valget gælder for eet år ad gangen. Genvalg kan ske.

Stk. 3. Rigsrevisor reviderer endvidere DSB's regnskaber efter reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 4. Det reviderede årsregnskab forelægges til godkendelse på virksomhedsmødet.

Stk. 5. Ved afgivelse af årsregnskabet skal virksomhedens revisor afgive en erklæring om, hvorvidt det af trafikministeren fastsatte regnskabsreglement for virksomheden, jf. stk. 1, er overholdt.

§ 12. Investeringer, som ønskes foretaget af DSB eller datterselskaber heraf, og som overstiger en beløbsmæssig grænse på 100 mio. kr., skal forelægges Folketingets Finansudvalg til godkendelse. Beløbsgrænsen skal fremgå af virksomhedens vedtægter og kan ændres efter forelæggelse for Folketingets Finansudvalg.

Stk. 2. Rammer for optagelse af lån til driftsformål for DSB og datterselskaber heraf fastsættes af trafikministeren og skal fremgå af virksomhedens vedtægter.

Stk. 3. Rammer for optagelse af lån til investeringsformål for DSB og datterselskaber heraf fastsættes af trafikministeren efter godkendelse af Folketingets Finansudvalg. Principper for låneoptagelsen skal fremgå af virksomhedens vedtægter.

Stk. 4. Trafikministeren kan på statens vegne efter godkendelse af Folketingets Finansudvalg garantere for forpligtelser, som DSB og datterselskaber heraf har over for leverandører og långivere i forbindelse med investeringer over en beløbsmæssig grænse, som skal fremgå af virksomhedens vedtægter.

§ 13. DSB og datterselskaber heraf skal tegne de for virksomhederne nødvendige forsikringer.

Kapitel 4

Personalemæssige forhold

§ 14. Tjenestemænd i DSB er omfattet af tjenestemandslovgivningen.

Stk. 2. Trafikministeren kan bemyndige DSB til at træffe de afgørelser, der efter tjenestemandslovgivningen henhører under ministeren. Dette gælder dog ikke, for så vidt angår sager om afsked efter tjenestemandslovens § 26.

Stk. 3. DSB kan efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå aftaler, der vedrører ansættelsesvilkår for statstjenestemænd i DSB.

Stk. 4. For tjenestemænd i DSB betaler virksomheden de af finansministeren fastsatte bidrag m.v. til dækning af statens pensionsudgifter.

§ 15. De tjenestemænd i DSB, der ved etableringen af DSB S-tog A/S gør tjeneste i DSB's S-togsdivision, er forpligtet til at gøre tjeneste i DSB S-tog A/S med bevarelse af deres ansættelsesforhold i DSB, ligesom DSB S-tog A/S i forhold til DSB er forpligtet til at beskæftige dem.

Stk. 2. DSB S-tog A/S tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd, at de inden for en periode på 2 år fra etableringen af selskabet kan overgå til ansættelse i dette.

Stk. 3. Til de tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til ansættelse i DSB S-tog A/S efter stk. 2, udbetaler DSB løn m.v., og indbetaler pensionsbidrag m.v. til staten, jf. § 14, stk. 4.

Stk. 4. DSB S-tog A/S refunderer fra overtagelsen af S-togsdriften DSB de lønninger, pensionsbidrag m.v., som DSB betaler i henhold til stk. 3.

Stk. 5. Til de tjenestemænd, som overgår til ansættelse i DSB S-tog A/S efter stk. 2 med ret til tjenestemandspension, afholder staten udgifter til pension, mod at selskabet betaler de af finansministeren fastsatte bidrag m.v. til dækning af statens pensionsudgifter.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd, der gør tjeneste i øvrige dele af DSB, som måtte blive omdannet til aktie- eller anpartsselskab.

§ 16. DSB kan efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå kollektive overenskomster eller i øvrigt fastsætte løn- og andre ansættelsesvilkår for ikketjenestemandsansatte i DSB.

§ 17. I relation til § 25 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel sidestilles DSB med private arbejdsgivere.

Stk. 2. I relation til § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension sidestilles DSB med private arbejdsgivere.

§ 18. I relation til §§ 24 a-24 e i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik sidestilles DSB og DSB S-tog A/S med offentlige virksomheder, for så vidt angår den del af deres virksomhed, som omfattes af forhandlede kontrakter om offentlig servicetrafik, jf. lov om jernbanevirksomhed m.v. § 8.

Kapitel 5

Offentlighed

§ 19. Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand gælder for sager om de ansatte i DSB og for den jernbanevirksomhed, der udøves af DSB som led i udførelsen af forhandlet trafik, jf. lov om jernbanevirksomhed m.v. § 8. De i 1. pkt. nævnte love gælder ikke for den øvrige virksomhed, der udøves af DSB.

Stk. 2. Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand gælder for den jernbanevirksomhed, der udøves af DSB S-tog A/S som led i udførelsen af forhandlet trafik, jf. lov om jernbanevirksomhed m.v. § 8.

Kapitel 6

Tilsyn og straf

§ 20. Trafikministeren fører tilsyn med, at DSB efterlever bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. DSB skal på begæring stille enhver oplysning om sin virksomhed til rådighed for trafikministeren. Trafikministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 21. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde

1) overtrædelse af de i § 6 omhandlede bestemmelser i aktieselskabsloven om indsendelse af anmeldelser og meddelelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

2) overtrædelse af de i § 6 omhandlede bestemmelser i aktieselskabslovens § 53, stk. 1 og 3, § 54, § 54 a, § 55, § 56, stk. 2 og 6, § 157 b og § 157 d,

3) bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd og revisorer samt deres suppleanter, såfremt de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv for DSB har fået kendskab om.

Stk. 2. Overtrædelse af de i § 11 omhandlede bestemmelser i årsregnskabsloven straffes efter reglerne i årsregnskabslovens kapitel 10.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel

§ 22. Undlader DSB's bestyrelse eller direktion at efterkomme de pligter, der efter de i § 6 omhandlede bestemmelser i aktieselskabsloven eller regler fastsat i medfør heraf påhviler dem i forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan styrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Kapitel 7

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

§ 23. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 13. Indtil bestemmelsen træder i kraft, er statens selvforsikringsordning gældende for DSB og DSB S-tog A/S.

Stk. 3. Med virkning fra den 1. januar 1999 ophæves lov nr. 230 af 4. april 1995 om styrelsen af DSB m.v.

§ 24. § 19, stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for dokumenter, der er udfærdiget af DSB eller er kommet i DSB's besiddelse før lovens ikrafttræden.

§ 25. Medarbejdernes valg af medlemmer til bestyrelsen, jf. § 4, stk. 2, og § 10, stk. 1, skal finde sted inden den 1. april 1999.

Stk. 2. Bestemmelserne i aktieselskabslovens § 49, stk. 2, 3. pkt., og aktieselskabslovens § 49, stk. 3, 1. pkt., finder ikke anvendelse ved de i stk. 1 omhandlede valg.

§ 26. De tjenestemænd, som er ansat i DSB, og som på frivillig basis udlånes til Scandlines A/S efter etableringen af Scandlines AG, deltager på lige fod med medarbejdere i Scandlines A/S ved valg af medarbejderrepræsentanter til Scandlines A/S' bestyrelse og er på tilsvarende måde valgbare til denne, jf. aktieselskabslovens bestemmelser herom.

Stk. 2. Udlånte tjenestemænd, som vælger at lade sig ansætte på særlige vilkår i Scandlines A/S eller i et af selskabet ejet datterselskab, samt de af Scandlines A/S' medarbejdere, der som følge af organisationsændringer bliver ansat i et af selskabet ejet datterselskab, er valgbare til de respektive bestyrelser, uanset at de ikke opfylder aktieselskabslovgivningens krav om ansættelse i vedkommende selskab i de sidste 12 måneder, før valget finder sted.

Stk. 3. De af Scandlines A/S' medarbejdere, der som følge af organisationsændringer bliver udlånt til et af selskabet ejet datterselskab, har valgret og er valgbare til vedkommende selskabs bestyrelse. Det samme gælder udlånte tjenestemænd fra DSB, som lader sig udlåne til et af Scandlines A/S ejet datterselskab.

§ 27. I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6. oktober 1995, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 6, indsættes efter »Post Danmark«: »og DSB«.

§ 28. I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 90 af 2. februar 1990 og senest ved lov nr. 409 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 7, stk. 1, litra b, 2. pkt., indsættes efter »Post Danmark«: »og DSB«.

§ 29. I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 888 af 3. december 1997, lov nr. 891 af 3. december 1997, lov nr. 1106 af 29. december 1997 og § 2 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 2 c:

»2 d) DSB«.

2. I § 3, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »jf. dog § 1, stk. 1, nr. 2 b«: »og 2 d«.

3. I § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c, 3 a-5 og 5 b« til »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d, 3 a-5 og 5 b«.

4. I § 17, stk. 1, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6,» til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6,».

5. I § 17, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c, 3 a-5 og 5 b,» til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d, 3 a-5 og 5 b,».

6. I § 23 indsættes efter »Post Danmark«: »og DSB«.

7. I § 31, stk. 4, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) DSB.«.

Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8.

§ 30. I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret ved § 20 i lov nr. 980 af 17. december 1997, lov nr. 1097 af 29. december 1997, § 21 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, lov nr. 1101 af 29. december 1997, § 2 i lov nr. 1104 af 29. december 1997, lov nr. 1105 af 29. december 1997, lov nr. 119 af 20. februar 1998, § 9 i lov nr. 129 af 25. februar 1998 og § 1 i lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 G, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6«.

2. I § 8 H, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6«.

§ 31. I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 30. oktober 1997, som ændret ved § 2 i lov nr. 975 af 17. december 1997 og § 6 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 3, 3. pkt., ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b«.

2. I § 2 d, stk. 2, 1. pkt., ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b«.

3. I § 4, stk. 6, 1. pkt., ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b«.

§ 32. I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 21. september 1997, som ændret ved lov nr. 440 af 10. juni 1997 og lov nr. 976 af 17. december 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 2 ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6«.

§ 33. I lov nr. 1080 af 22. december 1993 om provision af visse lån optaget med statsgaranti foretages følgende ændring:

1. I § 1 ændres »og offentlige erhvervsdrivende fonde« til: », offentlige erhvervsdrivende fonde og selvstændige offentlige virksomheder«.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Den selvstændige offentlige virksomhed DSBs etablering, formål, ledelse og opgaver

§ 1. Statsvirksomheden DSB (Danske Statsbaner) etableres med virkning fra den 1. januar 1999 som en selvstændig offentlig virksomhed, DSB.

§ 2. DSBs formål er at drive jernbanevirksomhed i medfør af lov om jernbanevirksomhed m.v. samt anden virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse heraf. Virksomheden drives på forretningsmæssigt grundlag.

Stk. 2. DSB kan oprette datterselskaber, erhverve ejerandele i andre virksomheder samt indgå samarbejdsaftaler og lignende i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed, jf. stk. 1.

Stk. 3. DSB kan udføre jernbanetrafik i udlandet i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed, jf. stk. 1.

§ 3. DSB overtager den af statsvirksomheden DSB hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed. Trafikministeren kan som led i etableringen af den selvstændige offentlige virksomhed bestemme, at visse rettigheder og forpligtelser forbliver hos staten.

Stk. 2. DSBs formue holdes adskilt fra statens formue, og DSB disponerer inden for de til enhver tid fastlagte rammer selv over anlægs- og driftsmidler.

Stk. 3. Tinglysning og anden registrering af DSBs rettigheder efter stk. 1 kan ske på grundlag af denne lov.

§ 4. DSB ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Trafikministeren udpeger 6 medlemmer til bestyrelsen, herunder formand og næstformand. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for en periode af 2 år. Genudpegning kan ske. Trafikministeren kan til enhver tid afsætte de af ministeren udpegede medlemmer.

Stk. 2. Medarbejderne vælger 3 medlemmer til bestyrelsen. Reglerne i aktieselskabsloven om valg af medarbejderrepræsentanter og suppleanter for disse, herunder reglerne om valg af koncernrepræsentanter og suppleanter for disse, finder anvendelse.

Stk. 3. Bestyrelsens formand og næstformand er forpligtet til at orientere trafikministeren om sager af væsentlig betydning.

§ 5. Trafikministeren udøver i forhold til DSB de beføjelser, der efter aktieselskabslovens kapitel 9 om selskabets ledelse og kapitel 16 om erstatning m.v. samt årsregnskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, idet ministeren herved sidestilles med en eneaktionær.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter vedtægter for DSB. Vedtægterne kan ændres af trafikministeren efter forhandling med bestyrelsen.

Stk. 3. I DSB afholdes generalforsamling i form af et virksomhedsmøde. Trafikministeren fastsætter i vedtægterne nærmere bestemmelser om virksomhedsmødets indhold og kompetence.

§ 6. Aktieselskabslovens kapitel 9 om selskabets ledelse, kapitel 16 om erstatning m.v. og kapitel 19 om anmeldelse og registrering m.m., herunder de særlige bestemmelser for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for DSB med de ændringer, der følger af denne lov.

Kapitel 2

DSB S-tog A/S

§ 7. DSBs S-togsdivision etableres med virkning fra den 1. januar 1999 som et af DSB helejet datterselskab, DSB S-tog A/S.

§ 8. DSB S-tog A/S' formål er at drive S-togstrafik i hovedstadsområdet på grundlag af en kontrakt med trafikministeren om passagertrafik udført som offentlig service, jf. lov om jernbanevirksomhed m.v. § 8, samt anden virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse heraf.

§ 9. DSB S-tog A/S overtager den af DSBs S-togsdivision hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed.

Stk. 2. Tinglysning og anden registrering af DSB S-tog A/S' rettigheder kan ske på grundlag af denne lov.

§ 10. DSB S-tog A/S ledes af en bestyrelse på 6 medlemmer, hvoraf 2 vælges af medarbejderne, idet reglerne i aktieselskabslovgivningen om valg af medarbejderrepræsentanter og suppleanter for disse finder anvendelse, jf. dog stk. 2.

Stk 2. De tjenestemænd, der udlånes fra DSB til DSB S-tog A/S, jf. § 15, stk. 1, deltager på lige fod med selskabets medarbejdere ved valg af medarbejderrepræsentanter til selskabets bestyrelse og er på tilsvarende måde valgbare til denne. Tilsvarende kan de udlånte tjenestemænd deltage i valg af koncernrepræsentanter til bestyrelsen i DSB.

Kapitel 3

Regnskabsmæssige forhold, investeringsbeslutninger, optagelse af lån og forsikring

§ 11. De for aktieselskaber gældende regler i årsregnskabsloven, herunder de bestemmelser, der gælder for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for DSB med de ændringer, der følger af denne lov. Herudover fastsætter trafikministeren et regnskabsreglement for virksomheden, jf. lov om jernbanevirksomhed m.v. § 7, stk. 1.

Stk 2. DSBs årsregnskaber revideres efter årsregnskabslovens regler af en statsautoriseret revisor og af rigsrevisor. Den statsautoriserede revisor vælges af trafikministeren på virksomhedsmødet efter indstilling fra bestyrelsen, og valget gælder for eet år ad gangen. Genvalg kan ske.

Stk. 3. Rigsrevisor reviderer endvidere DSBs regnskaber efter reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 4. Det reviderede årsregnskab forelægges til godkendelse på virksomhedsmødet.

Stk. 5. Ved afgivelse af årsregnskabet skal virksomhedens revisor afgive en erklæring om, hvorvidt det af trafikministeren fastsatte regnskabsreglement for virksomheden, jf. stk. 1, er overholdt.

§ 12. Investeringer, som ønskes foretaget af DSB eller datterselskaber heraf, og som overstiger en beløbsmæssig grænse på 100 mio. kr., skal forelægges Folketingets Finansudvalg til godkendelse. Beløbsgrænsen skal fremgå af virksomhedens vedtægter og kan ændres efter forelæggelse for Folketingets Finansudvalg.

Stk. 2. Rammer for optagelse af lån til driftsformål for DSB og datterselskaber heraf fastsættes af trafikministeren og skal fremgå af virksomhedens vedtægter.

Stk. 3. Rammer for optagelse af lån til investeringsformål for DSB og datterselskaber heraf fastsættes af trafikministeren efter godkendelse af Folketingets Finansudvalg. Principper for låneoptagelsen skal fremgå af virksomhedens vedtægter.

Stk. 4. Trafikministeren kan på statens vegne efter godkendelse af Folketingets Finansudvalg garantere for forpligtelser, som DSB og datterselskaber heraf har over for leverandører og långivere i forbindelse med investeringer over en beløbsmæssig grænse, som skal fremgå af virksomhedens vedtægter.

§ 13. DSB og datterselskaber heraf skal tegne de for virksomhederne nødvendige forsikringer.

Kapitel 4

Personalemæssige forhold

§ 14. Tjenestemænd i DSB er omfattet af tjenestemandslovgivningen.

Stk. 2. Trafikministeren kan bemyndige DSB til at træffe de afgørelser, der efter tjenestemandslovgivningen henhører under ministeren. Dette gælder dog ikke for så vidt angår sager om afsked efter tjenestemandslovens § 26.

Stk. 3. DSB kan efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå aftaler, der vedrører ansættelsesvilkår for statstjenestemænd i DSB.

Stk. 4. For tjenestemænd i DSB betaler virksomheden de af finansministeren fastsatte bidrag m.v. til dækning af statens pensionsudgifter.

§ 15. De tjenestemænd i DSB, der ved etableringen af DSB S-tog A/S gør tjeneste i DSBs S-togsdivision, er forpligtet til at gøre tjeneste i DSB S-tog A/S med bevarelse af deres ansættelsesforhold i DSB, ligesom DSB S-tog A/S i forhold til DSB er forpligtet til at beskæftige dem.

Stk. 2. DSB S-tog A/S tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd, at de inden for en periode på 2 år fra etableringen af selskabet kan overgå til ansættelse i dette.

Stk. 3. Til de tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til ansættelse i DSB S-tog A/S efter stk. 2, udbetaler DSB løn m.v., og indbetaler pensionsbidrag m.v. til staten, jf. § 14, stk. 4.

Stk. 4. DSB S-tog A/S refunderer fra overtagelsen af S-togsdriften DSB de lønninger, pensionsbidrag m.v., som DSB betaler i henhold til stk. 3.

Stk. 5. Til de tjenestemænd, som overgår til ansættelse i DSB S-tog A/S efter stk. 2 med ret til tjenestemandspension, afholder staten udgifter til pension, mod at selskabet betaler de af finansministeren fastsatte bidrag m.v. til dækning af statens pensionsudgifter.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd, der gør tjeneste i øvrige dele af DSB, som måtte blive omdannet til aktie- eller anpartsselskab.

§ 16. DSB kan efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå kollektive overenskomster eller i øvrigt fastsætte løn- og andre ansættelsesvilkår for ikke-tjenestemandsansatte i DSB.

§ 17. I relation til § 25 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel sidestilles DSB med private arbejdsgivere.

Stk. 2. I relation til § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension sidestilles DSB med private arbejdsgivere.

§ 18. I relation til §§ 24 a - 24 e i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik sidestilles DSB og DSB S-tog A/S med offentlige virksomheder for så vidt angår den del af deres virksomhed, som omfattes af forhandlede kontrakter om offentlig service trafik, jf. lov om jernbanevirksomhed m.v. § 8.

Kapitel 5

Offentlighed

§ 19. Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand gælder for sager om de ansatte i DSB og for den jernbanevirksomhed, der udøves af DSB som led i udførelsen af forhandlet trafik, jf. lov om jernbanevirksomhed m.v. § 8. De i 1. pkt. nævnte love gælder ikke for den øvrige virksomhed, der udøves af DSB.

Stk. 2. Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand gælder for den jernbanevirksomhed, der udøves af DSB S-tog A/S som led i udførelsen af forhandlet trafik, jf. lov om jernbanevirksomhed m.v. § 8.

Kapitel 6

Tilsyn og straf

§ 20. Trafikministeren fører tilsyn med, at DSB efterlever bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. DSB skal på begæring stille enhver oplysning om sin virksomhed til rådighed for trafikministeren. Trafikministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 21. Med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde:

1) Overtrædelse af de i § 6 omhandlede bestemmelser i aktieselskabsloven om indsendelse af anmeldelser og meddelelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

2) Overtrædelse af de i § 6 omhandlede bestemmelser i aktieselskabslovens § 53, stk. 1 og 3, § 54, § 54 a, § 55, § 56, stk. 2 og 6, § 157 b og § 157 d,

3) Bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd og revisorer samt deres suppleanter, såfremt de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv for DSB har fået kendskab om.

Stk. 2. Overtrædelse af de i § 11 omhandlede bestemmelser i årsregnskabsloven straffes efter reglerne i årsregnskabslovens kapitel 10.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel

§ 22. Undlader DSBs bestyrelse eller direktion at efterkomme de pligter, der efter de i § 6 omhandlede bestemmelser i aktieselskabsloven eller regler fastsat i medfør heraf påhviler dem i forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan styrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Kapitel 7

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

§ 23. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 13. Indtil bestemmelsen træder i kraft, er statens selvforsikringsordning gældende for DSB og DSB S-tog A/S.

Stk. 3. Med virkning fra den 1. januar 1999 ophæves lov nr. 230 af 4. april 1995 om styrelsen af DSB m.v.

§ 24. § 19, stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for dokumenter, der er udfærdiget af DSB eller er kommet i DSBs besiddelse før lovens ikrafttræden.

§ 25. Medarbejdernes valg af medlemmer til bestyrelsen, jf. § 4, stk. 2, og § 10, stk. 1, skal finde sted inden den 1. april 1999.

Stk. 2. Bestemmelserne i aktieselskabslovens § 49, stk. 2, 3. pkt., og aktieselskabslovens § 49, stk. 3, 1. pkt., finder ikke anvendelse ved de i stk. 1 omhandlede valg.

§ 26. De tjenestemænd, som er ansat i DSB, og som på frivillig basis udlånes til Scandlines A/S efter etableringen af Scandlines AG, deltager på lige fod med medarbejdere i Scandlines A/S ved valg af medarbejderrepræsentanter til Scandlines A/S' bestyrelse og er på tilsvarende måde valgbare til denne, jf. aktieselskabslovens bestemmelser herom.

Stk. 2. Udlånte tjenestemænd, som vælger at lade sig ansætte på særlige vilkår i Scandlines A/S eller i et af selskabet ejet datterselskab, samt de af Scandlines A/S' medarbejdere, der som følge af organisationsændringer bliver ansat i et af selskabet ejet datterselskab, er valgbare til de respektive bestyrelser, uanset at de ikke opfylder aktieselskabslovgivningens krav om ansættelse i vedkommende selskab i de sidste 12 måneder før, valget finder sted.

Stk. 3. De af Scandlines A/S' medarbejdere, der som følge af organisationsændringer bliver udlånt til et af selskabet ejet datterselskab, har valgret og er valgbare til vedkommende selskabs bestyrelse. Det samme gælder udlånte tjenestemænd fra DSB, som lader sig udlåne til et af Scandlines A/S ejet datterselskab.

§ 27. I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6. oktober 1995, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 6, indsættes efter »Post Danmark«: »og DSB«.

§ 28. I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 90 af 2. februar 1990 og senest ved lov nr. 409 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 7, stk. 1, litra b, 2. pkt., indsættes efter »Post Danmark«: »og DSB«.

§ 29. I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 888 af 3. december 1997, lov nr. 891 af 3. december 1997 og lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 2 c:

»2 d) DSB«

2. I § 3, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »jf. dog § 1, stk. 1, nr. 2 b«: »og 2 d«.

3. I § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c, 3 a-5 og 5 b« til »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d, 3 a-5 og 5 b«.

4. I § 17, stk. 1, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6,» til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6,».

5. I § 17, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c, 3 a-5 og 5 b,» til: § 1, stk. 1, nr. 1-2 d, 3 a-5 og 5 b,».

6. I § 23 indsættes efter »Post Danmark«: »og DSB«.

7. I § 31, stk. 4, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) DSB.«.

Nr. 4-7 bliver herefter 5-8.

§ 30. I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret ved § 20 i lov nr. 980 af 17. december 1997, lov nr. 1097 af 29. december 1997, § 21 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, lov nr. 1101 af 29. december 1997, § 2 i lov nr. 1104 af 29. december 1997 og lov nr. 1105 af 29. december 1997, lov nr. 119 af 20. februar 1998, og § 9 i lov nr. 129 af 25. februar 1998 og § 1 i lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændringer.

1. I § 8 G, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6«.

2. I § 8 H, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6«.

§ 31. I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 30. oktober 1997, som ændret ved § 2 i lov nr. 975 af 17. december 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 3, 3. pkt., ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b«.

2. I § 2 d, stk. 2, 1. pkt., ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b«.

3. I § 4, stk. 6, 1. pkt., ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b«.

§ 32. I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 21. september 1997, som ændret ved lov nr. 440 af 10. juni 1997 og lov nr. 976 af 17. december 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 2 ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6«.

§ 33. I lov nr. 1080 af 22. december 1993 foretages følgende ændring:

1. I § 1 ændres »og offentlige erhvervsdrivende fonde« til : », offentlige erhvervsdrivende fonde og selvstændige offentlige virksomheder«.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Jernbanen i Danmark og i det øvrige Europa befinder sig i en periode af afgørende betydning for jernbanernes fremtid.

Der er brug for jernbanen til hurtigt, sikkert og med lavest mulige miljøomkostninger at transportere passagerer og gods. Jernbanen har også en social og fordelingsmæssig rolle som et vigtigt transportmiddel for unge, ældre, handicappede og andre svagere grupper. Kunderne tiltrækkes imidlertid i stadigt voksende omfang af fly, busser og personbiler, ligesom der sker en overflytning af gods fra jernbane til landevej. Kundernes ønsker retter sig således mod transportformer, der belaster miljøet langt mere end jernbanetransport.

En styrkelse af jernbanens position og fremtidsudsigter kræver, at jernbanen bliver mere attraktiv og effektiv. Det er nødvendigt at sikre en høj grad af regularitet og komfort, gradvise rejsetidsbesparelser og hyppigere afgange, alt sammen inden for en begrænset økonomisk ramme.

Der kan peges på en række væsentlige bidrag til fremme af en sådan udvikling:

En forbedring af materielstandarden og en udbygning af infrastrukturen. De seneste erfaringer viser, at materielstandarden vægtes højt ved valg af transportform.

En successiv åbning af jernbanen for konkurrence med henblik på at styrke den over for andre transportformer og fremme de jernbanevirksomheder, der bedst og billigst leverer den ønskede jernbaneproduktion til gavn for kunderne.

Omdannelsen af statsvirksomheden DSB til en selvstændig offentlig virksomhed med henblik på at styrke virksomhedens effektivitet og kundeorientering.

Folketinget har tilkendegivet vilje til at igangsætte en udbygning af infrastrukturen. Med anlægsloven om udbygningen med dobbeltspor på strækningen Ballerup-Frederikssund og love om projekteringen af en opgradering af strækninger såvel på Sjælland som i Jylland er der taget betydelige skridt i retning af at bygge videre på den kvalitetsforbedring af nettet, som de faste forbindelser over Storebælt og Øresund medfører. Til at forbedre materielstandarden er der truffet beslutning om indkøb af 120 nye S-tog, 17 togsæt til brug for betjeningen af Øresundsforbindelsen samt 13 elgodslokomotiver, som vil kunne anvendes til grænseoverskridende godstransporter.

Med lov nr. 1230 af 27. december 1996 om Banestyrelsen m.v. og forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v., som er genfremsat i Folketinget den 26. marts 1998 (L 27), har regeringen igangsat en proces, der sigter på at modernisere jernbanedriften i Danmark.

Lov om Banestyrelsen m.v. indebærer, at de opgaver, der er forbundet med drift og vedligehold af jernbaneinfrastrukturen, pr. 1. januar 1997 er blevet udskilt fra DSB og placeret i Banestyrelsen. Således omfatter DSBs virksomhed fra dette tidspunkt alene jernbaneoperatørvirksomhed - jernbanetransport - og dertil knyttede aktiviteter.

Med forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v., åbnes der gradvis for konkurrence på jernbanenettet. Lovforslaget indeholder nye regler for retten til at drive jernbanevirksomhed, og der fastlægges rammer for jernbanevirksomhedernes aktiviteter på banenettet.

I henhold til forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v. udfører DSB fra den 1. januar 1999 al passagertrafik på statens net som offentlig service på grundlag af en kontrakt med staten. Op til 15 pct. af den offentlige service trafik uden for S-togsnettet forventes imidlertid udbudt frem til 2003. Alle godkendte jernbanevirksomheder - herunder DSB - vil kunne deltage i tilbudsgivningen på lige vilkår.

Fra 1. januar 1999 åbnes banenettet endvidere i den forstand, at enhver jernbanevirksomhed kan drive godstrafik. Derefter åbnes fra 1. januar 2000 for jernbanevirksomheder, der vil drive passagertrafik uden kontrakt, dvs. uden tilskud fra det offentlige, såkaldt »fri trafik«. I begge tilfælde er det en forudsætning, at der er plads på de pågældende dele af banenettet.

Selv i et forløb, hvor andre jernbanevirksomheder får mulighed for at vinde frem på det danske banenet, vil DSBs effektivitet og konkurrencedygtighed være afgørende faktorer for jernbanens succes i Danmark.

Den økonomiske genopretningsplan, som blev vedtaget af DSBs bestyrelse i efteråret 1996, og som indeholdt skærpede krav til økonomistyring, effektivitet og rationaliseringer i alle dele af DSB, har haft en gunstig effekt, bl.a. på driftsresultatet i 1997.

Med supplementsaftalen om statsvirksomheden DSB af 24. oktober 1996 blev det parallelt til den økonomiske opstramning besluttet senest ved udgangen af 1998 at omdanne DSB til en selvstændig offentlig virksomhed efter Post Danmark-modellen.

Hensigten med omdannelsen af DSB fra en statsvirksomhed til en selvstændig offentlig virksomhed er at fremme en forretnings- og kundeorientering af virksomheden, dens ledelse og dens interne beslutningsprocesser. Der er på dette punkt tale om en naturlig videreførsel af den udvikling, som blev igangsat med etableringen af en bestyrelse for statsvirksomheden DSB med lov nr. 230 af 4. april 1995 om styrelsen af DSB m.v.

Hertil kommer, at der med indførelsen af konkurrence i sektoren bør skabes den klarest mulige adskillelse mellem virksomheden DSB på den ene side og trafikministeren, som indkøber af jernbanetrafik og regulerende myndighed, på den anden. Med overgangen fra statsvirksomhed til selvstændig offentlig virksomhed præciseres beføjelserne for bestyrelsen af DSB på den ene side og trafikministeren som ejer af virksomheden på den anden side, idet reglerne i aktieselskabsloven m.v. i væsentlig grad følges.

Endelig er det hensigtsmæssigt, at statsvirksomheden DSB kommer til at virke inden for årsregnskabslovens rammer, således at virksomhedens resultat afspejler årets faktiske forbrug af økonomiske ressourcer, herunder afskrivninger på togmateriel, m.v. Herved øges gennemsigtigheden omkring virksomhedens økonomiske stilling, og DSB sidestilles med konkurrenter organiseret i selskabsform. Desuden er omlægningen en forudsætning for, at kontraktstyringen af den trafik, der udføres som offentlige service, kan komme til at fungere. I kontrakterne vil det være transportproduktionen, der honoreres. Den er netop en funktion af det faktiske ressourceforbrug.

Mens der således er en række begrundelser for at omdanne statsvirksomheden DSB til en selvstændig offentlig virksomhed, er der samtidig behov for at bevare en indsigt og kontrol med virksomhedens dispositioner, der er mere vidtgående end den, der normalt gælder, f.eks. for statslige aktieselskaber.

Det skyldes for det første, at langt den største del af DSBs aktiviteter indtil videre vil bestå i at udføre passagertrafik som offentlig service med et betydeligt tilskud fra staten og på grundlag af en kontrakt, der er forhandlet og ikke afprøvet på markedet gennem et udbud.

For det andet vil DSB i henhold til forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v. skulle varetage en række særlige opgaver som følge af den dominerende stilling, som virksomheden har på jernbaneområdet i Danmark.

Det forudsættes således, at DSB, i det omfang trafikministeren bestemmer det, stiller rullende materiel til rådighed for den trafik udført som offentlig service, der bringes i udbud. DSB varetager desuden rollen som ejer og forvalter af stationer og kombiterminaler, som er af fælles interesse for alle jernbanevirksomheder og for staten.

På den baggrund lægger dette lovforslag begrænsninger på DSBs handlefrihed. Større investeringsbeslutninger skal godkendes af Folketingets Finansudvalg, ligesom der fastlægges rammer for virksomhedens låneoptagelse. Hertil kommer de rammer, som følger af forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v., vedrørende regnskabsreglement og kontrakter om trafik udført som offentlig service m.v., og som principielt gælder alle jernbanevirksomheder.

2. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indebærer, at statsvirksomheden DSB etableres som en selvstændig offentlig virksomhed, DSB, med det formål at drive jernbanevirksomhed samt anden virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse heraf. DSB kan oprette datterselskaber m.v. og udøve internationale jernbaneaktiviteter.

DSBs virksomhed, herunder trafik udført som offentlig service og anden jernbanetrafik, skal drives på forretningsmæssigt grundlag. Udførelse af trafik som offentlig service vil blive baseret på kontrakter herom med trafikministeren.

Staten indskyder den af statsvirksomheden DSB hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver i den selvstændige offentlige virksomhed DSB, der som hovedprincip indtræder i samtlige statsvirksomhedens rettigheder og forpligtelser.

I henhold til lovforslaget skal DSB ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Trafikministeren bliver DSBs eneejer og vil som følge heraf udøve de beføjelser, der tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab. Således fastsætter trafikministeren DSBs vedtægter og udpeger 6 ud af 9 bestyrelsesmedlemmer, herunder formand og næstformand. Herudover vælger medarbejderne 3 bestyrelsesmedlemmer.

Større investeringsprojekter skal forelægges for Folketingets Finansudvalg. DSB vil blive bemyndiget til at optage lån til drifts- og investeringsformål inden for rammer, der nærmere fastlægges i vedtægterne. I forbindelse med finansiering af større materielinvesteringer m.v. kan der efter forelæggelse for Finansudvalget ydes statsgaranti for låneoptagelsen m.v.

For at DSB kan være ligestillet med konkurrenter, vil virksomheden blive omfattet af skattelovgivningens almindelige regler gældende for aktieselskaber. Herudover vil DSB bl.a. blive omfattet af ejendomsbeskatning samt pligten til at betale registreringsafgift af motorkøretøjer.

DSB vil efter virksomhedens karakter falde uden for lovgivningen om statens byggeri.

Virksomheden vil skulle etablere den nødvendige forsikringsdækning, idet den ikke længere vil være omfattet af statens selvforsikringsordning.

DSBs årsregnskaber vil blive revideret af en valgt statsautoriseret revisor, jf. årsregnskabslovens regler herom, samt af rigsrevisor.

DSBs og DSB S-tog A/S' aktiviteter som led i udførelsen af forhandlet trafik, jf. forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v. § 8, vil være omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand. Øvrige aktiviteter i DSB, der i almindelighed vil blive udøvet i konkurrence med andre virksomheder, omfattes ikke af de tre love.

Trafikministeren vil føre tilsyn med, at DSB overholder denne lov, og DSB vil på begæring skulle stille enhver oplysning om sin virksomhed til rådighed for ministeren.

DSB vil efter omdannelsen til en selvstændig offentlig virksomhed beholde retten/pligten til at anvende kronen som kendetegn samt ret/pligt til at bruge splitflag.

DSBs S-togsdivision vil blive etableret som et af DSB helejet aktieselskab, DSB S-tog A/S, som overtager ansvaret for den af S-togsdivisionen drevne virksomhed, d.v.s. alle opgaver i forbindelse med S-togsdrift, herunder vedligeholdelse af materiel og drift af stationer.

DSB S-tog A/S' aktiviteter vil primært basere sig på en forhandlet kontrakt med trafikministeren om offentlig service passagertrafik. Vedrørende låneadgang og forelæggelse af større investeringer for Finansudvalget gælder samme principper som for DSB.

I supplementsaftalen om DSB af 24. oktober 1996 forudsattes det, at der parallelt til etableringen af DSB S-tog A/S etableres et datterselskab af DSB, DSB Intercity A/S, til varetagelse af intercitytrafikken. Det blev dog som led i den politiske aftale af 21. november 1997 vedrørende forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v. besluttet, at det ved udarbejdelsen af forslag til lov om DSB lægges til grund, at der ikke inden for aftaleperioden - frem til udgangen af 2002 - etableres et sådant datterselskab.

Det forudsattes endvidere i supplementsaftalen fra 1996, at DSBs godsdivision, DSB Gods, som i øjeblikket giver underskud efter årsregnskabslovens principper (d.v.s. når afskrivning og forrentning indgår i opgørelsen af virksomhedens resultat), skal omdannes til en kommercielt bæredygtig virksomhed. Det forudsættes derfor, at der sker en fortsat omstrukturering og effektivisering af virksomheden og sikres en sådan ledelsesmæssig fokusering på virksomhedens drift og resultater, at divisionen inden udgangen af 2002 er i økonomisk balance efter årsregnskabslovens principper.

I perioden indtil da forudsættes det, at divisionen tilføres midler til dækning af underskuddet og til omstruktureringsforanstaltninger inden for rammerne af en plan, som færdiggøres som led i en politisk afklaring omkring de samlede investeringer på jernbaneområdet senere i 1998. Midlerne tilvejebringes via en hensættelse på 1,0 mia. kr. i åbningsbalancen for DSB. Når bortses herfra, forudsættes der ikke ydet særskilte tilskud til DSB Gods, og virksomheden vil skulle konkurrere på lige vilkår med andre jernbanevirksomheder, som efter den 1. januar 1999, når nettet åbnes, ønsker at drive godsvirksomhed på jernbane.

Der vil i lyset af udviklingen i DSB Gods senere blive taget stilling til en eventuel omdannelse af divisionen til aktieselskab.

3. Forholdet til EU-retten

Ved den i lovforslaget forudsatte ordning, hvorefter staten kan stille garanti for de forpligtelser over for leverandører og långivere, som DSB og datterselskaber heraf påtager sig i forbindelse med investeringer, vil der skulle betales en årlig garantiprovision på 0,15 pct. af ydede garantier, jf. også lov nr. 1080 af 22. december 1993 om provision af visse lån optaget med statsgaranti.

Det vil i forbindelse med den konkrete sag - karakteren af investeringen, virksomhedens situation, m.v. - blive vurderet, om der kan være tale om statsstøtte, som skal notificeres over for EU.

4. Forholdet til konkurrenceretten

Den nye konkurrencelov (lov nr. 384 af 10. juni 1997), der trådte i kraft den 1. januar 1998, omfatter enhver form for erhvervsvirksomhed, uanset om den er privat eller offentlig, og Konkurrencerådet har som udgangspunkt de samme indgrebsbeføjelser over for konkurrencebegrænsninger i forbindelse med begge virksomhedsformer. Lovens indgrebsbestemmelse gælder dog ikke, hvis en konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering.

Lov om jernbanevirksomhed m.v., som DSB som jernbaneoperatør vil være omfattet af, vil udgøre en sådan regulering. På den baggrund er det i forslaget til lov om jernbanevirksomhed m.v. angivet, hvilke beføjelser på området, der tilkommer Konkurrencerådet, og hvilke der tilkommer det Jernbaneklagenævn, der foreslås nedsat i forslaget til lov om jernbanevirksomhed m.v. Der henvises til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til dette lovforslag.

Konkurrencerådet vil, som det også er tilfældet på postområdet, blive inddraget i et nært samarbejde om udformningen af de forskellige regelsæt, som skal udarbejdes i medfør af forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v., og som har konkurrenceretlige konsekvenser.

DSB vil både udøve trafik som offentlig service og - f.eks. på godsområdet - trafik, der ikke er dækket af kontrakt, den såkaldte fri trafik. Jernbanevirksomheder, der udøver begge former for trafik, vil være omfattet af særlige regnskabsmæssige regler herom, således at det forhindres, at der sker krydssubsidiering, d.v.s. overførsel af midler fra de forhandlede kontrakter om trafik udført som offentlig service til de dele af virksomheden, der drives i konkurrence. Der vil blive udarbejdet et særligt regnskabsreglement for DSB herom.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Statsvirksomheden DSB har hidtil modtaget årlige drifts- og anlægstilskud over finansloven fastsat i overensstemmelse med de flerårige rammeaftaler om DSB, senest rammeaftalen for perioden 1995-98.

Fremover vil statens udgifter til passagertrafik blive afholdt via kontrakter om trafik udført som offentlig service, som trafikministeren indgår med DSB, DSB S-tog A/S eller andre jernbanevirksomheder. Tilskuddet til køb af denne trafik vil blive opført på en særskilt konto på finansloven under Trafikministeriet.

Den gældende fireårige rammeaftale for DSB udløber ved udgangen af 1998. Der skal i løbet af efteråret 1998 forhandles en ny rammeaftale og i den forbindelse fastsættes en ramme for statens indkøb af offentlig service trafik samt retningslinier for DSBs materielinvesteringer i rammeaftaleperioden, m.v.

På den baggrund er der i forbindelse med udarbejdelsen af dette lovforslag alene opstillet et foreløbigt 10-årsbudget (perioden 1999-2008), som har karakter af et grundscenarie, og en foreløbig, dertil svarende åbningsbalance for virksomheden. Der bygges her på følgende forudsætninger:

1) De materielinvesteringer, der er besluttet i indeværende rammeaftaleperiode, belaster budgettet i tiårsperioden med forrentning og afskrivning. Der er tale om investeringer på ca. 10 mia. kr. i 112 nye S-tog, 17 togsæt til indsættelse på Øresundsforbindelsen samt 13 tostrøms ellokomotiver til DSB Gods. Der forudsættes endvidere en udskiftning af DSBs røde, lokomotivtrukne passagertogsmateriel, idet det fra 2005 skønnes umuligt at levetidsforlænge dette yderligere.

2) I passagertrafikken forudsættes en stort set konstant togkilometerproduktion og en ligeledes næsten konstant afsætning målt i passagerkilometer. Billetpriserne forudsættes at følge nettoprisindekset. Produktivitetsudviklingen i driften forudsættes at andrage 2 pct. p.a.

3) DSB Gods, der i 1997 havde et underskud på 487 mio. kr. opgjort efter årsregnskabslovens principper, forudsættes bragt i regnskabsmæssig balance inden udgangen af 2002, således at 2002 er sidste år med et budgetteret underskud. Heri er indregnet effekten af det i forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v. foreslåede regional- og miljøtilskud.

4) Der er budgetteret med en egenkapitalforrentning i DSB på 6 pct. p.a. efter skat, svarende til ca. 550 mio. kr. før skat.

Under disse forudsætninger vil der være tale om et stigende tilskudsbehov i perioden frem til 2005, hvorefter tilskudsbehovet vil aftage i resten af 10-årsperioden. Den tidsmæssige profil i tilskudsbehovet er især præget af tre forhold: Det gradvise, men kraftigt stigende tilskudsbehov i takt med modtagelsen og idriftsættelsen af de nye S-tog m.v. i perioden frem til 2005, det aftagende tilskudsbehov fra DSB Gods i takt med, at divisionen bringes i balance, og besparelserne som følge af den forudsatte produktivitetsvækst på 2 pct. p.a. Af tilskuddet kan en del henregnes til poster, herunder selskabsskat, som straks eller senere kommer til indtægt på andre dele af statsbudgettet.

Lovforslaget indeholder ikke en særlig bestemmelse om udlodning af udbytte til ejeren, idet det lægges til grund, at virksomheden følger de almindelige regler i aktieselskabsloven. Det er i budgettet beregningsteknisk forudsat, at der ikke inden for 10-årsbudgettets horisont udtages udbytte til staten.

Med henblik på at reducere opsparingen i DSB i den sidste del af 10-årsperioden og reducere tilskudsbehovet til virksomheden i rammeaftaleperioden 1999-2002 er der forudsat betaling af et stiftertilgodehavende på 2,4 mia. kr. til staten som ejer. Beløbet forfalder til betaling med 600 mio. kr. plus renter i hvert af rammeaftaleårene og aflaster derved nettotilskudsbehovet.

Herudover foretages der en hensættelse på 1,0 mia. kr. til dækning af DSB Gods' underskud i perioden 1999-2002. Denne hensættelse erstatter det omstrukturerings- og investeringstilskud, som ellers var forudsat afholdt af staten (jf. forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v., alm.bem., pkt. 2.d), og bidrager dermed også til at aflaste nettotilskudsbehovet.

Med disse korrektioner aflastes tilskudsbehovet i den første del af 10-årsperioden. Det udgør herefter 2,3 mia. kr. i 1999 voksende til 4,0 mia. kr. i 2005 og igen faldende til 3,6 mia. kr. i 2008.

Det bemærkes, at det i budgettet beregningsteknisk er antaget, at DSB ikke taber kontrakter om trafik udført som offentlig service i løbet af 10-årsperioden. Sker dette, taber DSB en del af statstilskuddet, som overføres til den eller de vindende operatører. Til gengæld bortfalder også en række omkostninger. Tab af kontrakter må dog antages at ville påføre virksomheden et øget omstillingsbehov og dermed øge trækket på de hensættelser, der er foretaget i åbningsbalancen til personaleomkostninger i forbindelse hermed, jf. nedenfor.

DSB påbegynder sin virksomhed på basis af en foreløbig åbningsbalance pr. 1. januar 1999. I balancen indgår en række skønsmæssige værdier, som først vil blive endelig opgjort, når en række igangværende aktivvurderinger er tilendebragt, og når regnskabet for DSB for 1998 er afsluttet som led i færdiggørelsen af statsregnskabet for dette år i løbet af marts 1999. En endelig og revideret åbningsbalance vil derfor først foreligge i løbet af 1. halvår 1999.

DSB overtager samtlige aktiver og passiver i statsvirksomheden DSB. Den foreløbige åbningsbalance for DSB viser en balance på 13,2 mia. kr. og en egenkapital på 5,3 mia. kr., hvoraf egenkapitalen for DSB S-tog A/S udgør 1,0 mia. kr. I den foreløbige åbningsbalance foretages hensættelser på 4,0 mia. kr., heraf 0,1 mia. kr. i DSB S-tog A/S. Af hensættelserne på 3,9 mia. kr. i DSB vedrører som nævnt 1,0 mia. kr. dækning af underskud i DSB Gods i perioden frem til og med 2002. Endvidere udgør 0,9 mia. kr. udgifter til jobbørs samt rådighedsløn og pension m.v. til overtallige tjenestemænd i forbindelse med de effektiviseringer, som vil være fornødne i de kommende år inden for såvel gods- som passagerområdet. Endelig afsættes 0,4 mia. kr. til dækning af de merpensionsforpligtelser, DSB Gods vil have i forhold til andre godsoperatører, fordi DSB Gods' arbejdsstyrke i stor udstrækning består af tjenestemænd. De øvrige hensættelser er af teknisk art.

DSBs lånebehov til større investeringer i nyt materiel, stationer m.v. på passagerområdet forudsættes dækket af lån med statsgaranti. Lånebehovet til formål, som ikke vil være dækket af statsgaranti, skønnes på intet tidspunkt at overstige 2,2 mia. kr., ekskl. en driftskredit på 1,0 mia. kr. DSB-koncernens soliditet ligger i alle år over 30 pct. og budgetteres imod slutningen af perioden at have en opadgående tendens.

Som nævnt er der tale om et foreløbigt 10-årsbudget og en foreløbig åbningsbalance. Det kan nævnes, at grundscenariet uden nye materielinvesteringsbeslutninger i rammeaftaleperioden 1999-2002 og uden udvidelser i afsætning og produktion indebærer et væsentligt tab af markedsandel for jernbanen med de nuværende forventninger til væksten i det samlede transportarbejde i perioden.

Et revideret tiårsbudget og en dertil svarende åbningsbalance vil senere i 1998 blive udarbejdet som led i rammeaftalen for perioden 1999-2002.

I den forbindelse må tilskuddet til indkøb af passagertrafik udført som offentlig service og spørgsmålet om eventuelle nye materielinvesteringer fastlægges.

Flere internationale studier har fastslået, at der er miljøfordele forbundet ved transport af gods på jernbane fremfor på vej. Miljøfordelene kommer specielt til udtryk ved transport af tunge lavværdivarer over lange afstande.

I forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v. er foreslået et begrænset miljø- og regionaltilskud, der blot tilbagefører godssektorens infrastrukturafgifter, og det samlede afgifts- og tilskudssystem giver derfor ikke godssektoren en egentlig nettofordel. Det anføres i bemærkningerne til forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v., § 11, at en styrkelse af godstrafikken på jernbane kan ske gennem en forhøjelse af tilskuddet, men at dette kræver yderligere midler.

I forbindelse med udformningen af rammeaftalen vil muligheden for at forhøje miljø- og regionaltilskuddet til godstrafikken blive drøftet.

Hvis rammeaftalen medfører beslutninger om øgede materielinvesteringer m.v. i rammeaftaleperioden, kan det indgå i overvejelserne at konvertere en del af stiftertilgodehavendet til ansvarlig lånekapital og udskyde dele af det til senere tilbagebetaling. Det vil aflaste DSBs soliditet og lånebehov. I givet fald vil der også være tale om øgede forventninger til DSBs produktion og beskæftigelse, hvorfor det kan indgå i overvejelserne at reducere størrelsen af hensættelserne til rådighedsløn, pensioner, m.v.

En endelig opgørelse over åbningsbalance og tiårsbudget vil blive forelagt Folketingets Finansudvalg ved aktstykke i første halvår af 1999.

Ved etableringen af DSB S-tog A/S indskydes det eksisterende S-togsmateriel m.v. i selskabet. Selskabets egenkapital udgør ifølge den foreløbige åbningsbalance ca. 1,0 mia. kr. fordelt på aktiekapital på 500 mio. kr. og overkursfond på 500 mio. kr.

Lovforslaget medfører en ændring af de formelle relationer mellem DSB og Trafikministeriet, men skønnes ikke at medføre administrative merudgifter i Trafikministeriet.

6. Erhvervsøkonomiske og -administrative konsekvenser

Lovforslaget er et led i bestræbelserne på at gennemføre en strukturændring på jernbaneområdet, som vil medføre øget konkurrence og en klarere adskillelse af trafikministerens og virksomheden DSBs kompetence, og hvis to første led er lov nr. 1230 af 27. december 1996 om Banestyrelsen m.v. og det forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v., som genfremsattes ultimo marts 1998 (L 27 af 26. marts 1998).

Det forventes, at den skærpede konkurrence på jernbaneområdet og omdannelsen af statsvirksomheden DSB til en selvstændig offentlig virksomhed vil medføre såvel øget effektivitet som øget produktivitet i sektoren og dermed medvirke til, at erhvervenes samlede transportudgifter falder.

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervene.

7 . Miljømæssige konsekvenser

Jernbanetransport er i mange relationer miljømæssigt mere fordelagtig end andre transportformer. Jernbanens miljømæssige konkurrencedygtighed vil kunne blive styrket, såvel gennem øget konkurrence på området, som gennem omdannelsen af statsvirksomheden DSB til en selvstændig offentlig virksomhed og de i denne forbindelse opstillede krav til virksomhedens drift.

Disse faktorer skønnes at have en positiv miljømæssig effekt, som dog ikke nærmere lader sig kvantificere.

8. Høring

Lovforslaget har været sendt til høring hos følgende: Statsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet, Skatteministeriet, Erhvervsministeriet, Arbejdsministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Bolig- og Byministeriet, Konkurrencestyrelsen, Folketingets Ombudsmand, Rigsrevisor, Rigsarkivet, Jernbanetilsynet, Banestyrelsen og DSB.

Det er samtidig med fremsættelsen sendt til høring hos berørte organisationer m.v., hvis udtalelser vil blive oversendt til Folketingets Trafikudvalg, ledsaget af de kommentarer, som udtalelserne måtte afføde.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen fastslår, at statsvirksomheden DSB pr. 1. januar 1999 etableres som en selvstændig offentlig virksomhed under navnet DSB, som med denne status skal fungere inden for de rammer, der dels fastlægges i lovgivningen og i vedtægterne for virksomheden, og dels i de kontrakter, der indgås med trafikministeren.

DSB bliver ved omdannelsen en selvstændig juridisk person i lighed med Post Danmark og kan - inden for de begrænsninger, der fastlægges i lovgivning, vedtægter og kontrakter - optræde som en sådan.

Til § 2

Til stk. 1

I bestemmelsen fastslås det, at DSBs formål er at drive jernbanevirksomhed inden for rammerne af lov om jernbanevirksomhed m.v. (jf. lovforslag herom, L 27 af 26. marts 1998). Herudover kan drives anden virksomhed, som har forretningsmæssig sammenhæng med jernbanedriften. DSB driver rejsebureauvirksomhed m.v. DSB skal kunne fortsætte denne virksomhed, ligesom der skal være mulighed for at udbygge aktiviteterne inden for transportsektoren, i det omfang en fornuftig udvikling i virksomhedens hovedaktivitet, jernbanedriften, tilsiger dette.

Trafikministeren vil i medfør af forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v. § 8, stk. 1, (L 27), indgå i forhandling med DSB om kontrakter vedrørende den som offentlig service udøvede passagertrafik (»forhandlet trafik«) med virkning fra 1. januar 1999.

Hvis der ikke opnås enighed om kontrakterne, har trafikministeren i medfør af forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v. § 8, stk. 5, mulighed for at pålægge DSB at udføre den pågældende trafik mod en af trafikministeren fastsat betaling.

I perioden indtil udgangen af 2003 forudsættes det i forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v., at op til 15 pct. af den trafik, der udføres som offentlig service uden for S-togsområdet, bringes i udbud. DSB kan byde på og - hvis virksomheden vinder udbuddet - udføre denne trafik (»udbudt trafik«).

Endvidere har DSB mulighed for inden for de i forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v. angivne rammer at drive såkaldt »fri« passager- og godstrafik, d.v.s. trafik udført uden tilskud og i - potentiel eller faktisk - konkurrence med andre jernbanevirksomheder.

Det følger af forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v. § 8, stk. 4, at DSB af trafikministeren kan pålægges at stille rullende materiel til rådighed for udbudsforretninger vedrørende trafik udført som offentlig service. Materiellet skal tilbydes på lejevilkår baseret på en sådan prisfastsættelse af materiellet, at DSBs omkostninger, inkl. afskrivninger samt en normal fortjeneste, bliver dækket.

Det forudsættes derfor, at DSB regnskabsmæssigt udskiller materiel og materielvedligeholdelse således, at materieludlejningsvirksomheden kan separeres fra DSBs øvrige virksomhed, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 11, stk. 1, vedrørende regnskabsreglement.

Som led i bodelingen med Banestyrelsen i medfør af lov nr. 1230 af 27. december 1996 om Banestyrelsen m.v. forblev statens stationer og kombiterminaler i DSB. For at sikre, at de øvrige jernbaneoperatører, som i fremtiden ønsker at benytte det danske jernbanenet, også får adgang til stationer og kombiterminaler samt disses faciliteter, er DSB i medfør af forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v. § 10, forpligtet til at åbne for en sådan adgang.

En sådan benyttelse skal ske mod betaling af leje, som hovedregel svarende til en forholdsmæssig andel af de samlede omkostninger til stationen/kombiterminalen, mens virksomhedsspecifikke investeringer selvfinansieres, jf. i øvrigt bemærkningerne til forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v. § 10.

Også her forudsættes der gennemført en regnskabsmæssig separering, som må omfatte de stationer og kombiterminaler, der vil indgå under udlejningsforpligtelsen i jernbanelovforslagets § 10.

Med bestemmelsen om, at virksomheden skal drives på forretningsmæssigt grundlag, indskærpes bestyrelsens og direktionens forpligtelse til at forvalte virksomhedens midler på linie med det, der er normal kutyme for ledelsen i private virksomheder. Bestemmelsen skal således ses i sammenhæng med, at reglerne om bestyrelsens og direktionens kompetence og ansvar i vidt omfang er overført fra aktieselskabsloven.

Til stk. 2

Efter bestemmelsen kan DSB oprette datterselskaber i aktie- og anpartsselskabsform og indtræde i forpligtende samarbejder. Henvisningen til stk. 1 understreger, at DSB ved udnyttelse af bestemmelsen i stk. 2 skal holde sig formålsbestemmelsen i stk. 1 for øje.

Såvel DSB som datterselskaber heraf kan blive medejer af eller indgå joint-venture aftaler med andre virksomheder, ligesom de kan anvende underentreprenører, alt i forbindelse med udøvelsen af deres virksomhed.

Erhvervelse af ejerandele samt indgåelse af samarbejdsaftaler kan ske med såvel danske som udenlandske virksomheder.

DSB kan ikke uden trafikministerens godkendelse heraf helt eller delvist afhænde aktie- eller anpartskapitalen i de af virksomheden ejede datterselskaber. Dette vil blive fastsat i vedtægterne for DSB, jf. lovforslagets § 5, stk. 2.

Til stk. 3

Efter bestemmelsen vil DSB - som en del af den passagertrafik, der udføres som offentlig service, og hvorom der indgås kontrakter med trafikministeren - have mulighed for at drive visse jernbaneforbindelser mellem Danmark og udlandet.

Herudover giver bestemmelsen mulighed for, at DSB kan afgive tilbud på og drive jernbanetrafik i udlandet.

Endelig giver bestemmelsen mulighed for, at DSB som led i sin virksomhed kan drive andre internationale jernbaneaktiviteter, herunder i gensidigt forpligtende samarbejde med andre virksomheder.

Med bestemmelsen får DSB mulighed for at konkurrere på lige fod med udenlandske jernbanevirksomheder. Aktiviteterne omfattet af denne bestemmelse skal i alle tilfælde ske på et forretningsmæssigt grundlag, jf. stk. 1.

Til § 3

Til stk. 1

Ved etableringen af DSB indskydes statsvirksomheden DSBs nettoaktiver i virksomheden. DSB overtager samtlige statsvirksomheden DSBs aktiver og passiver og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed, jf. dog nedenfor.

Der vil i den endelige åbningsbalance blive taget stilling til størrelsen af den ansvarlige egenkapital, herunder størrelsen af et stiftertilgodehavende til staten, idet der tages hensyn til, at virksomheden i udgangssituationen får en tilfredsstillende soliditet.

DSBs nuværende aktiver opgøres individuelt på grundlag af en vurdering af aktivernes nytteværdi under hensyntagen til, at aktiverne erhverves med fortsat drift for øje.

De nøjagtige åbningsværdier m.v. vil først foreligge, når statsregnskabet for 1998 er afsluttet omkring marts 1999. Åbningsbalancen kan herefter foreligge i en endelig og revideret form primo april 1999, og der vil samtidig blive taget stilling til, hvorledes de reguleringer, der følger af den endelige bodeling mellem statsvirksomheden DSB og Banestyrelsen, og som næppe kan forventes tilendebragt inden 1. januar 1999, skal behandles i åbningsbalancen.

Den endelige åbningsbalance vil blive forelagt Folketingets Finansudvalg i foråret 1999 i forbindelse med det aktstykke, hvormed der søges tilslutning til stiftelse af den selvstændige offentlige virksomhed DSB og de hermed forbundne finansielle konsekvenser.

Al ejendom, løsøre, immaterielle rettigheder, f.eks. varemærker, m.v., og alle passiver og forpligtelser, herunder personalemæssige forpligtelser, overtages af DSB, ligesom DSB indtræder i alle kontrakter og andre forpligtende retsforhold på samme vilkår, som har været gældende for statsvirksomheden DSB.

Statsvirksomheden DSB har indgået en række aftaler med samarbejdspartnere om udførelse af ydelser. Der kan her være tale om samarbejdsaftaler af en sådan karakter, at staten ønsker at indtræde i disse for derved at sikre, at der ikke på baggrund af disse aftaler kan udøves konkurrenceforvridende virksomhed.

Det forudsættes således, at statsvirksomheden DSBs rettigheder i henhold til den med Scandlines A/S indgåede aftale om befordring af jernbanevogne på færgeruten Helsingborg-Københavns Frihavn overdrages til DSB med den begrænsning, at DSB forpligtes til at stille overskydende kapacitet til rådighed for staten (Banestyrelsen) med henblik på udlejning, hvis der er ønske herom fra anden jernbanevirksomhed.

Med lovforslagets § 3, stk. 1, sikres det således, at visse aftaler kan overgå til staten. Beslutning herom kan ikke udløse kompensation eller andet til DSB.

Det vil af det aktstykke, der fremsendes til Folketingets Finansudvalg i foråret 1999, fremgå hvilke afvigelser, der er fra princippet om, at alle statsvirksomheden DSBs rettigheder overdrages til DSB.

Staten indskyder desuden likvide beholdninger opgjort som DSBs videreførte opsparing på statsregnskabet for 1998 korrigeret for mellemværender mellem Trafikministeriet og DSB og DSBs på statsregnskabet for 1998 opførte finansielle mellemværender med debitorer og kreditorer (ekskl. de udskudte betalinger på nye S-tog og Øresundstog, jf. akt. 181 af 2. april 1997 og akt. 31 af 22. oktober 1997).

Da DSB etableres som en selvstændig juridisk person, jf. bemærkningerne til § 1, vil der være tale om et egentligt kreditor- og debitorskifte. Dette forhold ændres ikke ved, at der i henhold til lovforslagets § 12, stk. 4, kan ydes statsgaranti for visse dele af DSBs forpligtelser over for långivere og materielleverandører.

Debitorskiftet indebærer, at DSB skal opfylde de forpligtelser, som virksomheden overtager fra staten. Opfylder DSB - mod forventning - ikke de forpligtelser, som overtages fra staten, og kan kreditorerne ikke opnå fyldestgørelse for deres krav i virksomhedens formue, vil staten normalt ikke være frigjort fra sine forpligtelser, medmindre kreditorerne efter almindelige formueretlige regler i det hele må anses for at have accepteret alene at holde sig til virksomheden som ny medkontrahent (debitor).

I forbindelse med debitorskiftet fra statsvirksomheden DSB til den selvstændige offentlige virksomhed DSB kan det blive aktuelt at gennemføre visse praktiske ændringer i kontrakter m.v. efter aftale med kontraktsparterne.

Til stk. 2

DSBs formue holdes adskilt fra statens formue, hvilket er en forudsætning for, at DSB kan optræde som en selvstændig juridisk person.

De midler, som tilføres DSB, dels via kontrakter med trafikministeren om trafik udført som offentlig service, og dels via lånoptagelse til drifts- og investeringsformål inden for de i vedtægterne fastlagte rammer, jf. lovforslagets § 12, disponeres af DSB alene med de begrænsninger, der må ligge i kontrakterne med trafikministeren og relevante aktstykker.

DSB kan på linie med private virksomheder opkøbe obligationer m.v. for derved at placere sin formue på den mest hensigtsmæssige måde i overensstemmelse med god og forsigtig aktiv- og likviditetsforvaltning. Nærmere bestemmelser herom vil i medfør af lovforslagets § 5, stk. 2, blive fastsat i vedtægterne for DSB.

Til stk. 3

Efter stk. 1 indtræder DSB i samtlige rettigheder og pligter vedrørende statsvirksomheden DSBs faste ejendomme og øvrige aktiver. Der skabes med bestemmelsen hjemmel til, at tinglysning og anden registrering kan ske alene på grundlag af denne lov, hvorfor oprettelse af dokumenter m.v. ikke vil være nødvendig.

Til § 4

Til stk. 1

Efter bestemmelsen er antallet af bestyrelsesmedlemmer fastsat til 9 medlemmer, hvoraf trafikministeren udpeger 6 medlemmer, herunder formand og næstformand, medens de 3 øvrige bestyrelsesmedlemmer er medarbejdervalgte, jf. stk. 2.

De af trafikministeren udpegede bestyrelsesmedlemmer udpeges ud fra samfunds-, ledelses- og forretningsmæssige hensyn og således, at bestyrelsen repræsenterer indsigt i trafikale forhold. Trafikministeriet og Finansministeriet vil hver blive repræsenteret med eet medlem.

De af trafikministeren udpegede bestyrelsesmedlemmer udpeges for 2 år, men genudpegning kan ske. Bestemmelsen giver trafikministeren mulighed for til enhver tid uden afholdelse af virksomhedsmøde at afsætte de af trafikministeren udpegede bestyrelsesmedlemmer, men dette forudsættes at have undtagelsens karakter.

Til stk. 2

Medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen og suppleanter for disse vælges efter reglerne i aktieselskabsloven om valg af medarbejderrepræsentanter, respektive koncernrepræsentanter, hvilket bl.a. betyder, at valget sker for en periode på 4 år. Under hensyntagen til, at DSB overtager en igangværende virksomhed, fraviges de tidsmæssige betingelser, som fremgår af reglerne i aktieselskabslovens § 49, stk. 3 og stk. 7, jf. overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 25, stk. 2.

Medarbejdere, der har tjenestefrihed fra DSB uden løn med henblik på at varetage organisationsarbejde for medarbejdere i DSB, vil også være valgbare til bestyrelsen.

Til stk. 3

I bestemmelsen fastslås, at bestyrelsens formand og næstformand er forpligtet til at orientere trafikministeren om sager af væsentlig betydning. Herved forstås bl.a. sager, som antages at have væsentlig økonomisk eller politisk interesse, herunder sager, som kan medføre væsentlige samfundsmæssige eller samfundsøkonomiske virkninger.

Til § 5

Til stk. 1

DSB er omfattet af aktieselskabslovens kapitel 9 om selskabets ledelse og kapitel 16 om erstatning m.v. samt af årsregnskabsloven, jf. lovforslagets § 6 og § 11, stk. 1. De beføjelser, der efter disse regler tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, udøves på virksomhedsmødet af trafikministeren, som sidestilles med en eneaktionær.

Til stk. 2

Trafikministeren fastsætter vedtægter for DSB, som udover at opfylde de formelle krav til vedtægters indhold, som fremgår af aktieselskabsloven, også vil indeholde en uddybning og præcisering af ledelsens rolle og ansvar. Vedtægterne vil herefter fremstå som trafikministerens instruks til bestyrelsen.

Vedtægterne kan efter forudgående forhandling med bestyrelsen ændres af ministeren. Det vil fremgå af vedtægterne for DSB, at vedtægtsændringer skal behandles på et virksomhedsmøde, ordinært eller ekstraordinært.

Til stk. 3

Virksomhedsmødet svarer til generalforsamlingen i et aktieselskab. De nærmere bestemmelser vedrørende afholdelsen af virksomhedsmødet vil fremgå af vedtægterne for DSB.

Til § 6

Ved omdannelsen af statsvirksomheden DSB til selvstændig offentlig virksomhed er det hensigten, at virksomheden i det væsentlige skal underkastes de vilkår, der gælder for statslige aktieselskaber. Dette gælder således også de regler i aktieselskabsloven vedrørende børsnoterede selskaber, som i dag finder anvendelse på statslige aktieselskaber, og som skal sikre en betydelig grad af åbenhed omkring virksomhedens forhold.

Aktieselskabslovens kapitel 9 vedrørende ledelsesforhold finder anvendelse for DSB med de ændringer, der følger af denne lov. Dette indebærer, at ledelsens relationer til trafikministeren tilnærmelsesvis svarer til de relationer, der er mellem ledelse og aktionær i et aktieselskab.

Tilsvarende finder aktieselskabslovens kapitel 16 om erstatning m.v. anvendelse på ledelsen af DSB.

Oplysninger vedrørende DSBs forhold skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og være offentligt tilgængelige i samme omfang, som normalt er gældende for aktieselskaber, jf. aktieselskabslovens kapitel 19 om anmeldelse og registrering m.m. samt bekendtgørelse nr. 622 af 21. juli 1993 om anmeldelse m.v. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for aktie- og anpartsselskaber. Dette svarer til den ordning, der gælder for Post Danmark.

Årsregnskabsloven finder i sin helhed anvendelse for DSB, jf. lovforslagets § 11, hvorfor de i årsregnskabsloven indeholdte bestemmelser om pligt til at indsende oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen også finder anvendelse.

Tilsvarende vil den kompetence og de sanktionsbeføjelser, som tilkommer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter aktieselskabs- og årsregnskabsloven i forbindelse med, at selskabets ledelse ikke opfylder pligten til at indsende oplysninger m.v., finde anvendelse, jf. lovforslagets §§ 21-22. Efter de gældende regler i aktie- og årsregnskabsloven kan der pålægges tvangsbøder, ligesom der i visse tilfælde kan ifaldes straf i form af bøde.

Til § 7

I forbindelse med etableringen af DSB pr. 1. januar 1999, omdannes DSB S-tog til et af DSB 100 pct. ejet aktieselskab.

DSB S-tog A/S er et statsligt aktieselskab og som sådant omfattet af de regler, der til enhver tid vil gælde for statslige aktieselskaber.

I lighed med det for DSB gældende skal selskabets revisor foranledige, at der i forbindelse med aflæggelse af årsregnskab udarbejdes en erklæring om, hvorvidt selskabets regnskabsføring og forretningsvirksomhed er udøvet i overensstemmelse med det af trafikministeren i medfør af lov om jernbanevirksomhed m.v. § 7, stk. 1, fastsatte regnskabsreglement.

Til § 8

DSB S-tog A/S' formål vil være at drive S-togstrafik i hovedstadsområdet. Denne virksomhed baseres på kontrakter med trafikministeren om passagertrafik udført som offentlig service, jf. forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v. § 8, stk 1.

Selskabet kan herudover drive anden virksomhed, som har forretningsmæssig sammenhæng med S-togsdriften. Bestemmelsen indebærer bl.a., at DSB S-tog A/S kan deltage i udbud om og - hvis udbuddet vindes - påtage sig operatøropgaver m.v. inden for andre skinnebårne trafiksystemer i hovedstadsområdet.

Endvidere kan selskabet indgå i samarbejdsaftaler m.v. inden for rammer, der er parallelle til dem, som gælder for DSB, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 2.

Til § 9

Til stk. 1

Ved etableringen af DSB S-tog A/S indskydes det eksisterende S-togsmateriel, værksteder, depoter m.v., samt de stationer, der i dag drives af S-togsdivisionen, herunder tilhørende forpladser, adgangsveje m.v. i selskabet, og selskabet overtager ansvaret for den af staten hidtil drevne S-togsvirksomhed med aktiver og passiver og samtlige rettigheder og forpligtelser. Selskabet viderefører således alle opgaver i forbindelse med S-togsdriften, herunder vedligeholdelse af materiel og drift af stationer, samt drift af det samlede S-togsnet og strækningen Hillerød-Helsingør (Lille Nord).

DSB S-tog A/S indtræder i eksisterende aftaler vedrørende S-togsdriften i hovedstadsområdet såsom aftaler med Hovedstadsområdets Trafikselskab og privatbanerne, som udspringer af lov om hovedstadsområdets kollektive trafik, og aftaler vedrørende terminalprojekter.

DSB S-tog A/S vil som selvstændig jernbanevirksomhed bl.a. skulle opfylde alle relevante myndighedskrav, herunder krav om etablering af sikkerhedsorganisation og lignende.

Da DSB S-tog A/S er en selvstændig juridisk person, er der tale om et egentligt kreditor- og debitorskifte.

Debitorskiftet indebærer, at DSB S-tog A/S skal opfylde de forpligtelser, som selskabet overtager fra staten. Opfylder selskabet - mod forventning - ikke de forpligtelser, som overtages fra staten, og kan kreditorerne ikke opnå fyldestgørelse for deres krav i selskabets formue eller subsidiært DSBs formue, vil staten normalt ikke være frigjort fra sine forpligtelser, medmindre kreditorerne efter almindelige formueretlige regler i det hele må anses for at have accepteret alene at holde sig til selskabet som ny medkontrahent (debitor).

I forbindelse med debitorskiftet kan det blive aktuelt at gennemføre visse praktiske ændringer i kontrakter m.v. efter aftale med kontraktsparterne.

Til stk. 2

Efter stk. 1 indtræder DSB S-tog A/S i samtlige rettigheder og pligter vedrørende de aktiver, der indskydes i selskabet. Der skabes med bestemmelsen hjemmel til, at tinglysning og anden registrering kan ske alene på grundlag af denne lov. Oprettelse af dokumenter m.v. vil derfor ikke være nødvendig.

Til § 10

Til stk. 1

Selskabet ledes af en bestyrelse, som ud over repræsentanter fra DSB skal bestå af to bestyrelsesmedlemmer med erhvervserfaring. Herudover vælges medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen i overensstemmelse med bestemmelserne i aktieselskabsloven.

Til stk. 2

Som udgangspunkt vil de tjenestemænd, der udlånes fra DSB til DSB S-tog A/S, være afskåret fra at få indflydelse på spørgsmålet om medarbejderrepræsentation i DSB S-tog A/S' bestyrelse, herunder at blive valgt til denne, da det efter aktieselskabslovgivningen kun er medarbejdere, der er ansat i virksomheden, der har valgret og kan være valgbare til hvervene som medarbejderrepræsentant respektive suppleant.

Under hensyntagen til, at de pågældende tjenestemænd er medarbejdere i DSB S-tog A/S, vil det være rimeligt, at de på lige fod med selskabets øvrige medarbejdere får indflydelse på ledelsen af selskabet. Lovforslaget bestemmer derfor, at de udlånte tjenestemænd har ret til at deltage i valget af medarbejderrepræsentanter til DSB S-tog A/S' bestyrelse og koncernrepræsentanter til DSBs bestyrelse, og at de er valgbare til disse bestyrelser.

Til § 11

Til stk. 1

DSB aflægger årsregnskab efter årsregnskabslovens regler, som i det hele finder anvendelse, herunder også de særlige regler vedrørende børsnoterede selskaber, som i dag finder anvendelse på statslige aktieselskaber. For så vidt angår sanktionsbestemmelserne i årsregnskabsloven henvises til lovforslagets § 21, stk. 2.

Anvendelse af årsregnskabslovens regler skal bl.a. bidrage til at sikre, at DSB ligestilles med andre jernbanevirksomheder, som måtte udøve virksomhed i Danmark i konkurrence med DSB, og samtidig etableres der åbenhed omkring virksomhedens forhold, idet regnskaberne vil være underkastet samme indholdsmæssige krav, som stilles til børsnoterede virksomheder.

DSBs virksomhed består både i udførelse af trafik som offentlig service med statstilskud og i virksomhed, der udøves uden statstilskud. Da der ikke må ske krydssubsidiering mellem den del af virksomheden, der udøves med statstilskud i henhold til en forhandlet kontrakt med trafikministeren og den øvrige del af DSBs virksomhed, skal der som supplement til årsregnskabslovens regler foreligge et regnskabsreglement.

Formålet med regnskabsreglementet er at sikre, at der etableres en så detailleret dataregistrering og udarbejdes sådanne regnskaber, at det kan sikres, at der ikke sker krydssubsidiering/konkurrenceforvridning i virksomheden.

Regnskabsreglementet vil derfor i forhold til årsregnskabslovens bestemmelser fastsætte supplerende krav dels til den måde, hvorpå virksomhedsregnskaberne føres, og dels til de oplysninger, der kan hentes fra regnskabsmaterialet, ligesom der vil blive opstillet krav om, at der udarbejdes produktøkonomiopgørelser. For DSB Gods skal der opstilles produktøkonomiopgørelser for stykgods og for vognladning.

I regnskabsreglementet vil det også blive fastsat, at DSB skal udarbejde delregnskaber for følgende områder:

1) Jernbanepassagertrafik udført som offentlig service efter forhandlet kontrakt,

2) Jernbanepassagertrafik udført som offentlig service efter udbudt kontrakt,

3) Øvrig jernbanepassagertrafik,

4) Godsaktiviteter,

5) Ejendomsaktiviteter (for ejendomme eller lokaler, hvorfra der sker udlejning),

6) Aktiviteter vedrørende det rullende materiel samt

7) Øvrige aktiviteter.

For DSB Gods vil der således fortsat blive udarbejdet særskilt regnskab efter årsregnskabslovens regler.

I forbindelse med DSBs aflæggelse af årsregnskab skal delregnskaberne offentliggøres i aggregeret form opdelt på følgende områder:

A) Jernbanepassagertrafik udført som offentlig service efter forhandlet kontrakt.

B) Øvrige aktiviteter.

Med de krav, der bliver opstillet til produktøkonomiopgørelser og delregnskaber, sikres det, at der gives et retvisende billede af de enkelte produktområders indtægtsgrundlag og økonomiske ressourcetræk.

Da DSB sammen med virksomhedens datterselskab DSB S-tog A/S udgør en koncern, skal der udover årsregnskab for DSB også aflægges koncernregnskab. Herudover vil virksomheden være forpligtet til at udarbejde halvårsrapport, jf. årsregnskabslovens § 56 a.

I øvrigt finder bogføringsloven anvendelse på regnskabsførelsen i DSB.

Til stk. 2

DSB er omfattet af lov om revisionen af statens regnskaber m.v., jf. denne lovs § 2, stk. 1, nr. 3, hvorefter regnskaber for selvstændige forvaltningssubjekter, der er oprettet ved lov, er omfattet af Rigsrevisionens revision. Efter samme lovs § 2, stk. 2, 1. pkt., kan revisionen af DSBs regnskaber udføres i samarbejde med andre revisorer, når dette er bestemt ved lov.

Efter lovforslaget revideres DSBs regnskaber således af Rigsrevisor og af en statsautoriseret revisor, som vælges på virksomhedsmødet.

Til stk. 3

Rigsrevisor udøver tillige forvaltningsrevision i DSB i overensstemmelse med lov om revisionen af statens regnskaber m.v. § 2.

Til stk. 4-5

Af vedtægterne for DSB vil det fremgå, at trafikministeren skal godkende virksomhedens årsregnskab. Godkendelsen sker på virksomhedsmødet. Bestyrelsen skal forelægge årsregnskabet for Trafikministeriet til udtalelse forud for regnskabets forelæggelse på virksomhedsmødet.

Virksomhedens statsautoriserede revisor foranlediger, at der ved indsendelse af det reviderede årsregnskab til trafikministeren vedlægges en af revisor udarbejdet erklæring om, hvorvidt DSBs regnskabsføring og forretningsvirksomhed er udøvet i overensstemmelse med det af trafikministeren i medfør af lovforslagets § 11, stk. 1, fastsatte regnskabsreglement.

Til § 12

Til stk. 1

Den største del af DSBs og DSB S-tog A/S' aktiviteter vil bestå i at udføre passagertrafik som offentlig service med et betydeligt tilskud og på grundlag af en kontrakt med staten. Som led i denne aktivitet vil der skulle foretages investeringsbeslutninger, f.eks. i rullende materiel, der rækker langt ud over kontraktperioden, og som derfor foregriber statens fremtidige beslutninger om aktivitetsomfang m.v. i trafik udført som offentlig service. Godstrafikken drives fra 1. januar 1999 som fri trafik, altså uden statstilskud, men virksomheden budgetteres i en periode efter dette tidspunkt at have et betydelig underskud.

På den baggrund er det skønnet hensigtsmæssigt, at DSB og datterselskaber heraf forelægger større investeringsbeslutninger for trafikministeren, og at denne ved aktstykke indhenter tilslutning fra Folketingets Finansudvalg til dispositionen.

Den beløbsmæssige grænse for investeringsprojekter, der kræver Finansudvalgets tilslutning, fastlægges pr. 1. januar 1999 til 100 mio. kr., og kan kun ændres efter forelæggelse for Folketingets Finansudvalg. Beløbsgrænsen skal fremgå af vedtægterne for DSB og datterselskaber heraf.

Til stk. 2 - 3

Med henblik på at finansiere større investeringer, f.eks. i rullende materiel, er det fundet hensigtsmæssigt, at DSB og datterselskaber heraf får mulighed for at optage lån til sådanne formål.

Samtidig er det nødvendigt, at DSB og datterselskaber heraf i lighed med private virksomheder får mulighed for at aftale en driftskredit med et pengeinstitut, da DSBs muligheder for at dække likviditetsudsving via Danmarks Nationalbank bortfalder sammen med DSBs status som statsvirksomhed pr. 1. januar 1999.

Lånerammerne for DSB og datterselskaber heraf opdeles i tre dele:

1) En ramme for driftskreditten.

2) Et sæt af individuelle projektlånerammer knyttet til store investeringsprojekter. Lånerammen for det enkelte projekt nedskrives over en årrække.

3) En basislåneramme, der fastlægges hvert andet år på baggrund af en af virksomheden udarbejdet investerings- og finansieringsplan. Investerings- og finansieringsplanen skal godtgøre, at det ansøgte lånebehov er til stede, givet den forventede likviditetsudvikling.

Driftskreditrammen, beløbsgrænsen for de projekter, hvortil der kan søges individuel projektlåneramme, samt principperne for projektlånerammernes udformning (profil, løbetid, m.v.) fastlægges i vedtægterne for DSB og datterselskaber heraf.

De individuelle projektlånerammer fastlægges af Finansudvalget i forbindelse med forelæggelse af det pågældende investeringsprojekt, jf. stk. 1.

Basislånerammens størrelse fastlægges ved en særskilt forelæggelse for Finansudvalget.

Inden for sættet af lånerammer har DSB frihed til at sammensætte finansieringen.

DSB og datterselskaber heraf vil have mulighed for at indgå i leasingarrangementer. De nærmere betingelser herfor vil blive fastlagt i virksomhedernes vedtægter, men det forudsættes, at der alene kan indgås leasingarrangementer, som ikke indebærer provenutab for statskassen, og at der ikke - ved at vælge leasingformen - sker en udvidelse af de finansieringsmuligheder, der i øvrigt følger af de fastlagte lånerammer.

Såfremt optagelsen af lån til datterselskaber sker via DSB, skal den rente, der skal betales af datterselskaberne, afspejle DSBs faktiske lånerente.

Til stk. 4

Bestemmelsen giver mulighed for, at staten kan yde garanti for de forpligtelser, som DSB og datterselskaber heraf påtager sig i forbindelse med låntagning til investeringer over en beløbsmæssig grænse, som vil fremgå af virksomhedens vedtægter. Til fremtidige investeringer i DSB Gods, hvis jernbaneaktiviteter forudsættes drevet som fri trafik, forudsættes der dog ikke ydet statsgaranti.

Det bemærkes, at det allerede er forudsat, at staten indtræder som garant i forbindelse med anskaffelsen af S-tog, Øresundstog og godslokomotiver, jf. akt. nr. 181 af 2. april 1997 og akt. nr. 30 og 31 af 22. oktober 1997.

For DSB S-tog A/S skal særligt anføres, at DSB (staten) i 1997 har indgået aftale om levering af 112 S-togsæt, hvor kontraktsummen forfalder til betaling i perioden 1999-2005. Det fremgår af Trafikministeriets aktstykke nr. 181 af 18. marts 1997, at S-togs kontrakten ventes slutfinansieret af DSB S-tog A/S, men således at staten, som den oprindelige kontraktspart, hæfter subsidiært for betalingen, inkl. påløbne renter samt udgifter til mindre tekniske ændringer og handicapramper, projektomkostninger, reservedele og nødvendige værkstedsændringer. DSB S-tog A/S betaler i henhold til akstykket sædvanlig garantiprovision på 0,15 pct. af et låns restgæld i overensstemmelse med de regler, der gælder for helt eller delvist statsejede aktieselskabers betaling af provision af lån optaget med statsgaranti, jf. lov nr. 1080 om provision af visse lån optaget med statsgaranti af 22. december 1993.

Den endelige udformning af statens hæftelse vil blive forelagt Finansudvalget i forbindelse med beslutning om slutfinansieringen.

Finansiering af DSB S-tog A/S' indkøb af materiel forudsættes således at ske ved, at selskabet kan optage lån, for hvilke der kan ydes statsgaranti.

I lighed med det for S-togsleverancen gældende vil der blive betalt sædvanlig garantiprovision på 0,15 pct. af lånerestgælden for de lån, der optages af DSB, jf. lovforslagets § 33.

Til § 13

DSB vil som selvstændig offentlig virksomhed ikke længere være omfattet af den gældende selvforsikringsordning for statsinstitutioner. Det samme vil gøre sig gældende for DSB S-tog A/S. Begge virksomheder skal derfor etablere alle nødvendige lovpligtige forsikringer i forbindelse med udøvelsen af deres virksomhed herunder ansvarsforsikringer i forbindelse med selve jernbanedriften.

Udover de lovpligtige forsikringer, vil der være tale om etablering af en række andre forsikringer, så som tingskadedækning for den aktivmasse, som virksomhederne overtager ved etableringen.

For DSB vil der ligeledes i forbindelse med aftaler med Banestyrelsen om benyttelse af infrastrukturen skulle tages stilling til eventuel særlig forsikringsdækning i forbindelse med passage af Storebæltsforbindelsen.

Bestemmelsen sættes i kraft efter trafikministerens nærmere bestemmelse, jf. lovforslagets § 23, stk. 2, idet det forudsættes, at en del af forsikringsdækningen eventuelt skal etableres på det internationale forsikringsmarked efter udbud i henhold til EU's tjenesteydelsesdirektiv.

Det kan næppe forventes, at al forsikringsdækning er etableret pr. 1. januar 1999, hvorfor statens selvforsikring vil omfatte DSB og DSB S-tog A/S, indtil de fornødne forsikringer er etableret i de respektive virksomheder.

I betragtning af værdien af de driftsaktiver, som virksomhederne vil disponere over, forudsættes DSBs bestyrelse at orientere trafikministeren om de overvejelser, der gøres i forbindelse med forsikringsdækningen såvel i DSB som i dettes dattervirksomheder, herunder størrelsen af selvrisici for de enkelte forsikringer.

Til § 14

Til stk. 1

Ved omdannelsen af DSB til selvstændig offentlig virksomhed fortsætter medarbejderne deres ansættelsesforhold i DSB og bevarer de rettigheder og pligter, der gælder for dem under ansættelsen i statsvirksomheden DSB.

For tjenestemandsansatte indebærer dette, at tjenestemandslovgivningen m.v., d.v.s. tjenestemandsloven, tjenestemandspensionsloven og øvrige gældende regler på tjenestemandsområdet, fortsat finder anvendelse.

Omdannelsen af DSB til selvstændig offentlig virksomhed medfører derfor ingen ændringer i de ca. 7.300 statstjenestemænds løn- og ansættelsesvilkår. Statstjenestemændenes adgang til naturligt avancement forringes ikke ved etableringen af DSB. Naturligt avancement omfatter bl.a. oprykning i automatiske lønforløb og generelle gruppevise omklassificeringer.

Der kan ikke foretages nyansættelse af medarbejdere som tjenestemænd eller på tjenestemandslignende vilkår i DSB. Dog kan statstjenestemænd, der ansættes i DSB, bibeholde deres tjenestemandsansættelse.

De tjenestemænd, der er udlånt fra statsvirksomheden DSB til DSB Rederi A/S (nu Scandlines A/S) og DSB Busser A/S (nu Combus A/S), vil med virkning fra 1. januar 1999 være udlånt fra DSB.

Til stk. 2

Trafikministeren kan bemyndige DSB til at træffe de afgørelser, der efter tjenestemandslovgivningen henhører under ministeren. Dette gælder dog ikke for så vidt angår behandlingen af sager om uansøgt afsked efter tjenestemandslovens § 26.

Sager om kollektive tjenesteforseelser behandles i Tjenestemandsretten, jf. tjenestemandslovens § 53. Reglen om lønforskrivning i tjenestemandslovens § 57, hvorefter tjenestemænd kan give transport på løn til låneinstitutter, følger de til enhver tid gældende regler.

Løn- og ansættelsesvilkår for tjenestemænd i DSB fastsættes som for andre tjenestemænd i henhold til tjenestemandslovens §§ 45-47. DSB overtager statsvirksomheden DSBs rettigheder og pligter i henhold til lokalaftaler indgået med hjemmel i tjenestemandslovens § 45, stk. 2.

Til stk. 3

Bestemmelsen fastslår, at finansministeren kan delegere kompetencen til at indgå aftaler om ansættelsesvilkår for tjenestemænd i virksomheden til DSB.

Til stk. 4

De i DSB ansatte tjenestemænd har pensionsret efter tjenestemandspensionsloven, og staten har pensionsforpligtelsen over for tjenestemændene.

Efter tjenestemandslovens § 31, stk. 2, skal der forud for hver uansøgt afsked indhentes udtalelse fra Finansministeriet om tjenestemandens krav på pension. Dette gælder også ved afsked som følge af arbejdsmangel, nedlæggelse af stillinger eller lignende, hvor tjenestemænd i medfør af tjenestemandslovens § 32 har krav på rådighedsløn eller ventepenge og efterfølgende pension. I disse tilfælde skal hele udgiften til rådighedsløn eller ventepenge afholdes af DSB.

Hvor indstilling om afsked med rådighedsløn er forelagt Finansministeriet inden den 1. januar 1999, finder de gældende regler anvendelse, hvorefter Finansministeriet afholder 2/3 af udgiften til rådighedsløn m.v., medens statsvirksomheden DSB afholder 1/3.

DSB skal løbende indbetale et pensionsbidrag til staten for de ansatte tjenestemænd. Pensionsbidraget fastsættes på grundlag af en aktuarmæssig opgørelse af pensionsforpligtelsen.

Endvidere refunderer DSB staten - indtil det forudsatte alderspensioneringstidspunkt - de løbende pensionsudbetalinger til tjenestemænd, som DSB afskediger begrundet i en tjenestemanden utilregnelig årsag, bortset fra sygdom (d.v.s. stillingsnedlæggelse/opgavebortfald, uegnethed, samarbejdsvanskeligheder og lignende).

Retningslinier for administration på området for tjenestemandspension vil også gælde for DSB. Sådanne retningslinier kan eventuelt suppleres med de nødvendige tilpasninger, som følger af Finansministeriets rolle som pensionsgiver for tjenestemænd i DSB.

Til § 15

Til stk. 1

De tjenestemænd i DSB, der ved etableringen af DSB S-tog A/S gør tjeneste i S-togsdivisionen, bevarer deres ansættelsesforhold i DSB, men er forpligtet til at gøre tjeneste i det af DSB helejede S-togsselskab på udlånsbasis og er under denne tjeneste forpligtet til at tåle sådanne forandringer i deres stillinger, der følger af tjenestemandslovens § 12. Enkelte af disse medarbejdere er ansat i overordnede chefstillinger, men forventes med selskabsdannelsen at overgå til ansættelse i selskabet på individuelle kontrakter.

Forpligtelsen for tjenestemændene til at gøre tjeneste i DSB S-tog A/S indebærer ikke i sig selv forflyttelse af tjenestemændene. Der er således tale om en strukturomlægning af statsvirksomheden DSBs S-togsdivision, som ikke medfører væsentlige ændringer i driftsform og opgaver, ligesom tjenestemændene efter omdannelsen bevarer deres hidtidige opgaver og funktioner, jf. dog foran vedrørende tjenestemændenes pligt til at tåle visse forandringer i deres stillinger efter tjenestemandslovens § 12.

DSB S-tog A/S kan ikke bringe udlånet til ophør, med mindre DSB kan tilbyde de pågældende tjenestemænd anden passende stilling. I så fald vil DSB være forpligtet til at tage tjenestemændene tilbage.

Hvis tjenestemændene i sådanne tilfælde ikke kan tilbydes anden passende stilling i DSB S-tog A/S, i DSB eller - med tilslutning af det paritetiske nævn, der er anført i tjenestemandslovens § 12 og § 13 - i staten i øvrigt, aktualiseres pligten for S-togsselskabet til at udrede rådighedsløn/ventepenge.

Videre avancement for udlånte tjenestemænd forudsætter, at de overgår til ansættelse i selskabet. Der kan dog ske generelle og gruppevise omklassificeringer, oprykninger i automatiske lønforløb samt avancementer, som er naturlige for de pågældende medarbejdergrupper, samtidig med, at de pågældende opretholder deres ansættelsesmæssige status som tjenestemænd.

Til stk. 2

I henhold til bestemmelsen i stk. 2 skal DSB S-tog A/S snarest efter selskabets overtagelse af S-togsdriften tilbyde de udlånte tjenestemænd ansættelse i S-togsvirksomheden på særlige personlige vilkår, herunder at de pågældende ikke kan omfattes af kollektive konflikter.

Tilbuddet vil endvidere, såfremt de berørte parter ikke aftaler andet, omfatte bibeholdelse af retten til pension efter tjenestemandslovgivningen, samt opretholdelse af følgende løn- og ansættelsesvilkår:

Ansatte bevarer retten til ventepenge/rådighedsløn, jf. reglerne i tjenestemandslovens § 32, og i tilknytning hertil også tjenestemandens pligter som anført i tjenestemandslovens § 12.

Ansatte vil med hensyn til pligter og disciplinære forhold blive omfattet af reglerne i tjenestemandslovens §§ 10-12 samt §§ 20-24. Kollektiv overtrædelse af § 10 behandles af Tjenestemandsretten i medfør af tjenestemandslovens § 53, stk. 5. I det omfang Tjenestemandsretten ikke er kompetent hertil, behandles sådanne sager i en særlig voldgift, der sammensættes og fungerer efter samme principper som Tjenestemandsretten.

Adgang til lønforskrivning, jf. tjenestemandslovens § 57, hvorefter tjenestemænd kan give transport på løn til låneinstitutter, følger de til enhver tid gældende regler.

Muligheden for at overgå til selskabet med ovennævnte vilkår gælder i en periode på 2 år fra selskabets overtagelse af S-togsdriften.

DSB S-tog A/S afholder, jf. ovenfor, ud over udgiften til løn til de tjenestemænd, der overgår til ansættelse i selskabet, også udgifter til eventuel rådighedsløn/ventepenge for disse medarbejdere. Selskabet kan aftale med de pågældende medarbejdere, at disse vil være forpligtet til at overtage passende tjenestemandsstillinger i DSB, såfremt de bliver overtallige i aktieselskabet. Dette forudsætter dog, at DSB kan anvise sådanne tjenestemandsstillinger.

Til stk. 3

De tjenestemænd, der ikke accepterer ansættelsestilbuddet inden for perioden på 2 år, forbliver udlånt til DSB S-tog A/S, jf. dog foran om eventuel tilbageførsel til DSB. Ved eventuel senere overgang til ansættelse i aktieselskabet vil ansættelse ske på almindelige overenskomst-/kontraktsvilkår.

Til stk. 4

For udlånte tjenestemænd refunderer selskabet, ifølge bestemmelsen i stk. 4, DSB de af virksomheden afholdte udgifter til løn, rådighedsløn/ventepenge og efterindtægt af løn. Selskabet refunderer endvidere de af DSB afholdte udgifter til dækning af statens pensionsudgifter, herunder de løbende bidrag, jf. § 14, stk. 4. Pensionen til de udlånte tjenestemænd betales af staten. Endelig betaler DSB S-tog A/S et bidrag til DSB for administration af de udlånte tjenestemænd.

Til stk. 5

For tidligere tjenestemænd, der overgår til ansættelse i DSB S-tog A/S med tjenestemandspensionsret, afholder staten udgiften til tjenestemandspension mod, at selskabet betaler de af finansministeren fastsatte bidrag m.v. til dækning af statens pensionsudgifter.

DSB S-tog A/S skal løbende til staten indbetale et af finansministeren fastsat pensionsbidrag for den pensionsalder, de selskabsansatte tjenestemænd optjener under ansættelsen i selskabet. Pensionsbidraget fastsættes på et aktuarmæssigt grundlag.

Endvidere refunderer DSB S-tog A/S - indtil det forudsatte alderspensioneringstidspunkt - staten de løbende pensionsudbetalinger til selskabsansatte tjenestemænd, som DSB S-tog A/S afskediger begrundet i en tjenestemanden utilregnelig årsag, bortset fra sygdom (d.v.s. stillingsnedlæggelse/opgavebortfald, uegnethed, samarbejdsvanskeligheder og lignende).

Til stk. 6

Bestemmelsen om forpligtelse for tjenestemændene til at acceptere udlån finder alene anvendelse for de virksomheder i DSB, som måtte blive etableret som datterselskaber heraf. Pligten gælder således ikke udlån til et datterselskab af f.eks. DSB S-tog A/S. Hvis DSB sælger større dele af aktie- eller anpartsbeholdningen, vil der kunne være tale om forflyttelse i tjenestemandslovgivningens forstand med den virkning, at tjenestemændenes forpligtelse til at lade sig udlåne bortfalder. Hvor stor del af aktie-/anpartsbeholdningen, DSB kan afhænde, uden at der bliver tale om at anse tjenestemændene for forflyttede, må i vidt omfang afhænge af en konkret vurdering, hvor navnlig spørgsmålet om, til hvem aktierne afhændes og formålet med afhændelsen, vil have betydning.

For ikke-tjenestemandsansat personale i DSB S-tog A/S og øvrige virksomheder i DSB, der måtte blive omdannet til selskabsform, gælder bestemmelserne i lov nr. 111 af 21. marts 1979 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (virksomhedsoverdragelsesloven).

Til § 16

Det fastlægges ved bestemmelsen, at DSB efter finansministerens nærmere bestemmelse kan indgå kollektive overenskomster eller i øvrigt fastsætte løn- og andre ansættelsesvilkår for ikke-tjenestemandsansatte i DSB. Bestemmelsen tænkes navnlig anvendt således, at finansministeren efter drøftelse med DSBs ledelse og trafikministeren fastlægger de overordnede principper for løn- og ansættelsesvilkår, herunder rammerne for DSBs forhandlinger om indgåelse af en eventuel virksomhedsoverenskomst.

DSB S-tog A/S er omfattet af »samrådsmodellen« med Finansministeriet, medmindre andet fastsættes af finansministeren. For øvrige virksomheder i DSB, som måtte blive omdannet til selskabsform, træffer finansministeren nærmere bestemmelse om kompetencen til at fastsætte løn- og ansættelsesvilkår i hvert enkelt tilfælde.

Til § 17

Til stk. 1

Efter dagpengelovens § 25 skal offentlige arbejdsgivere afholde udgifterne til dagpenge under sygdom i hele fraværsperioden, mens private arbejdsgivere kun skal afholde udgifterne i de 2 første uger af en fraværsperiode, idet de øvrige udgifter afholdes af den pågældende medarbejders bopælskommune. For DSB, der har et meget betydeligt antal medarbejdere, vil en økonomisk byrde ved at afholde dagpenge i medarbejdernes fulde fraværsperiode kunne give en klar konkurrenceforvridning til ulempe for DSB i forhold til private virksomheder, som DSB er i konkurrence med.

Efter dagpengelovens § 1, stk. 3, defineres en offentlig arbejdsgiver som offentlige myndigheder samt private institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige midler. Dagpengelovens sondring mellem private og offentlige arbejdsgivere er begrundet i en betragtning om, at den offentlige kasse kan anses som en helhed, og at man opnår en forenkling ved at undgå overførsler af midler mellem forskellige offentlige myndigheder.

I betragtning af, at DSBs formue holdes adskilt fra statskassen, bør virksomheden sidestilles med private arbejdsgivere.

Hertil kommer, at DSB er en selvstændig offentlig virksomhed, der drives på forretningsmæssigt grundlag og er skattepligtig efter selskabsskattelovens bestemmelser.

Til stk. 2

Det følger af ATP-lovens § 17 a, at der som kompensation for arbejdsgiveres bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ydes et beløb til arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven eller lov om afgift af lønsum m.v. Denne mulighed for kompensation gælder dog ikke for offentlige arbejdsgivere. Eftersom DSB opfylder betingelserne om momsregistrering og registrering i henhold til lov om lønsumsafgift m.v., må DSB ud fra samme betragtninger, som nævnt oven for i bemærkninger til stk. 1, sidestilles med privat virksomhed.

Til § 18

Bestemmelsen skal sikre, at initiativerne vedrørende tryghed på S-togsnettet kan fortsætte uændret efter omdannelsen af DSB. Tryghedsskabende initiativer har karakter af offentlige ydelser uanset, at ansvaret for udførelsen er henlagt til DSB eller DSB S-tog A/S. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at videreføre den kombinerede arbejdsmarkeds- og tryghedsindsats uændret trods de organisatoriske ændringer i DSB.

Bestemmelsen omfatter alene de dele af DSBs og DSB S-tog A/S' virksomhed, som er omfattet af forhandlede kontrakter om trafik udført som offentlig service.

Forpligtelsen vil fremgå af trafikministerens kontrakter med DSB og DSB S-tog A/S.

Til § 19

Til stk. 1

Som selvstændig offentlig virksomhed vil DSB være en del af den offentlige forvaltning og således som udgangspunkt være omfattet af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand.

DSB vil efter omdannelsen have karakter af en driftsvirksomhed og vil som led heri bl.a. få adgang til at drive virksomhed i konkurrence med andre, dels som udbudt offentlig service trafik dels som fri trafik, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2. Den væsentligste del af DSBs virksomhed vil dog være omfattet af de kontrakter om forhandlet trafik, som skal indgås med trafikministeren, og som vil blive dækket af offentlige bevillinger.

Den del af DSBs virksomhed, som udøves på basis af kontrakter om forhandlet trafik, vil være omfattet af offentlighedsloven m.v.

Derimod vil konkrete sager vedrørende de dele af DSBs virksomhed, som drives i konkurrence, ofte være omfattet af undtagelsesbestemmelserne i offentlighedsloven og forvaltningsloven. Det er derfor fundet naturligt at undtage de dele af DSBs virksomhed, som ikke er omfattet af kontrakter med trafikministeren om forhandlet trafik, fra offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand.

Offentlighedens interesse i indsigt med DSBs forhold er i øvrigt tilgodeset ved, at årsregnskabslovens bestemmelser i deres helhed finder anvendelse, og at virksomheden er underkastet regelsættet i aktieselskabsloven som beskrevet i lovforslagets § 6, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse samt til § 11, stk. 1. Hertil kommer, at offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand som hidtil finder anvendelse på det tilsyn, som trafikministeren udøver med DSB, jf. lovforslagets § 20.

Efter forslaget er sager vedrørende de ansatte i DSB omfattet af de nævnte love. Det svarer til den ordning, der gælder for Post Danmark.

Til stk. 2

DSB S-tog A/S er som aktieselskab ikke en del af den offentlige forvaltning og derfor som udgangspunkt ikke omfattet af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand.

Den virksomhed, der udøves af DSB S-tog A/S, er således ikke omfattet af de nævnte love. Det samme gælder sager vedrørende ansatte i DSB S-tog A/S.

Den jernbanevirksomhed, der udøves af DSB S-tog A/S som led i udførelsen af forhandlet trafik, jf. lov om jernbanevirksomhed m.v. § 8, vil imidlertid i væsentlig grad være baseret på statstilskud. Det er derfor for så vidt angår denne virksomhed fundet rimeligt at lade offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov Folketingets Ombudsmand finde anvendelse for DSB S-tog A/S.

Til § 20

Til stk. 1

Tilsynet med DSBs virksomhed udøves af trafikministeren, men suppleres af den tilsynsmyndighed, der tilkommer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i medfør af såvel aktieselskabsloven som årsregnskabsloven, herunder de muligheder, der er for at pålægge sanktioner for manglende overholdelse af pligt til at indsende oplysninger m.v., jf. lovforslagets § 6 og § 11, stk. 1.

Til stk. 2

Trafikministeren kan som led i sit tilsyn til enhver tid fordre alle sådanne oplysninger om den af DSB drevne virksomhed, som findes fornødne.

Størstedelen af DSBs virksomhed vil indtil videre foregå efter en kontrakt om passagertrafik udført som offentlig service med trafikministeren indgået efter forhandling og uden, at kontrakten har været afprøvet i markedet gennem et udbud. Kontrakten vil omfatte et væsentligt statstilskud. Samtidig vil DSB indtil videre som hidtil indtage en dominerende stilling inden for jernbaneoperatørvirksomhed i Danmark.

På den baggrund forekommer det nødvendigt at sikre trafikministeren en større indsigt i DSBs virksomhed, end den som følger af årsregnskabslovens og aktieselskabslovens regelsæt om offentliggørelse af oplysninger, og den som trafikministeren i medfør af aktieselskabsloven selv kan opnå ved udøvelsen af sine beføjelser som eneaktionær på en generalforsamling.

Som eksempel på de oplysninger, som DSB forventes at blive pålagt at afgive, er oplysninger om økonomien i betjeningen af de enkelte strækninger til brug for kommende udbudsrunder.

Der vil i øvrigt i kontrakterne om trafik udført som offentlig service blive indarbejdet pligt til regelmæssig indberetning om regularitet m.v. i togdriften.

Endelig må det forventes, at DSB vil blive pålagt en indberetningspligt vedrørende udmøntningen af den plan for omstrukturering af DSB Gods, som forudsættes gennemført i løbet af de kommende år, og hvis planmæssige realisering vil udløse træk på den dertil afsatte hensættelse på den selvstændige offentlige virksomheds åbningsbalance.

Til § 21

Til stk. 1

Bestemmelsen i nr. 1 svarer til straffebestemmelserne i aktieselskabslovens § 160, stk. 1, 1. pkt., hvorefter manglende indsendelse af meddelelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan straffes med bøde.

Bestemmelsen i nr. 2 svarer til aktieselskabslovens § 161, stk. 1, hvorefter overtrædelse af aktieselskabslovens § 53, stk. 1 og 3, § 54, § 54 a, § 55, § 56, stk. 2 og 6, § 157 b og § 157 d, straffes med bøde.

Bestemmelsen i nr. 3 svarer til aktieselskabslovens § 160, stk. 1, 2. pkt., hvorefter bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd og revisorer, samt deres suppleanter, der ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv for DSB har fået kundskab om, kan straffes med bøde.

Til stk. 2-3

Efter stk. 2 finder straffebestemmelserne i årsregnskabslovens kapitel 10 direkte anvendelse. Endvidere finder efter stk. 3 bestemmelserne i straffelovens 5. kapitel anvendelse.

Til § 22

Bestemmelsen svarer til aktieselskabslovens § 160, stk. 2, hvorefter bestyrelse eller direktion, der ikke efterkommer de pligter, der påhviler dem i relation til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som tvangsmiddel kan pålægges daglige eller ugentlige bøder.

Til § 23

Til stk. 1

Loven, med undtagelse af § 13 om forsikring, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Bestemmelsen i § 1 indebærer, at DSB omdannes til en selvstændig virksomhed med virkning fra den 1. januar 1999.

Til stk. 2

Trafikministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 13.

Dette indebærer, at DSB og DSB S-tog A/S i perioden fra stiftelsestidspunktet, indtil § 13 træder i kraft, skal bringe virksomhedens forsikringsforhold i overensstemmelse med kravene i denne lov. Dette forudsættes at ske så hurtigt, det er praktisk muligt.

Indtil ikrafttrædelsestidspunktet for § 13 vil de sædvanlige regler om statens selvforsikring fortsat gælde for DSB og for DSB S-tog A/S.

Til stk. 3

Bestemmelsen indebærer, at DSB videreføres som en statsvirksomhed med en bestyrelse, jf. lov om styrelsen af DSB m.v., indtil omdannelsen til selvstændig offentlig virksomhed med virkning fra den 1. januar 1999 har fundet sted.

Til § 24

Efter forslaget gælder bestemmelsen i § 19, stk. 1, 2. pkt., ikke for dokumenter, der er udfærdiget af DSB eller er kommet i DSBs besiddelse før lovens ikrafttræden.

Da DSB også efter omdannelsen til selvstændig offentlig virksomhed som udgangspunkt er omfattet af offentlighedsloven, jf. bemærkningerne til § 19, stk. 1, indebærer det forhold, at undtagelsesbestemmelsen i § 19, stk. 1, 2. pkt., ikke gælder for dokumenter, der er udfærdiget af DSB eller er kommet i DSBs besiddelse før lovens ikrafttræden, at der også efter omdannelsen af DSB er aktindsigt i disse dokumenter efter offentlighedslovens almindelige regler.

Til § 25

Til stk. 1

Medarbejder-/koncernrepræsentanter og suppleanter for disse til DSBs bestyrelse skal være valgt senest pr. 1. april 1999.

Det samme gør sig gældende for DSB S-tog A/S, som forudsættes stiftet i forbindelse med etableringen af DSB.

For at sikre, at der også kan gennemføres valg af koncern-/medarbejderrepræsentanter og suppleanter for disse inden for den fastsatte tidsfrist, vil det derfor være fornødent, at der hurtigt sker en identifikation af hvilke medarbejdere, der vil overgå til ansættelse i de respektive virksomheder, herunder hvilke tjenestemænd, der udlånes til DSB S-tog A/S.

Til stk. 2

I tilknytning til stk. 1 er det nødvendigt at fravige reglen i aktieselskabslovens § 49, stk. 2, 3. pkt., om, at valg af medarbejderrepræsentanter og suppleanter for disse først kan ske, når den pågældende virksomhed i de sidste 3 år har beskæftiget mindst 35 medarbejdere, samt den tilsvarende regel i aktieselskabslovens § 49, stk. 3, hvorefter medarbejderne først har krav på valg af koncernrepræsentanter til bestyrelsen, når moderselskabet og datterselskaber heraf i de sidste 3 år gennemsnitligt har beskæftiget i alt 35 medarbejdere.

Til § 26

Ved omdannelsen af statsvirksomheden DSB til selvstændig offentlig virksomhed, vil de tjenestemænd, der er udlånt fra statsvirksomheden DSB, overgå til ansættelse i den selvstændige offentlige virksomhed DSB, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 14, stk. 1.

Som konsekvens af ophævelsen af lov om styrelsen af DSB m.v. bortfalder de betemmelser, der ved lovforslag nr. L 29 foreslås indsat i lovens § 3, stk. 3-5, om, at de tjenestemænd, som er ansat i DSB, men som er udlånt til Scandlines A/S, ligestilles med selskabets ansatte medarbejdere med hensyn til aktieselskabslovens bestemmelser om medarbejderrepræsentation.

De udlånte tjenestemænd fra DSB til Scandlines A/S er efter ophævelsen af lov om DSB Rederi A/S ikke længere forpligtet til at gøre tjeneste i Scandlines A/S, men de vil efter behov kunne fortsætte som frivilligt udlånte tjenestemænd.

Udlånte tjenestemænd, som Scandlines A/S tilbyder at fortsætte i rederiet, og som accepterer tilbuddet, vil reelt være medarbejdere i selskabet, der også i alle praktiske henseender, bortset fra det formelle ansættelsesforhold, er de pågældendes arbejdsgiver. Under hensyntagen hertil synes det rimeligt fortsat at give dem indflydelse på ledelsen af deres arbejdsplads på lige fod med de medarbejdere, som er ansat i selskabet.

Hvad angår udlånte tjenestemænd fra DSB, der lader sig ansætte i Scandlines A/S, foreslås det, at disse medarbejdere straks er valgbare til Scandlines A/S' bestyrelse, uanset at aktieselskabslovgivningens krav om ansættelse i selskabet i de sidste 12 måneder før valget finder sted, ikke er opfyldt.

I tilknytning til sammenlægningen mellem Scandlines A/S og DFO forventes det, at aktiviteterne vedrørende Scandlines A/S' ø-rutenet vil blive samlet i det af selskabet ejede datterselskab Sydfyenske Dampskibsselskab A/S (herefter SFDS). En række medarbejdere overgår i den forbindelse fra ansættelse i Scandlines A/S til ansættelse i SFDS eller udlånes fra Scandlines A/S til dette selskab. Det kan endvidere komme på tale, at udlånte tjenestemænd fra DSB frivilligt overføres til ansættelse i datterselskaber som f.eks. SFDS eller udlånes dertil.

Med henblik på at give medarbejdere, uanset hvor i Scandlines A/S de er beskæftigede, indflydelse på ledelsen af deres arbejdsplads, foreslås det, at medarbejdere, herunder udlånte tjenestemænd, der ansættes i SFDS eller et andet af Scandlines A/S' datterselskaber, straks er valgbare til vedkommende selskabs bestyrelse, uanset at de ikke opfylder aktieselskabslovgivningens krav om ansættelse i selskabet i 12 måneder, før valget finder sted. Tillige foreslås det, at medarbejdere, herunder udlånte tjenestemænd fra DSB, som udlånes fra Scandlines A/S til SFDS eller et andet af Scandlines A/S' datterselskaber, har valgret og er valgbare til vedkommende selskabs bestyrelse, uanset at de pågældende medarbejdere ikke er ansatte i vedkommende selskab.

Til § 27

Med bestemmelsen fritages DSB for kommunal indkomstskat svarende til den for Post Danmark etablerede ordning.

Til § 28

Med bestemmelsen præciseres det, at DSBs ejendomme ikke er fritaget for kommunal grundskyld. Ordningen svarer til den for Post Danmark gældende.

Til § 29-30

Ved bestemmelserne fastslås, at DSB er selskabsskattepligtig efter de for aktieselskaber gældende regler, svarende til den for Post Danmark etablerede ordning.

Til § 31

Med bestemmelsen fastsættes det, at DSB er aktieavancebeskatningspligtig efter de for aktieselskaber gældende regler, svarende til den for Post Danmark etablerede ordning.

Til § 32

Ved bestemmelsen fastsættes det, at DSB i henseende til beskatning af konkursindkomst behandles efter de for aktieselskaber gældende regler, som også finder anvendelse for Post Danmark.

Til § 33

Lov nr. 1080 af 22. december 1993 om provision af visse lån optaget med statsgaranti fastlægger den provision, som statslige aktieselskaber m.v. skal betale for de statsgarantier, der udstedes i forbindelse med de pågældende virksomheders låntagning. Loven omtaler ikke statsgarantier stillet for selvstændige offentlige virksomheders låntagning, hvorfor loven foreslås ændret, således at kravet om provision også vil gælde for statsgarantier til selvstændige offentlige virksomheder. Virksomheder, der er omfattet af loven, og som optager lån med statsgaranti, betaler en garantiprovision, der udgør 0,15 pct. årligt af ydede garantier.

Skriftlig fremsættelse (6. maj 1998)

Trafikministeren (Sonja Mikkelsen):

Hermed tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S.

(Lovforslag nr. L 85).

En styrkelse af jernbanens position og fremtidsudsigter kræver, at jernbanen bliver mere attraktiv og effektiv. Det er nødvendigt at sikre en høj grad af regularitet og komfort, gradvise rejsetidsbesparelser og hyppigere afgange, alt sammen inden for en begrænset økonomisk ramme.

Derfor vil regeringen nu indlede forhandlinger om styrkelse af den kollektive trafik, blandt andet med henblik på indgåelse af rammeaftale for jernbaneområdet. Målet er, at jernbanen skal kunne dække en betydelig del af den vækst i transportbehovet vi vil opleve i de kommende år. Målet er samtidig at skaffe mere gods over på skinner, der hvor det miljømæssigt er den mest fornuftige løsning. Der vil således blive lagt op til drøftelser om miljøtilskud med henblik på at godtgøre jernbanen for den miljøfordel, som jernbanen har i det samlede trafikudbud.

Med supplementsaftalen om statsvirksomheden DSB af 24. oktober 1996 blev det parallelt til den økonomiske opstramning besluttet senest med udgangen af 1998 at omdanne DSB til en selvstændig offentlig virksomhed efter Post Danmark-modellen. Det blev samtidig besluttet at etablere DSB S-tog som aktieselskab under DSB med en selvstændig bestyrelse.

Med lovforslaget skabes der en klar adskillelse mellem DSB som jernbanevirksomhed og staten som indkøber af trafikale ydelser og regulerende myndighed på området. Det øger DSBs mulighed for at handle forretningsorienteret og effektivt og medfører, at DSB og andre fremtidige jernbaneoperatører kommer til at virke på lige vilkår inden for de rammer, som fastlægges i forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v. (L 27 af 26. marts 1998,) som er under behandling i Folketinget.

Lovforslaget indebærer, at statsvirksomheden DSB etableres som en selvstændig offentlig virksomhed, DSB, med det formål at drive jernbanevirksomhed samt anden virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse heraf. DSB kan oprette datterselskaber m.v. og udøve internationale jernbaneaktiviteter.

DSBs virksomhed, herunder trafik udført som offentlig service og anden jernbanetrafik, skal drives på forretningsmæssigt grundlag. Udførelse af trafik som offentlig service vil blive baseret på kontrakter herom med trafikministeren.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale forslaget til Tingets hurtige og velvillige behandling.

Efter 2. behandling den 23. juni 1998

Kapitel 1

Den selvstændige offentlige virksomhed DSB's etablering, formål, ledelse og opgaver

§ 1. Statsvirksomheden DSB (Danske Statsbaner) etableres med virkning fra den 1. januar 1999 som en selvstændig offentlig virksomhed, DSB.

§ 2. DSB's formål er at drive jernbanevirksomhed i medfør af lov om jernbanevirksomhed m.v. samt anden virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse heraf. Virksomheden drives på forretningsmæssigt grundlag.

Stk. 2. DSB kan oprette datterselskaber, erhverve ejerandele i andre virksomheder samt indgå samarbejdsaftaler og lignende i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed, jf. stk. 1.

Stk. 3. DSB kan udføre jernbanetrafik i udlandet i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed, jf. stk. 1.

§ 3. DSB overtager den af statsvirksomheden DSB hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed. Trafikministeren kan som led i etableringen af den selvstændige offentlige virksomhed bestemme, at visse rettigheder og forpligtelser forbliver hos staten.

Stk. 2. DSB's formue holdes adskilt fra statens formue, og DSB disponerer inden for de til enhver tid fastlagte rammer selv over anlægs- og driftsmidler.

Stk. 3. Tinglysning og anden registrering af DSB's rettigheder efter stk. 1 kan ske på grundlag af denne lov.

Stk. 4. DSB kan erhverve ejendomsret til bygninger beliggende på grunde, der forbliver statens ejendom. Adkomsten tinglyses efter tinglysningslovens regler om bygninger på lejet grund.

§ 4. DSB ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Trafikministeren udpeger 6 medlemmer til bestyrelsen, herunder formand og næstformand. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for en periode af 2 år. Genudpegning kan ske. Trafikministeren kan til enhver tid afsætte de af ministeren udpegede medlemmer.

Stk. 2. Medarbejderne vælger 3 medlemmer til bestyrelsen. Reglerne i aktieselskabsloven om valg af medarbejderrepræsentanter og suppleanter for disse, herunder reglerne om valg af koncernrepræsentanter og suppleanter for disse, finder anvendelse.

Stk. 3. Bestyrelsens formand og næstformand er forpligtet til at orientere trafikministeren om sager af væsentlig betydning.

§ 5. Trafikministeren udøver i forhold til DSB de beføjelser, der efter aktieselskabslovens kapitel 9 om selskabets ledelse og kapitel 16 om erstatning m.v. samt årsregnskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, idet ministeren herved sidestilles med en eneaktionær.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter vedtægter for DSB. Vedtægterne kan ændres af trafikministeren efter forhandling med bestyrelsen.

Stk. 3. I DSB afholdes generalforsamling i form af et virksomhedsmøde. Trafikministeren fastsætter i vedtægterne nærmere bestemmelser om virksomhedsmødets indhold og kompetence.

§ 6. Aktieselskabslovens kapitel 9 om selskabets ledelse, kapitel 16 om erstatning m.v. og kapitel 19 om anmeldelse og registrering m.m., herunder de særlige bestemmelser for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for DSB med de ændringer, der følger af denne lov.

Kapitel 2

DSB S-tog A/S

§ 7. DSB's S-togsdivision etableres med virkning fra den 1. januar 1999 som et af DSB helejet datterselskab, DSB S-tog A/S.

§ 8. DSB S-tog A/S' formål er at drive S-togstrafik i hovedstadsområdet på grundlag af en kontrakt med trafikministeren om passagertrafik udført som offentlig service, jf. lov om jernbanevirksomhed m.v. § 8, samt anden virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse heraf.

§ 9. DSB S-tog A/S overtager den af DSB's S-togsdivision hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed.

Stk. 2. Tinglysning og anden registrering af DSB S-tog A/S' rettigheder kan ske på grundlag af denne lov.

§ 10. DSB S-tog A/S ledes af en bestyrelse på 6 medlemmer, hvoraf 2 vælges af medarbejderne, idet reglerne i aktieselskabslovgivningen om valg af medarbejderrepræsentanter og suppleanter for disse finder anvendelse, jf. dog stk. 2.

Stk 2. De tjenestemænd, der udlånes fra DSB til DSB S-tog A/S, jf. § 15, stk. 1, deltager på lige fod med selskabets medarbejdere ved valg af medarbejderrepræsentanter til selskabets bestyrelse og er på tilsvarende måde valgbare til denne. Tilsvarende kan de udlånte tjenestemænd deltage i valg af koncernrepræsentanter til bestyrelsen i DSB.

Kapitel 3

Regnskabsmæssige forhold, investeringsbeslutninger, optagelse af lån og forsikring

§ 11. De for aktieselskaber gældende regler i årsregnskabsloven, herunder de bestemmelser, der gælder for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for DSB med de ændringer, der følger af denne lov. Herudover fastsætter trafikministeren et regnskabsreglement for virksomheden, jf. lov om jernbanevirksomhed m.v. § 7, stk. 1.

Stk. 2. DSB's årsregnskaber revideres efter årsregnskabslovens regler af en statsautoriseret revisor og af rigsrevisor. Den statsautoriserede revisor vælges af trafikministeren på virksomhedsmødet efter indstilling fra bestyrelsen, og valget gælder for eet år ad gangen. Genvalg kan ske.

Stk. 3. Rigsrevisor reviderer endvidere DSB's regnskaber efter reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 4. Det reviderede årsregnskab forelægges til godkendelse på virksomhedsmødet.

Stk. 5. Ved afgivelse af årsregnskabet skal virksomhedens revisor afgive en erklæring om, hvorvidt det af trafikministeren fastsatte regnskabsreglement for virksomheden, jf. stk. 1, er overholdt.

§ 12. Investeringer, som ønskes foretaget af DSB eller datterselskaber heraf, og som overstiger en beløbsmæssig grænse på 100 mio. kr., skal forelægges Folketingets Finansudvalg til godkendelse. Beløbsgrænsen skal fremgå af virksomhedens vedtægter og kan ændres efter forelæggelse for Folketingets Finansudvalg.

Stk. 2. Rammer for optagelse af lån til driftsformål for DSB og datterselskaber heraf fastsættes af trafikministeren og skal fremgå af virksomhedens vedtægter.

Stk. 3. Rammer for optagelse af lån til investeringsformål for DSB og datterselskaber heraf fastsættes af trafikministeren efter godkendelse af Folketingets Finansudvalg. Principper for låneoptagelsen skal fremgå af virksomhedens vedtægter.

Stk. 4. Trafikministeren kan på statens vegne efter godkendelse af Folketingets Finansudvalg garantere for forpligtelser, som DSB og datterselskaber heraf har over for leverandører og långivere i forbindelse med investeringer over en beløbsmæssig grænse, som skal fremgå af virksomhedens vedtægter.

§ 13. DSB og datterselskaber heraf skal tegne de for virksomhederne nødvendige forsikringer.

Kapitel 4

Personalemæssige forhold

§ 14. Tjenestemænd i DSB er omfattet af tjenestemandslovgivningen.

Stk. 2. Trafikministeren kan bemyndige DSB til at træffe de afgørelser, der efter tjenestemandslovgivningen henhører under ministeren. Dette gælder dog ikke, for så vidt angår sager om afsked efter tjenestemandslovens § 26.

Stk. 3. DSB kan efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå aftaler, der vedrører ansættelsesvilkår for statstjenestemænd i DSB.

Stk. 4. For tjenestemænd i DSB betaler virksomheden de af finansministeren fastsatte bidrag m.v. til dækning af statens pensionsudgifter.

§ 15. De tjenestemænd i DSB, der ved etableringen af DSB S-tog A/S gør tjeneste i DSB's S-togsdivision, er forpligtet til at gøre tjeneste i DSB S-tog A/S med bevarelse af deres ansættelsesforhold i DSB, ligesom DSB S-tog A/S i forhold til DSB er forpligtet til at beskæftige dem.

Stk. 2. DSB S-tog A/S tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd, at de inden for en periode på 2 år fra etableringen af selskabet kan overgå til ansættelse i dette.

Stk. 3. Til de tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til ansættelse i DSB S-tog A/S efter stk. 2, udbetaler DSB løn m.v., og indbetaler pensionsbidrag m.v. til staten, jf. § 14, stk. 4.

Stk. 4. DSB S-tog A/S refunderer fra overtagelsen af S-togsdriften DSB de lønninger, pensionsbidrag m.v., som DSB betaler i henhold til stk. 3.

Stk. 5. Til de tjenestemænd, som overgår til ansættelse i DSB S-tog A/S efter stk. 2 med ret til tjenestemandspension, afholder staten udgifter til pension, mod at selskabet betaler de af finansministeren fastsatte bidrag m.v. til dækning af statens pensionsudgifter.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd, der gør tjeneste i øvrige dele af DSB, som måtte blive omdannet til aktie- eller anpartsselskab.

§ 16. DSB kan efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå kollektive overenskomster eller i øvrigt fastsætte løn- og andre ansættelsesvilkår for ikketjenestemandsansatte i DSB.

§ 17. I relation til § 25 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel sidestilles DSB med private arbejdsgivere.

Stk. 2. I relation til § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension sidestilles DSB med private arbejdsgivere.

§ 18. I relation til §§ 24 a-24 e i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik sidestilles DSB og DSB S-tog A/S med offentlige virksomheder, for så vidt angår den del af deres virksomhed, som omfattes af forhandlede kontrakter om offentlig servicetrafik, jf. lov om jernbanevirksomhed m.v. § 8.

Kapitel 5

Offentlighed

§ 19. Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand gælder for sager om de ansatte i DSB og for den jernbanevirksomhed, der udøves af DSB som led i udførelsen af forhandlet trafik, jf. lov om jernbanevirksomhed m.v. § 8. De i 1. pkt. nævnte love gælder ikke for den øvrige virksomhed, der udøves af DSB.

Stk. 2. Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand gælder for den jernbanevirksomhed, der udøves af DSB S-tog A/S som led i udførelsen af forhandlet trafik, jf. lov om jernbanevirksomhed m.v. § 8.

Kapitel 6

Tilsyn og straf

§ 20. Trafikministeren fører tilsyn med, at DSB efterlever bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. DSB skal på begæring stille enhver oplysning om sin virksomhed til rådighed for trafikministeren. Trafikministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 21. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde

1) overtrædelse af de i § 6 omhandlede bestemmelser i aktieselskabsloven om indsendelse af anmeldelser og meddelelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

2) overtrædelse af de i § 6 omhandlede bestemmelser i aktieselskabslovens § 53, stk. 1 og 3, § 54, § 54 a, § 55, § 56, stk. 2 og 6, § 157 b og § 157 d,

3) bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd og revisorer samt deres suppleanter, såfremt de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv for DSB har fået kendskab om.

Stk. 2. Overtrædelse af de i § 11 omhandlede bestemmelser i årsregnskabsloven straffes efter reglerne i årsregnskabslovens kapitel 10.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel

§ 22. Undlader DSB's bestyrelse eller direktion at efterkomme de pligter, der efter de i § 6 omhandlede bestemmelser i aktieselskabsloven eller regler fastsat i medfør heraf påhviler dem i forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan styrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Kapitel 7

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

§ 23. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 13. Indtil bestemmelsen træder i kraft, er statens selvforsikringsordning gældende for DSB og DSB S-tog A/S.

Stk. 3. Med virkning fra den 1. januar 1999 ophæves lov nr. 230 af 4. april 1995 om styrelsen af DSB m.v.

§ 24. § 19, stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for dokumenter, der er udfærdiget af DSB eller er kommet i DSB's besiddelse før lovens ikrafttræden.

§ 25. Medarbejdernes valg af medlemmer til bestyrelsen, jf. § 4, stk. 2, og § 10, stk. 1, skal finde sted inden den 1. april 1999.

Stk. 2. Bestemmelserne i aktieselskabslovens § 49, stk. 2, 3. pkt., og aktieselskabslovens § 49, stk. 3, 1. pkt., finder ikke anvendelse ved de i stk. 1 omhandlede valg.

§ 26. De tjenestemænd, som er ansat i DSB, og som på frivillig basis udlånes til Scandlines A/S efter etableringen af Scandlines AG, deltager på lige fod med medarbejdere i Scandlines A/S ved valg af medarbejderrepræsentanter til Scandlines A/S' bestyrelse og er på tilsvarende måde valgbare til denne, jf. aktieselskabslovens bestemmelser herom.

Stk. 2. Udlånte tjenestemænd, som vælger at lade sig ansætte på særlige vilkår i Scandlines A/S eller i et af selskabet ejet datterselskab, samt de af Scandlines A/S' medarbejdere, der som følge af organisationsændringer bliver ansat i et af selskabet ejet datterselskab, er valgbare til de respektive bestyrelser, uanset at de ikke opfylder aktieselskabslovgivningens krav om ansættelse i vedkommende selskab i de sidste 12 måneder, før valget finder sted.

Stk. 3. De af Scandlines A/S' medarbejdere, der som følge af organisationsændringer bliver udlånt til et af selskabet ejet datterselskab, har valgret og er valgbare til vedkommende selskabs bestyrelse. Det samme gælder udlånte tjenestemænd fra DSB, som lader sig udlåne til et af Scandlines A/S ejet datterselskab.

§ 27. I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6. oktober 1995, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 6, indsættes efter »Post Danmark«: »og DSB«.

§ 28. I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 90 af 2. februar 1990 og senest ved lov nr. 409 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 7, stk. 1, litra b, 2. pkt., indsættes efter »Post Danmark«: »og DSB«.

§ 29. I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 888 af 3. december 1997, lov nr. 891 af 3. december 1997, lov nr. 1106 af 29. december 1997 og § 2 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 2 c:

»2 d) DSB«.

2. I § 3, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »jf. dog § 1, stk. 1, nr. 2 b«: »og 2 d«.

3. I § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c, 3 a-5 og 5 b« til »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d, 3 a-5 og 5 b«.

4. I § 17, stk. 1, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6,» til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6,».

5. I § 17, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c, 3 a-5 og 5 b,» til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d, 3 a-5 og 5 b,».

6. I § 23 indsættes efter »Post Danmark«: »og DSB«.

7. I § 31, stk. 4, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) DSB.«.

Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8.

§ 30. I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret ved § 20 i lov nr. 980 af 17. december 1997, lov nr. 1097 af 29. december 1997, § 21 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, lov nr. 1101 af 29. december 1997, § 2 i lov nr. 1104 af 29. december 1997, lov nr. 1105 af 29. december 1997, lov nr. 119 af 20. februar 1998, § 9 i lov nr. 129 af 25. februar 1998 og § 1 i lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 G, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6«.

2. I § 8 H, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6«.

§ 31. I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 30. oktober 1997, som ændret ved § 2 i lov nr. 975 af 17. december 1997 og § 6 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 3, 3. pkt., ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b«.

2. I § 2 d, stk. 2, 1. pkt., ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b«.

3. I § 4, stk. 6, 1. pkt., ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b«.

§ 32. I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 21. september 1997, som ændret ved lov nr. 440 af 10. juni 1997 og lov nr. 976 af 17. december 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 2 ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6«.

§ 33. I lov nr. 1080 af 22. december 1993 om provision af visse lån optaget med statsgaranti foretages følgende ændring:

1. I § 1 ændres »og offentlige erhvervsdrivende fonde« til: », offentlige erhvervsdrivende fonde og selvstændige offentlige virksomheder«.

Versioner

1. 1998-07-03