1997 LSF 90 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF VISSE DETAILSALGSPAKNINGER OG VISSE POSER AF PAPIR ELLER PLAST M.V. (VÆGTBASERET EMBALLAGEAFGIFT)

GældendeVersion 1998-06-30

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199722K00090@1998-06-30/da

Indhold

Indledning

§ 1

I lov om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir eller plast m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 1994, som ændret ved § 11 i lov nr. 1098 af 29. december 1997 og § 7 i lov nr. 1107 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om afgift af visse emballager samt visse poser af papir eller plast m.v.«

2. § 1, stk. 1, affattes således:

»Der svares afgift til statskassen af salgsemballager og multipak med et rumindhold på under 20 l til følgende varer:

1) Spiritus, vin og frugtvin samt øl.

2) Mineralvand, limonade og andre varer, som er tilsat kulsyre, henhørende under position 2201 og 2202 i EU's kombinerede nomenklatur.

3) Mineralvand, limonade og andre varer, som ikke er tilsat kulsyre, henhørende under position 2201 og 2202, saft og most samt koncentrater, der anvendes til fremstilling heraf.

4) Vand.

5) Eddike og spiseolie.

6) Denatureret sprit.

7) Sæbe, vaske-, rengørings- og rensemidler, pudse-, poler- og skuremidler samt andre varer henhørende under position 3401, 3402 og 3405.

8) Smøremidler og andre varer henhørende under position 3403 samt varer, der er afgiftspligtige i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter.

9) Bekæmpelsesmidler, der er afgiftspligtige i henhold til lov om afgift af bekæmpelsesmidler.

10) Maling, lakker, farvestof, kit- og spartelmasse samt andre varer henhørende under position 3208-3210 og 3214.

11) Parfumevarer, kosmetik og toiletmidler samt andre varer henhørende under position 3303-3307.

12) Kølervæske til motorer og sprinklervæske.

13) Kemiske stoffer og produkter, der er omfattet af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 801 af 23. oktober 1997 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter.

14) Mælk og mejeriprodukter henhørende under position 0401-0403 og 0405, dog bortset fra flydende sød-, let-, skummet- og kærnemælk.

15) Margarine og andre varer henhørende under position 1517.

16) Hunde- og kattefoder henhørende under position 2309.10.

17) Saucer, sennep og andre varer henhørende under position 2103 samt tomatpure og tomatsaft henhørende under position 2002.«

3. § 1, stk. 2-4, ophæves.

4. I § 2, stk. 1 og 2, indsættes efter »§ 1,»: »nr. 1 og 2, og beholdere omfattet af § 1, nr. 3 og 4, der er godkendt i henhold til bekendtgørelse nr. 124 af 27. februar 1989 om emballage til øl og læskedrikke, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 300 af 30. april 1997, og«.

5. I § 2 indsættes som stk. 3-8:

»Stk. 3 . For salgsemballager og multipak omfattet af § 1, nr. 3-17, bortset fra de af stk. 1 og 2 omfattede beholdere, betales der afgift efter vægt. Afgiften udgør for emballage af

pr. kg

1) fleksibelt fiberbaseret materiale 19 kr. 50 øre

2) ikke fleksibelt fiberbaseret materiale, virgint samt tekstiler 7 kr. 50øre

3) ikke fleksibelt fiberbaseret materiale, genvundet 6 kr. 00 øre

4) plast, formfast 7 kr. 50 øre 5) plast, formfast og højfyldt 4 kr. 50 øre 6) plast, formfast og UN-godkendt 6 kr. 00 øre 7) plast, fleksibel 30 kr. 00 øre 8) aluminium 11 kr. 25 øre 9) hvidblik og andre stålemballager 3 kr. 75 øre 10) hvidblik og andre stålemballager, UN-godkendt 3 kr. 00 øre 11) glas og keramik 75 øre 12) laminat 15 kr. 00 øre 13) træ 6 kr. 00 øre

Stk . 4. I den afgiftspligtige vægt efter stk. 3 indgår alle dele af emballagen. Hvis emballagen består af flere materialer, beregnes afgiften som summen af afgifterne af hvert enkelt materiale. Udgør et materiale mere end 90 pct. af emballagens vægt, kan afgiften beregnes efter satsen for dette materiale og efter emballagens samlede vægt

S tk . 5. For emballage eller emballagedele, der består af sammensatte materialer, som ikke kan skilles ad, beregnes afgiften efter afgiftssatsen for laminatemballage, jf. dog stk. 4, 3. pkt.

Stk. 6. Papir og karton, der vejer op til og med 100 g pr. m2, afregnes som emballage nævnt i stk. 3, nr. 1.

Stk. 7. Såfremt der ikke foreligger dokumentation for, at indholdet af genvundet materiale udgør mindst 50 pct. i emballage af karton og pap nævnt i stk. 3, nr. 3, skal der betales afgift efter stk. 3, nr. 2.

Stk. 8. Såfremt der ikke foreligger dokumentation for, at indholdet af fyldstof i emballage nævnt i stk. 3, nr. 5, udgør mindst 50 pct., skal der betales afgift efter stk. 3, nr. 4.«

6. § 3 affattes således:

»§ 3. Den, der med henblik på salg fremstiller afgiftspligtige varer omfattet af § 1, nr. 1-4, eller § 2 a, skal anmelde sin virksomhed til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Den, der driver mellemhandel med ubrugte afgiftspligtige varer omfattet af § 1, nr. 1-4, eller § 2 a, kan anmelde sin virksomhed til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 3. Virksomheder, der pakker eller aftapper varer nævnt i § 1, nr. 1-4, kan anmelde deres virksomhed til registrering.

Stk. 4. Virksomheder, der pakker eller aftapper varer nævnt i § 1, nr. 5-17, skal anmelde deres virksomhed til registrering.

Stk. 5. Virksomheder omfattet af stk. 4, som har et årligt salg af afgiftspligtige varer svarende til en afgift på under 2.500 kr., skal dog ikke registreres eller betale afgift.

Stk. 6. Registrering kan nægtes eller tilbagekaldes, hvis virksomhedens lokaler er eller senere bliver indrettet på en sådan måde, at de statslige told- og skattemyndigheders kontrol efter § 15 ikke kan udføres på rimelig måde.

Stk . 7. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftslovens § 47, stk. 2, og som her til landet sælger afgiftspligtige varer ved fjernsalg, skal registreres efter denne lov hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 8. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.«

7. § 3 a affattes således:

»Registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at modtage ubrugte afgiftspligtige varer.«

8. I § 4, stk. 1, indsættes efter »afgiftspligtige varer«: »eller virksomhedens forbrug af egne ubrugte varer«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

9. § 5, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3. varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra denne er gået tabt ved brand, brækage eller lignende,».

10. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 3:

»4. brugte varer, hvoraf der tidligere er betalt afgift,».

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.

11. I § 6, stk. 2, ændres: »kan meddele aftapningsvirksomheder og mellemhandlere« til: »meddeler virksomheder, der ikke er registreret efter § 3,».

12. § 6, stk. 4, affattes således:

»Stk . 4. De statslige told- og skattemyndigheder meddeler virksomheder bevilling til godtgørelse af den erlagte afgift af beholdere omfattet af § 1, nr. 1 eller 2, der brugte leveres tilbage og sælges til fornyet anvendelse i udlandet. Det er endvidere en betingelse for godtgørelsen, at beholderne eller tilsvarende beholdere er modtaget fra udlandet og afgiftsberigtiget af virksomheden mindre end 1 år, før de leveres tilbage.«

13. § 6, stk. 6 og 7, affattes således:

»Stk. 6. Emballage, der hos den detailhandlende påfyldes eller på anden måde anvendes til emballering af varer omfattet af § 1, nr. 17, med henblik på salg til den endelige bruger, er fritaget for afgift.

Stk. 7. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse efter stk. 1-6.«

14. I § 7, stk. 1, ændres »pakninger (beholdere) og poser« til: »afgiftspligtige varer«.

15. I § 7 a, stk. 1, ændres to steder »pakningerne (beholderne) eller poserne« til: »varerne«.

16. I § 7 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Varemodtagere, der modtager afgiftspligtige varer svarende til en afgift på under 2.500 kr. pr. kalenderår, skal ikke anmeldes efter stk. 1 hos de statslige told- og skattemyndigheder, afgive anmeldelse eller indbetale afgiften.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

17. § 9, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Andre registrerede virksomheder skal føre regnskab over tilgang af uberigtigede varer og udlevering samt forbrug af afgiftspligtige varer. Virksomhederne skal holde lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer.«

18. I § 15, stk. 5, ændres to steder »detailsalgspakninger« til: »emballager«.

19. I § 18, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 3, stk. 1, 1. pkt.,» til: »§ 3, stk. 1, 4 eller 7«.

20. I § 18, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 3, stk. 1,» til: »§ 3, stk. 6,».

21. I § 21 b, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt efter § 2, stk. 3-8.«

Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-8.

§ 2

Stk 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog stk. 3.

Stk 2. Loven finder anvendelse på varer, der fra og med den 1. januar 1999 udleveres fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.

Stk. 3. Virksomheder, der fremstiller salgsemballage eller multipak til de varer, der er nævnt i § 1, nr. 2, og virksomheder omfattet af § 3, stk. 4 eller 7, i lov om afgift af visse emballager samt visse poser af papir eller plast m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, skal senest den 1. december 1998 anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Virksomheder, der skal registreres efter stk. 3, skal opgøre lagerbeholdningen pr. 1. januar 1999 af varer, der bliver afgiftspligtige efter § 1, stk. 1, i lov om afgift af visse emballager samt visse poser af papir eller plast m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2. Virksomhederne skal indsende opgørelsen over lagerbeholdningerne af afgiftspligtige varer til de statslige told- og skattemyndigheder senest 15. januar 1999.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for opgørelsen efter stk. 4.

Stk. 6. De i stk. 4 nævnte virksomheder skal give de statslige told- og skattemyndigheder adgang til at kontrollere de indsendte opgørelser ved eftersyn af lagre, forretningsbøger m.v. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp.

Stk. 7. Virksomheder, der er registreret efter § 3, stk. 1 eller 2, i lov om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir eller plast m.v., og som efter lovens ikrafttræden ikke med henblik på salg vil fremstille afgiftspligtige poser eller varer omfattet af § 1, nr. 1 eller 2, i lov om afgift af visse emballager samt visse poser af papir eller plast m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, eller drive mellemhandel med sådanne ubrugte varer, skal afmeldes fra registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 8 . Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen efter stk. 6, straffes med bøde.

Stk. 9 . Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir eller plast m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 1994, som ændret ved § 11 i lov nr. 1098 af 29. december og § 7 i lov nr. 1107 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om afgift af visse emballager samt visse poser af papir eller plast m.v.«.

2. § 1, stk. 1, affattes således:

»Der svares afgift til statskassen af salgsemballager og multipak med et rumindhold på under 50 liter til følgende varer:

1) Spiritus, vin og frugtvin samt øl.

2) Mineralvand, limonade og andre varer, som er tilsat kulsyre, henhørende under position 2201 og 2202 i EU's kombinerede nomenklatur.

3) Mineralvand, limonade og andre varer, som ikke er tilsat kulsyre, henhørende under position 2201 og 2202, saft og most samt koncentrater, der anvendes til fremstilling heraf.

4) Vand.

5) Eddike og spiseolie.

6) Denatureret sprit.

7) Sæbe, vaske-, rengørings- og rensemidler, pudse-, poler- og skuremidler samt andre varer henhørende under position 3401, 3402 og 3405.

8) Smøremidler og andre varer henhørende under position 3403 samt varer, der er afgiftspligtige i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter.

9) Bekæmpelsesmidler, der er afgiftspligtige i henhold til lov om afgift af bekæmpelsesmidler.

10) Maling, lakker, farvestof, kit- og spartelmasse samt andre varer henhørende under position 3208 - 3210 og 3214.

11) Parfumevarer, kosmetik og toiletmidler samt andre varer henhørende under position 3303 - 3307.

12) Kølervæske til motorer og sprinklervæske.

14) Mælk og mejeriprodukter henhørende under position 0401 - 0403 og 0405, dog bortset fra flydende sød-, let-, skummet- og kærnemælk.

15) Margarine og andre varer henhørende under position 1517.

16) Legetøj henhørende under position 9501-9503.

17) Hunde- og kattefoder henhørende under position 2309.10.

18) Saucer, sennep og andre varer henhørende under position 2103 samt tomatpure og tomatsaft henhørende under position 2002.«.

3. § 1, stk. 2-4, ophæves.

5. I § 2 indsættes som stk. 3-5 :

» Stk. 3 . For salgsemballager og multipak omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3-18, bortset fra de af stk. 1 og 2 omfattede beholdere, betales der afgift efter vægt. Afgiften udgør for emballage af:

pr. kg 1) papir, karton, pap og tekstiler 7 kr. 84 øre 2) plast 11 kr. 31 øre 3) aluminium 7 kr. 42 øre 4) hvidblik og andre stålemballager 2 kr. 50 øre 5) glas og keramik 57 øre 6) laminat 10 kr. 53 øre 7) træ 3 kr. 92 øre

Stk . 4. I den afgiftspligtige vægt efter stk. 3 indgår alle dele af emballagen. Hvis emballagen består af flere materialer, beregnes afgiften som summen af afgifterne af hvert enkelt materiale. Udgør et materiale mere end 95 pct. af emballagens vægt, kan afgiften beregnes efter satsen for dette materiale og efter emballagens samlede vægt.

Stk . 5. For emballage eller emballagedele, der består af sammensatte materialer, som ikke kan skilles ad, beregnes afgiften efter afgiftssatsen for laminatemballage, jf. dog stk. 4, 3. pkt.«.

6. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk 3. Virksomheder, der pakker eller aftapper varer nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-18, kan anmelde sin virksomhed til registrering.

Stk. 4. Virksomheder som nævnt i stk. 1-3, der har et årligt salg af afgiftspligtige varer svarende til en afgift på under 500 kr. skal ikke registreres eller betale afgift.

Stk . 5. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftslovens § 47, stk. 2, og som her til landet sælger afgiftspligtige varer ved fjernsalg, skal registreres efter denne lov hos de statslige told og skattemyndigheder.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

7. § 3 a affattes således:

»Registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at modtage ubrugte afgiftspligtige varer.«.

8. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Registrerede virksomheders forbrug af egne ubrugte varer sidestilles med udlevering.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

9. § 5, stk. 1 , nr. 3 affattes således:

»3. varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra denne er gået tabt ved brand, brækage eller lignende,».

10. I § 6, stk. 2, ændres: »kan meddele aftapningsvirksomheder og mellemhandlere« til: »meddeler virksomheder, der ikke er registreret efter § 3,».

11. § 6, stk. 4, affattes således:

» Stk . 4. De statslige told- og skattemyndigheder meddeler virksomheder bevilling til godtgørelse af den erlagte afgift af beholdere omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2, der brugte leveres tilbage til fornyet anvendelse i udlandet. For beholdere med et rumindhold over 60 cl kan der dog kun meddeles bevilling til godtgørelse af 80 pct. af den erlagte afgift. Det er en betingelse for godtgørelsen, at beholderne eller tilsvarende beholdere er modtaget fra udlandet og afgiftsberigtiget af virksomheden mindre end 1 år, før de leveres tilbage.«.

12. § 6, stk. 7, ophæves.

13. I § 7, stk. 1, ændres: »pakninger (beholdere) og poser« til: »afgiftspligtige varer«.

14. I § 7 a, stk. 1, ændres to steder: »pakningerne (beholderne) eller poserne« til: »varerne«.

15. I § 7 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Varemodtagere, der modtager afgiftspligtige varer svarende til en afgift på under 500 kr. pr. kalenderår, skal ikke anmeldes efter stk. 1 hos de statslige told- og skattmyndigheder, afgive anmeldelse eller indbetale afgiften.«.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

16. § 9, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Andre registrerede virksomheder skal føre regnskab over tilgang af uberigtigede varer og udlevering samt forbrug af afgiftspligtige varer. Virksomhederne skal holde lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer.«.

17. I § 18, stk. 1, nr. 2, indsættes efter: »§ 3, stk. 1, 1. pkt.,»: »og stk. 5,».

18. I § 21 b, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt efter § 2, stk. 3-5.«.

Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.

§ 2

Stk 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog stk. 3. § 1, nr. 12, træder dog i kraft den 1. januar 2000.

Stk 2. Loven finder anvendelse på varer, der fra og med den 1. januar 1999 udleveres fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet. § 1, nr. 11, finder dog anvendelse på beholdere, der leveres tilbage til udlandet fra og med den 1. januar 2000.

Stk. 3. Virksomheder, der fremstiller salgsemballage eller multipak til de varer, der er nævnt i § 1, nr. 2, og virksomheder omfattet af § 3, stk. 5, i lov om afgift af visse emballager samt visse poser af papir eller plast m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, skal senest den 1. december 1998 anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder. § 3, stk. 1, 2 pkt., stk. 2 og 3, der bliver stk. 6, i lov om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir eller plast m.v., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Virksomheder, der skal registreres efter stk. 3, skal opgøre lagerbeholdningen pr. 1. januar 1999 af varer, der bliver afgiftspligtige efter § 1, stk. 1, i lov om afgift af visse emballager og visse poser af papir eller plast m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2. Virksomhederne skal indsende opgørelsen over lagerbeholdningerne af afgiftspligtige varer til de statslige told- og skattemyndigheder senest 15. januar 1999.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for opgørelsen efter stk. 4.

Stk. 7 . Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen efter stk. 6, straffes med bøde.

Stk. 8 . Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I forbindelse med finanslovsforhandlingerne i december 1997 blev det aftalt mellem regeringen, CD, SF og J. Haugaard, at emballageafgiften skulle ændres ved et lovforslag, der skulle fremsættes i folketingsåret 1997/98.

Parterne aftalte, at: »regeringen arbejder på, inden for uændrede provenumæssige rammer, at få vedtaget i denne folketingssamling en materialeafhængig emballageafgift på et nærmere angivet område, der senere søges udvidet. Den nye afgift skal indebære en omlægning af den volumenbaserede afgift til en vægtbaseret afgift og dermed tilskynde til miljøvenlig adfærd. For flasker, som indgår i de eksisterende retursystemer, kan man dog forestille sig andre løsninger. Regeringen forpligter sig til løbende at orientere SF og CD om arbejdet.«.

Med henblik på at udmønte ovenstående aftale foreslår regeringen, at den nuværende volumenbaserede afgift på flasker og dunke erstattes med en vægtbaseret afgift, således at der kommer afgiftssatser på papir, karton, pap og tekstiler, glas og keramik, plast, laminat, aluminium, blik og træ.

Det foreslås endvidere, at afgiften på flasker og dunke erstattes af en afgift på emballager til udvalgte varegrupper. Herved opnås der en afgiftsmæssig ligestilling af alle typer emballager, der anvendes til en bestemt type varer. Det er en videreførsel af det princip, som gælder på afgiftens oprindelige område - drikkevarer m.v. Det er endvidere i overensstemmelse med Miljøstyrelsens, Skatteministeriets og Told Skats redegørelse om indførelse af en administrerbar emballageafgift. I denne redegørelse anbefales det, at man gennemfører ændringerne i emballageafgiften ved trinvist at lægge afgift på emballager til udvalgte varegrupper, og at man begynder med varegrupper, som mængdemæssigt er af stor betydning. Det foreliggende forslag tager hovedsageligt udgangspunkt i det eksisterende afgiftsområde, og omfatter en række emballagetunge produkter. Herved får man mulighed for at indhøste tekniske og miljømæssige erfaringer med afgiftens virkninger inden for et mindre område og efterfølgende muligheder for at justere afgifterne, inden de udbredes til flere eller alle varegrupper.

Med udgangspunkt i ovennævnte redegørelse foreslås det, at salgsemballager til maling, kosmetik, visse mejeriprodukter, margarine, sæbe og rengøringsmidler, kølervæske, bekæmpelsesmidler, kemikalieprodukter, smøreolier og andre olieprodukter, legetøj, hunde- og kattefoder og saucer m.v. bliver afgiftspligtige. Herved opnår man bl.a., at de mulige afgrænsnings- og konkurrenceforvridningsproblemer, som flaske- og dunkeafgiften kan give anledning til, fjernes, og samtidig får man afprøvet de nye vægtbaserede afgifter på større, men forholdsvis vel afgrænsede områder.

Omlægningen til en vægtbaseret afgift kræver et væsentligt lavere afgiftsniveau end det hidtil gældende, idet et for højt afgiftsniveau kan have utilsigtede miljømæssige konsekvenser. Der foreslås derfor vægtbaserede afgiftssatser, der indebærer, at 1 liter emballeret vare gennemsnitligt belastes med ca. 31 øre excl. moms, uanset hvilket materiale varen er emballeret i. Til sammenligning belastes en flaske eller dunk af glas og plast, der kan rumme 1 liter, efter de gældende regler med 160 øre excl. moms.

Herudover foreslås det, at afgiften af emballager til læskedrikke m.v. uden kulsyre, samt spiseolie, eddike og denatureret sprit også gøres vægtbaseret. Derimod ændres den volumenbaserede afgift for emballager til øl, vin, spiritus og læskedrikke med kulsyre ikke, idet disse emballager oftest forhandles i emballager, der indgår i retursystemer, hvor det er vigtigt at fastholde et højt afgiftsniveau.

Det foreslås endvidere, at afgiftsgodtgørelsen ved eksport af tomme vinflasker med henblik på fornyet anvendelse reduceres til 80 pct. af den betalte afgift. Den nuværende fulde afgiftsgodtgørelse giver eksport af brugt emballage en konkurrencemæssig for fordelagtig stilling i forhold til indsamling og genpåfyldning af flasker i Danmark.

Overordnet er det regeringens opfattelse, at forslaget vil bidrage til at mindske de problemer, som flaske- og dunkeafgiften har givet anledning til, samtidig med at der indhøstes erfaringer, som kan smidiggøre en eventuel senere udvidelse af det afgiftspligtige område til flere eller alle varegrupper.

Provenumæssige konsekvenser

Med dette forslag udvides emballageafgiftens dækningsområde, og afgiften omlægges delvist fra at være volumen til at være vægtbaseret. Den volumenbaserede afgift på emballager til øl, vin, spiritus og læskedrikke m.v. med kulsyre ændres ikke. Derimod flyttes læskedrikke m.v. uden kulsyre, denatureret sprit samt eddike og spiseolier fra volumenafgiften til den vægtbaserede afgift. Endelig ophæves den generelle afgift på flasker og dunke, og godtgørelsen på vinflasker, der eksporteres til udlandet med henblik på fornyet anvendelse, reduceres.

Emballageafgiften udvides til at omfatte salgsemballage til en række udvalgte varegrupper.

En opgørelse af grundlaget for den vægtbaserede emballageafgift er meget usikker. Usikkerheden kan henføres til emballagernes vægt, antallet af emballerede varer forbrugt i Danmark og emballagestatistikkernes fordeling mellem afgiftspligtige og afgiftsfri emballagetyper. Det er derfor forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over provenuet af emballageafgiften. Hertil kommer, at afgiften vil medføre en vis adfærdsmæssig tilpasning hos producenterne i retning af lettere emballager til en lavere afgift målt pr. stk.

Provenuskønnene er baseret på en række forskellige kilder. Dels har forskellige virksomheder indenfor affalds- og emballagebranchen foretaget opgørelser af emballagemængderne, dels har Danmarks Statistik opgørelser over forsyningsbalancer og forbrug af en lang række varer.

Ophævelsen af den generelle afgift på flasker og dunke vil umiddelbart medføre et provenutab på 335 mill. kr. Hertil kommer, at der tabes et provenu af den volumenbaserede afgift på læskedrikke m.v. uden kulsyre, eddike, spiseolier og denatureret sprit, der med stor usikkerhed kan skønnes at udgøre 170 mill. kr. På helårsbasis kan det således med usikkerhed skønnes, at det samlede provenutab er i størrelsesordenen 505 mill. kr. eksklusiv moms.

Den vægtbaserede afgift på de nye varegrupper samt læskedrikke m.v. uden kulsyre, spiseolier, eddike og denatureret sprit kan med stor usikkerhed skønnes at give et provenu på helårsbasis på 505 mill. kr. Heraf kan det skønnes, at afgiften på læskedrikke m.v. uden kulsyre, spiseolier, eddike og denatureret sprit bidrager med ca. 55 mill. kr. og det øvrige nye vareområde med ca. 425 mill. kr. Hertil kommer et provenu som følge af reduktionen af godtgørelsen for flasker, der eksporteres til udlandet med henblik på fornyet anvendelse, på ca. 25 mill. kr.

På helårsbasis såvel som for finansåret 1999 skønnes dette lovforslag således ikke at have provenumæssige konsekvenser bortset fra den nævnte provenugevinst på 25 mill. kr., som først får virkning fra 2000.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Såvel udvidelsen af det afgiftspligtige vareområde som forslaget om, at aftapnings- og påfyldningsvirksomheder skal kunne registreres som afgiftspligtige oplagshavere, medfører et øget antal registrerede oplagsvirksomheder.

Forslaget skønnes således at medføre engangsudgifter for ToldSkat på 1,9 mill. kr. til information og edb-udvikling. Hertil kommer årlige driftsudgifter på 0,2 mill. kr. samt et årligt merforbrug på 5 årsværk svarende til 1,8 mill. kr. til administration og kontrol.

Miljømæssige konsekvenser

Med dette forslag skabes der øgede incitamenter til at reducere vægten af de afgiftsbelagte emballager. Vægtafgiften vil tilskynde til at nedsætte mængden af materialeanvendelse til emballering af den enkelte vare. Herved opnås der et mindre emballageforbrug og som en direkte følge heraf mindre affaldsmængder.

Indførelsen af vægtindeks medfører reelt, at der lægges en afgift på plast, papir, glas mv. i den udstrækning disse materialer anvendes til at emballere de afgiftspligtige vareområder. Prisen på materialerne bliver dermed højere, hvorved produktionsomkostningerne forøges. Dette giver emballageproducenterne et større incitament til at forsøge at reducere materialeforbruget. Inden for hvert emballagemateriale har producenterne tilskyndelse til at reducere vægten af materiale pr. emballage for derved at reducere de med afgiften forøgede omkostninger.

Det foreslåede vægtindeks stiller i udgangssituationen den gennemsnitlige emballage til 1 liter vare afgiftsmæssigt ens uafhængigt af emballagematerialet. Således skal der i gennemsnit betales samme afgift pr. stk. for emballager af forskellige materialer men med samme volumen.

Afgiften kan i nogle tilfælde tilskynde til et skifte til andre emballagematerialer, hvor der er større mulighed for at reducere emballagens vægt og dermed reducere afgiften mv. Når der ikke ligger en afvejning af de enkelte emballagematerialers miljøbelastning i vægtindekset, kan afgiftsbetingede skift i anvendelsen af emballagematerialer ikke på forhånd vurderes. Et skift til et andet materiale kan være til gavn for miljøet, men kan ligeledes øge miljøbelastningen afhængigt af materialet.

Det foreslåede indeks er således ikke et såkaldt LCA-indeks baseret på en livscyklusvurdering af de enkelte emballagematerialers miljøbelastning. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at udarbejde et metodemæssigt og datamæssigt tilstrækkeligt velfunderet LCA-indeks. Regeringen ønsker på længere sigt at kunne supplere det ovennævnte afgiftsindeks med resultater fra LCA vurderinger af de enkelte materialer.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget indebærer en omlægning af den eksisterende afgift på flasker og dunke til at være en afgift på emballering af udvalgte varer. Herved opnås der en konkurrencemæssig ligestilling mellem forskellige former for emballering, og det sikres, at der ikke foretages samfundsøkonomisk uhensigtsmæssige skift fra afgiftsbelagte flasker og dunke til afgiftsfri alternative emballager.

For erhvervslivet som helhed medfører lovforslaget ikke nogen merbelastning, da der ikke gennemføres nogen samlet afgiftsforhøjelse. Da emballageafgiften pålægges alt indenlandsk forbrug af de omfattede varegrupper og afgiften godtgøres ved eksport vil afgiften som hovedregel kunne overvæltes på forbrugerne. Det skønnes, at langt den største del af afgiften påhviler de private husholdninger.

Erhvervene vil dog i begrænset omfang blive belastet direkte af afgiften som følge af, at også virksomhedernes egetforbrug af emballerede produkter, afgiftsbelægges.

Denne afgiftsbelastning vil variere fra erhverv til erhverv. De erhverv, der før dette lovforslag var belastet af afgiften på flasker og dunke, men som ikke belastes af den nye vægtbaserede afgift, vil umiddelbart få en gevinst. De erhverv, som ikke tidligere har betalt emballageafgift, vil derimod umiddelbart blive pålagt en afgiftsbyrde. For andre erhverv vil afgiftsbelastningen blive lempet eller forhøjet afhængigt af emballagernes vægt, størrelse og materiale.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervsministeriets Testpanel. Lovforslaget vil være administrativt neutralt for 92 pct. af virksomhederne, idet de vurderer, at deres administration ikke vil blive berørt af lovforslaget. Dermed berører lovforslaget kun 8 pct. af virksomhederne.

Af disse 8 pct. af virksomhederne er ca. 2/3 beskæftiget inden for detailhandel (undtagen biler) og engroshandel og agenturhandel (undtagen biler).

5 pct. af virksomhederne vurderer, at de vil få administrative byrder på engangsbasis. Byrderne er typisk prisændringer, kontooprettelse til bogføring af afgiften, opdeling og vejning af emballagen og henvendelse til udenlandske leverandører vedrørende de nødvendige oplysninger. Størstedelen af virksomhederne skal bruge under en time på de ekstra engangsopgaver.

Kun omkring 1 pct. af virksomhederne vil få behov for ekstern rådgivning - nogle på engangsbasis og andre løbende.

5,5 pct. af virksomhederne vurderer, at de vil få løbende administrative byrder som følge af lovforslaget. Byrderne er typisk i forbindelse med beregning, betaling og bogføring af afgiften. Ca. 2/3 af disse virksomheder skal bruge under en time pr. måned på de ekstra løbende opgaver.

Administrative konsekvenser

Forslagets regler for opgørelserne af emballagernes vægt er stort set identiske med de regler, der er gældende i Tyskland. Dette vil lette administrationen i de virksomheder, der er bekendt med det tyske system og som bliver omfattet af nærværende lovforslag. Det samme er i et vist omfang tilfældet for importører af varer, der af den udenlandske producent også eksporteres til Tyskland, idet producenten af disse varer vil skulle opgøre emballage mængderne til Tyskland på samme måde som ovenfor, dvs. den information, der kræves for at kunne beregne afgiften, burde allerede være tilstede.

Andre virksomheder og importører burde principielt være i besiddelse af oplysninger, som muliggør en afgiftsberegning, idet enhver producent eller importør af hhv. tomme og fyldte emballager, i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 298 af 20. april 1997 om visse krav til emballager, efter anmodning skal fremlægge oplysninger om materialer og stoffer anvendt i alle emballagekomponenter og vægten af de enkelte materialer anvendt til emballering pr. produktenhed. Det kan dog ikke afvises, at lovforslaget for disse virksomheder i en indkøringsfase vil medføre en vis administration i forbindelse med fremskaffelsen af de oplysninger, der skal danne grundlag for afgiftsberegningen.

Forslagets forhold til EU-retten

Ændringerne til en vægtbaseret afgift skal meddeles til EU-Kommissionen i henhold til Rådets direktiv af 22. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (83/189/EØF) samt i henhold til Rådets direktiv af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald.

Godtgørelsesordningen for udførsel af genbrugsflasker med henblik på genpåfyldning i udlandet kan rejse spørgsmål om overensstemmelse med EU-traktatens statsstøtteregler. Det er dog Skatteministeriets vurdering, at ordningen også efter nedsættelse af godtgørelsen til 80 pct. af afgiften er i overensstemmelse med traktaten.

Spørgsmålet om, hvorvidt den gældende afgiftsfritagelse for emballager til mejeriprodukter er i overensstemmelse med EU-traktatens statsstøtteregler overvejes for tiden i EU-Kommissionen på foranledning af et spørgsmål fra et EU-parlamentsmedlem. I forslaget begrænses afgiftsfritagelsen til kun at gælde for emballage til sød-, let- skumme- og kærnemælk. Det er tanken at orientere Kommissionen om denne ændring.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-3.

Efter forslaget er enhver form for salgsemballage og multipak med et rumindhold på under 50 l omfattet af afgiftspligten. Det afgørende for afgiftspligten er, om der er tale om emballering af varen med henblik på salg til den endelige bruger eller forbruger. Den endelige forbruger eller bruger kan være såvel en privat person som en virksomhed. F.eks. vil virksomheden være den endelige bruger, når et hotel indkøber sæbe, som anvendes på hotelværelserne til gæsternes fri disposition, når en frisør indkøber shampo til brug for vask af kundernes hår før klipning, når en mekaniker indkøber smøreolie, som anvendes ved reparation af kundernes biler, når en maler indkøber maling til brug i sin virksomhed, og når en bager indkøber ymer til anvendelse i sine brødprodukter.

Ved salgsemballage (primær emballage) forstås emballage, der er udformet på en sådan måde, at den på salgsstedet udgør en salgsenhed for den endelige bruger eller forbruger. Vareprøver, der ikke er beregnet til salg, og hvor emballagens art og form klart adskiller sig fra varer, der almindeligvis sælges, er derimod ikke afgiftspligtige. Ved multipak (sekundær emballage) forstås emballage udformet på en sådan måde, at den på salgsstedet udgør en samling af et vist antal salgsenheder, uanset om den sælges sådan til den endelige bruger eller forbruger, eller om den kun bruges til at fylde hylderne på salgsstedet. Dobbeltemballering af varer er dermed fuldt ud omfattet af afgiften. Derimod er transportemballage (tertiær emballage) ikke omfattet af afgiftspligten. Ved transportemballage forstås emballage til håndtering og transport af et antal salgsenheder eller multipakemballager. Transportemballage sikrer varerne imod skader ved håndtering og transport af varerne. Disse definitioner svarer til definitionerne på emballager i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om visse krav til emballager og i EU's emballagedirektiv.

Det foreslås, at salgsemballager og multipak med et rumindhold på 50 liter og derover skal være afgiftsfri.

Baggrunden herfor er, at visse store emballager kan betegnes som transportemballage såvel som multipak eller salgsemballage. Med en øvre litergrænse skabes der en klar afgrænsning. Efter de hidtidige regler har der i praksis været fastsat forskellige litergrænser med henblik på at afgrænse detailsalgsemballage fra anden emballage. Efter forslaget afløses denne praksis nu af den faste litergrænse på 50.

Lovens titel foreslås ændret som følge af denne præcisering af afgiftsgrundlaget.

Afgiftsfritagelsen for flasker og dunke til emballering af medicin foreslås ophævet, da den bliver overflødig ved omlægning af afgiften til at være baseret på varegrupper.

Den særlige bemyndigelsesregel om afgiftspligt af halvfabrikata foreslås ophævet, da den bliver overflødig, når det samtidig foreslås, at ikke kun emballageproducenter, men også virksomheder, der emballerer varer, kan registreres som afgiftspligtige.

Smør m.v. og visse mælkeprodukter foreslås omfattet af den vægtbaserede afgift bortset fra flydende sød-, let-, skummet- og kærnemælk. Mejeriprodukter har hidtil været fuldt ud fritaget for afgiften på flasker og dunke. Med den fortsatte afgiftsfritagelse for sød-, let-, skummet- og kærnemælk tages der hensyn til børnefamiliernes mælkeforbrug.

Ved omlægningen til en vægtbaseret afgift sænkes afgiftsniveauet væsentligt, og der er derfor ikke behov for fuldt ud at videreføre den afgiftsfritagelse for alle mejeriprodukter, som oprindeligt blev indført af hensyn til børnefamiliernes økonomi.

Afgiften omlægges fra at være en afgift på bestemte emballagetyper (flasker og dunke) til at være en afgift på alle former for emballage, som anvendes til emballering af bestemte varer. Det betyder, at enhver form for emballering bliver afgiftspligtig, såfremt der er tale om emballering af en vare, som er omfattet af bestemmelsen. Herved sikres der konkurrencemæssig neutralitet mellem forskellige former for emballering. Denne form for afgrænsning af det afgiftspligtige område svarer til den, der allerede anvendes på lovens oprindelige anvendelsesområde, dvs. drikkevareemballage m.v.

Der foreslås tolv nye afgiftspligtige vareområder. Der er i vid udstrækning tale om vareområder, som allerede er omfattet af den gældende afgift på flasker og dunke. Producenterne af disse varer vil derfor i tilsvarende omfang allerede være registrerede efter loven. Vareområderne er karakteriseret ved at være forholdsvis afgrænselige, hvilket er en administrativ fordel for virksomheder og myndigheder. Endelig er der for disse varegruppers vedkommende altovervejende tale om faste emballager. Det gør det lettere at sikre, at vægtindekserne bliver neutrale m.h.t. materialevalg.

Det foreslås, at det afgiftspligtige vareområde udvides til at omfatte emballager til:

- Alle former for sæbe og rengøringsmidler, uanset om disse midler er i flydende eller i fast form, poler- og pudsemidler, herunder skurepulver m.v., samt andre lignende varer.

- Smøremidler til f.eks. maskiner, motorer og apparater, præparater til olie- og fedtbehandling af tekstiler, læder m.v., visse hudsmøremidler samt varer, der er afgiftspligtige efter mineralolieafgiftsloven.

- Bekæmpelsesmidler omfattet af lov om afgift af bekæmpelsesmidler, d.v.s. bl.a. insektbekæmpelsesmidler, afsvampningsmidler, ukrudtsmidler og plantevækstsregulatorer.

- Maling og lakker, limfarve og lignende samt tilberedte koldtvandsfarver, kit, spartelmasse og lignende.

- Parfumevarer, kosmetik og toiletmidler såsom parfume og toiletvand, sminke, hårplejemidler, deodoranter, tandpasta m.v. samt badesalt og lignende.

- Kølervæske til motorer og sprinklervæske.

- Kemiske stoffer og produkter, der er omfattet af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring. Emballeringen af de nævnte stoffer og produkter er afgiftspligtig, uanset i hvilket omfang der stilles særlige krav til klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring.

- Mælk og mejeriprodukter, herunder produkter der er koncentreret eller sødet. Afgiftspligten omfatter bl.a. smør, fløde, syrnede mælkeprodukter, bortset fra flydende sød-,let-, skummet- og kærnemælk, som foreslås fritaget for afgift. Det skyldes som nævnt ovenfor hensynet til børnefamiliernes forbrug af mælk.

- Margarine og andre fedtstoffer.

- Legetøj, herunder trehjulede cykler, dukkevogne, dukker, dukkehuse, legetøjsbiler, legetøjsvåben, byggeklodser, tinsoldater, puslespil, elektriske tog, rangler og modeller af skibe etc. til legebrug.

- Hunde- og kattefoder.

- Saucer og tilberedte varer til fremstilling af saucer, sammensatte smagspræparater, sennepsmel og tilberedt sennep. Afgiftspligten omfatter bl.a. sojasauce, tomatketchup og andre tomatsaucer, mayonnaise, salatdressinger, bernaisesauce, sellerisalt, flydende mangochutney, aromatisk bitter, tomatpure og tomatsaft.

For så vidt angår mineralvand og limonade forslås en præcisering af afgiftsgrundlaget i form af en henvisning til EUs kombinerede nomenklatur. Henvisningen indebærer samtidig den udvidelse i forhold til den gældende bestemmelse, at emballage til kakaomælk omfattes af afgiften.

Til nr. 4.

Med lovforslaget bevares de hidtidige volumenbaserede afgiftssatser for emballager til vin, øl, spiritus og mineralvand og andre læskedrikke med kulsyre, mens emballager til vand, most, juice, mineralvand uden kulsyre, eddike, spiseolie og denatureret sprit overføres til den foreslåede vægtbaserede afgiftsskala.

Emballager til vin, øl, spiritus og mineralvand og andre læskedrikke med kulsyre er i vid udstrækning omfattet af indsamlings- og genanvendelsessystemer. De høje volumenbaserede afgifter på emballagerne til disse varer er med til at sikre økonomien i de nævnte systemer, idet de gør det rentabelt at genanvende flaskerne så mange gange som muligt. Med henblik på fortsat at sikre indsamling og genanvendelse foreslås det, at disse varer forbliver i det volumenbaserede system.

Det foreslås endvidere, at emballager, der er godkendt af Miljøstyrelsen til at indgå i pantsystemer, skal betale afgift efter de volumenbaserede afgifter, uanset at det er læskedrikke uden kulsyre, der påfyldes emballagen.

For de varer, der bibeholdes i det volumenbaserede system, er det fortsat kun beholderen, der er afgiftspligtig.

Til nr. 5.

Det foreslås, at afgiften for salgsemballager og multipak til mineralvand uden kulsyre, vand, most og juice, eddike, spiseolie, denatureret sprit og de tolv nye varegrupper, der er nævnt under nr. 2 i lovforslaget, beregnes efter emballagens samlede vægt på grundlag af 7 materialeafhængige satser for emballage af henholdsvis papir, karton, pap og tekstiler, plast, aluminium, blik og andre stålemballager, glas og keramik, laminat og træ.

Laminat er emballage fremstillet af sammensatte materialer, hvor ingen materialetype overstiger 95 pct. af emballagens samlede vægt. Ved sammensatte materialer forstås materialer, der er sammensat af f.eks. papir og plast eller af aluminium og plast. En emballage, der er sammensat af forskellige plasttyper, betragtes ikke som en laminat, men derimod som plast.

Alle dele af salgsemballagen er afgiftspligtig, dvs. både låg, flaske og etiket til f.eks. denatureret sprit er afgiftspligtig. Hvis emballagen består af flere materialer, beregnes afgiften ved først at multiplicere vægten af de enkelte materialedele med den respektive sats og derefter addere. Dvs. afgiften for en salgsemballage, der består af en glasflaske med aluminiumslåg indpakket i karton, som vejer hhv. 0,4 kg, 0,02 kg og 0,1 kg, udgør 1,1604 kr. Såfremt et enkelt materiale udgør mere end 95 pct. af emballagens vægt, kan afgiften beregnes efter satsen for dette materiale alene og efter emballagens samlede vægt.

Emballage eller emballagedele, der består af sammensatte materialer, der ikke kan skilles ad, kan afregnes efter afgiftssatsen for laminatemballage. Består f.eks. en salgsemballage til parfume af en flaske af glas, en prop af metal med plastindlæg, der ikke kan adskilles fra proppen, og en papkarton, skal der betales glasafgift af flasken, laminatafgift af proppen og papafgift af kartonen. Udgør et materiale mere end 95 pct. af emballagens vægt, beregnes afgiften dog ligeledes ud fra dette materiale og efter emballagens samlede vægt.

Afgiftssatserne pr. kg er bestemt ud fra, at en liter emballeret vare uanset indpakningsmaterialet skal belastes med en afgift på ca. 31 øre. Dette er beregnet ved hjælp af det indeks, som Miljøstyrelsen har fået udarbejdet med henblik på nærværende lovforslag. I tabel 1 nedenfor er indekset for de seks materialekategorier, som indgik i beregningen af indekserne, angivet tillige med afgiften pr. kg samt den gennemsnitlige emballagevægt pr. liter emballeret vare.

Afgiftssatserne er differentieret ved hjælp af indekset, og som det fremgår, har tunge emballagematerialer, f.eks. glas, en lav indeksværdi som følge af, at der gennemsnitligt anvendes ca. 545 g glas til at emballere en liter, hvilket igen indebærer, at afgiftssatsen for glas skal være lav.

Tabel 1

--------------------------------------------------------------------- Indeks afgift. kg emballage afg. kr kr. pr. kg pr. l embal. vare . pr. l --------------------------------------------------------------------- papir/pap og karton 1375 7,84 0,0396 0,311 --------------------------------------------------------------------- glas 100 0,57 0,5450 0,311 --------------------------------------------------------------------- plast 1984 11,3 0,0275 0,311 --------------------------------------------------------------------- aluminium 1302 7,42 0,0419 0,311 --------------------------------------------------------------------- blik 438 2,50 0,1250 0,312 --------------------------------------------------------------------- laminat 1847 10,53 0,0295 0,311 ---------------------------------------------------------------------

Den volumenbaserede afgift videreføres som nævnt under bemærkningerne til nr. 4 for emballager til øl, vin, spiritus og læskedrikke med kulsyre.

Til nr. 6.

Efter de gældende regler er det kun emballageproducenterne, som skal registreres som afgiftspligtige. Som følge af omlægningen til en vægtbaseret afgift foreslås det, at også de virksomheder, som pakker og aftapper varer på emballage, kan registreres som afgiftspligtige.

Det foreslås endvidere, at virksomheder med et årligt salg, der ville føre til en samlet afgift på under 500 kr., hverken skal registreres eller betale afgift af varerne.

Der foreslås endelig en regel, som sikrer, at virksomheder, der driver postordresalg eller lignende fra udlandet til kunder i Danmark, skal registreres som afgiftspligtige, hvis deres salg af varer til danske kunder overstiger 280.000 kr. årligt. Det betyder, at hvis en virksomheds momspligtige fjernsalg overstiger 280.000 kr., og hvis der i dette salg er indeholdt emballageafgiftspligtige varer, skal virksomheden betale emballageafgift. Reglen findes i momsloven og i flere andre punktafgiftslove og skal sikre imod forvridning af konkurrencebetingelserne.

Til nr. 7-10 og 16.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at de virksomheder, der emballerer varer (tapper, pakker og fylder emballager), kan registreres som afgiftspligtige.

Det foreslås, at der betales afgift af disse virksomheders forbrug af egne varer. I disse tilfælde indtræder afgiftspligten ved emballeringen af de varer som er nævnt i denne lovs § 1, nr. 2. Det vil sige, at emballagen er afgiftsfri, så længe den ikke er anvendt til emballering. Da der ofte er tale om et vist spild af emballage i forbindelse med pakning og tapning, foreslås det, at virksomhederne kan fradrage dette tab i den afgiftpligtige mængde.

Det foreslås samtidig, at lageret af afgiftsberigtigede varer skal holdes adskilt fra lageret af uberigtigede varer, det vil for det første sige, at tomme afgiftsfri emballager skal holdes adskilt fra fyldte afgiftsberigtigede emballager, og for det andet at tomme afgiftsfri emballager skal holdes adskilt fra tomme afgiftsberigtigede emballager, idet der kun skal svares afgift første gang en genbrugsemballage tages i brug.

Med forslaget sidestilles virksomheder, der pakker og tapper varer som nævnt i § 1, nr. 2, med virksomheder, der modtager de samme varer i emballeret stand fra udlandet.

Til nr. 11.

Efter de gældende regler kan der opnås godtgørelse af den fulde afgift, når brugt drikkevareemballage sendes retur til udlandet med henblik på fornyet anvendelse. Det skyldes, at importeret påfyldt emballage modsvarende pålægges emballageafgift, uanset om der er tale om genanvendt emballage. Langt hovedparten af de tomme emballager, der eksporteres til udlandet med henblik på genanvendelse, er vinflasker.

Imidlertid genpåfyldes vinflasker, der indgår i pant og retursystemer i Danmark, typisk 5 gange. Det vil sige, at afgiftsbelastningen som følge af emballageafgiften har været omkring 30 øre, hver gang flasken incl. vin er blevet solgt. Hvis en tilsvarende flaske derimod er blevet genpåfyldt 5 gange i f.eks Tyskland og efterfølgende bliver udført til udlandet igen, vil afgiftsbelastningen blive 0 øre, hver gang flasken er blevet solgt, da afgiften godtgøres, når flasken udføres til udlandet med henblik på genpåfyldning. For at ligestille vin, der aftappes i Danmark, og vin, der importeres på flasker, foreslås det derfor, at godtgørelsen reduceres til 80 procent af afgiften.

Efter forslaget fastholdes den fulde godtgørelse ved eksport af øl- og sodavandsflasker m.v. Det skyldes, at der på dette område er en rimelig konkurrencemæssig ligestilling mellem eksport af flasker og indenlandsk indsamling og genpåfyldning. Det skyldes, at øl- og sodavandsflasker genpåfyldes et langt større antal gange end vinflasker.

Det foreslås endvidere, at alene emballager omfattet af den volumenbaserede afgiftssats kan opnå denne afgiftsgodtgørelse. Det skyldes først og fremmest, at der ikke er behov for denne regel for emballage uden for drikkevareområdet, hvor der formentlig ikke forekommer eksport med henblik på genpåfyldning. Hertil kommer, at det ville være administrativt besværligt at tilbagebetale en vægtbaseret afgift, som yderligere er på et væsentligt lavere niveau end den volumenbaserede afgift.

Det foreslås, at forslaget om nedsættelse af godtgørelsen først får virkning fra 1. januar 2000. Hermed får virksomhederne en vis periode til at omstille sig til de ændrede vilkår for indsamling og genbrug af flasker.

Til nr. 12.

Skatteministeren kan fastsætte regler om godtgørelse af afgift af 70 cl's vinflasker, som ikke må markedsføres efter 31. december 1988. Bestemmelsen foreslås ophævet, da den ikke længere har betydning.

Til nr. 13-14.

Der er tale om konsekvensændringer.

Til nr. 15.

Der foreslås en mindstegrænse for afgiftspligt for importører, svarende til den mindstegrænse, der er foreslået for emballageproducenter og påfyldningsvirksomheder, jf. ovenfor nr. 6. Hvis den samlede afgift på årsbasis ville have været under 500 kr., fritages virksomheden for afgift.

Til nr. 17.

Ved forslaget udvides straffebestemmelserne til også at omfatte overtrædelse af bestemmelsen om registrering ved fjernsalg, jf. forslagets nr. 6.

Til nr. 18.

Det foreslås, at Landsskatteretten får kompetence til at behandle klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans af spørgsmål om den afgiftspligtige vægt af en emballage.

Til § 2

Efter forslaget træder loven i kraft den 1. januar 1999. Forslaget om nedsættelsen af godtgørelsen ved udførsel af vinflasker foreslås dog først at træde i kraft 1. januar 2000.

Det foreslås, at virksomheder, der skal registreres, fordi de fremstiller emballager, der bliver afgiftspligtige efter de nye regler, skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder senest den 1. december 1998. De nævnte virksomheder skal pr. 1. januar 1999 opgøre lageret af de produkter, der bliver afgiftspligtige ved udlevering fra lovens ikrafttræden.

Med henblik på at lette den administrative byrde for detailhandlere og andre ikke registreringspligtige foreslås de nye regler indført uden opgørelses- og overgangsregler. Det betyder, at detailhandlere og andre ikke-afgiftspligtige ikke skal foretage lageropgørelse med henblik på godtgørelse af betalt afgift efter de gamle regler og betaling af afgift efter de nye regler. Det skønnes, at de foreslåede afgiftssatser er så beskedne, at det ikke er nødvendigt med afgiftspligtige lageropgørelser hos detailhandlere m.v. Ligeledes skønnes det, at der går så lang tid mellem lovens vedtagelse og de nye reglers ikrafttræden, at det ikke er nødvendigt at godtgøre gammel afgift. Virksomhederne har mulighed for at tilpasse deres lager inden de nye reglers ikrafttræden.

Der er endvidere indsat bestemmelser om kontrol mv., der i det store og hele svarer til kontrolbestemmelserne i de andre punktafgiftslove.

Skriftlig fremsættelse (2. juni 1998)

Skatteministeren (Ole Stavad):

Herved tillader jeg mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir eller plast m.v. (Vægtbaseret emballageafgift).

(Lovforslag nr. L 90).

I forbindelse med finanslovsforhandlingerne i december 1997 aftalte regeringen med SF, CD og det daværende folketingsmedlem Jacob Haugaard, at emballageafgiften skulle ændres til en vægtbaseret afgift.

Regeringen fremlægger derfor nu dette forslag, som går ud på, at den nuværende volumenbaserede afgift på flasker og dunke erstattes med en vægtbaseret afgift, således at der kommer afgiftssatser på papir, karton, pap og tekstiler, glas og keramik, plast, laminat, aluminium, blik og træ.

Det foreslås endvidere, at afgiften på flasker og dunke erstattes af en afgift på emballager til udvalgte varegrupper. Herved opnås der en afgiftsmæssig ligestilling af alle typer emballager, der anvendes til bestemte typer varer. Det foreslås, at salgsemballager til maling, kosmetik, visse mejeriprodukter, margarine, sæbe og rengøringsmidler, kølervæske, bekæmpelsesmidler, kemikalieprodukter, smøreolier og andre olieprodukter, legetøj, hunde- og kattefoder og saucer m.v. bliver afgiftspligtige.

Herved får man mulighed for at indhøste tekniske og miljømæssige erfaringer med afgiftens virkninger inden for et mindre område og efterfølgende muligheder for at justere afgifterne, inden de udbredes til flere eller alle vare grupper.

Udover de nævnte varegrupper foreslås det, at afgiften af emballager til læskedrikke m.v. uden kulsyre, samt spiseolie, eddike og denatureret sprit overføres fra den volumenbaserede til den vægtbaserede afgift. Derimod foreslås der ikke ændringer af den volumenbaserede afgift for emballager til øl, vin spiritus og læskedrikke med kulsyre, fordi disse varer oftest forhandles i emballager, der indgår i retursystemer, hvor det er vigtigt at fastholde et højt afgiftsniveu.

De foreslåede vægtbaserede afgiftssatser indebærer, at 1 liter emballeret vare gennemsnitligt belastes med ca. 31 øre excl. moms, uanset hvilket materiale varen er emballeret i. Til sammenligning belastes en flaske eller dunk af glas eller plast, der kan rumme 1 liter, efter de gældende regler med 160 øre excl. moms.

Der foreslås endelig en nedsættelse af den afgiftsgodtgørelse, der ydes ved udførsel af vinflasker m.v. til genpåfyldning i udlandet. Godtgørelsen er i dag 100 pct. hvilket foreslås nedsat til 80 pct. Denne ændring er foreslået at skulle træde i kraft 1. januar 2000, så branchen får tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de nye regler.

Lovforslagets øvrige regler foreslås at træde i kraft den 1. januar 1999.

Det er regeringens ønske, at lovforslaget kan blive vedtaget i denne samling, så virksomhederne får god tid til at omstille sig til de nye regler fra og med årsskiftet. Forslaget har været sendt til høring i brancheorganisationerne, og jeg beder om Tingets forståelse for, at der også efter fremsættelsen kan komme forslag om forbedringer af lovforslaget fra brancheorganisationerne. Jeg kan give tilsagn om at medvirke konstruktivt til at behandle de forslag, der måtte komme.

Lovforslaget skønnes at være provenuneutralt bortset for 1999, hvor der skønnes et provenutab på omkring 25 mill. kr. som følge af den forskudte ikrafttræden af nedsættelsen af afgiftsgodtgørelsen for udførsel af flasker.

Forslaget vurderes til at være i overensstemmelse med EU-retten.

Idet jeg iøvrigt henviser til bemærkningerne i lovforslaget, skal jeg anbefale det til Tingets velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

I lov om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir eller plast m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 1994, som ændret ved § 11 i lov nr. 1098 af 29. december og § 7 i lov nr. 1107 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:

§ 1

2. § 1, stk. 1, affattes således:

»Der svares afgift til statskassen af salgsemballager og multipak med et rumindhold på under 50 liter til følgende varer:

1) Spiritus, vin og frugtvin samt øl.

2) Mineralvand, limonade og andre varer, som er tilsat kulsyre, henhørende under position 2201 og 2202 i EU's kombinerede nomenklatur.

3) Mineralvand, limonade og andre varer, som ikke er tilsat kulsyre, henhørende under position 2201 og 2202, saft og most samt koncentrater, der anvendes til fremstilling heraf.

4) Vand.

5) Eddike og spiseolie.

6) Denatureret sprit.

7) Sæbe, vaske-, rengørings- og rensemidler, pudse-, poler- og skuremidler samt andre varer henhørende under position 3401, 3402 og 3405.

8) Smøremidler og andre varer henhørende under position 3403 samt varer, der er afgiftspligtige i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter.

9) Bekæmpelsesmidler, der er afgiftspligtige i henhold til lov om afgift af bekæmpelsesmidler.

10) Maling, lakker, farvestof, kit- og spartelmasse samt andre varer henhørende under position 3208 - 3210 og 3214.

11) Parfumevarer, kosmetik og toiletmidler samt andre varer henhørende under position 3303 - 3307.

12) Kølervæske til motorer og sprinklervæske.

14) Mælk og mejeriprodukter henhørende under position 0401 - 0403 og 0405, dog bortset fra flydende sød-, let-, skummet- og kærnemælk.

15) Margarine og andre varer henhørende under position 1517.

16) Legetøj henhørende under position 9501-9503.

17) Hunde- og kattefoder henhørende under position 2309.10.

18) Saucer, sennep og andre varer henhørende under position 2103 samt tomatpure og tomatsaft henhørende under position 2002.«.

3. § 1, stk. 2-4, ophæves.

§ 1. Der svares afgift til statskassen af detailsalgspakninger til følgende varer:

1. Spiritus, vin og frugtvin samt øl.

2. Mineralvand, limonade og lignende alkoholfri læskedrikke samt koncentrater, der anvendes til fremstilling af sådanne drikke.

3. Vand.

4. Saft og most samt koncentrater, der anvendes til fremstilling heraf.

5. Eddike og spiseolie.

6. Denatureret sprit.

Stk. 2. Der svares endvidere afgift af flasker og dunke til andre varer end de i stk. 1 nævnte, som er beregnet til detailsalg, og som har et rumindhold på under 20 l.

Stk. 3. Fritaget for afgift er flasker og dunke til emballering af medicin og mejeriprodukter.

Stk. 4. Skatteministeren kan, når forholdene taler derfor, bestemme, at halvfabrikata til afgiftspligtige detailsalgspakninger omfattes af afgiftspligten.

5. I § 2 indsættes som stk. 3-5 :

» Stk. 3 . For salgsemballager og multipak omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3-18, bortset fra de af stk. 1 og 2 omfattede beholdere, betales der afgift efter vægt. Afgiften udgør for emballage af:

Stk . 4. I den afgiftspligtige vægt efter stk. 3 indgår alle dele af emballagen. Hvis emballagen består af flere materialer, beregnes afgiften som summen af afgifterne af hvert enkelt materiale. Udgør et materiale mere end 95 pct. af emballagens vægt, kan afgiften beregnes efter satsen for dette materiale og efter emballagens samlede vægt.

Stk . 5. For emballage eller emballagedele, der består af sammensatte materialer, som ikke kan skilles ad, beregnes afgiften efter afgiftssatsen for laminatemballage, jf. dog stk. 4, 3. pkt.«.

§ 2. For beholdere omfattet af § 1, som er af karton eller af laminater af forskellige materialer, udgør afgiften:

pr. stk. 1. med et rumindhold under 10 cl 15 øre 2. med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl 30 øre 3. med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl 50 øre 4. med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl 1 kr.00 øre 5. med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl 1 kr.50 øre 6. med et rumindhold over 160 cl 2 kr.00 øre

Stk. 2. For beholdere omfattet af § 1, som er af andre materialer end de i stk. 1 nævnte, udgør afgiften:

pr. stk.

1. med et rumindhold under 10 cl 25 øre

2. med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl 50 øre

3. med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl 80 øre

4. med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl 1 kr. 60 øre

5. med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl 2 kr. 40 øre

6. med et rumindhold over 160 cl 3 kr. 20 øre

6. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk 3. Virksomheder, der pakker eller aftapper varer nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-18, kan anmelde sin virksomhed til registrering.

Stk. 4. Virksomheder som nævnt i stk. 1-3, der har et årligt salg af afgiftspligtige varer svarende til en afgift på under 500 kr. skal ikke registreres eller betale afgift.

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

§ 3. - - -

Stk. 2-3. - - -

7. § 3 a affattes således:

»Registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at modtage ubrugte afgiftspligtige varer.«.

§ 3 a. Registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at modtage ubrugte afgiftspligtige varer med henblik på videresalg i ubrugt stand.

8. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Registrerede virksomheders forbrug af egne varer sidestilles med udlevering.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 4. - - -

Stk. 2. - - -

9. § 5, stk. 1 , nr. 3 affattes således:

»3. varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra denne er gået tabt ved brand, brækage eller lignende,».

§ 5. I den afgiftspligtige mængde, opgjort efter § 4, stk. 1, fradrages:

1. Varer, der leveres til en anden registreret virksomhed efter § 3 a,

2. varer, der leveres til udlandet,

3. varer, der under transport fra den registrerede virksomhed er gået tabt ved indbrud, brand, forlis eller brækage,

4. varer, der returneres til virksomheden, såfremt køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften, og

5. varer, der afsættes til afgiftsfrit formål, jf. § 6, stk. 1.

Stk. 2. - - -

10. I § 6, stk. 2, ændres: »kan meddele aftapningsvirksomheder og mellemhandlere« til: »meddeler virksomheder, der ikke er registreret efter § 3,».

11. § 6, stk. 4, affattes således:

12. § 6, stk. 7, ophæves.

§ 6. - - -

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan meddele aftapningsvirksomheder og mellemhandlere godtgørelse af den erlagte afgift af afgiftsberigtigede pakninger, som ubrugte eller påfyldt indhold enten

1. leveres til udlandet,

2. leveres til skibe eller fly i udenrigs fart til brug om bord eller til salg til passagerer m.v., eller

3. leveres til virksomheder, der har bevilling til told- og afgiftsfritagelse i henhold til toldlovens §§ 2, 56 eller 58.

Stk. 3. - - -

Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere meddele virksomheder bevilling til godtgørelse af den erlagte afgift af beholdere, der brugte leveres tilbage til fornyet anvendelse i udlandet. Det er en betingelse for godtgørelsen, at beholderne eller tilsvarende beholdere er modtaget fra udlandet og afgiftsberigtiget af virksomheden mindre end 1 år før de leveres tilbage.

Stk. 5 -6. - - -

Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om hel eller delvis godtgørelse af den erlagte afgift af 70 cl glasbeholdere, som ifølge Monopoltilsynets bekendtgørelse om volumenstørrelse for vin, druemost og spiritus m.v. af 14. september 1988 ikke må markedsføres efter 31. december 1988.

13. I § 7, stk. 1, ændres: »pakninger (beholdere) og poser« til: »afgiftspligtige varer«.

§ 7. Af pakninger (beholdere) og poser, der indføres fra steder uden for EF eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EF-landes afgiftsområde, svares afgiften ved indførslen, medmindre varerne indføres efter reglerne i § 3 a. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. - - -

14. I § 7 a, stk. 1, ændres to steder: »pakningerne (beholderne) eller poserne« til: »varerne«.

15. I § 7 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

§ 7 a. I andre tilfælde svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre pakningerne (beholderne) eller poserne modtages efter reglerne i § 3 a. Erhvervsdrivende varemodtagere skal inden afsendelsen af pakningerne (beholderne) eller poserne fra udlandet anmelde sig hos de statslige told- og skattemyndigheder. Anmeldelsen er gældende for 5 år.

Stk. 2-6. - - -

16. § 9, stk. 2, affattes således:

§ 9. - - -

Stk. 2. Registrerede mellemhandlere skal føre regnskab over tilgangen af uberigtigede varer og udleveringen af afgiftspligtige varer.

Stk. 3-4. - - -

17. I § 18, stk. 1, nr. 2, indsættes efter: »§ 3, stk. 1, 1. pkt.,»: »og stk. 5,».

§ 18. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

1. Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen.

2. Overtræder § 3, stk. 1, 1. pkt., § 7 a, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 9, stk. 1-3, § 10, stk. 1, § 15, stk. 2-5, og § 25, stk. 1-3.

3. Tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af § 6, stk. 1-5.

4. Undlader at efterkomme et i medfør af § 7 a, stk. 4, 1. pkt., eller § 12, stk. 1, meddelt påbud.

5. Fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering toldvæsenet har inddraget efter § 3, stk. 1, § 10, stk. 2, eller § 13.

6. Overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.

Stk. 2-4. - - -

18. I § 21 b, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt efter § 2, stk. 3-5.«.

Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.

§ 21 b. Landsskatteretten påkender klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans af:

1) Spørgsmål om varers afgiftspligt.

2) Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

3) Spørgsmål om omfanget af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser efter §§ 6 og 8.

4) Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 14.

Stk. 2. - - -

Efter 2. behandling den 23. juni 1998

§ 1

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om afgift af visse emballager samt visse poser af papir eller plast m.v.«

2. § 1, stk. 1, affattes således:

»Der svares afgift til statskassen af salgsemballager og multipak med et rumindhold på under 20 l til følgende varer:

1) Spiritus, vin og frugtvin samt øl.

2) Mineralvand, limonade og andre varer, som er tilsat kulsyre, henhørende under position 2201 og 2202 i EU's kombinerede nomenklatur.

3) Mineralvand, limonade og andre varer, som ikke er tilsat kulsyre, henhørende under position 2201 og 2202, saft og most samt koncentrater, der anvendes til fremstilling heraf.

4) Vand.

5) Eddike og spiseolie.

6) Denatureret sprit.

7) Sæbe, vaske-, rengørings- og rensemidler, pudse-, poler- og skuremidler samt andre varer henhørende under position 3401, 3402 og 3405.

8) Smøremidler og andre varer henhørende under position 3403 samt varer, der er afgiftspligtige i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter.

9) Bekæmpelsesmidler, der er afgiftspligtige i henhold til lov om afgift af bekæmpelsesmidler.

10) Maling, lakker, farvestof, kit- og spartelmasse samt andre varer henhørende under position 3208-3210 og 3214.

11) Parfumevarer, kosmetik og toiletmidler samt andre varer henhørende under position 3303-3307.

12) Kølervæske til motorer og sprinklervæske.

14) Mælk og mejeriprodukter henhørende under position 0401-0403 og 0405, dog bortset fra flydende sød-, let-, skummet- og kærnemælk.

15) Margarine og andre varer henhørende under position 1517.

16) Legetøj henhørende under position 9501-9503.

17) Hunde- og kattefoder henhørende under position 2309.10.

18) Saucer, sennep og andre varer henhørende under position 2103 samt tomatpure og tomatsaft henhørende under position 2002.«

3. § 1, stk. 2-4, ophæves.

5. I § 2 indsættes som stk. 3-8:

»Stk. 3 . For salgsemballager og multipak omfattet af § 1, nr. 3-18, bortset fra de af stk. 1 og 2 omfattede beholdere, betales der afgift efter vægt. Afgiften udgør for emballage af

pr. kg

1) fleksibelt fiberbaseret materiale 19 kr. 50 øre

2) ikke fleksibelt fiberbaseret materiale, virgint samt tekstiler 7 kr. 50øre

3) ikke fleksibelt fiberbaseret materiale, genvundet 6 kr. 00 øre

S tk . 5. For emballage eller emballagedele, der består af sammensatte materialer, som ikke kan skilles ad, beregnes afgiften efter afgiftssatsen for laminatemballage, jf. dog stk. 4, 3. pkt.

Stk. 6. Papir og karton, der vejer op til og med 100 g pr. m2, afregnes som emballage nævnt i stk. 3, nr. 1.

Stk. 8. Såfremt der ikke foreligger dokumentation for, at indholdet af fyldstof i emballage nævnt i stk. 3, nr. 5, udgør mindst 50 pct., skal der betales afgift efter stk. 3, nr. 4.«

6. § 3 affattes således:

»§ 3. Den, der med henblik på salg fremstiller afgiftspligtige varer omfattet af § 1, nr. 1 eller 2, eller § 2 a, skal anmelde sin virksomhed til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Den, der driver mellemhandel med ubrugte afgiftspligtige varer omfattet af § 1, nr. 1 eller 2, eller § 2 a, kan anmelde sin virksomhed til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 3. Virksomheder, der pakker eller aftapper varer nævnt i § 1, nr. 3-18, skal anmelde sin virksomhed til registrering.

Stk. 4. Virksomheder omfattet af stk. 3, som har et årligt salg af afgiftspligtige varer svarende til en afgift på under 2.500 kr., skal dog ikke registreres eller betale afgift.

Stk. 5. Registrering kan nægtes eller tilbagekaldes, hvis virksomhedens lokaler er eller senere bliver indrettet på en sådan måde, at de statslige told- og skattemyndigheders kontrol efter § 15 ikke kan udføres på rimelig måde.

Stk . 6. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftslovens § 47, stk. 2, og som her til landet sælger afgiftspligtige varer ved fjernsalg, skal registreres efter denne lov hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 7. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.«

7. § 3 a affattes således:

»Registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at modtage ubrugte afgiftspligtige varer.«

8. I § 4, stk. 1, indsættes efter »afgiftspligtige varer«: »eller virksomhedens forbrug af egne ubrugte varer«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

9. § 5, stk. 1 , nr. 3, affattes således:

»3. varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra denne er gået tabt ved brand, brækage eller lignende,».

10. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 3:

»4. brugte varer, hvoraf der tidligere er betalt afgift,».

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.

11. I § 6, stk. 2, ændres: »kan meddele aftapningsvirksomheder og mellemhandlere« til: »meddeler virksomheder, der ikke er registreret efter § 3,».

12. § 6, stk. 4, affattes således:

13. § 6, stk. 6 og 7, affattes således:

»Stk. 6. Emballage, der hos den detailhandlende påfyldes eller på anden måde anvendes til emballering af varer omfattet af § 1, nr. 18, med henblik på salg til den endelige bruger, er fritaget for afgift.

Stk. 7. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse efter stk. 1-6.«

14. I § 7, stk. 1, ændres »pakninger (beholdere) og poser« til: »afgiftspligtige varer«.

15. I § 7 a, stk. 1, ændres to steder »pakningerne (beholderne) eller poserne« til: »varerne«.

16. I § 7 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

17. § 9, stk. 2, affattes således:

18. I § 15, stk. 5, ændres to steder »detailsalgspakninger« til: »emballager«.

19. I § 18, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 3, stk. 1, 1. pkt.,» til: »§ 3, stk. 1, 3 eller 6«.

20. I § 18, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 3, stk. 1,» til: »§ 3, stk. 5,».

21. I § 21 b, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt efter § 2, stk. 3-5.«

Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.

§ 2

Stk 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog stk. 3.

Stk 2. Loven finder anvendelse på varer, der fra og med den 1. januar 1999 udleveres fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.

Stk. 3. Virksomheder, der fremstiller salgsemballage eller multipak til de varer, der er nævnt i § 1, nr. 2, og virksomheder omfattet af § 3, stk. 3 eller 6, i lov om afgift af visse emballager samt visse poser af papir eller plast m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, skal senest den 1. december 1998 anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for opgørelsen efter stk. 4.

Stk. 8 . Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen efter stk. 6, straffes med bøde.

Stk. 9 . Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Versioner

1998-06-30