Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199722K00093@1998-06-30/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 744 af 21. september 1997, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 893 af 3. december 1997, § 25 i lov nr. 980 af 17. december 1997, § 6 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, § 1 i lov nr. 1104 af 29. december 1997 og § 12 i lov nr. 264 af 7. maj 1998 og senest ved § 3 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om en arbejdsmarkedsfond«.

2. I overskriften til §§ 1-6 A ændres »Fondenes« til: »Fondens«.

3. §§ 1-4 affattes således:

»§ 1. Der oprettes en Arbejdsmarkedsfond, der af indtægterne finansierer statens udgifter

a) efter § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring,

b) i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder til kommunal jobtræning, jf. lovens §§ 12-15, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, lov om voksenuddannelsesstøtte samt lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.,

c) i henhold til lov om orlov,

d) til dagpenge ved sygdom eller fødsel efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel,

e) til førtidspension efter § 14, jf. § 52, i lov om social pension efter fradrag af overførsel fra den sociale pensionsfond, jf. § 1 i lov om den sociale pensionsfond,

f) til revalidering efter §§ 52 og 62-65, jf. § 103, i lov om aktiv socialpolitik,

g) til fleksjob og skånejob med løntilskud m.v. efter §§ 72, 74 og 76, jf. § 104, i lov om aktiv socialpolitik og

h) til værktøj og arbejdsredskaber efter § 78, jf. § 103, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2. Fonden bestyres af finansministeren. De udgiftsområder, som finansieres af fonden, jf. stk. 1, henhører under de pågældende ressortministre.

§ 2. Arbejdsmarkedsfonden oppebærer indtægter fra

a) arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere, lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende,

b) indbetalt medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser, jf. § 76 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

c) selvstændiges og forsikrede arbejdsgiveres forsikringsbidrag efter §§ 20 og 27 i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel og

d) overførsler fra staten, herunder i tilfælde af regulering, jf. § 4.

§ 3. Arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende til Arbejdsmarkedsfonden er 8,0 pct. af bidragsgrundlaget, jf. dog § 4.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsbidraget for arbejdsgivere til Arbejdsmarkedsfonden er 0,6 pct. af bidragsgrundlaget, jf. dog § 4. Arbejdsgiverbidraget efter 1. pkt. nedsættes ved opkrævningen med 0,32 procentenheder i 1999 og med 0,53 procentenheder i 2000 og senere år. Der kan dog højst ske nedsættelse af bidragssatsen til 0 pct. ved opkrævningen.

§ 4. Behovet for regulering af bidragssatserne beregnes een gang om året. Beregningerne optages i anmærkningerne til paragraffen for Arbejdsmarkedsfonden i finanslovforslaget.

Stk. 2. Regulering af bidragssatserne sker første gang, når der med de i § 3 anførte bidragssatser i henhold til budgettet opstår overskud i Arbejdsmarkedsfonden uden overførsler fra staten.

Stk. 3. Reguleringsbehovet for Arbejdsmarkedsfonden beregnes på grundlag af forskellen mellem

a) fondens budgetterede indtægter i det kommende finansår fra arbejdsmarkedsbidrag beregnet med finansårets bidragssatser efter § 3 eller i tilfælde af regulering med det foregående finansårs bidragssatser efter nedsættelse som nævnt i § 3, stk. 2, 2. pkt., tillagt fondens andre indtægter, herunder en beregnet overførsel fra staten svarende til det foregående finansårs budgetterede overførsel til fonden, opregnet med 2 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og

b) fondens budgetterede udgifter i det kommende finansår.

Stk. 4. Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog stk. 2 og 5:

a) En tredjedel gennem ændringer af satsen for lønmodtagerbidraget og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag, således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

b) En tredjedel gennem ændringer af satsen for arbejdsgiverbidraget, således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

c) En tredjedel ved ændringer af statens overførsel til fonden, således at overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

Stk. 5. Hvis beregningen i henhold til stk. 4 medfører, at satsen for lønmodtagernes og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag eller arbejdsgivernes bidrag skal være negativ, sættes satsen til nul for det pågældende finansår. Den del af reguleringen, som på grund heraf ikke bliver fordelt, anvendes med halvdelen til at nedsætte satsen for det øvrige bidrag og med halvdelen til at nedsætte statens overførsel.

Stk. 6. På grundlag af den beregnede regulering fastsættes de bidragssatser for lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsgivere, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i procent med 1 decimal.«

4. §§ 5-6 A ophæves.

5. I § 10, stk. 3, 1. pkt. , indsættes efter »Indkomst hidrørende fra«: »frit erhverv udøvet i udlandet,».

6. § 15, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

§ 2

I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 581 af 27. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 4, 1. pkt., ændres »bidrag til arbejdsmarkedsfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«, og »lov om arbejdsmarkedsfonde« ændres til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

2. I § 5, stk. 5, 1. pkt., ændres »bidrag til arbejdsmarkedfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«.

3. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »bidrag til arbejdsmarkedsfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«.

§ 3

I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 25 A, stk. 7, 1. pkt., § 56, stk. 1, 2. pkt., § 57, stk. 2, 2. pkt., § 62, stk. 3, 3. pkt., § 62 A, stk. 3, 3. pkt., § 62 A, stk. 4, 2. pkt., og § 63, stk. 2., 2. pkt., ændres »lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 4

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1104 af 29. december 1997 og senest ved § 1 i lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 7 L, 1. pkt., og § 8 M, stk. 1, 1. pkt., ændres »lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 5

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 16, stk. 2, 1. pkt., ændres »lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 6

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 167 af 24. februar 1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 1081 af 29. december 1997 og § 3 i lov nr. 127 af 25. februar 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 16, stk. 1, 2. pkt., ændres »bidrag til arbejdsmarkedsfondene« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«, og »lov om arbejdsmarkedsfonde« ændres til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 7

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998, som ændret ved § 4 i lov nr. 980 af 17. december 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 51, stk. 1, 2. pkt., ændres »lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 8

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af 30. januar 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 17 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

2. I § 17 b, stk. 1, 2. pkt., ændres ordene »Lov om arbejdsmarkedsfondes« til: »Lov om en arbejdsmarkedsfonds«.

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 1, nr. 3 og 4, har virkning for beregningen af reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatser for 1999 og senere år.

Stk. 3. § 1, nr. 5, har virkning fra og med indkomståret 1997. Selvstændigt erhvervsdrivende kan dog vælge først fra og med indkomståret 1998, og i det omfang indkomståret 1998 er startet før den 1. januar 1998, fra og med indkomståret 1999 at anvende bestemmelsen i arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5.

Stk. 4. § 1, nr. 6, har virkning for de statslige told- og skattemyndigheders reguleringer af bidragsgrundlaget fra og med indkomståret 1997.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 744 af 21. september 1997, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 893 af 3. december 1997, § 25 i lov nr. 980 af 17. december 1997, § 6 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, § 1 i lov nr. 1104 af 29. december 1997 og § 12 i lov nr. 264 af 7. maj 1998 og senest ved § 3 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om en arbejdsmarkedsfond«.

2. I overskriften til §§ 1-6 A ændres »Fondenes« til: »Fondens«.

3. §§ 1-4 affattes således:

» § 1. Der oprettes en Arbejdsmarkedsfond, der af indtægterne finansierer statens udgifter:

a) efter § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring,

b) i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder til kommunal jobtræning, jf. lovens §§ 12-15, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, lov om voksenuddannelsesstøtte samt lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.,

c) i henhold til lov om orlov,

d) til dagpenge ved sygdom eller fødsel efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel,

e) til førtidspension efter § 14, jf. § 52, i lov om social pension efter fradrag af overførsel fra den sociale pensionsfond, jf. § 1 i lov om den sociale pensionsfond,

f) til revalidering efter §§ 52 og 62-65, jf. § 103, i lov om aktiv socialpolitik,

g) til fleksjob og skånejob med løntilskud m.v. efter §§ 72, 74 og 76, jf. § 104, i lov om aktiv socialpolitik og

h) til værktøj og arbejdsredskaber efter § 78, jf. § 103, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2. Fonden bestyres af finansministeren. De udgiftsområder, som finansieres af fonden, jf. stk. 1, henhører under de pågældende ressortministre.

§ 2. Arbejdsmarkedsfonden oppebærer indtægter fra:

a) arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere, lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende,

b) indbetalt medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser, jf. § 76 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

c) selvstændiges og forsikrede arbejdsgiveres forsikringsbidrag efter §§ 20 og 27 i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel og

d) overførsler fra staten, herunder i tilfælde af regulering, jf. § 4.

§ 3. Arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende til Arbejdsmarkedsfonden er 8,0 pct. af bidragsgrundlaget, jf. dog § 4.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsbidraget for arbejdsgivere til Arbejdsmarkedsfonden er 0,6 pct. af bidragsgrundlaget, jf. dog § 4. Arbejdsgiverbidraget efter 1. pkt. nedsættes ved opkrævningen med 0,32 procentenheder i 1999 og med 0,53 procentenheder i 2000 og senere år. Der kan dog højst ske nedsættelse af bidragssatsen til 0 pct. ved opkrævningen.

§ 4. Behovet for regulering af bidragssatserne beregnes een gang om året. Beregningerne optages i anmærkningerne til paragraffen for Arbejdsmarkedsfonden i finanslovforslaget.

Stk. 2. Regulering af bidragssatserne sker første gang, når der med de i § 3 anførte bidragssatser i henhold til budgettet opstår overskud i Arbejdsmarkedsfonden uden overførsler fra staten.

Stk. 3. Reguleringsbehovet for Arbejdsmarkedsfonden beregnes på grundlag af forskellen mellem:

a) fondens budgetterede indtægter i det kommende finansår fra arbejdsmarkedsbidrag beregnet med finansårets bidragssatser efter § 3 eller i tilfælde af regulering med det foregående finansårs bidragssatser efter nedsættelse som nævnt i § 3, stk. 2, 2. pkt., tillagt fondens andre indtægter, herunder en beregnet overførsel fra staten svarende til det foregående finansårs budgetterede overførsel til fonden, opregnet med 2 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og

b) fondens budgetterede udgifter i det kommende finansår.

Stk. 4. Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog stk. 2 og 5:

a) En tredjedel gennem ændringer af satsen for lønmodtagerbidraget og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag, således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

b) En tredjedel gennem ændringer af satsen for arbejdsgiverbidraget, således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

c) En tredjedel ved ændringer af statens overførsel til fonden, således at overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

Stk. 5. Hvis beregningen i henhold til stk. 4 medfører, at satsen for lønmodtagernes og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag eller arbejdsgivernes bidrag skal være negativ, sættes satsen til nul for det pågældende finansår. Den del af reguleringen, som på grund heraf ikke bliver fordelt, anvendes med halvdelen til at nedsætte satsen for det øvrige bidrag og med halvdelen til at nedsætte statens overførsel.

Stk. 6. På grundlag af den beregnede regulering fastsættes de bidragssatser for lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsgivere, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i procent med 1 decimal.«.

4. §§ 5-6 A ophæves.

5. I § 10, stk. 3, 1. pkt. , indsættes efter »Indkomst hidrørende fra«: »frit erhverv udøvet i udlandet,».

6. § 13, stk. 2, 1. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Bidrag af pensionsindbetalinger, som en pensionskasse m.v. har opgjort og indeholdt efter § 11, stk. 5 og 10, forfalder til betaling den 1. i den følgende kalendermåned med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. For bidrag, der forfalder den 1. januar, er sidste betalingsdag dog den 17. januar.«.

7. I § 13, stk. 2, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »dog med modregning af de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag« til: »for kalenderåret, dog med modregning af indbetalte arbejdsmarkedsbidrag«.'

8. § 15, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

§ 2

I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 581 af 27. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 4, 1. pkt., ændres »bidrag til arbejdsmarkedsfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«, og »lov om arbejdsmarkedsfonde« ændres til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

2. I § 5, stk. 5, 1. pkt., ændres »bidrag til arbejdsmarkedfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«.

3. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »bidrag til arbejdsmarkedsfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«.

§ 3

I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 25 A, stk. 7, 1. pkt., § 56, stk. 1, 2. pkt., § 57, stk. 2, 2. pkt., § 62, stk. 3, 3. pkt., § 62 A, stk. 3, 3. pkt., § 62 A, stk. 4, 2. pkt., og § 63, stk. 2., 2. pkt., ændres »lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 4

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1104 af 29. december 1997 og senest ved § 1 i lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 7 L, 1. pkt., og § 8 M, stk. 1, 1. pkt., ændres »lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 5

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 16, stk. 2, 1. pkt., ændres »lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 6

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 167 af 24. februar 1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 1081 af 29. december 1997 og § 3 i lov nr. 127 af 25. februar 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 16, stk. 1, 2. pkt., ændres »bidrag til arbejdsmarkedsfondene« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«, og »lov om arbejdsmarkedsfonde« ændres til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 7

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 51, stk. 1, 2. pkt., ændres »lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 8

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af 30. januar 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 17 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

2. I § 17 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »Lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »Lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. § 1, nr. 3 og 4, har virkning for beregningen af reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatser for 1999 og senere år.

Stk. 3. § 1, nr. 5, har virkning fra og med indkomståret 1997. Selvstændigt erhvervsdrivende kan dog vælge først fra og med indkomståret 1998, og i det omfang indkomståret 1998 er startet før den 1. januar 1998, fra og med indkomståret 1999, at anvende bestemmelsen i arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5.

Stk. 4. § 1, nr. 6 og 7, har virkning for pensionsindbetalinger foretaget til pensionskasser m.v. efter den 31. december 1998.

Stk. 5. § 1, nr. 8, har virkning for de statslige told- og skattemyndigheders reguleringer af bidragsgrundlaget fra og med indkomståret 1997.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget fremsættes som led i regeringens forslag om justeringer af lovgivningen om personbeskatningen. Der henvises til bemærkningerne til det samtidig hermed fremsatte lovforslag om ændring i personskatteloven, lov om kommunal indkomstskat og skattestyrelsesloven (Skattejusteringer).

Det foreslås, at arbejdsmarkedsbidraget - udover de nuværende formål - med virkning fra og med 1999 tillige sigter på at dække statslige udgifter til førtidspension, revalidering, fleksjob og skånejob mv.

Endvidere foreslås det, at der fra og med 1999 sker en sammenlægning af de 3 eksisterende fonde, Dagpengefonden, Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden til een fond - Arbejdsmarkedsfonden. Der sker herved en forenkling ved opgørelse af reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatser. Beregningen af reguleringsbehovet vil fremover ske samlet for een fond og ikke som efter de gældende regler, hvor beregningen af reguleringsbehovet efter opbygningen foretages for hver enkelt af de 3 fonde, og hvor der beregnes delbidrag til brug for fastsættelsen af den samlede bidragssats.

Beregningen af reguleringsbehovet for bidragssatserne skal fortsat foretages på grundlag af anmærkningerne i finanslovforslaget, sådan som dette foreligger i august måned. Bidragssatserne for 1998 er 8,0 pct. for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende og 0,6 pct. brutto for arbejdsgivere, dvs. før nedsættelse af bidragssatsen som følge af tilbageførsel af provenu fra grønne afgifter på erhvervene.

Med de nuværende regler kan det ikke udelukkes, at bidragssatserne vil skulle nedreguleres i 1999. Det vil være uhensigtsmæssigt, da der nu er brug for at stramme den økonomiske politik.

Der vil under alle omstændigheder i efteråret 1998 skulle lovgives om de beregnede bidragssatser, der skal finde anvendelse ved opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget i 1999, som følge af, at der i den gældende arbejdsmarkedsfondslov alene er fastsat bidragssatser til og med 1998. Da forslaget om at udvide arbejdsmarkedsbidragets finansieringsområde fra og med 1999 fjerner usikkerheden om bidragssatsernes størrelse i 1999, foreslås det allerede nu at fastsætte bidragssatserne til henholdsvis 8,0 pct. for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende og 0,6 pct. brutto for arbejdsgivere, for 1999 og senere år. Såfremt beregningen af reguleringsbehovet for bidragssatserne i august 1999 eller efterfølgende år medfører, at bidragssatserne skal ændres, vil den endelige bidragsfastsættelse som hidtil forudsat skulle ske ved lov.

Herudover foreslås bl.a. pensionsinstitutternes m.fl. årlige acontoafregning pr. 10. december i kalenderåret af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag i indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger ændret til månedlig afregning.

Provenumæssige konsekvenser

For at forenkle det samlede fondssystem foreslås de nuværende 3 fonde samlet i een fælles fond - Arbejdsmarkedsfonden - til finansiering af de nuværende udgiftsområder fra 1999. Samtidig foreslås det at lægge statens udgifter til førtidspension, revalidering, fleksjob og skånejob m.v. ind under den sammenlagte arbejdsmarkedsfonds finansiering. I udgifterne fradrages forlods finansieringsbidraget fra den sociale pensionsfond, så dobbeltfinansiering undgås. Den samlede finansiering forøges med 23,6 mia. kr. netto som følge af udvidelsen af finansieringsområdet. Da lønmodtagernes og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidragssats derfor fastholdes på de nuværende 8 pct. i 1999 og arbejdsgivernes bidragssats tilsvarende fastholdes på 0,6 pct. brutto svarende til en nettosats på 0,28 pct. i 1999, forventes det samlede underskud at stige fra -2,7 mia. kr. i 1998 til -27,2 mia. kr. i 1999, jf. tabel 1 nedenfor

Tabel 1. Fondenes økonomi i 1998 og 1999

--------------------------------------------------------------------- Mia. kr. (1998-niveau) 1998 1999 (FL) (Bo1) --------------------------------------------------------------------- Aktiveringsfond Udgifter ....................... 13,1 - Indtægter ....................... 12,9 - Sygedagpengefond Udgifter ........................ 10,8 - Indtægter ...................... 11,8 - Dagpengefond Udgifter ....................... 41,9 - Indtægter ...................... 38,4 - --------------------------------------------------------------------- I alt tre fonde/samlet Arbejdsmarkedsfond Udgifter ....................... 65,8 89,7 Indtægter ...................... 63,1 62,5 --------------------------------------------------------------------- Samlet balance ................ -2,7 -27,2 ---------------------------------------------------------------------

Herudover skønnes pensionsinstitutternes overgang fra årlig til månedlig afregning af arbejdsmarkedsbidrag at medføre et merprovenu på ca. 75 mill. kr. årligt beregnet med en rentesats på 6 pct. p.a.

Lovforslagets øvrige elementer skønnes ikke at medføre nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Den foreslåede overgang for pensionsinstitutterne m.fl. til månedlig afregning af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag skønnes ikke at have nævneværdige erhvervsøkonomiske eller -administrative konsekvenser, da rentefordelen ved den lange kreditperiode i et vist omfang må antages at være tilfaldet pensionsopsparerne. Dertil kommer, at pensionsinstitutterne allerede i forbindelse med arbejdsmarkedsbidragets indførelse i 1994 har etableret rutiner til håndtering af opgaven vedrørende beregning og indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag af pensionsindbetalinger.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter på 2 mill. kr. for Told Skat. Derudover skønnes forslaget ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Den foreslåede ændrede affattelse af lovens titel og overskriften til §§ 1-6 A er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 3, om at samle de 3 eksisterende arbejdsmarkedsfonde til een samlet fond - Arbejdsmarkedsfonden.

Til nr. 3 og 4

Den foreslåede affattelse af §§ 1-4 indeholder en forenklende revision af de gældende regler i §§ 1-6 A vedrørende opbygningen af og den indbyrdes økonomiske sammenhæng mellem de 3 arbejdsmarkedsfonde under opbygningen, beregningen af reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatser. Det foreslås således med virkning fra 1999 at sammenlægge de 3 eksisterende fonde - Dagpengefonden, Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden - til een samlet Arbejdsmarkedsfond. Fremgangsmåden ved beregningen af reguleringsbehov og betingelserne for at regulere bidragssatserne bevares uændret således, at de fastsatte bidragssatser fortsat ikke reguleres før Arbejdsmarkedsfondens udgifter og indtægter balancerer uden statsoverførsler. Ved den første regulering vil der fortsat alene kunne ske nedsættelse af bidragssatserne.

I den foreslåede § 1, stk. 1, samles de eksisterende udgiftsområder, som efter gældende regler finansieres af de 3 arbejdsmarkedsfonde, under den samlede arbejdsmarkedsfond. Herudover tilføjes som nye finansieringsområder statens udgifter til førtidspension efter § 14, jf. § 52, i lov om social pension efter fradrag af overførsel fra den sociale pensionsfond, jf. § 1 i lov om den sociale pensionsfond, revalidering efter §§ 52 og 62-65, jf. § 103, i lov om aktiv socialpolitik, fleksjob og skånejob med løntilskud mv. efter §§ 72, 74 og 76, jf. § 104, i lov om aktiv socialpolitik, samt værktøj og arbejdsredskaber efter § 78, jf. § 103, i lov om aktiv socialpolitik.

§ 1, stk. 2, er en uændret videreførsel af bestemmelsen om, at Arbejdsmarkedsfonden bestyres af finansministeren, dvs. optages særskilt på finansloven, mens de udgiftsområder, som finansieres af fonden, henhører under de pågældende ressortministre og opføres på finansloven under disse.

Arbejdsmarkedsfonden har svarende til de 3 eksisterende fonde ingen selvstændig formue og årets resultat fremføres heller ikke til følgende år. Årets udgifter anvendes således alene til at beregne reguleringsbehovet og den samlede sats for arbejdsmarkedsbidraget. Det sker som hidtil på finanslovforslaget for det kommende år.

Som led i forenklingen foreslås der ikke en videreførsel af den eksisterende høringsprocedure vedrørende de udgiftsområder, som finansieres af fonden. Fjernelsen af den særskilte lovbundne høring af de kompetente organer afskærer ikke arbejdsmarkedets parter for indflydelse på Arbejdsmarkedsfondens økonomi, idet Landsarbejdsrådet, Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne og Det Centrale Koordinationsudvalg i forvejen er inddraget i beslutningsprocessen på de respektive ressortområder.

I § 2 samles fondens indtægter. Der findes ikke egenfinansiering i form af kontingenter eller lignende vedr. førtidspension, revalidering, fleksjob og skånejob m.v., der kan medgå til at finansiere Arbejdsmarkedsfondens nye udgiftsområder. Bestemmelsen er således en sammenskrivning af de gældende § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1.

I § 3, stk. 1, fastsættes arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende til 8,0 pct. i 1999 og senere år. Bidragssatsen fastholdes hermed på 8,0 pct. indtil betingelsen om overskud i Arbejdsmarkedsfonden, som fastsat i den foreslåede § 4 for regulering af satsen, er opfyldt.

I § 3, stk. 2, foreslås i konsekvens af, at bidragssatserne for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende fastsættes for 1999 og senere år, tilsvarende fastsættelse af satsen for arbejdsgiverbidraget. Forslaget indebærer i praksis alene, at den hidtil forudsatte bidragssats på 0,6 pct. i 1999 og senere år indføjes i loven. Kompensationen for arbejdsgiverne for de grønne afgifter gennem nedsættelse af bruttoprocenterne ved opkrævningen med de procentenheder, som fremgår af § 6 A, videreføres ligeledes uændret fra og med 1999. For at øge overskueligheden foreslås tilbageførselsreglen placeret i sammenhæng med bidragsprocenterne. Tilbageførselsprocenterne er på 0,32 pct. i 1999 og 0,53 pct. i 2000 og følgende år. Arbejdsgivernes nettobidrag bliver herefter 0,28 pct. i 1999 og 0,07 pct. i 2000 og følgende år.

Den foreslåede § 4, der fastsætter regler for hvordan beregningen og fordelingen af reguleringsbehovet efter trepartsprincippet skal foretages, svarer i alt væsentligt til den gældende § 6. Der er således alene tale om redaktionelle ændringer som følge af, at beregningen og reguleringen samt fastsættelsen af bidragssatser kun skal foretages for een fond - Arbejdsmarkedsfonden.

Til nr. 5

Ved lov nr. 1104 af 29. december 1997 præciseredes bl.a. bidragspligten for selvstændigt erhvervsdrivendes udenlandske erhvervsindkomster. Der blev i den forbindelse indsat § 10, stk. 3, i arbejdsmarkedsfondsloven, hvorefter indkomst fra et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i udlandet, ikke skal medregnes i bidragsgrundlaget. Ændringen havde den utilsigtede konsekvens, at indkomst hidrørende fra frit erhverv udøvet i udlandet i visse tilfælde vil være bidragspligtig. Udtrykket frit erhverv omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Det foreslås derfor, at indkomst hidrørende fra frit erhverv udøvet i udlandet på linie med indkomst fra faste driftssteder (faste steder) eller fast ejendom beliggende i udlandet ikke skal medregnes i den selvstændigt erhvervsdrivendes bidragsgrundlag. Ændringen, der er lempende, foreslås som udgangspunkt at få virkning fra og med indkomståret 1997, jf. lovforslagets § 9, stk. 3, svarende til virkningstidspunktet for ændringen ved lov nr. 1104 af 29. december 1997 vedrørende selvstændiges indkomst fra faste driftssteder mv. i udlandet.

Til nr. 6 og 7

Det foreslås, at pensionsinstitutter m.fl., herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension, der er pligtige til at opgøre, beregne og indeholde arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiveres m.fl. indbetalinger til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, skal foretage månedlig afregning af indeholdte arbejdsmarkedsbidrag over for Told Skat. De foreslåede forfalds- og betalingstidspunkter svarer til terminerne for arbejdsgivernes afregning af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag mv. Pensionsinstitutterne skal herefter afregne arbejdsmarkedsbidrag af de pensionsindbetalinger, som rent faktisk er sket i perioden/den foregående måned.

Efter gældende regler påhviler det pensionsinstitutterne at foretage een acontoafregning den 10. december vedrørende det forventede arbejdsmarkedsbidrag for kalenderåret. Den 1. april i det følgende år sker der endelig afregning og regulering af det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag i kalenderåret.

Det foreslås at opretholde reglen om, at der sker endelig afregning og afstemning af kalenderårets indeholdte arbejdsmarkedsbidrag den 1. april i det følgende år. Baggrunden herfor er, at der ikke findes mulighed for, at pensionsinstitutterne kan foretage løbende regulering og afstemning af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag for tidligere måneder i form af efterangivelser svarende til afregningsreglerne for arbejdsgiveres indeholdelser. Endvidere vil pensionsinstitutterne ikke altid have modtaget og dermed kunne opgøre de samlede pensionsindbetalinger fra arbejdsgivere m.fl. for et givent kalenderår inden udløbet af dette.

Til nr. 8

Efter den gældende regel i arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 3, skal de statslige told- og skattemyndigheder korrigere bidragsgrundlaget for arbejdsgiverbidraget, hvis lønmodtagernes bidragsgrundlag er ændret i forbindelse med slutbidragsopgørelsen eller senere. Reguleringen sker pr. 1. december efter udløbet af kalenderåret, og arbejdsgiverne skal underrettes inden den 1. marts i det efterfølgende år.

Reguleringsbestemmelsen blev indsat med baggrund i, at arbejdsgiverne ikke er omfattet af slutbidragssystemet for personer efter lovens § 15, stk. 1. Der udskrives derfor ikke automatisk slutbidragsopgørelser vedrørende arbejdsgiverbidraget.

Da reguleringsordningen fordrer manuelle og administrativt besværlige procedurer og tidsforløbet er meget langstrakt foreslås den obligatoriske regulering ophævet.

Efterfølgende reguleringer af arbejdsgiverbidraget vil herefter alene ske efter de eksisterende regler i § 15, stk. 4. Det betyder, at efteropkrævning af for lidt betalt bidrag eller tilbagebetaling af for meget betalt bidrag fremover sker enten som led i told- og skattemyndighedernes almindelige arbejdsgiverkontrolarbejde eller som følge af en korrektion/efterangivelse fra virksomheden, hvis denne bliver opmærksom på, at der er afregnet for lidt eller for meget arbejdsgiverbidrag.

Til §§ 2-8

Der er tale om redaktionelle konsekvensændringer i en række love i og uden for Skatteministeriets område som følge af, at arbejdsmarkedsfondsloven ændrer titel fra »Lov om arbejdsmarkedsfonde« til »Lov om en arbejdsmarkedsfond«.

Til § 9

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 2-5.

Til stk. 2

Det foreslås, at sammenlægningen af de nuværende 3 arbejdsmarkedsfonde til een Arbejdsmarkedsfond med de som følge heraf forenklede regler for beregning og fordeling af reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatser, tillægges virkning for 1999 og senere år. Tilsvarende foreslås, at videreførelsen af de eksisterende bidragsfinansierede udgiftsområder og udvidelsen af fondens finansieringsområde til at dække statens udgifter til førtidspension, revalidering, fleksjob og skånejob m.v. har virkning for beregningen af reguleringsbehov og fastsættelsen af bidragssatser for 1999 og senere år.

Til stk. 3

Forslaget om, at indkomst, der hidrører fra frit erhverv udøvet i udlandet, ikke skal medregnes i bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende, foreslås som udgangspunkt at have virkning fra og med indkomståret 1997. Dog kan selvstændigt erhvervsdrivende vælge først at anvende reglen fra og med indkomståret 1998 eller i det omfang personen har bagudforskudt indkomstår, hvor indkomståret 1998 er startet før den 1. januar 1998, fra og med indkomståret 1999.

Til stk. 4

Det foreslås, at reglen om at pensionsinstitutterne m.fl. skal foretage månedlig afregning af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag i indbetalinger til arbejdsmarkedspensionsordninger skal have virkning fra den 1. januar 1999. Der vil herefter skulle ske månedlig afregning første gang den 1. februar 1999 med sidste rettidige betalingsdag den 10. februar 1999.

Til stk. 5

Det foreslås, at reglen om at regulering af bidragsgrundlaget for arbejdsgivere omfattet af bidragspligten efter arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 2, skal have virkning fra og med indkomståret 1997 således, at den regulering, der skulle foretages første gang pr. 1. december 1998, ikke foretages af de statslige told- og skattemyndigheder.

Skriftlig fremsættelse (2. juni 1998)

Skatteministeren (Ole Stavad):

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsfonde med flere love. (Sammenlægning af arbejdsmarkedsfondene m.v.).

(Lovforslag nr. L 93).

Jeg skal i den forbindelse henvise til arbejdsministerens forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med flere love (Særlig pensionsopsparing) og socialministerens forslag til lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af pensionstillæg til gifte og samlevende), der fremsættes samtidig med nærværende lovforslag.

Dansk økonomi har været i fremgang siden 1993, og ledigheden er nu nede på et niveau, som med den nuværende struktur på arbejdsmarkedet kan sidestilles med fuld beskæftigelse. Derved er det lykkedes at realisere et af de højest prioriterede mål.

I det sidste år har væksten i dansk økonomi imidlertid været for stærk, hvilket har forringet betalingsbalancen og øget presset på arbejdsmarkedet. En fortsættelse af det hurtige og kraftige fald i ledigheden vil føre til overophedning. Det skal undgås, at opsvinget på den måde får lov at ødelægge sig selv. Uden et effektivt politisk indgreb er der en reel risiko for, at renten stiger og for en varig forringelse af konkurrenceevnen.

Det kan være grundstenen til en nedgangsperiode. Det vil særligt være til skade for arbejdsmarkedets svage grupper, hvis ledigheden igen begynder at stige. Også boligejerne ville blive ramt. Boligmarkedet reagerer meget kraftigt på konjunkturudsving. En ustabil økonomi giver et endnu mere ustabilt marked for ejerboliger.

Derfor kan fremgangen ikke fortsætte i det hidtidige tempo.

Regeringens strategi er at stabilisere den økonomiske udvikling. Det skal ske med en moderat finanspolitisk stramning og en stigning i den private opsparing. Et afgørende bidrag hertil skal komme fra en justering af skattesystemet.

De foreslåede justeringer i skattesystemet i årene 1999-2002 skal ses som en videreudvikling ad det spor, som blev lagt med den seneste skattereform fra 1993.

Ændringerne er tilrettelagt, så de fortsætter styrkelsen af den private opsparing og reduktionen af marginalskatterne især for de lavere lønnede på arbejdsmarkedet finansieret ved en bredere skattebase og mindre skatteværdi af fradragene.

Fordelingsprofilen i skattereformen fra 1993 blev fastlagt under forudsætning af, at den gennemsnitlige kommunale skatteprocent forblev konstant. Denne forudsætning blev blandt andet bygget på, at det skrå skatteloft og den kommunale medfinansiering heraf ville udgøre et tilstrækkeligt incitament til at holde kommuneskatterne i ro.

Det kan konstateres, at denne forudsætning ikke holdt. Den gennemsnitlige kommunale skattesats er steget med 2,2 pct.point siden 1994 og udgør nu 32,4 pct. (inkl. kirkeskatten) i en gennemsnitskommune. Det betyder, at der i dag kun findes ganske få kommuner, hvor det skrå skatteloft, der sætter loft over beskatningen af den sidst tjente krone, ikke er effektivt. Således udgør det gennemsnitlige nedslag i topskatten 2,7 pct.-point i 1998, svarende til en effektiv topskattesats på 12,3 pct.

Ændringerne i den foreslåede justering af 1998-skattesystemet er med baggrund heri målrettet, så de bliver til særlig fordel for de laveste arbejdsindkomster og i mindre grad for de højere indkomster. Det har bl.a. sin baggrund i, at de lavere indkomster fuldt ud er blevet pålagt de højere kommuneskatter. Det er kun sket i begrænset omfang for de højeste indkomster, som har fået nedslag som følge af det skrå skatteloft.

Det er gjort ved at sænke bundskatten med 2 pct.point og forhøje grænsen for mellemskatten med 32.000 kr. frem til 2002 samt ved at fastholde det skrå skatteloft uændret på 58 pct. Den højere mellemskattegrænse indebærer, at progressionen i beskatningen af lønindkomst sætter ind på et højere niveau end i dag, hvor det sker ved indkomster umiddelbart over dagpengemaksimum.

Det foreslås, at arbejdsmarkedsbidraget - udover de nuværende formål - med virkning fra og med 1999 tillige sigter på at dække statslige udgifter til førtidspension, revalidering, fleksjob og skånejob m.v. Hermed fastholdes arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende uændret på 8 pct. i 1999.

Samtidig foreslås det, at der fra og med 1999 sker en sammenlægning af de 3 eksisterende fonde -Dagpengefonden, Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden - til een fond - Arbejdsmarkedsfonden. Der sker herved en forenkling ved opgørelse af reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatser.

Skattesystemets bidrag til styrkelse af den private opsparing sker ved at fjerne fradraget for negativ kapitalindkomst i grundlaget for mellemskatten fra og med 1999. Endvidere fjernes fradraget for negativ kapitalindkomst i grundlaget for bundskatten med halvdelen i 2000 og fuldt ud fra og med 2001.

Det betyder, at skatteværdien af rentefradraget gradvis sænkes fra 46,4 pct. i 1998 (40,4 pct. for skatteydere, der ikke betaler mellemskat) til 32,4 pct. fra og med 2001 i en gennemsnitskommune. Strukturomlægningen vil aflaste den almindelige finanspolitik, øge opsparingen og bidrage til at dæmpe væksten i priserne på boligmarkedet, der er steget kraftigt de senere år.

Ligningsmæssige fradrag, f.eks. befordringsfradraget og fradrag for faglige kontingenter, udgår af grundlaget for bundskatten i 2002 og får dermed også en skatteværdi på gennemsnitlig 32,4 pct. imod 40,4 pct. i 1998.

Som kompensation for den mistede skatteværdi af befordringsfradraget og som beskæftigelsesfremmende foranstaltning foreslås der et forhøjet fradrag for befordring mellem hjem og arbejde til personer med lavere indkomster. Forhøjelsen af befordringsfradraget aftrappes i takt med stigende indkomst.

Derudover forhøjes procentsatsen for fri firmabil fra 23 pct. i 1998 til 24 pct. i 1999 og til 25 pct. fra og med 2000.

Endelig foreslås det, at beskatningen af den såkaldte lejeværdi afskaffes for størstedelen af alle ejerboliger. Herunder for ejere af parcelhuse, ejerlejligheder, sommerhuse, stuehuse m.v. Samtidig foreslås det særlige standardfradrag ophævet.

Til gengæld for lejeværdibeskatningen indføres for disse ejendomme en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat på ejerboliger. Ejendomsværdiskatten er ikke som skatten af lejeværdi en indkomstskat, men en ejendomsskat på boligværdien af en ejerbolig.

For nuværende ejere medfører omlægningen generelt set ikke et øget beskatningsniveau af ejerboligen.

For kommende ejere er der tale om en moderat stramning i beskatningsniveauet, som vil være med til at dæmpe prisudviklingen på ejerboliger.

De samlede justeringer på personskatteområdet medfører en nettobelastning af husholdningerne på ca. 0,2 mia. kr. i 1999. I 2000 vil der fremkomme et samlet provenutab på ca. 0,7 mia. kr., der gradvis stiger til 3,3 mia. kr. i 2002 i takt med sænkningen af bundskatten og forhøjelsen af bundfradraget for mellemskatten.

Den nye ejendomsværdiskat skønnes i 2002 at indbringe ca. 7 mia. kr.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne i lovforslagene, skal jeg anbefale disse forslag til Folketingets hurtige og velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 744 af 21. september 1997, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 893 af 3. december 1997, § 25 i lov nr. 980 af 17. december 1997, § 6 i lov nr. 1098 og 29. december 1997, § 1 i lov nr. 1104 af 29. december 1997 og § 12 i lov nr. 264 af 7. maj 1998 og senest ved § 3 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om en arbejdsmarkedsfond«.

2. I overskriften til §§ 1-6 A ændres »Fondenes« til: »Fondens«.

3. §§ 1-4 affattes således:

» § 1. Der oprettes en Arbejdsmarkedsfond, der af indtægterne finansierer statens udgifter:

a) efter § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring,

b) i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder til kommunal jobtræning, jf. lovens §§ 12-15, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, lov om voksenuddannelsesstøtte samt lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.,

c) i henhold til lov om orlov,

d) til dagpenge ved sygdom eller fødsel efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel,

e) til førtidspension efter § 14, jf. § 52, i lov om social pension efter fradrag af overførsel fra den sociale pensionsfond, jf. § 1 i lov om den sociale pensionsfond,

f) til revalidering efter §§ 52 og 62-65, jf. § 103, i lov om aktiv socialpolitik,

g) til fleksjob og skånejob med løntilskud m.v. efter §§ 72, 74 og 76, jf. § 104, i lov om aktiv socialpolitik og

h) til værktøj og arbejdsredskaber efter § 78, jf. § 103, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2. Fonden bestyres af finansministeren. De udgiftsområder, som finansieres af fonden, jf. stk. 1, henhører under de pågældende ressortministre.

§ 2. Arbejdsmarkedsfonden oppebærer indtægter fra:

a) arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere, lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende,

b) indbetalt medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser, jf. § 76 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

c) selvstændiges og forsikrede arbejdsgiveres forsikringsbidrag efter §§ 20 og 27 i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel og

d) overførsler fra staten, herunder i tilfælde af regulering, jf. § 4.

§ 3. Arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende til Arbejdsmarkedsfonden er 8,0 pct. af bidragsgrundlaget, jf. dog § 4.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsbidraget for arbejdsgivere til Arbejdsmarkedsfonden er 0,6 pct. af bidragsgrundlaget, jf. dog § 4. Arbejdsgiverbidraget efter 1. pkt. nedsættes ved opkrævningen med 0,32 procentenheder i 1999 og med 0,53 procentenheder i 2000 og senere år. Der kan dog højst ske nedsættelse af bidragssatsen til 0 pct. ved opkrævningen.

§ 4. Behovet for regulering af bidragssatserne beregnes een gang om året. Beregningerne optages i anmærkningerne til paragraffen for Arbejdsmarkedsfonden i finanslovforslaget.

Stk. 2. Regulering af bidragssatserne sker første gang, når der med de i § 3 anførte bidragssatser i henhold til budgettet opstår overskud i Arbejdsmarkedsfonden uden overførsler fra staten.

Stk. 3. Reguleringsbehovet for Arbejdsmarkedsfonden beregnes på grundlag af forskellen mellem:

a) fondens budgetterede indtægter i det kommende finansår fra arbejdsmarkedsbidrag beregnet med finansårets bidragssatser efter § 3 eller i tilfælde af regulering med det foregående finansårs bidragssatser efter nedsættelse som nævnt i § 3, stk. 2, 2. pkt., tillagt fondens andre indtægter, herunder en beregnet overførsel fra staten svarende til det foregående finansårs budgetterede overførsel til fonden, opregnet med 2 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og

b) fondens budgetterede udgifter i det kommende finansår.

Stk. 4. Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog stk. 2 og 5:

a) En tredjedel gennem ændringer af satsen for lønmodtagerbidraget og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag, således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

b) En tredjedel gennem ændringer af satsen for arbejdsgiverbidraget, således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

c) En tredjedel ved ændringer af statens overførsel til fonden, således at overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

Stk. 5. Hvis beregningen i henhold til stk. 4 medfører, at satsen for lønmodtagernes og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag eller arbejdsgivernes bidrag skal være negativ, sættes satsen til nul for det pågældende finansår. Den del af reguleringen, som på grund heraf ikke bliver fordelt, anvendes med halvdelen til at nedsætte satsen for det øvrige bidrag og med halvdelen til at nedsætte statens overførsel.

Stk. 6. På grundlag af den beregnede regulering fastsættes de bidragssatser for lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsgivere, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i procent med 1 decimal.«.

§ 1. Der oprettes 3 arbejdsmarkedsfonde med følgende formål:

a) En dagpengefond, der af indtægterne dækker de statslige udgifter til dagpenge, efterløn og overgangsydelse,

b) en aktiveringsfond, der af indtægterne dækker de statslige udgifter til en aktiv arbejdsmarkedspolitik, arbejdsmarkedsuddannelserne, efter- og videreuddannelse samt uddannelsesorlov,

c) en sygedagpengefond, der af indtægterne dækker de statslige udgifter til syge- og barselsdagpenge samt udgifter til orlovsordninger bortset fra uddannelsesorlov.

Stk. 2. Fondene bestyres af finansministeren. De udgiftsområder, som finansieres af fondene, henhører under de pågældende resortministre.

Stk. 3. Landsarbejdsrådet afgiver udtalelse til arbejdsministeren om størrelsen af de udgifter, der indgår i fastsættelsen af arbejdsmarkedsbidrag til Dagpengefonden. Udtalelse til arbejdsministeren afgives senest den 30. april i året før det år, som fastsættelsen af bidraget vedrører.

Stk. 4. Landsarbejdsrådet og Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne afgiver indstilling til arbejdsministeren om størrelsen af de udgifter, der indgår i fastsættelsen af arbejdsmarkedsbidrag til Aktiveringsfonden. Indstilling til arbejdsministeren afgives senest den 30. april i året før det år, som fastsættelsen af bidraget vedrører.

Stk. 5. Det Centrale Koordinationsudvalg afgiver indstilling til socialministeren og Landsarbejdsrådet til arbejdsministeren om størrelsen af de udgifter, der indgår i fastsættelsen af arbejdsmarkedsbidrag til Sygedagpengefonden. Indstilling til socialministeren og arbejdsministeren afgives senest den 30. april i året før det år, som fastsættelsen af bidraget vedrører.

§ 2. Dagpengefonden oppebærer indtægter fra:

a) Øremærkede arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende,

b) indbetalt medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser, jf. § 76 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

c) overførsler fra staten.

Stk. 2. Dagpengefonden finansierer statens udgifter efter § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 3. Aktiveringsfonden oppebærer indtægter fra:

a) Øremærkede arbejdsmarkedsbidrag fra lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende samt arbejdsgivere i tilfælde af regulering, jf. § 6,

b) overførsler fra staten i tilfælde af regulering, jf. § 6.

Stk. 2. Aktiveringsfonden finansierer statens udgifter i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder til kommunal jobtræning, jf. lovens §§ 12-15, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, kapitel 2 i lov om orlov, lov om voksenuddannelsesstøtte samt lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

§ 4. Sygedagpengefonden oppebærer indtægter fra:

a) Øremærkede arbejdsmarkedsbidrag fra lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende samt arbejdsgivere i tilfælde af regulering, jf. § 6,

b) selvstændiges og forsikrede arbejdsgiveres forsikringsbidrag efter §§ 20 og 27 i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel,

c) overførsler fra staten i tilfælde af regulering, jf. § 6.

Stk. 2. Sygedagpengefonden finansierer statens udgifter til dagpenge ved sygdom eller fødsel efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel samt kapitel III og IV i lov om orlov.

4. §§ 5-6 A ophæves.

§ 5. De øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, der indgår i finansieringen af de tre arbejdsmarkedsfonde, opkræves samlet og samtidig for henholdsvis lønmodtagerne, de selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsgiverne.

Stk. 2. Det samlede bidrag for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende til de tre fonde er i procent af bidragsgrundlaget:

1) 6,0 pct. i 1995,

2) 7,0 pct. i 1996,

3) 8,0 pct. i 1997,

4) 8,0 pct. i 1998.

Stk. 3. Det samlede bidrag for arbejdsgivere til de tre fonde er i procent af bidragsgrundlaget:

1) 0,0 pct. i 1995,

2) 0,0 pct. i 1996,

3) 0,3 pct. i 1997,

4) 0,6 pct. i 1998.

Stk. 4. Hvis der med de i stk. 2 og 3 anførte bidragssatser opstår overskud for de tre fonde under et uden overførsler fra staten, nedreguleres satsen for det pågældende år efter reglerne i § 6.

Stk. 5. Aktiveringsfonden tilføres provenu fra opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende med de i stk. 2 fastsatte bidragssatser eller i tilfælde af regulering med de fastsatte bidragssatser efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4, indtil fondens indtægter og udgifter balancerer uden overførsler fra staten. Den hertil svarende bidragssats beregnes og oplyses i anmærkningerne til finanslovforslaget.

Stk. 6. Sygedagpengefonden tilføres provenu fra opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende med de i stk. 2 fastsatte bidragssatser eller i tilfælde af regulering med de fastsatte bidragssatser efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4, indtil fondens indtægter og udgifter balancerer uden overførsler fra staten. Den hertil svarende bidragssats beregnes og oplyses i anmærkningerne til finanslovforslaget.

Stk. 7. Dagpengefonden tilføres provenu fra opkrævede arbejdsgiverbidrag med den i stk. 3 fastsatte bidragssats eller i tilfælde af regulering med den fastsatte bidragssats efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4, efter nedsættelse med satserne i § 6 A samt det resterende provenu fra opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag fra selvstændigt erhvervsdrivende, efter at Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden er tilført provenu efter stk. 5 og 6. Den dertil svarende bidragssats for lønmodtagerne og de selvstændigt erhvervsdrivende beregnes og oplyses i anmærkningerne til finanslovforslaget.

§ 6. Behovet for regulering af satserne for de øremærkede arbejdsmarkedsbidrag beregnes en gang om året. Beregningerne optages i anmærkningerne til paragraffen for arbejdsmarkedsfondene i finanslovforslaget.

Stk. 2. Reguleringsbehovet for den enkelte fond beregnes på grundlag af forskellen mellem:

a) Fondens budgetterede indtægter i det kommende finansår fra øremærkede arbejdsmarkedsbidrag beregnet med finansårets bidragssats efter § 5, stk. 2 og 3, eller med det foregående finansårs bidragssatser efter nedsættelse med satserne i § 6 A tillagt fondens andre indtægter, herunder en beregnet overførsel fra staten svarende til det foregående finansårs budgetterede overførsel til fonden, opregnet med 2 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og

b) fondens budgetterede udgifter i det kommende finansår.

Stk. 3. Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog stk. 4 og 5:

a) En tredjedel gennem ændringer af satsen for lønmodtagerbidraget og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag, således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt,

b) en tredjedel gennem ændringer af satsen for arbejdsgiverbidraget, således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt,

c) en tredjedel ved ændringer af statens overførsel til fonden, således at overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

Stk. 4. Hvis beregningen i henhold til stk. 3 medfører, at satsen for lønmodtagernes og de selvstændiges bidrag eller for arbejdsgivernes bidrag skal være negativ, sættes satsen til nul for det pågældende finansår. Den del af reguleringsbehovet, som på grund heraf ikke bliver fordelt, anvendes med halvdelen til at nedsætte satsen for det øvrige bidrag og med halvdelen til at nedsætte statens overførsel.

Stk. 5. Regulering af bidragssatserne til fondene kan tidligst ske efter 1998, og først når der i henhold til budgettet ikke er behov for overførsler fra staten til de pågældende fonde. De samlede bidragssatser kan dog nedreguleres tidligere, såfremt der ellers ville opstå overskud i de tre fonde set under et, jf. § 5, stk. 4.

Stk. 6. På grundlag af den beregnede regulering fastsættes de bidragssatser for lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsgivere, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i procent med 1 decimal. Såfremt der skal ske regulering af bidragssatserne i medfør af bestemmelsen i § 5, stk. 4, bortses der fra bidragssatserne i § 5, stk. 2 og 3, for det år, reguleringen vedrører.

§ 6 A. Arbejdsgiverbidraget efter § 5, stk. 3, jf. § 5, stk. 4, og § 6 nedsættes ved opkrævningen med 0,11 procentenheder i 1997, med 0,27 procentenheder i 1998, med 0,32 procentenheder i 1999 og med 0,53 procentenheder i 2000 og senere år. Der kan dog højst ske nedsættelse af bidragssatsen til 0 pct. ved opkrævningen.

5. I § 10, stk. 3, 1. pkt. , indsættes efter »Indkomst hidrørende fra«: »frit erhverv udøvet i udlandet,».

§ 10. - - -

Stk. 3. Indkomst hidrørende fra faste driftssteder eller faste ejendomme beliggende i udlandet medregnes ikke til bidragsgrundlaget efter stk. 1. Ved opgørelsen af det overførte skattepligtige overskud fra virksomheden til den skattepligtige efter stk. 2 fragår summen af positiv indkomst hidrørende fra faste driftssteder og faste ejendomme beliggende i udlandet. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på indkomst, som Grønland og Færøerne i henhold til indgåede dobbeltbeskatningsaftaler med Danmark ikke er afskåret fra at beskatte.

6. § 13, stk. 2, 1. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Bidrag af pensionsindbetalinger, som en pensionskasse m.v. har opgjort og indeholdt efter § 11, stk. 5 og 10, forfalder til betaling den 1. i den følgende kalendermåned med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. For bidrag, der forfalder den 1. januar, er sidste betalingsdag dog den 17. januar.«.

7. I § 13, stk. 2, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »dog med modregning af de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag« til: »for kalenderåret, dog med modregning af indbetalte arbejdsmarkedsbidrag«.'

§ 13. - - -

Stk. 2. Pensionskasser m.v. som nævnt i § 11, stk. 5, indbetaler de forventede bidrag for kalenderåret af pensionsindbetalinger den 10. december. Indbetaling sker til de statslige told- og skattemyndigheder. Pensionskasser m.v. skal senest den 1. april i året efter udløbet af kalenderåret indbetale de endelige arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt. Overskydende bidrag indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder, der tillige forestår eventuel tilbagebetaling af for meget betalt bidrag. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler til gennemførelse af reglerne i dette stykke.

8. § 15, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

§ 15. - - -

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder regulerer bidragsgrundlaget for bidragspligtige efter § 7, stk. 2, såfremt ændringer af bidragsgrundlag efter stk. 1 og 2 tilsvarende ændrer bidragsgrundlaget for bidragspligtige efter § 7, stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indbetaling, udbetaling og forrentning af beløb som følge af sådan regulering.

§ 2

I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 581 af 27. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 4, 1. pkt., ændres »bidrag til arbejdsmarkedsfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«, og »lov om arbejdsmarkedsfonde« ændres til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

2. I § 5, stk. 5, 1. pkt., ændres »bidrag til arbejdsmarkedfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«.

§ 5. - - -

Stk. 4. Retten til indekstillæg efter § 6, stk. 2, bevares i uændret omfang, uanset om den årlige indbetaling efter stk. 3 reduceres med bidrag til arbejdsmarkedsfonde, som forsikringsselskaber og pengeinstitutter efter § 11, stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsfonde skal indeholde i indbetalinger foretaget af en arbejdsgiver. Den årlige indbetaling på en indekskontrakt kan dog højst reduceres med et beløb, der svarer til arbejdsmarkedsbidraget af den for kontrakten fastsatte indbetaling.

Stk. 5. Den årlige indbetaling efter stk. 3 kan forhøjes med et beløb svarende til størrelsen af eventuelle bidrag til arbejdsmarkedfonde, som måtte blive indeholdt af forsikringsselskaber og pengeinstitutter, jf. stk. 4. Indbetalingen kan dog ikke forhøjes med mere, end hvad der svarer til arbejdsmarkedsbidraget af den for den enkelte kontrakt fastsatte indbetaling.

3. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »bidrag til arbejdsmarkedsfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«.

§ 6. Fra interessentens 67. år og indtil udløbet af udbetalingsperioden - således som denne i henhold til lovens bestemmelser måtte være forlænget eller forkortet i forhold til den aftalte periode - dog ikke efter interessentens død, udbetales af vedkommende forsikringsselskab eller pengeinstitut en for hvert kalenderår beregnet pristalsreguleret ydelse, som er lig med 500 kr. gange forholdet mellem pristallet pr. juli i det foregående kalenderår og pristallet pr. juli 1956. Såfremt interessentens indbetalinger reduceres med bidrag til arbejdsmarkedsfonde, jf. § 5, stk. 4, kan ydelsen nedsættes tilsvarende. Der udbetales dog mindst den ydelse, som interessentens egne indbetalinger berettiger ham til.

- - -

§ 3

I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 25 A, stk. 7, 1. pkt., § 56, stk. 1, 2. pkt., § 57, stk. 2, 2. pkt., § 62, stk. 3, 3. pkt., § 62 A, stk. 3, 3. pkt., § 62 A, stk. 4, 2. pkt., og § 63, stk. 2., 2. pkt., ændres »lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 25. - - -

Stk. 7. En lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges skattemæssig virkning, hvis pligterne efter denne lov og lov om arbejdsmarkedsfonde til at indeholde og indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag overholdes. I de indkomstår, hvor en lønaftale finder anvendelse i hele året eller en del af året, kan stk. 3 og 8 ikke anvendes. Lønaftalen kan først tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor aftalen træder i kraft. Lønnen til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, må ikke stå i åbenbart misforhold til ægtefællens arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Den ægtefælle, der efter stk. 1 skal medregne indkomst vedrørende erhvervsvirksomheden, betragtes som arbejdsgiver med de pligter, der følger af skattelovgivningens almindelige regler. Den anden ægtefælle betragtes som lønmodtager.

- - -

§ 56. De beløb, som den indeholdelsespligtige har indeholdt i en kalendermåned, skal han indbetale til det offentlige i den påfølgende måned inden for nærmere af skatteministeren fastsatte frister, der kan være forskellige for forskellige grupper af indeholdelsespligtige. Udgør det indeholdte beløb med tillæg af bidrag, som skal indbetales efter § 11, stk. 1, 6 og 9, i lov om arbejdsmarkedsfonde, under 25 kr., kan indbetaling udelades.

- - -

§ 57. - - -

Stk. 2. Såfremt den i stk. 1 nævnte angivelse ikke er indgivet rettidigt, og A-skattetilsvaret er positivt, skal den indeholdelsespligtige betale en staten tilfaldende afgift på 1 pct. af det beløb, som skal indbetales for den pågældende periode. Afgiften skal dog sammen med afgift efter § 13 A, stk. 2, 2. pkt., i lov om arbejdsmarkedsfonde mindst udgøre 500 kr. og kan højst udgøre 1.100 kr. I tilfælde, hvor A-skattetilsvaret er nul, skal der i gentagelsestilfælde betales en afgift på 500 kr. Der betales dog ikke afgift i tilfælde, hvor A-skattetilsvaret er nul, og der er forløbet mere end 2 år, siden en nul-A-skatteangivelse er indkommet for sent.

- - -

§ 62. - - -

Stk. 3. Tilbagebetaling af overskydende skat med godtgørelse efter stk. 2 sker i tiden fra den 1. marts til den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages. Der tilkommer den skattepligtige en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober at regne, hvis tilbagebetaling sker efter denne dato, jf. dog § 62 A, stk. 5. Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.

- - -

§ 62 A. - - -

Stk. 3. Medfører en ændret årsopgørelse, at den tidligere beregnede restskat nedsættes eller bortfalder, udbetales det beløb, som restskatten er nedsat med, med tillæg efter § 61, stk. 2, til den skattepligtige inden udgangen af den måned, der følger nærmest efter udskrivningsdatoen. Der tilkommer den skattepligtige en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen for de hidtil opkrævede beløb, jf. dog stk. 5. For beløb, der opkræves efter § 61, stk. 3, beregnes renten fra den 1. januar. Inden udbetaling finder sted, modregnes eventuel uforfalden restskat efter § 61, stk. 3-6, og eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt. Opkrævning af den resterende, ikke forfaldne del af restskatten sker efter reglerne i § 61, stk. 3-5. Udskrives den ændrede årsopgørelse efter den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, berører ændringen ikke den overførsel af restskat m.v. til det følgende år, der er sket efter § 61, stk. 3.

- - -

§ 63. - - -

Stk. 2. Er et skattebeløb, som en indeholdelsespligtig efter denne lov skal indbetale til det offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den indeholdelsespligtige betale en statskassen tilfaldende rente, der udgør 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renten udgør dog sammen med rente beregnet efter § 13, stk. 6, i lov om arbejdsmarkedsfonde mindst 25 kr. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende indeholdelsespligtiges indbetaling af sådanne beløb.

§ 4

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1104 af 29. december 1997 og senest ved § 1 i lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 7 L, 1. pkt., og § 8 M, stk. 1, 1. pkt., ændres »lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 7 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke bidrag indeholdt i medfør af § 11, stk. 10, i lov om arbejdsmarkedsfonde for personer, der er omfattet af bidragspligten efter lovens § 7, stk. 1, jf. § 8, stk. 1. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på indeholdt pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 8 M. For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra c, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsfonde fragår arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. Det samme gælder for personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, i samme lov, for hvilke arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig af udbetalt løn, vederlag, honorarer m.v. til den ansatte. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

- - -

§ 5

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 16, stk. 2, 1. pkt., ændres »lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 16. - - -

Stk. 2. Ved opgørelsen af de årlige beløb, der kan anvendes efter stk. 1, bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v. samt arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 11, stk. 5. Hvor midlerne i en opsparing i pensionsøjemed ikke er indsat på indlånskonto i pengeinstitut m.v., gælder det samme med hensyn til fortjenester og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu eller lignende.

- - -

§ 6

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 167 af 24. februar 1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 1081 af 29. december 1997 og § 3 i lov nr. 127 af 25. februar 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 16, stk. 1, 2. pkt., ændres »bidrag til arbejdsmarkedsfondene« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«, og »lov om arbejdsmarkedsfonde« ændres til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 16. Ved beregning af feriegodtgørelse og ferietillæg ses der bort fra sådanne tillæg til lønnen eller sådanne lønningsandele, som ikke er indkomstskattepligtige. Arbejdsgiveren yder dog feriegodtgørelse og ferietillæg af lønmodtagerens bidrag til de pensionsordninger m.v., der er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. samt af lønmodtagerens bidrag til arbejdsmarkedsfondene i medfør af lov om arbejdsmarkedsfonde.

- - -

§ 7

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 51, stk. 1, 2. pkt., ændres »lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 51. Dagpenge kan til det enkelte medlem højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 4 og 5. I arbejdsfortjenesten indgår ikke arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om arbejdsmarkedsfonde. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse reguleres det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste svarende til ændringen i arbejdsmarkedsbidraget. Arbejdsfortjenesten har dog ingen betydning for dagpengenes størrelse, hvis arbejdet, hvorfra fortjenesten hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget til grund for en dagpengeberegning, eller hvis fortjenesten i perioden fra 1. juli 1992 til og med 31. januar 1993 hidrører fra et arbejdstilbud til ledige under 25 år efter lov om arbejdstilbud til ledige § 1, stk. 2, 2. og 3. pkt. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem med en procentsats svarende til ændringen. De regulerede dagpenge kan ikke overstige det højeste dagpengebeløb. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler for fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten, herunder at delefterløn kan medregnes i arbejdsfortjenesten.

- - -

§ 8

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af 30. januar 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 17 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

2. I § 17 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »Lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »Lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 17 b. For 1998 opkræves der en midlertidig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d og e, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsfonde for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 3, i samme lov, medmindre pensionsopsparingen opgøres til 345 kr. eller derunder. Lov om arbejdsmarkedsfondes regler om opkrævning, angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning, straf, regulering m.v. finder tilsvarende anvendelse på pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog stk. 2.

- - -

Efter 2. behandling den 24. juni 1998

§ 1

I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 744 af 21. september 1997, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 893 af 3. december 1997, § 25 i lov nr. 980 af 17. december 1997, § 6 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, § 1 i lov nr. 1104 af 29. december 1997 og § 12 i lov nr. 264 af 7. maj 1998 og senest ved § 3 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om en arbejdsmarkedsfond«.

2. I overskriften til §§ 1-6 A ændres »Fondenes« til: »Fondens«.

3. §§ 1-4 affattes således:

»§ 1. Der oprettes en Arbejdsmarkedsfond, der af indtægterne finansierer statens udgifter

a) efter § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring,

b) i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder til kommunal jobtræning, jf. lovens §§ 12-15, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, lov om voksenuddannelsesstøtte samt lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.,

c) i henhold til lov om orlov,

d) til dagpenge ved sygdom eller fødsel efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel,

e) til førtidspension efter § 14, jf. § 52, i lov om social pension efter fradrag af overførsel fra den sociale pensionsfond, jf. § 1 i lov om den sociale pensionsfond,

f) til revalidering efter §§ 52 og 62-65, jf. § 103, i lov om aktiv socialpolitik,

g) til fleksjob og skånejob med løntilskud m.v. efter §§ 72, 74 og 76, jf. § 104, i lov om aktiv socialpolitik og

h) til værktøj og arbejdsredskaber efter § 78, jf. § 103, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2. Fonden bestyres af finansministeren. De udgiftsområder, som finansieres af fonden, jf. stk. 1, henhører under de pågældende ressortministre.

§ 2. Arbejdsmarkedsfonden oppebærer indtægter fra

a) arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere, lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende,

b) indbetalt medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser, jf. § 76 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

c) selvstændiges og forsikrede arbejdsgiveres forsikringsbidrag efter §§ 20 og 27 i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel og

d) overførsler fra staten, herunder i tilfælde af regulering, jf. § 4.

§ 3. Arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende til Arbejdsmarkedsfonden er 8,0 pct. af bidragsgrundlaget, jf. dog § 4.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsbidraget for arbejdsgivere til Arbejdsmarkedsfonden er 0,6 pct. af bidragsgrundlaget, jf. dog § 4. Arbejdsgiverbidraget efter 1. pkt. nedsættes ved opkrævningen med 0,32 procentenheder i 1999 og med 0,53 procentenheder i 2000 og senere år. Der kan dog højst ske nedsættelse af bidragssatsen til 0 pct. ved opkrævningen.

§ 4. Behovet for regulering af bidragssatserne beregnes een gang om året. Beregningerne optages i anmærkningerne til paragraffen for Arbejdsmarkedsfonden i finanslovforslaget.

Stk. 2. Regulering af bidragssatserne sker første gang, når der med de i § 3 anførte bidragssatser i henhold til budgettet opstår overskud i Arbejdsmarkedsfonden uden overførsler fra staten.

Stk. 3. Reguleringsbehovet for Arbejdsmarkedsfonden beregnes på grundlag af forskellen mellem

a) fondens budgetterede indtægter i det kommende finansår fra arbejdsmarkedsbidrag beregnet med finansårets bidragssatser efter § 3 eller i tilfælde af regulering med det foregående finansårs bidragssatser efter nedsættelse som nævnt i § 3, stk. 2, 2. pkt., tillagt fondens andre indtægter, herunder en beregnet overførsel fra staten svarende til det foregående finansårs budgetterede overførsel til fonden, opregnet med 2 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og

b) fondens budgetterede udgifter i det kommende finansår.

Stk. 4. Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog stk. 2 og 5:

a) En tredjedel gennem ændringer af satsen for lønmodtagerbidraget og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag, således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

b) En tredjedel gennem ændringer af satsen for arbejdsgiverbidraget, således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

c) En tredjedel ved ændringer af statens overførsel til fonden, således at overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

Stk. 5. Hvis beregningen i henhold til stk. 4 medfører, at satsen for lønmodtagernes og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag eller arbejdsgivernes bidrag skal være negativ, sættes satsen til nul for det pågældende finansår. Den del af reguleringen, som på grund heraf ikke bliver fordelt, anvendes med halvdelen til at nedsætte satsen for det øvrige bidrag og med halvdelen til at nedsætte statens overførsel.

Stk. 6. På grundlag af den beregnede regulering fastsættes de bidragssatser for lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsgivere, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i procent med 1 decimal.«

4. §§ 5-6 A ophæves.

5. I § 10, stk. 3, 1. pkt. , indsættes efter »Indkomst hidrørende fra«: »frit erhverv udøvet i udlandet,».

6. § 15, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

§ 2

I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 581 af 27. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 4, 1. pkt., ændres »bidrag til arbejdsmarkedsfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«, og »lov om arbejdsmarkedsfonde« ændres til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

2. I § 5, stk. 5, 1. pkt., ændres »bidrag til arbejdsmarkedfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«.

3. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »bidrag til arbejdsmarkedsfonde« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«.

§ 3

I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 25 A, stk. 7, 1. pkt., § 56, stk. 1, 2. pkt., § 57, stk. 2, 2. pkt., § 62, stk. 3, 3. pkt., § 62 A, stk. 3, 3. pkt., § 62 A, stk. 4, 2. pkt., og § 63, stk. 2., 2. pkt., ændres »lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 4

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1104 af 29. december 1997 og senest ved § 1 i lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 7 L, 1. pkt., og § 8 M, stk. 1, 1. pkt., ændres »lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 5

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 16, stk. 2, 1. pkt., ændres »lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 6

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 167 af 24. februar 1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 1081 af 29. december 1997 og § 3 i lov nr. 127 af 25. februar 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 16, stk. 1, 2. pkt., ændres »bidrag til arbejdsmarkedsfondene« til: »bidrag til arbejdsmarkedsfonden«, og »lov om arbejdsmarkedsfonde« ændres til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 7

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998, som ændret ved § 4 i lov nr. 980 af 17. december 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 51, stk. 1, 2. pkt., ændres »lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 8

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af 30. januar 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 17 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«.

2. I § 17 b, stk. 1, 2. pkt., ændres ordene »Lov om arbejdsmarkedsfondes« til: »Lov om en arbejdsmarkedsfonds«.

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 1, nr. 3 og 4, har virkning for beregningen af reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatser for 1999 og senere år.

Stk. 3. § 1, nr. 5, har virkning fra og med indkomståret 1997. Selvstændigt erhvervsdrivende kan dog vælge først fra og med indkomståret 1998, og i det omfang indkomståret 1998 er startet før den 1. januar 1998, fra og med indkomståret 1999 at anvende bestemmelsen i arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5.

Stk. 4. § 1, nr. 6, har virkning for de statslige told- og skattemyndigheders reguleringer af bidragsgrundlaget fra og med indkomståret 1997.

Versioner

1. 1998-06-30