Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199722K00097@1998-06-30/da

Indhold

1. Indledning

Kapitel 1

Skattepligten

§ 1. Pligt til at betale skat efter denne lov påhviler

1) livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, og livsforsikringsselskaber, der efter koncession i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 211 i lov om forsikringsvirksomhed,

2) forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive forsikringsvirksomhed her i landet, og forsikringsselskaber, der efter koncession i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 211 i lov om forsikringsvirksomhed, i det omfang de nævnte forsikringsselskaber har en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab,

3) pensionskasser og pensionsfonde,

4) den sociale pensionsfond,

5) Arbejdsmarkedets Tillægspension,

6) Lønmodtagernes Dyrtidsfond

7) hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52, og andre hjælpe- og understøttelsesfonde med pensionslignende formål,

8) kapitalpensionsfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 12,

9) tontineordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., og

10) pengeinstitutter, der er hjemmehørende her i landet eller udøver pengeinstitutvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, og kreditinstitutter, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver pengeinstitutvirksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v. § 6 a, stk. 1-4, samt andre institutioner, der har opnået godkendelse efter pensionsbeskatningslovens §§ 11 A og 12, i det omfang pengeinstituttet m.v. udbyder puljeindlån omfattet af § 2, stk. 2, eller § 8, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2. Skattepligten påhviler endvidere indehaverne af følgende konti her i landet, for så vidt disse ikke er omfattet af § 2, stk. 2, eller § 8, stk. 1, nr. 3:

1) Pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13.

2) Rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens § 11 A.

3) Selvpensioneringskonti efter pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1998.

4) Indekskonti efter pensionsbeskatningslovens § 15.

5) Konti efter pensionsbeskatningslovens § 42.

Kapitel 2

Skat af afkast af fordringer m.v. og fast ejendom

§ 2. Af de i § 1 nævnte livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger betales en skat til staten på 26 pct. af alle former for formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3, jf. dog §§ 3, 9 og 12, herunder

1) renteindtægter af obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og andre fordringer,

2) gevinst eller tab på de i nr. 1 nævnte værdipapirer bortset fra konvertible obligationer,

3) gevinst eller tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven,

4) udbytter samt gevinst eller tab på investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. dog stk. 3, nr. 7,

5) gevinst eller tab på værdipapirer i fremmed valuta samt øvrige valutakursgevinster og -tab vedrørende afkast, der er skattepligtigt efter reglerne i dette kapitel,

6) gevinst og tab på gæld, idet kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og kursgevinstlovens § 8 dog finder tilsvarende anvendelse,

7) overskud eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst eller tab på fast ejendom, jf. dog stk. 3, nr. 12-15, og

8) overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt gevinst og tab ved afhændelse heraf.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige rente af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende banken, sparekassen eller andelskassen (pengeinstituttet), skal hele det årlige afkast af værdipapirer som nævnt i stk. 1 og §§ 3, 9 og 12 medregnes. Såfremt der ved en sådan kontos ophævelse er gevinst eller tab i forhold til indeståendet, skal denne forskel medregnes til beskatningsgrundlaget.

Stk. 3. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget medregnes ikke

1) renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,

2) udbytte af aktier, anparter, andelsbeviser og investeringsbeviser i investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende investeringsforeninger),

3) gevinst eller tab på de i nr. 1 og 2 nævnte værdipapirer samt konvertible obligationer, jf. aktieselskabslovens § 41 og anpartsselskabslovens § 25,

4) gevinst eller tab på tegningsretter og andre rettigheder omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de i nr. 2 nævnte værdipapirer samt konvertible obligationer,

5) tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå og er baseret på enten et aktieindeks, de i nr. 2 eller 7 nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer, bortset fra de tab, der kan fradrages efter § 13, stk. 4,

6) gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber,

7) en efter reglerne i dette kapitel skattefri del af udbytter og gevinst eller tab på investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. § 4,

8) renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang disse renter modsvarer afkast, der er skattefrit efter reglerne i dette kapitel,

9) valutakursgevinst og -tab vedrørende afkast, der er skattefrit efter reglerne i dette kapitel,

10) tab på fordringer i koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, idet det ikkefradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne,

11) tab på en fordring, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget,

12) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før den 12. marts 1986 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme samt formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato,

13) formueafkast af fast ejendom, som en skattepligtig erhverver fra en anden skattepligtig i forbindelse med opløsning af eller udtræden fra et sameje, hvis samejet er indgået ved skriftlig aftale før den 12. marts 1986,

14) formueafkast af nyopført fast ejendom samt formueafkast af ejendom efter de hidtil gældende regler i § 3 b, stk. 1, nr. 2, i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, hvis den skattepligtige har påbegyndt byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med den 31. december 1994 og færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt af formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,

15) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før den 2. juni 1998 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme, formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato, samt af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse bygninger, alt for så vidt betingelserne for realrenteafgiftsfrihed er opfyldt ved udgangen af afgiftsåret 1998, jf. de hidtil gældende regler i § 3 b i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer.

§ 3. Formueafkast som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 2-6, af aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende investeringsforeninger) og konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, når selskabet er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at

1) virksomheden i selskabet overvejende har været af finansiel karakter og

2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter danske beskatningsregler.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når selskabet m.v. i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at

1) virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været af finansiel karakter,

2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter danske regler og

3) eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.

Stk. 3. Hvis et selskab har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor ejerne af kapitalandele i selskabet er hjemmehørende, anses betingelserne i stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, for opfyldte.

§ 4. Hvis en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, ifølge sine vedtægter højst må foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, og i kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, eller § 3 bortset fra foreningens administrationsbygning, er gevinst eller tab skattefri efter reglerne i dette kapitel. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Udbytte anses fortrinsvis for at hidrøre fra afkastet fra foreningens aktiver som nævnt i § 2, stk. 1. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 4. Den resterende del er skattefri efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Hvis en udloddende investeringsforenings anbringelse af aktivmassen overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride en af de i stk. 1 anførte grænser og det ved overskridelse af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage, er udbytter og kursgevinst eller -tab omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4. Der ses dog bort fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct., hvis det godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Udbytte anses for fortrinsvis at hidrøre fra afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, eller § 3. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 4. Den resterende del er skattefri efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 3. Ved opgørelserne efter stk. 1 og 2 medregnes aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, med værdien af de underliggende aktiver.

Stk. 4. Ved anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, og i kontanter i tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt at indgå terminsforretninger.

§ 5. De i indkomståret påløbne renteudgifter fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Rente af skattebeløb efter denne lov henføres dog til betalingsåret. Renteudgifter efter § 28 kan ikke fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Det samme gælder renteudgifter, der efter ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af skattepligtig indkomst.

§ 6. Et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, der i genforsikring har givet en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, skal i sit beskatningsgrundlag medregne et beløb, der beregnes som afkastprocenten efter § 16, stk. 2, af indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.

Stk. 2. Et livsforsikringsselskab, der i genforsikring har modtaget en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, kan i sit beskatningsgrundlag fradrage bonus og teknisk rente vedrørende den ikke deponerede hensættelse. Der kan dog højst fradrages et beløb beregnet efter stk. 1.

Stk. 3. Som teknisk rente anvendes grundlagsrenten af indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.

Stk. 4. Depotrenter kan ikke fradrages i beskatningsgrundlaget hos det afgivende selskab og skal ikke medregnes i det modtagende selskabs beskatningsgrundlag.

Stk. 5. Bonus og teknisk rente skal ikke medregnes til det afgivende selskabs beskatningsgrundlag.

§ 7. Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til livsforsikringshensættelser eller pensionshensættelser med tillæg af en forholdsmæssig andel af bonusudjævningshensættelser for forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af indkomståret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt, bortset fra hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget efter §§ 2-6 nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem de i 1. pkt. nævnte hensættelser og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte hensættelser opgøres ved udgangen af hvert af indkomstårene. Ved opgørelsen fratrækkes en eventuel statsgaranti eller tilsagn om statslig underskudsdækning. Endvidere bortses fra hensættelser vedrørende overtagen genforsikring og fra depoter, der modsvarer hensættelser vedrørende forsikringer afgivet i genforsikring.

Stk. 3. For medlemmer af pensionskasser, hvor pensionsordningen ikke er tarifmæssigt opbygget, og hvor pensionsudbetalingen endnu ikke er påbegyndt, fordeles den del af hensættelserne, der er fritaget efter stk. 1, på grundlag af nutidsværdien af det tilsagn, der er afgivet over for det enkelte medlem. Nutidsværdien ganges med forholdet mellem det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen ved udgangen af 1982, og det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen, når pensionsudbetaling normalt skal påbegyndes. Pensionskassen kan i stedet vælge at fordele hensættelserne på grundlag af nutidsværdien af det enkelte medlems pensionstilsagn med fradrag af nutidsværdien af fremtidige ordinære bidrag, dog mindst nutidsværdien af de indbetalte ordinære bidrag for medlemmet med fradrag af risikopræmie.

Stk. 4. For den sociale pensionsfond og hjælpe- og understøttelsesfonde samt for statsgaranterede pensionskasser, der er nævnt i § 36.22.11. på finansloven for 1995, fritages den del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Værdien af formuen ved udgangen af 1982 nedsættes med 4 pct. årligt af det oprindelige beløb. Værdien af formuen ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens værdien af formuen ved udgangen af indkomståret opgøres efter § 16, stk. 7. For værdipapirer, der ikke er omfattet af § 16, stk. 7, anvendes dog handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret.

Stk. 5. For Arbejdsmarkedets Tillægspension opgøres de i stk. 1 nævnte hensættelser samlet for hver årgang af medlemmer. Der foretages alene opdeling efter køn samt egen- og ægtefællepension.

Stk. 6. For Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kapitalpensionsfonde og tontineordninger fritages den del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Ved udbetaling efter 31. december 1982 af et indestående i fonden eller ordningen formindskes den opgjorte værdi af formuen ved udgangen af 1982 med værdien af den pågældendes indestående på dette tidspunkt. Værdien af formuen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens værdien af formuen ved udgangen af indkomståret opgøres efter § 16, stk. 7. For aktiver, der ikke er omfattet af § 16, stk. 7, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond dog anvende handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Kapitalpensionsfonde og tontineordninger skal opgøre værdien af formuen efter reglerne i stk. 7, idet dog pantebreve og andre fordringer opgøres til handelsværdien ved udgangen af 1982 og til den ifølge § 16, stk. 7, regulerede værdi ved udgangen af indkomståret. Fast ejendom opgøres til den kontante handelsværdi.

Stk. 7. For de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsformer fritages en så stor del af beskatningsgrundlaget efter §§ 2-5, som værdien af kontoens indestående ved udgangen af 1982 udgør af værdien af indeståendet ved udgangen af indkomståret. For værdipapirdepoter udgør værdien af indeståendet følgende beløb:

1) Ved udgangen af 1982 værdien af obligationer opgjort til et gennemsnit af anskaffelseskurserne for de obligationer i den enkelte serie, som de i § 16, stk. 3, nr. 1, nævnte skattepligtige var i besiddelse af ved udgangen af 1982, værdien af pantebreve til kurs 85 samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater.

2) Ved udgangen af indkomståret den ifølge § 16, stk. 7, regulerede værdi af obligationer og pantebreve samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater.

Stk. 8. Hvis værdien af indeståendet på en konto som nævnt i stk. 7 ved udgangen af et indkomstår er nedbragt på grund af delvis udbetaling fra ordningen og denne udbetaling overstiger tilvæksten efter 1. januar 1983, nedsættes den beregnede værdi af kontoen ved udgangen af 1982 med et beløb svarende til forskellen mellem udbetalingen og tilvæksten. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse ved delvis udbetaling til en kontohaver fra de i stk. 6 nævnte fonde og ordninger.

Stk. 9. Ved overførsel af en forsikrings- eller pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41 danner kontantværdien af den del af opsparingen, der kan fradrages efter stk. 1, 3, 6, 7 og 8, grundlag for fradrag i den nye ordning. Det beløb, der danner grundlag for fritagelse i den nye ordning, kan dog aldrig overstige det faktisk overførte beløb. Ved overførsel af forsikrings- eller pensionsporteføljer mellem forsikringsselskaber eller pensionskasser finder tilsvarende regler anvendelse.

Kapitel 3

Skat af afkast af aktier m.v.

§ 8. Af de i § 1 nævnte livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger betales en skat til staten på 5 pct. af følgende former for formueafkast:

1) Formueafkast som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 2-6, af aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger og konvertible obligationer, i det omfang der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2.

2) Afkast af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, i det omfang der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2, bortset fra afkast, der modsvarer afkast af indeksobligationer, jf. § 2, stk. 3, nr. 1 og 3.

3) Renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang disse renter modsvarer afkast, for hvilket der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2, bortset fra afkast, der modsvarer afkast af indeksobligationer, jf. § 2, stk. 3, nr. 1 og 3.

4) Valutakursgevinst og -tab vedrørende afkast, der er skattepligtigt efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-9, skal ikke medregne afkast af aktier eller andele i selskaber, hvori den skattepligtige direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen (datterselskaber), jf. dog § 9.

Kapitel 4

Skat af afkast i datterselskaber

§ 9. Skattepligtige efter § 1, stk.1, nr. 1-9 (moderselskabet), der direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i et selskab (datterselskabet), skal ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 og kapitel 3 medregne den del af datterselskabets beskatningsgrundlag opgjort efter denne lov, der svarer til den største af moderselskabet ejede andel af datterselskabets aktie- eller anpartskapital i indkomståret. Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, eller virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 8, opgøres efter reglerne i § 13, stk. 2, 1. pkt. Skattemæssige afskrivninger foretages med samme sats som ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dog medregnes kun beskatningsgrundlag for den periode, hvori ejerbetingelsen er opfyldt, og kun såfremt datterselskabet ikke selv er skattepligtigt efter denne lov.

Stk. 2. Indkomstskatter betalt af datterselskabet, der forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der medregnes ved moderselskabets indkomstopgørelse efter denne lov, fradrages i skatterne efter kapitel 2 og kapitel 3, dog højst med et beløb svarende til skatten af beskatningsgrundlaget i datterselskabet. Dette gælder dog ikke, hvis datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31. Ligningslovens § 33, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Afkast af aktier i datterselskabet medregnes ikke ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den periode, hvor stk. 1 finder anvendelse. Endvidere ses der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for denne periode bort fra fordringer og gæld mellem moderselskabet og datterselskabet.

Stk. 4. Aktiver i et datterselskab, der inddrages under beskatning efter stk. 1, anses ved beskatning efter stk. 1 for anskaffet til handelsværdien på tidspunktet for inddragelsen.

Kapitel 5

Opgørelse af beskatningsgrundlaget m.v.

§ 10. Beskatningsgrundlaget omfatter formueafkastet i indkomståret. Indkomståret er kalenderåret. For de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsformer begynder indkomståret dog 1. december i året forud for det tilsvarende kalenderår og slutter den 30. november i kalenderåret.

§ 11. Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, skal foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de i her i landet tegnede forsikringer. Beskatningsgrundlaget omfatter formueafkastet af de nævnte aktiver opgjort efter reglerne i denne lov.

§ 12. Hvis opsparing i en skattepligtig ordning anbringes i en andel i en forening eller i en afdeling af en forening, der ikke udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og hvor medlemmet løbende tilskrives sin andel af årets overskud og formue opgjort særskilt for foreningens aktiver, opgøres en skattepligtigtig del af andelens afkast efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Opgørelsen skal ske efter reglerne om beskatningsgrundlaget for skattepligtige som nævnt i § 1, stk. 2. Opgørelsen foretages for det tidsrum, hvori opsparingen er anbragt i andelen.

§ 13. De skattepligtige efter § 1, stk. 1, opgør renteindtægter som de renter, der er påløbet i indkomståret. For konti omfattet af § 1, stk. 2, opgøres disse renteindtægter som de i indkomståret forfaldne renter, jf. dog § 23. Renter af skattebeløb efter denne lov henføres til betalingsåret.

Stk. 2. Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, eller virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 8, opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger finder dog ikke anvendelse.

Stk. 3. Gevinst eller tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer, investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer samt fast ejendom opgøres som forskellen mellem værdien af det pågældende aktiv ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er aktivet anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Er aktivet realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og værdien ved indkomstårets begyndelse. Er aktivet anskaffet og afstået i samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Hvis et aktiv, der tidligere var skattefrit, bliver skattepligtigt, betragtes aktivet som anskaffet for handelsværdien ved begyndelsen af det indkomstår, hvori skattepligten indtræder. Hvis et aktiv, der tidligere var skattepligtigt, bliver skattefrit, opgøres gevinst eller tab ved udgangen af det sidste indkomstår, hvori skattepligten består, som om aktivet blev solgt for handelsværdien på dette tidspunkt. Ved aktiver i fremmed valuta opgøres værdien i danske kroner.

Stk. 4. Stk. 3 gælder også for gevinst og tab på finansielle kontrakter. Tab på en af de i § 2, stk. 3, nr. 5, omtalte kontrakter kan fradrages i beskatningsgrundlaget, i det omfang tabet ikke overstiger de 5 seneste forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori der ikke er fradraget fremført tab fra kontrakter. Uudnyttet tab fra kontrakten kan fradrages i indkomstårets og efterfølgende indkomstårs nettogevinster på alle kontrakter baseret på enten aktieindeks, de i § 2, stk. 3, nr. 2 eller 7, nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve samme aktiv som den tabsgivende kontrakt. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår.

Stk. 5. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for gevinst og tab på gæld.

§ 14. For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, nedsættes beskatningsgrundlagene efter denne lov med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til indkomståret efter denne lov. For det skattepligtige formueafkast efter kapitel 2 svarer denne procentdel til forholdet mellem på den ene side det skattepligtige formueafkast efter kapitel 2 og på den anden side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. For det skattepligtige formueafkast efter kapitel 3 svarer denne procentdel til forholdet mellem på den ene side det skattepligtige formueafkast efter kapitel 3 og på den anden side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. I opgørelsen af det samlede afkast opgøres afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, efter selskabsskattelovgivningens regler, dog således at skattefrie ejendomsavancer, som efter selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter denne lov, indgår ved beregningen af det samlede afkast.

Stk. 2. I tilfælde, hvor et livsforsikringsselskab skal medregne afkast i datterselskaber efter § 9 og datterselskabet samtidig er omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, gælder stk. 1 tilsvarende på det samlede beskatningsgrundlag. Som skattepligtig indkomst anvendes sambeskatningsindkomsten, dog således at skattefrie udbytter og aktie- og ejendomsavancer i de sambeskattede selskaber, som efter selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter denne lov, indgår ved beregningen af det samlede afkast.

Stk. 3. Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 1 og 2 foretages forud for nedsættelse efter §§ 7, 15 eller 16.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 7, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven.

§ 15. Skattepligtige omfattet af § 1, stk.1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne til de pågældende livsforsikringer og pensionsordninger og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast.

Stk. 2. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved fastsættelsen af beskatningsgrundlaget og livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne bort fra den del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B tilknyttet investeringsfonde, forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres eller pensionsopspareres andele af hele beskatningsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.

Stk. 3. Pensionsinstitutter omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, der kan henføres til forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Skattepligtige som nævnt i § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51. Livsforsikringsselskabers beskatningsgrundlag nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne til børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast. Pengeinstitutters beskatningsgrundlag vedrørende puljeindlån nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem puljeindlån vedrørende børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og de samlede puljeindlån. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Livsforsikringsselskaber omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer, der er tegnet i selskabets filial i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og hvis ejer ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

§ 16. Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982, jf. stk. 2-7. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus, jf. stk. 2, og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast.

Stk. 2. Hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus beregnes for hver kontrakt ud fra den eller de berettigedes alder og den resterende ydelsesrække, der er aftalt inden 1. juli 1983. Denne ydelsesrække diskonteres tilbage til udgangen af indkomståret med en rente svarende til den gennemsnitlige afkastprocent af livsforsikringsselskabets obligationsbeholdning. Afkastprocenten beregnes ud fra kurserne på selskabets obligationer som nævnt i stk. 3 ved udgangen af indkomståret, idet kurserne reguleres efter stk. 7. For hver obligationsserie beregnes en effektiv rente svarende til kursen og det resterende amortisationsforløb. De således fundne effektive renter vejes sammen til et totalt gennemsnit, idet selskabets kursværdier i hver serie ved udgangen af indkomståret anvendes som vægte.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte afkastprocent opgøres årligt på grundlag af følgende effektive renter for børsnoterede obligationer bortset fra indeksobligationer, konvertible obligationer og præmieobligationer:

1) Den gennemsnitlige rente af obligationsbeholdningerne i livsforsikringsselskaber og pensionskasser, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. stk. 4 og 5.

2) Den af Københavns Fondsbørs opgjorte gennemsnitlige effektive obligationsrente, jf. stk. 6.

Stk. 4. Den i stk. 3, nr. 1, nævnte gennemsnitlige rente opgøres ud fra de nævnte institutioners beholdninger i de enkelte obligationsserier et år før indkomstårets begyndelse. For hver obligationsserie beregnes en rente efter reglerne i stk. 5. De således fundne renter vejes sammen til renten i stk. 3, nr. 1, idet institutionernes samlede kursværdier efter stk. 7 i hver serie et år før indkomstårets begyndelse anvendes som vægte.

Stk. 5. Til brug for afkastsatsen beregnes en rente for hver obligationsserie med udgangspunkt i den beregnede rente for serien to år før indkomstårets begyndelse. For serier, der er lukket to år før indkomstårets begyndelse, anvendes denne rente uændret. For åbne serier sammenvejes denne rente med et simpelt gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs opgjorte effektive renter for serien i året 2 år forud for indkomståret. Sidstnævnte rente tillægges en vægt svarende til værdien af de i stk. 3, nr. 1, nævnte institutioners køb med fradrag af salg i serien i dette år. Førstnævnte rente tillægges en vægt svarende til resten af disse institutioners beholdning i serien et år før indkomstårets begyndelse reguleret efter stk. 7, og denne rente anvendes uændret, såfremt institutionernes salg overstiger købet i serien. For serier, der åbnes i løbet af året 2 år forud for afgiftsåret, anvendes gennemsnittet af de af Københavns Fondsbørs opgjorte effektive renter for serien i dette år.

Stk. 6. Den i stk. 3, nr. 2, nævnte effektive gennemsnitlige obligationsrente beregnes som et simpelt gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs dagligt opgjorte effektive renter i de første 7 måneder af året forud for indkomståret af obligationer med en restløbetid på over 5 år.

Stk. 7. Den i stk. 2 nævnte årlige kursregulering foretages på grundlag af anskaffelsessummen. Anskaffelsesummen reguleres ved udgangen af hvert indkomstår med den kursværdiændring, der ved konstant effektiv rente fremkommer som følge af forkortelsen af restløbetiden. Indeholder værdipapiret en opsigelsesadgang for kreditor, anses lånet i henseende til reguleringen for opsagt på det tidligst mulige tidspunkt. Anskaffelsessummen for de enkelte obligationer i en serie beregnes efter forholdet mellem den samlede anskaffelsessum for obligationerne i serien og den samlede nominelle værdi af obligationerne.

§ 17. Reglerne i stk. 2-4 gælder, hvis

1) en skattepligtig institution overdrager sine aktiver og passiver som helhed til en anden skattepligtig institution,

2) to eller flere skattepligtige institutioner sammensmeltes til en ny skattepligtig institution (fusion),

3) en skattepligtig institution spaltes i to eller flere selvstændige skattepligtige institutioner (fission) eller

4) en skattepligtig institution overdrager en livsforsikringsbestand til en anden skattepligtig institution efter reglerne i kapitel 16 i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. Den fortsættende institution indtræder (succederer) i den overdragende institutions skattemæssige stilling, såfremt den første endelige skatteopgørelse for det første indkomstår, der påvirkes af successionen, er udformet under denne forudsætning.

Stk. 3. Datoen for den åbningsstatus, der udarbejdes for den fortsættende institution i forbindelse med overdragelsen, anses i skattemæssig henseende for overdragelsesdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i stk. 1 og 2, at overdragelsesdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for den fortsættende institutions regnskabsår.

Stk. 4. Sammen med den første endelige skatteopgørelse for det første indkomstår, der berøres af successionen, indsendes til den centrale told- og skatteforvaltning genpart af de dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse med overdragelsen.

§ 18. Såfremt den skattepligtige del af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 bliver negativ, beregnes en negativ skat med den i § 2, stk. 1, angivne sats. Den negative skat kan fradrages i skat for det pågældende indkomstår efter kapitel 3 eller for efterfølgende indkomstår i skat efter kapitel 2 og kapitel 3. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.

Stk. 2. Såfremt den skattepligtige del af beskatningsgrundlaget efter kapitel 3 bliver negativ, beregnes en negativ skat med den i § 8 angivne sats. Den negative skat kan fradrages i skat for det pågældende indkomstår efter kapitel 2 eller for efterfølgende indkomstår i skat efter kapitel 3 og kapitel 2. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.

§ 19. Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland kan fradrages i skat efter kapitel 2 og kapitel 3 efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2.

Kapitel 6

Opkrævning m.v.

§ 20. De skattepligtige efter § 1, stk. 1, indgiver senest den 15. december i indkomståret til den centrale told- og skatteforvaltning en opgørelse over det forventede beskatningsgrundlag og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af skatten. Af den opgjorte skat beregnes rente fra den 15. december, jf. dog § 26, til den 31. december i indkomståret. Renten svarer til den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente til brug for afkastprocenten for indkomståret. Skatten med fradrag af den beregnede rente indbetales a conto samtidig med indsendelse af opgørelsen. Skatteministeren kan bestemme, at visse skattepligtige i stedet skal indbetale acontoskat i kvartalsvise rater. Der skal i så fald ske tilpasning af forrentningen af skattebeløbet. Samtidig kan fristen for indgivelse af foreløbig opgørelse ændres.

§ 21. Pengeinstituttet indgiver senest den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb til den centrale told- og skatteforvaltning en endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt over skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Skatten indbetales samtidig med indsendelse af opgørelsen.

Stk. 2. Pengeinstituttet hæver skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov på den konto, som skatten vedrører, en uge før den sidste rettidige indbetalingsdag. Pengeinstituttet skal hæve beløbet, selv om der ikke måtte være dækning på den kontantkonto, der er knyttet til et værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det beløb, hvormed kontoen er overtrukket, med den for kontoen gældende indlånsrentesats. Pengeinstituttet skal senest 8 uger efter skattens betaling underrette den skattepligtige om skattebeløbet. Er kontoen overtrukket, skal kontohaveren samtidig have underretning om, med hvilket beløb kontoen er overtrukket. Renteudgifter efter denne lov kan ikke fradrages ved opgørelsen af kontohaverens skattepligtige indkomst.

§ 22. De skattepligtige efter § 1, stk. 1, indgiver senest den 15. juli i året efter indkomståret til den centrale told- og skatteforvaltning en endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af skatten for indkomståret. Af forskellen mellem den beregnede endelige skat og den beregnede acontoskat for indkomståret beregnes renter fra den 1. januar i året efter indkomståret, til betaling sker. Skyldige skattebeløb med tillæg af beregnede renter indbetales samtidig med indsendelse af opgørelsen. Overskydende skattebeløb med tillæg af renter tilbagebetales. Renten svarer til den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente til brug for afkastprocenten for året efter indkomståret. Betales skatten for sent, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

Stk. 2. For pensionskasser og pensionsfonde, hvor samtlige passiver ved udgangen af indkomståret ikke overstiger de ifølge § 7, stk. 1, opgjorte hensættelser, kan der i stedet for den i stk. 1 nævnte opgørelse indgives en særlig erklæring herom attesteret af en statsautoriseret revisor.

§ 23. Ved ophævelse af de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger i løbet af indkomståret skal pengeinstituttet senest 1 måned efter, at det har fået kendskab til ophævelsen, foretage en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Pengeinstituttet tilbageholder et tilstrækkeligt kontantbeløb til at dække skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov, bortset fra renter efter stk. 3. Samtidig med tilbageholdelsen indsætter pengeinstituttet den skyldige skat på en særlig samlekonto i pengeinstituttet. Samtidig med indsættelsen på den særlige konto giver pengeinstituttet den skattepligtige underretning om det indsatte beløb. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for ophævelse af kontoen for et beløb svarende til handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over forfaldne renter medregnes de til ophævelsestidspunktet påløbne, ikke forfaldne renter.

Stk. 2. Pengeinstituttet indbetaler senest den 15. december i indkomståret skyldige skattebeløb efter stk. 1 med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 til den centrale told- og skatteforvaltning. Samtidig indsendes opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Overskydende skattebeløb med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 udbetales til pengeinstituttet.

Stk. 3. Af den til enhver tid værende saldo på den særlige konto beregnes renter, til betaling sker. Renten svarer til den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente til brug for afkastprocenten for indkomståret. Betales skatten for sent, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag. Betales skatten for sent, anvendes § 28.

§ 24. Når skattepligten for de i § 1, stk. 1, nævnte skattepligtige ophører, skal der senest 3 måneder efter ophøret til den centrale told- og skatteforvaltning indgives endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af skatten for det løbende indkomstår og for det foregående indkomstår, hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for dette. Skyldige skattebeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 2 indbetales samtidig med indsendelse af opgørelserne. Overskydende skattebeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 2 tilbagebetales. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for skattepligtens ophør for et beløb svarende til handelsværdien på ophørstidspunktet.

Stk. 2. Af forskellen mellem den beregnede endelige skat og den beregnede acontoskat for det foregående indkomstår beregnes der renter fra den 1. januar i det løbende indkomstår, til betaling sker. Renten svarer til den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente til brug for afkastprocenten for det løbende indkomstsår. Betales skatten for sent, beregnes denne rente dog kun til den sidste rettidige indbetalingsdag. Ved rettidig betaling af skatten for det løbende indkomstår beregnes der ikke renter. Betales skatten for det foregående eller for det løbende indkomstår for sent, anvendes § 28.

§ 25. Henstår der ved udgangen af det indkomstår, hvori en af de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger ophører, eller hvori skattepligten for en af de i § 1, stk. 1, nævnte skattepligtige ophører, en negativ skat, jf. § 18, der ikke kan udnyttes til fradrag i skat for efterfølgende indkomstår, kan et til den negative skat svarende beløb udbetales til ordningen eller institutionen. Der kan dog højst udbetales et beløb svarende til den skat efter denne lov og den afgift efter realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, der er betalt for de 5 indkomstår umiddelbart forud for det første af de år, for hvilke der foreligger uudnyttet negativ skat.

§ 26. Hvis den seneste frist for indsendelse af opgørelse og indbetaling af skat falder på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

§ 27. Den centrale told- og skatteforvaltning kontrollerer opgørelserne og skatteberegningerne efter §§ 20-25. Antager den centrale told- og skatteforvaltning, at beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 vil afvige væsentligt fra de forventede beløb ifølge opgørelsen efter § 20, eller anser den centrale told- og skatteforvaltning den endelige opgørelse eller beregning efter §§ 21-25 for urigtig, forelægger forvaltningen sagen for Ligningsrådet, der kan ændre opgørelsen og beregningen. Forinden ændringen foretages, skal der gives den, der har indsendt opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling.

Stk. 2. Den centrale told- og skatteforvaltning underretter den, der har indsendt opgørelsen, om eventuelle ændringer af skatten og om begrundelsen for ændringen samt om adgangen til at klage til Landsskatteretten. Pengeinstituttet videresender meddelelsen til den skattepligtige inden 4 uger efter, at pengeinstituttet har modtaget underretning om ændringen af skatten.

Stk. 3. Anser en skattepligtig kontohaver i et pengeinstitut den af pengeinstituttet foretagne opgørelse af beskatningsgrundlaget eller beregning af skatten for urigtig, kan den skattepligtige indbringe spørgsmålet for Landsskatteretten inden 12 uger efter betalingstidspunktet efter § 21 og § 23, stk. 1. Kontohaveren skal vedlægge en erklæring fra pengeinstituttet om beregningen af skatten og anføre, på hvilke punkter kontohaveren mener, at skatten er opgjort forkert, samt pengeinstituttets kommentarer hertil.

Stk. 4. Medmindre andet følger af denne lov, finder skattestyrelseslovens regler for klage til Landsskatteretten over skatteansættelser og indbringelse for domstolene tilsvarende anvendelse på såvel klager over Ligningsrådets opgørelse eller ændringer af skat, der ikke er foreløbig efter § 20, som på klager over pengeinstituttets opgørelse af skat. De pågældende klager medfører ikke, at fristen for indbetaling af skat forlænges.

Stk. 5. Medfører en ændring, at et acontoskattebeløb eller et endeligt skattebeløb nedsættes, tilbagebetales for meget indbetalt skat. Yderligere skattebeløb skal indbetales inden 6 uger efter meddelelsen fra den centrale told- og skatteforvaltning om den ændrede skat.

Stk. 6. Ændres et skattebeløb, forrentes forskelsbeløbet fra den 1. januar i året efter indkomståret, til betaling sker. Renten svarer til den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente til brug for afkastprocenten for hvert af de indkomstår, som forrentningen vedrører. Betales den yderligere afgift efter den i stk. 5 nævnte frist, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

Stk. 7. Ligningsrådet kan af egen drift eller på begæring fra den, der har indsendt opgørelsen, tage en tidligere af Ligningsrådet foretagen ansættelse op til fornyet behandling og eventuel ændring. Rådet kan ikke ændre en ansættelse, i det omfang Landsskatteretten i en kendelse har taget stilling til ansættelsen. Forinden rådet foretager ændring af en ansættelse, skal der gives den, der har indsendt opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling. Der skal i underretningen til den pågældende om den ændrede ansættelse gives oplysning om begrundelsen for denne og om klageadgangen.

§ 28. Hvis skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter ikke er betalt rettidigt, skal der betales renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, til betaling sker. Renten svarer til den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente til brug for afkastprocenten for hvert af de indkomstår, som forrentningen vedrører.

Stk. 2. Renter efter stk. 1 kan ikke fradrages i skattepligtig indkomst.

§ 29. Hvis opgørelserne efter §§ 20-24 ikke indgives rettidigt, kan den centrale told- og skatteforvaltning forelægge sagen for Ligningsrådet, der opgør beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 skønsmæssigt. Forinden ansættelsen foretages, skal der gives den skattepligtige efter § 1, stk. 1, eller pengeinstituttet med konti som nævnt i § 1, stk. 2, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling. Der gives den skattepligtige efter § 1, stk. 1, eller pengeinstituttet underretning om ansættelsen, begrundelsen for denne og klageadgangen. Den centrale told- og skatteforvaltning beregner og opkræver skatten hos de skattepligtige efter § 1, stk. 1, og hos pengeinstituttet. Den skattepligtige efter § 1, stk. 1, og pengeinstituttet kan indbringe den skønsmæssige ansættelse for Landsskatteretten inden 8 uger efter, at underretning om den skønsmæssige ansættelse er modtaget. Skattestyrelseslovens regler for klage til Landsskatteretten og indbringelse for domstolene finder tilsvarende anvendelse. Klage over ændringen af skatten medfører ikke, at fristen for indbetaling af skatten forlænges.

Stk. 2. Er skatten opgjort skønsmæssigt efter stk. 1, betales renter efter § 28 fra den sidste rettidige indbetalingsdag efter §§ 20-24 og 26, til betaling sker.

Stk. 3. Den centrale told- og skatteforvaltning kan pålægge de skattepligtige efter § 1, stk. 1, pengeinstitutter med konti som nævnt i § 1, stk. 2, og investeringsforeninger inden en nærmere angiven frist at give de oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med opgørelsen af skatten efter §§ 20-24.

Stk. 4. Indsendes opgørelserne efter §§ 20-24 eller oplysningerne efter stk. 3 ikke rettidigt, kan skatteministeren som tvangsmiddel pålægge den, der skal indsende opgørelsen, daglige eller ugentlige bøder, indtil opgørelserne eller oplysningerne fremkommer.

§ 30. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om lovens administration, herunder om

1) kravene til udskillelsen af de værdipapirer, der er nævnt i § 2, stk. 2, og § 2, stk. 3, nr. 8,

2) det regnskabsmæssige grundlag for udarbejdelsen af opgørelsen efter §§ 20-24,

3) forskrifter for, hvilke oplysninger der skal meddeles den centrale told- og skatteforvaltning til brug ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf henholdsvis efter kapitel 2, kapitel 3 og kapitel 4, samt den form, i hvilken disse oplysninger skal gives,

4) regler for omregning af anskaffelsessummer og afhændelsessummer til kontantværdi, jf. § 13, stk. 3,

5) regler for tilpasningen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af fristen for indsendelse af opgørelse og skat og tilpasning af forrentningen heraf ved flytning af en ordning til eller fra et pengeinstitut samt regler for, hvem det påhviler at indbetale skatten,

6) regler for administrationen af 25-pct.-grænsen i § 4, stk. 1,

7) regler for videregivelse af oplysninger mellem institutioner og pengeinstitutter til brug ved skatteberegningen i forbindelse med overførsler som nævnt i § 7, stk. 9,

8) nærmere regler til brug for pengeinstituttets beregning og indbetaling af skatten vedrørende puljeindlån omfattet af § 2, stk. 2, eller § 8, nr. 3,

9) kravene til udskillelsen af de aktiver, der er nævnt i § 11.

§ 31. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 32. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for skattekontrollen,

2) undlader at indgive opgørelse efter §§ 20-24,

3) undlader at indbetale skatten rettidigt.

Stk. 2. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen skat, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 3. I forskrifter, der af skatteministeren udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 33. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren tilkendegive den pågældende, at sagen afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 34. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Kapitel 7

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

§ 35. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Skat efter denne lov svares første gang for indkomståret 2000, jf. dog stk. 3-5 og § 36.

Stk. 3. Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, og pengeinstitutter som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 10, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og som ikke har drevet afgiftspligtig virksomhed her i landet inden 1. januar 1999, kan vælge at anvende reglerne i denne lov fra og med indkomståret 1999 i stedet for reglerne i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer. Dog finder den for afgiftsåret 1999 efter realrenteafgiftslovens § 10 fastsatte realrenteafgiftssats anvendelse i stedet for satsen efter denne lovs § 2, stk. 1. Bestemmelserne i stk. 4 og §§ 36-39 finder i så fald ikke anvendelse.

Stk. 4. Bortset fra de i stk. 3 nævnte tilfælde gælder følgende:

1) Bestemmelserne i § 13, stk. 2-5, har først virkning fra og med indkomståret 2002.

2) For indkomstårene 2000 og 2001 finder de hidtil gældende bestemmelser i § 4, stk. 3-5, og §§ 4 b-4 e i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, fortsat anvendelse.

§ 36. Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af et beløb, der opgøres som differencen mellem på den ene side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter de hidtil gældende regler i § 4, stk. 3, i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, af de i § 2, stk. 1, nr. 1, nævnte værdipapirer bortset fra konvertible obligationer og på den anden side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 af de samme værdipapirer opgjort efter reglerne i nærværende lovs § 13, stk. 3, jf. dog stk. 4. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 2. Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i § 4, stk. 4, i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 4. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 3. Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i § 3 f, stk. 11, jf. § 4, stk. 4, i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 4. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 4. Udviser opgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 2, tab på værdipapirer efter medregning af beløb efter stk. 1, 2 og 3, medregnes der så stor en del af de resterende beløb efter stk. 1, 2 og 3, at tabet om muligt udlignes. Et herefter resterende beløb efter stk. 1, 2 og 3 medregnes med lige store beløb til beskatningsgrundlaget for den resterende del af perioden.

Stk. 5. Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af et beløb, der opgøres som differencen mellem på den ene side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter de hidtil gældende regler i § 4 b i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte faste ejendomme og på den anden side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 af de samme faste ejendomme opgjort efter reglerne i nærværende lovs § 13, stk. 3, jf. dog stk. 7. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 6. Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i § 4 c i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 7. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 7. Udviser opgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 7, tab på fast ejendom efter medregning af beløb efter stk. 5 og 6, medregnes der så stor en del af det resterende beløb efter stk. 5 og 6, at tabet om muligt udlignes. Et herefter resterende beløb efter stk. 5 og 6 medregnes med lige store beløb til afgiftsgrundlaget for den resterende del af perioden.

§ 37. Aktiver i et datterselskab, hvis afkast for afgiftsåret 1999 har været omfattet af afgiftsberegningen efter § 3 f i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, og hvis afkast for indkomståret 2000 er omfattet af beskatningen efter denne lovs § 9, stk. 1, anses ved beskatningen for indkomståret 2000 efter denne lovs § 9, stk. 1, for at være anskaffet til den afgiftsmæssigt opgjorte værdi ved udgangen af afgiftsåret 1999.

§ 38. Tab på en af de i § 2, stk. 3, nr. 5, omtalte kontrakter, der efter de hidtil gældende regler i § 4 e i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 1999, kan fremføres til fradrag efter reglerne i denne lovs § 13, stk. 4.

§ 39. Negativ afgift efter de hidtil gældende regler i realrenteafgiftslovens kapitel 1 og 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, der henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 1999, kan fremføres til fradrag i summen af skat efter kapitel 2 og kapitel 3 i denne lov for indkomståret 2000 og efterfølgende indkomstår. Fradrag skal ske før fradrag for negativ skat efter denne lov. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.

§ 40. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Skattepligten

§ 1. Pligt til at betale skat efter denne lov påhviler

1) livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, og livsforsikringsselskaber, der efter koncession i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 211 i lov om forsikringsvirksomhed,

2) forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive forsikringsvirksomhed her i landet, og forsikringsselskaber, der efter koncession i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 211 i lov om forsikringsvirksomhed, i det omfang de nævnte forsikringsselskaber har en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab,

3) pensionskasser og pensionsfonde,

4) den sociale pensionsfond,

5) Arbejdsmarkedets Tillægspension,

6) Lønmodtagernes Dyrtidsfond

7) hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52, og andre hjælpe- og understøttelsesfonde med pensionslignende formål,

8) kapitalpensionsfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 12,

9) tontineordninger, som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., og

10) pengeinstitutter, der er hjemmehørende her i landet eller udøver pengeinstitutvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, og kreditinstitutter, der efter tilladelse i i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver pengeinstitutvirksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v. § 6 a, stk. 1-4, samt andre institutioner, der har opnået godkendelse efter pensionsbeskatningslovens §§ 11 A og 12, i det omfang pengeinstituttet m.v. udbyder puljeindlån omfattet af § 3, stk. 2, eller § 9, nr. 3.

Stk. 2. Skattepligten påhviler endvidere indehaverne af følgende konti her i landet, for så vidt disse ikke er omfattet af § 3, stk. 2, eller § 9, nr. 3:

1) Pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13.

2) Rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens § 11 A.

3) Selvpensioneringskonti efter pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1998.

4) Indekskonti efter pensionsbeskatningslovens § 15.

5) Konti efter pensionsbeskatningslovens § 42.

§ 2. Skattepligten for her i landet hjemmehørende livsforsikringsselskaber, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og fonde indtræder ved stiftelsen. Når selskabet eller fonden opløses, fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen. Ophører livsforsikringsselskabet med at drive livsforsikringsvirksomhed, uden at det opløses, fortsætter skattepligten, så længe selskabet har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed.

Stk. 2. Skattepligten for livsforsikringsselskaber, der udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, indtræder på det tidspunkt, hvor selskabet begynder at udøve livsforsikringsvirksomhed her i landet. Når selskabet opløses eller ophører med at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen eller ophøret.

Stk. 3. Skatteansættelse finder første gang sted for det indkomstår, jf. § 11, som den første indkomstperiode udgør eller træder i stedet for uden hensyn til dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.

Kapitel 2

Skat af afkast af fordringer m.v. og fast ejendom

§ 3. Af de i § 1 nævnte livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger betales en skat til staten på 26 pct. af alle former for formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3, jf. dog §§ 4, 10 og 13, herunder

1) renteindtægter af obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og andre fordringer,

2) gevinst eller tab på de i nr. 1 nævnte værdipapirer bortset fra konvertible obligationer,

3) gevinst eller tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven,

4) udbytter samt gevinst eller tab på investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. dog stk. 3, nr. 7,

5) gevinst eller tab på værdipapirer i fremmed valuta samt øvrige valutakursgevinster og -tab vedrørende afkast, der er skattepligtigt efter reglerne i dette kapitel,

6) gevinst og tab på gæld, idet kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, dog finder anvendelse,

7) overskud eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst eller tab på fast ejendom, jf. dog stk. 3, nr. 10-13, og

8) overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt gevinst og tab ved afhændelse heraf.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige rente af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende banken, sparekassen, eller andelskassen (pengeinstituttet), skal hele det årlige afkast af værdipapirer som nævnt i stk. 1 og §§ 4, 10 og 13 medregnes. Såfremt der ved en sådan kontos ophævelse er gevinst eller tab i forhold til indeståendet, skal denne forskel medregnes til beskatningsgrundlaget.

Stk. 3. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget medregnes ikke

1) renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,

2) udbytte af aktier, anparter, andelsbeviser og investeringsbeviser i investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende investeringsforeninger),

3) gevinst eller tab på de i nr. 1 og 2 nævnte værdipapirer samt konvertible obligationer, jf. aktieselskabslovens § 41 og anpartsselskabslovens § 25,

4) gevinst eller tab på tegningsretter og andre rettigheder omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de i nr. 2 nævnte værdipapirer samt konvertible obligationer,

5) tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå og er baseret på enten et aktieindeks, de i nr. 2 eller 7 nævnte værdipapirer, eller konvertible obligationer, bortset fra de tab, der kan fradrages efter § 14, stk. 4,

6) gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber,

7) en efter reglerne i dette kapitel skattefri del af udbytter og gevinst eller tab på investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. § 5,

8) renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang disse renter modsvarer afkast, der er skattefrit efter reglerne i dette kapitel,

9) valutakursgevinst og -tab vedrørende afkast, der er skattefrit efter reglerne i dette kapitel,

10) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før den 12. marts 1986 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme samt formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato,

11) formueafkast af fast ejendom, som en skattepligtig erhverver fra en anden skattepligtig i forbindelse med opløsning af eller udtræden fra et sameje, hvis samejet er indgået ved skriftlig aftale før den 12. marts 1986,

12) formueafkast af nyopført fast ejendom samt formueafkast af ejendom efter de hidtil gældende regler i § 3 b, stk. 1, nr. 2, i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, hvis den skattepligtige har påbegyndt byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med den 31. december 1994 og færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt af formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,

13) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før den 2. juni 1998 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme, formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato, samt af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse bygninger, alt for så vidt betingelserne for realrenteafgiftsfrihed er opfyldt ved udgangen af afgiftsåret 1998, jf. de hidtil gældende regler i § 3 b i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer.

§ 4. Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 3, nr. 2-6, af aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, når selskabet er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at

1) virksomheden i selskabet overvejende har været af finansiel karakter, og

2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter danske beskatningsregler.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når selskabet i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at

1) virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været af finansiel karakter,

2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter danske regler, og

3) eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.

Stk. 3. Hvis et selskab har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor ejerne af kapitalandele i selskabet er hjemmehørende, anses betingelserne i stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, for opfyldte.

§ 5. Hvis en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, ifølge sine vedtægter højst må foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3, og i kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, eller § 4 bortset fra foreningens administrationsbygning, er gevinst eller tab skattefri efter reglerne i dette kapitel. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Udbytte anses fortrinsvis for at hidrøre fra afkastet fra foreningens aktiver som nævnt i § 3, stk. 1. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 4. Den resterende del er skattefri efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Hvis en udloddende investeringsforenings anbringelse af aktivmassen overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride en af de i stk. 1 anførte grænser, og det ved overskridelse af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage, er udbytter og kursgevinst eller -tab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 4. Der ses dog bort fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct., hvis det godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Udbytte anses for fortrinsvis at hidrøre fra afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, eller § 4. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 4. Den resterende del er skattefri efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 3. Ved opgørelserne efter stk. 1 og 2 medregnes aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3, med værdien af de underliggende aktiver.

Stk. 4. Ved anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3, og i kontanter i tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt at indgå terminsforretninger.

§ 6. De i indkomståret påløbne renteudgifter fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Rente af skattebeløb efter denne lov henføres dog til betalingsåret. Renteudgifter efter § 24 kan ikke fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Det samme gælder renteudgifter, der efter ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af skattepligtig indkomst.

§ 7. Skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, skal ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget medregne sikkerhedsfondshenlæggelser, der er foretaget i indkomstårene 1959-89 med virkning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og som pr. 31. december 1994 endnu ikke var anvendt, efter reglerne i 2.-5. pkt. For hver 10 procentpoint, forsikringsselskabets forsikringsmæssige hensættelser for egen regning, bortset fra bonusudjævningshensættelser, ultimo indkomståret er nedbragt i forhold til de forsikringsmæssige hensættelser for egen regning, bortset fra bonusudjævningshensættelser, pr. 31. december 1994, medregnes 10 pct. af sikkerhedsfondshenlæggelsen pr. 31. december 1994 ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter § 3 for det pågældende indkomstår. Nedbringes sikkerhedsfondshenlæggelsen helt eller delvis, herunder ved overdragelse, skal et tilsvarende beløb medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter § 3 for det pågældende indkomstår. Sikkerhedsfondshenlæggelser, der er medregnet ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget i medfør af 3. pkt., kan fradrages ved opgørelsen af sikkerhedsfondshenlæggelser, der for det pågældende eller senere indkomstår skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget i medfør af 2. pkt. Sikkerhedsfondshenlæggelser, der ikke er medregnet ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget i medfør af 2. og 3. pkt., skal medregnes ved opgørelsen beskatningsgrundlaget for det indkomstår, hvori selskabet ophører med at drive forsikringsvirksomhed. Sikkerhedsfondshenlæggelser, der er medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 13 C, anses ved anvendelsen af 2.-5. pkt. for medregnet ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter denne lov.

Stk. 2. Skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, kan fradrage beløb, der hæves på konti for beskattede henlæggelser til sikkerhedsfond, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for det pågældende indkomstår.

§ 8. Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til livsforsikringshensættelser eller pensionshensættelser med tillæg af en forholdsmæssig andel af bonusudjævningshensættelser for forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af indkomståret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt, bortset fra hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget efter §§ 3-7 nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem de i 1. pkt. nævnte hensættelser og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte hensættelser opgøres ved udgangen af hvert af indkomstårene. Ved opgørelsen fratrækkes en eventuel statsgaranti eller tilsagn om statslig underskudsdækning. Endvidere bortses fra hensættelser vedrørende overtagen genforsikring og fra depoter, der modsvarer hensættelser vedrørende forsikringer afgivet i genforsikring.

Stk. 3. For medlemmer af pensionskasser, hvor pensionsordningen ikke er tarifmæssigt opbygget, og hvor pensionsudbetalingen endnu ikke er påbegyndt, fordeles den del af hensættelserne, der er fritaget efter stk. 1, på grundlag af nutidsværdien af det tilsagn, der er afgivet over for det enkelte medlem. Nutidsværdien ganges med forholdet mellem det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen ved udgangen af 1982, og det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen, når pensionsudbetaling normalt skal påbegyndes. Pensionskassen kan i stedet vælge at fordele hensættelserne på grundlag af nutidsværdien af det enkelte medlems pensionstilsagn med fradrag af nutidsværdien af fremtidige ordinære bidrag, dog mindst nutidsværdien af de indbetalte ordinære bidrag for medlemmet med fradrag af risikopræmie.

Stk. 4. For den sociale pensionsfond og hjælpe- og understøttelsesfonde samt for statsgaranterede pensionskasser, der er nævnt i § 36.22.11. på finansloven for 1995, fritages den del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Værdien af formuen ved udgangen af 1982 nedsættes med 4 pct. årligt af det oprindelige beløb. Værdien af formuen ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens værdien af formuen ved udgangen af indkomståret opgøres efter § 16, stk. 7. For værdipapirer, der ikke er omfattet af § 16, stk. 7, anvendes dog handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret.

Stk. 5. For Arbejdsmarkedets Tillægspension opgøres de i stk. 1 nævnte hensættelser samlet for hver årgang af medlemmer. Der foretages alene opdeling efter køn samt egen- og ægtefællepension.

Stk. 6. For Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kapitalpensionsfonde og tontineordninger fritages den del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Ved udbetaling efter 31. december 1982 af et indestående i fonden eller ordningen formindskes den opgjorte værdi af formuen ved udgangen af 1982 med værdien af den pågældendes indestående på dette tidspunkt. Værdien af formuen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens værdien af formuen ved udgangen af indkomståret opgøres efter § 16, stk. 7. For aktiver, der ikke er omfattet af § 16, stk. 7, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond dog anvende handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Kapitalpensionsfonde og tontineordninger skal opgøre værdien af formuen efter reglerne i stk. 7, idet dog pantebreve og andre fordringer opgøres til handelsværdien ved udgangen af 1982 og til den ifølge § 16, stk. 7, regulerede værdi ved udgangen af indkomståret. Fast ejendom opgøres til den kontante handelsværdi.

Stk. 7. For de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsformer fritages en så stor del af beskatningsgrundlaget efter §§ 3-6, som værdien af kontoens indestående ved udgangen af 1982 udgør af værdien af indeståendet ved udgangen af indkomståret. For værdipapirdepoter udgør værdien af indeståendet følgende beløb:

1) Ved udgangen af 1982 værdien af obligationer opgjort til et gennemsnit af anskaffelseskurserne for de obligationer i den enkelte serie, som de i § 1, stk. 3, litra a, nævnte skattepligtige var i besiddelse af ved udgangen af 1982, værdien af pantebreve til kurs 85 samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater.

2) Ved udgangen af indkomståret den ifølge § 16, stk. 7, regulerede værdi af obligationer og pantebreve samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater.

Stk. 8. Hvis værdien af indeståendet på en konto som nævnt i stk. 7 ved udgangen af et indkomstår er nedbragt på grund af delvis udbetaling fra ordningen, og denne udbetaling overstiger tilvæksten efter 1. januar 1983, nedsættes den beregnede værdi af kontoen ved udgangen af 1982 med et beløb svarende til forskellen mellem udbetalingen og tilvæksten. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse ved delvis udbetaling til en kontohaver fra de i stk. 6 nævnte fonde og ordninger.

Stk. 9. Ved overførsel af en forsikrings- eller pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41 danner kontantværdien af den del af opsparingen, der kan fradrages efter stk. 1, 3, 6, 7 og 8, grundlag for fradrag i den nye ordning. Det beløb, der danner grundlag for fritagelse i den nye ordning, kan dog aldrig overstige det faktisk overførte beløb. Ved overførsel af forsikrings- eller pensionsporteføljer mellem forsikringsselskaber eller pensionskasser finder tilsvarende regler anvendelse.

Kapitel 3

Skat af afkast af aktier m.v.

§ 9. Af de i § 1 nævnte livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger betales en skat til staten på 10 pct. af følgende former for formueafkast:

1) Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 3, nr. 2-6, af aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger og konvertible obligationer, i det omfang der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2.

2) Afkast af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, i det omfang der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2.

3) Renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang disse renter modsvarer afkast, for hvilket der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2.

4) Valutakursgevinst og -tab vedrørende afkast, der er skattepligtigt efter reglerne i dette kapitel.

Kapitel 4

Skat af afkast i datterselskaber

§ 10. Skattepligtige efter § 1, stk.1, nr. 1-9 (moderselskabet), der direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i et selskab (datterselskabet), skal ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 og kapitel 3 medregne den del af datterselskabets beskatningsgrundlag opgjort efter denne lov, der svarer til den største af moderselskabet ejede andel af datterselskabets aktie- eller anpartskapital i indkomståret. Dog medregnes kun beskatningsgrundlag for den periode, hvori ejerbetingelsen er opfyldt, og kun såfremt datterselskabet ikke selv er skattepligtig efter denne lov.

Stk. 2. Indkomstskatter betalt af datterselskabet, der forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der medregnes ved moderselskabets indkomstopgørelse efter denne lov, fradrages i skatterne efter kapitel 2 og kapitel 3, dog med højst et beløb svarende til skatten af beskatningsgrundlaget i datterselskabet. Ligningslovens § 33, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Afkast af aktier i datterselskabet medregnes ikke ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den periode, hvor stk. 1 finder anvendelse. Endvidere ses der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for denne periode bort fra fordringer og gæld mellem moderselskabet og datterselskabet.

Stk. 4. Når et datterselskab inddrages under beskatning efter stk. 1, anses aktiver i datterselskabet for anskaffet til handelsværdien på samme tidspunkt. Såfremt afkastet af et aktiv i indkomståret 2000 er omfattet af stk. 1, og afkastet i afgiftsåret 1999 af det pågældende aktiv har været omfattet af de hidtil gældende regler i § 3 f i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, anvendes for indkomståret 2000 i stedet den skattemæssigt opgjorte værdi ved udgangen af afgiftsåret 1999.

Kapitel 5

Opgørelse af beskatningsgrundlaget m.v.

§ 11. Beskatningsgrundlaget omfatter formueafkastet i indkomståret. Indkomståret er kalenderåret. For de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsformer begynder indkomståret dog 1. december i året forud for det tilsvarende kalenderår og slutter den 30. november i kalenderåret.

§ 12. Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, skal foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de i her i landet tegnede forsikringer. Beskatningsgrundlaget omfatter formueafkastet af de nævnte aktiver opgjort efter reglerne i denne lov.

§ 13. Hvis opsparing i en skattepligtig ordning anbringes i en andel i en forening eller i en afdeling af en forening, der ikke udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og hvor medlemmet løbende tilskrives sin andel af årets overskud og formue opgjort særskilt for foreningens aktiver, opgøres en skattepligtigtig del af andelens afkast efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Opgørelsen skal ske efter reglerne om beskatningsgrundlaget for skattepligtige som nævnt i § 1, stk. 2. Opgørelsen foretages for det tidsrum, hvori opsparingen er anbragt i andelen.

§ 14. De skattepligtige efter § 1, stk. 1, opgør renteindtægter som de renter, der er påløbet i indkomståret. For konti omfattet af § 1, stk. 2, opgøres disse renteindtægter som de i indkomståret forfaldne renter, jf. dog § 22. Renter af skattebeløb efter denne lov henføres til betalingsåret.

Stk. 2. Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 7, eller virksomhed som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 8, opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger finder dog ikke anvendelse.

Stk. 3. Gevinst eller tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer, investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer samt fast ejendom opgøres som forskellen mellem værdien af det pågældende aktiv ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er aktivet anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Er aktivet realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og værdien ved indkomstårets begyndelse. Er aktivet anskaffet og afstået i samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Hvis et aktiv, der tidligere var skattefrit, bliver skattepligtigt, betragtes aktivet som anskaffet for handelsværdien ved begyndelsen af det indkomstår, hvori skattepligten indtræder. Hvis et aktiv, der tidligere var skattepligtigt, bliver skattefrit, opgøres gevinst eller tab ved udgangen af det sidste indkomstår, hvori skattepligten består, som om aktivet blev solgt for handelsværdien på dette tidspunkt. Ved aktiver i fremmed valuta opgøres værdien i danske kroner.

Stk. 4. Stk. 3 gælder også for gevinst og tab på finansielle kontrakter. Tab på en af de i § 3, stk. 3, nr. 5, omtalte kontrakter kan fradrages i beskatningsgrundlaget, i det omfang tabet ikke overstiger de 5 seneste forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori der ikke er fradraget fremført tab fra kontrakter. Uudnyttet tab fra kontrakten kan fradrages i indkomstårets og efterfølgende indkomstårs nettogevinster på alle kontrakter baseret på enten aktieindeks, de i § 3, stk. 3, nr. 2 eller 7, nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve samme aktiv som den tabsgivende kontrakt. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår.

Stk. 5. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for gevinst og tab på gæld.

§ 15. Skattepligtige omfattet af § 1, stk.1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne til de pågældende livsforsikringer og pensionsordninger og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast.

Stk. 2. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved fastsættelsen af beskatningsgrundlaget og livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne bort fra den del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B tilknyttet investeringsfonde, forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres eller pensionsopspareres andele af hele beskatningsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.

Stk. 3. Pensionsinstitutter omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, der kan henføres til forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

§ 16. Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982, jf. stk. 2-7. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem hensættelser vedrørende livrenter uden bonus, jf. stk. 2, og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast.

Stk. 2. Hensættelser vedrørende livrenter uden bonus beregnes for hver kontrakt ud fra den eller de berettigedes alder og den resterende ydelsesrække, der er aftalt inden 1. juli 1983. Denne ydelsesrække diskonteres tilbage til udgangen af indkomståret med en rente svarende til den gennemsnitlige afkastprocent af livsforsikringsselskabets obligationsbeholdning. Afkastprocenten beregnes ud fra kurserne på selskabets obligationer som nævnt i stk. 3 ved udgangen af indkomståret, idet kurserne reguleres efter stk. 7. For hver obligationsserie beregnes en effektiv rente svarende til kursen og det resterende amortisationsforløb. De således fundne effektive renter vejes sammen til et totalt gennemsnit, idet selskabets kursværdier i hver serie ved udgangen af indkomståret anvendes som vægte.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte afkastprocent opgøres årligt på grundlag af følgende effektive renter for børsnoterede obligationer bortset fra indeksobligationer, konvertible obligationer og præmieobligationer:

1) Den gennemsnitlige rente af obligationsbeholdningerne i livsforsikringsselskaber og pensionskasser, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. stk. 4 og 5.

2) Den af Københavns Fondsbørs opgjorte gennemsnitlige effektive obligationsrente, jf. stk. 6.

Stk. 4. Den i stk. 3, nr. 1, nævnte gennemsnitlige rente opgøres ud fra de nævnte institutioners beholdninger i de enkelte obligationsserier et år før indkomståret begyndelse. For hver obligationsserie beregnes en rente efter reglerne i stk. 5. De således fundne renter vejes sammen til renten i stk. 3, nr. 1, idet institutionernes samlede kursværdier efter stk. 7 i hver serie et år før indkomstårets begyndelse anvendes som vægte.

Stk. 5. Til brug for afkastsatsen beregnes en rente for hver obligationsserie med udgangspunkt i den beregnede rente for serien to år før indkomstårets begyndelse. For serier, der er lukket to år før indkomstårets begyndelse, anvendes denne rente uændret. For åbne serier sammenvejes denne rente med et simpelt gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs opgjorte effektive renter for serien i året 2 år forud for indkomståret. Sidstnævnte rente tillægges en vægt svarende til værdien af de i stk. 3, nr. 1, nævnte institutioners køb med fradrag af salg i serien i dette år. Førstnævnte rente tillægges en vægt svarende til resten af disse institutioners beholdning i serien et år før indkomstårets begyndelse reguleret efter stk. 7, og denne rente anvendes uændret, såfremt institutionernes salg overstiger købet i serien. For serier, der åbnes i løbet af året 2 år forud for afgiftsåret, anvendes gennemsnittet af de af Københavns Fondsbørs opgjorte effektive renter for serien i dette år.

Stk. 6. Den i stk. 3, nr. 2, nævnte effektive gennemsnitlige obligationsrente beregnes som et simpelt gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs dagligt opgjorte effektive renter i de første 7 måneder af året forud for indkomståret af obligationer med en restløbetid på over 5 år.

Stk. 7. Den i stk. 2 nævnte årlige kursregulering foretages på grundlag af anskaffelsessummen. Anskaffelsesummen reguleres ved udgangen af hvert indkomstår med den kursværdiændring, der ved konstant effektiv rente fremkommer som følge af forkortelsen af restløbetiden. Indeholder værdipapiret en opsigelsesadgang for kreditor, anses lånet i henseende til reguleringen for opsagt på det tidligst mulige tidspunkt. Anskaffelsessummen for de enkelte obligationer i en serie beregnes efter forholdet mellem den samlede anskaffelsessum for obligationerne i serien og den samlede nominelle værdi af obligationerne.

§ 17. Et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, der i genforsikring har givet en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, skal i sit beskatningsgrundlag medregne et beløb, der beregnes som afkastprocenten efter § 16, stk. 2, af indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.

Stk. 2. Et livsforsikringsselskab, der i genforsikring har modtaget en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, kan i sit beskatningsgrundlag fradrage bonus og teknisk rente vedrørende den ikke deponerede hensættelse. Der kan dog højst fradrages et beløb beregnet efter stk. 1.

Stk. 3. Som teknisk rente anvendes grundlagsrenten af indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.

Stk. 4. Depotrenter kan ikke fradrages i beskatningsgrundlaget hos det afgivende selskab og skal ikke medregnes i det modtagende selskabs beskatningsgrundlag.

Stk. 5. Bonus og teknisk rente skal ikke medregnes til det afgivende selskabs beskatningsgrundlag.

§ 18. Reglerne i stk. 2-5 gælder, hvis:

1) en skattepligtig institution overdrager sine aktiver og passiver som helhed til en anden skattepligtig institution,

2) to eller flere skattepligtige institutioner sammensmeltes til en ny skattepligtig institution (fusion),

3) en skattepligtig institution spaltes i to eller flere selvstændige skattepligtige institutioner (fission), eller

4) en skattepligtig institution overdrager en livsforsikringsbestand til en anden skattepligtig institution efter reglerne i kapitel 16 i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. Den fortsættende institution indtræder (succederer) i den overdragende institutions skattemæssige stilling, såfremt den første endelige skatteopgørelse for det første indkomstår, der påvirkes af successionen, er udformet under denne forudsætning.

Stk. 3. Sikkerhedsfondshenlæggelser som nævnt i § 7, stk. 1, fordeles i de i stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte tilfælde som udgangspunkt efter forholdet mellem de overførte forsikringer og den samlede forsikringsbestand ved spaltningen eller overdragelsen. Ligningsrådet kan fastsætte en anden fordeling.

Stk. 4. Datoen for den åbningsstatus, der udarbejdes for den fortsættende institution i forbindelse med overdragelsen, anses i skattemæssig henseende for overdragelsesdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i stk. 1 og 2, at overdragelsesdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for den fortsættende institutions regnskabsår.

Stk. 5. Sammen med den første endelige skatteopgørelse for det første indkomstår, der berøres af successionen, indsendes til den centrale told- og skatteforvaltning genpart af de dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse med overdragelsen.

§ 19. Såfremt den skattepligtige del af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 bliver negativ, beregnes en negativ skat med den i § 3, stk. 1, angivne sats. Den negative skat kan fradrages i skat for det pågældende indkomstår efter kapitel 3 eller for efterfølgende indkomstår i skat efter kapitel 2 og kapitel 3. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.

Stk. 2. Såfremt den skattepligtige del af beskatningsgrundlaget efter kapitel 3 bliver negativ, beregnes en negativ skat med den i § 9 angivne sats. Den negative skat kan fradrages i skat for det pågældende indkomstår efter kapitel 2 eller for efterfølgende indkomstår i skat efter kapitel 3 og kapitel 2. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.

§ 20. Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland kan fradrages i skat efter kapitel 2 og kapitel 3 efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2.

Kapitel 6

Opkrævning m.v.

§ 21. De skattepligtige efter § 1, stk. 1, indgiver senest den 15. december i indkomståret til den centrale told- og skatteforvaltning en opgørelse over det forventede beskatningsgrundlag og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af skatten. Af den opgjorte skat beregnes rente fra den 15. december, jf. dog § 24, til den 31. december i indkomståret. Renten svarer til den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente til brug for afkastprocenten for indkomståret. Skatten med fradrag af den beregnede rente indbetales a conto samtidig med indsendelse af opgørelsen. Skatteministeren kan bestemme, at visse skattepligtige i stedet skal indbetale acontoafgift i kvartalsvise rater. Der skal i så fald ske tilpasning af forrentningen af afgiftsbeløbet. Samtidig kan fristen for indgivelse af foreløbig opgørelse ændres.

§ 22. Pengeinstituttet indgiver senest den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb til den centrale told- og skatteforvaltning en endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt over skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 4, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Skatten indbetales samtidig med indsendelse af opgørelsen.

Stk. 2. Pengeinstituttet hæver skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov på den konto, som skatten vedrører, en uge før den sidste rettidige indbetalingsdag. Pengeinstituttet skal hæve beløbet, selv om der ikke måtte være dækning på den kontantkonto, der er knyttet til et værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det beløb, hvormed kontoen er overtrukket, med den for kontoen gældende indlånsrentesats. Pengeinstituttet skal senest 8 uger efter skattens betaling underrette den skattepligtige om skattebeløbet. Er kontoen overtrukket, skal kontohaveren samtidig have underretning om, med hvilket beløb kontoen er overtrukket. Renteudgifter efter denne lov kan ikke fradrages ved opgørelsen af kontohaverens skattepligtige indkomst.

§ 23. De skattepligtige efter § 1, stk. 1, indgiver senest den 15. juli i året efter indkomståret til den centrale told- og skatteforvaltning en endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af skatten for indkomståret. Af forskellen mellem den beregnede endelige skat og den beregnede acontoskat for indkomståret beregnes renter fra den 1. januar i året efter indkomståret, til betaling sker. Skyldige skattebeløb med tillæg af beregnede renter indbetales samtidig med indsendelse af opgørelsen. Overskydende skattebeløb med tillæg af renter tilbagebetales. Renten svarer til den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente til brug for afkastprocenten for året efter indkomståret. Betales skatten for sent, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

Stk. 2. For pensionskasser og pensionsfonde, hvor samtlige passiver ved udgangen af indkomståret ikke overstiger de ifølge § 8, stk. 1, opgjorte hensættelser, kan der i stedet for den i stk. 1 nævnte opgørelse indgives en særlig erklæring herom attesteret af en statsautoriseret revisor.

§ 24. Ved ophævelse af de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger i løbet af indkomståret skal pengeinstituttet senest 1 måned efter, at det har fået kendskab til ophævelsen, foretage en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Pengeinstituttet tilbageholder et tilstrækkeligt kontantbeløb til at dække skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov, bortset fra renter efter stk. 3. Samtidig med tilbageholdelsen indsætter pengeinstituttet den skyldige skat på en særlig samlekonto i pengeinstituttet. Samtidig med indsættelsen på den særlige konto giver pengeinstituttet den skattepligtige underretning om det indsatte beløb. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for ophævelse af kontoen for et beløb svarende til handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over forfaldne renter medregnes de til ophævelsestidspunktet påløbne, ikke forfaldne renter.

Stk. 2. Pengeinstituttet indbetaler senest den 15. december i indkomståret skyldige skattebeløb efter stk. 1 med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 til den centrale told- og skatteforvaltning. Samtidig indsendes opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Overskydende skattebeløb med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 udbetales til pengeinstituttet.

Stk. 3. Af den til enhver tid værende saldo på den særlige konto beregnes renter til betaling sker. Renten svarer til den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente til brug for afkastprocenten for indkomståret. Betales skatten for sent, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag. Betales skatten for sent, anvendes § 28.

§ 25. Når skattepligten for de i § 1, stk. 1, nævnte skattepligtige ophører, skal der senest 3 måneder efter ophøret til den centrale told- og skatteforvaltning indgives endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af skatten for det løbende indkomstår og for det foregående indkomstår, hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for dette. Skyldige skattebeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 2 indbetales samtidig med indsendelse af opgørelserne. Overskydende skattebeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 2 tilbagebetales. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for skattepligtens ophør for et beløb svarende til handelsværdien på ophørstidspunktet.

Stk. 2. Af forskellen mellem den beregnede endelige skat og den beregnede acontoskat for det foregående indkomstår beregnes der renter fra den 1. januar i det løbende indkomstår, til betaling sker. Renten svarer til den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente til brug for afkastprocenten for det løbende indkomstsår. Betales skatten for sent, beregnes denne rente dog kun til den sidste rettidige indbetalingsdag. Ved rettidig betaling af skatten for det løbende indkomstår beregnes der ikke renter. Betales skatten for det foregående eller for det løbende indkomstår for sent, anvendes § 28.

§ 26. Hvis den seneste frist for indsendelse af opgørelse og indbetaling af skat falder på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

§ 27. Den centrale told- og skatteforvaltning kontrollerer opgørelserne og skatteberegningerne efter §§ 21-24. Antager den centrale told- og skatteforvaltning, at beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 vil afvige væsentligt fra de forventede beløb ifølge opgørelsen efter § 21, eller anser den centrale told- og skatteforvaltning den endelige opgørelse eller beregning efter §§ 22-24 for urigtig, forelægger forvaltningen sagen for Ligningsrådet, der kan ændre opgørelsen og beregningen. Forinden ændringen foretages, skal der gives den, der har indsendt opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling.

Stk. 2. Den centrale told- og skatteforvaltning underretter den, der har indsendt opgørelsen, om eventuelle ændringer af skatten og om begrundelsen for ændringen samt om adgangen til at klage til Landsskatteretten. Pengeinstituttet videresender meddelelsen til den skattepligtige inden 4 uger efter, at pengeinstituttet har modtaget underretning om ændringen af skatten.

Stk. 3. Anser en skattepligtig kontohaver i et pengeinstitut den af pengeinstituttet foretagne opgørelse af beskatningsgrundlaget eller beregning af skatten for urigtig, kan den skattepligtige indbringe spørgsmålet for Landsskatteretten inden 12 uger efter betalingstidspunktet efter § 22 og § 24, stk. 1. Kontohaveren skal vedlægge en erklæring fra pengeinstituttet om beregningen af skatten og anføre, på hvilke punkter kontohaveren mener, at skatten er opgjort forkert, samt pengeinstituttets kommentarer hertil.

Stk. 4. Medmindre andet følger af denne lov, finder skattestyrelseslovens regler for klage til Landsskatteretten over skatteansættelser og indbringelse for domstolene tilsvarende anvendelse på såvel klager over Ligningsrådets opgørelse eller ændringer af skat, der ikke er foreløbig efter § 21, som på klager over pengeinstituttets opgørelse af skat. De pågældende klager medfører ikke, at fristen for indbetaling af skat forlænges.

Stk. 5. Medfører en ændring, at et acontoskattebeløb eller et endeligt skattebeløb nedsættes, tilbagebetales for meget indbetalt skat. Yderligere skattebeløb skal indbetales inden 6 uger efter meddelelsen fra den centrale told- og skatteforvaltning om den ændrede skat.

Stk. 6. Ændres et skattebeløb, forrentes forskelsbeløbet fra den 1. januar i året efter indkomståret, til betaling sker. Renten svarer til den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente til brug for afkastprocenten for hvert af de indkomstår, som forrentningen vedrører. Betales den yderligere afgift efter den i stk. 5 nævnte frist, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

Stk. 7. Ligningsrådet kan af egen drift eller på begæring fra den, der har indsendt opgørelsen, tage en tidligere af Ligningsrådet foretagen ansættelse op til fornyet behandling og eventuel ændring. Rådet kan ikke ændre en ansættelse, i det omfang Landsskatteretten i en kendelse har taget stilling til ansættelsen. Forinden rådet foretager ændring af en ansættelse, skal der gives den, der har indsendt opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling. Der skal i underretningen til den pågældende om den ændrede ansættelse gives oplysning om begrundelsen for denne og om klageadgangen.

§ 28. Hvis skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter ikke er betalt rettidigt, skal der betales renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, til betaling sker. Renten svarer til den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente til brug for afkastprocenten for hvert af de indkomstår, som forrentningen vedrører.

Stk. 2. Renter efter stk. 1 kan ikke fradrages i skattepligtig indkomst.

§ 29. Hvis opgørelserne efter §§ 21-24 ikke indgives rettidigt, kan den centrale told- og skatteforvaltning forelægge sagen for Ligningsrådet, der opgør beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 skønsmæssigt. Forinden ansættelsen foretages, skal der gives den skattepligtige efter § 1, stk. 1, eller pengeinstituttet med konti som nævnt i § 1, stk. 2, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling. Der gives den skattepligtige efter § 1, stk. 1, eller pengeinstituttet underretning om ansættelsen, begrundelsen for denne og klageadgangen. Den centrale told- og skatteforvaltning beregner og opkræver skatten hos de skattepligtige efter § 1, stk. 1, og hos pengeinstituttet. Den skattepligtige efter § 1, stk. 1, og pengeinstituttet kan indbringe den skønsmæssige ansættelse for Landsskatteretten inden 8 uger, efter at underretning om den skønsmæssige ansættelse er modtaget. Skattestyrelseslovens regler for klage til Landsskatteretten og indbringelse for domstolene finder tilsvarende anvendelse. Klage over ændringen af skatten medfører ikke, at fristen for indbetaling af skatten forlænges.

Stk. 2. Er skatten opgjort skønsmæssigt efter stk. 1, betales renter efter § 28 fra den sidste rettidige indbetalingsdag efter §§ 21-26, til betaling sker.

Stk. 3. Den centrale told- og skatteforvaltning kan pålægge de skattepligtige efter § 1, stk. 1, pengeinstitutter med konti som nævnt i § 1, stk. 2, og investeringsforeninger inden en nærmere angiven frist at give de oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med opgørelsen af skatten efter §§ 21-24.

Stk. 4. Indsendes opgørelserne efter §§ 21-24 eller oplysningerne efter stk. 3 ikke rettidigt, kan skatteministeren som tvangsmiddel pålægge den, der skal indsende opgørelsen, daglige eller ugentlige bøder, indtil opgørelserne eller oplysningerne fremkommer.

§ 30. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om lovens administration, herunder om

1) kravene til udskillelsen af de værdipapirer, der er nævnt i § 3, stk. 2, og § 3, stk. 3, nr. 8,

2) det regnskabsmæssige grundlag for udarbejdelsen af opgørelsen efter §§ 21-24,

3) forskrifter for, hvilke oplysninger der skal meddeles den centrale told- og skatteforvaltning til brug ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf henholdsvis efter kapitel 2 og kapitel 3, samt den form, i hvilken disse oplysninger skal gives,

4) regler for omregning af anskaffelsessummer og afhændelsessummer til kontantværdi, jf. § 14, stk. 3,

5) regler for tilpasningen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af fristen for indsendelse af opgørelse og skat og tilpasning af forrentningen heraf ved flytning af en ordning til eller fra et pengeinstitut, der indgiver endelig opgørelse efter § 22, stk. 2, samt regler for, hvem det påhviler at indbetale skatten,

6) regler for administrationen af 25-pct.-grænsen i § 5, stk. 1,

7) regler for videregivelse af oplysninger mellem institutioner og pengeinstitutter til brug ved afgiftsberegningen i forbindelse med overførsler som nævnt i § 8, stk. 9.

§ 31. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 32. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for skattekontrollen,

2) undlader at indgive opgørelse efter §§ 21-24,

3) undlader at indbetale skatten rettidigt.

Stk. 2. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen skat, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 3. I forskrifter, der af skatteministeren udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 33. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren tilkendegive den pågældende, at sagen afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 34. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Kapitel 7

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

§ 35. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Skat efter denne lov svares første gang for indkomståret 2000, jf. dog stk. 3-5 og § 36.

Stk. 3. Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, og pengeinstitutter som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 10, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og som ikke har drevet afgiftspligtig virksomhed her i landet inden 1. januar 1999, kan vælge at anvende reglerne i denne lov fra og med indkomståret 1999 i stedet for reglerne i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer. Bestemmelserne i stk. 4 og §§ 36-37 finder i så fald ikke anvendelse.

Stk. 4. Bortset fra de i stk. 3 nævnte tilfælde gælder følgende:

1) Bestemmelserne i § 14 har først virkning fra og med indkomståret 2002.

2) For indkomstårene 2000 og 2001 finder de hidtil gældende bestemmelser i § 4, stk. 3-5, og §§ 4 b-4 e i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, fortsat anvendelse.

§ 36. Ved opgørelsen af de i § 3, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af et beløb, der opgøres som differencen mellem på den ene side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter de hidtil gældende regler i § 4, stk. 3, i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, af de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte værdipapirer bortset fra konvertible obligationer og på den anden side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 af de samme værdipapirer opgjort efter reglerne i nærværende lovs § 14, stk. 3, jf. dog stk. 4. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 2. Ved opgørelsen af de i § 3, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i § 4, stk. 4, i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 4. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 3. Ved opgørelsen af de i § 3, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i § 3 f, stk. 11, jf. § 4, stk. 4, i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 4. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 4. Udviser opgørelsen efter § 3, stk. 1, nr. 2, tab på værdipapirer efter medregning af beløb efter stk. 1, 2 og 3, medregnes der så stor en del af de resterende beløb efter stk. 1, 2 og 3, at tabet om muligt udlignes. Et herefter resterende beløb efter stk. 1, 2 og 3 medregnes med lige store beløb til afgiftsgrundlaget for den resterende del af perioden.

Stk. 5. Ved opgørelsen af de i § 3, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom medregnes for hvert af afgiftsårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af et beløb, der opgøres som differencen mellem på den ene side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter de hidtil gældende regler i § 4 b i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, af de i § 3, stk. 1, nr. 7, nævnte faste ejendomme og på den anden side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 af de samme faste ejendomme opgjort efter reglerne i nærværende lovs § 14, stk. 3, jf. dog stk. 7. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 6. Ved opgørelsen af de i § 3, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i § 4 c i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 7. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 7. Udviser opgørelsen efter § 3, stk. 1, nr. 7, tab på fast ejendom efter medregning af beløb efter stk. 5 og 6, medregnes der så stor en del af det resterende beløb efter stk. 5 og 6, at tabet om muligt udlignes. Et herefter resterende beløb efter stk. 5 og 6 medregnes med lige store beløb til afgiftsgrundlaget for den resterende del af perioden.

§ 37. Negativ afgift efter de hidtil gældende regler i realrenteafgiftslovens kapitel 1 og 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, der henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 1999, kan fremføres til fradrag i summen af skat efter kapitel 2 og kapitel 3 i denne lov for indkomståret 2000 og efterfølgende indkomstår. Fradrag skal ske før fradrag for negativ skat efter denne lov. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.

§ 38. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Efter gældende regler betales der realrenteafgift af kapitalafkastet af opsparing i pensionsordninger.

Realrenteafgiften blev indført i starten af 1980'erne. Den hidtidige skattefrihed var uforenelig med en holdbar udvikling i de offentlige finanser.

Realrenteafgiften blev indført, da der var høj og ustabil inflation. Derfor blev skatteprocenten gjort afhængig af realrenten, så afkastets værdi kunne stabiliseres. Store dele af afkastet har været undtaget fra beskatning, herunder afkastet af investeringer i aktier.

Tiden er nu løbet fra denne beskatningsform. I dag er inflationen lav og stabil, og danskerne har fået meget mere fleksible muligheder for at tage lån og omplacere deres opsparing. Det er godt, men forudsætter til gengæld en stabil og logisk sammenhæng mellem skatten på sammenlignelig indkomst.

Derfor foreslås det at lægge realrenteafgiften om til en kapitalafkastskat med en fast lav sats på 26 pct. og at gøre skattegrundlaget bredere. Hidtil afgiftsfritagne ejendomme foreslås fortsat fritaget som efter gældende regler. Afkast af andre ejendomsinvesteringer foreslås derimod omfattet af afkastbeskatningen.

Satsen på 26 pct. er sat lavt for at fastholde en skattemæssig tilskyndelse til at foretage pensionsopsparing. Men ikke så lavt, at forskellen til værdien af rentefradraget fører til store pengeomplaceringer, lånefinansierede indskud og dermed forringelser af de offentlige finanser i en størrelsesorden, der ikke kan overskues.

Pensionssektorens årlige afkast udgør i dag omkring 75 mia. kr. og er dermed en stor del af danskernes indkomster. Formuen i pensionsinstitutterne er omkring 1.000 mia. kr.

Realrenteafgiften har i en årrække været 40-50 pct., men vil i 1998 og 1999 udgøre ca. 35 pct. Med uændrede regler ville afgiften med sikkerhed falde yderligere i årene herefter. Den nøjagtige størrelse af dette fald er vanskelig at skønne.

Det store fald i afgiften medfører et fald i skattebetalingen på 3-4 mia. kr. sammenlignet med 1998.

Til finansiering af lavere selskabsskat foreslås indført en skat på afkast af aktieinvesteringer på 10 pct.

Pensionssektoren får større frihed til at foretage aktieinvesteringer, idet loftet for den mulige andel af aktieinvesteringer forøges fra 40 til 50 pct. Uden aktieskatten ville det have været nødvendigt at finde en anden finansiering af provenutabet fra pensionssektoren ved et højere loft. Provenutabet skyldes, at skatten på aktieafkast hidtil har været væsentligt lavere end skatten på obligationsafkast.

Selv om realrenteafgiftsatsen har været væsentligt højere, har den samlede skat på pensionssektorens afkast, som følge af friholdte aktiver, ikke udgjort mere end typisk 20-30 pct. af sektorens afkast. Sammen med aktieskatten stabiliserer justeringen skattens andel af pensionssektorens afkast på 18-19 pct.

Sektorens beskatning omlægges til et lagerprincip for både aktier og obligationer. Det medfører, at kursgevinster beskattes, når de har fundet sted. Dermed forøges effektiviteten på obligationsmarkedet. Det hidtidige princip har medført en vis forsinkelse i handlen med værdipapirer alene for at udskyde skatten af afkastet.

Denne omlægning kan medføre betydeligt større udsving fra år til år i skattebetalingens størrelse. På kort sigt er der et vist engangsprovenu for det offentlige, idet en række skattebetingede udskydelser ophæves.

I forbindelse med overgangen fra den nuværende realrentebeskatning til et nominelt beskatningssystem for det løbende afkast af midler i pensionsopsparing vil det ved faldende renteniveau sammenholdt med andre faktorer kunne forekomme, at tilsagn om en vis forrentning kan blive vanskeligere at opfylde for pengeinstitutterne, end de er med gældende regler.

De undersøgelser, regeringen har foretaget, tyder ikke på, at der vil være pensionsinstitutter, som på grund af lovforslaget ikke vil være i stand til at opfylde givne tilsagn. Regeringen vil dog nøje følge udviklingen, og skulle der mod forventning vise sig at være pensionsopsparere, der som følge af lovforslaget ikke kan få opfyldt et retskrav på en ydelse, der er baseret på en garanteret grundlagsrente, er regeringen indstillet på at tilpasse de foreslåede regler.

Regeringen vil frem til næste folketingssamling overveje mulighederne for en billigere og mere hensigtsmæssig finansiering af det støttede byggeri til afløsning af den nuværende indeksfinansiering.

Lovkomplekset

Som led i de ovenfor nævnte ændringer foreslås den eksisterende realrenteafgift erstattet af en løbende beskatning af pensionsafkast, hvor der anvendes faste satser. Skattegrundlaget udbredes.

Der foreslås indført en fast lav skat på 10 pct. af afkast af aktier i pensionsordninger. Forslaget skal ses i sammenhæng med nedsættelsen af selskabsskattesatsen fra 34 pct. til 26 pct. Herudover foreslås indført en fast lav skat på 26 pct. på alt andet afkast. I forbindelse med overgangen til fast sats foreslås det at foretage en forenkling af beskatningssystemet.

Overgangen til fast sats har først fuldt ud virkning fra og med indkomståret 2002.

Det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, realrenteafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og skattekontrolloven (Filialer af EU-forsikringsselskaber og -pengeinstitutter, symmetri i pensionsbeskatningen, afgift af aktieafkast og afskaffelse af kvoteordningen) (L 98) indeholder de ændringer, der skal have virkning tidligere end indkomståret 2000.

Det foreslås med virkning fra fremsættelsesdagen for lovforslagene at indføre en afgift på 10 pct. af afkast på aktier i pensionsordninger, som efter de gældende regler ikke er omfattet af realrenteafgiften. Det foreslås ligeledes med virkning fra fremsættelsesdagen at afskaffe afgiftsfriheden for ejendomme omfattet af kvoteordningen, dog således at investeringer, for hvilke der er indgået skriftlig aftale senest dagen før fremsættelsen, vil være fritaget for beskatning efter de hidtil gældende regler.

Nærværende lovforslag og det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v. (Konsekvensændringer i forbindelse med gennemførelsen af pensionsafkastbeskatningsloven og ophævelse af realrenteafgiftsloven) (L 99) indeholder dels ændringer, der skal have virkning fra og med indkomståret 2000, dels ændringer, der - efter en overgangsperiode, hvor realrenteafgiftslovens regler om urealiseret og realiseret gevinst og tab på obligationer og fast ejendom fortsat anvendes - skal have fuld virkning fra og med indkomståret 2002.

Som et led i forenklingen af skattesystemet foreslås, at livsforsikringsselskaber, på linie med hvad der allerede gælder for pensionskasser, ikke skal beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler, men at de skal beskattes efter reglerne i nærværende lov af alt formueafkast, d.v.s. også af formueafkastet af egenkapitalen. Denne ændring af livsforsikringsselskabernes skattemæssige status er indeholdt i førnævnte konsekvensforslag. Dette lovforslag indeholder også forslag om ophævelse af realrenteafgiftsloven med virkning fra indkomståret 2000, hvor loven erstattes af den i nærværende forslag omhandlede lov.

Lovforslaget

De i nærværende lovforslag foreslåede regler svarer i udgangspunktet til realrenteafgiftsloven. Der er dog foretaget en revision og forenkling af reglerne. Overførslen af livsforsikringsselskaberne fra beskatning efter selskabsskatteloven til beskatning efter nærværende lov indebærer, at komplicerede regler, der har til formål at undgå, at der bliver betalt selskabsskat og realrenteafgift af samme formueafkast, kan undværes.

Det foreslås, at realrenteafgiften, hvis sats er variabel, fra og med indkomståret 2000 erstattes af en lav fast skat. Efter forslaget skal skattesatsen være på 26 pct.

Efter de gældende regler i realrenteafgiftsloven kan realrenteafgiftspligtige institutioner medregne urealiserede gevinster på danske obligationer efter et matematisk kursopskrivningsprincip. Det foreslås, at gevinst og tab på danske obligationer, ligesom det allerede er tilfældet med gevinst og tab på andre værdipapirer, fra og med indkomståret 2002 skal medregnes efter lagerprincippet. Overgangen fra matematisk kursopskrivning til lagerprincippet indebærer, at pensionsinstitutterne konstaterer en skattemæssig engangsgevinst svarende til differencen mellem værdien ved udgangen af indkomståret 2001 efter reglerne om matematisk kursopskrivning og handelsværdien ved udgangen af samme indkomstår efter lagerprincippet. Denne engangsgevinst foreslås medregnet ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter nærværende lovforslag med som hovedregel 20 pct. i hvert af indkomstårene 2001-2005.

Efter de gældende regler i realrenteafgiftsloven indtægtsføres henholdsvis fradrages gevinst og tab ved realrenteafgiftspligtige institutioners afståelse af obligationer over en årrække. Gevinst og tab føres på en særlig saldo, og 20 pct. af saldoen ved indkomstårets udløb tillægges henholdsvis fradrages ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Det foreslås, at saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 opløses og medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter nærværende lovforslag med som hovedregel 20 pct. i hvert af indkomstårene 2001-2005.

Det foreslås ligeledes, at fast ejendom fra og med indkomståret 2002 skal medregnes efter lagerprincippet. En eventuel forskel mellem værdien ved udgangen af indkomståret 2001efter realrenteafgiftslovens regler og handelsværdien ved udgangen af samme indkomstår foreslås ligeledes som hovedregel medregnet med 20 pct. i hvert af indkomstårene 2001-2005.

Efter de gældende regler i realrenteafgiftsloven indtægtsføres henholdsvis fradrages gevinst og tab ved realrenteafgiftspligtige institutioners afståelse af fast ejendom over en årrække. Gevinst og tab føres på en særlig saldo, og 20 pct. af saldoen ved indkomstårets udløb tillægges henholdsvis fradrages ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Det foreslås, at saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 opløses og medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter nærværende lovforslag med som hovedregel 20 pct. i hvert af indkomstårene 2001-2005.

Provenumæssige konsekvenser

Provenueffekten af de foreslåede omlægninger i pensionsafkastbeskatningen er anslået med baggrund i følgende elementer:

Realrenteafgiftsbeskatningen ophæves og erstattes med pensionsafkastbeskatning med en fast sats på 26 pct. fra 2000.

Der indføres en skat på aktieafkast på 10 pct. - med virkning fra fremsættelsesdatoen - af alt aktieafkast hos de afgiftspligtige. Aktier i finansielle selskaber i lavskattelande (§ 3 a - aktier) beskattes dog fortsat med gældende afgiftssats og fra 2000 med 26 pct.

Aktiver, der efter gældende regler er afgiftspligtige (f.eks. nominalobligationer og visse ejendomme), vil fortsat være skattepligtige i det nye system. Da gevinster og tab her opgøres efter et lagerprincip med udgangspunkt i aktivernes handelsværdi, skal der som følge af overgangen ske beskatning af forskellen mellem bogført værdi og handelsværdi for disse aktiver.

Der skal ligeledes ske beskatning af indeståendet på de såkaldte realisationssaldi for aktiver, der efter gældende regler er afgiftspligtige. Overgangen finder sted i 2001, hvor de nævnte beløb opgøres ultimo og herefter indregnes i 26 pct.-grundlaget i 2001 og de efterfølgende 4 år. Der er således tale om en engangsvirkning, der fordeles over 5 år.

Den såkaldte kvoteordning vedrørende afgiftsfrit byggeri afskaffes fra fremsættelsesdagen, idet det dog sikres, at byggeri, hvorom der er indgået bindende aftaler mv. før fremsættelsen, bevarer gældende reglers afgiftsfrihed.

Investeringsbeviser i aktiebaserede, udloddende investeringsforeninger, der efter gældende regler er afgiftsfri, vil blive omfattet af 10 pct.-skatten af aktieafkast. Investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der efter gældende regler er belagt med tillægsafgift, vil fortsat være tillægsafgiftspligtige i 1998 og 1999, dog mindst med 10 pct., hvorefter tillægsafgiften fra og med 2000 erstattes af skatten af aktieafkast på 10 pct.

Investeringsbeviser i obligationsbaserede, udloddende investeringsforeninger, der efter gældende regler er afgiftspligtige med den fulde afgiftssats, vil fra og med 2000 blive beskattet med den faste sats på 26 pct.

Livsforsikringsselskaberne fritages for selskabsbeskatning fra 2000, hvor de i stedet undergives pensionsafkastbeskatning.

Reglerne for obligationsplaceringer i datterselskaber (§ 3 f - reglerne) videreføres i 1998, lempes i 1999, og bortfalder i 2000.

Skønnet for provenuvirkningen af disse ændringer, der er forbundet med stor usikkerhed, er vist i nedenstående tabel 1 frem til 2002, hvor sammenligningsgrundlaget er uændret videreførelse af gældende regler, hvor det er antaget, at realrenteafgiftssatsen gradvis falder til 24,8 pct. i 2002.

Virkningen er vist både inkl. og ekskl. engangsprovenuer ved overgang til handelsværdier og afvikling af realisationssaldoen i 2001. De anførte engangsprovenuer er særdeles usikre, da de er meget følsomme overfor renteniveauet såvel som ændringer i de afgiftspligtiges obligationsbeholdning i perioden frem til ultimo 2001.

De anførte merprovenuer skal ses i lyset af, at provenuet af realrenteafgiften vil være stærkt faldende de kommende år som følge af det lave rente- og inflationsniveau. I 2002 skønnes reduktionen i størrelsesordenen 4 mia. kr., beregnet med udgangspunkt i afgiftssatsen for afgiftsåret 1998 og de gældende regler for opgørelse af afgiftsgrundlaget.

Tabel 1: Provenuvirkning af omlægning af pensionsbeskatningen i forhold til gældende regler 1999-2002. (Ekskl. 10 pct. skat af aktieafkast).

--------------------------------------------------------------------- Indkomstår. 1998-niveau 1998 1999 2000 2001 2002 --------------------------------------------------------------------- Skønnet realrenteafgiftssats, gld. regler ............. 35,8 32,9 25,7 25,6 24,8 --------------------------------------------------------------------- - Ca. mill. kr.- --------------------------------------------------------------------- 1) Realrenteafgift erstattes af kapitalafkastbeskatning på 26 pct. (* 1) ........ - - 100 150 450 2) Engangsprovenu ved overgang til lagerværdiopgørelse samt afvikling af realisations- saldoen(* 2) ......... - - - 2000 3100 3) Afskaffelse af afgiftsfri ejendomskvoter ....... - - 10 20 30 4) Livsforsikringsselskabers fritagelse for selskabs- beskatning(* 3). .... - - - - - 5) Tilbageløb fra oven- stående punkter ...... - - - -20 -40 --------------------------------------------------------------------- I alt virkning af lovforslag, inkl. eengangsprovenuer 0 0 110 2150 3540 --------------------------------------------------------------------- I alt virkning, ekskl. eengangsprovenuer 0 0 110 150 440 ---------------------------------------------------------------------

Anm.: Alle beløb er anført ekskl. Den Sociale Pensionsfond. Provenuvirkningen er beregnet før virkningen på de afgiftspligtiges placeringer af de af Økonomiministeriet samtidigt fremsatte lovforslag vedrørende forhøjelse af aktieloftet til 50 pct. fra 1999.

(* 1) Inklusive virkning af ændrede regler for investeringsbeviser.

(* 2) I 2003-2005 er engangsprovenuet ca. 3,1 mia. kr., hvorefter det bortfalder.

(* 3) Fra 2000 hvor livsforsikringsselskaberne i stedet undergives pensionsafkastbeskatning. Der tilsigtes ikke væsentlige ændringer i livsforsikringsselskabernes samlede skattebelastning.

Denne del af lovforslaget har virkning fra 2000. Merprovenuet i 2000, ekskl. engangsprovenuer, skønnes til ca. 0,1 mia. kr., der stiger de følgende år, hvor afgiftssatsen efter gældende regler fortsætter med at falde. Efter forslaget fastholdes satsen for pensionsafkastbeskatningen på 26 pct. Eengangsprovenuerne bortfalder fra og med 2006, hvorefter merprovenuet på sigt skønnes i størrelsesordenen 1,5 - 2 mia. kr. årligt.

Hertil kommer virkningen af den ny 10 pct.-skat af aktieafkast fra og med medio 1998, der finansierer en del af den lavere selskabsskat. I 1998 skønnes merprovenuet herfra til ca. 1,5 mia. kr. og ca. 3 mia. kr. fra og med 1999, hvor skatten har helårsvirkning, netto for tilbageløb på personskatten som følge af, at skatten på pensionssektorens aktieafkast indebærer lavere skattepligtige indkomster.

Skønnet for skatten af aktieafkast bygger på, at de skattepligtige anslås at have skattepligtige aktiebeholdninger med en markedsværdi på ca. 440 mia. kr., og at det årlige gennemsnitlige afkast af disse er i størrelsesordenen 7 pct.

Skønnet for realrenteafgiftssatsen, der antages gradvis at falde fra 35,8 pct. i 1998 til 24,8 pct. i 2002, forudsætter et fortsat lavt rente- og inflationsniveau. Der er regnet med en nyplaceringsrente på 7 pct. p.a. og en årlig stigning i nettoprisindekset på 2 pct.point årligt. Merprovenuet vedrørende omlægningen til en fast sats på 26 pct. kan således vende til et mindreprovenu i tilfælde af rentestigninger, der ikke fuldt modsvares af en stigning i inflationstakten, idet realrenten og dermed realrenteafgiftssatsen da vil stige.

Fritagelsen for selskabsskat for livsforsikringsselskaberne fra 2000 indebærer, at der fra dette år gives afkald på beskatning af selskabernes skattepligtige indkomst, hvilket isoleret set medfører et provenutab. Fritagelsen medfører til gengæld, at der ikke længere vil være fradrag for positiv skattepligtig indkomst i pensionsafkastgrundlaget, hvilket reducerer provenutabet med fradragets skatteværdi.

Fritagelsen for selskabsskat medfører ligeledes et merprovenu fra livsforsikringsselskabernes datterselskaber, i det omfang disses skattebetaling øges som følge af bortfaldet af sambeskatningsmuligheden med livsforsikringsselskaberne. Til gengæld skal livsforsikringsselskaberne ikke længere betale tillægsafgift af afgiftspligtige obligationsbeholdninger mv. i disse datterselskaber.

Der er ikke grundlag for en nærmere kvantificering af den samlede virkning af ovennævnte forhold vedrørende livsforsikringsselskabernes skattefrihed. Med denne del af forslaget tilsigtes dog ikke væsentlige ændringer i livsforsikringsselskabernes samlede skattebelastning.

Det samlede provenu fra pensionssektoren af den ny 26 pct.-beskatning af obligationsafkast og 10 pct.-skat af aktieafkast de kommende år er vist i tabel 2:

Tabel 2: Provenu for beskatning af pensionsopsparing m.v.1) 1998 - 2002 .

--------------------------------------------------------------------- År 1998 1999 2000 2001 2002 --------------------------------------------------------------------- - Mia. kr. - --------------------------------------------------------------------- Provenu, inkl. aktieskat 14,6 15,1 12,7 12,8 12,9 ---------------------------------------------------------------------

1) Ekskl. eengangsprovenuer på ca. 2,0 mia. kr. i 2001 og ca. 3,0 mia. kr. i 2002.

På længere sigt, når eengangseffekten fra overgangen til lagerprincip og afviklingen af realisationssaldoen er væk, dvs. fra 2006, skønnes provenuet at ligge i størrelsesordenen 13 - 14 mia. kr.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

De foreslåede omlægninger i pensionsbeskatningen skønnes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Omlægningerne og herunder overgangen fra det nuværende reale beskatningssystem til et system med en fast nominel sats vil ganske vist medføre, at forholdet mellem beskatningen af afkastet af forskellige typer aktiver - f.eks obligationer, ejendomme og aktier - ændres i forhold til gældende regler. Sådanne ændringer, og de afledte ændringer i pensionsformuens sammensætning, som de kan give anledning til, vedrører imidlertid alene pensionsopsparerne.

Den samtidigt foreslåede omlægning i 2000 fra selskabsbeskatning til pensionsafkastbeskatning for livsforsikringsselskabernes vedkommende indgår i denne sammenhæng som en forenkling, hvormed der ikke er tilsigtet nogen væsentlig skærpelse eller lettelse af beskatningen af livsforsikringsselskabernes indtjening ved at drive deres virksomhed.

Administrative konsekvenser

Nærværende lovforslag om beskatning af livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde, opsparings- og pensionsordninger (pensionsafkastbeskatningsloven) og de samtidigt fremsatte forslag om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove (konsekvensændringer i forbindelse med gennemførelsen af pensionsafkastbeskatningsloven og ophævelse af realrenteafgiftsloven) (L 99) og om ændring af pensionsbeskatningsloven, realrenteafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og skattekontrolloven (L 98) skønnes samlet at medføre engangsudgifter for Told*Skat på 0,6 mill. kr. hovedsageligt til information. De 0,6 mill. kr.i engangsudgifter vedrører det sidstnævnte lovforslag. Derudover skønnes de tre lovforslag ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser.

Administrative konsekvenser for virksomhederne

Forslaget skønnes på engangsbasis at give livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde og pengeinstitutter et vist merarbejde i forbindelse med indarbejdningen af lovforslaget. Lovforslaget indebærer en forenkling af reglerne set i forhold til reglerne i realrenteafgiftsloven, hvorfor lovforslaget, når indarbejdningen er overstået, skønnes at medføre et vist mindre arbejde for de nævnte virksomheder.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Det bemærkes, at beskatning i henhold til denne lov træder i stedet for skat efter selskabsskatteloven og i relation til moder-/datterselskabsdirektivet (90/435/EØF), artikel 2, stk. 1, litra c, er at betragte som selskabsskat.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Loven er opdelt i 7 kapitler.

Kapitel 1 omhandler skattepligten.

Kapitel 2 omhandler skat af afkast af fordringer m.v. og fast ejendom.

Kapitel 3 omhandler skat af afkast af aktier m.v.

Kapitel 4 omhandler skat af afkast i datterselskaber.

Kapitel 5 omhandler opgørelse af beskatningsgrundlaget m.v.

Kapitel 6 omhandler opkrævning m.v.

Kapitel 7 omhandler ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

Til kapitel 1 - skattepligten

Kapitel 1 indeholder i § 1 reglerne om, hvem der er skattepligtig efter loven og i § 2 reglerne om den tidsmæssige udstrækning af livsforsikringsselskabernes skattepligt. Reglerne er fælles for skatten efter kapitel 2 af fordringer m.v. og fast ejendom og for skatten efter kapitel 3 af aktieafkast m.v.

Til § 1

I bestemmelsen opregnes de forsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde m.v., pengeinstitutter og kontohavere i pengeinstitutter, der skal betale skat efter loven. De skattepligtige er de samme som de afgiftspligtige efter realrenteafgiftslovens § 2 efter gennemførelsen af de ændringer, der foreslås i det samtidig hermed fremsatte lovforslag om ændring af pensionsbeskatningsloven, realrenteafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og skattekontrolloven (Filialer af EU-forsikringsselskaber og -pengeinstitutter, symmetri i pensionsbeskatningen, afgift af aktieafkast og afskaffelse af kvoteordningen) (L 98).

For så vidt angår forsikrings- og pensionsordninger, påhviler skattepligten efter § 1, stk. 1, det pågældende forsikringsselskab, pensionskassen eller pensionsfonden. For puljeordninger i pengeinstitutter påhviler skattepligten pengeinstituttet. Dette gælder også for livs- eller pensionsforsikringsselskaber og pengeinstitutter, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og som driver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted her i landet.

Skattepligten omfatter følgende:

1) a) Livsforsikringsselskaber, der har hjemsted i Danmark, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet.

b) Livsforsikringsselskaber, der har hjemsted i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og som udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, enten på baggrund af en tilladelse fra Finanstilsynet til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet eller en koncession i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv.

2) a) Forsikringsselskaber, der har hjemsted i Danmark, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i landet, i det omfang forsikringsselskabet har eller overtager en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab.

b) Forsikringsselskaber, der har hjemsted i udlandet, Færøerne eller Grønland, og som driver forsikringsvirksomhed her i landet på baggrund af enten en tilladelse fra Finanstilsynet eller en koncession i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv. Afgiftspligten gælder kun i det omfang, forsikringsselskabet overtager en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab.

3) Pensionskasser og pensionsfonde.

Skattepligten omfatter alle former for pensionskasser og pensionsfonde, der har til formål at sikre medlemmerne en pension. Det gælder, uanset om pensionskassen er under tilsyn af en offentlig myndighed, og uanset om den kalder sig ved et andet navn end en pensionskasse eller pensionsfond.

4) Den sociale pensionsfond.

5) Arbejdsmarkedets tillægspension.

6) Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

7) Hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52 og andre hjælpe- og understøttelsesfonde, der har pensionslignende formål.

Fonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52, er fonde med pensionslignende formål, oprettet af arbejdsgivere til fordel for personer, der tidligere har været ansat i virksomheden, eller disses efterladte ægtefæller eller børn. Arbejdsgiveren har fradrag for bidrag, når fonden opfylder visse krav, bl.a. at fondsmidlerne anbringes efter reglerne i firmapensionskasseloven. Da fonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52, udelukkende må have pensionslignende formål, er de umiddelbart omfattet af skattepligten.

Fonde, der er omfattet af ligningslovens § 14 F, er ikke omfattet af skattepligten, da de udelukkende må have til formål at betrygge og forbedre vilkårene for virksomhedens ansatte eller disses pårørende i form af andre sociale ydelser end pension.

Om fonde, der i sin tid er oprettet før pensionsbeskatningsloven, omfattes af skattepligten, afhænger af fondens vedtægtsmæssige formål. Efter de dagældende regler kunne de pågældende fonde have enten pensionslignende formål eller andre sociale formål eller en blanding af begge dele. Har fondene udelukkende pensionslignende formål, er de skattepligtige. Har de blandede formål eller andre sociale formål, er de ikke omfattet af skattepligten.

8) Kapitalpensionsfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 12.

9) Tontineordninger, som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 7, stk. 1, 2. pkt.

En tontineordning er en pensionsordning i et pengeinstitut, som går ud på at sikre deltagerne alderdomsforsørgelse. De eksisterende tontineordninger er skattemæssigt godkendt efter renteforsikringslovens § 1, stk. 3. Denne godkendelse, der bl.a. indebærer fradragsret for indbetalinger, er opretholdt i overgangsreglen i pensionsbeskatningslovens § 7, stk. 1. Tontineordninger er sjældent forekommende. Der er ikke godkendt tontineordninger siden pensionsbeskatningslovens ikrafttræden den 1. januar 1972.

10) a) Pengeinstitutter, der er hjemmehørende her i landet, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet.

b) Pengeinstitutter, der udøver pengeinstitutvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet.

c) Kreditinstitutter, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver pengeinstitutvirksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v. § 6 a, stk. 1-4.

d) Andre institutioner, der har opnået godkendelse efter pensionsbeskatningslovens §§ 11 A og 12.

Skattepligten gælder dog kun i det omfang, pengeinstituttet m.v. udbyder puljeindlån omfattet af § 3, stk. 2, eller § 9, nr. 3. I puljeordninger ejer pengeinstituttet en værdipapirbeholdning, der er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende pengeinstituttet, hvis afkast tilfalder de enkelte kontohavere i form af en variabel rente. Der henvises til bemærkningerne til § 3, stk. 2.

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen, der i det samtidigt hermed fremsatte lovforslag om ændring af pensionsbeskatningsloven, realrenteafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og skattekontrolloven (Filialer af EU-forsikringsselskaber og -pengeinstitutter, symmetri i pensionsbeskatningen, afgift af aktieafkast og afskaffelse af kvoteordningen) (L 98) er foreslået indsat i realrenteafgiftsloven som § 2, stk. 1, nr. 10. Med forslaget overføres afgiftspligten for puljeordninger fra de enkelte kontohavere til pengeinstituttet. Med forslaget paralleliseres reglerne for pengeinstitutter med reglerne for forsikringsselskaber.

Ved opsparingsordninger i pengeinstitutter efter § 1, stk. 2, bortset fra puljeordninger, er det ikke som efter § 1, stk. 1, institutionen, men kontohaveren selv, der er skattepligtig. Selv om det er kontohaveren, der er skattepligtig, er det dog pengeinstituttet, hvori opsparingen foretages, der skal opgøre og indbetale skatten, jf. de foreslåede regler i §§ 22 og 24.

De skattepligtige opsparingsordninger i pengeinstitutter, som er omfattet af § 1, stk. 2, er:

1) Pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13.

Opsparing i pensionsøjemed efter pensionsbeskatningslovens § 12 er individuelle kapitalpensionsordninger, hvor det opsparede beløb med renter udbetales ved pensionering eller død eller eventuelt invaliditet. De opsparede beløb kan anbringes i værdipapirer.

Konti omfattet af pensionsbeskatningslovens § 13 vedrører kapitalpensionsordninger oprettet før pensionsbeskatningslovens ikrafttræden den 1. januar 1972.

2) Rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens § 11A.

Ordningen går ud på at opspare en kapital, der skal udbetales i rater over mindst 10 år ved kontohaverens pensionering eller død eller eventuelle invaliditet. De opsparede beløb kan anbringes i værdipapirer. Skattepligten varer, så længe opsparingskontoen består, d.v.s. at der også skal betales skat, efter at rateudbetalingerne er påbegyndt.

3) Selvpensioneringskonti efter pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1998 (fremsættelsesdagen for nærværende lovforslag).

Bestemmelsen svarer til realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 3, som denne bestemmelse foreslås affattet i lovforslaget om ændring af pensionsbeskatningsloven, realrenteafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og skattekontrolloven (L 98).

For selvpensioneringskonti efter pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti gælder, at der ikke er fradragsret/bortseelsesret for bidragene til ordningen.

I det nævnte lovforslag foreslås det, at der så vidt muligt gennemføres et eenstrenget beskatningssystem for de pensionsordninger, der falder uden for pensionsbeskatningslovens afsnit I. Det foreslås, at realrenteafgiftspligten - og den foreslåede pligt til at svare afgift af aktieafkast - knyttes sammen med fradragsretten/bortseelsesretten efter pensionsbeskatningsloven.

I overensstemmelse hermed foreslås, at afgiftspligten ophæves for selvpensioneringskonti efter pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti, der oprettes den 2. juni 1998 (fremsættelsesdagen) eller senere. Dette indebærer, at der skal ske løbende indkomstbeskatning (som kapitalindkomst) af afkast af selvpensioneringskonti m.v., der fritages for realrenteafgiftspligten /skatten efter denne lov.

For selvpensioneringskonti efter pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1998, opretholdes den gældende realrenteafgiftspligt. For disse foreslås det derfor, at der skal betales skat efter denne lov.

Ifølge pensionsbeskatningslovens § 51 kan skatteministeren for opsparingsordninger, der udelukkende har alderdoms- eller familieforsørgelse til formål, fastsætte, at renter, der tilskrives, ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Skatteministeren har ved bekendtgørelse, senest bekendtgørelse nr. 815 af 27. oktober 1997 om børneopsparings- og selvpensioneringskonti, bestemt, at renter af indeståendet på en selvpensioneringskonto, der i bindingsperioden tilskrives kontoen, ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst.

Bekendtgørelsen om børneopsparings- og selvpensioneringskonti vil i forbindelse med den foreslåede ændring af realrenteafgiftsloven blive ændret, således at der for aftaler, der oprettes den 2. juni 1998 (fremsættelsesdagen) eller senere, ikke gælder nogen bestemmelse om skattefrihed for renter af indeståendet, der i bindingsperioden tilskrives kontoen.

4) Indekskonti efter pensionsbeskatningslovens § 15.

Efter lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing kunne indekskontrakter, herunder indekskonti i pengeinstitutter, oprettes i perioden 1957-1971. Udbetaling sker over en periode på 10 eller 15 år. Skattepligten varer så længe kontoen eksisterer. Kontohaveren er således skattepligtig af renter, efter at de løbende udbetalinger er påbegyndt.

5) Konti efter pensionsbeskatningslovens § 42.

En pensionskonto efter pensionsbeskatningslovens § 42 er en pensionskonto i et pengeinstitut, hvorpå der er indsat pensionsmidler fra en anden pensionsordning. Det drejer sig om beløb, der midlertidigt overføres til en særlig konto i forbindelse med fratrædelse af stilling i offentlig tjeneste eller ved overførsel af fratrædelsesgodtgørelse fra visse pensionskasser.

Til § 2

Livsforsikringsselskaber, der er omfattet af skattepligten efter denne lov, er subjektivt skattepligtige efter selskabsskattelovens afsnit I, men skal ikke være omfattet af selskabsskattelovens afsnit II-VI, jf. det samtidigt hermed fremsatte forslag om konsekvensændringer som følge af dette forslag og om ophævelse af realrenteafgiftsloven (L 99). Fonde, der er omfattet af realrenteafgiftsloven, er ikke omfattet af skattepligten efter fondsbeskatningsloven. Det foreslås, at fonde, der er omfattet af skattepligten efter nærværende lov, ikke skal være omfattet af skattepligten efter fondsbeskatningsloven eller efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Det foreslås derfor, at der indsættes bestemmelser i denne lov om den tidsmæssige udstrækning af skattepligten ifølge denne lov.

Til stk. 1

Bestemmelsen om skattepligtens indtræden ved stiftelsen svarer til bestemmelsen i selskabsskattelovens § 4, stk. 1.

For livsforsikringsselskaber er det ikke en betingelse for skattepligt efter denne lov fra stiftelsen, at de allerede på dette tidspunkt har opnået Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed. Det forudsættes dog, at tilladelsen opnås inden udløbet af den første indkomstperiode. I modsat fald vil selskabet fra stiftelsen og indtil tilladelsen opnås være skattepligtigt efter selskabsskattelovens regler.

Bestemmelsen om, at skattepligten, når selskabet opløses, vedvarer indtil tidspunktet for opløsningen, svarer til bestemmelsen i selskabsskattelovens § 5, stk. 1.

Der forslås, at hvis et livsforsikringsselskab ophører med at drive livsforsikringsvirksomhed, uden at det opløses, vedvarer skattepligten efter denne lov, så længe selskabet har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed.

Til stk. 2

For begrænset skattepligtige livsforsikringsselskaber indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor selskabet begynder at udøve livsforsikringsvirksomhed her i landet.

Bestemmelsen om, at skattepligten vedvarer til opløsningen eller ophøret med at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, svarer til bestemmelsen i selskabsskattelovens § 7.

Til stk. 3

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 4, stk. 2.

Til kapitel 2 - skat af afkast af fordringer m.v. og fast ejendom

Til § 3

Til stk. 1

Bestemmelsen indeholder sammen med § 4 og §§ 11 og 13 reglerne om afgrænsningen af beskatningsgrundlaget for skatten på 26 pct. Bestemmelsen svarer i vidt omfang til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 3 med de ændringer, der er foreslået i det samtidig hermed fremsatte lovforslag om ændring af pensionsbeskatningsloven, realrenteafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og skattekontrolloven (L 98).

Efter bestemmelsen skal der svares en skat på 26 pct. af alle former for formueafkast, der ikke er udtrykkeligt undtaget. Der foretages en opregning af de almindeligt forekommende former for for skattepligtigt formueafkast. Det drejer sig om:

1) Renteindtægter af obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og andre fordringer.

Til renter af obligationer medregnes renter af konvertible obligationer. Konvertible obligationer er værdipapirer, der efter et vist tidsforløb givere ejeren ret til at vælge mellem indfrielse eller konvertering til aktier.

2) Urealiseret såvel som realiseret gevinst og tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer bortset fra konvertible obligationer.

Efter de gældende regler i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 3, medregnes urealiserede ændringer i kursværdien som følge af forkortelse af restløbetiden på obligationer, pantebreve og andre fordringer bortset fra konvertible obligationer og udenlandske obligationer ud fra et matematisk kursreguleringsprincip. Urealiserede ændringer i kursværdien som følge af ændringer i den effektive markedsrente på værdipapirer i danske kroner medregnes ikke.

Efter forslaget til § 14, stk. 3, skal gevinst og tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer medregnes efter lagerprincippet. Det vil sige, at gevinst og tab opgøres som forskellen mellem handelsværdien ved indkomstårets udløb og handelsværdien ved indkomstårets begyndelse. Er fordringen anskaffet i løbet af indkomståret opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og anskaffelsessummen. Er fordringen afstået i løbet af indkomståret opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen og værdien ved indkomstårets begyndelse.

Overgangen fra matematisk kursregulering til lagerprincippet foreslås, jf. forslagets § 35, stk. 4, først at skulle ske fra og med indkomståret 2002.

Overgangen indebærer en skattemæssig opskrivning af værdien af de realrenteafgiftspligtige institutioners beholdning af obligationer, pantebreve og andre fordringer. Denne engangsfortjeneste ved overgangen fra realrenteafgiftslovens regler til nærværende lovs regler foreslås, jf. forslagets § 36, stk. 1, medregnet ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter § 3, stk. 1, nr. 2, med som hovedregel 20 pct. i hvert af afgiftsårene 2001-2005.

Efter de gældende regler i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 4, medregnes realiserede kursgevinster og -tab ved salg af obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner bortset fra konvertible obligationer ikke direkte ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. De nævnte kursgevinster og -tab medregnes på en særlig saldo. Ved udgangen af hvert afgiftsår tillægges henholdsvis fradrages 20 pct. af saldoen ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget for det pågældende år. Formålet med denne ordning har været at modvirke på den ene side, at de afgiftspligtige i tilfælde af rentestigning tilskyndes til at udskyde afgiften ved at realisere kurstab, og på den anden side, at deres beholdning af obligationer fastlåses unødigt i tilfælde af rentefald, hvor der ved salg bliver realiseret kursgevinster i forhold til den matematisk regulerede kurs.

Efter forslaget sker der ikke videreførelse af ordningen med den særlige saldo. Det vil sige, at fortjeneste og tab ved afståelse af obligationer m.v. fra og med indkomståret 2002 skal medregnes direkte ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Den særlige saldo ved udgangen af indkomståret 2001 - ved overgangen fra realrenteafgiftslovens regler til reglerne ifølge forslaget - foreslås, jf. forslaget til § 36, stk. 2 og 3, medregnet i beskatningsgrundlaget efter § 3, stk. 1, nr. 2, med som hovedregel 20 pct. i hvert af afgiftsårene 2001-2005.

Reglerne for opgørelse af det regnskabsmæssige resultat ændres ligeledes fra 2001, således at institutterne ved værdiansættelsen af obligationer, der hidtil er ansat til den matematiske kursværdi, fremover skal anvende markedsværdien, jf. bemærkningerne til det af økonomiministeren samtidigt hermed fremsatte lovforslag om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Der vil således komme til at gælde samme princip regnskabsmæssigt og skattemæssigt, idet bemærkes, at ovennævnte saldo for realiserede gevinster og tab alene findes i skatteregnskabet.

Med overgangen fra matematisk kursværdi til markedsværdi opnås samtidig, at kapitalmarkedet kommer til at fungere mere effektivt, idet indlåsningseffekter undgås.

Gevinst og tab på konvertible obligationer omfattes ikke af afgiftspligten efter realrenteafgiftslovens § 3, stk. 1, medmindre der er tale om konvertible obligationer i selskaber hjemmehørende i lavskattelande. Tilsvarende foreslås, at gevinst og tab på konvertible obligationer ikke skal være omfattet af skattepligten efter forslagets § 3, medmindre der er tale om konvertible obligationer i selskaber hjemmehørende i lavskattelande, der inddrages under skattepligten af bestemmelsen i § 4. I andre tilfælde er gevinst og tab på konvertible obligationer omfattet af skatten på afkast af aktier, jf. bestemmelsen i lovforslagets kapitel 3 (§ 9).

3) Urealiseret såvel som realiseret gevinst og tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven.

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 2 a. Omfattet af bestemmelsen er, jf. kursgevinstlovens § 29, som udgangspunkt gevinst og tab på alle terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter.

Kursgevinstlovens § 30 indeholder undtagelser fra § 29, for så vidt angår

1) aftaler vedrørende fast ejendom,

2) tegningsretter til aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven,

3) kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse af realkreditlån eller realkreditlignende lån; det gælder dog ikke for realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter m.v., hvis kontrakten er et led i det pågældende instituts næringsvirksomhed ved finansiering,

4) konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer,

5) aftaler om køb og salg af aktier,

6) valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer, når valutakontraktens løbetid svarer til sædvanlig afviklingstid for handel med de værdipapirer, som valutakontrakten vedrører,

7) sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på børs, og

8) aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af en virksomhed.

For så vidt angår nr. 3, 5, 6 og 8 er det en betingelse, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering, og at levering rent faktisk finder sted, samt at kontraktens eller aftalens parter forbliver de samme.

Uanset undtagelserne i nr. 5, 6 og 7 finder § 29 alligevel anvendelse, hvis der er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Som modgående kontrakter eller forretninger betragtes også modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af bl.a. et koncernforbundet selskab.

Uanset undtagelsen i nr. 7 finder § 29 alligevel anvendelse for skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.

4) Udbytter samt urealiseret såvel som realiseret gevinst og tab på investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud.

Ved udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, forstås investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som inden fristen for indgivelse af selvangivelse for et indkomstår foretager en nærmere angiven minimumsudlodning, og som ifølge sine vedtægter er forpligtet til at foretage en sådan udlodning.

Skattepligten efter § 3 omfatter ligesom afgiftspligten efter realrenteafgiftsloven, jf. undtagelsen i stk. 3, nr. 7, ikke udbytter og gevinst og tab vedrørende udloddende investeringsforeninger, der opfylder betingelserne i § 5. Udbytter, gevinst og tab på disse investeringsforeninger (aktiebaserede investeringsforeninger) foreslås, ligesom efter lovforslaget om ændring af pensionsbeskatningsloven, realrenteafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og skattekontrolloven (L 98) omfattet af skattepligten for aktieafkast m.v., det vil sige efter kapitel 3, jf. § 9, nr. 2.

Afgiftspligten efter realrenteafgiftslovens § 3 omfatter udbytter, gevinst og tab på investeringsbeviser, der ikke opfylder betingelserne i ligningslovens § 16 C, stk. 1, for at være udloddende investeringsforeninger. Disse investeringsforeninger (akkumulerende investeringsforeninger) beskattes ligesom aktieselskaber, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, og § 17, stk. 1. Efter de gældende regler i realrenteafgiftslovens § 10 a pålægges afkast af investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger en tillægsafgift svarende til forskellen mellem realrenteafgiftssatsen og selskabsskattesatsen. Efter lovforslaget om ændring af pensionsbeskatningsloven, realrenteafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og skattekontrolloven (L 98) udgør satsen for denne tillægsafgift for afgiftsårene 1998 og 1999 mindst 10 pct. Dette begrundes med, at man vil sikre, at afkast af investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger afgiftsbelægges med mindst samme sats som afkast af aktier.

Det foreslås derfor, jf. undtagelsen i stk. 3, nr. 2, at udbytter, gevinst og tab på investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger ikke skal være omfattet af skattepligten efter nærværende lovforslags § 3, medmindre der er tale om investeringsforeninger i lavskattelande, der omfattes af § 4, stk. 2, men efter kapitel 3, jf. § 9, nr. 1. Det vil sige, at investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger også i relation til denne lov foreslås behandlet som aktier.

5) Urealiserede såvel som realiserede gevinster og tab på værdipapirer i fremmed valuta, samt øvrige valutakursgevinster og -tab vedrørende afkast der er skattepligtigt efter reglerne i kapitel 2.

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 4. For udenlandske værdipapirer skal kursværdien, jf. forslagets § 14, stk. 3, opgøres i danske kroner. Dette betyder, at valutakursgevinster og tab på de nævnte værdipapirer også indgår i beskatningsgrundlaget.

Valutakursgevinst og -tab vedrørende aktieafkast m.v. er omfattet af afgiftspligten efter kapitel 3, jf. § 9, nr. 4.

6) Gevinst og tab på gæld, idet kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, dog finder tilsvarende anvendelse.

Bestemmelsen foreslås indsat i stedet for den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 5, stk. 2. Ifølge § 5, stk. 2, medregnes realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab vedrørende gæld i fremmed valuta ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Andre kursgevinster og -tab vedrørende gæld indgår ikke i afgiftsgrundlaget.

Med den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, nr. 6, udvides reglerne om medregning af gevinst og tab på gæld, så de kommer til at svare til kursgevinstlovens §§ 6 og 7. Gevinst og tab på gæld i koncernforhold omfattes af den foreslåede datterselskabsregel i § 10, stk. 3.

Ifølge kursgevinstlovens § 7 kan tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån ikke fradrages. Dette gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end mindsterenten efter kursgevinstlovens § 38, jf. § 14.

Tab på gæld kan ikke fradrages, såfremt indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end mindsterenten efter kursgevinstlovens § 38, jf. § 14.

7) Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst og tab på fast ejendom, medmindre der er tale om ejendomme, der er undtaget efter stk. 3, nr.10-13.

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 5, som ændret ved det samtidig hermed fremsatte lovforslag om ændring af pensionsbeskatningsloven, realrenteafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og skattekontrolloven (L 98).

Overskud eller underskud af fast ejendom opgøres, jf. forslagets § 14, stk. 2, efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger finder dog ikke anvendelse. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 4 a.

Efter de gældende regler i realrenteafgiftslovens § 4 b opgøres stigning eller fald i en ejendoms værdi på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Anskaffelsessummen reguleres hvert år fra og med det andet afgiftsår efter anskaffelsesåret med tillæg eller fradrag, der beregnes som forskellen mellem ejendomsvurderingen i den seneste ejendomsvurdering i afgiftsåret og ejendomsvurderingen ved seneste vurdering i det foregående afgiftsår. Ombygnings- og forbedringsudgifter fradrages i beskatningsgrundlaget for indkomståret efter det år, hvori udgiften er afholdt. Ombygnings- og forbedringsudgifter i anskaffelsesåret tillægges dog anskaffelsessummen. Udgifter til opførelse af nye bygninger tillægges den regulerede kontantomregnede anskaffelsessum for ejendommen i det afgiftsår, hvori udgifterne afholdes. Prioriteringsomkostninger, herunder kurstab, kan ikke tillægges anskaffelsessummen. Ændringer i værdien af den nyopførte bygning medregnes først fra og med det år, hvori byggeriet er afsluttet. Fortjeneste og tab ved afståelse af fast ejendom opgøres som forskellen mellem salgssummen omregnet til kontantværdi og den regulerede kontantomregnede anskaffelsessum ved udgangen af det forudgående afgiftsår.

Efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 14, stk. 3, skal lagerprincippet også anvendes på fast ejendom. Det vil sige, at gevinst og tab på fast ejendom opgøres som forskellen mellem handelsværdien ved indkomstårets udløb og handelsværdien ved indkomstårets begyndelse. Er ejendommen anskaffet i årets løb, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og den kontantomregnede anskaffelsessum. Er ejendommen afstået i årets løb, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem den kontantomregnede afståelsessum og værdien ved indkomstårets begyndelse.

Overgangen fra værdiansættelse efter realrenteafgiftslovens regler til denne lovs regler foreslås først at skulle have virkning fra og med 2002, jf. forslagets § 35, stk. 4.

Overgangen fra værdiansættelse efter reglerne i realrenteafgiftslovens § 4 b til værdiansættelse efter lagerprincippet må antages at indebære en opskrivning af ejendommene. Denne engangsfortjeneste foreslås, jf. forslagets § 36, stk. 5 og 7, medregnet ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter § 3, stk. 1, nr. 7, med som hovedregel 20 pct. i hvert af afgiftsårene 2001-2005.

Efter de gældende regler i realrenteafgiftslovens § 4 c medregnes fortjeneste og tab på fast ejendom ikke direkte ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Fortjeneste og tab, beregnet som forskellen mellem salgssummen omregnet til kontantværdi og den regulerede kontantomregnede anskaffelsessum, medregnes på en særlig saldo. 20 pct. af saldoen ved udgangen af afgiftsåret tillægges, henholdsvis fradrages, ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget.

Efter forslaget sker der ikke videreførelse af ordningen med den særlige saldo. Det vil sige, at fortjeneste og tab ved afståelse af fast ejendom fra og med indkomståret 2002 medregnes direkte ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Den særlige saldo ved ved udgangen af indkomståret 2001 - overgangen fra realrenteafgiftslovens regler til reglerne ifølge forslaget - foreslås, jf. forslaget til § 36, stk. 6 og 7, medregnet i beskatningsgrundlaget efter § 3, stk. 1, nr. 7, med som hovedregel 20 pct. i hvert af afgiftsårene 2001-2005.

8) Overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt gevinst og tab ved afhændelse heraf.

Efter de gældende bestemmelser i realrenteafgiftslovens § 3, stk. 3, nr. 12, medregnes overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse heraf ikke ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget.

Denne bestemmelse foreslås ikke opretholdt. Bestemmelsen blev i sin tid begrundet med, at forsikringsselskaber og pensionskasser efter loven om forsikringsvirksomhed og pensionskasseloven ikke må drive anden erhvervsmæssig virksomhed end forsikrings- og pensionsvirksomhed. Det kan dog forekomme, at de nævnte institutioner midlertidigt må overtage driften af en erhvervsvirksomhed for at beskytte deres kreditorinteresser.

Gevinst og tab på fordringer er omfattet af afgiftspligten efter kapitel 2, og det forekommer derfor naturligt at medregne overskud eller underskud af en virksomhed og fortjeneste eller tab ved afståelse af en virksomhed, der er overtaget for at beskytte interesser som kreditor ifølge en fordring på samme måde som fordringen.

Til stk. 2

Opsparing i pensionsøjemed i pengeinstitutter efter § 1, stk. 2, nr. 1, kan ske ved anbringelse af midlerne i værdipapirer. Enten ejer den enkelte kontohaver selv værdipapirerne, eller også ejer pengeinstituttet en værdipapirbeholdning, hvis afkast tilfalder de enkelte kontohavere i form af en variabel rente (puljeordninger). Grundlaget for skatten er ifølge stk. 2 hele afkastet af værdipapirerne i puljeordningen. Det betyder, at pengeinstituttet ikke kan fratrække omkostningerne ved administrationen af værdipapirerne ved opgørelsen af den skattepligtige rente. Værdipapirerne skal være adskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirbeholdning.

Skattepligten efter § 3 omfatter, jf. undtagelsen i stk. 3, nr. 8, ikke renter, der tilskrives på grundlag af afkast, der er skattefrit efter kapitel 2. Det vil sige renter, der tilskrives på grundlag af aktieafkast mv. Afkast af denne art er skattepligtigt efter reglerne i kapitel 3, jf. § 9, nr. 3.

Til stk. 3

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 medregnes ikke:

1) Renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark.

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 3, stk. 3, nr. 2.

2) Udbytte af aktier, anparter, andelsbeviser og investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger.

3) Gevinst og tab på indeksobligationer, aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger samt konvertible obligationer.

4) Gevinst og tab på tegningsretter og andre rettigheder omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de under nr. 3 nævnte værdipapirer.

5) Tab på kontrakter der indeholder ret eller pligt til at afstå og er baseret enten på aktieindeks, aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser eller konvertible obligationer, bortset fra de tab, der kan fradrages efter § 14, stk. 4.

6) Gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber.

For så vidt angår aktier, anparter og andelsbeviser samt konvertible obligationer svarer bestemmelsen til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 3, stk. 3, nr. 3-6. Som nævnt i bemærkningerne til stk. 1 er det nyt, at afkast af investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger foreslås behandlet som aktieafkast.

Efter de gældende regler i realrenteafgiftsloven er aktieafkast som hovedregel helt fritaget for realrenteafgift. Dog medregnes formueafkast som nævnt i § 3, stk. 3, nr. 3-6, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, når selskabet er omfattet af reglerne i realrenteafgiftslovens § 3 a.

Efter forslaget skal afkast som nævnt i § 3, stk. 3, nr. 2-6, af aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer være skattepligtigt efter kapitel 2, når selskabet er omfattet af reglerne i den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1. Afkast af akkumulerende investeringsforeninger skal være skattepligtigt efter kapitel 2, når investeringsforeningen er omfattet af reglerne i den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2. Bestemmelsen i § 4 svarer til realrenteafgiftslovens § 3 a med den ændring, der foreslås i lovforslaget om ændring af pensionsbeskatningsloven, realrenteafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og skattekontrolloven (L 98).

Aktieafkast som nævnt i § 3, stk. 3, nr. 2-6, der ikke er omfattet af skattepligten efter kapitel 2, skal efter forslaget være omfattet af afgiftspligten efter kapitel 3, jf. § 9, nr. 1.

7) En efter reglerne i kapitel 2 skattefri del af udbytter og gevinst og tab på investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud.

For så vidt angår definitionen af de udloddende investeringsforeninger henvises til bemærkningerne til stk. 1. Reglerne om opgørelse af den skattefri del findes i § 5. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Bestemmelserne i § 3, stk. 3, nr. 7, og § 5 svarer med en enkelt rettelse i § 5 til bestemmelserne i realrenteafgiftslovens § 3, stk. 3, nr. 7, og § 3 e.

Da afgiftsfriheden efter den gældende affattelse af realrenteafgiftsloven er begrundet i, at der er tale om aktiebaserede udloddende investeringsforeninger, skal den del af afkastet, der fritages for skat efter kapitel 2, efter forslaget være skattepligtigt efter kapitel 3, jf. § 9, nr. 2.

8) Renter af kontantkonti efter § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, der tilskrives på grundlag af værdipapirer, som er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang disse renter modsvarer afkast, der er skattefrit efter kapitel 2.

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 3, stk. 3, nr. 8. Der henvises til bemærkningerne til stk. 2.

9) Valutakursgevinst og -tab vedrørende afkast, der er skattefrit efter kapitel 2.

Efter forslaget følger valutakursgevinst og -tab det underliggende aktiv. Valutagevinst og tab på afkast, der er skattefrit efter kapitel 2, er derfor ligeledes skattefrit efter reglerne i kapitel 2. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 3, stk. 3, nr. 13.

Efter bestemmelsen i § 9, nr. 4, er valutagevinst vedrørende aktieafkast m.v., der er skattepligtigt efter kapitel 3, også skattepligtigt efter kapitel 3.

10) Formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før den 12. marts 1986 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme samt formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato.

11) Formueafkast af fast ejendom, som en skattepligtig erhverver fra en anden skattepligtig i forbindelse med opløsning af eller udtræden fra et sameje, hvis samejet er indgået ved skriftlig aftale før den 12. marts 1986.

12) Formueafkast af nyopført fast ejendom samt formueafkast af ejendom efter § 3 b, stk. 1, nr. 2, i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, som ændret ved § 6 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, § 16 i lov nr. 1219 af 27. december 1996, § 9 i lov nr. 382 af 10. juni 1997, § 4 i lov nr. 440 af 10. juni 1997 og lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, realrenteafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og skattekontrolloven (Filialer af EU-forsikringsselskaber og -pengeinstitutter, symmetri i pensionsbeskatningen, afgift af aktieafkast og afskaffelse af kvoteordningen), hvis den skattepligtige har påbegyndt byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med den 31. december 1994 og færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme.

13) Formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før den 2. juni 1998 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme, formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato, samt ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse bygninger, alt for så vidt betingelserne for realrenteafgiftsfrihed er opfyldt ved udgangen af afgiftsåret 1998, jf. § 3 b i realrenteafgiftsloven.

Bestemmelserne i nr. 10, 11 og 12 svarer til de gældende bestemmelser i realrenteafgiftslovens § 3, stk. 3, nr. 9-11.

Bestemmelsen i nr. 13 viderefører den afgiftsfritagelse, der er en følge af den foreslåede bestemmelse til nr. 11 a i realrenteafgiftslovens § 3, stk. 3, jf. forslaget om ændring af pensionsbeskatningsloven, realrenteafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og skattekontrolloven (L 98).

Efter dette forslag ophæves afgiftsfriheden for fast ejendom fra og med den 2. juni 1998, og der fastsættes ikke nye kvoter for afgiftsåret 1999 og senere år.

Kvoteordningen omfatter investeringer i

1) nybyggeri af erhvervsejendomme, der opføres af den afgiftspligtige,

2) ombygning af ejendomme omfattet af en beslutning om ombygning efter § 9 i lov om byfornyelse, når den realrenteafgiftspligtige institution afholder ombygningsudgifter, der medfører en værdiforøgelse på ejendommen på mindst 100 pct.,

3) nybyggeri af ejendomme, der opføres af den afgiftspligtige, når byggeriet er omfattet af en beslutning om nybyggeri efter § 9 i lov om byfornyelse,

4) aftalt boligforbedring efter kapitel 5 i lov om byfornyelse, der foretages af den afgiftspligtige.

Efter forslaget er der skattefrihed for

- fast ejendom, hvis den skattepligtige før den 2. juni 1998 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme.

Skattefriheden afhænger således af, om der på tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget er afgivet bindende tilbud om erhvervelse af en fast ejendom. Er dette tilfældet, omfatter skattefriheden også formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende ejendommen.

Efter forslaget er der endvidere skattefrihed for

- formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den 2. juni 1998, og ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse bygninger.

Skattefriheden for nybyggeri afhænger af, om der på tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget er indgået skriftlig kontrakt om det pågældende byggeri.

Såfremt aftalen om byggeriet er indgået i form af en hoved- eller totalentreprise, er det tidspunktet for aftalens indgåelse, der er afgørende. Dette gælder, uanset om eventuelle underentrepriser er på plads. Er der før den 2. juni 1998 kun indgået en delentreprise omfattende bestemte arbejder på et nybyggeri, må det bero på en konkret bedømmelse ud fra samtlige foreliggende omstændigheder, om afkastet af nybyggeriet kan fritages for skat. Er der inden den 2. juni 1998 indgået aftale om murer- eller støbearbejdet, vil det i reglen kunne tillægges afgørende betydning i den samlede bedømmelse. Byggeri, der befinder sig i planlægningsfasen, er ikke omfattet af skattefritagelsen.

Er nybyggeriet skattefrit, omfatter skattefriheden også ombygnings- og forbedringsudgifter på byggeriet.

Ud over betingelsen om skriftlig aftale om erhvervelse henholdsvis opførelse inden den 2. juni 1998 gælder en yderligere betingelse for skattefriheden, nemlig at betingelserne i realrenteafgiftslovens § 3 b for realrenteafgiftsfrihed skal være opfyldt ved udgangen af afgiftsåret 1998. Det vil sige, at byggeri i 1998 skal holdes inden for kvoteordningens rammer.

Til § 4

§ 4 indeholder regler om, at afkast af aktier fra finansielle selskaber i lavskattelande skal undergives 26 pct.s-skat.

Bestemmelsen i § 4 svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 3 a med den tilføjelse af et nyt stk. 3, der foreslås i forslaget om ændring af pensionsbeskatningsloven, realrenteafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og skattekontrolloven (L 98).

Ved et lavskatteland forstås et land, der beskatter selskabets indkomster væsentligt lavere end efter danske regler. Siden gennemførelsen af realrenteafgiftslovens § 3 a har definitionen af lavskattelande i indkomstskattelovgivningen udviklet sig, således at begrebet ikke blot omfatter lande med beskatning væsentligt lavere end den danske, men også omfatter visse lande, hvor selskabet selv kan aftale en skattesats, der, selv om den er lav, alligevel ligger lige over den grænse, der i Danmark normalt accepteres som grænsen for et lavskatteland. Derfor foreslås realrenteafgiftsloven ændret, jf. ovenfor, og ændringen foreslås videreført efter nærværende lovforslag.

Bestemmelsen tilsigter at hindre, at de skattepligtige kan opnå kun at betale 10 pct. skat efter kapitel 3 af aktieafkast m.v. ved investering af pensionsmidler i udenlandske, lavt beskattede selskaber (stk. 1) eller lavt beskattede investeringsselskaber (investeringsforeninger) (stk. 2).

Til § 5

Bestemmelsen svarer stort set til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 3 e om placeringsreglerne for rene aktieafdelinger af investeringsforeninger. Bestemmelsen omfatter alene udloddende investeringsforeninger; ikke de akkumulerende investeringsforeninger.

Bestemmelsen indeholder reglerne for fordeling af afkast af udloddende investeringsforeninger mellem afkast, der er skattepligtigt efter § 3, stk. 1, nr. 4, (kapitel 2) og afkast, der er skattefrit i henhold til bestemmelsen i § 3, stk. 3, nr. 7, og dermed omfattet af skattepligten efter kapitel 3, jf, § 9, stk. 1, nr. 2.

For at være en såkaldt »ren aktieafdeling« må en investeringsforening højst foretage anbringelse i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3, og kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse.

Den må i øvrigt ikke anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, eller § 4 bortset fra foreningens administrationsbygning. Det vil sige, at foreningen i øvrigt ikke må anbringe dele af aktivmassen i aktiver, der er omfattet af skattepligten efter § 3.

Hvis foreningen opfylder disse betingelser, er gevinst og tab skattefri efter kapitel 2, men skattepligtig efter kapitel 3, jf. § 9, stk. 1, nr. 2. Udbytte anses fortrinsvis for at hidrøre fra afkastet fra foreningens aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, d.v.s. af kontanterne. Denne del af udbyttet er omfattet af skattepligten efter § 3, stk. 1, nr. 4. Den resterende del af udbyttet er omfattet af skattepligten efter § 9, stk. 1, nr. 2.

Hvis en investeringsforening overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride en af de foran nævnte grænser, og det ved overskridelse af 25 pct.s-grænsen sker i mere end 5 bankdage, er udbytter, kursgevinster eller -tab omfattet af skattepligten efter § 3, stk. 1, nr. 4.

Der ses bort fra 25 pct.s-grænsen inden for en periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen.

Der ses bort fra overskridelse af 25 pct.s-grænsen, når det godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom, f.eks. i det tilfælde, at det senere ved revisionskontrol konstateres, at grænsen har været overskredet, idet der i en periode har været en fejl i kursen på en udenlandsk aktie fra en ekstern dataleverandør, eller foreningens edb-system i en periode har været ramt af en ikke iøjnefaldende systemfejl, der har resulteret i, at foreningen ikke inden en efterfølgende rettelse af fejlen har kunnet konstatere overskridelsen. Når fejlen konstateres eller burde være konstateret, har foreningen 5 bankdage til at bringe overskridelsen af 25 pct.s-grænsen til ophør. De almindelige regler begynder således at gælde fra det øjeblik, hvor foreningen kender eller burde kende overskridelsen af 25 pct.s-grænsen. Kan fejlen, der resulterer i overskridelsen, tilregnes det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration, eller andre, som handler på vegne af foreningen, som uagtsom eller forsætlig, kan der ikke ses bort fra overskridelsen. Den forening eller det medlem af foreningen, der vil gøre gældende, at overskridelsen af placeringsreglerne ikke kan tilregnes foreningen som forsætlig eller uagtsom, har bevisbyrden herfor, og der stilles som hidtil høje krav til foreningens agtpågivenhed.

Ved opgørelsen af 25 pct.s-grænsen medregnes som efter realrenteafgiftslovens § 3 e værdien af kurssikringsinstrumenter med værdien af de underliggende aktiver. Selve værdien af kurssikringsinstrumentet er så ringe, at man, hvis det var den, der blev regnet med, ville gøre 25 pct.s-grænsen illusorisk.

Udbytte anses i den situation, hvor der bortses fra overskridelsen af 25 pct.s-grænsen, for fortrinsvis at hidrøre fra afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, eller § 3, d.v.s. at afkastet fortrinsvis er skattepligtigt efter kapitel 2. Den resterende del er skattepligtigt efter kapitel 3.

Til § 6

Ifølge § 6 kan de renteudgifter, der er påløbet i indkomståret, fradrages i beskatningsgrundlaget efter kapitel 2. Renter, der pålægges ved for sen betaling, kan ikke fradrages. Det samme gælder renter efter ligningslovens § 17 A. Det vil bl.a. som hovedregel sige renter af skatter og told- og forbrugsafgifter.

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 5, stk. 1.

Den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 5, stk. 2, foreslås udvidet og indsat i § 3, stk. 1, som nr. 6. Der henvises til bemærkningerne til § 3, stk. 1, nr. 6.

Til § 7

Til stk. 1

Forsikringsselskaber skulle indtil 1981 ifølge de forsikringsretlige regler foretage henlæggelser til sikkerhedsfonds til gavn for de sikrede. Disse henlæggelser, der ikke modsvarer egentlige forpligtelser over for de forsikrede, men udgør en del af forsikringsselskabernes egenkapital, blev fra og med 1981 gjort frivillige. For indkomstårene 1959 til og med 1989 kunne henlæggelserne foretages med skattemæssig virkning, idet de efter den dagældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis selskabets vedtægter indeholdt en klausul om, at de kun kunne anvendes til fordel for de forsikrede.

Forsikringsselskaberne havde gennem årene henlagt betydelige beløb til sikkerhedsfonds, og da henlæggelserne ikke er policefordelt, skete der normalt ikke overdragelse af nogen del af sikkerhedsfondshenlæggelsen i forbindelse med en overdragelse af en forsikringsportefølje. Dette havde i praksis medført, at den ubeskattede del af sikkerhedsfondshenlæggelserne først kom til beskatning ved likvidation af selskabet, medmindre sikkerhedsfondshenlæggelserne forinden med Finanstilsynets tilladelse var blevet anvendt til dækning af tab ved afvikling af de forsikringsmæssige forpligtelser eller på anden måde til fordel for de forsikrede.

Set i lyset af henlæggelsernes formål må det anses for naturligt, at udviklingen i henlæggelserne følger udviklingen i forsikringsbestanden. Der blev derfor ved lov nr. 256 af 19. april 1995 indsat en bestemmelse i selskabsskatteloven som § 13 C om fremrykket beskatning af sikkerhedsfondshenlæggelser med henblik på at sikre en mere ensartet udvikling i forsikringsselskabernes ubeskattede sikkerhedsfondshenlæggelser og deres policebestande.

I forbindelse med, at livsforsikringsselskaberne overføres fra beskatning efter selskabsskatteloven til beskatning efter nærværende lov, foreslås en bestemmelse svarende til selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, indsat i nærværende lov. Det vil sige, at de sikkerhedsfondshenlæggelser, der ved overgangen henstår ubeskattede, medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter nærværende lov i samme takt, som de ville være blevet beskattet efter selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1. Til de ubeskattede henlæggelser medregnes ubeskattede henlæggelser, der er erhvervet efter reglerne i selskabsskattelovens § 13 C, stk. 2, og ubeskattede henlæggelser, der er erhvervet ved fusion, spaltning og tilførsel af aktiver efter reglerne i fusionsskatteloven.

I § 18, stk. 3, findes en bestemmelse om fordeling af sikkerhedsfondshenlæggelse ved spaltning og overdragelse af en forsikringsbestand, der svarer til de gældende regler i fusionsskattelovens §§ 15 b og 15 d.

Til stk. 2

Under indkomstbeskatning har livsforsikringsselskaberne fradrag for udbetalinger til forsikringstagerne. Dette indebærer, at selskaberne har fradrag for beløb, der hæves fra konti for beskattede sikkerhedsfondshenlæggelser. Ved overgangen fra selskabsbeskatning til beskatning efter nærværende lov ophører denne fradragsret. Det foreslås derfor, at livsforsikringsselskaberne skal have fradragsret for beløb, der hæves fra konti fra beskattede henlæggelser til sikkerhedsfonds.

Beløb på en konto for beskattede henlæggelser til sikkerhedsfonds kan dels være beløb, der er henlagt uden virkning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, dels beløb, der er overført til kontoen i forbindelse med beskatning efter stk. 1, men det kan også være beløb, der frivilligt er overført til kontoen fra konto for ubeskattede sikkerhedsfonds.

Til § 8

Efter de gældende regler i realrenteafgiftslovens § 8 friholdes forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, fra realrenteafgiften.

Efter forslaget skal de nævnte forsikringer og pensionsaftaler også friholdes fra skat efter kapitel 2.

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 1. I forslaget om ændring af pensionsbeskatningsloven, realrenteafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og skattekontrolloven (L 98) foreslås »samtlige passiver« defineret som »passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast«.

Det bemærkes, at livrenter uden ret til bonus er omfattet af bestemmelsen i § 16. Forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandsforpligtelser er omfattet af § 15, stk. 3.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 8, stk. 2. Dog at bestemmelsen om opgørelsen af de samlede passiver er flyttet til stk. 1, jf. ovenfor.

Til stk. 3

Bestemmelsen i stk. 3 om medlemmer af pensionskasser, hvor pensionsordningen ikke er tarifmæssigt opbygget, svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 8, stk. 4.

Til stk. 4

Bestemmelsen i stk. 4 om den sociale pensionsfond m.m. svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 8, stk. 5. En bestemmelse svarende til realrenteafgiftslovens § 4, stk. 3, er medtaget i § 16, stk. 7.

Til stk. 5

Bestemmelsen i stk. 5 om Arbejdsmarkedets Tillægspension svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 8, stk. 7.

Til stk. 6

Bestemmelsen i stk. 6 om Lønmodtagernes Dyrtidsfond m.m. svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 8, stk. 8.

Til stk. 7

Bestemmelsen i stk. 7 om de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsformer svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 8, stk. 9.

Til stk. 8

Bestemmelsen i stk. 8 svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 8, stk. 10.

Til stk. 9

Bestemmelsen i stk. 9 om overførsel af en forsikrings- eller pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41 svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 8, stk. 11.

Til kapitel 3 - skat af afkast af aktier m.v.

Til § 9

§ 9 er hovedbestemmelsen vedrørende skat af afkast af aktier m.v.

Efter forslaget skal der betales en skat på 10 pct. af

- udbytte af aktier, anparter, andelsbeviser og investeringsbeviser i investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende investeringsforeninger),

- urealiseret og realiseret gevinst eller tab på aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger og konvertible obligationer,

- gevinst eller tab på tegningsretter og andre rettigheder omfattet af aktieavancebeskatningsloven til aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer,

- tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå og er baseret på enten et aktieindeks, aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, eller konvertible obligationer,

- gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber.

Skattepligten gælder, i det omfang der ikke er skattepligt efter kapitel 2. Det vil sige, at der ikke skal betales skat efter nærværende bestemmelse af afkast, der i medfør af bestemmelsen i § 4 er omfattet af skattepligten efter § 3.

Der skal betales skat af afkast af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, i det omfang der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2. Der henvises til bemærkningerne til § 3, stk. 1, nr. 4, § 3, stk. 3, nr. 7, og § 5.

Der skal betales skat af renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang disse renter modsvarer afkast af aktier m.v., for hvilket der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2. Der henvises til bemærkningerne til § 3, stk. 2, og § 3, stk. 3, nr. 8.

Der skal endelig svares skat af valutakursgevinst og -tab vedrørende afkast, der er skattepligtigt efter reglerne i dette kapitel.

§ 9 svarer således stort set til den foreslåede bestemmelse til realrenteafgiftslovens § 11a, stk. 1, i forslaget om ændring af pensionsbeskatningsloven, realrenteafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og skattekontrolloven (L 98). Der er dog den ændring, at afkast af akkumulerende investeringsforeninger foreslås behandlet som aktieafkast.

Til kapitel 4 - skat af afkast i datterselskaber

Til § 10

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at livforsikringsselskaber, pensionskassers og pensionsfondes beskatningsgrundlag er det samme uanset, om hele aktiviteten foretages i selve livforsikringsselskabet, eller om f.eks. obligationsbeholdninger eller ejendomme placeres i datterselskaber. Grundlaget opgøres på samme måde, som hvis al aktivitet var udøvet i det skattepligtige selskab. Herved sikres der fleksibilitet ved valg af koncernstruktur. Endvidere sikres, at beskatning efter reglerne i denne lov ikke undgås ved at udskille aktiviteterne i datterselskaber.

Det foreslås derfor, at skattepligtige efter § 1, stk.1, nr. 1-9 (moderselskabet), der direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i et selskab (datterselskabet), ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 og kapitel 3 skal medregne den del af datterselskabets beskatningsgrundlag efter de foreslåede regler, der svarer til den største af moderselskabet ejede andel af datterselskabets aktie-eller anpartskapital i indkomståret. Såvel positivt som negativt grundlag medregnes. Dog medregnes kun beskatningsgrundlag for den periode, hvori ejerbetingelsen er opfyldt, og kun såfremt datterselskabet ikke selv er skattepligtig efter forslaget. Det er uden betydning, om datterselskabet er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark eller i udlandet.

I og med at datterselskaberne vil være underlagt selskabsskat enten her i landet eller i udlandet, er det for at sikre mod dobbeltbeskatning nødvendigt, at indkomstskatter betalt af datterselskabet, der forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der medregnes ved moderselskabets beskatningsgrundlag, fradrages i pensionsafkastskatten. Der kan højst ske nedslag med beløb svarende til den skat, der udløses ved, at beskatningsgrundlaget i datterselskabet medregnes ved indkomstopgørelsen. Er datterselskabet hjemmehørende i udlandet og omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, foreslås endvidere, at de almindelige regler i ligningslovens § 33, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Det vil sige, at der ikke kan opnås et større nedslag end den skat, udlandet efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære. Med andre ord kan selskabet ikke vælge at bytte dansk skat ud med udenlandsk skat ved at undlade at påberåbe sig en nedsættelse af den udenlandske skat i henhold til bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

I og med at datterselskabernes beskatningsgrundlag medregnes ved moderselskabets indkomstopgørelse, skal stigningen i værdi på aktierne i datterselskabet eller udbytter herfra i sagens natur ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. stk. 3. Endvidere ses der ved indkomstopgørelsen bort fra interne fordringer for at sikre, at grundlaget bliver det samme, som hvis al aktivitet var udøvet i et og samme selskab.

Hvis et datterselskab var omfattet af realrenteafgiftslovens § 3 f i 1999, og er omfattet af stk. 1 fra og med 2000, og datterselskabet har anvendt andre skattemæssige opgørelsesprincipper end moderselskabet, skal differencen mellem den skattemæssigt opgjorte værdi ved udgangen af 1999 og den skattemæssigt opgjorte værdi ved udgangen af 2000 indtægtsføres i indkomståret 2000.

Bestemmelsen skyldes, at aktiverne i henhold til realrenteafgiftslovens § 3 f, stk. 12, kan være opgjort enten efter almindelige indkomstskattemæssige principper eller efter realrenteafgiftslovens opgørelsesprincipper. Med bestemmelsen sikres en beskatningsmæssig kontinuitet, uanset hvilket opgørelsesprincip man tidligere har valgt at anvende til opgørelsen af afkastet i datterselskaberne.

Til kapitel 5 - opgørelse af beskatningsgrundlaget m.v.

Til § 11

Bestemmelsen svarer i sit udgangspunkt til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 1. Det foreslås dog at ændre betegnelsen »afgiftsåret« til »indkomståret«.

Til § 12

Bestemmelsen fastlægger omfanget af den begrænsede skattepligt efter § 1, stk. 1, nr. 1 og 2. Herefter skal forsikringsselskaber, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og som driver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de her i landet tegnede forsikringer. Beskatningsgrundlaget omfatter formueafkastet af de aktiver, der ligger til sikring af de her i landet tegnede forsikringer, opgjort efter de regler i loven, der gælder for forsikringsselskaber m.v., der er hjemmehørende i Danmark.

Til § 13

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 3 d.

Efter bestemmelsen skal afkastet fra en kontoførende investeringsforening splittes op i en del, der er skattepligtig efter kapitel 2 og en del, der er skattepligtig efter kapitel 3. Opgørelsen skal ske efter de regler, der gælder for skattepligtige efter § 1, stk. 2, d.v.s. for indehavere af opsparingsordninger i pengeinstitutter.

Til § 14

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 2. Efter bestemmelsen skal skattepligtige forsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde og pengeinstitutter periodisere skattepligtige renteindtægter. Individuelle ordninger skal medregne de i indkomståret forfaldne renter. Ved ophævelse af en individuel ordning skal der ud over forfaldne renter medregnes de til ophævelsestidspunktet påløbne, ikke-forfaldne renter. Renter af skattebeløb efter nærværende lov henføres til betalingsåret.

Til stk. 2

Bestemmelsen om opgørelse af overskud eller underskud ved drift af fast ejendom svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 4 a.

Efter forslaget skal overskud eller underskud af anden virksomhed end forsikrings- og pensionskassevirksomhed ligeledes opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Reglerne om skattemæssige afskrivninger finder dog ikke anvendelse.

Til stk. 3

Bestemmelsen indeholder reglerne om, at gevinst og tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer, investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer samt fast ejendom skal opgøres efter lagerprincippet.

Dette svarer for så vidt angår investeringsbeviser, aktier, andelsbeviser, konvertible obligationer og udenlandske obligationer til de gældende regler i realrenteafgiftsloven.

Urealiseret gevinst og tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer opgøres efter de til og med afgiftsåret 2001 gældende regler i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 3, jf. forslagets § 35, stk. 4, til en værdi fastsat ved matematisk kursopskrivning. Det vil sige, at anskaffelsessummen reguleres ved udgangen af hvert afgiftsår med den kursværdiændring, der ved kontant effektiv rente fremkommer som følge af forkortelsen af restløbetiden.

Realiseret gevinst og tab ved afståelse af obligationer, pantebreve og andre fordringer medregnes ikke direkte ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget, men medregnes på en særlig saldo. Ved hvert afgiftsårs udløb medregnes 20 pct. af saldoen, jf. realrenteafgiftslovens § 4, stk. 4.

Ifølge reglerne i realrenteafgiftslovens § 3 f, stk. 12, der efter forslaget om ændring af pensionsbeskatningsloven, realrenteafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og skattekontrolloven (L 98) bliver stk. 11, kan den afgiftspligtige vælge at anvende enten de indkomstmæssige principper, der følges i datterselskabet, eller realrenteafgiftslovens regler. Sidstnævnte indebærer, at matematisk kursregulering og 20 pct.-saldo efter § 4, stk. 4, kan anvendes i samme omfang som ved opgørelsen af afkast i øvrigt. Den for det enkelte afgiftsår opgjorte 20 pct.s-saldo anses for indtjent af moderselskabet med den følge, at det er uden betydning, om datterselskabet efterfølgende bliver solgt eller ophører af anden årsag. Ophører den realrenteafgiftspligtige institution derimod, skal hele 20 pct.s-saldoen medregnes i tillægsafgiftsgrundlaget for ophørsåret.

Efter forslaget skal lagerprincippet fra og med indkomståret 2002, jf. forslagets § 35, stk. 4, også gælde for obligationer, pantebreve og andre fordringer.

Overgangen fra matematisk kursregulering til lagerprincippet indebærer en opskrivning af værdien af de realrenteafgiftspligtige institutioners beholdning af obligationer, pantebreve og andre fordringer. Denne engangsfortjeneste ved overgangen fra realrenteafgiftslovens regler til nærværende lovs regler foreslås, jf. forslagets § 36, stk. 1 og 4, medregnet ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter § 3, stk. 1, nr. 2, med som hovedregel 20 pct. i hvert af indkomstårene 2001-2005.

Efter forslaget videreføres ordningen med den særlige saldo til og med indkomståret 2001. Det vil sige, at fortjeneste og tab ved afståelse af obligationer m.v. fra og med indkomståret 2002 medregnes direkte ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Den særlige saldo ved udgangen af indkomståret 2001 - ved overgangen fra realrenteafgiftslovens regler til reglerne ifølge forslaget - foreslås, jf. forslaget til § 36, stk. 2 og 4, medregnet i beskatningsgrundlaget efter § 3, stk. 1, nr. 2, med som hovedregel 20 pct. i hvert af indkomstårene 2001-2005.

Efter forslaget sker der ikke videreførelse af bestemmelsen i realrenteafgiftslovens § 3 f. Den særlige saldo ved udgangen af indkomståret 2001 - ved overgangen fra realrenteafgiftslovens regler til reglerne ifølge forslaget - foreslås, jf. forslaget til § 36, stk. 3 og 4, medregnet til beskatningsgrundlaget efter § 3, stk. 1, nr. 2, med som hovedregel 20 pct. i hvert af indkomstårene 2001-2005.

Urealiseret gevinst og tab på fast ejendom medregnes efter de gældende regler i realrenteafgiftslovens § 4 b på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Denne anskaffelsessum reguleres hvert år fra og med det andet afgiftsår efter anskaffelsesåret med et tillæg eller fradrag, der beregnes som forskellen mellem ejendomsvurderingen i den seneste ejendomsvurdering i afgiftsåret og ejendomsvurderingen ved seneste vurdering i det foregående afgiftsår. Udgifter til ombygning og forbedring fradrages i afgiftsgrundlaget for afgiftsåret efter det år, hvor udgiften er afholdt. Ombygnings- og forbedringsudgifter i anskaffelsesåret tillægges dog anskaffelsessummen.

Udgifter til opførelse af nye bygninger tillægges den regulerede kontantomregnede anskaffelsessum for ejendommen i det afgiftsår, hvori udgifterne afholdes. Prioriteringsomkostninger, herunder kurstab, kan ikke tillægges anskaffelsessummen. Ændringer i værdien af den nyopførte bygning medregnes først fra og med det andet afgiftsår efter det år, hvori byggeriet er afsluttet.

Efter forslaget skal lagerprincippet fra og med indkomståret 2002 også gælde for fast ejendom.

Overgangen ved udgangen af indkomståret 2001 fra værdiansættelse efter reglerne i realrenteafgiftslovens § 4 b til værdiansættelse efter lagerprincippet må antages at indebære en opskrivning af ejendommene. Denne engangsfortjeneste foreslås, jf. forslagets § 36, stk. 5 og 7, medregnet ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter § 3, stk. 1, nr. 7, med som hovedregel 20 pct. i hvert af indkomstårene 2001-2005.

Efter de gældende regler i realrenteafgiftslovens § 4 c medregnes realiseret gevinst og tab på fast ejendom ikke direkte ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Fortjeneste og tab, beregnet som forskellen mellem salgssummen omregnet til kontantværdi og den regulerede kontantomregnede anskaffelsessum, medregnes på en særlig saldo. 20 pct. af saldoen ved udgangen af afgiftsåret tillægges, henholdsvis fradrages, ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget.

Efter forslaget videreføres den særlige saldo til og med indkomståret 2001. Det vil sige, at fortjeneste og tab ved afståelse af fast ejendom fra og med indkomståret 2002 medregnes direkte ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Den særlige saldo ved udgangen af indkomståret 2001 - ved overgangen fra realrenteafgiftslovens regler til reglerne ifølge forslaget - foreslås, jf. forslaget til § 36, stk. 6 og 7, medregnet i beskatningsgrundlaget efter § 3, stk. 1, nr. 7, med som hovedregel 20 pct. i hvert af indkomstårene 2001-2005.

Det fastsættes i bestemmelsen, at hvis et aktiv, der tidligere var skattefrit, bliver skattepligtigt efter lovens regler, betragtes aktivet som anskaffet for handelsværdien ved begyndelsen af det indkomstår, hvori skattepligten indtræder. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 4 d, stk. 1, men gælder efter nærværende lov ikke blot for fast ejendom, også for andre aktiver. Dette gælder bl.a. ved skattepligtens indtræden ved overgangen fra realrenteafgiftslovens regler til nærværende lovs regler.

Det fastsættes i bestemmelsen, at hvis et aktiv, der tidligere var skattepligtigt, bliver skattefrit, opgøres gevinst eller tab ved udgangen af det sidste indkomstår, hvori skattepligten består, som om aktivet blev solgt for handelsværdien på dette tidspunkt. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 4 d, stk. 2, men gælder efter nærværende lov ikke blot for fast ejendom, men også for andre aktiver. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis en pensionsfond ophører med at være skattepligtig efter denne lov og går over til at være skattepligtig efter fondsbeskatningsloven eller selskabsskatteloven.

Det foreslås at videreføre bestemmelsen i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 5, sidste pkt., om, at værdien af aktiver i fremmed valuta opgøres i danske kroner.

Til stk. 4

Lagerprincippet gælder også for gevinst og tab på finansielle kontrakter.

For så vidt angår de kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå og er baseret på enten aktieindeks eller aktier, anparter, andelsbeviser eller investeringsbeviser, foreslås en regel svarende til den gældende regel i realrenteafgiftslovens § 4 e med den ændring, der foreslås i forslaget om ændring af pensionsbeskatningsloven, realrenteafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og skattekontrolloven (L 98).

Efter de gældende regler kan uudnyttet tab fremføres i 5 år. Efter forslaget kan tabet fremføres uden begrænsning. Derimod skal der fortsat være en grænse på 5 år for tilbageførsel af underskud.

Til stk. 5

Lagerprincippet gælder også for gevinst og tab på gæld. Bestemmelsen er i overensstemmelse med de gældende regler i realrenteafgiftslovens § 5, stk. 2.

Det bemærkes, at bestemmelsen om gevinst og tab på gæld ikke vedrører selskabets forpligtelser over for de forsikrede.

Til § 15

Til stk. 1

Bestemmelsen om friholdelse af den del af afkastet, der kan henføres til pensionskasseordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A og 53 B, svarer til realrenteafgiftslovens § 5 a, stk. 1, og § 11 a, stk. 3, 3. pkt., med den affattelse, der foreslås for disse bestemmelser ved lovforslaget om ændring af pensionsbeskatningsloven, realrenteafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og skattekontrolloven (L 98) i forbindelse med ændringerne i pensionsbeskatningslovens §§ 50, 53 A og 53 B.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til realrenteafgiftslovens § 5 a, stk. 2, og § 11 a, stk. 3, 3. pkt., med den affattelse, der foreslås for de nævnte bestemmelser ved ovennævnte lovforslag.

Da ingen af de af loven omfattede livsforsikringsselskaber og hjælpe- og understøttelsesfonde fremover er undergivet beskatning efter de almindelige regler i selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, er der ikke behov for at videreføre bestemmelserne i realrenteafgiftslovens § 5 a, stk. 3, og § 6.

Til stk 3

Bestemmelsen om friholdelse af forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandsforpligtelser for skat efter kapitel 2 og kapitel 3 svarer til realrenteafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 3, og § 11 a, stk. 3, 1. og 2. pkt., med den affattelse, der foreslås for disse bestemmelser ved ovennævnte ændringsforslag.

Til § 16

Efter de gældende regler i realrenteafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 2, friholdes livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982 fra realrenteafgift.

Efter forslaget friholdes livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982 for skat efter denne lov. Beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 og kapitel 3 nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem hensættelser vedrørende livrenter uden bonus og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast.

Bestemmelsen svarer til de gældende regler i realrenteafgiftsloven med den definition af »samtlige passiver«, der foreslås i forslaget til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, realrenteafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og skattekontrolloven (L 98).

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 om beregning af hensættelser vedrørende livrente uden bonus svarer til realrenteafgiftslovens § 8, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 om beregning af afkastprocent svarer til bestemmelsen i realrenteafgiftslovens § 10, stk. 3, 1. pkt.

De foreslåede bestemmelser i stk. 4 og 5 om beregning af gennemsnitlig rente svarer til de gældende bestemmelser i realrenteafgiftslovens § 10, stk. 4, dels i indledningen, dels i litra b.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 om gennemsnitlig effektiv obligationsrente svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 10, stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 7 svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 3, om beregning af matematisk kursopskrivning.

Til § 17

§ 17 om opgørelse af beskatningsgrundlaget i forbindelse med genforsikring svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 7. Efter den gældende bestemmelse beregnes afkastprocenten efter realrenteafgiftslovens § 8, stk. 3. Realrenteafgiftslovens § 8, stk. 3, foreslås, jf. ovenfor, videreført i den foreslåede § 16, stk. 2, hvorfor denne bestemmelse foreslås anvendt ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter § 17.

Til § 18

§ 18 om succession ved fusion, spaltning eller overdragelse af en livsforsikringsbestand svarer, bortset fra stk. 3, til de gældende regler i § 8 a i realrenteafgiftsloven med de ændringer, der foreslås i lovforslaget om ændring af pensionsbeskatningsloven, realrenteafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og skattekontrolloven (L 98).

§ 7, stk. 1, viderefører de gældende regler i selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, om beskatning af livsforsikringsselskabers sikkerhedsfondshenlæggelser. Den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 3, indeholder regler svarende til reglerne i fusionsskattelovens §§ 15 b og 15 d om fordeling af sikkerhedsfondshenlæggelser ved spaltning af et livsforsikringsselskab og ved overdragelse af en livsforsikringsbestand.

Til § 19

§ 19 indeholder regler om beregning af negativ skat, hvis beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 eller kapitel 3 bliver negativt, og om fradrag i skat for samme indkomstår og derefter i summen af skatten for efterfølgende indkomstår. Efter forslaget kan negativ skat fremføres uden begrænsning.

Bestemmelsen svarer til realrenteafgiftslovens bestemmelser i §§ 9 og 11 a, stk. 5, som disse bestemmelser foreslås affattet ved lovforslaget om ændring af pensionsbeskatningsloven, realrenteafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og skattekontrolloven (L 98).

Overgangsbestemmelsen i § 37 indeholder regler om fremførsel af uudnyttet negativ realrenteafgift ved overgangen fra realrenteafgiftslovens regler til nærværende lovs regler.

Til § 20

Det foreslås at give fradrag i skatten efter denne lov for skat betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne efter creditreglen i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2.

Til kapitel 6 - opkrævning m.v.

Til § 21

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 12 med enkelte ændringer.

Forsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde skal senest den 15. december i indkomståret indgive en opgørelse over det forventede beskatningsgrundlag og den skattepligtige del heraf efter henholdsvis kapitel 2 og kapitel 3 samt af skatten.

Af den opgjorte skat beregnes rente fra den 15. december til den 31. december i indkomståret. Skatten med fradrag af den beregnede rente indbetales a conto samtidig med indsendelsen af opgørelsen.

Efter de gældende regler i realrenteafgiftslovens § 12 svarer renten til den i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for afgiftssatsen for afgiftsåret. Det vil sige den af en af Københavns Fondsbørs efter nærmere regler opgjort effektiv obligationsrente. Realrenteafgiftslovens § 10, stk. 3, litra b, foreslås videreført i § 16, stk. 3, nr. 2, hvorfor denne rente foreslås anvendt.

Til § 22

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 13.

Til § 23

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 14, stk. 1. For så vidt angår rentesatsen henvises til § 21.

Bestemmelsen i stk. 2 svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 14, stk. 2. Bestemmelsen i realrenteafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 1, videreføres i forslagets § 8, stk. 1.

Til § 24

Efter de gældende regler i realrenteafgiftslovens § 16, stk. 1, skal pengeinstitutter senest 3 måneder efter ophævelsen af en pensionsordning indsende en opgørelse over realrenteafgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse til den centrale told- og skatteforvaltning. Samtidig skal afgiften betales. Er afgiftsgrundlaget negativt, skal der i stedet udbetales negativ realrenteafgift.

Den gældende ordning indebærer manuel klargøring og fejlrettelse af årligt ca. 50.000 opgørelser over realrenteafgiftsgrundlaget. Det forslås at afskaffe denne ordning.

Efter forslaget ophæves angivelses- og indbetalingsfristen på 3 måneder. I stedet skal pengeinstitutterne afregne skatten af ophævede pensionsordninger een gang årligt - den 15. december sammen med årets skat af løbende pensionsordninger.

Pengeinstitutterne skal beregne og hæve skatten på kundens konto senest 1 måned efter, at det har fået kendskab til ophævelsen. Det hævede beløb placeres på en »samlekonto« for skyldig skat.

Saldoen på »samlekontoen« afregnes den 15. december sammen med årets skat. Samtidig indsendes opgørelse over de på kontoen førte beløb, specificeret på de enkelte opsparingsformer.

Omlægningen af afregningen vil give pengeinstitutterne en likviditets- og rentefordel i forhold til efter de gældende regler. Det foreslås derfor, at pengeinstitutterne skal forrente de beløb, der placeres på »samlekontoen«, med samme rente, der i øvrigt gælder på lovens område, d.v.s. den i § 16, stk. 3, nævnte rente til brug for afkastprocenten for indkomståret, jf. bemærkningerne til § 21.

Efter forslaget skal der ikke ske udbetaling af en eventuel negativ skat ved ophøret af en opsparingsordning. I det øvrige skattesystem gælder der ikke regler om udbetaling af negativ skat.

Til § 25

Reglerne i § 25 svarer til de gældende regler i realrenteafgiftslovens § 16, stk. 2 og 4. For så vidt angår rentesatsen henvises til bemærkningerne til § 21.

Efter forslaget skal der ikke - som efter realrenteafgiftslovens § 16, stk. 3, - ske udbetaling af en eventuel negativ skat ved ophør af skattepligt. I det øvrige skattesystem gælder der ikke regler om udbetaling af negativ skat.

Til § 26

§ 26 svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 17.

Til § 27

§ 27 indeholder reglerne om skattemyndighedernes kontrol af de indsendte opgørelser og skatteberegninger, om ændring af opgørelser og beregninger og om påklage til Landsskatteretten.

De foreslåede regler svarer til de gældende regler i realrenteafgiftslovens § 18. For så vidt angår rentesatsen henvises til bemærkningerne til § 21.

Til § 28

Bestemmelsen i § 28 om betaling af morarenter ved for sen indbetaling af skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 19. For så vidt angår rentesatsen henvises til bemærkningerne til § 21.

Til § 29

§ 29 indeholder regler om skønsmæssig ansættelse, hvis opgørelserne efter §§ 21-24 ikke indgives rettidigt, og om påklage heraf.

§ 29 indeholder endvidere hjemmel for den centrale told- og skatteforvaltning til at pålægge skattepligtige efter § 1, stk. 1, pengeinstitutter med konti som nævnt i § 1, stk. 2, og investeringsforeninger at give de oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen af opgørelsen af skatten efter §§ 21-24.

§ 29 indeholder hjemmel for skatteministeren til at pålægge daglige eller ugentlige bøder til fremtvingelse af opgørelserne efter §§ 21-24 og de ovenfor nævnte oplysninger.

Bestemmelserne i § 29 svarer til de gældende bestemmelser i realrenteafgiftslovens § 20.

Til § 30

Efter bestemmelsen kan skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om lovens administration, herunder om

1) kravene til udskillelsen af de værdipapirer i puljeordninger og fordelingen heraf mellem den del, der er skattepligtig efter kapitel 2, og den del der ikke er skattepligtig efter kapitel 2, og som derfor er skattepligtig efter kapitel 3,

2) det regnskabsmæssige grundlag for udarbejdelsen af opgørelsen efter §§ 21-24,

3) forskrifter for, hvilke oplysninger der skal meddeles den centrale told- og skatteforvaltning til brug ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf henholdsvis efter kapitel 2 og kapitel 3, samt den form, i hvilken disse oplysninger skal gives,

4) regler for omregning af anskaffelsessummer og afhændelsessummer til kontantværdi,

5) regler for tilpasningen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af fristen for indsendelse af opgørelse og skat og tilpasning af forrentningen heraf ved flytning af en ordning til eller fra et pengeinstitut, der indgiver endelig opgørelse efter § 22, stk. 2, samt regler for, hvem det påhviler at indbetale skatten,

6) regler for administrationen af 25-pct.-grænsen i § 5, stk. 1,

7) regler for videregivelse af oplysninger mellem institutioner og pengeinstitutter til brug ved afgiftsberegningen i forbindelse med overførsler som nævnt i § 8, stk. 9. Det vil sige forsikrings- eller pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 41.

Til § 31

Bemyndigelsesreglen i § 31 svarer til den gældende regel i realrenteafgiftslovens § 28 a.

Til §§ 32-34

§§ 32-34 indeholder regler om strafforfølgning af den person eller det selskab m.v., der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for skattekontrollen, undlader at indgive opgørelse efter §§ 21-24, eller undlader at indbetale skatten rettidigt. Endvidere omhandles ransagning.

Til kapitel 7 - ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

Til § 35

Det foreslås, at der som hovedregel første gang skal svares skat efter nærværende lov for indkomståret 2000.

Dog kan livsforsikringsselskaber, forsikringsselskaber og kreditinstitutter, der er hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, og som ikke har drevet virksomhed her i landet før den 1. januar 1999, der er afgiftspligtig efter realrenteafgiftsloven, vælge at anvende nærværende lovs regler for afgiftsåret 1999 i stedet for realrenteafgiftslovens regler. Vælger de at anvende nærværende lovs regler i stedet for realrenteafgiftslovens regler, bliver de ikke omfattet af de overgangsregler, der gælder for de afgiftspligtige efter realrenteafgiftslovens regler, der fra og med indkomståret 2000 bliver skattepligtige efter nærværende lovs regler.

Det foreslås, at lovens regler som hovedregel skal finde anvendelse fra og med indkomståret 2000.

Dog foreslås, at realrenteafgiftslovens regler om værdiansættelse af danske obligationer, pantebreve og andre fordringer og om værdiansættelse af fast ejendom skal finde anvendelse til og med indkomståret 2001. Det vil sige, at urealiserede fortjenester og tab i indkomstårene 2000 og 2001 medregnes efter realrenteafgiftslovens regler.

Det foreslås endvidere, at reglerne om særlige 20 pct.s saldi for realiseret gevinst og tab på danske obligationer og fast ejendom skal gælde til og med indkomståret 2001.

Det vil sige, at lagerprincippet i § 14 først skal gælde for danske obligationer, pantebreve og andre fordringer og for fast ejendom fra og med indkomståret 2002. For konvertible obligationer, udenlandske obligationer og aktier, for hvilke der allerede nu gælder gælder lagerprincippet, skal der også gælde lagerprincippet i indkomstårene 2000 og 2001.

Til § 36

§ 36 indeholder regler om indtægtsføring af engangsfortjeneste og særlige saldi i forbindelse med overgangen fra realrenteafgiftslovens regler til nærværende lovs regler.

Til stk. 1-4

Realrenteafgiftslovens regler om værdiansættelse af obligationer, pantebreve og andre fordringer foreslås som nævnt ovenfor videreført til udgangen af indkomståret 2001. Overgangen fra realrenteafgiftslovens regler til nærværende lovs regler antages at ville indebære en engangsfortjeneste.

Efter forslaget skal et beløb svarende til 20 pct. af denne engangsfortjeneste, opgjort som forskellen mellem den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter realrenteafgiftslovens regler og den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter nærværende lovs regler, medregnes ved opgørelsen af gevinst og tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer i hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005.

Tilsvarende foreslås, at den særlige 20 pct.s-saldo videreføres til og med indkomståret 2001.

Efter forslaget skal et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 medregnes ved opgørelsen af gevinst og tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005.

Endvidere foreslås, at den særlige saldo i koncernforhold videreføres til og med indkomståret 2001.

Efter forslaget skal et beløb svarende til 20 pct. af § 3 f, stk. 11, jf. § 4, stk. 4-saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 medregnes ved opgørelsen af gevinst og tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005.

Hvis opgørelsen af gevinst og tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer udviser tab efter, at der er overført 20 pct. af engangsfortjenesten og 20 pct. af de to særlige saldi, skal der yderligere overføres så meget, at tabet om muligt udlignes. Der kan således ikke være et skattemæssigt tab på obligationer m.v. samtidig med, at der resterer ubeskattede dele af engangsfortjenesten eller de særlige saldi.

Hvis afgiftspligten ophører inden udgangen af perioden, medregnes resterende ubeskattede dele af engangsfortjenesten og de særlige saldi i ophørsåret.

Til stk. 5-7

Realrenteafgiftslovens regler for værdiansættelse af fast ejendom foreslås som ovenfor nævnt videreført til og med indkomståret 2001. Det vil sige, at fra og med indkomståret 2002 skal fast ejendom medregnes efter nærværende lovs regler (lagerprincippet). Det antages, at overgangen fra realrenteafgiftslovens regler til nærværende lovs regler vil indebære en opskrivning, det vil sige en engangsfortjeneste.

Efter forslaget skal et beløb svarende til 20 pct. af engangsfortjenesten, opgjort som forskellen mellem værdien ved udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter realrenteafgiftslovens regler og værdien ved udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter nærværende lovs regler, medregnes ved opgørelsen af overskud eller underskud, gevinst og tab på fast ejendom for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005.

Tilsvarende foreslås, at den særlige saldo videreføres til og med indkomståret 2001.

Efter forslaget skal et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 medregnes ved opgørelsen af overskud og underskud, gevinst og tab på fast ejendom for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005.

Hvis opgørelsen af gevinst og tab på fast ejendom udviser tab efter, at der er overført 20 pct. af engangsfortjenesten og 20 pct. af den særlige saldo, skal der yderligere overføres så meget, at tabet om muligt udlignes. Der kan således ikke være et skattemæssigt tab på fast ejendom samtidig med, at der resterer ubeskattede dele af engangsfortjenesten eller den særlige saldo.

Hvis skattepligten ophører inden udgangen af perioden, medregnes resterende ubeskattede dele af engangsfortjenesten og den særlige saldo i ophørsåret.

Til § 37

§ 37 indeholder regler om fremførsel af negativ afgift efter realrenteafgiftslovens regler, der henstår uudnyttet ved overgangen fra realrenteafgiftslovens regler til nærværende lovs regler. Det vil sige negativ realrenteafgift efter de gældende regler og negativ afgift efter de foreslåede regler om en 10 pct. afgift på afkast af aktie m.v., jf. lovforslaget om ændring af pensionsbeskatningsloven, realrenteafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og skattekontrolloven (L 98).

Efter forslaget kan negativ realrenteafgift og negativ afgift af aktieafkast m.v., der henstår uudnyttet ved udgangen af afgiftsåret 1999, fremføres til fradrag i summen af skatten efter nærværende lovs kapitel 2 og kapitel 3 for indkomståret 2000 og senere indkomstår. Det vil sige i 26 pct.s-skatten af afkast af obligationer m.v. og fast ejendom og i 10 pct.s-skatten af aktieafkast m.v. Uudnyttet negativ afgift efter realrenteafgiftsloven fradrages før fradrag for negativ skat efter nærværende lov. Inden for det enkelte år skal der dog ske modregning af negativ og positiv skat efter nærværende lov, før fradrag for uudnyttet afgift efter realrenteafgiftsloven. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår. Efter forslaget kan uudnyttet negativ afgift efter realrenteafgiftsloven fremføres uden begrænsning.

Til § 38

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeren (Ole Stavad):

Jeg skal hermed tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om beskatning af livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde, opsparings- og pensionsordninger (pensionsafkastbeskatningsloven).

(Lovforslag nr. L 97).

Efter gældende regler betales der realrenteafgift af kapitalafkastet af opsparing i pensionsordninger. Realrenteafgiften blev indført i starten af 1980'erne. Den hidtidige skattefrihed var uforenelig med en holdbar udvikling i de offentlige finanser.

Realrenteafgiften blev indført, da der var høj og ustabil inflation. Derfor blev skatteprocenten gjort afhængig af realrenten, så afkastets værdi kunne stabiliseres. Skatteprocenten blev altså gjort variabel. Derudover blev store dele af afkastet i pensionsordninger undtaget fra beskatning, herunder afkastet af investeringer i aktier.

Tiden er nu løbet fra denne beskatningsform. I dag er inflationen lav og stabil, og danskerne har fået meget mere fleksible muligheder for at tage lån og omplacere deres opsparing. Det er godt, men forudsætter til gengæld en stabil og logisk sammenhæng mellem skatten på sammenlignelig indkomst.

Derfor foreslås det at lægge realrenteafgiften om til en kapitalafkastskat med en fast lav sats på 26 pct. og at gøre skattegrundlaget bredere. Satsen på 26 pct. er sat lavt for at fastholde en skattemæssig tilskyndelse til at foretage pensionsopsparing. Men ikke så lavt, at forskellen til værdien af rentefradraget fører til store pengeomplaceringer, lånefinansierede indskud og dermed forringelser af de offentlige finanser i en størrelsesorden, der ikke kan overskues.

Overgangen til fast sats har først fuldt ud virkning fra og med indkomståret 2002.

I forbindelse med overgangen til fast sats foreslås det at foretage ændringer af beskatningsgrundlaget. Efter de gældende regler kan pensionsinstitutter medregne urealiserede gevinster på obligationer efter et såkaldt matematisk kursopskrivningsprincip. Det foreslås bl.a., at gevinst og tab på obligationer fra indkomståret 2002 skal medregnes efter lagerprincippet. Det vil sige, at det er ændringen i handelsværdien af værdipapirerne fra årets begyndelse til årets udløb, der indgår i beskatningsgrundlaget.

Overgangen fra matematisk kursopskrivning til lagerprincippet indebærer, at pensionsinstitutterne skattemæssigt konstaterer en eengangsgevinst. Som en overgangsordning foreslås denne eengangsgevinst medregnet ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget med som hovedregel 20 pct. i hvert af indkomstårene 2001-2005.

Efter de gældende regler indtægtsføres henholdsvis fradrages gevinst og tab ved pensionsinstitutters afståelse af obligationer over en årrække. Gevinst og tab føres på en særlig realisationssaldo, og 20 pct. af saldoen ved årets udløb tillægges henholdsvis fradrages ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Denne særregel foreslås ikke videreført. Gevinster og tab skal således fuldt ud indgå i beskatningsgrundlaget i det år, hvor gevinsten eller tabet konstateres. Som en overgangsordning foreslås den hidtidige saldo ved udgangen af 2001 medregnet ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget med som hovedregel 20 pct. i hvert af indkomstårene 2001-2005.

Som et led i forenklingen af skattesystemet foreslås endvidere, at livsforsikringsselskaber, på linie med hvad der allerede gælder for pensionskasser, ikke skal beskattes efter selskabsskattelovens regler, men at de skal beskattes efter reglerne i den nye pensionsafkastbeskatningslov.

Efter de gældende regler kan pensionsinstitutter foretage investeringer i fast ejendom, der er realrenteafgiftsfri, hvis investeringerne ikke overstiger en kvote, der er afsat til formålet. Det foreslås at ophæve kvoteordningen med virkning fra og med den 2. juni 1998, men således at formueafkast af erhvervelser og byggeri, hvorom der er indgået skriftlig aftale inden den 2. juni 1998, samt formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme fortsat vil være skattefrit.

Det foreslås endvidere med virkning fra fremsættelsesdagen for lovforslagene, dvs. fra den 2. juni 1998, at indføre en afgift på 10 pct. af afkast på aktier i pensionsordninger, som efter de gældende regler ikke er omfattet af realrenteafgiften. Dette skal ses i sammenhæng med nedsættelsen af selskabsskattesatsen fra 34 pct. til 26 pct., jf. det samtidig hermed fremsatte forslag om ændring af forskellige skattelove (L 100). En del af den nuværende skattefordel flyttes med omlægningen fra investorerne over til virksomhederne.

Det vil være en fordel for dansk erhvervsliv og vil gøre danske aktier relativt mere attraktive i forhold til udenlandske aktier. Dette vil være til gavn for dansk erhvervslivs muligheder for at få tilført risikovillig kapital.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne i lovforslagene, skal jeg anbefale lovforslagene til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

Bekendtgørelse af lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler

m.v. (* 1)

§ 1. Af de i § 2 nævnte livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger betales realrenteafgift til staten.

§ 2. Afgiftspligten påhviler:

1) livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i landet ved direkte tegning af livsforsikring,

2) forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i landet, i det omfang de har en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab,

3) pensionskasser og pensionsfonde,

4) den sociale pensionsfond,

5) Arbejdsmarkedets Tillægspension,

6) Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

7) hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52, og andre hjælpe- og understøttelsesfonde med pensionslignende formål,

8) kapitalpensionsfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 12 og

9) tontineordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 7, stk. 1, sidste punktum.

Stk. 2. Afgiftspligten påhviler endvidere indehaverne af følgende konti her i landet:

1) pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13,

2) rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens § 11 A,

3) selvpensioneringskonti efter pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti,

4) indekskonti efter pensionsbeskatningslovens § 15 og

5) konti efter pensionsbeskatningslovens § 42.

§ 3. (* 2) Afgiftsgrundlaget omfatter alle former for formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3, jf. dog §§ 3 a og 3 f, herunder:

1)a) enteindtægt af obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og andre fordringer,

2) urealiserede ændringer i kursværdien som følge af forkortelse af restløbetiden samt realiserede kursgevinster og -tab på de i nr. 1 nævnte værdipapirer i danske kroner bortset fra konvertible obligationer,

2a)(* 3) gevinst og tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven,

3) udbytter, kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud,

4) kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab på værdipapirer i fremmed valuta samt øvrige urealiserede og realiserede valutakursgevinster og -tab vedrørende afgiftspligtigt afkast,

5) overskud eller underskud ved drift af fast ejendom, stigning eller fald i værdien af fast ejendom samt fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom, jf. dog stk. 3, nr. 9 og 10.

Stk. 2. (* 2) Ved opgørelsen af den afgiftspligtige rente af kontantkonti efter § 2, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende banken, sparekassen eller andelskassen (pengeinstituttet), skal hele det årlige afkast af værdipapirer som nævnt i stk. 1, og §§ 3 a, 3 d og 3 f, medregnes. Såfremt der ved en sådan kontos ophævelse realiseres gevinst eller tab i forhold til indeståendet, skal denne forskel medregnes i afgiftsgrundlaget.

Stk. 3. Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget medregnes ikke:

1)a(* 4) urealiserede ændringer i kursværdien som følge af ændringer

i den effektive markedsrente vedrørende de i stk. 1, nr. 1, nævnte

værdipapirer i danske kroner,

2)(* 4) renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,

3) udbytte af aktier, anparter og andelsbeviser,

4) urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede kursgevinster og -tab på de i nr. 2 og 3 nævnte værdipapirer samt på konvertible obligationer, jf. aktieselskabslovens § 41 og anpartsselskabslovens § 25,

5) urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede kursgevinster og -tab ved afståelse af tegningsretter og andre rettigheder omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de i nr. 3 nævnte værdipapirer samt til konvertible obligationer,

5a(* )3) tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at

afstå og er baseret på enten et aktieindeks, de i nr. 3 eller 7

nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer bortset fra de

tab, der kan fradrages efter § 4 e.

6) fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber,

7) en afgiftsfri del af udbytter, kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. § 3 e,

8) renter af kontantkonti efter § 2, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang disse renter modsvarer afgiftsfrit afkast,

9) formueafkast af fast ejendom, hvis den realrenteafgiftspligtige før den 12. marts 1986 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme samt formueafkast af bygninger opført af den realrenteafgiftspligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato,

10) formueafkast af fast ejendom, som en realrenteafgiftspligtig erhverver fra en anden realrenteafgiftspligtig i forbindelse med opløsning af eller udtræden fra et sameje, hvis samejet er indgået ved skriftlig aftale før den 12. marts 1986,

11) formueafkast af nyopført fast ejendom samt formueafkast af ejendom efter § 3 b, stk. 1, nr. 2, hvis den realrenteafgiftspligtige har påbegyndt byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med den 31. december 1994 og færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,

12) overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse heraf og

13) valutakursgevinster og -tab vedrørende afgiftsfrit afkast.

§ 3 a. Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 3, nr. 3-6, af aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget, når selskabet er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,

1) at virksomheden i selskabet overvejende har været af finansiel karakter, og

2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske beskatningsregler.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når selskabet i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,

1) at virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været af finansiel karakter,

2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske regler, og

3) at eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet beskattes med en procentsats, der er væsentlig lavere end den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.

§ 3 b. (* 5) En institution, der er realrenteafgiftspligtig efter §

2, nr. 1-3 og 5-8, kan foretage investeringer, der er fritaget for

realrenteafgift efter stk. 2 og 3, hvis udgifterne til

investeringerne ikke overstiger den afgiftspligtiges kvote, jf. §

3 c, og når investeringerne foretages i

1) nybyggeri af erhvervsejendomme, der opføres af den afgiftspligtige,

2) ombygning af ejendomme omfattet af en beslutning om ombygning efter § 9 i lov om byfornyelse, når den realrenteafgiftspligtige institution afholder ombygningsudgifter, der medfører en værdiforøgelse på ejendommen på mindst 100 pct.,

3) nybyggeri af ejendomme, der opføres af den afgiftspligtige, når byggeriet er omfattet af en beslutning om nybyggeri efter § 9 i lov om byfornyelse,

4) aftalt boligforbedring efter kapitel 5 i lov om byfornyelse, der foretages af den afgiftspligtige.

Stk. 2. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1, nr. 1-3, er alt afkast fra ejendommen undtaget fra afgift. Ydelsesstøtte efter lov om byfornyelse til de i stk. 1, nr. 2 og 3, omtalte ejendomme er fritaget for realrenteafgift.

Stk. 3. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1, nr. 4, er den lejeforhøjelse, der opkræves efter § 105, stk. 2, i lov om byfornyelse, og det statstilskud, der ydes efter § 106, stk. 3, i samme lov, undtaget fra afgift. Den afgiftspligtige kan ikke fradrage eventuelle vedligeholdelsesudgifter, der er omfattet af tilsagnsgrundlaget efter § 108 i lov om byfornyelse.

Stk. 4. Den afgiftspligtige institution opgør sine årlige udgifter til investering i de i stk. 1 nævnte tilfælde efter § 3 c, stk. 5 og 6. Hvis den afgiftspligtiges kvote overskrides, kan den afgiftspligtige selv vælge, til hvilke af årets udgifter på en eller flere af de i stk. 1, nr. 1, 2, 3 eller 4, nævnte ejendomme overskridelsen skal henføres. I det omfang overskridelsen henføres til udgifter på en af de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte ejendomme, bortfalder realrenteafgiftsfritagelsen for afkast og eventuel ydelsesstøtte vedrørende den pågældende ejendom fra og med det år, hvori overskridelsen sker. I det omfang overskridelsen henføres til udgifter på en af de ejendomme, der omfattes af stk. 1, nr. 4, nedsættes det beløb, der efter stk. 3 er fritaget for afgift, efter forholdet mellem overskridelsen og den samlede udgift til byfornyelsen på den pågældende ejendom.

Stk. 5. En ejendom som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, der i et afgiftsår ikke omfattes af fritagelsen, kan ikke inddrages under denne i et senere afgiftsår. Denne regel gælder fra og med det første år, hvor der afholdes byggeomkostninger.

Stk. 6. Hvis en aftalt boligforbedring efter lov om byfornyelse omfattes af stk. 1, nr. 4, skal alle udgifter til boligforbedringen afholdes inden for den afgiftspligtiges kvote, medmindre den afgiftspligtiges samlede udgifter til investeringerne i stk. 1 overstiger kvoten, jf. stk. 4.

Stk. 7. Realrenteafgiftsfritagelse for ombyggede ejendomme efter stk. 1, nr. 2, ved ombygninger er betinget af, at den afgiftspligtige giver afkald på offentlig støtte efter kapitel 4 i lov om byfornyelse.

§ 3 c. Den afgiftspligtiges kvote beregnes som en så stor del af en samlet årlig kvote, som svarer til forholdet mellem den afgiftspligtiges selvangivne aktiver ved udgangen af afgiftsåret tre år før det år, som kvoten gælder for, og de selvangivne aktiver på samme tidspunkt hos alle realrenteafgiftspligtige som nævnt i § 2, nr. 1-3 og 5-8. Kvoten afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1000.

Stk. 2. Den samlede årlige kvote udgør et grundbeløb på 1.530 mio. kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20, dog således at det regulerede kronebeløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med en million.

Stk. 3. En afgiftspligtig kan overdrage uudnyttede andele af sin kvote efter stk. 1 til en anden afgiftspligtig. Overdragelsen skal ske senest den 15. juli i det følgende år.

Stk. 4. Den afgiftspligtige kan fremføre en uudnyttet del af kvoten efter eventuel overdragelse efter stk. 3 til det følgende år. Der kan dog højst overføres et beløb svarende til 50 pct. af kvoten efter stk. 1.

Stk. 5. Som udgift til investering regnes i de under § 3 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, omtalte tilfælde ejendommens handelsværdi i det afgiftsår, hvor de første byggeomkostninger afholdes. Allerede afholdte projekteringsomkostninger medregnes i dette år. Som udgift til investering i de enkelte afgiftsår regnes endvidere afholdte byggeomkostninger, herunder udgifter til forbedring og vedligeholdelse, og afholdte projekteringsomkostninger. Udgifter til genopførelse eller genanskaffelse af en skadelidt ejendom i det omfang, der er udbetalt en skadeserstatning eller en forsikringssum, medregnes dog ikke. Handelsværdi opgøres som kontantværdi. Udgifter vedrørende ejendom, der er afgiftsfri efter § 3, stk. 3, nr. 12, medregnes ikke som udgift til investering.

Stk. 6. (* 5) Som udgift til investering regnes i de under § 3 b,

stk. 1, nr. 4, omtalte tilfælde udgifter, der er omfattet af

tilsagnsgrundlaget efter § 108 i lov om byfornyelse.

§ 3 d. Hvis opsparing i en realrenteafgiftspligtig ordning anbringes i en andel i en forening eller i en afdeling af en forening, der ikke udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og hvor medlemmet løbende tilskrives sin andel af årets overskud og formue opgjort særskilt for foreningens aktiver, opgøres en realrenteafgiftspligtig del af andelens afkast. Opgørelsen skal ske efter reglerne om afgiftsgrundlaget for afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 2. Opgørelsen foretages for det tidsrum, hvori opsparingen er anbragt i andelen.

§ 3 e. (* 6) Hvis en investeringsforening ifølge sine vedtægter

højst må foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på

sikret basis i aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, og kontanter

i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af

foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må anbringe dele af

aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, eller § 3 a

bortset fra foreningens administrationsbygning, er kursværdiændringer

og realiserede kursgevinster og -tab afgiftsfri. Anbringelse på

anfordringskonto sidestilles med kontanter. Udbytte anses for

fortrinsvis at hidrøre fra afkastet af foreningens aktiver som nævnt

i § 3, stk. 1. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i §

3, stk. 1, nr. 3. Den resterende del er afgiftsfri.

Stk. 2. (* 6) Hvis en investeringsforenings anbringelse af

aktivmassen overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride en af

de i stk. 1 anførte grænser og det ved overskridelse af den i stk. 1,

1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden

følgende bankdage, er udbytter, kursværdiændringer og realiserede

kursgevinster og -tab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3. Der ses dog

bort fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse

på 25 pct. inden for en periode på en måned efter

tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse

med nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra

overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25

pct., hvis det godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes

investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Udbytte fra

en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C,

stk. 1, anses for fortrinsvis at hidrøre fra afkastet af

foreningens aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, eller § 3 a. Denne

del af udbyttet fra den udloddende investeringsforening er

omfattet af bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 3. Den resterende del

er afgiftsfri.

Stk. 3. (* 6) Ved opgørelserne efter stk. 1 og 2 medregnes aktiver

som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, med værdien af de underliggende

aktiver.

Stk. 4. (* 6) Ved anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i

§ 3, stk. 1, nr. 2 a, og kontanter i tilknytning hertil forstås

anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i

Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang

til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt at indgå

terminsforretninger.

§ 3 f. (* 6) Afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, skal opgøre afkast

som nævnt i § 3, stk. 1, og § 3 a bortset fra afkast som nævnt i § 3,

stk. 1, nr. 5, i hvert enkelt af sine koncernforbundne selskaber, jf.

dog stk. 5. Afkastet nedsættes med udgifter efter § 5, stk. 1.

Afkastet fra det enkelte selskab nedsættes endvidere med et beløb

svarende til nyplaceringsrenten ganget med 10 pct. af værdien af fast

ejendom i selskabet opgjort pr. 31. december i afgiftsåret. Afkastet

fra det enkelte selskab kan ikke blive negativt. Afkastet medregnes

hos den afgiftspligtige efter reglerne i stk. 7.

Stk. 2. I koncernforbundne selskaber, der driver erhvervsvirksomhed som administrationsselskab, herunder salgsselskab, agentur og edb-selskab, udgør nedsættelsen af afkastet efter stk. 1, 2. og 3. pkt., et beløb svarende til nyplaceringsrenten ganget med halvdelen af årsomsætningen.

Stk. 3. (* 6) I koncernforbundne selskaber, der driver virksomhed

som skadesforsikringsselskab eller livsforsikringsselskab, udgør

afkastet efter stk. 1, 1. og 2. pkt., et beløb svarende til

nyplaceringsrenten ganget med egenkapitalen pr. 31. december i

afgiftsåret. I skadesforsikringsselskaberne udgør nedsættelsen af

afkastet efter stk. 1, 3. pkt., et beløb svarende til

nyplaceringsrenten ganget med 7 gange det lovpligtige solvenskrav

pr. 31. december i afgiftsåret. I livsforsikringsselskaberne

udgør nedsættelsen efter stk. 1, 3. pkt., i det år, hvori

selskabets virksomhed påbegyndes, og i de følgende fire år et

beløb svarende til nyplaceringsrenten ganget med 7 gange det

lovpligtige solvenskrav. For år herudover udgør nedsættelsen

nyplaceringsrenten ganget med tre gange det lovpligtige

solvenskrav.

Stk. 4. (* 6) I koncernforbundne pengeinstitutter udgør afkastet

efter stk. 1, 1. og 2. pkt., et beløb, der beregnes som

nyplaceringsrenten gange instituttets ansvarlige kapital pr. 31.

december i afgiftsåret. Nedsættelsen efter stk. 1, 3. pkt., udgør

nyplaceringsrenten ganget med det største af følgende beløb,

enten 3 gange solvenskravet efter bank- og sparekasselovens § 21,

stk. 1, eller 1,5 gange mindstekravet til den ansvarlige kapital

i samme lovs § 24, stk. 2.

Stk. 5. Afgiftspligten efter stk. 1-4 omfatter ikke afkast i selskaber, der er afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, eller afkast i disses koncernforbundne datterselskaber svarende til ejerandelen. Den omfatter heller ikke afkast i et koncenforbundet børsnoteret moder- eller søsterselskab, når aktiebesiddelsen i dette ikke overstiger 10 pct. af stemmerne eller 10 pct. af aktiekapitalen. Endelig omfatter den ikke udviklingsselskaber omfattet af lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed.

Stk. 6. Som koncernforbundne selskaber anses selskaber, hvor samme aktionærkreds direkte eller indirekte i løbet af afgiftsåret ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmerne. En pensionskasse eller en fond anses for koncernforbundet med et selskab, hvori den direkte eller indirekte i løbet af afgiftsåret ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmerne. En flerhed af afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre eet selskab m.v.

Stk. 7. Af afkastet opgjort efter stk. 1-4 beregnes en andel svarende til årets gennemsnitlige ejerandel i det koncernforbundne selskab. Andelen udskilles i et særligt afgiftsgrundlag.

Stk. 8. Afgift af afgiftsgrundlaget efter stk. 7 beregnes med en sats, der opgøres som forskellen mellem den afgiftspligtiges effektive afgiftssats og det koncernforbundne selskabs skatteprocent. Hvis den effektive afgiftssats er mindre end skatteprocenten, beregnes ikke afgift af afgiftsgrundlaget efter stk. 7.

Stk. 9. Hvis den realrenteafgiftspligtige og det koncernforbundne selskab er sambeskattede og det koncernforbundne datterselskabs skat nedsættes eller bortfalder på grund af sambeskatningen, beregnes afgift af afgiftsgrundlaget efter stk. 7 med den afgiftspligtiges effektive afgiftssats.

Stk. 10. Ved den afgiftspligtiges effektive afgiftssats forstås afgiftssatsen efter § 10, stk. 2, nedsat i samme forhold, som den afgiftspligtiges almindelige beregningsgrundlag nedsættes efter § 8. Den effektive afgiftssats beregnes med een decimal.

Stk. 11. Ved nyplaceringsrenten i stk. 1-4 forstås den i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for beregning af afkastprocenten for afgiftsåret.

Stk. 12. Værdien af fast ejendom til brug for beregningen efter stk. 1 opgøres efter denne lovs regler, jf. § 4 b. Afkastet og fradrag som nævnt i stk. 1 opgøres ligeledes efter denne lovs regler. Den afgiftspligtige kan dog en gang for alle vælge at anvende de indkomstskattemæssige principper, som følges i de i stk. 1 og 2 omtalte datterselskaber.

§ 4. Afgiftsgrundlaget omfatter formueafkastet i afgiftsåret. Afgiftsåret er kalenderåret. For de i § 2, stk. 2, nævnte opsparingsformer begynder afgiftsåret dog 1. december i året forud for det tilsvarende kalenderår og slutter den 30. november i kalenderåret.

Stk. 2. De afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, opgør de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte renteindtægter som de renter, der er påløbet i afgiftsåret. For konti omfattet af § 2, stk. 2, opgøres disse renteindtægter som de i afgiftsåret forfaldne renter, jf. dog §§ 16 og 25. Renter af afgiftsbeløb efter denne lov henføres til betalingsåret.

Stk. 3. De i § 3, stk. 1, nr. 2, nævnte årlige urealiserede ændringer i kursværdien opgøres på grundlag af anskaffelsessummen, jf. dog §§ 24 og 25. Anskaffelsessummen reguleres ved udgangen af hvert afgiftsår med den kursværdiændring, der ved konstant effektiv rente fremkommer som følge af forkortelsen af restløbetiden. Indeholder værdipapiret en opsigelsesadgang for kreditor, anses lånet i henseende til reguleringen for opsagt på det tidligst mulige tidspunkt. Anskaffelsessummen for de enkelte obligationer i en serie beregnes efter forholdet mellem den samlede anskaffelsessum for obligationerne i serien og den samlede nominelle værdi af obligationerne.

Stk. 4. De i § 3, stk. 1, nr. 2, nævnte realiserede kursgevinster og -tab opgøres som forskellen mellem afhændelses- eller indfrielsessummen og den senest efter stk. 3 regulerede anskaffelsessum, der reguleres i forhold til løbetidsforkortelsen frem til salgstidspunktet. Afdrag på pantebreve og andre fordringer betragtes som delvis indfrielse. Kursgevinster og -tab, der realiseres ved salg af værdipapirer, overføres til en særlig saldo. 20 pct. af saldoen ved udgangen af hvert afgiftsår tillægges, henholdsvis fradrages, ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget for dette år. Saldoen reduceres i overensstemmelse hermed. Kursgevinster ved afhændelse af obligationer, der er udtrukket, indgår dog fuldt ud i afgiftsgrundlaget for afhændelsesåret.

Stk. 5. (* 2) De i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og §§ 3 a og 3 f nævnte ændringer i kursværdien opgøres som forskellen mellem kursværdien den 31. december i året før afgiftsåret og den 31. december i afgiftsåret. I anskaffelsesåret opgøres ændringerne som forskellen mellem anskaffelsessummen og kursværdien den 31. december i samme år. De realiserede kursgevinster og -tab opgøres som forskellen mellem kursværdien den 31. december i året før afgiftsåret, henholdsvis anskaffelsessummen, og salgssummen. Ved aktiver i fremmed valuta opgøres kursværdien i danske kroner.

§ 4 a. Det i § 3, stk. 1, nr. 5, nævnte overskud eller underskud ved drift af fast ejendom opgøres efter skattelovgivningens regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger finder dog ikke anvendelse.

§ 4 b. (* 7) De i § 3, stk. 1, nr. 5, nævnte stigninger eller fald i værdien af fast ejendom opgøres på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Denne anskaffelsessum reguleres hvert år fra og med det andet afgiftsår efter anskaffelsesåret med et tillæg eller fradrag, der beregnes som forskellen mellem ejendomsværdien ved den seneste ejendomsvurdering i afgiftsåret og ejendomsværdien ved den seneste vurdering i det foregående afgiftsår. Udgifter til ombygning eller forbedring af fast ejendom fradrages i afgiftsgrundlaget for afgiftsåret efter det år, hvor udgiften er afholdt. Ombygnings- eller forbedringsudgifter afholdt i anskaffelsesåret tillægges dog anskaffelsessummen.

Stk. 2. Udgifter til opførelse af nye bygninger tillægges den regulerede kontantomregnede anskaffelsessum for ejendommen i det afgiftsår, hvori udgifterne afholdes. Prioriteringsomkostninger, herunder kurstab, kan ikke tillægges anskaffelsessummen. Ændringer i værdien af den nyopførte bygning medregnes først fra og med det andet afgiftsår efter det år, hvori byggeriet er afsluttet.

§ 4 c. De i § 3, stk. 1, nr. 5, nævnte fortjenester eller tab ved afhændelse af fast ejendom opgøres som forskellen mellem salgssummen omregnet til kontantværdi og den regulerede kontantomregnede anskaffelsessum ved udgangen af det foregående afgiftsår med tillæg af forbedringsudgifter afholdt i afgiftsåret. Fortjeneste eller tab ved afhændelse af fast ejendom overføres til en særlig saldo. 20 pct. af saldoen ved udgangen af hvert afgiftsår tillægges, henholdsvis fradrages, ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget for dette år. Saldoen reduceres i overensstemmelse hermed.

§ 4 d. Hvis en ejendoms hele afkast, der tidligere var realrenteafgiftsfrit, jf. § 3 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, bliver afgiftspligtigt, betragtes ejendommen som anskaffet for handelsværdien ved begyndelsen af det afgiftsår, hvori afgiftspligten indtræder.

Stk. 2. Hvis en ejendoms hele afkast, der tidligere var realrenteafgiftspligtigt, bliver afgiftsfrit, jf. § 3 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, opgøres en avance efter § 4 c ved udgangen af det sidste afgiftsår, hvori afgiftspligten består, som om ejendommen blev solgt for handelsværdien på dette tidspunkt.

§ 4 e. (* 3) De i § 3, stk. 1, nr. 2 a, og stk. 3, nr. 5 a, omtalte gevinster og tab på finansielle kontrakter opgøres efter kursgevinstlovens § 33, stk. 1, dog således, at afgiftsåret træder i stedet for indkomståret. Tab på en af de i § 3, stk. 3, nr. 5 a, omtalte kontrakter kan fradrages i realrenteafgiftsgrundlaget i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 seneste forudgående afgiftsårs afgiftspligtige nettogevinster på kontrakten, hvori ikke er fradraget fremført tab fra kontrakter. Uudnyttet tab fra kontrakten kan fradrages i afgiftsårets og de følgende 5 afgiftsårs nettogevinster på alle kontrakter omfattet af § 3, stk. 3, nr. 5 a, der er baseret på samme aktiv som den tabsgivende kontrakt. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere afgiftsår, hvis det ikke kan rummes i afgiftspligtig nettogevinst i et tidligere afgiftsår.

§ 5. De i afgiftsåret påløbne renteudgifter fradrages ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Rente af afgiftsbeløb efter denne lov henføres dog til betalingsåret. Renteudgifter efter § 19 kan ikke fradrages ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Det samme gælder renteudgifter, der efter ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af skattepligtig indkomst.

Stk. 2. Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget medregnes realiserede og urealiserede valutakursgevinster og -tab vedrørende gæld i fremmed valuta. Andre kursgevinster og -tab vedrørende gæld indgår ikke i afgiftsgrundlaget.

§ 5 A. (* 8(* 9)Livsforsikringsselskaber omfattet af § 2, stk. 1,

nr. 1, er ikke afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan

henføres til forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53

A, stk. 1-3. Afgiftsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der

svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne for

livsforsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A,

stk. 1-3, og de samlede passiver ved afgiftsårets udløb.

Stk. 2. (* 8)(* 9) Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses

der ved fastsættelsen af afgiftsgrundlaget og

livsforsikringshensættelserne bort fra den del, der vedrører

opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, tilknyttet

investeringsfonde, forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse

forsikringstageres andele af hele afgiftsgrundlaget for hver af

de pågældende investeringsfonde.

Stk. 3. Den nedsættelse af afgiftsgrundlaget, der opnås i medfør af stk. 1 og 2, fragår i afgiftsgrundlaget inden nedsættelse efter § 6. Ved beregningen af nedsættelse efter § 6 fragår nedsættelsen efter stk. 1 og 2 i det afgiftspligtige afkast og lægges til det afgiftsfrie afkast.

§ 6. (* 2) For skattepligtige livsforsikringsselskaber nedsættes afgiftsgrundlaget med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til afgiftsåret. Denne procentdel udgør forholdet mellem på den ene side det afgiftspligtige formueafkast efter § 3, stk. 1, og §§ 3 a og 3 f og på den anden side summen af det nævnte formueafkast og det afgiftsfri formueafkast efter § 3, stk. 3, ganget med 100. Afkastet som nævnt i § 3, stk. 3, opgøres efter selskabsskattelovgivningens regler.

Stk. 2. For skattepligtige hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, nedsættes afgiftsgrundlaget med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til afgiftsåret. Denne procentdel udgør forholdet mellem på den ene side det afgiftspligtige formueafkast efter § 3, stk. 1, nr. 5, og på den anden side summen af det nævnte formueafkast og det afgiftsfri formueafkast efter § 3, stk. 3, nr. 9 og 10, ganget med 100. Afkastet som nævnt i § 3, stk. 3, nr. 9 og 10, opgøres efter selskabsskattelovgivningens regler.

Stk. 3. I år, hvor afgiftssatsen efter § 10 overstiger 34 pct., kan den skattepligtige indkomst ved beregningen efter stk. 1 og 2 ikke indgå med et større beløb end gennemsnittet af de skattepligtige indkomster i de forudgående tre indkomstår.

Stk. 4.(* 3) Skattepligtige livsforsikringsselskaber, der som følge

af reglerne i kursgevinstlovens § 28, jf. § 41, stk. 13, overgår til

at anvende reglerne i § 4, stk. 3 og 4, eller reglerne i

kursgevinstlovens § 28, stk. 2, i stedet for

realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab, kan ved

opgørelsen efter stk. 3 for afgiftsåret 1998 til gennemsnittet af

de skattepligtige indkomster i de forudgående tre indkonstår

lægge et beløb svarende til forskellen mellem de berørte

fordringers skattemæssige anskaffelsessum og deres

regnskabsmæssige værdi ved begyndelsen af indkomståret 1998.

§ 7. Et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, der i genforsikring har afgivet en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, skal i sit afgiftsgrundlag medregne et beløb, der beregnes som afkastprocenten efter § 8, stk. 3, af afgiftsårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.

Stk. 2. Et livsforsikringsselskab, der i genforsikring har modtaget en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, kan i sit afgiftsgrundlag fradrage bonus og teknisk rente vedrørende den ikke deponerede hensættelse. Der kan dog højst fradrages et beløb beregnet efter stk. 1.

Stk. 3. Som teknisk rente anvendes grundlagsrenten af afgiftsårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.

Stk. 4. Depotrenter kan ikke fradrages i afgiftsgrundlaget hos det afgivende selskab og skal ikke medregnes i det modtagende selskabs afgiftsgrundlag.

Stk. 5. Bonus og teknisk rente skal ikke medregnes i det afgivende selskabs afgiftsgrundlag.

§ 8. For de i § 2, stk. 1, nævnte afgiftspligtige nedsættes afgiftsgrundlaget opgjort efter §§ 3-7 forholdsmæssigt, således at der ikke betales afgift af den del, som summen af følgende hensættelser udgør af samtlige passiver:

1) livsforsikringshensættelser eller pensionshensættelser med tillæg af en forholdsmæssig andel af bonusudjævningshensættelser for forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af afgiftsåret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt bortset fra hensættelser omfattet af nr. 2,

2) hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982, jf. stk. 3, og

3) passiver vedrørende forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser i det omfang, de heri indeholdte hensættelser ikke indgår i nr. 1.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte hensættelser og passiver opgøres ved udgangen af afgiftsåret. Ved opgørelsen fratrækkes en eventuel statsgaranti eller tilsagn om statslig underskudsdækning. Endvidere bortses fra hensættelser vedrørende overtagen genforsikring og fra depoter, der modsvarer hensættelser vedrørende forsikringer afgivet i genforsikring.

Stk. 3. Hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus efter stk. 1, nr. 2, beregnes for hver kontrakt ud fra den eller de berettigedes alder og den resterende ydelsesrække, der er aftalt inden den 1. juli 1983. Denne ydelsesrække diskonteres tilbage til udgangen af afgiftsåret med en rente svarende til den gennemsnitlige afkastprocent af livsforsikringsselskabets obligationsbeholdning. Afkastprocenten beregnes ud fra kurserne på selskabets obligationer som nævnt i § 10, stk. 3, 1. pkt., ved udgangen af afgiftsåret, idet kurserne reguleres efter § 4, stk. 3, jf. § 24. For hver obligationsserie beregnes en effektiv rente svarende til kursen og det resterende amortisationsforløb. De således fundne effektive renter vejes sammen til et totalt gennemsnit, idet selskabets kursværdier i hver serie ved udgangen af afgiftsåret anvendes som vægte.

Stk. 4. For medlemmer af pensionskasser, hvor pensionsordningen ikke er tarifmæssigt opbygget, og hvor pensionsudbetalingen endnu ikke er påbegyndt, fordeles den del af hensættelserne, der er fritaget efter stk. 1, på grundlag af nutidsværdien af det tilsagn, der er afgivet over for det enkelte medlem. Nutidsværdien ganges med forholdet mellem det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen ved udgangen af 1982, og det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen, når pensionsudbetaling normalt skal påbegyndes. Pensionskassen kan i stedet vælge at fordele hensættelserne på grundlag af nutidsværdien af det enkelte medlems pensionstilsagn med fradrag af nutidsværdien af fremtidige ordinære bidrag, dog mindst nutidsværdien af de indbetalte ordinære bidrag for medlemmet med fradrag af risikopræmie.

Stk. 5. For den sociale pensionsfond og hjælpe- og understøttelsesfonde samt for statsgaranterede pensionskasser, der er nævnt i § 36.22.11. på finansloven for 1995, fritages den del af afgiftsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af afgiftsåret. Værdien af formuen ved udgangen af 1982 nedsættes med 4 pct. årligt af det oprindelige beløb. Værdien af formuen ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens værdien af formuen ved udgangen af afgiftsåret opgøres efter § 4, stk. 3. For værdipapirer, der ikke er omfattet af § 4, stk. 3, anvendes dog handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af afgiftsåret.

Stk. 6. Reserverne ved udgangen af 1982 kan ændres som følge af efterregulering vedrørende tiden før 1. januar 1983. En sådan ændring omfatter også en heraf afledt regulering af rentetilskrivningen frem til udgangen af 1982. Efterreguleringen får ingen virkning for de afgiftsår, for hvilke der er indgivet endelig opgørelse efter § 14.

Stk. 7. For Arbejdsmarkedets Tillægspension opgøres de i stk. 1 nævnte hensættelser samlet for hver årgang af medlemmer. Der foretages alene opdeling efter køn samt egen- og ægtefællepension.

Stk. 8. For Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kapitalpensionsfonde og tontineordninger fritages den del af afgiftsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af afgiftsåret. Ved udbetaling efter 31. december 1982 af et indestående i fonden eller ordningen formindskes den opgjorte værdi af formuen ved udgangen af 1982 med værdien af den pågældendes indestående på dette tidspunkt. Værdien af formuen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens værdien af formuen ved udgangen af afgiftsåret opgøres efter § 4, stk. 3. For aktiver, der ikke er omfattet af § 4, stk. 3, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond dog anvende handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af afgiftsåret. Kapitalpensionsfonde og tontineordninger skal opgøre værdien af formuen efter reglerne i stk. 9, idet dog pantebreve og andre fordringer opgøres til handelsværdien ved udgangen af 1982 og til den ifølge § 4, stk. 3, regulerede værdi ved udgangen af afgiftsåret. Fast ejendom opgøres til den kontante handelsværdi. Stk. 6 finder tilsvarende anvendelse på indeståender i disse fonde og ordninger.

Stk. 9. For de i § 2, stk. 2, nævnte opsparingsformer fritages en så stor del af afgiftsgrundlaget efter §§ 3-5, som værdien af kontoens indestående ved udgangen af 1982 udgør af værdien af indeståendet ved udgangen af afgiftsåret. For værdipapirdepoter udgør værdien af indeståendet følgende beløb:

a) ved udgangen af 1982 værdien af obligationer opgjort til de i § 25, stk. 2, 2. pkt., nævnte gennemsnitlige anskaffelseskurser, værdien af pantebreve til kurs 85 samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater,

b) ved udgangen af afgiftsåret den ifølge § 4, stk. 3, regulerede værdi af obligationer og pantebreve samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater.

Stk. 10. Hvis værdien af indeståendet på en konto som nævnt i stk. 9 ved udgangen af et afgiftsår er nedbragt på grund af delvis udbetaling fra ordningen, og denne udbetaling overstiger tilvæksten efter 1. januar 1983, nedsættes den beregnede værdi af kontoen ved udgangen af 1982 med et beløb svarende til forskellen mellem udbetalingen og tilvæksten. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse ved delvis udbetaling til en kontohaver fra de i stk. 8 nævnte fonde og ordninger.

Stk. 11. Ved overførsel af en forsikrings- eller pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41 danner kontantværdien af den del af opsparingen, der er fritaget efter stk. 1, 4, 8, 9 og 10, grundlag for fritagelse i den nye ordning. Det beløb, der danner grundlag for fritagelse i den nye ordning, kan dog aldrig overstige det faktisk overførte beløb. Ved overførsel af forsikrings- eller pensionsporteføljer mellem forsikringsselskaber eller pensionskasser finder tilsvarende regler anvendelse.

§ 8 a. Reglerne i stk. 2-5 gælder:

1) hvis en realrenteafgiftspligtig institution overdrager sine aktiver og passiver som helhed til en anden realrenteafgiftspligtig institution,

2) hvis to eller flere realrenteafgiftspligtige institutioner sammensmeltes til en ny realrenteafgiftspligtig institution (fusion),

3) hvis en realrenteafgiftspligtig institution spaltes i to eller flere selvstændige realrenteafgiftspligtige institutioner (fission), og

4) hvis en realrenteafgiftspligtig institution overdrager en livsforsikringsbestand til en anden realrenteafgiftspligtig institution efter reglerne i kapitel 16 i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. Den fortsættende institution indtræder (succederer) i den overdragende institutions realrenteafgiftsmæssige stilling.

Stk. 3. Datoen for den åbningsstatus, der udarbejdes for den fortsættende institution i forbindelse med overdragelsen, anses i realrenteafgiftsmæssig henseende for overdragelsesdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i stk. 1 og 2, at overdragelsesdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for den fortsættende institutions regnskabsår.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder kun anvendelse, hvis den fortsættende institution senest 6 måneder efter overdragelsesdatoen har indsendt genpart af de dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse med overdragelsen, til den centrale told- og skatteforvaltning.

Stk. 5. Ligningsrådet kan under ganske særlige omstændigheder se bort fra fristen efter stk. 4.

§ 9. Såfremt den afgiftspligtige del af afgiftsgrundlaget eller det særskilte afgiftsgrundlag efter § 10 a, stk. 1, eventuelt nedsat efter § 8, bliver negativt, beregnes en negativ afgift med den efter § 10, stk. 1, henholdsvis § 10 a, stk. 2, opgjorte sats. Den negative afgift kan fradrages i afgift for det pågældende eller de nærmest efterfølgende fem afgiftsår. Fradrag skal ske i det tidligst mulige afgiftsår.

§ 10. Afgiften beregnes som en procentdel af den afgiftspligtige del af afgiftsgrundlaget.

Stk. 2. Afgiftssatsen findes ved først at beregne forskellen mellem på den ene side afkastprocenten efter stk. 3-5 og på den anden side prisstigningsprocenten efter stk. 6 ganget med 1,035 og med tillæg af 3,5 procentpoints. Denne forskel udtrykkes i procent af afkastprocenten, og den således beregnede procentsats ganges med 0,99. Herved fremkommer afgiftssatsen. Afgiftssatsen kan dog ikke overstige 56 pct.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte afkastprocent opgøres årligt på grundlag af følgende effektive renter for børsnoterede obligationer bortset fra indeksobligationer, konvertible obligationer og præmieobligationer:

a) den gennemsnitlige rente af obligationsbeholdningerne i livsforsikringsselskaber og pensionskasser, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. stk. 4 , og

b) den af Københavns Fondsbørs opgjorte gennemsnitlige effektive obligationsrente, jf. stk. 5.

c) Afkastprocenten beregnes herefter som summen af den i litra a nævnte gennemsnitlige rente ganget med 0,9 og den i litra b nævnte gennemsnitlige effektive obligationsrente ganget med 0,1, idet denne sum nedsættes med 0,03 procentpoint.

Stk. 4. Den i stk. 3, litra a, nævnte gennemsnitlige rente opgøres ud fra de nævnte institutioners beholdninger i de enkelte obligationsserier et år før afgiftsårets begyndelse. For hver obligationsserie beregnes en rente efter reglerne i litra a-b. De således fundne renter vejes sammen til renten i stk. 3, litra a, idet institutionernes samlede kursværdier efter § 4, stk. 3, i hver serie et år før afgiftsårets begyndelse anvendes som vægte:

a) Til brug for afgiftssatsen i 1984 beregnes en rente for hver obligationsserie ud fra gennemsnittet af institutionernes anskaffelseskurser for beholdningerne i serien ved udgangen af 1982 og amortisationsforløbet efter dette tidspunkt.

b) Til brug for afgiftssatsen i 1985 og følgende afgiftsår beregnes en rente for hver obligationsserie med udgangspunkt i den beregnede rente for serien to år før afgiftsårets begyndelse. For serier, der er lukket to år før afgiftsårets begyndelse, anvendes denne rente uændret. For åbne serier sammenvejes denne rente med et simpelt gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs opgjorte effektive renter for serien i året 2 år forud for afgiftsåret. Sidstnævnte rente tillægges en vægt svarende til værdien af de i stk. 3, litra a, nævnte institutioners køb med fradrag af salg i serien i dette år. Førstnævnte rente tillægges en vægt svarende til resten af disse institutioners beholdning i serien et år før afgiftsårets begyndelse reguleret efter § 4, stk. 3, og denne rente anvendes uændret, såfremt institutionernes salg overstiger købet i serien. For serier, der åbnes i løbet af året 2 år forud for afgiftsåret, anvendes gennemsnittet af de af Københavns Fondsbørs opgjorte effektive renter for serien i dette år.

Stk. 5. Den i stk. 3, litra b, nævnte gennemsnitlige effektive obligationsrente beregnes som et simpelt gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs dagligt opgjorte effektive renter i de første syv måneder af året forud for afgiftsåret af obligationer med en restløbetid på over 5 år.

Stk. 6. Den i stk. 2 nævnte prisstigningsprocent beregnes som gennemsnittet af:

a) den procent, hvormed det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår af året 3 år forud for afgiftsåret er steget i forhold til det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår af året 4 år forud for afgiftsåret,

b) den procent, hvormed det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår af året 2 år forud for afgiftsåret er steget i forhold til det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår af året 3 år forud for afgiftsåret, og

c) den procent, hvormed det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår af året 1 år forud for afgiftsåret er steget i forhold til det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår af året 2 år forud for afgiftsåret.

Stk. 7. Afkastprocenten, den gennemsnitlige rente af obligationsbeholdningerne, den af Københavns Fondsbørs opgjorte gennemsnitlige effektive obligationsrente og prisstigningsprocenten beregnes med to decimaler. Afgiftssatsen beregnes som en procent med een decimal.

§ 10 a. (* 6) Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3, af investeringsbeviser i investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende investeringsforeninger), udskilles som et særskilt afgiftsgrundlag.

Stk. 2. Afgiften beregnes som en procentdel af afgiftsgrundlaget efter stk. 1 eventuelt nedsat efter § 8. Procenten beregnes ved at trække investeringsforeningens skatteprocent fra afgiftssatsen efter § 10, stk. 2.

§ 10 b. Til brug for opgørelsen af afgiftsgrundlaget foretager investeringsforeningen en opgørelse af den afgiftspligtige del af udbyttet, jf. § 3 e, stk. 1 og 2. Dette meddeles til den afgiftspligtige eller pengeinstituttet senest samtidig med afgiftspligtens indtræden.

§ 11. Såfremt den efter § 10, stk. 2, beregnede afgiftssats bliver nul eller negativ, betales der ikke afgift for dette afgiftsår. Såfremt den efter § 10 a, stk. 2, beregnede afgiftssats bliver nul eller negativ, betales der ikke afgift af det særskilte afgiftsgrundlag for dette afgiftsår.

Stk. 2. Overstiger prisstigningsprocenten efter § 10, stk. 6, afkastprocenten efter § 10, stk. 3, kan en beregnet negativ afgift fradrages i afgiften i de nærmest følgende fem afgiftsår. Inden for denne periode kan fradraget dog kun overføres til et senere afgiftsår i det omfang, det ikke kan rummes i et tidligere års afgift.

Stk. 3. Den negative afgift efter stk. 2 beregnes som en procent af værdien af aktiver, hvis afkast er afgiftspligtigt efter § 3, stk. 1, og § 3 a. Denne procent svarer til forskellen mellem prisstigningsprocenten efter § 10, stk. 6, og afkastprocenten efter § 10, stk. 3, idet denne forskel dog nedsættes forholdsmæssigt efter § 8. Aktiverne opgøres til de værdier, der ligger til grund for opgørelsen af afgiftspligtigt afkast efter § 4. Værdien af aktiverne opgøres ved afgiftsårets begyndelse eller ved dets slutning, hvis denne værdi er mindre.

§ 12. De afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, indgiver senest den 15. december i afgiftsåret en opgørelse over det forventede afgiftsgrundlag og den afgiftspligtige del heraf samt af afgiften. Af den opgjorte afgift beregnes rente fra den 15. december, jf. dog § 17, til den 31. december i afgiftsåret. Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for afgiftssatsen for afgiftsåret. Afgiften med fradrag af den beregnede rente indbetales a conto til den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med indsendelse af opgørelsen. Skatteministeren kan bestemme, at visse afgiftspligtige fra afgiftsåret 1985 eller senere i stedet skal indbetale a conto-afgift i kvartalsvise rater. Der skal i denne forbindelse ske tilpasning af forrentningen af afgiftsbeløbet. Samtidig kan fristen for indgivelse af foreløbig opgørelse ændres.

§ 13. Pengeinstituttet indgiver senest den 15. december umiddelbart efter afgiftsårets udløb en endelig opgørelse over afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf samt over afgiften for hver af de i § 2, stk. 2, nævnte afgiftspligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 2, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Afgiften indbetales til den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med indsendelse af opgørelsen.

Stk. 2. Pengeinstituttet hæver afgiften med tillæg eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov på den konto, som afgiften vedrører, en uge før den sidste rettidige indbetalingsdag. Pengeinstituttet skal hæve beløbet, selv om der ikke måtte være dækning på den kontantkonto, der er knyttet til et værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det beløb, hvormed kontoen er overtrukket, med den for kontoen gældende indlånsrentesats. Pengeinstituttet skal senest 8 uger efter afgiftens betaling underrette den afgiftspligtige om afgiftsbeløbet. Er kontoen overtrukket, skal kontohaveren samtidig have underretning om, med hvilket beløb kontoen er overtrukket. Renteudgifter efter denne lov kan ikke fradrages ved opgørelsen af kontohaverens skattepligtige indkomst.

§ 14. De afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, indgiver senest den 15. juli i året efter afgiftsåret endelig opgørelse over afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf samt af afgiften for afgiftsåret. Af forskellen mellem den beregnede endelige afgift og den beregnede a conto-afgift for afgiftsåret beregnes renter fra den 1. januar i året efter afgiftsåret, til betaling sker. Skyldige afgiftsbeløb med tillæg af beregnede renter indbetales til den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med indsendelse af opgørelsen. Overskydende afgiftsbeløb med tillæg af renter tilbagebetales. Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for afgiftssatsen for året efter afgiftsåret. Betales afgiften for sent, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

Stk. 2. For pensionskasser og pensionsfonde, hvor samtlige passiver ved udgangen af afgiftsåret ikke overstiger de ifølge § 8, stk. 1, nr. 1, opgjorte hensættelser, kan der i stedet for den i stk. 1 nævnte opgørelse indgives en særlig erklæring herom attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor.

§ 15. (Ophævet)

§ 16. Ved ophævelse af de i § 2, stk. 2, nævnte opsparingsordninger i løbet af afgiftsåret skal pengeinstituttet senest 3 måneder efter, at det har fået kendskab til ophævelsen, indgive en endelig opgørelse af afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf samt af afgiften for det løbende afgiftsår og for det foregående afgiftsår, hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for dette. Pengeinstituttet tilbageholder et tilstrækkeligt kontantbeløb til at dække afgiften med tillæg eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov. Skyldige afgiftsbeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 4 indbetales til den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med indsendelse af opgørelserne. Overskydende afgiftsbeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 4 tilbagebetales. Samtidig med indbetalingen giver pengeinstituttet den afgiftspligtige underretning om det indbetalte beløb. Ved den endelige opgørelse af afgiftsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for ophævelse af kontoen for et beløb svarende til handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over forfaldne renter medregnes de til ophævelsestidspunktet påløbne ikke forfaldne renter.

Stk. 2. Når afgiftspligten for de i § 2, stk. 1, nævnte afgiftspligtige ophører, skal der senest 3 måneder efter ophøret indgives endelig opgørelse af afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf samt af afgiften for det løbende afgiftsår og for det foregående afgiftsår, hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for dette. Skyldige afgiftsbeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 4 indbetales til den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med indsendelse af opgørelserne. Overskydende afgiftsbeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 4 tilbagebetales. Ved den endelige opgørelse af afgiftsgrundlaget anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for afgiftspligtens ophør for et beløb svarende til handelsværdien på ophørstidspunktet.

Stk. 3. En eventuel saldo ifølge § 4, stk. 4, eller § 4 c medregnes ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf ved ophævelse efter stk. 1 eller ved afgiftspligtens ophør efter stk. 2. Såfremt der ved ophævelsen eller ophøret realiseres kursgevinster eller kurstab i forhold til den senest regulerede kursværdi af obligationer og pantebreve m.v., indgår disse ligeledes i afgiftsgrundlaget. Bliver afgiftsgrundlaget negativt, udbetales til ordningen eller institutionen et beløb svarende til årets afgiftssats ganget med den beregnede afgiftspligtige del af det negative afgiftsgrundlag.

Stk. 4. Af forskellen mellem den beregnede endelige afgift og den beregnede a conto-afgift for det foregående afgiftsår beregnes der renter fra den 1. januar i det løbende afgiftsår, til betaling sker. Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for afgiftssatsen for det løbende afgiftsår. Betales afgiften for sent, beregnes denne rente dog kun til den sidste rettidige indbetalingsdag. Ved rettidig betaling af afgiften for det løbende afgiftsår beregnes der ikke renter. Betales afgiften for det foregående eller for det løbende afgiftsår for sent, anvendes § 19.

§ 17. Hvis den seneste frist for indsendelse af opgørelse og indbetaling af afgift falder på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

§ 18. Den centrale told- og skatteforvaltning kontrollerer opgørelserne og afgiftsberegningerne efter §§ 12-16. Antager den centrale told- og skatteforvaltning, at afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf vil afvige væsentligt fra de forventede beløb ifølge opgørelsen efter §§ 12-13, eller anser den centrale told- og skatteforvaltning den endelige opgørelse eller beregning efter §§ 13 og 14-16 for urigtig, forelægger forvaltningen sagen for Ligningsrådet, der kan ændre opgørelsen og beregningen. Forinden ændringen foretages, skal der gives den, der har indsendt opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling.

Stk. 2. Den centrale told- og skatteforvaltning underretter den, der har indsendt opgørelsen, om eventuelle ændringer af afgiften og om begrundelsen for ændringen samt om adgangen til at klage til Landsskatteretten. Pengeinstituttet videresender meddelelsen til den afgiftspligtige inden 4 uger efter, at pengeinstituttet har modtaget underretning om afgiftsændringen.

Stk. 3. Anser en afgiftspligtig kontohaver i et pengeinstitut den af pengeinstituttet foretagne endelige opgørelse af afgiftsgrundlaget eller beregning af afgiften for urigtig, kan den afgiftspligtige indbringe spørgsmålet for Landsskatteretten inden 12 uger efter betalingstidspunktet efter §§ 13, 15 og 16, stk. 1. Kontohaveren skal vedlægge en erklæring fra pengeinstituttet om beregningen af afgiften og anføre, på hvilke punkter kontohaveren mener, at afgiften er opgjort forkert, samt pengeinstituttets kommentarer hertil.

Stk. 4. Skattestyrelseslovens regler for klage til Landsskatteretten og indbringelse for domstolene finder tilsvarende anvendelse på klager over ændringer af den endelige afgift, der er foretaget af Ligningsrådet, jf. stk. 1 og 2, og klager over pengeinstituttets opgørelse af afgiften, jf. stk. 3. Klager over afgiftsændringen medfører ikke, at fristen for indbetaling af afgiften forlænges.

Stk. 5. Medfører en ændring, at et a conto-afgiftsbeløb eller et endeligt afgiftsbeløb nedsættes, tilbagebetales for meget indbetalt afgift. Yderligere afgiftsbeløb skal indbetales inden 6 uger efter meddelelsen fra den centrale told- og skatteforvaltning om den ændrede afgift. For konti i pengeinstitutter finder § 13, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Ændres et afgiftsbeløb, forrentes forskelsbeløbet fra den 1. januar i året efter afgiftsåret, til betaling sker. Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for afgiftssatsen for hvert af de år, forrentningen vedrører. Betales den yderligere afgift efter den i stk. 5 nævnte frist, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

Stk. 7. Ligningsrådet kan af egen drift eller på begæring fra den, der har indsendt opgørelsen, tage en tidligere af Ligningsrådet foretagen ansættelse op til fornyet behandling og eventuel ændring. Rådet kan ikke ændre en ansættelse i det omfang, Landsskatteretten i en kendelse har taget stilling til ansættelsen. Forinden rådet foretager ændring af en ansættelse, skal der gives den, der har indsendt opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling. Der skal i underretningen til den pågældende om den ændrede ansættelse gives oplysning om begrundelsen for denne og om klageadgangen.

§ 19. Hvis afgiften med tillæg eller fradrag af eventuelle renter ikke er betalt rettidigt, skal der betales renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, til betaling sker. Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for afgiftssatsen for hvert af de år, forrentningen vedrører.

Stk. 2. Renter efter stk. 1 kan ikke fradrages i skattepligtig indkomst.

§ 20. Hvis opgørelserne efter §§ 12-16 ikke indgives rettidigt, kan den centrale told- og skatteforvaltning forelægge sagen for Ligningsrådet, der opgør afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf skønsmæssigt. Forinden ansættelsen foretages, skal der gives den afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, eller pengeinstituttet med konti som nævnt i § 2, stk. 2, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling. Der gives den afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, eller pengeinstituttet underretning om ansættelsen, begrundelsen for denne og klageadgangen. Den centrale told- og skatteforvaltning beregner og opkræver afgiften hos de afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, og hos pengeinstituttet. Den afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, og pengeinstituttet kan indbringe den skønsmæssige ansættelse for Landsskatteretten inden 8 uger, efter at underretning om den skønsmæssige ansættelse er modtaget. Skattestyrelseslovens regler for klage til Landsskatteretten og indbringelse for domstolene finder tilsvarende anvendelse. Klage over afgiftsændringen medfører ikke, at fristen for indbetaling af afgiften forlænges.

Stk. 2. Er afgiften opgjort skønsmæssigt efter stk. 1, betales renter efter § 19 fra den sidste rettidige indbetalingsdag efter §§ 12-17, til betaling sker.

Stk. 3. Den centrale told- og skatteforvaltning kan pålægge de afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, pengeinstitutter med konti som nævnt i § 2, stk. 2, og investeringsforeninger inden en nærmere angiven frist at give de oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med opgørelsen af afgiften efter §§ 12-16.

Stk. 4. Indsendes opgørelserne efter §§ 12-16 eller oplysningerne efter stk. 3 ikke rettidigt, kan skatteministeren pålægge den, der skal indsende opgørelsen, daglige bøder, indtil opgørelserne eller oplysningerne fremkommer.

§ 21. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2) undlader at indgive opgørelse efter §§ 12-16,

3) undlader at indbetale afgiften rettidigt.

Stk. 2. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, gensidige selskaber og selvejende institutioner eller lignende, kan der pålægges selskabet m.v. som sådant bødeansvar.

§ 22. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 23. Når sager om de i § 21 nævnte overtrædelser indbringes for domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

§ 24. Ved udgangen af 1983 skal afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, opgøre obligationsbeholdningens anskaffelsessum efter § 4, stk. 3 og 4. I det omfang den nominelle obligationsbeholdning i hver obligationsserie ikke overstiger beholdningen ved udgangen af 1982 med fradrag af udtrækninger i 1983, opgøres anskaffelsessummerne på grundlag af de gennemsnitlige anskaffelseskurser ved udgangen af 1982, der reguleres frem til udgangen af 1983 i forhold til et års forkortelse af restløbetiden, jf. § 4, stk. 3. For den øvrige obligationsbeholdning reguleres de gennemsnitlige anskaffelseskurser frem til udgangen af 1983 i forhold til et halvt års forkortelse af restløbetiden, idet anskaffelseskurserne for obligationer i serier, der åbnes i 1983, dog kun reguleres i forhold til en forkortelse af restløbetiden svarende til halvdelen af seriens åbningsperiode i 1983.

Stk. 2. For pantebreve og andre fordringer skal afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, opgøre anskaffelsessummen ved udgangen af 1983 efter § 4, stk. 3 og 4, ud fra anskaffelseskursen, idet denne reguleres i forhold til et års forkortelse af restløbetiden for fordringer, der var i beholdningen ved udgangen af 1982, og i forhold til et halvt års forkortelse af restløbetiden for fordringer erhvervet i 1983.

Stk. 3. Såfremt en afgiftspligtig efter § 2, stk. 1, i 1983 ved salg nedbringer sin nominelle beholdning i en obligationsserie, skal 70 pct. af kursgevinster og -tab medregnes i den i § 4, stk. 4, omhandlede saldo. Kursgevinsten eller -tabet opgøres som det beløb, hvormed afståelsessummen overstiger anskaffelsessummen opgjort efter stk. 1, henholdsvis er mindre end denne.

Stk. 4. Ved udgangen af 1983 skal kapitalpensionsfonde efter § 2, stk. 1, nr. 8, opgøre anskaffelsessummen efter § 4, stk. 3 og 4, for obligationer som anført i § 25, stk. 2-4, og for pantebreve og andre fordringer til handelsværdien ved udgangen af 1983. Den således opgjorte anskaffelsessum anvendes tillige i de i stk. 3 omhandlede tilfælde.

§ 25. Afgiftspligtige efter § 2, stk. 2, skal for værdipapirer, der er anskaffet før 1. januar 1984, anvende en beregnet anskaffelsessum ved udgangen af 1983 i stedet for den faktiske anskaffelsessum ved opgørelsen efter § 4, stk. 3 og 4. Den beregnede anskaffelsessum opgøres på grundlag af de i stk. 2-6 nævnte kurser.

Stk. 2. For obligationsserier, der var lukket ved udgangen af 1982, benyttes en gennemsnitskurs. Denne kurs beregnes ud fra et gennemsnit af anskaffelseskurserne for de obligationer i den enkelte serie, som de i § 10, stk. 3, litra a, nævnte afgiftspligtige var i besiddelse af ved udgangen af 1982. Den gennemsnitlige anskaffelseskurs ved udgangen af 1982 reguleres dels i forhold til et års forkortelse af restløbetiden frem til udgangen af 1983, jf. § 4, stk. 3, dels med værdien af påløbne, ikke forfaldne kuponrenter ved udgangen af 1983.

Stk. 3. For obligationsserier, der var åbne ved udgangen af 1982, benyttes en kurs, der beregnes som et vejet gennemsnit af kursen beregnet efter stk. 2, 2. og 3. pkt., og en kurs beregnet ud fra gennemsnittet af de af Københavns Fondsbørs noterede køberkurser i 1983. Sidstnævnte kurs reguleres dels i forhold til et halvt års forkortelse af restløbetiden, dels med værdien af påløbne, ikke forfaldne kuponrenter ved udgangen af 1983, og den således beregnede kurs tillægges en vægt svarende til den nominelle bruttotilgang i serien i 1983. Førstnævnte kurs tillægges en vægt svarende til resten af den nominelle cirkulerende masse i serien ved udgangen af 1983.

Stk. 4. For obligationsserier, der åbnes i 1983, anvendes gennemsnittet af de af Københavns Fondsbørs noterede køberkurser i 1983, idet den gennemsnitlige kurs reguleres dels i forhold til en forkortelse af restløbetiden svarende til halvdelen af seriens åbningsperiode i 1983, dels med værdien af påløbne, ikke forfaldne kuponrenter ved udgangen af 1983.

Stk. 5. For certifikater i investeringsforeninger eller i afdelinger af sådanne foreninger anvendes børskursværdien ved udgangen af 1983.

Stk. 6. For pantebreve anvendes kurs 90.

Stk. 7. For kontantkonti efter § 2, stk. 2, omfatter afgiftsgrundlaget ikke den del af de i 1984 forfaldne renter, som er påløbet ved udgangen af 1983.

§ 26. For afgiftsåret 1984 beregnes prisstigningsprocenten efter § 10, stk. 6, som den procent, hvormed det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår 1983 er steget i forhold til det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår 1982.

§ 27. Hvis der ved indgåelse af en forsikringsaftale med tilknyttet bonusordning er givet forsikringstageren oplysning eller tilsagn om en bestemt bonustildeling, som afhænger af forsikringsselskabets overskud eller forrentning af de opsparede beløb, er det størrelsen af overskuddet eller forrentningen efter betaling af afgiften efter denne lov, der danner grundlag for bonustildelingen.

§ 28. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om lovens administration, herunder:

1)(* 2) kravene til udskillelsen af de værdipapirer, der er nævnt i § 3, stk. 2, og § 3, stk. 3, nr. 9,

2) det regnskabsmæssige grundlag for udarbejdelsen af opgørelsen efter §§ 12-16,

3)(* 2) forskrifter for, hvilke oplysninger der skal meddeles Told-

og Skattestyrelsen til brug ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget og

den afgiftspligtige del heraf, herunder oplysninger vedrørende

aktiebesiddelser samt afkast, fradrag og værdien af fast ejendom

i koncernforbundne selskaber, jf. § 3 f, samt oplysninger

vedrørende kvoten, jf. §§ 3 b og 3 c, samt den form, i hvilken

disse oplysninger skal gives,

4) forskrifter for, hvilke oplysninger de i § 10, stk. 3, litra a og b, nævnte institutioner m.v. skal meddele Told- og Skattestyrelsen til brug ved beregningen af afgiftssatsen, og frister for afgivelse af disse oplysninger,

5) nærmere regler for beregning af kursværdiændringer efter § 4, stk. 3 og 4,

6) bestemmelser, hvorefter kursværdiændringer efter § 4, stk. 3 og 4, opgøres på en særlig forenklet måde for værdipapirer tilhørende kontohavere efter § 2, stk. 2, nr. 1 og 2, og hvorefter afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, der ikke er nævnt i § 10, stk. 3, litra a, kan vælge en tilsvarende opgørelsesmåde,

7) de nærmere regler for opgørelse af stigning eller fald i værdien af fast ejendom efter § 4 b,

8) regler for omregning af anskaffelsessummer og afhændelsessummer til kontantværdi efter § 4 b og § 4 c,

9) regler for tilpasningen af afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf samt af fristen for indsendelse af opgørelse og afgift og tilpasning af forrentningen heraf ved flytning af en ordning til eller fra et pengeinstitut, der indgiver endelig opgørelse efter § 13, stk. 2, samt regler for, hvem det påhviler at indbetale afgiften,

10) regler for videregivelse af oplysninger mellem institutioner og pengeinstitutter til brug ved afgiftsberegningen i forbindelse med de i § 8, stk. 11, nævnte overførsler,

11) regler for investeringsforeningers oplysningspligt efter § 10b,

12) regler for administrationen af 25 pct.grænsen i § 3 e, stk. 1.

Stk. 2. I forskrifter, der er udfærdiget efter stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne.

§ 28a. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere adminstrativ myndighed.

§ 29. Afgift svares første gang for afgiftsåret 1984.

§ 30. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Efter 2. behandling den 24. juni 1998

Kapitel 1

Skattepligten

§ 1. Pligt til at betale skat efter denne lov påhviler

1) livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, og livsforsikringsselskaber, der efter koncession i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 211 i lov om forsikringsvirksomhed,

2) forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive forsikringsvirksomhed her i landet, og forsikringsselskaber, der efter koncession i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 211 i lov om forsikringsvirksomhed, i det omfang de nævnte forsikringsselskaber har en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab,

3) pensionskasser og pensionsfonde,

4) den sociale pensionsfond,

5) Arbejdsmarkedets Tillægspension,

6) Lønmodtagernes Dyrtidsfond

7) hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52, og andre hjælpe- og understøttelsesfonde med pensionslignende formål,

8) kapitalpensionsfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 12,

9) tontineordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., og

10) pengeinstitutter, der er hjemmehørende her i landet eller udøver pengeinstitutvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, og kreditinstitutter, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver pengeinstitutvirksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v. § 6 a, stk. 1-4, samt andre institutioner, der har opnået godkendelse efter pensionsbeskatningslovens §§ 11 A og 12, i det omfang pengeinstituttet m.v. udbyder puljeindlån omfattet af § 2, stk. 2, eller § 8, nr. 3.

Stk. 2. Skattepligten påhviler endvidere indehaverne af følgende konti her i landet, for så vidt disse ikke er omfattet af § 2, stk. 2, eller § 8, nr. 3:

1) Pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13.

2) Rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens § 11 A.

3) Selvpensioneringskonti efter pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1998.

4) Indekskonti efter pensionsbeskatningslovens § 15.

5) Konti efter pensionsbeskatningslovens § 42.

Kapitel 2

Skat af afkast af fordringer m.v. og fast ejendom

§ 2. Af de i § 1 nævnte livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger betales en skat til staten på 26 pct. af alle former for formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3, jf. dog §§ 3, 9 og 12, herunder

1) renteindtægter af obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og andre fordringer,

2) gevinst eller tab på de i nr. 1 nævnte værdipapirer bortset fra konvertible obligationer,

3) gevinst eller tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven,

4) udbytter samt gevinst eller tab på investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. dog stk. 3, nr. 7,

5) gevinst eller tab på værdipapirer i fremmed valuta samt øvrige valutakursgevinster og -tab vedrørende afkast, der er skattepligtigt efter reglerne i dette kapitel,

6) gevinst og tab på gæld, idet kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og kursgevinstlovens § 8 dog finder tilsvarende anvendelse,

7) overskud eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst eller tab på fast ejendom, jf. dog stk. 3, nr. 12-15, og

8) overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt gevinst og tab ved afhændelse heraf.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige rente af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende banken, sparekassen eller andelskassen (pengeinstituttet), skal hele det årlige afkast af værdipapirer som nævnt i stk. 1 og §§ 3, 9 og 12 medregnes. Såfremt der ved en sådan kontos ophævelse er gevinst eller tab i forhold til indeståendet, skal denne forskel medregnes til beskatningsgrundlaget.

Stk. 3. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget medregnes ikke

1) renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,

2) udbytte af aktier, anparter, andelsbeviser og investeringsbeviser i investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende investeringsforeninger),

3) gevinst eller tab på de i nr. 1 og 2 nævnte værdipapirer samt konvertible obligationer, jf. aktieselskabslovens § 41 og anpartsselskabslovens § 25,

4) gevinst eller tab på tegningsretter og andre rettigheder omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de i nr. 2 nævnte værdipapirer samt konvertible obligationer,

5) tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå og er baseret på enten et aktieindeks, de i nr. 2 eller 7 nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer, bortset fra de tab, der kan fradrages efter § 13, stk. 4,

6) gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber,

7) en efter reglerne i dette kapitel skattefri del af udbytter og gevinst eller tab på investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. § 4,

8) renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang disse renter modsvarer afkast, der er skattefrit efter reglerne i dette kapitel,

9) valutakursgevinst og -tab vedrørende afkast, der er skattefrit efter reglerne i dette kapitel,

10) tab på fordringer i koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, idet det ikkefradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne,

11) tab på en fordring, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget,

12) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før den 12. marts 1986 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme samt formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato,

13) formueafkast af fast ejendom, som en skattepligtig erhverver fra en anden skattepligtig i forbindelse med opløsning af eller udtræden fra et sameje, hvis samejet er indgået ved skriftlig aftale før den 12. marts 1986,

14) formueafkast af nyopført fast ejendom samt formueafkast af ejendom efter de hidtil gældende regler i § 3 b, stk. 1, nr. 2, i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, hvis den skattepligtige har påbegyndt byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med den 31. december 1994 og færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt af formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,

15) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før den 2. juni 1998 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme, formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato, samt af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse bygninger, alt for så vidt betingelserne for realrenteafgiftsfrihed er opfyldt ved udgangen af afgiftsåret 1998, jf. de hidtil gældende regler i § 3 b i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer.

§ 3. Formueafkast som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 2-6, af aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, når selskabet er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at

1) virksomheden i selskabet overvejende har været af finansiel karakter og

2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter danske beskatningsregler.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når selskabet i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at

1) virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været af finansiel karakter,

2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter danske regler og

3) eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.

Stk. 3. Hvis et selskab har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor ejerne af kapitalandele i selskabet er hjemmehørende, anses betingelserne i stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, for opfyldte.

§ 4. Hvis en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, ifølge sine vedtægter højst må foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, og i kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, eller § 3 bortset fra foreningens administrationsbygning, er gevinst eller tab skattefri efter reglerne i dette kapitel. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Udbytte anses fortrinsvis for at hidrøre fra afkastet fra foreningens aktiver som nævnt i § 2, stk. 1. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 4. Den resterende del er skattefri efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Hvis en udloddende investeringsforenings anbringelse af aktivmassen overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride en af de i stk. 1 anførte grænser og det ved overskridelse af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage, er udbytter og kursgevinst eller -tab omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4. Der ses dog bort fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct., hvis det godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Udbytte anses for fortrinsvis at hidrøre fra afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, eller § 3. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 4. Den resterende del er skattefri efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 3. Ved opgørelserne efter stk. 1 og 2 medregnes aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, med værdien af de underliggende aktiver.

Stk. 4. Ved anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, og i kontanter i tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt at indgå terminsforretninger.

§ 5. De i indkomståret påløbne renteudgifter fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Rente af skattebeløb efter denne lov henføres dog til betalingsåret. Renteudgifter efter § 28 kan ikke fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Det samme gælder renteudgifter, der efter ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af skattepligtig indkomst.

§ 6. Et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, der i genforsikring har givet en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, skal i sit beskatningsgrundlag medregne et beløb, der beregnes som afkastprocenten efter § 16, stk. 2, af indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.

Stk. 2. Et livsforsikringsselskab, der i genforsikring har modtaget en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, kan i sit beskatningsgrundlag fradrage bonus og teknisk rente vedrørende den ikke deponerede hensættelse. Der kan dog højst fradrages et beløb beregnet efter stk. 1.

Stk. 3. Som teknisk rente anvendes grundlagsrenten af indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.

Stk. 4. Depotrenter kan ikke fradrages i beskatningsgrundlaget hos det afgivende selskab og skal ikke medregnes i det modtagende selskabs beskatningsgrundlag.

Stk. 5. Bonus og teknisk rente skal ikke medregnes til det afgivende selskabs beskatningsgrundlag.

§ 7. Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til livsforsikringshensættelser eller pensionshensættelser med tillæg af en forholdsmæssig andel af bonusudjævningshensættelser for forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af indkomståret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt, bortset fra hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget efter §§ 2-5 nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem de i 1. pkt. nævnte hensættelser og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte hensættelser opgøres ved udgangen af hvert af indkomstårene. Ved opgørelsen fratrækkes en eventuel statsgaranti eller tilsagn om statslig underskudsdækning. Endvidere bortses fra hensættelser vedrørende overtagen genforsikring og fra depoter, der modsvarer hensættelser vedrørende forsikringer afgivet i genforsikring.

Stk. 3. For medlemmer af pensionskasser, hvor pensionsordningen ikke er tarifmæssigt opbygget, og hvor pensionsudbetalingen endnu ikke er påbegyndt, fordeles den del af hensættelserne, der er fritaget efter stk. 1, på grundlag af nutidsværdien af det tilsagn, der er afgivet over for det enkelte medlem. Nutidsværdien ganges med forholdet mellem det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen ved udgangen af 1982, og det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen, når pensionsudbetaling normalt skal påbegyndes. Pensionskassen kan i stedet vælge at fordele hensættelserne på grundlag af nutidsværdien af det enkelte medlems pensionstilsagn med fradrag af nutidsværdien af fremtidige ordinære bidrag, dog mindst nutidsværdien af de indbetalte ordinære bidrag for medlemmet med fradrag af risikopræmie.

Stk. 4. For den sociale pensionsfond og hjælpe- og understøttelsesfonde samt for statsgaranterede pensionskasser, der er nævnt i § 36.22.11. på finansloven for 1995, fritages den del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Værdien af formuen ved udgangen af 1982 nedsættes med 4 pct. årligt af det oprindelige beløb. Værdien af formuen ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens værdien af formuen ved udgangen af indkomståret opgøres efter § 16, stk. 7. For værdipapirer, der ikke er omfattet af § 16, stk. 7, anvendes dog handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret.

Stk. 5. For Arbejdsmarkedets Tillægspension opgøres de i stk. 1 nævnte hensættelser samlet for hver årgang af medlemmer. Der foretages alene opdeling efter køn samt egen- og ægtefællepension.

Stk. 6. For Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kapitalpensionsfonde og tontineordninger fritages den del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Ved udbetaling efter 31. december 1982 af et indestående i fonden eller ordningen formindskes den opgjorte værdi af formuen ved udgangen af 1982 med værdien af den pågældendes indestående på dette tidspunkt. Værdien af formuen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens værdien af formuen ved udgangen af indkomståret opgøres efter § 16, stk. 7. For aktiver, der ikke er omfattet af § 16, stk. 7, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond dog anvende handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Kapitalpensionsfonde og tontineordninger skal opgøre værdien af formuen efter reglerne i stk. 7, idet dog pantebreve og andre fordringer opgøres til handelsværdien ved udgangen af 1982 og til den ifølge § 16, stk. 7, regulerede værdi ved udgangen af indkomståret. Fast ejendom opgøres til den kontante handelsværdi.

Stk. 7. For de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsformer fritages en så stor del af beskatningsgrundlaget efter §§ 2-5, som værdien af kontoens indestående ved udgangen af 1982 udgør af værdien af indeståendet ved udgangen af indkomståret. For værdipapirdepoter udgør værdien af indeståendet følgende beløb:

1) Ved udgangen af 1982 værdien af obligationer opgjort til et gennemsnit af anskaffelseskurserne for de obligationer i den enkelte serie, som de i § 16, stk. 3, nr. 1, nævnte skattepligtige var i besiddelse af ved udgangen af 1982, værdien af pantebreve til kurs 85 samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater.

2) Ved udgangen af indkomståret den ifølge § 16, stk. 7, regulerede værdi af obligationer og pantebreve samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater.

Stk. 8. Hvis værdien af indeståendet på en konto som nævnt i stk. 7 ved udgangen af et indkomstår er nedbragt på grund af delvis udbetaling fra ordningen og denne udbetaling overstiger tilvæksten efter 1. januar 1983, nedsættes den beregnede værdi af kontoen ved udgangen af 1982 med et beløb svarende til forskellen mellem udbetalingen og tilvæksten. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse ved delvis udbetaling til en kontohaver fra de i stk. 6 nævnte fonde og ordninger.

Stk. 9. Ved overførsel af en forsikrings- eller pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41 danner kontantværdien af den del af opsparingen, der kan fradrages efter stk. 1, 3, 6, 7 og 8, grundlag for fradrag i den nye ordning. Det beløb, der danner grundlag for fritagelse i den nye ordning, kan dog aldrig overstige det faktisk overførte beløb. Ved overførsel af forsikrings- eller pensionsporteføljer mellem forsikringsselskaber eller pensionskasser finder tilsvarende regler anvendelse.

Kapitel 3

Skat af afkast af aktier m.v.

§ 8. Af de i § 1 nævnte livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger betales en skat til staten på 5 pct. af følgende former for formueafkast:

1) Formueafkast som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 2-6, af aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger og konvertible obligationer, i det omfang der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2.

2) Afkast af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, i det omfang der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2, bortset fra afkast, der modsvarer afkast af indeksobligationer, jf. § 2, stk. 3, nr. 1 og 3.

3) Renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang disse renter modsvarer afkast, for hvilket der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2, bortset fra afkast, der modsvarer afkast af indeksobligationer, jf. § 2, stk. 3, nr. 1 og 3.

4) Valutakursgevinst og -tab vedrørende afkast, der er skattepligtigt efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-9, skal ikke medregne afkast af aktier eller andele i selskaber, hvori den skattepligtige direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen (datterselskaber), jf. dog § 8.

Kapitel 4

Skat af afkast i datterselskaber

§ 9. Skattepligtige efter § 1, stk.1, nr. 1-9 (moderselskabet), der direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i et selskab (datterselskabet), skal ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 og kapitel 3 medregne den del af datterselskabets beskatningsgrundlag opgjort efter denne lov, der svarer til den største af moderselskabet ejede andel af datterselskabets aktie- eller anpartskapital i indkomståret. Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, eller virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 8, opgøres efter reglerne i § 13, stk. 2, 1. pkt. Skattemæssige afskrivninger foretages med samme sats som ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dog medregnes kun beskatningsgrundlag for den periode, hvori ejerbetingelsen er opfyldt, og kun såfremt datterselskabet ikke selv er skattepligtigt efter denne lov.

Stk. 2. Indkomstskatter betalt af datterselskabet, der forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der medregnes ved moderselskabets indkomstopgørelse efter denne lov, fradrages i skatterne efter kapitel 2 og kapitel 3, dog højst med et beløb svarende til skatten af beskatningsgrundlaget i datterselskabet. Dette gælder dog ikke, hvis datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31. Ligningslovens § 33, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Afkast af aktier i datterselskabet medregnes ikke ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den periode, hvor stk. 1 finder anvendelse. Endvidere ses der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for denne periode bort fra fordringer og gæld mellem moderselskabet og datterselskabet.

Stk. 4. Aktiver i et datterselskab, der inddrages under beskatning efter stk. 1, anses ved beskatning efter stk. 1 for anskaffet til handelsværdien på tidspunktet for inddragelsen.

Kapitel 5

Opgørelse af beskatningsgrundlaget m.v.

§ 10. Beskatningsgrundlaget omfatter formueafkastet i indkomståret. Indkomståret er kalenderåret. For de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsformer begynder indkomståret dog 1. december i året forud for det tilsvarende kalenderår og slutter den 30. november i kalenderåret.

§ 11. Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, skal foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de i her i landet tegnede forsikringer. Beskatningsgrundlaget omfatter formueafkastet af de nævnte aktiver opgjort efter reglerne i denne lov.

§ 12. Hvis opsparing i en skattepligtig ordning anbringes i en andel i en forening eller i en afdeling af en forening, der ikke udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og hvor medlemmet løbende tilskrives sin andel af årets overskud og formue opgjort særskilt for foreningens aktiver, opgøres en skattepligtigtig del af andelens afkast efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Opgørelsen skal ske efter reglerne om beskatningsgrundlaget for skattepligtige som nævnt i § 1, stk. 2. Opgørelsen foretages for det tidsrum, hvori opsparingen er anbragt i andelen.

§ 13. De skattepligtige efter § 1, stk. 1, opgør renteindtægter som de renter, der er påløbet i indkomståret. For konti omfattet af § 1, stk. 2, opgøres disse renteindtægter som de i indkomståret forfaldne renter, jf. dog § 23. Renter af skattebeløb efter denne lov henføres til betalingsåret.

Stk. 2. Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, eller virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 8, opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger finder dog ikke anvendelse.

Stk. 3. Gevinst eller tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer, investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer samt fast ejendom opgøres som forskellen mellem værdien af det pågældende aktiv ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er aktivet anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Er aktivet realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og værdien ved indkomstårets begyndelse. Er aktivet anskaffet og afstået i samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Hvis et aktiv, der tidligere var skattefrit, bliver skattepligtigt, betragtes aktivet som anskaffet for handelsværdien ved begyndelsen af det indkomstår, hvori skattepligten indtræder. Hvis et aktiv, der tidligere var skattepligtigt, bliver skattefrit, opgøres gevinst eller tab ved udgangen af det sidste indkomstår, hvori skattepligten består, som om aktivet blev solgt for handelsværdien på dette tidspunkt. Ved aktiver i fremmed valuta opgøres værdien i danske kroner.

Stk. 4. Stk. 3 gælder også for gevinst og tab på finansielle kontrakter. Tab på en af de i § 2, stk. 3, nr. 5, omtalte kontrakter kan fradrages i beskatningsgrundlaget, i det omfang tabet ikke overstiger de 5 seneste forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori der ikke er fradraget fremført tab fra kontrakter. Uudnyttet tab fra kontrakten kan fradrages i indkomstårets og efterfølgende indkomstårs nettogevinster på alle kontrakter baseret på enten aktieindeks, de i § 2, stk. 3, nr. 2 eller 7, nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve samme aktiv som den tabsgivende kontrakt. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår.

Stk. 5. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for gevinst og tab på gæld.

§ 14. For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, nedsættes beskatningsgrundlagene efter denne lov med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til indkomståret efter denne lov. For det skattepligtige formueafkast efter kapitel 2 svarer denne procentdel til forholdet mellem på den ene side det skattepligtige formueafkast efter kapitel 2 og på den anden side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. For det skattepligtige formueafkast efter kapitel 3 svarer denne procentdel til forholdet mellem på den ene side det skattepligtige formueafkast efter kapitel 3 og på den anden side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. I opgørelsen af det samlede afkast opgøres afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, efter selskabsskattelovgivningens regler, dog således at skattefrie ejendomsavancer, som efter selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter denne lov, indgår ved beregningen af det samlede afkast.

Stk. 2. I tilfælde, hvor et livsforsikringsselskab skal medregne afkast i datterselskaber efter § 9 og datterselskabet samtidig er omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, gælder stk. 1 tilsvarende på det samlede beskatningsgrundlag. Som skattepligtig indkomst anvendes sambeskatningsindkomsten, dog således at skattefrie udbytter og aktie- og ejendomsavancer i de sambeskattede selskaber, som efter selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter denne lov, indgår ved beregningen af det samlede afkast.

Stk. 3. Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 1 og 2 foretages forud for nedsættelse efter §§ 7, 15 eller 16.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 7, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven.

§ 15. Skattepligtige omfattet af § 1, stk.1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne til de pågældende livsforsikringer og pensionsordninger og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast.

Stk. 2. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved fastsættelsen af beskatningsgrundlaget og livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne bort fra den del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B tilknyttet investeringsfonde, forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres eller pensionsopspareres andele af hele beskatningsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.

Stk. 3. Pensionsinstitutter omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, der kan henføres til forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Skattepligtige som nævnt i § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51. Livsforsikringsselskabers beskatningsgrundlag nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne til børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast. Pengeinstitutters beskatningsgrundlag vedrørende puljeindlån nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem puljeindlån vedrørende børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og de samlede puljeindlån. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Livsforsikringsselskaber omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer, der er tegnet i selskabets filial i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og hvis ejer ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

§ 16. Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982, jf. stk. 2-7. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus, jf. stk. 2, og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast.

Stk. 2. Hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus beregnes for hver kontrakt ud fra den eller de berettigedes alder og den resterende ydelsesrække, der er aftalt inden 1. juli 1983. Denne ydelsesrække diskonteres tilbage til udgangen af indkomståret med en rente svarende til den gennemsnitlige afkastprocent af livsforsikringsselskabets obligationsbeholdning. Afkastprocenten beregnes ud fra kurserne på selskabets obligationer som nævnt i stk. 3 ved udgangen af indkomståret, idet kurserne reguleres efter stk. 7. For hver obligationsserie beregnes en effektiv rente svarende til kursen og det resterende amortisationsforløb. De således fundne effektive renter vejes sammen til et totalt gennemsnit, idet selskabets kursværdier i hver serie ved udgangen af indkomståret anvendes som vægte.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte afkastprocent opgøres årligt på grundlag af følgende effektive renter for børsnoterede obligationer bortset fra indeksobligationer, konvertible obligationer og præmieobligationer:

1) Den gennemsnitlige rente af obligationsbeholdningerne i livsforsikringsselskaber og pensionskasser, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. stk. 4 og 5.

2) Den af Københavns Fondsbørs opgjorte gennemsnitlige effektive obligationsrente, jf. stk. 6.

Stk. 4. Den i stk. 3, nr. 1, nævnte gennemsnitlige rente opgøres ud fra de nævnte institutioners beholdninger i de enkelte obligationsserier et år før indkomstårets begyndelse. For hver obligationsserie beregnes en rente efter reglerne i stk. 5. De således fundne renter vejes sammen til renten i stk. 3, nr. 1, idet institutionernes samlede kursværdier efter stk. 7 i hver serie et år før indkomstårets begyndelse anvendes som vægte.

Stk. 5. Til brug for afkastsatsen beregnes en rente for hver obligationsserie med udgangspunkt i den beregnede rente for serien to år før indkomstårets begyndelse. For serier, der er lukket to år før indkomstårets begyndelse, anvendes denne rente uændret. For åbne serier sammenvejes denne rente med et simpelt gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs opgjorte effektive renter for serien i året 2 år forud for indkomståret. Sidstnævnte rente tillægges en vægt svarende til værdien af de i stk. 3, nr. 1, nævnte institutioners køb med fradrag af salg i serien i dette år. Førstnævnte rente tillægges en vægt svarende til resten af disse institutioners beholdning i serien et år før indkomstårets begyndelse reguleret efter stk. 7, og denne rente anvendes uændret, såfremt institutionernes salg overstiger købet i serien. For serier, der åbnes i løbet af året 2 år forud for afgiftsåret, anvendes gennemsnittet af de af Københavns Fondsbørs opgjorte effektive renter for serien i dette år.

Stk. 6. Den i stk. 3, nr. 2, nævnte effektive gennemsnitlige obligationsrente beregnes som et simpelt gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs dagligt opgjorte effektive renter i de første 7 måneder af året forud for indkomståret af obligationer med en restløbetid på over 5 år.

Stk. 7. Den i stk. 2 nævnte årlige kursregulering foretages på grundlag af anskaffelsessummen. Anskaffelsesummen reguleres ved udgangen af hvert indkomstår med den kursværdiændring, der ved konstant effektiv rente fremkommer som følge af forkortelsen af restløbetiden. Indeholder værdipapiret en opsigelsesadgang for kreditor, anses lånet i henseende til reguleringen for opsagt på det tidligst mulige tidspunkt. Anskaffelsessummen for de enkelte obligationer i en serie beregnes efter forholdet mellem den samlede anskaffelsessum for obligationerne i serien og den samlede nominelle værdi af obligationerne.

§ 17. Reglerne i stk. 2-4 gælder, hvis

1) en skattepligtig institution overdrager sine aktiver og passiver som helhed til en anden skattepligtig institution,

2) to eller flere skattepligtige institutioner sammensmeltes til en ny skattepligtig institution (fusion),

3) en skattepligtig institution spaltes i to eller flere selvstændige skattepligtige institutioner (fission) eller

4) en skattepligtig institution overdrager en livsforsikringsbestand til en anden skattepligtig institution efter reglerne i kapitel 16 i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. Den fortsættende institution indtræder (succederer) i den overdragende institutions skattemæssige stilling, såfremt den første endelige skatteopgørelse for det første indkomstår, der påvirkes af successionen, er udformet under denne forudsætning.

Stk. 3. Datoen for den åbningsstatus, der udarbejdes for den fortsættende institution i forbindelse med overdragelsen, anses i skattemæssig henseende for overdragelsesdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i stk. 1 og 2, at overdragelsesdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for den fortsættende institutions regnskabsår.

Stk. 4. Sammen med den første endelige skatteopgørelse for det første indkomstår, der berøres af successionen, indsendes til den centrale told- og skatteforvaltning genpart af de dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse med overdragelsen.

§ 18. Såfremt den skattepligtige del af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 bliver negativ, beregnes en negativ skat med den i § 2, stk. 1, angivne sats. Den negative skat kan fradrages i skat for det pågældende indkomstår efter kapitel 3 eller for efterfølgende indkomstår i skat efter kapitel 2 og kapitel 3. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.

Stk. 2. Såfremt den skattepligtige del af beskatningsgrundlaget efter kapitel 3 bliver negativ, beregnes en negativ skat med den i § 8 angivne sats. Den negative skat kan fradrages i skat for det pågældende indkomstår efter kapitel 2 eller for efterfølgende indkomstår i skat efter kapitel 3 og kapitel 2. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.

§ 19. Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland kan fradrages i skat efter kapitel 2 og kapitel 3 efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2.

Kapitel 6

Opkrævning m.v.

§ 20. De skattepligtige efter § 1, stk. 1, indgiver senest den 15. december i indkomståret til den centrale told- og skatteforvaltning en opgørelse over det forventede beskatningsgrundlag og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af skatten. Af den opgjorte skat beregnes rente fra den 15. december, jf. dog § 26, til den 31. december i indkomståret. Renten svarer til den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente til brug for afkastprocenten for indkomståret. Skatten med fradrag af den beregnede rente indbetales a conto samtidig med indsendelse af opgørelsen. Skatteministeren kan bestemme, at visse skattepligtige i stedet skal indbetale acontoskat i kvartalsvise rater. Der skal i så fald ske tilpasning af forrentningen af skattebeløbet. Samtidig kan fristen for indgivelse af foreløbig opgørelse ændres.

§ 21. Pengeinstituttet indgiver senest den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb til den centrale told- og skatteforvaltning en endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt over skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Skatten indbetales samtidig med indsendelse af opgørelsen.

Stk. 2. Pengeinstituttet hæver skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov på den konto, som skatten vedrører, en uge før den sidste rettidige indbetalingsdag. Pengeinstituttet skal hæve beløbet, selv om der ikke måtte være dækning på den kontantkonto, der er knyttet til et værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det beløb, hvormed kontoen er overtrukket, med den for kontoen gældende indlånsrentesats. Pengeinstituttet skal senest 8 uger efter skattens betaling underrette den skattepligtige om skattebeløbet. Er kontoen overtrukket, skal kontohaveren samtidig have underretning om, med hvilket beløb kontoen er overtrukket. Renteudgifter efter denne lov kan ikke fradrages ved opgørelsen af kontohaverens skattepligtige indkomst.

§ 22. De skattepligtige efter § 1, stk. 1, indgiver senest den 15. juli i året efter indkomståret til den centrale told- og skatteforvaltning en endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af skatten for indkomståret. Af forskellen mellem den beregnede endelige skat og den beregnede acontoskat for indkomståret beregnes renter fra den 1. januar i året efter indkomståret, til betaling sker. Skyldige skattebeløb med tillæg af beregnede renter indbetales samtidig med indsendelse af opgørelsen. Overskydende skattebeløb med tillæg af renter tilbagebetales. Renten svarer til den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente til brug for afkastprocenten for året efter indkomståret. Betales skatten for sent, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

Stk. 2. For pensionskasser og pensionsfonde, hvor samtlige passiver ved udgangen af indkomståret ikke overstiger de ifølge § 7, stk. 1, opgjorte hensættelser, kan der i stedet for den i stk. 1 nævnte opgørelse indgives en særlig erklæring herom attesteret af en statsautoriseret revisor.

§ 23. Ved ophævelse af de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger i løbet af indkomståret skal pengeinstituttet senest 1 måned efter, at det har fået kendskab til ophævelsen, foretage en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Pengeinstituttet tilbageholder et tilstrækkeligt kontantbeløb til at dække skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov, bortset fra renter efter stk. 3. Samtidig med tilbageholdelsen indsætter pengeinstituttet den skyldige skat på en særlig samlekonto i pengeinstituttet. Samtidig med indsættelsen på den særlige konto giver pengeinstituttet den skattepligtige underretning om det indsatte beløb. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for ophævelse af kontoen for et beløb svarende til handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over forfaldne renter medregnes de til ophævelsestidspunktet påløbne, ikke forfaldne renter.

Stk. 2. Pengeinstituttet indbetaler senest den 15. december i indkomståret skyldige skattebeløb efter stk. 1 med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 til den centrale told- og skatteforvaltning. Samtidig indsendes opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Overskydende skattebeløb med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 udbetales til pengeinstituttet.

Stk. 3. Af den til enhver tid værende saldo på den særlige konto beregnes renter, til betaling sker. Renten svarer til den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente til brug for afkastprocenten for indkomståret. Betales skatten for sent, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag. Betales skatten for sent, anvendes § 28.

§ 24. Når skattepligten for de i § 1, stk. 1, nævnte skattepligtige ophører, skal der senest 3 måneder efter ophøret til den centrale told- og skatteforvaltning indgives endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af skatten for det løbende indkomstår og for det foregående indkomstår, hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for dette. Skyldige skattebeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 2 indbetales samtidig med indsendelse af opgørelserne. Overskydende skattebeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 2 tilbagebetales. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for skattepligtens ophør for et beløb svarende til handelsværdien på ophørstidspunktet.

Stk. 2. Af forskellen mellem den beregnede endelige skat og den beregnede acontoskat for det foregående indkomstår beregnes der renter fra den 1. januar i det løbende indkomstår, til betaling sker. Renten svarer til den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente til brug for afkastprocenten for det løbende indkomstsår. Betales skatten for sent, beregnes denne rente dog kun til den sidste rettidige indbetalingsdag. Ved rettidig betaling af skatten for det løbende indkomstår beregnes der ikke renter. Betales skatten for det foregående eller for det løbende indkomstår for sent, anvendes § 28.

§ 25. Henstår der ved udgangen af det indkomstår, hvori en af de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger ophører, eller hvori skattepligten for en af de i § 1, stk. 1, nævnte skattepligtige ophører, en negativ skat, jf. § 18, der ikke kan udnyttes til fradrag i skat for efterfølgende indkomstår, kan et til den negative skat svarende beløb udbetales til ordningen eller institutionen. Der kan dog højst udbetales et beløb svarende til den skat efter denne lov og den afgift efter realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, der er betalt for de 5 indkomstår umiddelbart forud for det første af de år, for hvilke der foreligger uudnyttet negativ skat.

§ 26. Hvis den seneste frist for indsendelse af opgørelse og indbetaling af skat falder på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

§ 27. Den centrale told- og skatteforvaltning kontrollerer opgørelserne og skatteberegningerne efter §§ 20-24. Antager den centrale told- og skatteforvaltning, at beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 vil afvige væsentligt fra de forventede beløb ifølge opgørelsen efter § 20, eller anser den centrale told- og skatteforvaltning den endelige opgørelse eller beregning efter §§ 21-24 for urigtig, forelægger forvaltningen sagen for Ligningsrådet, der kan ændre opgørelsen og beregningen. Forinden ændringen foretages, skal der gives den, der har indsendt opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling.

Stk. 2. Den centrale told- og skatteforvaltning underretter den, der har indsendt opgørelsen, om eventuelle ændringer af skatten og om begrundelsen for ændringen samt om adgangen til at klage til Landsskatteretten. Pengeinstituttet videresender meddelelsen til den skattepligtige inden 4 uger efter, at pengeinstituttet har modtaget underretning om ændringen af skatten.

Stk. 3. Anser en skattepligtig kontohaver i et pengeinstitut den af pengeinstituttet foretagne opgørelse af beskatningsgrundlaget eller beregning af skatten for urigtig, kan den skattepligtige indbringe spørgsmålet for Landsskatteretten inden 12 uger efter betalingstidspunktet efter § 21 og § 23, stk. 1. Kontohaveren skal vedlægge en erklæring fra pengeinstituttet om beregningen af skatten og anføre, på hvilke punkter kontohaveren mener, at skatten er opgjort forkert, samt pengeinstituttets kommentarer hertil.

Stk. 4. Medmindre andet følger af denne lov, finder skattestyrelseslovens regler for klage til Landsskatteretten over skatteansættelser og indbringelse for domstolene tilsvarende anvendelse på såvel klager over Ligningsrådets opgørelse eller ændringer af skat, der ikke er foreløbig efter § 20, som på klager over pengeinstituttets opgørelse af skat. De pågældende klager medfører ikke, at fristen for indbetaling af skat forlænges.

Stk. 5. Medfører en ændring, at et acontoskattebeløb eller et endeligt skattebeløb nedsættes, tilbagebetales for meget indbetalt skat. Yderligere skattebeløb skal indbetales inden 6 uger efter meddelelsen fra den centrale told- og skatteforvaltning om den ændrede skat.

Stk. 6. Ændres et skattebeløb, forrentes forskelsbeløbet fra den 1. januar i året efter indkomståret, til betaling sker. Renten svarer til den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente til brug for afkastprocenten for hvert af de indkomstår, som forrentningen vedrører. Betales den yderligere afgift efter den i stk. 5 nævnte frist, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

Stk. 7. Ligningsrådet kan af egen drift eller på begæring fra den, der har indsendt opgørelsen, tage en tidligere af Ligningsrådet foretagen ansættelse op til fornyet behandling og eventuel ændring. Rådet kan ikke ændre en ansættelse, i det omfang Landsskatteretten i en kendelse har taget stilling til ansættelsen. Forinden rådet foretager ændring af en ansættelse, skal der gives den, der har indsendt opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling. Der skal i underretningen til den pågældende om den ændrede ansættelse gives oplysning om begrundelsen for denne og om klageadgangen.

§ 28. Hvis skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter ikke er betalt rettidigt, skal der betales renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, til betaling sker. Renten svarer til den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente til brug for afkastprocenten for hvert af de indkomstår, som forrentningen vedrører.

Stk. 2. Renter efter stk. 1 kan ikke fradrages i skattepligtig indkomst.

§ 29. Hvis opgørelserne efter §§ 20-24 ikke indgives rettidigt, kan den centrale told- og skatteforvaltning forelægge sagen for Ligningsrådet, der opgør beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 skønsmæssigt. Forinden ansættelsen foretages, skal der gives den skattepligtige efter § 1, stk. 1, eller pengeinstituttet med konti som nævnt i § 1, stk. 2, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling. Der gives den skattepligtige efter § 1, stk. 1, eller pengeinstituttet underretning om ansættelsen, begrundelsen for denne og klageadgangen. Den centrale told- og skatteforvaltning beregner og opkræver skatten hos de skattepligtige efter § 1, stk. 1, og hos pengeinstituttet. Den skattepligtige efter § 1, stk. 1, og pengeinstituttet kan indbringe den skønsmæssige ansættelse for Landsskatteretten inden 8 uger efter, at underretning om den skønsmæssige ansættelse er modtaget. Skattestyrelseslovens regler for klage til Landsskatteretten og indbringelse for domstolene finder tilsvarende anvendelse. Klage over ændringen af skatten medfører ikke, at fristen for indbetaling af skatten forlænges.

Stk. 2. Er skatten opgjort skønsmæssigt efter stk. 1, betales renter efter § 28 fra den sidste rettidige indbetalingsdag efter §§ 20-24 og 26, til betaling sker.

Stk. 3. Den centrale told- og skatteforvaltning kan pålægge de skattepligtige efter § 1, stk. 1, pengeinstitutter med konti som nævnt i § 1, stk. 2, og investeringsforeninger inden en nærmere angiven frist at give de oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med opgørelsen af skatten efter §§ 20-24.

Stk. 4. Indsendes opgørelserne efter §§ 20-24 eller oplysningerne efter stk. 3 ikke rettidigt, kan skatteministeren som tvangsmiddel pålægge den, der skal indsende opgørelsen, daglige eller ugentlige bøder, indtil opgørelserne eller oplysningerne fremkommer.

§ 30. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om lovens administration, herunder om

1) kravene til udskillelsen af de værdipapirer, der er nævnt i § 2, stk. 2, og § 2, stk. 3, nr. 8,

2) det regnskabsmæssige grundlag for udarbejdelsen af opgørelsen efter §§ 20-24,

3) forskrifter for, hvilke oplysninger der skal meddeles den centrale told- og skatteforvaltning til brug ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf henholdsvis efter kapitel 2, kapitel 3 og kapitel 4, samt den form, i hvilken disse oplysninger skal gives,

4) regler for omregning af anskaffelsessummer og afhændelsessummer til kontantværdi, jf. § 13, stk. 3,

5) regler for tilpasningen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af fristen for indsendelse af opgørelse og skat og tilpasning af forrentningen heraf ved flytning af en ordning til eller fra et pengeinstitut samt regler for, hvem det påhviler at indbetale skatten,

6) regler for administrationen af 25-pct.-grænsen i § 4, stk. 1,

7) regler for videregivelse af oplysninger mellem institutioner og pengeinstitutter til brug ved skatteberegningen i forbindelse med overførsler som nævnt i § 7, stk. 9,

8) nærmere regler til brug for pengeinstituttets beregning og indbetaling af skatten vedrørende puljeindlån omfattet af § 2, stk. 2, eller § 8, nr. 3,

9) kravene til udskillelsen af de aktiver, der er nævnt i § 11.

§ 31. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 32. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for skattekontrollen,

2) undlader at indgive opgørelse efter §§ 20-24,

3) undlader at indbetale skatten rettidigt.

Stk. 2. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen skat, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 3. I forskrifter, der af skatteministeren udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 33. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren tilkendegive den pågældende, at sagen afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 34. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Kapitel 7

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

§ 35. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Skat efter denne lov svares første gang for indkomståret 2000, jf. dog stk. 3-5 og § 36.

Stk. 3. Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, og pengeinstitutter som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 10, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og som ikke har drevet afgiftspligtig virksomhed her i landet inden 1. januar 1999, kan vælge at anvende reglerne i denne lov fra og med indkomståret 1999 i stedet for reglerne i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer. Dog finder den for afgiftsåret 1999 efter realrenteafgiftslovens § 10 fastsatte realrenteafgiftssats anvendelse i stedet for satsen efter denne lovs § 2, stk. 1. Bestemmelserne i stk. 4 og §§ 36 og 39 finder i så fald ikke anvendelse.

Stk. 4. Bortset fra de i stk. 3 nævnte tilfælde gælder følgende:

1) Bestemmelserne i § 13, stk. 2-5, har først virkning fra og med indkomståret 2002.

2) For indkomstårene 2000 og 2001 finder de hidtil gældende bestemmelser i § 4, stk. 3-5, og §§ 4 b-4 e i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, fortsat anvendelse.

§ 36. Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af et beløb, der opgøres som differencen mellem på den ene side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter de hidtil gældende regler i § 4, stk. 3, i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, af de i § 2, stk. 1, nr. 1, nævnte værdipapirer bortset fra konvertible obligationer og på den anden side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 af de samme værdipapirer opgjort efter reglerne i nærværende lovs § 13, stk. 3, jf. dog stk. 4. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 2. Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i § 4, stk. 4, i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 4. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 3. Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i § 3 f, stk. 11, jf. § 4, stk. 4, i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 4. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 4. Udviser opgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 2, tab på værdipapirer efter medregning af beløb efter stk. 1, 2 og 3, medregnes der så stor en del af de resterende beløb efter stk. 1, 2 og 3, at tabet om muligt udlignes. Et herefter resterende beløb efter stk. 1, 2 og 3 medregnes med lige store beløb til afgiftsgrundlaget for den resterende del af perioden.

Stk. 5. Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom medregnes for hvert af afgiftsårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af et beløb, der opgøres som differencen mellem på den ene side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter de hidtil gældende regler i § 4 b i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte faste ejendomme og på den anden side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 af de samme faste ejendomme opgjort efter reglerne i nærværende lovs § 13, stk. 3, jf. dog stk. 7. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 6. Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i § 4 c i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 7. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 7. Udviser opgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 7, tab på fast ejendom efter medregning af beløb efter stk. 5 og 6, medregnes der så stor en del af det resterende beløb efter stk. 5 og 6, at tabet om muligt udlignes. Et herefter resterende beløb efter stk. 5 og 6 medregnes med lige store beløb til afgiftsgrundlaget for den resterende del af perioden.

§ 37. Aktiver i et datterselskab, hvis afkast for afgiftsåret 1999 har været omfattet af afgiftsberegningen efter § 3 f i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, og hvis afkast for indkomståret 2000 er omfattet af beskatningen efter denne lovs § 9, stk. 1, anses ved beskatningen for indkomståret 2000 efter denne lovs § 9, stk. 1, for at være anskaffet til den afgiftsmæssigt opgjorte værdi ved udgangen af afgiftsåret 1999.

§ 38. Tab på en af de i § 2, stk. 3, nr. 5, omtalte kontrakter, der efter de hidtil gældende regler i § 4 e i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 1999, kan fremføres til fradrag efter reglerne i denne lovs § 13, stk. 4.

§ 39. Negativ afgift efter de hidtil gældende regler i realrenteafgiftslovens kapitel 1 og 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, der henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 1999, kan fremføres til fradrag i summen af skat efter kapitel 2 og kapitel 3 i denne lov for indkomståret 2000 og efterfølgende indkomstår. Fradrag skal ske før fradrag for negativ skat efter denne lov. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.

§ 40. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Versioner

1. 1998-06-30