Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199722K00100@1998-06-30/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov nr. 1221 af 27. december 1996 om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), som ændret ved § 6 i lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 29 affattes således:

»§ 29. Gevinst ved udlodning af aktiver medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, jf. dog stk. 6. Dette gælder dog ikke gevinst ved udlodning af en erhvervsvirksomhed eller en andel heraf. For fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven og for aktier gælder stk. 2-5, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Gevinst ved udlodning af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, jf. § 27, stk. 1, idet § 27, stk. 3, dog finder anvendelse. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis mere end halvdelen af ejendommen blev anvendt i afdødes eller en efterlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7, anses ikke i denne forbindelse for erhvervsvirksomhed.

Stk. 3. Gevinst ved udlodning af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2d, 2e eller 4 medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, medmindre der er tale om udlodning af aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i væsentligt omfang består i at besidde værdipapirer eller at udleje fast ejendom. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis selskabet m.v. udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7, anses ikke i denne forbindelse for virksomhed ved udlejning af fast ejendom. Uanset 1.-3. pkt. skal gevinst ved udlodning af de i 1. pkt. nævnte aktier m.v. medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, hvis udlodningen til den enkelte modtager udgør mindre end 1 pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab m.v., jf. i øvrigt stk. 4 og 5. Ved afgørelsen af, om virksomheden i væsentligt omfang består i at besidde værdipapirer eller at udleje fast ejendom, inddrages også virksomhed i datterselskaber, hvori selskabet m.v. direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.

Stk. 4. Gevinst ved udlodning af børsnoterede aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 eller 4 medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, i det omfang gevinsten vedrører den del af den enkelte udlodning til den enkelte modtager, der ikke overstiger en kursværdi på 83.300 kr. Indgår der i en udlodning aktier, som er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de aktier, der er erhvervet først, for fortrinsvis at indgå i den del af udlodningen, der beskattes efter 1. pkt. Beløbsgrænsen i 1. pkt., der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 5. Gevinst ved udlodning af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a og 2 c medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten.

Stk. 6. Stk. 1, 3 og 5 finder ikke anvendelse ved udlodning til en efterlevende ægtefælle.«

2. I § 36, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »modtageren«: », såfremt denne er en fysisk person,».

3. § 36, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 30. oktober 1997, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »de overdragne aktier mindst udgør 15 pct. af stemmeværdien« til: »den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien«.

2. I § 4, stk. 6, 1. pkt., udgår », jf. dog dødsboskattelovens § 36, stk. 3«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 1-3, og § 2, nr. 2, finder anvendelse på boer vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. januar 1999 eller senere, på beskatningen af efterlevende ægtefæller og modtagere af udlodning efter personer, der afgår ved døden den 1. januar 1999 eller senere, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 1999 eller senere.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 17, stk. 1, affattes således:

»Indkomstskatten for de i § 1, stk.1, nr. 1 - 2 c og 3 a - 6, nævnte aktieselskaber og foreninger m.v. beregnes med den i 2. pkt. anførte procent af den skattepligtige indkomst. For indkomståret 1999 udgør procenten 30, mens den for indkomståret 2000 og følgende indkomstår udgør 26.«.

2. § 21 affattes således:

» § 21. Indkomstskatten for de i § 2, stk.1, litra a, b og f, nævnte udenlandske selskaber og foreninger udgør den i § 17, stk. 1, 2. pkt., nævnte procent af den skattepligtige indkomst.«.

§ 2

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 26. oktober 1997, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, udgår: »og 3«.

2. § 3, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

3. I § 3 A, stk. 1, 1. pkt. , ændres »20« til: » 26«.

4. § 4, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

5. § 11, stk. 1, affattes således:

»Indkomstskatten udgør den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, 2. pkt., nævnte procent af den skattepligtige indkomst.«.

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 25. januar 1997, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 976 af 17. december 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 10, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Overskud efter stk. 1, der ikke overføres til den skattepligtige med virkning for indkomståret, beskattes foreløbigt i indkomståret med en virksomhedsskat, som for indkomståret 1998 udgør 34 pct. For indkomståret 1999 udgør virksomhedsskatten 30 pct. For indkomståret 2000 og følgende indkomstår udgør virksomhedsskatten 26 pct. Overskud med fradrag af virksomhedsskat indgår på virksomhedens konto for opsparet overskud.«.

2. I § 10 indsættes som stk. 4 :

»Stk. 4. Ved overførsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet overskud efter reglerne i stk. 3 anses tidligst opsparet overskud som overført først.«.

3. I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres »66 pct. af underskuddet.« til: »underskuddet med fradrag af den virksomhedsskat, der er tillagt efter 1. pkt.«.

4. § 22 b, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Af henlæggelsen skal den skattepligtige betale en konjunkturudligningsskat med den sats, som er nævnt i § 10, stk. 2.«.

5. I § 22 b, stk. 3, ændres »66 pct. af henlæggelsen« til: »det henlagte beløb efter fradrag af den betalte konjunkturudligningsskat«.

§ 4

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6. oktober 1995, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1106 af 27. december 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 16 b, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. :

»Dette gælder uanset, at virksomhedsskatteprocenten er lavere end udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter.«.

§ 5

I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 19. marts 1998, foretages følgende ændring:

1. § 33C, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»For andre skattepligtige udgør tilskuddet 34 pct. af udgifter, der er betalt inden udgangen af kalenderåret 1999, og derefter 26 pct. af de tilskudsberettigede udgifter.«.

§ 6

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. (realrenteafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, som ændret senest ved lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 6, stk. 3, ændres »overstiger 34 pct.« til: »overstiger den sats for indkomstskatten, der er nævnt i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, 2. pkt.,».

§ 7

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 29. september 1993, som ændret bl.a. ved § 11 i lov nr. 313 af 17. maj 1995 og senest ved § 21 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 4 indsættes:

» § 4 A. Positiv skattepligtig indkomst som opgjort efter § 4 forhøjes for indkomståret 1999 med 4/30-dele og for indkomståret 2000 og efterfølgende indkomstår med 8/26-dele inden skatteberegningen foretages.

Stk. 2. Fradrag af eventuelle tidligere års underskud, jf. § 11, skal ske inden forhøjelsen efter stk. 1.«.

2. I § 21, stk. 1, 1. pkt., og § 21, stk. 3, 1. pkt., ændres »34 pct.« til: »den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, 2. pkt., nævnte procent«.

§ 8

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændring:

1. § 8 b affattes således:

» § 8 b. Af CFC- indkomst svares skat med den sats, der er nævnt i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, 2. pkt.«.

§ 9

I lov nr. 1221 af 27. december 1996 om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), som ændret ved § 6 i lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 10, stk. 1, 3. pkt., og § 24, stk. 1, 3. pkt., affattes således:

»Fradraget foretages først i tidligst opsparet overskud.«.

2. I § 11, stk. 1, og § 25, stk. 1 , indsættes som 3. pkt.:

»Fradraget foretages først i tidligste henlæggelser til konjunkturudligning.«.

3. § 29 affattes således:

»§ 29. Gevinst ved udlodning af aktiver medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, jf. dog stk. 5. Dette gælder dog ikke gevinst ved udlodning af en erhvervsvirksomhed eller en andel heraf. For fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven og for aktier gælder stk. 2-4, jf. dog stk. 5.

Stk. 2. Gevinst ved udlodning af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, jf. § 27, stk. 1, idet § 27, stk. 3, dog finder anvendelse. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis mere end halvdelen af ejendommen blev anvendt i afdødes eller en efterlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7, anses ikke i denne forbindelse for erhvervsvirksomhed.

Stk. 3. Gevinst ved udlodning af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 d, 2 e eller 4 medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, medmindre overdrageren hører til den i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, nævnte kreds af personer og dødsboer, og den enkelte udlodning til den enkelte modtager af aktier mindst udgør 15 pct. af aktiekapitalen. De første 83.300 kr. af den enkelte udlodning til den enkelte modtager af børsnoterede aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 eller 4 beskattes dog som et salg. Indgår der i en udlodning aktier, som er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de aktier, der er erhvervet først for fortrinsvis at indgå i den del af udlodningen, der beskattes efter 2. pkt. Beløbsgrænsen i 2. pkt., der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 4. Gevinst ved udlodning af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a og 2 c medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten.

Stk. 5. Stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., samt stk. 4 finder ikke anvendelse ved udlodning til en efterlevende ægtefælle.«.

4. I § 36, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »modtageren« : », såfremt denne er en fysisk person,».

5. § 36, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 10

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 30. oktober 1997, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 11, stk. 1, 1.pkt., ændres »de overdragne aktier mindst udgør 15 pct. af stemmeværdien« til: »den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 15 pct. af aktiekapitalen«.

§ 11

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 642 af 2. august 1997, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændring:

1. § 13 a, stk. 4 og 5, affattes således:

» Stk. 4. I det omfang konto for opsparet overskud overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 2, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat en passivpost. Der beregnes dog ikke passivpost for overskud opsparet i indkomstårene 1987-90. Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1992-98, 15 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1999 og 18 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2000 og senere indkomstår.

Stk. 5. I det omfang konjunkturudliningskonto overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 3, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende konjunkturudliningsskat en passivpost på 12 pct. for indkomstårene 1993-98, på 15 pct. for indkomståret 1999 og på 18 pct. for indkomståret 2000 og senere indkomstår.«.

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. §§ 5 og 10 har virkning fra lovens ikrafttræden.

Stk. 3. § 9, nr. 3-5, finder anvendelse på boer vedrørende personer, der er afgået ved døden den 1. januar 1999 eller senere, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 1999 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Baggrund for justeringen af erhvervsbeskatningen

Det danske skattesystem har tilnærmet sig systemerne i de andre europæiske lande. Der er dog fortsat områder, hvor Danmark afviger, og hvor internationaliseringen i stigende grad vil lægge et pres. Det gælder på erhvervsskatteområdet for beskatningen af selskaber, hvor internationaliseringen giver anledning til at genoverveje niveauet for og strukturen i beskatningen.

På selskabsområdet har Danmark i dag en skattesats, der ligger i midten internationalt set, men som er relativ høj i forhold til satsen i de øvrige nordiske lande. Der er derfor risiko for, at selskabsskattesatsen kan blive udslagsgivende ved virksomhedernes beslutning om lokalisering. Det kan især få betydning i Øresundsregionen, hvis det nuværende spænd mellem den danske sats og den lavere svenske sats ikke mindskes.

Samtidig er skattebasen ikke bred nok. De nuværende afskrivningsregler indebærer en generel skattebegunstigelse, som ikke er velbegrundet i forhold til aktivernes økonomiske værdiforringelse. Reglerne er derudover indrettet efter tidligere tiders erhvervsstruktur og favoriserer kapitalintensive virksomheder, mens nyere vidensintensive virksomhedstyper diskrimineres. Derved modarbejder erhvervsbeskatningen målet om at sikre ensartede rammevilkår for alle brancher uanset karakteren af produktionsapparatet.

I regeringsgrundlaget fra marts 1998 »Godt på vej - Danmark i det 21. århundrede« har regeringen fastslået, at princippet om lavere skatter og bredere skattebase skal videreføres for erhvervsbeskatningen.

Behovet for en tilpasning af skattesatserne skal ses i samvirke med de muligheder, der findes for at imødegå de potentielle negative konsekvenser af international skattekonkurrence gennem kontrol og internationalt samarbejde. Derfor bør kontrolmulighederne styrkes gennem et øget internationalt samarbejde, hvilket er og fortsat vil være en væsentlig skatteadministrativ strategi på dette område. Ligeledes er et vigtigt skridt taget med den inden for rammerne af EU-samarbejdet aftalte adfærdskodeks for god adfærd på erhvervsbeskatningsområdet.

II. Hovedtræk i forslag til justering af erhvervsbeskatningen

Justeringerne på erhvervsskatteområdet skal opfylde følgende hovedmålsætninger:

Skattesatsen sænkes til et niveau, der forebygger, at skatteovervejelser kan blive udslagsgivende ved virksomhedernes lokaliseringsbeslutninger

Sikring af mere ensartede og gennemskuelige rammevilkår, der afspejler fremtidens erhvervsudvikling

En udvidelse af skattebasen med henblik på at sikre finansiering af satsreduktionen

Regeringen foreslår ved nærværende lovforslag og en række samtidigt hermed fremsatte lovforslag på erhvervsskatteområdet, følgende justeringer i erhvervsbeskatningen:

Selskabsskattesatsen, fondsbeskatningssatsen og satsen i virksomhedsskatteordningen foreslås nedsat over to år fra de gældende 34 pct. til 30 pct. i 1999 og 26 pct. i 2000. Det betyder, at selskabsskattesatsen ikke vil afholde virksomheder fra at lægge produktion i Danmark. Der fastholdes dog en reel beskatning på 34 pct. for virksomheder beskæftiget med olie- og kulbrinteindvinding i Nordsøen.

Nedsættelsen finansieres ved en række initiativer, som samtidig vil sikre mere ensartede og gennemskuelige rammevilkår, der afspejler fremtidens erhvervsudvikling.

Således foreslås bygningsafskrivningssatserne på i dag 4 eller 6 pct. reduceret til en enhedssats på 4 pct. med virkning fra 1999, medens satsen for saldoafskrivninger foreslås reduceret fra 30 til 25 pct. med virkning fra år 2000. Denne justering af afskrivningsreglerne vil skabe større neutralitet i forhold til virksomhedernes investeringsbeslutninger både generelt og på tværs af brancher med forskellig kapitalintensitet.

Den finansielle sektor vil få fuld gavn af reduktionen af selskabsskattesatsen både direkte og gennem et højere afkast af aktiebeholdninger. Sektoren vil imidlertid bidrage forholdsvis lidt til finansieringen gennem justeringen af afskrivningsreglerne. For at neutralisere denne særlige effekt, foreslås lønsumsafgiften for den finansielle sektor forhøjet fra 8,92 pct. af lønsummen til 10,70 pct. i 1999 og fra 9,13 pct. til 12,68 pct. i år 2000.

Der foreslås endvidere en smidiggørelse af erhvervslivets afregningsregler vedrørende moms. Forslaget indebærer en afkortning af kredittiden for de store virksomheder med en årlig omsætning over 5 mill. kr med 39 dage over 4 år. Til gengæld foreslås det, at de helt små virksomheder med en årlig omsætning under 0,5 mill. kr. overgår fra kvartalsvis til halvårlig momsafregning. Mellemstore virksomheder opretholder kvartalet som afregningsperiode. Samlet set vil antallet af indberetninger falde med netto ca. 40.000 årligt. Da de store virksomheder tæller væsentligt i den samlede afregning af moms, vil ændringen forbedre statens gennemsnitlige likviditet. Rentefordelen heraf medgår til finansieringen af justeringen af satsen for selskabsskat m.m. Tilsvarende gælder forslaget om justeringen af kredittid for pensionsinstitutternes afregning af arbejdsmarkedsbidrag, jf. det samtidig med nærværende lovforslag fremsatte lovforslag om ændring af lov om arbejdsmarkedsfonde.

Den resterende finansiering foreslås tilvejebragt ved at indføre en skat på 10 pct. på realrenteafgiftspligtiges aktieafkast. Kombinationen af lavere sats i selskabsbeskatningen og aktieskatten vil fastholde et nogenlunde uændret beskatningsniveau af investeringer i danske virksomheder. Ved skatten vil noget af den skattefordel, der ligger i den nuværende realrenteafgiftsfritagelse af aktier dog flyttes fra investorerne til virksomhederne.

Skatten på aktieafkast vil også omfatte investeringer i udenlandske aktier, der efter de gældende regler tilsvarende danske aktier er realrenteafgiftsfritaget. Det vil gøre investering i danske selskaber relativt mere attraktivt end investering i udenlandske selskaber, der ikke får en nedsættelse af selskabsskattesatsen. Det vil være til gavn for dansk erhvervslivs muligheder for at få tilført risikovillig kapital.

I tilknytning til den foreslåede justering af erhvervsbeskatningen foreslås en række supplerende ændringer , herunder teknisk betonede forbedringer af visse regler, hvis provenumæssige virkninger er af begrænset omfang.

I nærværende lovforslag foreslås en vis skærpelse af fondsbeskatningen ved at indføre en generel beskatning af gaver til fonde. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at fonde får gavn af nedsættelsen af fondsbeskatningen, men ikke deltager i finanseringen på samme måde som selskaber. Forslaget indebærer samtidig en væsentlig forenkling af fondsbeskatningen, idet alle afgrænsninger mellem forskellige typer fonde og fondsmidler i forbindelse med gaver fjernes. Forslaget ligger i naturlig forlængelse af tankerne bag 1993-skattereformen om neutralitet og baseudvidelse.

Endvidere foreslås en skærpelse af successionsreglerne for at opnå en mere effektiv løbende afregning og inddrivelse af skatterne. Det foreslås, at juridiske personer fremover ikke kan arve med succession. Samtidig foreslås arten af aktiver, hvori der kan succederes, begrænset til aktiver, der udgør en erhvervsvirksomhed, samt til hovedaktionæraktier, der udgør mere end 15 pct. af aktiekapitalen. Ved succession i levende live kan der efter gældende regler succederes i hovedaktionæraktier, der udgør mere end 15 pct. af stemmeværdien. Denne regel foreslås ændret, således at der også her kræves hovedaktionæraktier, der udgør mere end 15 pct. af aktiekapitalen. Ved ændringerne opnås, at det kun er fysiske personer, der kan succedere ved død ligesom i levende live. I levende live er det dog kun den nære familiekreds, der kan succedere. Endvidere opnås, at der gælder ens regler for aktivkredsen ved succession i de to situationer. Det foreslås desuden, at der ikke kan ske succession ved udlodning af aktier i finansielle selskaber i lavskattelande og aktier erhvervet for lånte midler.

I de samtidig med dette lovforslag fremsatte lovforslag foreslås tillige følgende ændringer:

Skattereglerne skal modvirke, at danske datterselskaber af udenlandske koncerner finansieres på vilkår, som ikke kunne være opnået på det fri marked med hensyn til forholdet mellem fremmedkapital og egenkapital. Sigtet er at modvirke en vilkårlig flytning af skattetilsvar fra Danmark til udlandet. Det foreslås derfor at indføre generelle regler om »tynd kapitalisering«, der begrænser fradrag for renter/kurstab på lån, afvigende fra markedsvilkår, som er optaget hos koncernforbundne udenlandske selskaber. I tilknytning hertil og for at skabe øget retsafklaring og retssikkerhed efter en nylig afsagt højesteretsdom foreslås en lovfæstelse af armslængde-princippet for økonomisk samkvem mellem koncernforbundne selskaber og deres ejere. Hovedprincippet er, at sådanne transaktioner skattemæssigt altid skal anses som foretaget på sædvanlige forretningsmæssige vilkår.

Yderligere foreslås det, at reglen om ejertidsnedslag ved beskatning af fortjeneste ved afståelse af andre ejendomme end næringsejendomme afvikles over en 10 årig periode. I tilknytning hertil foreslås det, at reglen om indeksering af anskaffelsessummen ved afståelse af landbrugsejendomme m.v., der kan anvendes i stedet for reglen om ejertidsnedslag, ophæves med virkning fra og med kalenderåret 1999. Samtidig foreslås det, at der for personer indføres en regel om et bundfradrag ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af blandet benyttede ejendomme.

Endvidere foreslås indført lempeligere regler for efterbeskatning af indskud på etableringskonti. Forslaget er begrundet i, at de nuværende principper om efterbeskatning vil indebære uforholdsmæssig stor ressourceanvendelse, da et stort antal sager som følge af år 2000 problematikken så vil skulle behandles manuelt.

Der foreslås tillige en genopretning af selskabers skattepligt ved afståelse af de såkaldte § 2a-aktier i aktieavancebeskatningsloven, der omfatter aktier udstedt af finansielle selskaber i lavskattelande.

Endelig fremsættes forslag til ny afskrivningslov samt forslag til afledede konsekvensændringer heraf.

Der henvises i øvrigt til nærværende lovforslags særlige bemærkninger, samt til bemærkningerne til de samtidigt hermed fremsatte forslag:

- Forslag til lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven (Lovfæstelse af armslængde princippet og værn mod tynd kapitalisering).

- Forslag til lov om skattemæssige afskrivninger (Afskrivningsloven).

- Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Konsekvensændringer m.v. som følge af afskrivningsloven samt ændringer af ejendomsavancebeskatningsloven m.m.).

- Forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum (Neutralisering af nedsættelsen af selskabsskattesatsen for virksomheder inden for den finansielle sektor).

- Forslag til lov om ændring af forskellige afgiftslove (Ændring af kredittider m.v).

Der foreslås ikke ændringer i den andel af provenuet fra selskabsskatten, der tilfalder kommunerne. Virkningerne for kommunerne af den samlede justering af skattesystemet, herunder udvidelsen af skattegrundlaget, vil indgå i de generelle forhandlinger mellem regeringen og kommunerne om den kommunale økonomi m.m.

III. Provenumæssige konsekvenser

Provenueffekten af de foreslåede omlægninger i erhvervsbeskatningen er anslået med baggrund i følgende elementer.

Selskabs-, fonds- og virksomhedsskattesatsen nedsættes over to år fra 34 til 26 pct. - For kulbrinteindvinding m.v., foreslås beskatningen dog opretholdt på 34 pct.

Lønsumsafgiften hæves for den finansielle sektor for delvist at neutralisere selskabsskattenedsættelsen.

Saldoafskrivningssatsen for driftsmidler, skibe, fly m.v. reduceres fra 30 til 25 pct. med virkning fra indkomståret 2000.

Afskrivningssatsen for alle bygninger m.v. nedsættes til 4 pct., så bygninger kan afskrives lineært over 25 år med virkning fra indkomståret 1999.

Ændring af 5 pct.-straksfradragsreglen for udgifter til ombygning og forbedring af bygninger.

Ændrede regler for småaktiver og installationer i bygninger, ophævelse af adgang til forskudsafskrivninger på bygninger og installationer, samt en række andre tiltag på afskrivningsområdet og ejendomsavancebeskatningsområdet.

Regler om tynd kapitalisering og lovfæstelse af armslængdeprincippet for koncernforbundne selskaber og deres ejere.

Afskaffelse af ejertidsnedslaget og indekseringsreglen i ejendomsavancebeskatningsloven og indførelse af bundfradrag i ejendomsavancen for ejendomme, der både benyttes erhvervsmæssigt og til bolig for ejeren.

Der indføres en generel beskatning af gaver til fonde, ændrede regler for succession samt diverse andre justeringer af reglerne for erhvervsbeskatningen.

Endelig justeres kredittiden for erhvervenes momsafregning således at store virksomheder får en kreditstramning, mellemstore virksomheder opretholder gældende kreditvilkår, og små virksomheder får en kreditlempelse. Desuden justeres kredittiden for pensionsinstitutternes afregning af arbejdsmarkedsbidrag.

Selskabsindkomst beskattes på to niveauer. For det første på baggrund af selskabernes skattepligtige indkomst. Dernæst beskattes indtjeningen i selskabet, ekskl. selskabsskat, som udbytte eller aktiekapitalgevinster på aktionærniveauet. En lavere beskatning på selskabsniveauet medfører samlet set større udbytter og kapitalgevinster til aktionærerne og derved et tilbageløb af skatteprovenu.

Tilsvarende vil provenutabet ved en satsnedsættelse for opsparing inden for virksomhedsskatteloven blive modsvaret af øgede skattebetalinger, når de opsparede midler hæves. Provenutabet ved en nedsættelse af virksomhedsskattesatsen består derfor i langt overvejende grad af et rentetab for den offentlige sektor som følge af skatteudskydelsen i opsparingsperioden.

10 pct. skatten på aktieafkast i pensionssektoren finansierer en del af den lavere selskabsskat.

Provenuvirkningen af disse ændringer er vist i tabel 1 frem til 2002, hvor sammenligningsgrundlaget er uændret videreførelse af gældende regler.

Tabel 1. Provenuvirkning af de foreslåede ændringer i erhvervsbeskatningen i forhold til gældende regler 1999-2002 .

--------------------------------------------------------------------- Indkomstår. 1998-niveau 1999 2000 2001 2002 --------------------------------------------------------------------- Selskabs- og virksom- hedskattesats, pct. 30 26 26 26 --------------------------------------------------------------------- - Ca. mill. kr. - 1. Nedsættelse af selskabsskat og fondsskat. 3.400 6.800 6.800 6.800 2. Nedsættelse af virksomhedsskat. 350 700 700 700 3. Ejertidsnedslaget og indek- seringsreglen i ejendomsavance- beskatningsloven erstattes af et bundfradrag i ejendomsavancen. 75 50 50 50 4. Lempeligere regler for efter- beskatning af indskud på etableringskonto. 25 25 25 25 --------------------------------------------------------------------- I alt skattelettelse 3.850 7.575 7.575 7.575 --------------------------------------------------------------------- 1. Indførelse af enhedssats på 4 pct. for bygnings- afskrivninger. 650 710 795 890 2. Nedsættelse af saldoaf- skrivningsprocent til 25 pct. - 3.500 2.625 2.050 3. Øvrige ændringer på afskriv- ningsområdet.(* 1) 1.140 1.005 895 760 4. Genopretning af selskabers skattepligt ved afståelse af § 2a-aktier (finansielle sel- skaber i lavskattelande). 0 0 0 0 5. Ændringer vedr. kredsen af successionsberettigede, samt aktiver, der kan succederes i. 50 100 100 100 6. Lønsumsafgift, finansiel sektor. 300 600 600 600 7. Fastholdelse beskatningen på 34 pct. ved kulbrinteindvinding m.v. 225 450 450 450 8. Regler om tynd kapitalisering. 0 0 0 0 9. Lovfæstelse af armslængdeprin- cippet for koncernforbundne selskaber. 0 0 0 0 10. Generel beskatning af gaver til fonde. 100 100 100 100 11. Tilbageløb fra selskabs- skat.(* 2) 150 225 300 300 12. Tilbageløb fra virksomhedsskat. 0 65 200 335 13. Justering af kredittid for momsafregning (rentevirkning). 195 580 870 1.215 14. Justering af kredittid for pensionsinstitutternes afregning af arbejdsmarkedsbidrag 75 75 75 75 --------------------------------------------------------------------- I alt 2.885 7.410 7.010 6.875 --------------------------------------------------------------------- 15. Skat (10 pct.) af realrente- afgiftspligtiges aktieafkast (* 3). 2.975 2.950 2.925 2.900 --------------------------------------------------------------------- I alt finansiering. 5.860 10.360 9.935 9.775 --------------------------------------------------------------------- Netto erhvervsbeskatning 2.010 2.785 2.360 2.200 --------------------------------------------------------------------- Heraf staten 1.535 1.725 1.530 1.610 kommunerne (* 4) 475 1.060 830 590 ---------------------------------------------------------------------

(* 1) Provenueffekten for 1998 skønnes til ca. 70 mill. kr.

(* 2) I 1998 skønnes af fremkomme et engangsprovenu på ca. 0,7 mia.

kr. som følge af selskabsskattenedsættelsens effekt på aktiekurserne.

(* 3) Inkl. tilbageløb. Provenueffekten for 1998 skønnes til ca. 1,5 mia. kr. 10 pct.-skatten på aktieafkast af pensionsopsparing finansierer en del af den lavere selskabsskattesats. Fordelen ved den nuværende realrenteafgiftsfritagelse for aktieafkast flyttes således fra investorerne til virksomhederne.

(* 4) Den kommunale andel af selskabsskatten forudsættes fastholdt således, at kommunerne bærer deres andel, når selskabsskatten sænkes til 30/26 pct.

Der er ved provenuskønnene bl.a. lagt til grund, at selskabsskatteprovenuet udgør ca. 29 mia. kr., samt at opsparingen i virksomhedsskatteordningen udgør ca. 8,7 mia. kr. Vedrørende de provenumæssige konsekvenser af omlægningen af afskrivningerne henvises der til det samtidigt fremsatte afskrivningslovforslag.

Den samlede provenuvirkning af ændringerne i erhvervsbeskatningen skønnes at give et merprovenu inkl. aktieafkastskatten på ca. 2,5-3 mia. kr. i årene 1999 - 2002.

De samlede provenuvirkninger ekskl. aktieafkastskatten for erhvervene under eet er omtrent neutrale på kort sigt, men virkningen for de enkelte brancher vil være forskellig, jf. bemærkningerne om de erhvervsøkonomiske konsekvenser.

På langt sigt, hvor provenuvirkningerne af de fremrykkede skattepligtige indkomster som følge af skærpede afskrivningsregler delvist klinger af, vil der være tale om en underfinansiering på ca. 1,5 mia. kr. for erhvervene under et, når der ses bort fra aktieafkastskatten.

Underfinansieringen på langt sigt opvejes af provenuet ved indførelse af en 10 pct. skat på aktieafkast inden for pensionssektoren fra 1999 på ca. 3 mia. kr. reduceret med et provenutab på ca. 1,2 mia. kr. i form af lavere personskatter, da skatten på pensionssektorens aktieafkast indebærer lavere skattepligtige indkomster på langt sigt.

IV. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Virkningerne på de enkelte brancher af den reducerede selskabsskat og de øvrige tiltag på erhvervsområdet vil være forskellige. Det skyldes bl.a., at gunstige skattemæssige afskrivninger særligt er til fordel for kapitalintensive brancher.

En omlægning af erhvervsbeskatningen i retning af en lavere selskabsskattesats og skattemæssige afskrivninger, der bedre afspejler aktivernes økonomiske levetid, vil reducere forvridningerne af investeringsadfærden, herunder begunstigelsen af kapitalintensive brancher. Derved bidrager skatteomlægningerne til at fremme en forskydning af produktionssammensætningen i retning af mere vidensbaserede virksomheder.

Omlægningerne medfører et relativt større skatteprovenu fra kapitalintensive brancher som fremstillingssektoren (herunder kulbrintesektoren) og landbruget.

Det øgede provenu fra landbruget skyldes for det første, at landbruget i særligt omfang drager fordel af gunstige skattemæssige afskrivninger. Hertil kommer at en forholdsvis beskeden andel af landbrugssektoren anvender selskabsformen. Landbruget anvender i større omfang reglerne inden for virksomhedsskatteloven, hvor fordelen ved satsreduktionen er mere begrænset. Med hensyn til virkningen af de mere landbrugsspecifikke tiltag på afskrivningsområdet henvises til afskrivningslovforslaget.

Den voksende servicesektor vil omvendt have den største fordel ved skatteomlægningerne i retning af en lavere selskabsskattesats, da sektoren har forholdsvis høj skattepligtig indkomst sammenlignet med investeringsaktiviteten, hvortil kommer, at sektoren er forholdsvis kapitalekstensiv.

V. Administrative konsekvenser for skattemyndighederne

Nærværende forslag om nedsættelse af skattesatsen for selskaber og fonde samt virksomhedsskatteprocenten m.m. og de samtidigt fremsatte forslag om tynd kapitalisering og lovfæstelse af armslængdeprincippet, afskrivningsloven, konsekvensændringer m.v. som følge af afskrivningsloven, ændring af ejendomsavancebeskatningsloven, succession, neutralisering af nedsættelsen af selskabsskatten for virksomheder inden for den finansielle sektor, samt forslaget om ændring af kredittider skønnes samlet at medføre engangsudgifter for Told og Skat på i alt 17 mill. kr. til edb og information. Hertil kommer årlige driftsudgifter på i alt 0,6 mill. kr. og og en besparelse på 2 årsværk svarende til i alt 0,7 mill. kr. årligt. Derudover skønnes der ikke at være nævneværdige konsekvenser.

Af de samlede udgifter medfører nærværende forslag om nedsættelse af skattesatsen engangsudgifter på 4,5 mill. kr. samt årlige driftsudgifter på 0,6 mill. kr. Derudover skønnes forslaget om neutralisering af nedsættelsen af selskabsskatten at medføre engangsudgifter på 3 mill. kr. Ændringen af ejendomsavancebeskatningsloven skønnes at medføre engangsudgifter på 0,1 mill. kr. Forslaget om kredittilpasningen ved ændringen af forskellige afgiftslove skønnes at medføre engangsudgifter på 9,4 mill. kr. samt en besparelse på 2 årsværk. De øvrige forslag skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.

De administrative konsekvenser fremgår også af det enkelte forslag.

VI. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har betydning for samtlige selskaber, fonde samt virksomheder omfattet af virksomhedsskatteloven, der betaler henholdsvis selskabs-, fonds- eller virksomhedsskat. Lovforslaget skønnes ikke at give de berørte virksomheder væsentlige administrative merbelastninger. Forslaget om, at de små virksomheder med en årlig omsætning under 0,5 mill. kr. overgår fra kvartalsvis til halvårlig momsafregning, betyder en klar administrativ lettelse for små virksomheder der skal sende halvt så mange angivelser ind og får 3 uger mere til at udfylde disse.

VII. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

VIII. Forholdet til EU-retten

Forslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at nedsætte selskabsskatteprocenten fra 34 pct. til 26 pct. Nedsættelsen foreslås gennemført i to trin a 4 pct. over to år, således at selskabsskatteprocenten i indkomståret 1999 udgør 30 pct. og i indkomståret 2000 og fremover udgør 26 pct. For indkomståret 1998 fastholdes den nuværende procentsats på 34 pct.

Den foreslåede satsnedsættelse gælder for selskaber og foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2c og 3a-6, dvs. aktie- og anpartsselskaber, sparekasser, Post Danmark, Københavns Fondsbørs, Værdipapircentralen, Garantifonden for Danske Optioner og Futures, selskabsbeskattede andelsforeninger og akkumulerende investeringsforeninger m.v.

Til nr. 2

Der foreslås samme nedsættelser af skatteprocenten for udenlandske selskaber, der er undergivet begrænset skattepligt her i landet efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, b og f, som for danske selskaber.

Til § 2

Til nr.1 og 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den under nr. 2 foreslåede ophævelse af fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3.

Til nr. 2

I forbindelse med den under nr. 5 foreslåede nedsættelse af skattesatsen fra 34 til 26 pct. er det fundet rimeligt at ophæve gavebeskatningsreglen i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3. Med ophævelsen af fondsbeskatningslovens § 3, stk, 3, indføres der en generel beskatning af gaver til fonde, herunder familiefonde.

Efter de gældende gavebeskatningsregler er fonde, som ikke er familiefonde, skattepligtige af gaver, som er bestemt til uddeling. Det er således alene gaver, der ikke kan anvendes til uddeling, som er skattefri for sådanne fonde. Familiefonde er ligeledes skattepligtige af gaver, som er bestemt til uddeling. Derudover er familiefonde dels skattepligtige af gaver til udvidelse af grundkapitalen, dels afgiftspligtige (20 pct.) af gaver, som ydes til fondens stiftelse. Med nærværende forslag bliver fonde, herunder familiefonde, skattepligtige af alle modtagne gaver. Da gaver til fonde allerede er skattepligtige/afgiftspligtige i et vist omfang, indebærer forslaget kun en udvidelse af gavebeskatningen i forhold til gaver, som ikke hidtil har været skattepligtige. For andre fonde end familiefonde vil det sige, at gaver til fonde, der ikke er bestemt til uddeling, fremover beskattes med 26 pct. mod hidtil skattefrihed. For familiefonde vil forslaget medføre en stramning fra 20 pct. til 26 pct. ved gaver til stiftelse af fonden, men til gengæld medføre en nedsættelse af skattebelastningen fra 34 pct. til 26 pct. ved gaver til udvidelse af grundkapitalen i fonden. (For 1999 udgør beskatningsprocenten dog 30 pct.).

Til nr. 3

I forbindelse med den under lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 5, i nærværende paragraf foreslåede nedsættelse af skattesatsen til 26 pct. for selskaber og fonde m.v. foreslås afgiften af indskud i en lavtbeskattet udenlandsk fond eller trust forhøjet fra 20 til 26 pct. Forhøjelsen af afgiftssatsen foreslås allerede gennemført med virkning fra og med indkomståret 1999.

Efter den gældende regel i fondsbeskatningslovens § 3 A skal her i landet fuldt skattepligtige personer, selskaber og fonde m.v., som foretager indskud i en lavbeskattet fond eller trust i udlandet, betale en afgift på 20 pct. af det indskudte beløb. Dette gælder dog kun den del af de årlige indskud, som overstiger 10.000 kr. Indskud foretaget af udenlandske selskaber og foreninger m.v., som kontrolleres af en her i landet fuldt skattepligtig person, selskab eller fond m.v. (en afgiftspligtig), anses for foretaget af den afgiftspligtige selv. Bestemmelsen har til formål at modvirke de skattemæssige incitamenter til at placere aktiver i lavtbeskattede udenlandske fonde og trusts for dermed at unddrage sig dansk beskatning af afkastet. Med nærværende forslag kommer afgiftssatsen efter fondsbeskatningslovens § 3 A på niveau med den foreslåede skattesats for selskaber og fonde m.v. Dermed skabes der et optimalt værn mod omgåelse af dansk beskatning på dette område.

Til nr. 5

Der foreslås samme nedsættelse af skatteprocenten for fonde og foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningsloven som foreslået under § 1, nr. 1, for selskaber m.v. omfattet af selskabsskatteloven. Herefter vil indkomstskatten for fonde og foreninger m.v. ligeledes blive nedsat fra 34 til 30 pct. i indkomståret 1999 og til 26 pct. fra og med indkomståret 2000.

Til § 3

Til nr. 1

Der foreslås samme nedsættelse af skatteprocenten for virksomheder drevet i personlig regi omfattet af virksomhedsskatteloven som efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1, 2.pkt., jf. forslagets § 1, nr. 1. Den foreløbige virksomhedsskat foreslås derfor nedsat fra 34 til 30 pct. for indkomståret 1999 og til 26 pct. for indkomståret 2000 og efterfølgende indkomstår.

Til nr. 2

I forbindelse med tidligere nedsættelser af virksomhedsskattesatsen er det ved overgangsbestemmelser blevet fastsat, at ældst opsparede overskud anses som hævet først, og at der til administration heraf skal føres en opsparingskonto for hver periode med en bestemt virksomhedsskattesats.

Det foreslås fastslået i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 4, at opsparet overskud skal behandles efter »først ind, først ud«-princippet, således at det tidligst opsparede overskud i relation til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, altid anses for hævet først.

Kravet om flere opsparingskonti findes ikke længere nødvendigt. Det afgørende er, at den foreløbige virksomhedsskat modregnes korrekt ved beregningen af den endelige skat i forbindelse med hævningen af opsparede beløb efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3.

Til nr. 3-5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr.1.

Efter de gældende regler svarer satsen for konjunkturudligningsskatten til satsen for virksomhedsskatten. Efter bestemmelsen foreslås samme trinvise nedsættelse af konjunkturudligningsskatten i tilknytning til kapitalafkastordningen, som foreslås for virksomhedsskatten, jf. lovforslaget § 3, nr. 1.

Til § 4

Efter § 16 b, stk. 4, i kommuneskatteloven afregner staten over for kommunen en andel af virksomhedsskatten efter virksomhedsskattelovens § 10, stk.2. Efter bestemmelsen beregnes denne andel med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af den del af virksomhedernes overskud, hvoraf der skal betales virksomhedsskat. Ved den senere afregning af slutskatten skal kommunen betale staten et beløb, der beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af beregningsgrundlaget for den virksomhedsskat, der fradrages i slutskatterne efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, og § 13, stk.1. Skatten af henlæggelser til konjunkturudligning for dem, der anvender kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 22 b, afregnes på samme måde som virksomhedsskatten.

Baggrunden for bestemmelsen i kommuneskattelovens § 16 b er, at det er hensigten, at kommunen skal stilles som om, at den opsparede virksomhedsindkomst beskattes endeligt i indtjeningsåret. Efter § 10 i lov om amtskommunal indkomstskat, finder bestemmelsen i kommuneskattelovens § 16 b tilsvarende anvendelse for så vidt angår amtskommuner og amtskommunal indkomstskat.

Med den foreslåede trinvise nedsættelse af virksomhedsskatten vil virksomhedsskatteprocenten kunne blive lavere end den samlede udskrivningsprocent for de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter. Da det fortsat er hensigten, at kommunen skal stilles som om, at den opsparede virksomhedsindkomst beskattes endeligt i indtjeningsåret, foreslås en præcisering af, at staten også afregner virksomhedsskatten som en andel svarende til udskrivningsprocenten for kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter i tilfælde, hvor denne udskrivningsprocent er højere end virksomhedsskatteprocenten.

Til § 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1. Det foreslås dog, at tilskudsprocenten først tilpasses selskabsskatteprocenten for udgifter, der betales den 1. januar 2000 eller senere.

Til § 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1. Uanset det samtidig fremsatte forslag om ændring og ophævelse af realrenteafgiftsloven er konsekvensændringen nødvendig, da loven forbliver i kraft indtil år 2000.

Til § 7

Til nr.1

Den effektive skat for kernevirksomheden, som beskrevet i lovens § 4 foreslås fastholdt på det nuværende niveau (34 pct.). Nedsættelsen af selskabsskatten bliver herved neutraliseret for kulbrinteområdet.

Dette foreslås gennemført ved at indsætte en ny bestemmelse § 4 A. Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 skal indkomstgrundlaget, opgjort efter § 4, såfremt dette er positivt, hæves med 4/30-dele for indkomståret 1999 og 8/26-dele for indkomståret 2000 og efterfølgende indkomstår. Herved opnås, at den effektive betalte skat af den positive indkomst, der beskattes efter den almindelige selskabsskattesats, fastholdes på 34 pct. Er der derimod tale om et underskud, fastholdes dette på den opgjorte værdi.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 skal fradrag af underskud i efterfølgende års overskud fra kulbrinteindkomst ske, inden den positive indkomst forhøjes efter stk. 1. Herved opnås, at forhøjelsen efter stk. 1 alene får virkning for fremførte underskud, der modregnes i et senere overskud fra kulbrintevirksomhed, mens underskud fra kulbrintevirksomhed modregnes direkte i anden indkomst, dvs. med en skatteværdi på 26 hhv. 30 pct.

Til nr. 2

Efter de gældende regler deles indtægter i forbindelse med efterforskning og indvinding af kulbrinter op i to indkomstkategorier. På den ene side indkomst, der er direkte afhængig af prisudviklingen på olie og gas (§ 4, stk. 1 og 2) og på den anden side andre indkomster, f.eks. indtægt ved efterforskning, forsyningstjeneste og anden servicebetonet virksomhed. Lovforslaget tilsigter ikke at ændre på denne afgrænsning. For de indtægter, der ikke er omfattet af § 4, stk. 1 og 2, foreslås satsnedsættelsen gennemført, således at disse beskattes efter de almindelige selskabsskattesatser.

§ 21, stk. 3, omfatter personer, hvis skattepligt enten følger af kildeskatteloven eller af kulbrinteskattelovens § 3, og som har indtægt af den i § 4 nævnte art. Der er således tale om personlige koncessionshavere. Disse foreslås beskattet som selskaber, der har indtægter efter § 4.

Til § 8

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1.

Til § 9

Til nr. 1 og 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 3, nr. 1 og 4. Endvidere foreslås redaktionelle ændringer.

Til nr. 3-5

Succession indebærer mulighed for udskydelse af skattebetalingen, indtil der sker en skatteudløsende overdragelse. Ved udlodninger til fonde, selskaber og foreninger er der imidlertid også mulighed for, at succession kommer til at svare til et skatteafkald, fordi skattekravet aldrig udløses. Succession kan endog være lempeligere, end skattefrihed alternativt ville have været, fordi der ved opgørelsen af grundlaget for boafgift gives et nedslag (passivpost) for den skatteforpligtelse, der ved successionen følger med arven. Arver et selskab, en fond eller forening med succession og skatteforpligtelsen aldrig aktualiseres, bliver den samlede skatte- og boafgiftsbetaling lavere, end hvis der ikke fandtes kapitalgevinstbeskatning og beskatning af genvundne afskrivninger.

Efter de gældende regler i dødsboskatteloven indtræder et dødsbo, der ikke er fritaget for beskatning efter lovens § 6, i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til afdødes aktiver og passiver, som omfattes af skiftet. Der kan også være tale om, at boet indtræder i en efterlevende ægtefælles skattemæssige stilling.

Udgangspunktet er, at modtageren af en udlodning af aktiver med gevinst fra boet succederer, hvis betingelserne for succession er opfyldt. Boet kan dog som hovedregel selv vælge, om der skal ske beskatning i boet, og at udlodningsmodtageren derfor ikke kan succedere.

Dødsboskatteloven indeholder imidlertid nogle bestemmelser om, at gevinst ved udlodning af bestemte aktiver skal beskattes i boet. Det drejer sig om udlodning af visse faste ejendomme og af visse børsnoterede aktier. Det betyder, at de pågældende aktiver ikke kan udloddes med succession.

Fast ejendom skal som udgangspunkt beskattes i boet efter reglerne herom i ejendomsavancebeskatningsloven. Dog kan udlodning med succession efter de gældende regler ske, hvis den faste ejendom helt eller delvis anvendes i afdødes eller den efterlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed.

Ved udlodning af aktier kan der efter de gældende regler som udgangspunkt ske succession. For børsnoterede aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4 gælder dog, at den del af udlodningen, der ligger under et grundbeløb på 83.300 kr. (110.200 kr. i 1998) altid beskattes i boet. Denne del af udlodningen kan der dermed ikke succederes i.

I lovforslaget foreslås, at juridiske personer fremover ikke kan arve med succession. Samtidig foreslås arten af aktiver, hvori der kan succederes, begrænset til aktiver, der udgør en erhvervsvirksomhed, samt aktieposter af en vis størrelse.

Særligt til nr. 3

I den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 1, foreslås, at gevinst ved udlodning af aktiver, der ikke udgør en erhvervsvirksomhed eller en ideel andel af denne, altid skal beskattes i boet.

Udlodning af en erhvervsvirksomhed eller en ideel andel af denne kan derimod fortsat ske med succession. Dette svarer til de regler for aktivkredsen, der gælder for succession ved overdragelse i levende live.

Der kan som udgangspunkt kun succederes i aktiver. Der sker dog ingen ændringer i den hidtidige praksis omkring succession i passiver, hvorefter der alene kan succederes i passiver, der er accessoriske til et udloddet aktiv, hvori der succederes.

Den personkreds, der kan succedere ved overdragelse i levende live omfatter kun den nære familiekreds. Tilsvarende regler foreslås ikke i forbindelse med udlodning fra et dødsbo. Dog foreslås, at der kun kan ske succession ved død i forbindelse med udlodninger til fysiske personer, jf. lovforslagets § 9, nr. 4.

De gældende regler vedrørende fast ejendom foreslås videreført, jf. den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 2. Forslaget indeholder dog en stramning af kravene til den erhvervsmæssige anvendelse, således at det skal være et krav, at mere end halvdelen af den faste ejendom anvendes erhvervsmæssigt. I ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A findes nogle tilsvarende regler vedrørende succession i forbindelse med genanskaffelse m.v. Disse regler foreslås ligeledes strammet i det samtidig fremsatte følgeforslag til afskrivningsloven.

I den foreslåede bestemmelse i § 29, stk.3, foreslås, at dødsboskattelovens successionsregler for så vidt angår aktier tilnærmes reglerne for succession ved overdragelse i levende live, som fastsat i aktieavancebeskatningslovens § 11.

For så vidt angår aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 d, 2 e og 4, dvs. almindelige aktier, investeringsbeviser og ide-aktier, indebærer forslaget, at der kun kan ske succession i hovedaktionæraktier, der udgør mindst 15 pct. af aktiekapitalen, jf. forslaget til § 29, stk. 3. Samtidig foreslås reglen i aktieavancebeskatningslovens § 11 ændret, således at der også i relation til denne bestemmelse tages udgangspunkt i aktiekapitalen, jf. bemærkningerne til § 10. Det er den enkelte udlodning til den enkelte modtager, der skal udgøre mindst 15 pct.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 11 er det kun den nære familiekreds, der kan erhverve aktier med succession. Tilsvarende regler foreslås ikke i forbindelse med udlodning fra et dødsbo. Dog foreslås, at der kun kan ske succession ved udlodning til fysiske personer, jf. forslagets § 9, nr. 4.

De hidtil gældende regler, om at der i relation til aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4 ikke kan succederes for så vidt angår de første 83.300 kr. (110.200 kr. i 1998) af udlodningen, foreslås videreført.

Det foreslås i forslaget til § 29, stk. 4, at der ikke kan ske succession ved udlodning af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a og 2 c. Der er tale om aktier i finansielle selskaber i skattelylande og aktier erhvervet for lånte midler.

Der foreslås ikke fastsat særlige regler for aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, stk. 2-4, eller § 3. Der er tale om andele i andelsforeninger og næringsaktier. Da det dermed ikke er fastsat, at gevinst ved udlodning af disse aktier altid skal medregnes til boets indkomst, indebærer det, at der godt kan ske succession ved udlodning af disse aktier m.v.

Af det foreslåede stk. 5, følger, at der ikke efter nærværende forslag ændres på den efterlevende ægtefælles adgang til at succedere efter de gældende regler.

Særligt til nr. 4

Efter lovforslaget begrænses kredsen af udlodningsmodtagere, der kan succedere i boets skattemæssige stilling. Det foreslås, at det fremover kun er fysiske personer, der er omfattet af reglerne om succession. Juridiske personer vil således ikke kunne arve med succession.

Særligt til nr. 5

Da det foreslås, at juridiske personer ikke længere skal kunne succedere, jf. forslaget under nr. 4 og bemærkningerne hertil, er bestemmelsen overflødig, hvorfor den foreslås ophævet.

Til § 10

Aktieavancebeskatningslovens § 11 omhandler succession ved overdragelse af aktier i levende live. Efter de gældende regler forudsætter successionen, at der er tale om hovedaktionæraktier, der udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien. På tilsvarende måde som i den foreslåede bestemmelse i dødsboskattelovens § 29, stk. 3, foreslås, at der i stedet tages udgangspunkt i aktiekapitalen. I overensstemmelse med praksis foreslås det endvidere præciseret, at successionen forudsætter, at den enkelte overdragne aktiepost udgør mindst 15 pct.

Til § 11

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 3, nr. 1 og 4.

Ved fastsættelsen af de foreslåede passivpostprocenter for indkomstårene efter nedsættelsen af virksomhedsskatteprocenten er der anvendt samme principper som ved fastsættelse af de gældende passivpostprocenter. Det vil sige, at passivpostprocenten for et givet indkomstår er fastsat som 75 pct. af forskellen mellem 50 pct. og virksomhedsskatteprocenten for det pågældende indkomstår.

Til § 12

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven har virkning fra og med indkomståret 1999, med undtagelse af forslagets § 5 (ændring af skattestyrelsesloven) og § 10 (aktieavancebeskatningsloven), der får virkning fra lovens ikrafttræden, og forslagets § 9, nr. 3-5, (ændring af dødsboskattelovens successionsregler), der finder anvendelse på boer vedrørende personer, der er afgået ved døden den 1. januar 1999 eller senere, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 1999 eller senere.

Skriftlig fremsættelse (2. juni 1998)

Skatteministeren (Ole Stavad):

Jeg skal hermed tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Nedsættelse af skattesatsen for selskaber og fonde samt virksomhedsskatteprocenten m.m.).

(Lovforslag nr. L 100).

I regeringsgrundlaget fra marts 1998 »Godt på vej - Danmark i det 21. århundrede« har regeringen fastslået, at princippet om lavere skatter og bredere skattebase skal videreføres for erhvervsbeskatningen. Som led i disse bestræbelser fremsættes denne erhvervsskattepakke.

Justeringerne på erhvervsskatteområdet skal opfylde følgende hovedmålsætninger:

Skattesatsen sænkes til et niveau, der forebygger, at skatteovervejelser kan blive udslagsgivende ved virksomhedernes lokaliseringsbeslutninger

Sikring af mere ensartede og gennemskuelige rammevilkår, der afspejler fremtidens erhvervsudvikling.

En udvidelse af skattebasen med henblik på at sikre finansiering af satsreduktionen.

Regeringen foreslår, at selskabsskattesatsen, fondsbeskatningssatsen og satsen i virksomhedsskatteordningen nedsættes i løbet af to år fra de gældende 34 pct. til 30 pct. i 1999 og 26 pct. i år 2000. Det betyder, at selskabsskattesatsen ikke vil afholde virksomheder fra at lægge produktion i Danmark. Der fastholdes en beskatning på 34 pct. for virksomheder beskæftiget med olie- og kulbrinteindvinding i Nordsøen.

Med en erhvervs- og selskabsskattesats på 26 pct. placerer Danmark sig i den lave ende i forhold til de øvrige EU-lande. Det er regeringens opfattelse, at der herved gives et værdifuldt signal om det danske klima for etablering af selskaber og virksomheder.

Sideløbende med disse ændringer er der i EU-regie gjort store fremskridt med at forhindre den egentlige selskabsskattekonkurrence, hvor enkelte lande har søgt at tiltrække virksomheder fra andre lande ved hjælp af specifikke og afgrænsede skattemæssige særordninger. EU-landene har således vedtaget en adfærdskodeks, som betyder, at nye særordninger, der ikke er almindeligt tilgængelige for alle selskaber, ikke længere kan etableres, og at eksisterende særordninger skal afvikles i de kommende år.

Med dette forslag sikres en generel, lav selskabs- og erhvervsbeskatning, som vil medvirke til, at Danmark bliver i stand til både at fastholde og tiltrække arbejdspladser.

Nedsættelsen finansieres ved en række initiativer, som samtidig vil sikre mere ensartede og gennemskuelige rammevilkår, der afspejler fremtidens erhvervsudvikling.

Således reduceres bygningsafskrivningssatserne på i dag 4 og 6 pct. til en enhedssats på 4 pct. med virkning fra 1999, medens satsen for saldoafskrivninger reduceres fra 30 til 25 pct. med virkning fra år 2000. Denne justering af afskrivningsreglerne vil skabe større neutralitet i forhold til virksomhedernes investeringsbeslutninger både generelt og på tværs af brancher med forskellig kapitalintensitet.

Den finansielle sektor vil få den fulde gavn af reduktionen af selskabsbeskatningen både direkte og gennem et højere afkast af aktiebeholdninger. Sektoren vil imidlertid bidrage forholdsvis lidt til finansieringen gennem justeringen af afskrivningsreglerne. For at modvirke denne særlige effekt, foreslås det at forhøje lønsumsafgiften for den finansielle sektor med virkning fra 1999.

Der foreslås endvidere en smidiggørelse af erhvervslivets afregningsregler vedrørende moms. Forslaget indebærer en afkortning af kredittiden for de store virksomheder med en årlig omsætning over 5 mill. kr med 39 dage over 4 år. Til gengæld foreslås det, at de helt små virksomheder med en årlig omsætning under 0,5 mill. kr. overgår fra kvartalsvis til halvårlig momsafregning. Samlet set vil antallet af indberetninger falde med netto ca. 40.000 årligt. Da de store virksomheder tæller væsentligt i den samlede afregning af moms, vil ændringen forbedre statens gennemsnitlige likviditet. Rentefordelen heraf medgår til finansieringen af justeringen af satsen for selskabsskat m.m. Tilsvarende gælder forslaget om justeringen af kredittid for pensionsinstitutternes afregning af arbejdsmarkedsbidrag.

Den resterende finansiering foreslås tilvejebragt ved at indføre en skat på 10 pct. på realrenteafgiftspligtiges aktieafkast. Kombinationen af lavere sats i selskabsbeskatningen og aktieskatten vil fastholde et nogenlunde uændret beskatningsniveau af investeringer i danske virksomheder. Ved skatten vil noget af den skattefordel, der ligger i den nuværende realrenteafgiftsfritagelse af aktier dog flyttes fra investorerne til virksomhederne.

Skatten på aktieafkast vil også omfatte investeringer i udenlandske aktier, der efter de gældende regler tilsvarende danske aktier er realrenteafgiftsfritaget. Det vil gøre investering i danske selskaber relativt mere attraktivt end investering i udenlandske selskaber, der ikke får en nedsættelse af selskabsskatten. Det vil være til gavn for dansk erhvervslivs muligheder for at få tilført risikovillig kapital.

Den samlede provenuvirkning af den foreslåede omlægning af erhvervsbeskatningen inkl. provenuet af aktieafkastskatten er et merprovenu på ca. 2,5 mia. kr. Omlægningen skønnes omtrent neutral for erhvervene under eet, men virkningen for de enkelte brancher vil være forskellig, når der ses bort fra aktieskatten.

I tilknytning til justeringen foreslås en række supplerende ændringer, herunder mere teknisk betonede forbedringer af visse regler, hvis provenumæssige virkninger er af begrænset omfang.

I forslaget om nedsættelse af skattesatsen foreslås en vis skærpelse af fondsbeskatningen ved at indføre en generel beskatning af gaver til fonde. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at fonde får gavn af nedsættelsen af fondsbeskatningen, men ikke deltager i finansieringen på samme måde som selskaber. Forslaget indebærer samtidig en væsentlig forenkling af fondsbeskatningen, idet alle afgrænsninger mellem forskellige typer fonde og fondsmidler i forbindelse med gaver fjernes.

Endvidere foreslås en skærpelse af successionsreglerne for at opnå en mere effektiv løbende afregning og inddrivelse af skatterne. Det foreslås, at juridiske personer fremover ikke kan arve med succession. Samtidig foreslås arten af aktiver, hvori der kan succederes, begrænset til aktiver, der udgør en erhvervsvirksomhed, samt til hovedaktionæraktier, der udgør mere end 15 pct. af aktiekapitalen. Ved succession i levende live kan der efter gældende regler succederes i hovedaktionæraktier, der udgør mere end 15 pct. af stemmeværdien. Denne regel foreslås ændret, således at der også her skal ske overdragelse af hovedaktionæraktier, der udgør mere end 15 pct. af aktiekapitalen. Ved ændringerne opnås, at det kun er fysiske personer, der kan succedere ved død ligesom i levende live. I levende live er det dog kun den nære familiekreds, der kan succedere. Endvidere opnås, at der gælder ens regler for aktivkredsen ved succession i levende live og ved død. Det foreslås desuden, at der - svarende til reglerne for succession i levende live - ikke kan arves med succession ved udlodning af aktier i finansielle selskaber i lavskattelande og aktier erhvervet for lånte midler.

Skattereglerne skal modvirke, at danske datterselskaber af udenlandske koncerner finansieres på vilkår, som ikke kunne være opnået på det fri marked med hensyn til forholdet mellem fremmedkapital og egenkapital. Det foreslås derfor at indføre generelle regler om tynd kapitalisering, der sikrer mod at udenlandske koncerner udhuler den skattepligtige indkomst i deres danske datterselskaber ved at datterselskabets kapitalbehov finansieres ved en uforholdsmæssig stor fremmedkapital stillet til rådighed af udenlandske koncernselskaber med rentefradrag til følge. I tilknytning hertil foreslås at sikre en udtrykkelig lovhjemmel for at interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skat tepligtige indkomst skal fastsætte priser og vilkår for deres transaktioner, der svarer til de priser og vilkår, uafhængige parter ville have fastsat (armslængde princippet). De foreslåede regler er et led i en dansk tilpasning til international skatteret på samme måde som de tidligere gennemførte regler om CFC-beskatning og om transfer pricing.

Endelig fremsættes forslag til ny afskrivningslov samt forslag til lov, der indeholder konsekvensændringer heraf og forslag til ændring af ejendomsavancebeskatningsloven. Ændringerne vedrørende ejendomsavancebeskatningsloven indeholder bl.a. forslag om, at reglen om ejertidsnedslag ved beskatning af fortjeneste ved afståelse af andre ejendomme end næringsejendomme afvikles over en 10 årig periode. I tilknytning hertil foreslås, at reglen om indeksering af anskaffelsessummen ved afståelse af landbrugsejendomme m.v., der kan anvendes i stedet for reglen om ejertidsnedslag, ophæves med virkning fra og med kalenderåret 1999. Samtidig foreslås det, at der for personer indføres en regel om et bundfradrag ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af blandet benyttede ejendomme.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslagene, skal jeg anbefale disse forslag til Folketingets hurtige og velvillige behandling

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering af de bestemmelser der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 17, stk. 1, affattes således:

»Indkomstskatten for de i § 1, stk.1, nr. 1 - 2 c og 3 a - 6, nævnte aktieselskaber og foreninger m.v. beregnes med den i 2. og 3. punktum anførte procent af den skattepligtige indkomst. For indkomståret 1999 udgør procenten 30, mens den for indkomståret 2000 og følgende indkomstår udgør 26. Indkomstskatten for afsluttende indkomstår, jf. §§ 5-5C og § 7, beregnes dog med 34 pct., når den afsluttende periode udgør indkomståret 1999, og med 30 pct., når den afsluttende periode udgør indkomståret 2000.«.

§ 17. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, og 3 a-6, nævnte aktieselskaber og foreninger m.v. udgør 34 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2 - 6. - - -

2. § 21 affattes således:

» § 21. Indkomstskatten for de i § 2, stk.1, litra a, b og f, nævnte udenlandske selskaber og foreninger udgør den i § 17, stk. 1, 2. pkt., nævnte procent af den skattepligtige indkomst.«.

§ 21. Indkomstskatten for de i § 2, stk. 1, litra a), b) og f), nævnte udenlandske selskaber og foreninger udgør 34 pct. af den skattepligtige indkomst.

§ 2

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 26. oktober 1997, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, udgår: »og 3«.

2. § 3, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 3. Den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde og foreninger opgøres efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3 samt §§ 4-6.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Gaver til fonde omfattet af § 1, nr. 1 og 4, skal kun medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis gaven skal anvendes til uddeling eller det i vedtægten er bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere fastsat tidsrum skal anvendes til uddeling. Gaver til fonde, i hvis vedtægter der tillægges medlemmer af bestemte familier fortrinsret til uddelinger fra fonden eller fortrinsret til at indtage bestemte stillinger m.v., jf. § 7 i lov om fonde og § 8 i lov om erhvervsdrivende fonde, medregnes ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst, såfremt der er tale om en gave, hvorved en fonds grundkapital udvides. Af gaver, som ydes til stiftelse af fonde som nævnt i 2. pkt., svares en afgift på 20 pct., jf. dog 1. pkt.

Stk. 4. - - -

3. I § 3 A, stk. 1, 1. pkt. , ændres »20« til: » 26«.

§ 3 A. Såfremt en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1, dødsboskattelovens § 1, stk. 2, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 indskyder midler i en udenlandsk fond eller trust, som er stiftet eller oprettet i et land, hvor fonde eller truster beskattes væsentligt lavere end efter danske regler, svarer indskyderen en afgift på 20 pct. af indskuddet. Dette gælder dog kun den del af de årlige indskud, der overstiger 10.000 kr.

Stk. 2 - 6. - - -

4. § 4, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

§ 4. - - -

Stk. 2. Stk. 1 finder desuden anvendelse, såfremt uddeling sker til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, når modtager af uddelingerne er skattepligtig heraf i henhold til kildeskattelovens §§ 1 eller 2, eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 eller 3, selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 eller i henhold til § 1, nr. 1, 2 eller 4, i denne lov. 1. pkt. finder anvendelse, selv om der er tale om gaver til en anden fond, som ikke medregnes til denne fonds skattepligtige indkomst, jf. § 3, stk. 3, medmindre der er tale om gensidige gaver mellem fondene.

Stk. 2- 8. - - -

5. § 11, stk. 1, affattes således:

»Indkomstskatten udgør den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, 2. pkt., nævnte procent af den skattepligtige indkomst.«.

§ 11. Indkomstskatten udgør 34 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. - - -

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 25. januar 1997, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 976 af 17. december 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 10, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Overskud efter stk. 1, der ikke overføres til den skattepligtige med virkning for indkomståret, beskattes foreløbigt i indkomståret med en virksomhedsskat, som for indkomståret 1998 udgør 34 pct. For indkomståret 1999 udgør virksomhedsskatten 30 pct. For indkomståret 2000 og følgende indkomstår udgør virksomhedsskatten 26 pct. Overskud med fradrag af virksomhedsskat indgår på virksomhedens konto for opsparet overskud.«.

2. I § 10 indsættes som stk. 4 :

»Stk. 4. Ved overførsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet overskud efter reglerne i stk. 3 anses tidligst opsparet overskud som overført først.«.

§ 10. Virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast efter § 7, der overføres til den skattepligtige, skal medregnes i den skattepligtiges personlige indkomst i det indkomstår, hvor overskuddet overføres til den skattepligtige. Overskud kan overføres til den skattepligtige med virkning for indkomståret, hvis det er overført inden udløb af fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret.

Stk. 2. Overskud efter stk. 1, der ikke overføres til den skattepligtige med virkning for indkomståret, beskattes foreløbigt i indkomståret med en virksomhedsskat på 34 pct. Overskud med fradrag af virksomhedsskat indgår på virksomhedens konto for opsparet overskud.

Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomhedens konto for opsparet overskud, medregnes med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den skattepligtiges personlige indkomst. Ved skatteberegningen for det indkomstår, hvor beløb overføres fra konto for opsparet overskud, fradrages den hertil svarende virksomhedsskat i den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v. Virksomhedsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v., udbetales kontant.

3. I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres »66 pct. af underskuddet.« til: »underskuddet med fradrag af den virksomhedsskat, der er tillagt efter 1. pkt.«.

§ 13. Underskud i virksomhedsordningen modregnes i eventuelt opsparet overskud, der med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten. Indestående på konto for opsparet overskud reduceres med et beløb svarende til 66 pct. af underskuddet. Den hertil svarende virksomhedsskat fradrages i den skattepligtiges slutskat m.v. eller udbetales kontant efter reglerne i § 10, stk. 3.

Stk. 2. - - -

4. § 22 b, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Af henlæggelsen skal den skattepligtige betale en konjunkturudligningsskat med den sats, som er nævnt i § 10, stk. 2.«.

5. I § 22 b, stk. 3, ændres »66 pct. af henlæggelsen« til: »det henlagte beløb efter fradrag af den betalte konjunkturudligningsskat«.

§ 22 b. - - -

Stk. 2. Den skattepligtige skal betale en konjunkturudligningsskat på 34 pct. af henlæggelsen. §§ 21 og 22 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at 66 pct. af henlæggelsen indsættes på en bunden konto her i landet i et pengeinstitut, som Finanstilsynet har meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et land, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v. § 6 a, stk. 1-4. Beløbet skal indsættes på kontoen efter henlæggelsesårets udløb, men inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for henlæggelsesåret. Kontoen skal betegnes konjunkturudligningskonto og bære påtegning om den skattepligtiges navn, adresse, personnummer samt virksomhedens regnskabsår og henlæggelsesåret. Kontoen skal være en kontantforrentet indlånskonto og kan ikke være en gevinstopsparingskonto.

Stk. 4 - 10 . - - -

§ 4

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6. oktober 1995, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1106 af 27. december 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 16 b, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. :

»Dette gælder uanset, at virksomhedsskatteprocenten er lavere end udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter.«.

§ 16 b. - - -

Stk. 4. Staten afregner som led i afregningen efter §§ 15, 16 og 16 a over for kommunen en andel af virksomhedsskatten efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, der beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af den del af virksomhedernes overskud, hvoraf der skal betales virksomhedsskat. Ved afregningen af slutskatten skal kommunen betale staten et beløb, der beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af beregningsgrundlaget for den virksomhedsskat, der efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, og § 13, stk. 1, fradrages i de skattepligtige slutskatter. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på konjunkturudligningsskat efter virksomhedsskattelovens § 22 b.

Stk. 5. - - -

§ 5

I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 19. marts 1998, foretages følgende ændring:

1. § 33C, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»For andre skattepligtige udgør tilskuddet 34 pct. af udgifter, der er betalt inden udgangen af kalenderåret 1999, og derefter 26 pct. af de tilskudsberettigede udgifter.«.

§ 33 C. For skattepligtige personer og dødsboer udgør tilskuddet 38 pct. af de tilskudsberettigede udgifter. For andre skattepligtige udgør tilskuddet 34 pct.

Stk. 2. - - -

§ 6

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. (realrenteafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, som ændret senest ved lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 6, stk. 3, ændres »overstiger 34 pct.« til: »overstiger den sats for indkomstskatten, der er nævnt i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, 2. pkt.,».

§ 6. - - -

Stk. 3. I år, hvor afgiftssatsen efter § 10 overstiger 34 pct., kan den skattepligtige indkomst ved beregningen efter stk. 1 og 2 ikke indgå med et større beløb end gennemsnittet af de skattepligtige indkomster i de forudgående tre indkomstår.

Stk. 4. - - -

§ 7

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 29. september 1993, som ændret bl.a. ved § 11 i lov nr. 313 af 17. maj 1995 og senest ved § 21 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 4 indsættes:

» § 4 A. Skattepligtig indkomst som opgjort efter § 4 forhøjes for indkomståret 1999 med 4/30 og for indkomståret 2000 og efterfølgende indkomstår med 8/26 inden skatteberegningen foretages.

Stk. 2. Fradrag af eventuelle tidligere års underskud, jf. § 11, skal ske inden forhøjelsen efter stk. 1.«.

§ 4. Den skattepligtige ansættes særskilt til skat af følgende indtægter:

1) indtægt ved førstegangssalg af indvundne kulbrinter;

2) indtægt fastsat som en andel af de indvundne kulbrinter eller værdien heraf;

3) fortjeneste eller tab ved direkte eller indirekte afståelse af bevilling, tilladelse eller rettighed til forundersøgelse, efterforskning eller indvinding af kulbrinter;

4) fortjeneste eller tab som omhandlet i afskrivningslovens § 6 og § 13, jf. § 6, for så vidt angår aktiver, der er omfattet af reglerne i § 7, stk. 3, og § 8;

5) fortjeneste som omhandlet i afskrivningslovens § 29 og § 29 S, i det omfang aktiverne er anvendt i forbindelse med indvinding af kulbrinter.

Stk. 2. Salgsværdien af kulbrinter, der udtages af den skattepligtige til forarbejdning eller eget brug, medregnes ved indkomstopgørelsen.

Stk. 3. Fortjeneste eller tab efter stk. 1, nr. 3, opgøres som forskellen mellem det ved afståelsen opnåede vederlag og anskaffelsesomkostningerne med fradrag af afskrivninger, der er foretaget efter § 9.

Stk. 4. Den særskilte indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af bestemmelserne i §§ 5-11. For foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1, opgøres den særskilte indkomst efter de for indregistrerede aktieselskaber, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, gældende regler med de ændringer, der følger af bestemmelserne i §§ 5-11. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan kun fratrækkes udgifter i det omfang, de vedrører indtægter som nævnt i stk. 1 og 2. Der indrømmes ikke fradrag for salgsprovisioner, rabatter eller lignende ved overdragelse af kulbrinter mellem foretagender, der må anses for indbyrdes afhængige.

Stk. 5. Skat, der betales af indkomst som nævnt i stk. 1 og 2, tilfalder staten.

Stk. 6. Den særskilte ansættelse foretages første gang for det indkomstår, hvori forundersøgelsen og efterforskningen påbegyndes.

2. I § 21, stk. 1, 1. pkt., og § 21, stk. 3, 1. pkt. ændres »34 pct.« til: »den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, 2. pkt., nævnte procent«.

§ 21. Personer, der ikke er omfattet af reglerne i kildeskattelovens §§ 1 eller 2 om skattepligt, og som oppebærer indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, der er omfattet af denne lov, bortset fra indtægt som nævnt i § 4, svarer alene indkomstskat til staten med 34 pct. af den skattepligtige indkomst. Den beregnede skat nedsættes med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i personskattelovens § 10, stk. 1 og 2, ved anvendelse af ovennævnte procentsats.

Stk. 2. Personer, som ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1, og som arbejder for en arbejdsgiver uden hjemting her i landet, svarer en endelig skat til staten med 30 pct. af indtægt, der er omfattet af denne lov, bortset fra indtægt som nævnt i § 4 og andre former for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Ved skatteberegningen indrømmes ikke fradrag.

Stk. 3. Personer, der oppebærer indtægt som nævnt i § 4, stk. 1 og 2, svarer ud over kulbrinteskat alene indkomstskat til staten med 34 pct. af sådan indkomst. Indkomstskatten beregnes særskilt af indkomst, der er omfattet af § 4, stk. 1 og 2.

Stk. 4 - 6. - - -

§ 8

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændring:

1. § 8 b affattes således:

» § 8 b. Af CFC- indkomst svares skat med den sats, der er nævnt i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, 2.pkt.«.

§ 8 b. Af CFC- indkomst svares skat med 34 pct.

§ 9

I lov nr. 1221 af 27. december 1996 om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), som ændret ved § 6 i lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 10, stk. 1, 3. pkt., og § 24, stk. 1, 3. pkt., affattes således:

»Fradraget foretages først i tidligst opsparet overskud.«.

§ 10. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i mellemperioden medregnes afdødes indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat. Fradraget foretages først i overskud opsparet i indkomstårene 1987-1990, dernæst i overskud opsparet i indkomståret 1991 og sidst i overskud opsparet i indkomståret 1992 og senere indkomstår.

Stk. 2 - 5. - - -

§ 24. Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten medregnes afdødes indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat. Fradraget foretages først i overskud opsparet i indkomstårene 1987-1990, dernæst i overskud opsparet i indkomståret 1991 og sidst i overskud opsparet i indkomståret 1992 og senere indkomstår.

Stk. 2 - 5. - - -

2. I § 11, stk. 1, og § 25, stk. 1 , indsættes som 3. pkt.:

»Fradraget foretages først i tidligste henlæggelser til konjunkturudligning.«.

§ 11. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i mellemperioden medregnes afdødes indestående på konjunkturudlingskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat og med fradrag af et grundbekøb på 83.300 kr. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat.

Stk. 2 - 5. - - -

§ 25. Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten medregnes afdødes indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat.

Stk. 2 - 5. - - -

3. § 29 affattes således:

»§ 29. Gevinst ved udlodning af aktiver medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, jf. dog stk. 5. Dette gælder dog ikke gevinst ved udlodning af en erhvervsvirksomhed eller en andel heraf. For fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven og for aktier gælder stk. 2-4, jf. dog stk. 5.

Stk. 2. Gevinst ved udlodning af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, jf. § 27, stk. 1, idet § 27, stk. 3, dog finder anvendelse. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis mere end halvdelen af ejendommen blev anvendt i afdødes eller en efterlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7, anses ikke i denne forbindelse for erhvervsvirksomhed.

Stk. 3. Gevinst ved udlodning af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 d, 2 e eller 4 medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, medmindre overdrageren hører til den i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, nævnte kreds af personer og dødsboer, og den enkelte udlodning til den enkelte modtager af aktier mindst udgør 15 pct. af aktiekapitalen. De første 83.300 kr. af den enkelte udlodning til den enkelte modtager af børsnoterede aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 eller 4 beskattes dog som et salg. Indgår der i en udlodning aktier, som er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de aktier, der er erhvervet først for fortrinsvis at indgå i den del af udlodningen, der beskattes efter 2. pkt. Beløbsgrænsen i 2. pkt., der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 4. Gevinst ved udlodning af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a og 2 c medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten.

Stk. 5. Stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., samt stk. 4 finder ikke anvendelse ved udlodning til en efterlevende ægtefælle.«.

§ 29. Gevinst ved udlodning af en ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, jf. § 27, stk. 1, idet § 27, stk. 3, dog finder anvendelse. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis ejendommen helt eller delvis blev anvendt i afdødes eller en efterlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7, anses ikke i denne forbindelse for erhvervsvirksomhed.

Stk. 2. Gevinst ved udlodning af børsnoterede aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 eller § 4 medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten i det omfang fortjenesten vedrører den del af udlodningen til den enkelte modtager, der ikke overstiger en kursværdi på 83.300 kr. Indgår der i en udlodning aktier med anskaffelsessummer, der vedrører forskellige tidspunkter, anses de aktier, der har ældst anskaffelsessum, for fortrinsvis at indgå i den del af udlodningen, der beskattes efter 1. pkt.

Stk. 3. Beløbsgrænsen i stk. 2, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

4. I § 36, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »modtageren« : », såfremt denne er en fysisk person,».

§ 36. Konstateres der ved udlodning af aktiver fra et bo, der ikke er fritaget for beskatning efter § 6, en gevinst, indtræder modtageren i boets skattemæssige stilling (succederer), medmindre andet følger af §§ 37-38. Indtræden i boets skattemæssige stilling (succession) kan dog ikke ske i det omfang, gevinsten skal beskattes i boet efter § 28, stk. 3, eller § 29.

- - -

5. § 36, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 36. - - -

Stk. 3. Ved afståelse af aktier, der er erhvervet ved udlodning med succession, skal en modtager, der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, eller 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven, uanset aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, 1. pkt., opgøre gevinst eller tab efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4.

Stk. 4 og 5. - - -

§ 10

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 30. oktober 1997, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 277 af 13. maj 1998 foretages følgende ændring:

1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »de overdragne aktier udgør mindst« til: »den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst«.

§ 11. Ved overdragelse i levende live af hovedaktionæraktier, jf. stk. 2-4, kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 5-7, når de overdragne aktier mindst udgør 15 pct. af stemmeværdien, og overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn. For aktier omfattet af § 2 b, stk. 2-4, eller § 3 gælder reglerne uanset aktiebesiddelsens størrelse. Stk. 5-7 kan ikke anvendes på aktier omfattet af §§ 2 a og 2 c. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Hvis der indgår børsnoterede aktier i overdragelsen, gælder stk. 5-7 ikke for den dels vedkommende, der ikke overstiger en kursværdi på 83.300 kr. reguleret efter personskattelovens § 20. Hvis anskaffelsessummerne for de i 5. pkt. nævnte aktier vedrører forskellige tidspunkter, anses de aktier, der har ældst anskaffelsessum, for fortrinsvis at indgå i den del af overdragelsen, der efter 5. pkt. ikke omfattes af stk. 5-7.

Stk. 2 - 7. - - -

§ 11

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 642 af 2. august 1997, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændring:

1. § 13 a, stk. 4 og 5, affattes således:

» Stk. 4. I det omfang konto for opsparet overskud overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 2, beregnes der af indestående med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat en passivpost. Der beregnes dog ikke passivpost for overskud opsparet i indkomstårene 1987-90. Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1992-98, 15 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1999 og 18 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2000 og senere indkomstår.

Stk. 5. I det omfang konjunkturudliningskonto overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 3, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende konjunkturudliningsskat en passivpost på 12 pct. for indkomstårene 1993-98, på 15 pct. for indkomståret 1999 og på 18 pct. for indkomståret 2000 og senere indkomstår.«.

§ 13 a. - - -

Stk. 4. I det omfang konto for opsparet overskud overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 2, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat en passivpost. Der beregnes dog ikke passivpost for overskud opsparet i indkomstårene 1987-90. I øvrigt udgør passivposten følgende andel af beregningsgrundlaget: For overskud opsparet i indkomståret 1991 udgør passivposten 9 pct., og for overskud opsparet i indkomståret 1992 og senere indkomstår udgør passivposten 12 pct.

Stk. 5. I det omfang konjunkturudligningskonto overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 3, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct.

Stk. 6. - - -

Efter 2. behandling den 24. juni 1998

§ 1

I lov nr. 1221 af 27. december 1996 om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), som ændret ved § 6 i lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 29 affattes således:

»§ 29. Gevinst ved udlodning af aktiver medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, jf. dog stk. 6. Dette gælder dog ikke gevinst ved udlodning af en erhvervsvirksomhed eller en andel heraf. For fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven og for aktier gælder stk. 2-5, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Gevinst ved udlodning af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, jf. § 27, stk. 1, idet § 27, stk. 3, dog finder anvendelse. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis mere end halvdelen af ejendommen blev anvendt i afdødes eller en efterlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7, anses ikke i denne forbindelse for erhvervsvirksomhed.

Stk. 3. Gevinst ved udlodning af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2d, 2e eller 4 medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, medmindre der er tale om udlodning af aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i væsentligt omfang består i at besidde værdipapirer eller at udleje fast ejendom. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis selskabet m.v. udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7, anses ikke i denne forbindelse for virksomhed ved udlejning af fast ejendom. Uanset 1.-3. pkt. skal gevinst ved udlodning af de i 1. pkt. nævnte aktier m.v. medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, hvis udlodningen til den enkelte modtager udgør mindre end 1 pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab m.v., jf. i øvrigt stk. 4 og 5. Ved afgørelsen af, om virksomheden i væsentligt omfang består i at besidde værdipapirer eller at udleje fast ejendom, inddrages også virksomhed i datterselskaber, hvori selskabet m.v. direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.

Stk. 4. Gevinst ved udlodning af børsnoterede aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 eller 4 medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, i det omfang gevinsten vedrører den del af den enkelte udlodning til den enkelte modtager, der ikke overstiger en kursværdi på 83.300 kr. Indgår der i en udlodning aktier, som er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de aktier, der er erhvervet først, for fortrinsvis at indgå i den del af udlodningen, der beskattes efter 1. pkt. Beløbsgrænsen i 1. pkt., der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 5. Gevinst ved udlodning af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a og 2 c medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten.

Stk. 6. Stk. 1, 3 og 5 finder ikke anvendelse ved udlodning til en efterlevende ægtefælle.«

2. I § 36, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »modtageren«: », såfremt denne er en fysisk person,».

3. § 36, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 30. oktober 1997, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »de overdragne aktier mindst udgør 15 pct. af stemmeværdien« til: »den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien«.

2. I § 4, stk. 6, 1. pkt., udgår », jf. dog dødsboskattelovens § 36, stk. 3«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 1-3, og § 2, nr. 2, finder anvendelse på boer vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. januar 1999 eller senere, på beskatningen af efterlevende ægtefæller og modtagere af udlodning efter personer, der afgår ved døden den 1. januar 1999 eller senere, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 1999 eller senere.

Versioner

1. 1998-06-30