Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199722K00104@1998-06-02/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 25. juni 1997, som ændret ved lov nr. 889 af 3. december 1997 og § 23 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 5, stk. 2, ændres »5,08 pct.« til: »8,63 pct.«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Loven har virkning for opgørelsesperioder, der påbegyndes fra og med den 1. januar 1999. Afgiftssatsen på 8,63 pct. i § 5, stk. 2, i lov om afgift af lønsum m.v., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1, har først virkning for opgørelsesperioder, der påbegyndes fra og med den 1. januar 2000. For opgørelsesperioder, der påbegyndes i kalenderåret 1999, er afgiftssatsen i § 5, stk. 2, i lov om afgift af lønsum m.v. 6,65 pct. i stedet for 8,63 pct.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med regeringens samtidigt hermed fremsatte lovforslag om justeringer i erhvervsbeskatningen.

Det foreslås, at der med virkning fra den 1. januar 1999 sker en forhøjelse af lønsumsafgiften for virksomheder inden for den finansielle sektor. Den finansielle sektor omfatter efter loven virksomheder med aktiviteter vedrørende forsikring, ind- og udlån, kreditformidling, pensionsopsparing, investeringsforvaltning, betalingsformidling samt handel med værdipapirer eller valuta.

Efter lov nr. 423 af 14. juni 1995 forhøjes lønsumsafgiften gradvis til og med år 2000 for at neutralisere en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidrag og ATP-betaling for de lønsumsafgiftsregistrerede virksomheder. Virksomheder inden for den finansielle sektor betaler afgift af virksomhedens lønsum med tillæg af 90 pct. af lønsummen. Afgiften udgør fra kalenderåret 2000 5,08 pct. af den del af afgiftsgrundlaget, der udgøres af lønsummen, og 4,50 pct. af tillægget på de 90 pct. af lønsummen. I kalenderåret 1998 er afgiften 4,82 pct. og i kalenderåret 1999 4,87 pct. i stedet for 5,08 pct. af den del af afgiftsgrundlaget, der udgøres af lønsummen. Den samlede lønsumsafgift i årene 1998, 1999 og 2000 er således henholdsvis 8,87 pct., 8,92 pct. og 9,13 pct. af lønsummen.

Det foreslås, at den samlede afgift af lønsummen for virksomheder inden for den finansielle sektor forhøjes med 3,55 pct. af lønsummen for at neutralisere virkningen af den samtidigt foreslåede nedsættelse af selskabsskatten fra 34 pct. til 26 pct. Da selskabsskatten foreslås nedsat to gange fra 34 pct. til 30 pct. i 1999 og fra 30 pct. til 26 pct. fra år 2000, foreslås lønsumsafgiften forhøjet med 1,78 pct. af lønsummen for 1999 og med yderligere 1,77 pct. af lønsummen fra og med år 2000. Det indebærer, at afgiften af den del af afgiftsgrundlaget, der udgøres af lønsummen, forhøjes fra 4,87 pct. til 6,65 pct. for kalenderåret 1999 og fra 5,08 pct. til 8,63 pct. for kalenderåret 2000 og fremefter. Afgiften af den anden del af afgiftsgrundlaget, der udgøres af tillægget, foreslås ikke ændret. Den samlede afgift af lønsummen for kalenderåret 1999 vil derfor efter forslaget udgøre 10,70 pct. og for kalenderåret 2000 og fremefter 12,68 pct.

Provenumæssige og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det foreslås, at lønsumsafgiften for den finansielle sektor forhøjes med 1,78 pct. af lønsummen i 1999 og yderligere med 1,77 pct. i år 2000 samlet med 3,55 pct.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den samtidigt foreslåede nedsættelse af selskabsskatten fra 34 pct. til 30 pct. i år 1999 og videre til 26 pct. i år 2000.

Værdien af den foreslåede selskabsskattenedsættelse med 8 pct. kan med usikkerhed skønnes at være på ca 825 mill. kr årligt for den finansielle sektor, når man ser på et normalt år uden ekstraordinære kursstigninger eller -fald.

Ved dette forslag vil sektoren blive belastet med ca 825 mill. kr årligt før skat, dog alene godt 400 mill. kr i 1999.

Lønsumsafgiften er fradragsberettiget. I det omfang lønsumsafgiften ikke overvæltes i højere priser for de finansielle ydelser vil nettovirkningen af forslaget efter skat være på godt 600 mill. kr.

I det omfang lønsumsafgiften overvæltes i højere priser på de finansielle ydelser i form af højere rentemarginal vil nettoprovenuvirkningen også blive på ca 600 mill. kr., da der er fradragsret for renteudgifter herunder rentemarginalen.

Nettovirkningen for den finansielle sektor af lavere selskabsskat og højere lønsumsafgift er således på ca 200 mill. kr. årligt, dog alene ca 100 mill. kr i 1999.

For finansår 1999 vil provenuvirkningen på lønsumsafgiftskontoen være en provenugevinst på ca 300 mill. kr. For finansår 2000 vil provenuvirkningen på lønsumsafgiftskontoen være på ca 725 mill. kr, mens virkningen i årene derefter vil være på 825 mill. kr. Provenugevinsten i de første finansår er mindre end helårseffekten, da lønsumsafgiften angives med en forsinkelse på ca 3 måneder.

Erhvervsbelastningen efter skat er på ca 300 mill. kr i 1999 og ca 600 mill. kr i årene derefter.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

Administrative konsekvenser for det offentlige og for erhvervslivet

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter på 3 mill. kr. til edb og information. Derudover skønnes forslaget ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.

Forslaget, der alene indebærer en afgiftsforhøjelse, har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ved den foreslåede ændring hæves lønsumsafgiften for virksomheder inden for den finansielle sektor fra 5,08 pct. til 8,63 pct. af den del af afgiftsgrundlaget, der udgøres af virksomhedens lønsum. Den øvrige del af afgiftsgrundlaget, der udgøres af et tillæg på 90 pct. af virksomhedens lønsum, foreslåes ikke ændret, jf. i øvrigt de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1999, men således, at afgiften for 1999 kun forhøjes med 1,78 procentpoint, mens resten af afgiftsforhøjelsen på yderligere 1,77 procentpoint sker fra og med år 2000. Det betyder, at afgiftssatsen i 1999 udgør 6,65 pct. i stedet for 4,87 pct. af den del af afgiftsgrundlaget, der udgøres af virksomhedens lønsum.

Skriftlig fremsættelse (2. juni 1998)

Skatteministeren (Ole Stavad):

Jeg skal hermed tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. (Neutralisering af nedsættelsen af selskabsskatten for virksomheder inden for den finansielle sektor).

(Lovforslag nr. L 104).

I regeringsgrundlaget fra marts 1998 »Godt på vej - Danmark i det 21. århundrede« har regeringen fastslået, at princippet om lavere skatter og bredere skattebase skal videreføres for erhvervsbeskatningen. Som led i disse bestræbelser fremsættes denne erhvervsskattepakke.

Justeringerne på erhvervsskatteområdet skal opfylde følgende hovedmålsætninger:

Skattesatsen sænkes til et niveau, der forebygger, at skatteovervejelser kan blive udslagsgivende ved virksomhedernes lokaliseringsbeslutninger

Sikring af mere ensartede og gennemskuelige rammevilkår, der afspejler fremtidens erhvervsudvikling.

En udvidelse af skattebasen med henblik på at sikre finansiering af satsreduktionen.

Regeringen foreslår, at selskabsskattesatsen, fondsbeskatningssatsen og satsen i virksomhedsskatteordningen nedsættes i løbet af to år fra de gældende 34 pct. til 30 pct. i 1999 og 26 pct. i år 2000. Det betyder, at selskabsskattesatsen ikke vil afholde virksomheder fra at lægge produktion i Danmark. Der fastholdes en beskatning på 34 pct. for virksomheder beskæftiget med olie- og kulbrinteindvinding i Nordsøen.

Med en erhvervs- og selskabsskattesats på 26 pct. placerer Danmark sig i den lave ende i forhold til de øvrige EU-lande. Det er regeringens opfattelse, at der herved gives et værdifuldt signal om det danske klima for etablering af selskaber og virksomheder.

Sideløbende med disse ændringer er der i EU-regie gjort store fremskridt med at forhindre den egentlige selskabsskattekonkurrence, hvor enkelte lande har søgt at tiltrække virksomheder fra andre lande ved hjælp af specifikke og afgrænsede skattemæssige særordninger. EU-landene har således vedtaget en adfærdskodeks, som betyder, at nye særordninger, der ikke er almindeligt tilgængelige for alle selskaber, ikke længere kan etableres, og at eksisterende særordninger skal afvikles i de kommende år.

Med dette forslag sikres en generel, lav selskabs- og erhvervsbeskatning, som vil medvirke til, at Danmark bliver i stand til både at fastholde og tiltrække arbejdspladser.

Nedsættelsen finansieres ved en række initiativer, som samtidig vil sikre mere ensartede og gennemskuelige rammevilkår, der afspejler fremtidens erhvervsudvikling.

Således reduceres bygningsafskrivningssatserne på i dag 4 og 6 pct. til en enhedssats på 4 pct. med virkning fra 1999, medens satsen for saldoafskrivninger reduceres fra 30 til 25 pct. med virkning fra år 2000. Denne justering af afskrivningsreglerne vil skabe større neutralitet i forhold til virksomhedernes investeringsbeslutninger både generelt og på tværs af brancher med forskellig kapitalintensitet.

Den finansielle sektor vil få den fulde gavn af reduktionen af selskabsbeskatningen både direkte og gennem et højere afkast af aktiebeholdninger. Sektoren vil imidlertid bidrage forholdsvis lidt til finansieringen gennem justeringen af afskrivningsreglerne. For at modvirke denne særlige effekt, foreslås det at forhøje lønsumsafgiften for den finansielle sektor med virkning fra 1999.

Der foreslås endvidere en smidiggørelse af erhvervslivets afregningsregler vedrørende moms. Forslaget indebærer en afkortning af kredittiden for de store virksomheder med en årlig omsætning over 5 mill. kr med 39 dage over 4 år. Til gengæld foreslås det, at de helt små virksomheder med en årlig omsætning under 0,5 mill. kr. overgår fra kvartalsvis til halvårlig momsafregning. Samlet set vil antallet af indberetninger falde med netto ca. 40.000 årligt. Da de store virksomheder tæller væsentligt i den samlede afregning af moms, vil ændringen forbedre statens gennemsnitlige likviditet. Rentefordelen heraf medgår til finansieringen af justeringen af satsen for selskabsskat m.m. Tilsvarende gælder forslaget om justeringen af kredittid for pensionsinstitutternes afregning af arbejdsmarkedsbidrag.

Den resterende finansiering foreslås tilvejebragt ved at indføre en skat på 10 pct. på realrenteafgiftspligtiges aktieafkast. Kombinationen af lavere sats i selskabsbeskatningen og aktieskatten vil fastholde et nogenlunde uændret beskatningsniveau af investeringer i danske virksomheder. Ved skatten vil noget af den skattefordel, der ligger i den nuværende realrenteafgiftsfritagelse af aktier dog flyttes fra investorerne til virksomhederne.

Skatten på aktieafkast vil også omfatte investeringer i udenlandske aktier, der efter de gældende regler tilsvarende danske aktier er realrenteafgiftsfritaget. Det vil gøre investering i danske selskaber relativt mere attraktivt end investering i udenlandske selskaber, der ikke får en nedsættelse af selskabsskatten. Det vil være til gavn for dansk erhvervslivs muligheder for at få tilført risikovillig kapital.

Den samlede provenuvirkning af den foreslåede omlægning af erhvervsbeskatningen inkl. provenuet af aktieafkastskatten er et merprovenu på ca. 2,5 mia. kr. Omlægningen skønnes omtrent neutral for erhvervene under eet, men virkningen for de enkelte brancher vil være forskellig, når der ses bort fra aktieskatten.

I tilknytning til justeringen foreslås en række supplerende ændringer, herunder mere teknisk betonede forbedringer af visse regler, hvis provenumæssige virkninger er af begrænset omfang.

I forslaget om nedsættelse af skattesatsen foreslås en vis skærpelse af fondsbeskatningen ved at indføre en generel beskatning af gaver til fonde. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at fonde får gavn af nedsættelsen af fondsbeskatningen, men ikke deltager i finansieringen på samme måde som selskaber. Forslaget indebærer samtidig en væsentlig forenkling af fondsbeskatningen, idet alle afgrænsninger mellem forskellige typer fonde og fondsmidler i forbindelse med gaver fjernes.

Endvidere foreslås en skærpelse af successionsreglerne for at opnå en mere effektiv løbende afregning og inddrivelse af skatterne. Det foreslås, at juridiske personer fremover ikke kan arve med succession. Samtidig foreslås arten af aktiver, hvori der kan succederes, begrænset til aktiver, der udgør en erhvervsvirksomhed, samt til hovedaktionæraktier, der udgør mere end 15 pct. af aktiekapitalen. Ved succession i levende live kan der efter gældende regler succederes i hovedaktionæraktier, der udgør mere end 15 pct. af stemmeværdien. Denne regel foreslås ændret, således at der også her skal ske overdragelse af hovedaktionæraktier, der udgør mere end 15 pct. af aktiekapitalen. Ved ændringerne opnås, at det kun er fysiske personer, der kan succedere ved død ligesom i levende live. I levende live er det dog kun den nære familiekreds, der kan succedere. Endvidere opnås, at der gælder ens regler for aktivkredsen ved succession i levende live og ved død. Det foreslås desuden, at der - svarende til reglerne for succession i levende live - ikke kan arves med succession ved udlodning af aktier i finansielle selskaber i lavskattelande og aktier erhvervet for lånte midler.

Skattereglerne skal modvirke, at danske datterselskaber af udenlandske koncerner finansieres på vilkår, som ikke kunne være opnået på det fri marked med hensyn til forholdet mellem fremmedkapital og egenkapital. Det foreslås derfor at indføre generelle regler om tynd kapitalisering, der sikrer mod at udenlandske koncerner udhuler den skattepligtige indkomst i deres danske datterselskaber ved at datterselskabets kapitalbehov finansieres ved en uforholdsmæssig stor fremmedkapital stillet til rådighed af udenlandske koncernselskaber med rentefradrag til følge. I tilknytning hertil foreslås at sikre en udtrykkelig lovhjemmel for at interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skat tepligtige indkomst skal fastsætte priser og vilkår for deres transaktioner, der svarer til de priser og vilkår, uafhængige parter ville have fastsat (armslængde princippet). De foreslåede regler er et led i en dansk tilpasning til international skatteret på samme måde som de tidligere gennemførte regler om CFC-beskatning og om transfer pricing.

Endelig fremsættes forslag til ny afskrivningslov samt forslag til lov, der indeholder konsekvensændringer heraf og forslag til ændring af ejendomsavancebeskatningsloven. Ændringerne vedrørende ejendomsavancebeskatningsloven indeholder bl.a. forslag om, at reglen om ejertidsnedslag ved beskatning af fortjeneste ved afståelse af andre ejendomme end næringsejendomme afvikles over en 10 årig periode. I tilknytning hertil foreslås, at reglen om indeksering af anskaffelsessummen ved afståelse af landbrugsejendomme m.v., der kan anvendes i stedet for reglen om ejertidsnedslag, ophæves med virkning fra og med kalenderåret 1999. Samtidig foreslås det, at der for personer indføres en regel om et bundfradrag ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af blandet benyttede ejendomme.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslagene, skal jeg anbefale disse forslag til Folketingets hurtige og velvillige behandling

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering af de bestemmelser, der berøres af forslaget

§ 1

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 25. juni 1997, som ændret ved lov nr. 889 af 3. december 1997 og § 23 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 5, stk. 2, ændres »5,08 pct.« til: »8,63 pct.«.

§ 5. - - -

Stk. 2. For virksomheder omfattet af § 4, stk. 2, nr. 1, er afgiften 5,08 pct. af den del af afgiftsgrundlaget, der udgøres af virksomhedens lønsum, med tillæg af 4,50 pct. af 90 pct. af lønsummen.

Stk. 3. - - -

Versioner

1. 1998-06-02