Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199728L00030@1998-06-24/da
Indhold
Af skatteministeren:
1) I stk. 1 ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-6«.
2) Efter stk. 6 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 7. Renter efter stk. 4 og 5 behandles skattemæssigt som renter af henstand efter § 6 i lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, § 36 i lov om afgift af dødsboer og gaver og § 12 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf. ligningslovens § 17 A, stk. 1.«
Ændringen er en redaktionel berigtigelse af et af de ændringsforslag til § 2, der blev stillet til 2. behandling.
De renter af henstanden med afregning af registreringsafgiften, som bilforhandlerne efter ændringsforslaget til § 2 til 2. behandling mod sikkerhed kan vælge at betale til Told og Skat, er et midlertidigt alternativ til at skaffe finansiering på anden vis. Disse renter har derfor ikke karakter af morarenter m.v. og bør derfor være fradragsberettigede på linje med f.eks. bankrenter.
Det foreslås derfor, at det lovfæstes, at de renter, der betales for henstand i overgangsordningen, er fradragsberettigede. Lovfæstelsen kunne også være sket ved en ændring af ligningslovens § 17 A, stk. 1, men da der er tale om en midlertidig ordning, stilles ændringsforslaget i tilslutning til overgangsordningen.