Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19972BA00003@1998-06-03/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark godkender Aftale om Beskyttelse af Afrikansk-Eurasiske Migrerende Vandfugle underskrevet af Danmark i Haag den 16. juni 1995.

Bilag

Den aftale, som er omtalt i folketingsbeslutningen, er optrykt som bilag til det fremsatte forslag.

Oprindelig fremsat forslag

Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark godkender Aftale om Beskyttelse af Afrikansk-Eurasiske Migrerende Vandfugle, underskrevet af Danmark i Haag den 16. juni 1995.

Bemærkninger til forslaget

1. Indledning

Forslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 67 fremsat af miljø- og energiministeren den 14. november 1997.

Aftale om Beskyttelse af Afrikansk-Eurasiske Migrerende Vandfugle er udarbejdet inden for rammerne af konventionen af 23. juni 1979 om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr (CMS), kaldet Bonn-konventionen, der er en global aftale, som har til formål at beskytte bestande af vandrende (migrerende), vilde dyr, der regelmæssigt krydser nationale grænser. De væsentligste forpligtelser omfatter krav til at indføre strenge beskyttelsesforanstaltninger og indgå regionale aftaler blandt forekomstlandene for de migrerende dyrearter, som er optaget på konventionens to lister.

Konventionen blev vedtaget i 1979 men trådte først i kraft i 1983. Den har nu ca. 50 parter, der omfatter de fleste europæiske lande og Det Europæiske Fællesskab, en række afrikanske, arabiske, asiatiske og sydamerikanske lande samt Australien.

Danmark ratificerede konventionen ved kgl. resolution af 5. juli 1982, jf. bekendtgørelse nr. 84 af 15. september 1986 (og nr. 88 af 13. september 1990) i Lovtidende C. Konventionen, som skønnedes at kunne opfyldes på grundlag af den eksisterende lovgivning, blev ratificeret efter en regeringsbeslutning. Den indeholder finansielle forpligtelser, bl. a. med henblik på at dække de sekretariatsmæssige opgaver. Det danske bidrag, pt. ca. 160.000 kr. årligt, afholdes med hjemmel i Finanslovens § 23.51.01.10.51.

Inden for rammerne af Bonn-konventionen har Danmark den 31. juli 1991 indgået en regional aftale med Tyskland og Holland om beskyttelse af sæler i Vadehavet. Endvidere er der indgået aftale om beskyttelse af flagermus i Europa den 4. december 1991 og om beskyttelse af små hvaler i Østersøen og Nordsøen den 19. august 1992. Aftalerne bygger på konventionens artikel IV, stykke 3 og 4. Efter denne bestemmelse skal parter, som er forekomstlande for arter, hvis status er ugunstig eller i øvrigt af en sådan karakter, at den vil blive væsentligt forbedret gennem internationalt samarbejde, bestræbe sig på at indgå aftaler, når de kan være til gavn for disse arter af vilde dyr.

2. Forhandlingsforløbet

Et af formålene med Bonn-konventionen er, at parterne skal bestræbe sig på at indgå aftaler om de migrerende arter, hvis status er ugunstig, og for hvilke der er behov for internationale aftaler vedrørende beskyttelse og forvaltning, samt om de arter, hvis status er af en sådan karakter, at den vil blive væsentligt forbedret gennem det internationale samarbejde, som kan opnås ved en international aftale. Disse forhold er udgangspunkt for udarbejdelsen af den afrikansk-eurasiske vandfugleaftale.

Efter det første møde mellem Bonn-konventionens parter i 1988 blev det besluttet at udarbejde en aftale om vestpalæarktiske andefugle. Den nederlandske regering udarbejdede et udkast til en vestpalæarktisk vandfugleaftale og sendte udkastet, inkl. en handlingsplan for ænder, svaner og gæs samt en overordnet forvaltningsplan for alle vandfugle, til Europa-Kommissionen, som tilbød at støtte aftalen. Der kunne imidlertid ikke gøres særlige fremskridt i Europa-Kommissionens regi. Derfor tog Konventionssekretariatet i samarbejde med den nederlandske regering i begyndelsen af 1993 initiativ til en revision af udkastet og de tilknyttede dokumenter. Det afrikanske element fik større vægt og titlen blev ændret til Aftale om Beskyttelse af Afrikansk-Eurasiske Migrerende Vandfugle (AEWA).

Det første konsultationsmøde mellem forekomststaterne under AEWA blev holdt i Nairobi i 1994. Her nåede parterne stort set til enighed om alle væsentlige spørgsmål. Det afsluttende forhandlingsmøde blev holdt i juni 1995 i Haag. På dette møde var 64 forekomststater og Den Europæiske Union repræsenteret. Endvidere deltog mange statslige og ikke-statslige organisationer som observatører. Mødedeltagerne vedtog enstemmigt aftalen og accepterede tilbudet fra Kongeriget Nederlandenes regering om at virke som depositar i de første tre år fra den dato, hvor aftalen åbnedes for undertegnelse, samt tilbudet om i samme tidsrum at stille et midlertidigt sekretariat til rådighed og være vært for det første partsmøde efter aftalens ikrafttræden.

I overensstemmelse hermed etablerede den nederlandske regering 1. januar 1996 det midlertidige sekretariat. Den 15. august 1996 blev vandfugleaftalen åbnet for undertegnelse. Aftalen træder i kraft tre måneder efter, at mindst 14 forekomstlande eller regionale økonomiske samarbejdsorganisationer bestående af mindst 7 lande fra Afrika og 7 fra Eurasien har tilsluttet sig aftalen. Dette forventes at ske i løbet af 1998.

Det er herefter hensigten at indkalde til aftalens første ordinære partsmøde i 1999 i forbindelse med partskonference under selve Bonn-Konventionen.

3. Aftalens indhold

Formålet med aftalen er at skabe en ramme for fælles beskyttelsespolitik af migrerende vandfuglearter, især dem der er udryddelsestruede eller har en ugunstig bevaringsstatus. Aftalen dækker et område på ca. 60 mill. km2, som omfatter hele Afrika og Europa, dele af Asien og nogle arktiske områder (Bilag 1). Aftalen dækker således både Danmark, Færøerne og Grønland. I alt ca. 170 arter af migrerende vandfugle er omfattet af aftalen (Bilag 2).

Parterne skal navnlig gennemføre følgende beskyttelsesforanstaltninger:

a. Lade truede, migrerende vandfuglearter i aftaleområdet få samme strenge beskyttelse som i Bonn-konventionens artikel III, stk. 4 og 5, der pålægger parterne at bestræbe sig på at genoprette bestandene ved biotoppleje mv. samt forbud mod fangst, herunder jagt.

b. Sikre at fangst, herunder jagt på migrerende vandfugle, sker på basis af den bedst tilgængelige viden og på et bæredygtigt grundlag.

c. Udpege, beskytte, pleje og genoprette levesteder for migrerende vandfugle.

d. Koordinere med andre lande om at skabe et netværk af passende lokaliteter langs hele trækruten.

e. Undersøge problemer i relation til menneskelige aktiviteter og iværksætte fornødne afværgeforanstaltninger.

f. Samarbejde i katastrofesituationer.

g. Forhindre forsætlig udsætning af fremmede arter i naturen.

h. Foretage undersøgelser af de migrerende vandfugles biologi og økologi.

i. Samarbejde om uddannelsesprogrammer vedrørende vandfugle.

j. Informere om vandfugles beskyttelsesproblemer og indholdet af aftalen.

k. Udveksle information og resultater vedrørende undersøgelser, overvågning, beskyttelse og uddannelse.

l. Samarbejde for at hjælpe parterne med at gennemføre denne aftale, især med hensyn til undersøgelser og overvågning.

Som en del af aftalen indgår Bilag 3, der er en handlingsplan for udvalgte vandfuglearter.

Handlingsplanens punkt 2.1.1 fastsætter, at parterne skal sikre beskyttelsen af de truede arter, der er nævnt i aftalens tabel 1, spalte A, bl.a. ved at forbyde fangst af fugle og indsamling af æg. De arter, der vedrører Danmark, er sort stork, skestork, pibesvane, bramgås, lysbuget knortegås, rødhovedet and og lille skallesluger. Alle disse arter er totalfredede i Danmark, og aftalen medfører ikke umiddelbart krav om nye danske initiativer. Den eneste art, der vedrører Grønland, er grønlandsk blisgås. I Grønland er der i princippet jagt på grønlandsk blisgås, idet den kun er fredet i yngletiden i perioden 1. maj til 15. august. Men uden for fredningstiden forekommer arten bogstavelig talt ikke i Grønland, idet den er trukket væk. For Færøernes vedkommende er der ingen relevante arter.

Handlingsplanens punkt 2.1.2 fastsætter, at parterne skal regulere jagt mv. af de fuglearter, der har en ugunstig bevaringsstatus ifølge tabel 1, spalte B, og at reguleringen især skal sikre forbud mod jagt mv. i alle stadier af yngletiden og under træk til ynglestederne. For de arter, der er relevante for Danmarks vedkommende, er bestemmelserne opfyldt i dansk lovgivning. Det drejer sig om hvid stork, knopsvane, sangsvane, blisgås, mørkbuget knortegås, kortnæbbet gås, sædgås, gravand, knarand, spidsand, skeand, taffeland, sortand, fløjlsand, toppet skallesluger og stor skallesluger. Visse af dem er totalfredede, og for de jagtbare arter er der ikke jagttid i yngletiden eller i træktiden. For Grønlands vedkommende er de relevante arter bramgås og havlit. I Grønland er der i princippet jagt på bramgås, idet den kun er fredet i yngletiden i perioden 1. maj til 15. august. Men uden for fredningstiden forekommer den bogstavelig talt ikke i Grønland, idet den er trukket væk. Havlit er også kun fredet yngletiden i perioden 1. maj til 15. august. Omfanget af eventuel jagt kendes ikke præcis, men der er formentlig tale om jagt af et vist omfang. Ifølge aftalen må jagten på disse to arter imidlertid fortsætte på et bæredygtigt grundlag, hvis jagten er baseret på en langvarig, kulturel tradition. For Færøernes vedkommende er der ingen relevante arter.

Handlingsplanens punkt 2.2.1 fastsætter, at parterne skal udarbejde nationale handlingsplaner for at forbedre bevaringsstatus for de truede arter. Det vil sige, at Danmark skal udarbejde handlingsplaner for sort stork, skestork, pibesvane, bramgås, lysbuget knortegås, rødhovedet and og lille skallesluger , og at Grønland skal udarbejde handlingsplaner for grønlandsk blisgås og lysbuget knortegås.

4. Opfyldelse af aftalen

For Danmarks vedkommende indebærer aftalen ingen væsentlige problemer, idet de fleste bestemmelser og forpligtelser allerede er opfyldt. Aftalen vil ikke medføre behov for lovændringer.

De arter, som er relevante for Danmarks vedkommende, er beskyttet gennem jagt- og vildtforvaltningsloven enten ved at være totalfredede eller ved, at jagttiden er fastsat, så den lever op til aftalens bestemmelser. En række levesteder for vandfugle er beskyttet gennem jagt- og vildtforvaltningsloven og naturbeskyttelsesloven.

5. Økonomiske konsekvenser

Aftalen indeholder en forpligtelse for parterne til at bidrage til et budget, der fastsættes af aftaleparterne, bl. a. med henblik på at dække de sekretariatsmæssige opgaver.

Det økonomiske bidrag forventes for Danmarks vedkommende at blive i størrelsesordenen 100.000 kr. om året. Beløbet vil kunne rummes inden for Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsens ordinære bevilling på finansloven, jf. Finanslovens § 23.51.01.10. I en foreløbig 3-årig interimsperiode afholder den nederlandske stat de udgifter, der er forbundet med aftalen.

Aftalen skønnes ikke i sig selv at være af væsentlig økonomisk betydning, men da Danmarks tilslutning vil medføre mellemfolkelige forpligtelser af økonomisk karakter, kræves Folketingets samtykke til godkendelse af aftalen.

6. Miljømæssige og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Aftalen under Bonn-konventionen om afrikansk-eurasiske vandfugle er en væsentlig udbygning af det internationale samarbejde for disse arters beskyttelse, der vil bidrage til beskyttelsen af migrerende vandfugle og deres levesteder og vil have afledte fordele for mange andre arter af dyr og planter. Den vil medføre en øget koordination og styrkelse af de enkelte landes bestræbelser inden for forskning, uddannelse, overvågning af og oplysning om migrerende vandfuglearter og deres levesteder samt forvaltning af levestederne. Den skønnes endvidere særligt at kunne bidrage til en bedre beskyttelse af vandfugle og deres levesteder i Afrika, hvor en stor del af de europæiske vandfuglebestande overvintrer.

Aftalen vurderes ikke at have nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

7. Forholdet til EU

EU er part i Bonn-konventionen. Aftalen om afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle indeholder derfor bestemmelse om EU's adgang til at tiltræde aftalen, hvilket skete i marts 1997. Der er EU-kompetence på området både i medfør af fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv nr. 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer) og i medfør af habitatdirektivet (Rådets direktiv nr. 92/43 af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt af vilde dyr og planter).

8. Grønland og Færøerne

Da Danmark ratificerede Bonn-konventionen i 1982 skete det med forbehold for Grønland og Færøerne. Færøerne er nu, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 88 af 13. september 1990, omfattet af Danmarks tiltrædelse, mens der stadig gælder et forbehold for så vidt angår Grønlands tiltrædelse af konventionen.

Aftalen om afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle har været forelagt Grønlands Hjemmestyre og Færøernes Hjemmestyre såvel under forhandlingerne om den som i forbindelse med underskrivelsen af den.

Færøernes Hjemmestyre har ikke haft bemærkninger til aftalen. Da Grønland ikke formelt er part i Bonn-konventionen, har Danmark - efter indstilling fra Grønlands Hjemmestyre - ved underskrivelsen af vandfugleaftalen taget forbehold for den formelle tilslutning fra Hjemmestyret. Der vil blive taget initiativ til at få forbeholdet hævet, inden aftalen endeligt ratificeres.

BILAG 2

Vandfuglearter som er omfattet af denne aftale

GAVIIDAE Gavia stellata Rødstrubet lum Gavia arctica Sortstrubet lom Gavia immer Islom Gavia adamsii Hvidstrubet lom PODICIPEDIDAE Podiceps grisegena Gråstrubet lappedykker Podiceps auritus Nordisk lappedykker PELECANIDAE Pelecanus onocrotalus Pelikan Pelecanus crispus Krøltoppet pelikan PHALACROCORACIDAE Phalacrocorax pygmaeus Dværgskarv Phalecrocorax nigrogularis Art af skarv ARDEIDAE Egretta vinaciegula Art af hejre Ardea purpurea Purpurhejre Casmerodius albus Amerikansk sølvhejre Ardeola idae Art af hejre Ardeola rufiventris Art af hejre Ixobrychus minutus Dværghejre Ixobrychus sturmii Art af hejre Botaurus stellaris Rørdrum CICONIIDAE Mycteria ibis Ibis stork Ciconia nigra Sort stork Ciconia episcopus Art af stork Ciconia ciconia Hvid Stork THRESKIORNITHIDAE Plegadis falcinellus Sort ibis Geronticus eremita Erimitibis Threskiornis aethipicus Hellig ibis Platalea leucorodia Skestork Platalea alba Art af skestork PHOENICOPTERIDAE Phoenicopterus ruber Alm. flamingo Phoenicopterus minor Lille flamingo ANATIDAE Dendrocygna bicolor Gul træand Dendrocygna viduata Nonneand/ hvidhovedet træand Thalassornis leuconotus Hvidrygget and Oxyura leucocephala Hvidhovedet and Cygnus olor Knopsvane Cygnus cygnus Sangsvane Cygnus columbianus Pibesvane Anser brachyrhynchus Kortnæbbet gås Anser fabalis Sædgås Anser albifrons Blisgås Anser erythropus Dværggås Anser anser Grågås Branta leucopsis Bramgås Branta bernicla Knortegås Branta ruficollis Rødhalset Gås Alopochen aegyptiacus Nilgås Tadorna ferruginea Rustand Tadorna cana Art af gravand Tadorna tadorna Gravand Plectropterus gambensis Sporegås Sarkidiornis melanotos Art af gravand Nettapusa uritus Art af dværgand Anas penelope Pibeand Anas strepera Knarand Anas crecca Krikand Anas capensis Kapand Anas platyrhynchos Gråand Anas undulata Gulnæbbet and Anas acuta Spidsand ANATIDAE Anas erythrorhyncha Art af svømmeand Anas hottentota Hottentotand Anas querquedula Atlingand Anas clypeata Skeand Marmaronetta angustirostris Marmorand Netta rufina Rødhovedet and Netta erythrophthalma Art af taffeland Aythya ferina Taffeland Aythya nyroca Hvidøjet and Aythya fuligula Troldand Athya marila Bjergand Somateria mollissima Ederfugl Somateria spectabilis Kongeederfugl Polysticta stelleri Stellersand Clangula hyemalis Havlit Melanitta nigra Sortand Melanitta fusca Fløjlsand Bucephala clangula Hvinand Mergellus albellus Lille skallesluger Mergus serrator Toppet skallesluger Mergus merganser Stor skallesluger GRUIDAE Grus leucogeranus Hvid trane Grus virgo Jomfrutrane Grus paradisea Art af trane Grus carunculatus Art af trane Grus grus Trane RALLIDAE Sarothrura boehmi Bøhms dværgrikse Porzana parva Lille rørvagtel Porzana pusilla Dværgrørvagtel Porzana porzana Lille rørvagtel Aenigmatolimnas marginalis Afrikansk stribet rørvagtel Fulica atra (Sorte- havet/Middelhavet) Blishøne DROMADIDAE Dromas ardeola Krabbeæder RECURVIROSTRIDAE Himantopus himantopus Stylteløber Recurvirostra avosetta Klyde GLAREOLIDAE Glareola pratincola Rødvinget braksvale Glareola nordmanni Sortvinget braksvale CHARADRIIDAE Pluvialis apricaria Hjejle Pluvialis squatarola Strandhjejle Charadrius hiaticula Stor præstekrave Charadrius dubius Lille præstekrave Charadrius pecuarius Kittlitz præstekrave Charadrius tricollaris Trebåndet præstekrave Charadrius forbesi Art af præstekrave Charadrius pallidus Art af præstekrave Cahradrius alexandrinus Hvidbrystet præstekrave Charadrius marginatus Art af præstekrave Charadrius mongolus Mongolsk præstekrave Charadrius leschenaultii Ørkenpræstekrave Charadrius asiaticus Kaspisk præstekrave Eudromias morinellus (Charadrius morinellus) Pomeransfugl Vanellus vanellus Vibe Vanellus spinosus Sporevibe Vanellus albiceps Art af vibe Vanellus senegallus Art af vibe Vanellus lugubris Art af vibe Vanellus melanopterus Art af vibe Vanellus coronatus Art af vibe Vanellus superciliosus Art af vibe Vanellus gregarius Steppevibe Vanellus leucurus Art af vibe SCOLOPACIDAE Gallinago media Tredækker Gallinago gallinago Dobbeltbekkasin Lymnocryptes minimus Enkeltbekkasin Limosa limosa Stor kobbersneppe Limosa lapponica Lille kobbersneppe Numenius phaeopus Lille regnspove SCOLOPACIDAE Numenius tenuirostris Tyndnæbbet spove Numenius arquata Stor regnspove Tringa erythropus Sortklire Tringa totanus Rødben Tringa stagnatilis Damklire Tringa nebularia Hvidklire Tringa ochropus Svaleklire Tringa glareola Tinksmed Tringa cinerea Terekklire Tringa hypoleucos Mudderklire Arenaria interpres Stenvender Calidris tenuirostris Art af ryle Calidris canutus Islandsk ryle Calidris alba Sandløber Calidris minuta Dværgryle Calidris temminckii Temmincksryle Calidris maritima Sortgrå ryle Calidris alpina Almindelig ryle Calindris ferruginea Krumnæbbet ryle Limicola falcinellus Kærløber Philomachus pugnax Brushane Phalaropus lobatus Odinshane Phalaropus fulicaria Thorshane LARIDAE Larus leucopthalmus Art af måge Larus hemprichii Art af måge Larus audouinii Audouinsmåge Larus armenicus Art af måge Larus ichthyaetus Stor sorthovedet måge Larus genei Tyndnæbbet måge Larus melanocephalus Sorthovedet måge Sterna nilotica (Gelochelidon nilotica) Sandterne Sterna caspia Rovterne Sterna maxima Kongeterne Sterna bengalensis Bengalsk terne Sterna bergii Bergius terne Sterna sandvicensis Splitterne Sterna dougallii Rosenterne Sterna hirundo Fjordterne LARIDAE Sterna paradisaea Havterne Sterna albifrons Dværgterne Sterna saundersi Art af terne Sterna balaenarum Art af terne Sterna repressa Art af terne Chlidonias leucopterus Hvidvinget terne Chlidonias niger Sortterne

Versioner

1. 1998-06-03