Gelex

1997 BSF 23 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AFHOLDELSE AF VEJLEDENDE FOLKEAFSTEMNING OM DANSKE PRÆFERENCER FOR DANMARKS FREMTIDIGE DELTAGELSE I DET EUROPÆISKE SAMARBEJDE

GældendeVersion 1998-04-03
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19972BA00023@1998-04-03/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte de nødvendige lovforslag til afholdelse af en vejledende folkeafstemning samtidig med afholdelse af den planlagte bindende folkeafstemning om Danmarks tilslutning til Amsterdamtraktaten. Den vejledende folkeafstemning skal omfatte følgende spørgsmål i værdineutral form:

»Til brug for Danmarks fremtidige forhandlinger med Den Europæiske Union i tilfælde af, at Amsterdamtraktaten forkastes ved folkeafstemningen i dag, bedes De venligst besvare hvert af de følgende spørgsmål med afkrydsning af JA eller NEJ:

1. Skal Danmark fortsat være medlem af EU, såfremt Amsterdamtraktaten forkastes?

2. Skal Danmark fortsat være bundet af Maastrichttraktaten?

3. Skal Danmark fortsat deltage i EU's/EF's indre marked?

4. Skal Danmark deltage fuldt ud i EU's/EF's indre marked, hvis det medfører deltagelse i EU's landbrugsstøtteordninger og/eller strukturfonde eller overnational indflydelse på socialpolitiske, arbejdsmarkedspolitiske, beskæftigelsespolitiske og/eller skattepolitiske spørgsmål i Danmark?

5. Skal Danmark efter en eventuel udmeldelse af EU/EF søge at indgå en frihandelsaftale med resten af Europa, der omfatter alle produkter og tjenesteydelser, herunder landbrugsprodukter?

6. Skal Danmark støtte ophævelsen af personkontrol ved de danske grænser?»

Bemærkninger til forslaget

Efter at Maastrichttraktaten i 1992 blev forkastet af den danske befolkning, stod den daværende regering i en situation, hvor der ikke forelå noget forhandlingsgrundlag forud for de forhandlinger med de andre EF-lande, som efterfulgte det danske nej. Regeringen formåede derfor ikke dengang at repræsentere den danske befolknings ønsker på tilfredsstillende vis, og resultatet af forhandlingerne blev således Edinburghaftalen, der var en både utilstrækkelig og utilfredsstillende løsning for Danmark.

Når Danmark den 28. maj 1998 skal stemme om Amsterdamtraktaten, bør der derfor samtidig afholdes en vejledende folkeafstemning om danskernes samlede indstilling til det europæiske samarbejde. Resultatet heraf skal danne grundlag for regeringens forhandlingsmandat i tilfælde af, at Amsterdamtraktaten bliver forkastet af den danske befolkning, og kan alternativt bruges som reference for fremtidige forhandlinger om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde i tilfælde af, at Amsterdamtraktaten bliver godkendt af Danmark.

Ud over spørgsmålet om Amsterdamtraktaten (hvor svaret er bindende) bør en supplerende stemmeseddel derfor indeholde ovenstående 6 spørgsmål, der søger at klarlægge befolkningens præferencer for formen og omfanget af den fremtidige danske deltagelse i det europæiske samarbejde.

Spørgsmålene kan hver især kort begrundes som følger:

1. Skal Danmark fortsat være medlem af EU, såfremt Amsterdamtraktaten forkastes? Dette spørgsmål er nødvendigt for at afklare, om den danske befolkning ønsker medlemskab af EU efter et dansk nej til Amsterdamtraktaten. Et dansk nej til Traktaten betyder ikke i sig selv, at Danmark forlader EU.

2. S kal Danmark fortsat være bundet af Maastrichttraktaten? Dette spørgsmål er nødvendigt for at få afklaret, om befolkningen efter et dansk nej til Amsterdamtraktaten og et ja til spørgsmål 1 ønsker, at Danmark deltager i EU-samarbejdet på det nuværende grundlag (Maastrichttraktaten). Et nej til dette spørgsmål vil betyde, at befolkningen ønsker at få tilbageført suverænitet fra EU til Danmark, således at Danmark kun deltager i EU/EF i et omfang, der svarer til det, som var gældende umiddelbart forud for vedtagelsen af Maastrichttraktaten. Forkortelsen EF anvendes her, idet der henvises til det europæiske samarbejde, som det fremstod før vedtagelsen af Traktaten om Den Europæiske Union (Maastrichttraktaten).

3. Skal Danmark fortsat deltage i EU's/EF's indre marked? Dette spørgsmål er nødvendigt for at få afklaret, om befolkningen efter et dansk nej til Amsterdamtraktaten og et nej til spørgsmål 2 fortsat ønsker at deltage i EU's/EF's indre marked.

4. Skal Danmark deltage fuldt ud i EU's/EF's indre marked, hvis det medfører deltagelse i EU's landbrugsstøtteordninger og/eller strukturfonde eller overnational indflydelse på socialpolitiske, arbejdsmarkedspolitiske, beskæftigelsespolitiske og/eller skattepolitiske spørgsmål i Danmark? Dette spørgsmål er nødvendigt for at sætte grænser for, på hvilke områder deltagelse i det indre marked fremover bør kunne forpligte Danmark. Dette er ikke mindst relevant i tilfælde af, at befolkningen, jf. spørgsmål 3, giver udtryk for, at Danmark fremover bør deltage i EU's/EF's indre marked.

5. Skal Danmark efter en eventuel udmeldelse af EU/EF søge at indgå en frihandelsaftale med resten af Europa, der omfatter alle produkter og tjenesteydelser, herunder landbrugsprodukter? Dette spørgsmål er nødvendigt for at afklare, hvorvidt den danske befolkning efter et nej til Amsterdamtraktaten og et nej til spørgsmål 1 ønsker, at Danmark fortsat er åben for uhindret samhandel med EU- og EØS-landene samt åbner for fuldstændig frihandel med Østeuropa.

6. Skal Danmark støtte ophævelsen af personkontrol ved de danske grænser? Dette spørgsmål er nødvendigt for at afklare, om den danske befolkning i EU-regi eller på anden vis støtter ophævelsen af personkontrol ved de danske grænser.

Det er vigtigt at bemærke, at hvert spørgsmål skal betragtes fuldstændig separat, og stemmesedler med et eller flere umiddelbart selvmodsigende svar (eller manglende svar) skal derfor respekteres fuldt ud på linje med andre gyldige stemmesedler.

Forslagsstillerne har altid ønsket at gøre større brug af folkeafstemninger, da befolkningen i et demokratisk samfund som Danmark bør tages med på råd i alle større beslutninger. Ikke mindst i EU-spørgsmål er det nødvendigt på baggrund af den store uoverensstemmelse, der findes mellem folketingsflertallet og befolkningen på dette område.

Ved at afholde den foreslåede vejledende folkeafstemning samtidig med afstemningen om Amsterdamtraktaten åbnes dels mulighed for, at den samlede befolkning kan give en mere nuanceret mening om det europæiske samarbejde til kende, dels mulighed for, at befolkningen gennem den vejledende afstemning kan skabe fundamentet for et forhandlingsmandat til brug for regeringen efter afstemningen om Amsterdamtraktaten. Et sådant entydigt grundlag har både den seneste borgerlige regering og de efterfølgende socialdemokratisk ledede regeringer gentagne gange efterlyst.

Med nærværende forslag har disse nuværende og forhenværende regeringspartier muligheden for at tilvejebringe et forhandlingsmandat på den bedst tænkelige baggrund: En direkte tilkendegivelse fra befolkningen. Uanset udfaldet af afstemningen om Amsterdamtraktaten vil resultatet af den vejledende afstemning kunne udgøre en særdeles vigtig basis for Danmarks EU-politik i årene fremover, og det er derfor af afgørende betydning, at en sådan vejledende folkeafstemning gennemføres.

Forslagsstillerne vil anbefale vælgerne at stemme som følger:

1. Skal Danmark fortsat være medlem af EU, såfremt Amsterdamtraktaten forkastes? Hvis Amsterdamtraktaten forkastes, vil EU stå i en situation, som kan benyttes til at skabe et nyt og bedre EU, hvor EU kun beskæftiger sig med en sikring af den europæiske frihandel og intet andet. Derfor anbefaler Fremskridtspartiet et Ja til spørgsmål 1.

2. Skal Danmark fortsat være bundet af Maastrichttraktaten? Maastrichttraktaten betød en væsentlig afgivelse af dansk selvstændighed og en betydelig venstredrejning af EU's politiske målsætninger. Derfor anbefalede Fremskridtspartiet både i 1992 og 1993 et Nej til Maastrichttraktaten, og derfor anbefaler Fremskridtspartiet et Nej til spørgsmål 2.

3. Skal Danmark fortsat deltage i EU's/EF's indre marked? Fremskridtspartiet er tilhænger af frihandel og dermed også af den fri bevægelighed over grænserne for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft. Det skaber både velstand, åbenhed og fred. Derfor anbefaler Fremskridtspartiet et Ja til spørgsmål 3.

4. Skal Danmark deltage fuldt ud i EU's/EF's indre marked, hvis det medfører deltagelse i EU's landbrugsstøtteordninger og/eller strukfurfonde eller overnational indflydelse på socialpolitiske, arbejdsmarkedspolitiske, beskæftigelsespolitiske og/eller skattepolitiske spørgsmål i Danmark? EU-indblanding i sådanne spørgsmål er ikke nogen forudsætning for frihandel. Ej heller er EU's landsbrugsstøtteordninger og strukturfonde. Derfor anbefaler Fremskridtspartiet et Nej til spørgsmål 4.

5. Skal Danmark efter en eventuel udmeldelse af EU/EF søge at indgå en frihandelsaftale med resten af Europa, der omfatter alle produkter og tjenesteydelser, herunder landbrugsprodukter? Fremskridtspartiet er tilhænger af frihandel og dermed også af den fri bevægelighed over grænserne for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft. Det skaber både velstand, åbenhed og fred. Derfor anbefaler Fremskridtspartiet et Ja til spørgsmål 5.

6. Skal Danmark støtte ophævelsen af personkontrol ved de danske grænser? Fremskridtspartiet ønsker, at Danmark bevarer kontrollen med de danske grænser. Derfor anbefaler Fremskridtspartiet et Nej til spørgsmål 6.

Skriftlig fremsættelse

Kirsten Jacobsen (FP):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning om danske præferencer for Danmarks fremtidige deltagelse i det europæiske samarbejde.

(Beslutningsforslag nr. B 23).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager beslutningsforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Versioner

  1. 1998-04-03