1997 BSF 45 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM GENOPRETTELSE AF TOGFORBINDELSEN KØBENHAVNGEDSERBERLIN
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19972BA00045@1998-05-07/da
Indhold
Folketinget pålægger regeringen, at der efter det tyske valg indledes forhandling med Deutsches Bundesbahn med henblik på at skabe de nødvendige forudsætninger for at genoprette togdriften på strækningen KøbenhavnGedserBerlin fra sommerkøreplanen 1999 efter følgende retningslinjer:
1. Der indsættes moderne og komfortable tog på strækningen med stop i de større danske og tyske byer og så vidt muligt med endestation på den centrale station Berlin Zoo i stedet for Berlin Lichtenberg med henblik på en samlet rejsetid på under 5 timer.
2. Jernbanefærgen på GedserWarnemunde/Rostock genoprettes, og i tilknytning hertil gennemføres en opgradering af stationen og færgelejet i Gedser.
3. Der gennemføres en generel opgradering af hele linjen KøbenhavnGedser med bl.a. bedre sikkerhedssystemer samt en opgradering af sporstrækningen mellem Nykøbing Falster og Gedser.
4. I tilknytning til IC3forbindelsen indsættes regionaltogstamme mellem København og Gedser til særskilt betjening af lokal og regionalstationer, herunder forbedring af forbindelserne til Næstved.
5. Et eventuelt underskud dækkes over finansloven.
Bemærkninger til forslaget
Nærværende forslag er i sit hovedsigte en genfremsættelse af beslutningsforslag B 32 fra folketingsåret 199596, se Folketingstidende 199596, forhandlingerne s. 849 og Tillæg A s. 1546. Beslutningsforslaget blev dengang afvist af et flertal i Folketinget.
Når forslaget nu genfremsættes, skyldes det den stigende erkendelse af, at nedlæggelsen af Berlinruten var en fejldisposition set i lyset af Berlins stigende betydning som ny hovedstad i Tyskland.
Gode og hurtige kollektive transportforbindelser til Berlin er selvsagt et vigtigt element i Danmarks samhandel og samfærdsel med Tyskland.
Derfor bør Berlinruten og den nedlagte togstrækning Nykøbing F. Gedser samt jernbanefærgen videre til Warnemunde/Rostock genetableres.
Da jernbanelinjen blev nedlagt, var et af argumenterne, at strækningen gav et klækkeligt underskud. Det hang imidlertid sammen med, at linjen de seneste år blev betjent med gammelt, udslidt materiel, at rejsetiden bl.a. som følge af langsomme skift til færgen blev urimeligt lang, samt at der ikke blev foretaget nogen reklamering for strækningen. Alt i alt ikke noget særligt attraktivt for rejsende til Berlin.
Forslagsstillerne er overbeviste om, at en genoprettelse af forbindelsen med moderne materiel og væsentlig kortere rejsetid vil vise sig at være en fornuftig beslutning, som også vil gavne regionaltrafikken på Sjælland.
Ad 1. En genoprettelse af togforbindelsen til Berlin skal ske med uptodate materiel, dvs. som udgangspunkt med IC3tog. Sådanne togstammer kan indsættes til kørsel på det eksisterende jernbanenet med enkelte forbedringer, som forudsættes gennemført, inden sommerkøreplanen for 1999 træder i kraft.
Således er et væsentligt aspekt for at sikre forbindelsen på sigt, at den samlede rejsetid mellem København og Berlin skæres væsentligt ned i forhold til den tidligere forbindelse, og at der generelt sker en væsentlig kvalitetsforbedring på forbindelsen. Dermed muliggøres overførsel af passagerer fra bus og i et vist omfang fra fly til tog.
Ad 2. En forudsætning for genetablering af Berlinruten er genindsættelse af en jernbanefærge mellem Gedser og Warnemunde/Rostock og herunder en opgradering af havnefaciliteterne, så der kan sikres en hurtig til og frakørsel ved færgen.
Ad 3. Endvidere er det nødvendigt at gennemføre en generel opgradering af hele jernbanestrækningen mellem København og Gedser, så den gennemsnitlige hastighed kan sættes op. Især kan fremhæves, at strækningen mellem Nykøbing F. og Gedser trænger til at blive opgraderet.
Imidlertid bør genetableringen af Berlinruten ikke afvente en samlet opgradering, og det ligger i beslutningsforslaget, at forbindelsen bør etableres, når de mest nødvendige opgraderinger er gennemført, men at målet for linjen er en samlet opgradering.
Ad 4. Forslagsstillerne ønsker, at der i tilknytning til genetableringen af Berlinruten gennemføres en væsentlig forbedring af den lokale togbetjening på strækningen mellem København og Gedser. Derfor indeholder forslaget et ønske om, at der i tilknytning til IC3forbindelsen indsættes regionale togstammer til særskilt betjening af lokal og regionalstationer mellem København og Gedser. I denne sammenhæng ønskes især forbindelserne til Næstved forbedret. Det bør dog også overvejes, hvorvidt den samlede indsats også kan føre til genåbning af stationer på strækningen.
Ad 5. Da Berlinruten blev lukket, skete det bl.a. med henvisning til, at linjen kørte med et årligt underskud på 1020 mio. kroner. Såfremt en genåbning ikke i sig selv kan køre rundt økonomisk foreslås det, at et eventuelt underskud dækkes via finansloven, så underskuddet ikke dækkes inden for DSB's eksisterende budget. Det er forslagsstillernes opfattelse, at strækningen forholdsvis hurtigt vil kunne hvile i sig selv i lyset af Berlins voksende betydning og den hermed følgende udvikling af Berlin som et centralt trafikknudepunkt og udfaldsport mod øst.
De nødvendige anlægsudgifter til havnefaciliteter samt opgraderinger forudsættes dækket af Banestyrelsen.
Skriftlig fremsættelse
Søren Kolstrup (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om genoprettelse af togforbindelsen KøbenhavnGedserBerlin.
(Beslutningsforslag nr. B 45).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.